Nationalmelodierne

Emil Reesen Nationalmelodierne The Two Danish National Anthems for orchestra

SCORE

T/ (+45) 3313 5445 · E/ sales@edition-s.dk · W/ www.edition-s.dk

Edition·S publications are supported by the Danish Arts Council Music Committee / Edition·S udgivelser er støttet af Kunstrådets Musikudvalg

Emil Reesen Nationalmelodierne The Two Danish National Anthems for orchestra

SONGS / SANGE Kong Christian stod ved hĂ¸jen mast - page/side: 2-5 Der er et yndigt land - page/side: 6-8

Forord

Preface

ved

Avant-propos par

DR. PHIL. TORBEN KROGH.

"Kong Christian stod ved højen Mast" har i mere end loo Aar været det officielle Danmark's Kongesang og Nationaleang.Samtidig har "Der er et yndigt Land" hævdet sig som Udtryk for danalt folkelig Fællesskabfølelse. Medena Kongesangen fremdeles er det musikalske Symbol paa den danske Kongemagt, og som saadan finder Anvendelse ved alle Lejligheder, hvor Statsoverhovedet eller andre Medlemmer af den kongelige Familie er repræsenteret, og paa visse særlige nationale og historiske Featdage,er "Der er et yndigt Land" Hverdagens Udtryk for Kærligheden til Landet og Folket.

THE TWO DANISH NATIONAL ANTHEMS. LES DE'UX HDmES NATIONAU:I DANOIS. "Kong Christian stod ved højen For. more than one hundred years, Mast" (Le Roy Christian pres du the song, "King Christian atood grand mit se tenait)est,depuis by the lofty mast",haa mainplus de lo o ane , l' hymne royal tained ita position as the reet national du Danemark officiel.En mgme temps, le ohant cognized National and Royal "Der er et yndigt Land"(Il y a Allthem of offic;ial Denmarlt. Side by side with this, howun pays ravissant) s'est fait ever, "There is a lovely Land" valoir comme une expression du has held a place in the hearts · sentiment de solidarite natioof the Danish people as a comnale. du peuple danois. Tandis que l'hymne royal reate le aymmon expression of the national feeling of oneness. While the bole musical de la royaute danoise et aert, comme tel, a Royal anthem still holds sway toutes les occasions ou le chef as the musical symbol of the de l'Etat ou d'autres membres sovereign power of the Daniah de la famille royale aont reCrown and, as auch, is used at all tunetions where His Majesty presentes ainsi qu'a certains or other members of the Royal jours de fete nationaux ou historiques, le ohant "Der er et House are representing, as well yndigt Land" est 1 1 expression Johannes Ewalds pragtfulde Digt as at certain special national -der.iøvrigt er oversat til \and historical festivals, the general e de l' amour de la naEngelsk af H.W.Longfellow-fore- song,"There is a lovely Land", tion et de la patrie. kommer i hans Syngespil 11 Fiis the everyday expression of "Le Roi Christian pres du grand slterne 11 , til hvilken Det kgl. ·love of land and folk. m&t se tenait 11 • Teaters Koncertmester Johan Le superbe po~me de Johannes Hartmann skrev Musiltken.Ved Op- 11 King Christian stood by the Ewald-qui,d'ailleurs, a ete førelsen d.31. Jan. 1780 var lofty mast•. tradui t en anglais par le pohe This pompous poem by Johannes det dog ikke den nu saa kendte H.W.Longfellow - figure dans Ewald ( translated, by the way, og elskede Melodi, der lød i son opera oomique "Les P$cheurs" into Engliah by H.W.Longfellow) pour lequel Johan Hartmann, det gamle Komediehua; man bewaa written for the ballad ope- chef d'orchestra au Theitre nyttede kun Digtets sidste ra, "The Fishermen", aet to mu- royal, avai t fait la musique. Strofe:"Du Danskes .,Yej til Ros sic by Johan Hartmann, leader og Magt", som Hartmann nærmest Cependant,a la representation of the Royal(Theatre) orohestra. du 31 janvier 1780 ce n'est pas havde formet som en Arie i Tidens indtagende franske Synge- However,at the performance of la melodie actuellement connue 11 The Fishennen" , on J anuary spilstiL et aimee qui se fit entendre 31at,l780, the now well-known dans le vieux theatre; on ne Den kendte Melodi maa altaaa sø- and beloved tune was not heard s•est servi que de la derniere ges andetsteds; vi træffer den in the old playhouae, as only strophe du po~me: "Du Danskes a rendering of the last stanza, Vej til Ros og Magt" (Voie des første Gang i en haandslcreven Violinbog, der stammer fra l?eri- 11 The path of the Dane to fame Danois vers la gloire et la oden 1762-77, og som skyldtes to and might",was given,shaped by prosperite) que Hartmann avait musiltinteresserede Brødre de Hartmann into aomething lilte an formee plutat comme un air du teologiske Studenter Chr.Frede- aria in the most ingratiating atyle aimable des op,raa oomiquea rik og Poul Danclcel Bast.I den- Frenoh operetta atyle. fran~ais de l'epoque. ne Violinbog,hvor der desværre The melody now in vogue,there- Il faut dono ohercher ailleurs

