Jexper Holmen : Oort Cloud

Jexper Holmen Oort Cloud (2009) for soprano saxophone, 2 accordions & live processing Dur. 45’

SCORE

T/ (+45) 3313 5445 · E/ sales@edition-s.dk · W/ www.edition-s.dk

With support from the Danish Composers’ Society and Koda’s fund for Social and Cultural Purposes Støttet af Dansk Komponist Forening og Kodas nationale midler

Edition·S publications are supported by the Danish Arts Council Music Committee / Edition·S udgivelser er støttet af Kunstrådets Musikudvalg

Jexper Holmen Oort Cloud (2009) for soprano saxophone, 2 accordions & live processing Dur. 45’

Oort Cloud er opkaldt efter Oortskyen, den store kugleformede sky af isklumper, der menes at ligge omkring solsystemet i et lysårs afstand. Kometerne stammer fra denne sky. Stykket er et forsøg på at skrive musik med, hvad jeg vil kalde for “kosmisk ubønhørlighed”. Hermed mener jeg en musik, der – ligesom himmellegemernes bevægelser – udfolder sig over tidsstræk, der i menneskelig målestok virker enorme. En musik, der er voldsomt kompleks og unddrager sig det umiddelbart overskuelige, ligesom himmellegemerne er underlagt komplekse naturlove. En musik, der fortsætter sin kurs lige så uanfægtet som en komet med kurs direkte mod jorden, og besidder samme slags grusomme skønhed som to galaksers sammenstød.

Oort Cloud is named after the Oort cloud, a large spherical cloud of ice clumps taken to surround the sun-system at the distance of one light-year. The piece is an attempt to write music that has a quality which I would describe as “cosmic inexorability”. Hereby I mean a music which, in a manner similar to the movement of celestial bodies, unfolds over a span of time which when measured in human terms, appears enormous. A music which is enormously complex and avoids the directly foreseeable in the same way that the celestial bodies follow complex laws of nature. A music which continues in its course as unaffected as a comet on a course directly towards the earth, and which contains the same kind of gruesome beauty as the collision of two galaxies.

Stykket består af én eneste frase, der strækker sig over tre kvarter – i kosmisk målestok ingenting, men en udfordring både for mig og for musikerne at få til at give musikalsk mening. Forhåbentlig er musikken også en udfordring for lytteren: Lyden er fra start til slut kompakt og højfrekvent og varieres på overfladen meget lidt, og det er slet ikke meningen, at man skal kunne følge alle musikkens forløb.

The piece consists of a single phrase which extends for three quarters of an hour – a trifle on a cosmic scale, but a challenge to give musical meaning to for both myself and the musicians. Hopefully the music is also a challenge for the listener: The sound is from the start compact, in a high frequency range and with only minimal variation on the surface, it furthermore not being the intention that one should be able to follow the course of the music.

Oort Cloud er skrevet specielt til at blive opført i rum med stor akkustik; gerne så stor, at den normalt gør dem uegnede til at holde koncerter i. De mange højttalere placeret omkring publikum gør, at lyden virker nærværende, samtidig med at man stadig er omgivet af det store rum.

Oort Cloud is written specially to be performed in a room with a large acoustic, preferably so large that it under normal circumstances would be unsuitable to hold concerts in. The many loudspeakers placed around the public make for a sound that seems close by while at the same time being surrounded by a large room.

Jexper Holmen Jexper Holmen

Oort Cloud – kosmisk ubønhørlighed

Oort Cloud – cosmic inexorability

Himmellegemerne er hævet over menneskelige problemstillinger. Når en komet bevæger sig gennem det indre solsystem, er den ligeglad med, om den rammer jorden og dermed gør en ende på den menneskelige civilisation, eller om den bare passerer som et smukt syn på nattehimlen og derefter forsvinder for at vende tilbage om nogle tusind år. Når to galakser støder sammen, er det en dramatisk begivenhed af så ufattelig destruktivt omfang, at man er tilbøjelig til mest at lægge mærke til dens sælsomme skønhed. Når Solen begynder at vokse om en milliard års tid, er det bare en naturlig del af en mellemstor stjernes udvikling, men også en begivenhed, der udsletter alt liv på jorden.