intet nævnes angaaende Kompofore,must be sought elsewhere. It firet appears in a manu nisten,fremtræder Melodien i script book of violin music, en Form,i hvilken man genkender de vigtigste Grundtræk, dating from the period of 17621777, the work of two brothers, selvom Tidskoloritten træder Christian Frederik Bast and meget stærkt frem gennem et vist galant Anstrøg, der med Poul Danckel Bast,both divinisine pyntelige Løb og Smaafor- ty students with a penohant for siringer giver den en temmelig musio.It is Euoh to be regretrokokkoagtig Karakter.Den næted that in this book of violin ste vigtige Fase har vi i Memusio no reference is given to the composer. Here our melody lodiens Forekomst i Kammermuhas a form in whioh the most sikus Niels Schiørrings Samsalient features are reoognizling "Selskabssange med Meloable, though highly tinted dier" fra 1785. Den lidt pynwithadashOf the urbanity of telige Stil er for en stor the time, with polished rune, Del veget for et mere markant and neat ornamentations,rather klassisk præget Udtryk,ligeflamboyant in oharacter.In its som man ogsaa her, i Modsætnext important phase, we find ning til Baste Violinbog, for første Gang træffer den karak- the melody in a colleotion of Community Songs, dated 1785, teristiske Begyndelse med Kvartspringet opad paa Optakt- edited by Niels Sobiørring, en og Oktavspringet nedad,hvad Royal Chamber Musioian. Here the florid style has given way, der jo bl.a. giver Melodien largely, to a more pronounoed den ganske særlige statelige olassioal form and here, for Rejening.Slutningen er langt the firet time, in oontrast to svagere og mere tidsmæssig konventionel end den nu kendte the arrangement in the Basta' Formulering. Heller ikke denne book of violin musio, we meet the upward fourth interval of Form blev etaaende uantastet ret længe; da Schiørring i 1789 the up-beat,followed by the udgav en Samling af de mest yn- downward ootave swoop whioh, among other things, oontribute dede Arier og Sange fra Teto the quite exoeptional stateatrets Syngespil-Repertoire, ly bearing of the melody. fremtraadte Melodien i ny Skikkelse. Denne ændrede Form The finish is weaker and eloser skyldtes interessant nok selve to the. conventional style of Johann Hartmann,"Fiskerne"s Kom. the perion than the arrange ment in favour nowadays.Nor did ponist, der aabenbart har ønthat form remain untouohed for sket at erstatte sin oprinde· long.When, in 1789, Schiørring lige Arie med en Melodi, der stod bedre til Digtets stærke, edited a publication of the most popular arias and songs holdningsfulde Tone og Rytme. from the "Singspiel" repertoire Mest betydningsfuld er .Slutof the Royal Theatre, the meloningen, der melodisk ganske dy had found a new expression.· svarer til den nu anerkenn~e It is interesting to note that og fastslaaede. Var dette en