The heavenly bodies float above the problems of everyday human existence. When a comet moves through the inner part of our solar system it is unconcerned with whether it might collide with the earth and thereby put an end to human civilization or simply pass by and disappear only to appear again after many thousands of years. When two galaxies collide it is a dramatic event with destruction on such a scale that one is inclined to take note of it’s mysterious beauty. When the sun begins to grow a billion years from now it will of course simply be a part of the development of a medium-sized star but also an event that will destroy all life on earth.

Som mennesker kan vi hverken gøre fra eller til. Deri ligger der noget frygtindgydende, men også noget befriende. En påmindelse om, at vi er magtesløse, og at vi netop derfor ikke behøver at bekymre os. Allerede om tusind år er vi døde, og om en milliard år er vi efter al sandsynlighed glemt, hvis der overhovedet findes mennesker til den tid.

I mit værk Oort Cloud har jeg forsøgt at skrive en musik, der stiller mennesket ansigt til ansigt med en lignende kosmisk ubønhørlighed: De dramatiske begivenheders knusende uafvendelighed og den for mennesker ufattelige langsomhed, hvormed disse begivenheder udspiller sig.

Jeg kan naturligvis ikke skrive musik af tidsdimensioner som to galaksers sammenstød, i hvert fald ikke, når den som her skal spilles af levende musikere. Jeg kan heller ikke skrive musik, der følger de samme principper som himmellegemerne, for dem har jeg ikke forstand på: Jeg er komponist, ikke astronom. Og jeg kan ikke skrive musik, der gør en ende på al menneskelig civilisation eller som stadig består, når der ikke findes mennesker længere. Det er jeg heller ikke interesseret i.

Derimod kan jeg udfordre mig selv, musikerne og lytterne ved at skrive musik, der opererer med større tidsstræk, end man umiddelbart kan overskue musikalsk. Og jeg kan tilsvarende skrive musik, der fortsætter sine forløb uden hensyn til, hvad der måtte være kønt, nemt eller behageligt. Og endelig kan jeg skrive musik, der følger så mange og så indviklede principper, at de er umulige at følge, når man hører musikken.

Og dette er præcis, hvad jeg har gjort i Oort Cloud.

Stykket er én lang frase på tre kvarter. Den var en udfordring for mig at forme, da den ikke bare skulle være lang, men også give mening som musik. Den er også en udfordring for musikerne, der både skal opretholde koncentrationen og energien: Det er hårdt at spille, saxofonisten får kun lejlighedsvis mulighed for at trække vejret ordentligt og de to akkordeoner spiller en tæt og tung sats, der ikke rigtig giver musikerne mulighed for at slappe af. Og forhåbentlig er det også en udfordring for lytteren at skulle stå distancen gennem det lange, komplekse og udflydende forløb, der udelukkende udspiller sig i højt register og hviler i én stor, rungende klang.

As human beings there is nothing to be done. There is something terribly frightening in this but also something liberating. A reminder that we are powerless and that precisely because of that there is no need to worry. Already within a thousand years we will no longer exist and after a billion years we will in all probability be forgotten, should there at all exist people at that time.

In my work Oort Cloud I have attempted to write music which confronts people face to face with a similar cosmic inexorability: The crushing immutability of these dramatic events and the, on a human time-scale, ungraspable slowness with which they unfold.

I am of course unable to write music with the same time dimensions as occur in the collision of two galaxies since I have little understanding of them: I am a composer, not an astronomer. And I cannot write music which puts an end to all human civilization or which still exists when humans are no longer to be found. Neither is it something I am interested in.