lamelodie connue;nous la trouvons pour la premi~re fois dans un livre de violon manuscrit datant de la periode 1762-1777 et du a deux freres, les etudiants de th~ologie Christian Frederik et Poul Danakel Bast,qui s'interessaient a la musique. Dans ce livre de violon qui ne donne, malheureusement,aucun renseignement quant au oompositeur, la melodie se presente sous une forme qui fait reoonnaitre lescaracteristiques les plus importantes, bien que la couleur locale se fasse sentir fortement par une certaine teinte galante qui lui donne, par ses tirades ooquettes et ses petites fioritures, un caractere assez rooooo.La phase suivante a remarquer, nous la trouvons dans !'apparition de la melodie dans le recueil de Niels Scbioerring, musicien attache a la maison du roi, "Chansons de societe·avec leurs melodies",datant de 1785. Le style un peu ooquet a cede la plaoe,dans une large mesure, a une expression plus marquante et de caract~re classique, de m~me qu'on rencontre ici, a la difference du Livre de violon de Bast, pour la premi~re fois, l'attaque oaraeteristique avec le saut de quarte en haut sur la meaure d'attaque et le saut d'ootave en bas, ce qui contribue, entre autres ohoses, a donner a la melodie sa magnificence toute speciale.La fin est plus faible et plus conventionnelle conformement a l'esprit de l'epoque que la formulation aotuellement connue. Cette forme non plus n'est restee intacte pendant longtemps. Lorsque, en 1789, Schiorring a publie un recueil

des airs et des chants les plus this altered form is due to goutes du repertoire d'operas Johann Hartmann, himsel:f the comiques du The~tre, lamelodie composer o:f "The Fishermen", s'est presentee sous.une nouvelwho evidently desired to rele forme. Il est assez interesplace his original aria with sant de constater que cette moDet er ikke saa mærkeligt, at a melody more in keaping with Bartmanna Navn for den almene dification est due a Johan Hartthe stern bearing o:f the poem, Bevidsthed blev knyttet saa its style and rhythm. Themost mann en personne, le composistærkt til Melodien, at man signi:ficant part is the finish, ·teur de "Les Pecheurs", qui a deansaa ham for dens Komponist, which eompletely corresponds sire evidemment remplacer son air original par une melodie en Antagelse, der :først blev to the now adopted and recognized mel ody. Though thi s was qui s'adaptait mieux au ton et rokket ved, da Folkeviseudgiveren A.P.Berggreen i 1840 a great gain to the song, au rythme du poeme si vigoureux Hartmann, on the other hand, et pleins de contenance.Le plus søgte at bevise,at den skyldtes Ewalds Ven,Landsdommer weakened the beginning by interessant c'est la fin qui, a~andoning the characteristic au point de vue de la melodie, L.D.Rogert. Berggreens Bevis:fourth and octave leaps. cerrespond exactement a celle :førelse,der støttede sig til et Brev fra Rogerts Søn, er aujourd 'hui approuvee et consasenere blevet stærkt angrebet, No wonder that Rartmann's name, cree. Si une amelieration conto the layman, became so elose- siderable a ete realisee sur ce og Spørgsmaalet maa siges stadig at være uløst. ly associated with the melody point, Hartmann a af:faibli par that he was commonly consider- contre l'attaque en abandonnant Sin endelige Form fik Melodien ed its composer, a conception les sauts de quarte et d'octave i 1828 i Heibergs romantiske Skue-not to be questioned until A. si caracteristiques. P.Berggreen, editor o:f folk spil "Elverhøj" ,hvis Musik blev Il n'y a rien d'etonnant a ce songs, in 1840 attempted to komponeret af Fr.Kuhlau~ Men que, selon la conception geneprove that it was the work o:f inden Kuhlau skrev sin "Elverrale, le nom de Hartmann ai t høj"-musik, var Melodien dog Ewald's :friend, Justice L.D. ete si etroitment lie a lameRogert. For his arguments benyttet i ikke mindre end to lodie qu'on a ete amene a le Berggreen relied on a letter dramatiske Værker, hvad der considårer comme le compositeur, from Rogert's son, which was ikke skulde blive uden Betydsupposition qui n'a ete mise en later made the subject of ning.Det ene er Nicolai Søto:fts doute qu'en 1840 lorsque l 1 edi11 11 strong attacks,and the problem teur døs chansons populaires Skuespil Chr.IV's Dom (1822), must still be considered as der i flere Henseender er en A.P.Berggreen chercha a prouver unsolved. vigtig Forudsætning :for "Elverqu'elle etait due a l'ami d'Ewald, høj",ikke mindst fordi den sto~ L.D.Rogert,juge la oour d'apre danske Renaissance-Konge liThe melody :found its final form pel. L'argumentation de Berggreen in 1828, in Heiberg's musical gesom i Heibergs Værk spiller qui s' appuyai t sur une lettre drama, set to music by Frieden Hovedrolle. Det er i en Hyldu fils de Rogert a ete fortement rich K~lau.But before Kuhlau destsang til ham Melodien til critiquee par la suite,et il wrote his "Elverhøj"-music, "Kong Christian" er benyttet. faut dire que la question n'a the melody had been used in no pas encore trouve sa solution. Det andet Værk er en Vaudeville less than two dramatic works, af Skuespiller C.W.Rosentilde Sa :forme definitive, la meledie ved Navn "Vennernes Fest"(l826), a :faet to become o:f no little l'a trouvee en 1828 dans la pieconsequence. One o:f these hvor Melodien anvendes til en ce romantique de Heiberg "La Colworks is the drama by Nieo1ai patriotisk Sang. I det sidste line des El:fes" dont la musique Søtoft, "Christian IV's JugdTilfælde kender vi Bearbejdeletait composee par Fr. Kuhlau. ment", 1822, which in several sen,der skyldes Teatrets ~yngestor Vinding, saa svækkede Hartmann til Gengæld Begyndelsen ved at opgive det karakteristiske Kvart- og Oktavspring.

mester Ludvig Zinck, og Melodien viser her ganske den s~ me Klarhed i Linien og Fasthed i Opbygningen som hos Kuhlau. løvrigt er den udmærket instrumenteret med en klanglig pompøs Udnyttelse af Blæserne og Ansats til lidt Figuration i Strygerne.Kuhlau havde saaledes et ypperligt orkestralt Forbillede at gaa efter.Medens disse Overgangsled er Vigtige nok,maa vi dog alligevel ikke glemme "Elver hø j "-Musikkens Betydning for Stadfæstelsen af Kongesangsmelodien som national t Samlingsmærke, ikke mindst takket være Kuhlaus geniale Udnyttelse af den som Højdepunkt i den berømte Ouverture, hvor han iklæder Melodien Strygepassagernes festlige Klangskrud. Det var ham, der gjorde den til et fuldt bevidst nationalt Symbol,uadskilleligt fra den danske Kongemagt.

particulars is essentially a precursor of the "Elverhøj", not least, because the great Danish Renaissance King here, as in the work by Heiberg,takes a leading part. lt is in honour of King Christian IV. that this song of homage is introduced. The other work is a ballad opera (Singspiel),"Feasting Friends",written in 1826 by the actor C.W.Rosenkilde. Here the tune is used for a patriotic song.In this instance the composer of the adaptation is known to be Ludvig Zinck, Master of Singing, and in his arrangement the melody is endowed with the same clarity in outline and firmness of struoture as in Kuhlau's work. Moreover, his instrumentation is excellent, the wind inatrument being employed in a sonorous and pompous manner, while the strings are allowed some figuration.Hence,in this work, Der er et yndigt Land. we have an eminent orohestral Man antager,at Oehlensohlægers prototype to give Kublau a Fædrelandssang er skrevet 1819, lead. While these intermediary og Digteren viste her, at han stages,undoubtedly, are import:formaaede at skrive en Natioant,we must not forget the signalsang, hvori han gjorde sig nificanoe o:f the "Elverhøj" til digterisk Tolk :for sit musio,establishing the melody Folk.Digtet indeholder ikke of the Royal Anthem as a national token o:f unity -not least mindre end 12 Vers, men i Althanks to the ingenuity with mindelighed synges kun de tre. I sin Sang hylder Oehlenschlæ- whioh Kublau so effectively ger med digterisk Kraft det yn- uses the melody for ~ elimax dige Land med de brede Bøge, in his famous overture ,garbing det Land,der bugter sig i Bak- the tune in a festive sonorous ke og Dal,han hylder de tapre array of string passages. It Forfædre,Folket,Sproget,Flaget was Kublau who made the song og Kongehuset. into a wholly reoognized national symbol inseparable from DaMelodien til denne Fædrelands- nish regal sovereignty. sang er skrevet af Hans Ernst Xrøyer,der blev :født d.21 Jan.