On the other hand I can challenge myself, the musicians and the listeners by writing music which operates over larger time-scales than one can directly overview musically. And I can similarly compose music which continues its course without consideration of what might be nice, easy and agreeable. And I can after all write music that follows so many principles of such complexity that they are impossible to follow when one listens to it.

And this is precisely what I have done in Oort Cloud.

The piece consists of a single long phrase lasting three quarters of an hour. It was a challenge for me to form since it not only should be long, but also give meaning as a piece of music. It is also a challenge to the musicians who must sustain both concentration and energy: It is difficult to play, the saxophonist only occasionally has the opportunity to breathe properly and the two accordions play a compact and heavy part which doesn’t really provide them with much opportunity to relax. And hopefully it is also a challenge for the listeners to go the distance of the long, complex and outwardly flowing course of events which are played out entirely in the high register while resting in a large resounding sound-universe.

Jexper Holmen

Jexper Holmen

OPFØRELSESNOTER

PERFORMANCE NOTES

Generelt: Hele stykket skal i princippet spilles som én lang frase: en akkord – eller for saxofonens vedkommende multiphonic – skal altid holdes indtil næste akkord/multiphonic, og overgangen skal være så legato som muligt.

Generally: The whole piece should be played as one long phrase: a chord – or for the saxophone’s part a multiphonic – should always be held until the next chord/multiphonic and the change should be as legato as possible.

Rytmen er noteret grafisk, sådan at hver linie varer ca. 80 sekunder uden repetitioner (tempoet er ekstremt langsomt). Den samlede varighed af stykket skal være ca. 40 minutter.

The rhythm is notated graphically, so that each line lasts approximately 80 seconds without repetitions (the tempo is extremely slow). The full duration of the piece should be about 40 minutes.

De tre instrumenter spiller rytmisk uafhængigt af hinanden. Det eneste, der skal synkroniseres, er slutakkordens afbrydelse. De to, der bliver først færdige, holder deres slutfermat, indtil den sidste også er færdig, og derefter slår man den sidste akkord af.

(NB: I 1. akkordeon, hvor slutakkorden står inde i en gentagelse, gælder slutfermaten først anden gang.)

Musikalsk: Stykkets karakter er ekstremt rolig, flydende og “quasi senza tempo”. Jo mere de tre instrumenter kan nærme sig hinanden klangligt, desto bedre.

Sopransaxofon: Hele stykket skal spilles legato ved brug af cirkulært åndedræt (circular breathing). Undtaget herfra er én vejrtrækning, der er noteret med et vejrtrækningstegn. Denne vejrtrækning skal være dyb og tydelig, men ikke demonstrativ.

The three instruments play rhythmically independently of each other. The only thing to be synchronized is the cessation of the final chord. The two musicians that finish first should hold their fermata and wait for the last one to finish before ceasing to play the chord.

(NB: in Accordion I, where the last chord is inside a repetition, the ending fermata should only be held the second time round.)

Musical interpretation: The character of the piece is extremely calm, fluid and quasi senza tempo.

The more the three instruments’ sounds merge into each other, the better.

Soprano saxophone: The whole piece should be played legato using circular breathing. The only exception is one breath marked by breathing marks. This breath should be deep and clear, but not demonstrative.

Stemmen består udelukkende af multiphonics. Over hver multiphonic er i en firkantet boks angivet dens nummer i Daniel Kientzy: Les Sons Multiples aux Saxophones. De fleste multiphonics er noteret i en nuance, hvor de fungerer nemt. Mange af dem gennemfører dog et crescendo eller diminuendo der kan resultere i, at de på en eller anden måde deformeres ved at toner forsvinder eller kommer til, hvilket de bare skal have lov til.

The soprano saxophone’s part consists exclusively of multiphonics. The numbers written in boxes above each multiphonic refer to its number in Daniel Kientzy: Les Sons Multiples aux Saxophones.

Most of them are written at a dynamic level, on which they work well. Nevertheless many of them undergo a crescendo or diminuendo which can cause their deformation in that some of the tones might disappear or other tones be added. This should simply be allowed to happen.