Mais avant que Kuhlau ai t fait sa musique de 11 La Colline des Elfes", lamelodie avait servi dans deux oevres dramatiques,ce qui ne restait pas sans importance.L'une de celles-ci est la pi~ce de Nicolai Soetoft "Le Jugement de Christian IV (1822) qui, a plusieurs egards ,:formai t une base importante pour "La Colline des Elfes 11 , surtout parce que le grand roi de la Renaissance danoise y juue un role preponderant,comme dans l'oeuvre de Heiberg. C'est pour un chant glorifiant ce roi qu'on s'est servi de lamelodie du "Ro i Chris ti an" ... L' au tre oeuvre est unevaudeville par l'acteur C.W.Rosenkilde "La Fete des Amis" (1826),ou lamelodie est employee pour un chant patriotique.Dans ce dernier cas,nous connaiasone !'arrangement, due au m~tre de chant du Theatre, Ludvig Zinck, et la melodie montre ici la m~me clarte des lignes et la mSme fermate de oonatruetion que chez Kuhlau. D'ailleurs, !'instrumentation en est excellente avec une utilisation pompeuse au point de vue de la so~orite des instruments a vent et un commencement de figuration dans les instruments a archet. Ainsi Kublau put se baser sur un modele orchestral excellent. Sans meconnaltre la valeur de ces termes de transition, il ne faut pas oublier !'importance de la musique de "La Colline des Elfes" pour la coneecration de la melodie de l'hymne royal comme symbole national, grace surtout A l'utilisation geniale que Kublau en a fai te comme le point culminant de la c~lebre ouverture oa il revat la melodie de la somp-

1798. I sin Melodi har Komponisten ikke anslaaet den stolte Tone, som vi finder i "Kong Christian stod ved højen Mast". Den ranke marchagtige Rytme er her erstattet af et noget blidere Udtryk, ægte dansk i hele sin Karakter, der svarer fortræffeligt til Teksten. Til at begynde med vandt hverken Tekst eller Melodi nogen større Udbredelse.Den store Begivenhed i Sangens Historie skete ved Folkefesten paa Skamlingsbanken d.4.Juli 1844, hvor Studenterne for de ca 12ooo danske, der var samlede, sang "Der er et yndigt Land", som fra nu af blev en yndet Folkesang.

"There is a lovely Land" This national anthem, by Adam Oehlenschl~ger,was written,it is assumed,in 1819.By this poem the poet proved his ability as author of a national anthe$, revsaling himself a postic interpreter of his people. The poem contains no lese than 12 strophes,but usually only three of them are sung. In this song, Oehlenschl~ger with poetic power praises his charming country adorned with spreading beech trees;its rolling lands of hill and valley, he pays homage to his brave forbears, to the people, the language, the flag,and the Royal House. The melody for this national anthem was written by Hans Ernst Krøyer,born January 21st, 1798. It strikes no such lofty tone as that found in the "King Christian" Anthem;instead of that stately march-time rhythm a gentler expression is found,genuinely Danish of character and in excellent keeping with the context.At firet, neither text nor tune found any widespread recognition.The great moment in the history of the song came,when,at the national festival meeting on the Skamlingsbanken,on July 4th, 1844, college students sang "There is a lovely Land" to a gathering of 12,ooo Danes,and, then and there, it rose to the high place it is now holding as a popular national song.

tueuse draperie sonore des passages des instruments ~ archet. C'est lui qui en a fait un symbole national entierement conscient,inseparable de laBoyaute danoise. "Il

a un pars ravissant" On suppose que le chant patriotique d'Oehlensohlaeger est ecrit en 1819,et le po~te a montre ici qu'il etait capable d'ecrire un hymne national ou il s'est fait l'interprete poetique de son peuple. Le poeme oomprend non moins de 12 strophes,mais d'habitude on n'en chante que trois. Dans son po~me, Oehlenschlaeger chante son amour du ravissant pays aux larges h$tres, du paysage ondule en callines et vallee, il fait l'eloge des ancetres, du peuple,de la langue,du drapeau et de la maison royale. y

La melodis de cet hymne national es t fai te par Hans Ernst Kroeyer, ne le 21 janvier 1798. Dans cette melodie, le compositeur n'a pas donne le ton fier que nous trouvons dans "Kong Christian stod ved højen Mast". Le rythme droit et cadenes est remplace ici par une expression plus douoe,d'un caract~re vraiment danois, qui s'adapte parfaitement au texte. Ni le texte ni lamelodie n'ont trouve,pour oommenoer,une tres grande propagation. Le grand evensment de l'histoire de ce chant eut lieu la fete populaire Skamlingøbanken le 4 juillet 1844,ou les etudiants chant~rent,devant les 12.ooo Danais qui s'y trouvaient reunis. "Der er et yndigt Land" qui fut,~ partir de ce jour,un chant populaire tres en faveur.

KONG CHRISTIAN STOD VED HØJEN MAST

2 D L. Rogert (?)

.Jvlae.s i o.so c o:n .brt'o {.,; = eo) J_ /A ..U. i l l l l

Fiauh' l- Il

A JJ. Oboi I-II.

C"lorinelli z'nA I-Il

Jf l

..1

...

li l

·Il.

r li l;(l I-II. Carnt'

in F

..J

Troz;nbo.nr'

Jn: e ruha

[..

.P j

l ......

,._

r·

-r

r '

11 l

r 11

r--

{~d v

JJ.

'1/i'ola l

l ·>

''h

r ...r l

I l >

r >

r->

:3=

.,...

~"t:

J l

r·

.... l

:>;'

l ~

.P J

11 Il

~r b l

.J.

li Tli'o/izu'

"';'

in e- A

11 ,{ jJ. Jf

t·

Timpam

';>

J l

" v

fl.

" J

Johann Hartmann

.P l

l IL

11 .I-.li

r l

Trom!J, in A r-11:

_J..

t J

.,...

J..

J l

l l

~·

:>;

't" l

::.

IIII

11 Il

Vc'olonceflo l

Il.

C:onlra liasso

E. D. 109

All rights reservecs.

l~ J!. !t i

- -_...tn-;- n T:-~ - .-- -

v f\

1J'l)- [hj-

·J!.

'-1.

..... ...... IL

l --:::.

lo..

J>,

l l

_..

..:--:.. -~

Vft

.cl

{.,.

4..

r ... '>

"!>

}:i J-

r·

~ >

l l

J-

Q.-

- -

li -'""!!...

l\ l

)l_

. J J_

l i> >

lll ft{

>;.~~-J

L >

r "L

. >1

\.. ~

dok~

m[p~ cq dolce~

.J .J. -

til

..J.

.~~oK

7n/P' Ieo doke

.J.

r l...

rnfpc cø '

....,

TfH~

""~

mf poco dok e

Q.--

...

l J'

.J:;:

>~-. '>

....