Speciel note om den 13-dobbelte repetition på side 8 - 9:

Special note about the 13-time repetition on pages 8 - 9:

· Begynd med at spille den dynamik, der står, de to første gange. · Fra og med 3. gang, udjævn da gradvist dynamikken, sådan at 12. gang spille sempre f sostenuto. · 13. gang spil igen den dynamik, der står.

· Play the written dynamics the two first times · From the third time and on gradually adjust the dynamics so as to end up playing sempre f sostenuto the 12th time · 13th time play the written dynamics again.

Akordeoner: Der skal som udgangspunkt kun skiftes bælg, når bælgen er spillet helt færdig, uanset om det er midt i en akkord.

Accordions: The bellow should, as a rule, only be changed when played to an end whether one is in the middle of a chord or not.

Alle registreringer er udspecificeret i stemmerne. Hvis det er nødvendigt at slippe akkorden i den ene hånd for at skifte registrering, så slip akkorden i den ene hånd og skift registrering.

All registrations are specified in the parts. If it is necessary to let go of the chord in one hand in order to change registration with the other, this should simply be done.

Den dynamiske balance i forhold til saxofonen skal opretholdes, uanset om alle toner og registre i den aktuelle akkord svarer eller ej.

The dynamic balance in relation to the saxophone should be maintained independently of whether all tones and registers in the current chord respond or not.

Noter til forstærkning: Stykket er skrevet specielt til voldsomt rungende, overakkustiske rum, men kan også opføres i mere tørre rum. Måden, instrumenterne skal forstærkes på, afhænger af rummet. Lyden skal være overvældende og rungende, men alligevel distinkt og nærværende.

De tre instrumenter skal forstærkes og sendes ud gennem et antal højttalere placeret rundt om publikum, sådan at lytterne er omringet af lyden. Musikerne skal placeres uden for kredsen af højttalere for at undgå feedback.

Antallet af højttalere og placeringen af dem afhænger af rummets størrelse.

I et overakkustisk rum er højttalernes vigtigste opgave at gøre lyden af instrumenterne nærværende. Derfor er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt mange højttalere til, at man uanset hvor i publikumsområdet, man befinder sig, ikke er langt fra en eller flere af højttalerne. Der skal tilføjes en smule kunstig rumklang for at få højttalernes lyd til at blande med rummets lyd. Hvis rummet har en kompleks akustik, skal de tre instrumenter bare samles til ét monosignal, der sendes ud gennem alle højttalere. I rum med en mere flad akustik, skal instrumenterne panoreres rundt, så man opnår et mere komplekst lydbillede.

I et tørt rum gælder de samme principper, men her skal der tilføjes en større rumklang, så man opnår en lignende fornemmelse af at befinde sig inde i en stor rungende lyd.

Amplification: The piece is written especially for large, resounding rooms with complex acoustics (for example church rooms) but can also be performed in drier acoustics. The manner in which the instruments are amplified depends on the characteristics of the room. The resulting sound should always be overwhelming and resounding, yet close and distinct.

The three instruments should be amplified through a number of loudspeakers placed around the audience such that the listeners are surrounded by sound. The musicians should be placed outside of the circle of loudspeakers so as to avoid feedback.

The number of loudspeakers depends on the size and the acoustics of the room.

In larger, very resonant rooms the most important role of the loudspeakers is to give the audience a sense of being close to the sound of the instruments. It is therefore important that there are enough loudspeakers so that one is close to one or more of the loudspeakers no matter where in the room one sits. In wet acoustics just a little bit of artificial reverb should be added so as to blend the sound of the loudspeakers with that of the room. In complex acoustics the three instruments should also be collected into a mono signal which is sent out through all the loudspeakers. In simple, flat acoustics, the sound of the instruments should be panned out to create a more complex sound picture. (In smaller rooms, four loudspeakers will be enough.)

In dry acoustics the same principles apply although more reverb should be added to the amplified sound so that one achieves the impression of being within a large resonant sound.

Oort Cloud for soprano saxophone, 2 accordions and live processing

Jexper Holmen (2009)

K 26 Quasi senza tempo sempre legato molto

Sax.

Bœ & µœ P cresc. poco a poco (al F ) &

Acc. I

x3

..

fœœœ # œ œ

b b œœœœ b œ

# #b œœœœœ

œœœœ b œ

b b n œœœœœ

..

bœœœ œœ

œœœ b œ œ

b bb œœœœœ

œœœœ # œ

b œœœ œœ

..

# ##bœœœœœ

œœœœ # & œ sempre legato molto f b œœœœœ

..

b œœœœ b œ b bb œœœœ œ

# bb œœœœœ

b bbœœœœœ

b œœœœœ

b b# œœœœœ

bœ # # œœœœ

b bb œœœœœ

& Acc. II

Sax.

œœœ & # œœ

@

b b n œœœœœ

b b œœœœ œ

b œœ œœœ

bœ b œœœ b œ

b b œœœœ œ # œœœœ

b bbœœœœœ # #bœœœœœ

# ##œœœœœ K 85

x5

..

..

&

x2

.. ..

&

f

Bœ .. µœ (poco F)

K 65

K 40

b b œœ bœ bœ al F n

#œ # # œœ al p

b œœ sub.

P dim.

.. ..

& Acc. II

@

&

Sax.

bœ # # œœœœ

b œœ œœ b œ

b bbœœœœœ

bœ #b# œœœœ

œœœœ #œ

œ # œœœœ

K 83

K5

µ œœ Bœ f

..

b bb œœœœ œ K 48

b b œœ b b œœ sub. F

x2

b œœœœ b œ

#œ #œ (sub. f poco cresc.)

# #b œœœœœ # œœœœ # œ

# # # œœœœ # œ

œœœ # œœ # # œœœœœ

# b# œœœœœ K 79

Bœ µ œœ sub. p

bœ # # œœœœ

..

.. ..

b œœœ œœ

bœ # b#œœœœ

..

b œœœœœ

bœ n b œœœœ

b bbœœœœœ

b b bb œœœœœ

# # # œœœœœ

bbœœœ & b œœ

œœœœ œ

œœ # œœœ

bœœœ œœ

œ # œœœœ

b # œœœœ

b b œœœœœ

w•

(sempre)

b b œœ & # # œœœ © 2009 by Edition SAMFUNDET, Copenhagen Engraving by Ritornel

..

n b bb œœœœœ

b b œœœœœ

..

bœ # # œœœœœ

K 74 K 16

œ µ # œœ sub. P

b n n œœœœ œ

b b œœœœœ

b bbœœœœœ

#œ # µ œœ sub. P cresc.

# œœœœœ

œ bœ œœœ

@

K 77

b œœœ œ #œ

K 78

# # # œœœœœ

& Acc. II

œ # œœœœ

&

& Acc. I

œœœœ # œ

K 32

µœ b b œœ

.. ..

x3

Acc. I

&

b œœœ œœ

n

Quasi senza tempo

b b œœœœœ

b œœœ œ #œ

B œœ P dim. œœœ bœœ

#œ œœ al p sempre w•

b bbœœœœœ z

œ # # œœœœ bœœœœ

@

(sempre)

bœ # b œœœœ # œœœœœ b œœœ # œœ b b œœœœœ 7

K 52

Sax.

Acc. I

œœ sub.P dim.

& & &

bbœœœœ b œ

..

b œœœœ b œ

# # œœœ # œ

..

# #œœœ # œ

œ b # œœœœ

œ # # œœœœ

œ bb œœœœ œœœœ bœ

bœœœœ b œ

#œ # œœœ sloco

x3

.. ..

& Acc. II

@

.. ..

&

Sax.