1-.

t; J

j ..J

~~~

';.

> >

r·

mfpo i"o d ølc-e

iff' llp>>l >

>::..

l l

t r·

I....J::II...I

Er~~~ co ldolce >

\ :~-a f',.~- ~ l ...

f.. Jl,. lt

• -

..--.. v

-~-- ~

L l

/Ib

•

Il l

;_.

....

.",;:,.

~ ~l~ .fL

m.fpo o do/('e

> >

> .

l""""!

v >

~-..",

-# '# mjpo o dol<'e >

...... u

.fL .;..

m/;ooco dolce

.......__- f Il jJ.

'!"

~ ~ > ~

~ >

m.fpo' odoke.....,

=~ .

m.!P' co doke 1

4 .LI- ~

J-?-

ri J J J >

J/777(/1 calo

" .Ll.

.J.

H1 ·~l

H1 •

:!..

lfrQ !,..

r·

.!_

'rtca'fo

T> L fl ma7't:'Ofo

,, L

''L,

ffmo. 'T'C'alo

1\ tJ

ltf' > M

AJJ.t~

j:. .. -

.:.;-

IL Jl. l

.....

1/7710. >

Ndo >

f.'ato >

f/ marco/o

~"' 1

r r

r·

1'11

Dr fr l

1"""':1

Yrra r-·

mJ poco dolce

h..,

."..

hø

mfp~ ~ø dolce l

......

mjp ~"" doke

41'

...

mjF øcø dolce >

""' >

. t""'

..-

!J øt'ø c:lolce

_,l

,, I.L

ffma

?'.

lfma 're-a lo

oco dolce

r tri

::;.

r:! r

f/mo ~cafo

" JJ.

i' ~m-

r r r-

i t

m j pøro eloleJ

l..

r m./r l

··r ''l

J..

"___""// ma7'c:alo

olce

>;'

F >L

hl l v l .,

!;F oco dolce

f' .//>rnarca'?o

1T1>

l l

T m}pc cordolce

m/p oC"or

Jfma 'T' CO tø

J..

J. ~..DJ J

J bJ

"~r r ar mrJ pøcol dolce

'l 1 nln

·.

1-11

·v r .tt-:ma rcfto

J,.

fj Tna rcafo

mJ-pøc 'dolce

H, ~l

fl777a h:o l ø A.

~ l

/1\.lkt! - .

..,

i_.

)

.J J

t:'7'<P$'C' • •..

1\U.i v

l l

_b, j,

..P

·v

r·

l l

l Il

l l

1ft'

·p

''l

! t)

-r

/J~

7'C'Ofø

ffn-t rcalo

,..

J. -

,,~

7'C'10

> "f"

':>.

....

cresc:: . ..

> l

J J

';>

J,.

"L ,.,.

,..

!:,.

r· >l

J..

r r

~i 1 J J

v ~

[

...

.,.

..,..

::..-·

;z.

~·

v >

~~ ~

> l

ffmo r-ealo >

:;.

IJmG 'rrc<ulo

L f>

1='

Jfma 'rcalq J

,,~

J.·.

fj >f..

//7770 rcola

crest: . ...

L :

t}~ 77'~'åt'o

tØ

r r r r·l

. /f rnarcalo

.....

' .!..

rna7'calo

r:resc . ...

r Jf

J..

l J

Jl.JI.

l.L

l:H "'"··.

•

!,.

.,.....

l..

;;

b J J.

.(!..'

r r r

" IL

('rf?St:' ••••

11JI..i ~·

~ >

,, l p

C'T't!'S'C', •••

_11

J_. j .J l .

r r r ffr llf

:C)

'...

~res·c.·

t..

Jf ....

rnarcalo

C'7'tp$'C' • •••

\,..

r-#~

..,..

1..

r·-

Jfrn re-a lo

C'l't!'S'C •••. 11

?-·

. ffrn re a lo

r·

';>

Jfmc re' a lo

C'T't'$C', •• .

J J

i_i l J J

';>

-ø.

DER ER ET YNDIGJ'" LAND

Moderalo risoluto (J-- 92} h

/" .!1-

F/,udi I -II

F .IL

;;· .,.. f...

l' ~l\

r-n:

l ."

IIr

7impa.ru

g-r

..J

't-. J

fj'

. vl

r·

li l

. l

p-r r ~

t r·

''l l

C'T'If'SC •