Acc. I

&

K 36

µœ œ p cresc. poco a poco

( al

P)

@

K 83

œ # œœœ # œ

Acc. I

5• # ### œœœœœ

&

@

&

& Acc. II

& 8

K 44

..

..

b œœœœ œ

K 34

B œœ œ µœ F poco cresc.

K 30

µœ # # œœ sub. p

œ b œœ sub. F

@

b # b œœœœ n œ bœ # œœœ œœ # # œœœ bœœœœ

x8

z .. ..

K 46

µ œœ .. œ ( F cresc. )

#œ # # œœ sub. P b b œœœœœ

b # œœœœ b œ b # # œœœœ

bbœœœœ œ b # œœœœ bœœœ b œ œ

µ œœ œ sub. p cresc. x4 # # œœœ . . b œœ

b b œœœœœ

bœ # # œœœœ

# # # œœœœœ

. . .. ..

(sempre)

b b œœœœ b œ

b b bbœœœœœ

œœœ bœ œ

b # œœœœ K1

gliss.

œ( # œ ) µœ al f sost. b bœœœœ # œ

K 47

K 87

œœœ œœ

œœœœ œ

&

&

bbœœœœ b œ

b œœœœ b œ

&

Acc. I

bb œœ b bœœ al P

&

&

..

bœ b b œœœœ

&

Sax.

..

# # # œœœœœ

&

Acc. II

@

# œœœœ #œ

x3

&

&

Sax.

œœœœ # œ

K 82

µœ B œœ al p

&

Acc. II

sloco b œœœ # œœ bœ b œœœœœ

x7

..

..

b bbbœœœœœ b bœœœœœ

œ( # œ ) µœ

œ bœ œœœ

bœ # b œœœœ

sloco # # # œœœœœ

# bœœœœ b œ

b œœœ #œ

b œœœ œœ

bœ bb œœœœ

b b bb œœœœœ

œ # œœ # œ

b b n œœœœœ

œ b œœœœ b œ # # œœœœ bœœœ # œ b œœœ # # œœ

¡∞

.

b œœ œ œ sub. ƒ con tutta forza! œœœœ b œ b # bœœœœœ #bœœœœœ b œœœœœ bœ bœ bœ # #œœœœ bb œœœœœ b b œœœœ b œœœœ

x5

.. ..

b œœ œ œ

@

K 36

µœ b œœ sub. F

b bœœœœœ b b œœœœ b œ

loco

...

K 26

Sax.

Bœ & µœ sub. ƒ

con tutta forza!

K 39

K 42

µœ bB œœ sub. P

µœ µœ sub.f dim.

&

5•b b œœ # œœœ

&

œ # # œœœœ

Acc. I

µœ #œ x 7 .. .. µ œ # # œœ .. .. al P poco dim. poco a poco

&

b b œœœœœ

# œœœœœ

œœœœ #œ

(sempre)

z

œ bœ # œœœ

#bœœœœœ

bœœœ b œ œ

œ # ##œœœœ

bœœœ œœ

# # œœœ # œ

œœ # # œœœ

..

# ## œœœœœ

# b # œœœœœ

œœ # # œœœ

..

b œœœ œœ

bœ # # œœœœ

bœ # œœœ

x2

2

b b œœœ # œœ

xloco b œœ # #œœœ

vœœ b œ œœ

b œœ œœœ

bœ # œœœ b œ

œbœ # b œœœ

K 37 x2

..

&

K 74

#œ # Ÿ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ œ œœ µœ al F dim. poco a poco (al P ) sub. P cresc. poco a poco (al F) xloco œ œœœœœ # # # œœœœ

h

# œœœœœ

& loco

# # # œœœœ &# œ

b bbœœœœœ

bœ # #œœœœ

# œœœœœ

@

r¡∞

b bbœœœœœ

œœœœ b œ

b bb œœœœ œ

µœ œ al P

v

b bœœœœœx 3 œ b œ œ # œ .. .. &b œ

6•

x3

œœœœœ

œœœœœ

b œœœ n b œœœœ b #bœœœœ # & œ # œ .. .. b œ

œœ # œœœ

*) see preface

(sempre)

..

b bbœœœœœ

bœ b bbœœœœ # # œœœœœ

..

b bbœœœœ œ

b b b œœœœœ b b œœœœœ

K 19

& œœ & œœœ # b œœœ & # # œœ

**) 2nd time maintain the

œ # # œœœœ

(sempre) x9

..

b #bœœœœœ

.. ..