_h_ J

C7'tf.$C.

1 J

J l

eresc.

r Pr r

l l

~ ~

!lf T

1 l

~r- i J> l l

rfi l

==:!:

·r

D ~reJe.

~ r,.lf'r~

r r· v r'

C'T'esc .

."... .flt ,_ ..

...

C'l"eSt:',

-F- -F-

4:·

"(l.

vr~

l l

J' l

cresc .

r D rN;;. ..__..... C 'l" e'$"·

...

fil

7nf

....

.J. ) J

l>.

""J

.....

r~:

.J . p J J

.J. j J

1..

f t' m[

in .1>- A

J .;.

cresc.

~ r·

li t

e Tuba

Trombe in A I- .li

Corn.t' in F .lil-Æ:

Clarinelh' in A

.i J

h .J..

j) J!.

Ohoi I-II

j. J? J

H E Krøyer

...

"' "'

• · ...",.. ;resc·. ~

.;t. :;t :t .;t C''l"f>$(.'.

Vr'ola

-(11.:..

ro/ .

Confra lJass (l '\

mf y

. l

171

...

... . ..... l"'

. l

.,_ .,_

C"l'esc~

el'escr• l

til Udgivelse af dansk Musik, København.

E. D. 109

All rights reserveo.

i 'l\ JJ..

iJ J

l .v

l'>

J I

1-1

..!..

lf;-

.~T 11

! fii'

_,,

J..

;

j:.

~-,

I r I

... "r-r l

!,..

r-r

':j

''>

r J1

';.

> l

r·

1...--...1\

''l

dok e

" p

,_.....-..,b J

dolce

...._...

;r;

P dolce 1..

'">--

dolce

-e.....___........

~.......___.."

V" l

---

-....__-

a'oltfe

doke

,c; l

... l'

::..

~~J J

IIII

P1fj

:o.

.J_

J·. }1 l

" JJ, al

.J_

~ ~l

dolce

.' 't

J~ti

>--->

,'.f_

l:i

r-r

'=j

dolce h

trr

t r-

)l J

F dolce

'>j

.J.

':ø.

j_J

IL'>-

dolce

;

. T -

- -

rwr - - f'>r r

-r -r

j ___ t

....

l j

) .,b· ·~,J. )

J-J'

J ~J

h Jl.

) ltJ

p <Ioke

P dolce

8 /,

Jj.

;; ;

~·

~~ l

Cl'eS''· ..

l er~

J. .~~- ..b J i J

.;.--_;_

vr r· c-r esC' • .. Vt

l 1

~ l '~Y

C'l"t'S'C • •. •

.,,

l l

1 11/J

. .,. .. .b

0~.

,_,

f'"'

!. l

r-r ~

..!.

"'-

- ....

;;

;;-

~~-:p-f. l

'~i- r -...!b r nr r r

L.- l

l _L

r-r

t'- _'

r-r

,....._.,

::;"'\..

""""" l

...............

l_!_

-.....

........ l

'11~,

ATELIER ELEKTRA KØBENHAVN

v...__•

-6tJ -......_

- -

_l"

1' .....}''

':!!:

r--r

-~-;/l

·~,

'J ff--r

-l

- -

...~:j.;;.-;

1..

,!-===

- -

r f q! "

tff"'

l~,-

.!..

l"'"r

.::!

J--J

............... C7't>SC., ,

r-.Jt r-r , 1

T T - l.

:l J

1~1

---

1-1

.J.

-;..,.;j

!..

C'7'~SC' ..

.Ji....-J~J

" wrltJ r r v "

119-~

Yre~t-. f 1

~7't'SC'. ~.

lll

r r J

..J~r:r··.J..i

..!. -

j~J l l l b-J .

...

T .~.T l

- -

- --.,

J-

,_,

C'l't'SC' • • •

l JJ I

~:,r-r

p cresr.

r::

'1~r

pcT'eS'C',

J~,

.!. .!.

1..

v ,,r c-res-r . •.

fi'

€)

- -

J-===

C'N'SC' •• ,

r-r

bJ J

j_ ~l

C'7't!SC • • ,

.hi

_J~

se .. .

J ~:I bJ T .J~/ ih)')).

)1 J_

AJ.i.