.. ..

b œœœœ œ

.. ..

bœœœ b bœœ ..

f dynamics and omit the breath

@

b œœœœ b œ

œœ # œœœ

&

Acc. II

t

œœœœ b œ

.

&

Acc. I

..

K 31

, µœ œ Bœ sub.f

# # # œœœœœ

bœ b b b œœœœ ¡∞ b bœœœœœ

Acc. I

Sax.

#œ # # œœ ( p dim.)

b bœœœœ œ

&

r¡∞

Acc. II

..

b bb œœœœœ

b œœ # b œœœ

@

**) x3

(sempre)

# # # œœœœœ

Acc. II

Sax.

K 43 *) x 13

@

sempre

œœœœœ

œœœœœ

œ bœ #œœœ

œœœ # #œœ

6 b #bœœœœœ

œœœœœ

bbœœœœœ

# # # œœœœœ

b œœœœ œ

b œœœœœ

# # œœœœ # œ

# # # œœœœœ

2

h

x5

# # # œœœœœ

..

bœœ # # œœœ

..

9

Sax.

µœ .. œ

&

&

2 nd. time: one level softer 3 nd. time: sempre

..

Acc. I

&

..

π

œœœ ##œœ

b œœœœ œ

b œœ œœœ

# # n # œœœœœ

&

bœœœœ œ

gliss.

œ(# œ ) œ sub. p sempre

K 76

µ œœ

bbn œœœœ œ bœ b b œœœœ

œ # # œœœœ

µœ œ sub. P

# # œœ p poco dim.

r¡∞

œœ # # œœœ œœ # œœœ

&

Acc. II

&

@

..

b œœ # œœœ œœœœœ

b b œœœœœ

b b œœœœœ

bœ b # œœœœ

b œœ # œœœ

bœœœ b bœœ bœ # œœœ

K 51

..

Acc. I

..

..

r( ¡∞ œ œ ## #œœœ œ #œœœœœ 2

@

K 63

b œœ p dim.

&

(sempre)

µ œœ œ P poco cresc.

..

œœœœœ bœ b œœœ

&

@

K 26

K 64

Acc. I

&

K 46

b œœœœ b œ

K 13

&

&

#œ Âœ sub. p

œ # # # œœœœ

&

&

#œ µœ sub. F b œœ œœœ

&

Sax.

µœ # œœ sub. P poco cresc.

œœœœœ

b œœœœ b œ

@

#œ µœ sub. p

K 25

K 63

K 35

h œœœœœœ

Acc. II

Sax.

K 35

# œœ al π !!

sempre)

œœœœœ

bœ b n b œœœœ

bbœœœœ

b b b œœœœœ t

...

bb œœœœ b œ # ##œœœœœ x2

..

Acc. II

& 10

..

..

K 41

bœ œ sub. p sost. sempre al Fine (sempre) 6• # # ## œœœœœ bœ # # n œœœœ

x3

Sax.

&

..

& Acc. I

&

b œœœœ œ b b œœœœœ

& Acc. II

&

@ Sax.

&

@

K 2/3

#œ lœ b œœœœ b œ

& Acc. I

# # œœœœœ

& &

# ### œœœœœ

&

œœœœ œ

Acc. II

@ Sax.

K4

µœ # œœ

&

&

# #b œœœœœ

&

b œœœ œœ

Acc. I

@

U***)

# # #œœœœ

Ux2 ..

œœœœ #œ

..

U & Acc. II

& non dim. ***) see preface note about the ending.

11