SOPHIA KALKAU
URSULA ANDKJÆR OLSEN
SOLEN ER HVID SOPHIA KALKAU
URSULA ANDKJÆR OLSEN
URSULA ANDKJÆR OLSEN JEG ÅBNER MIT ANSIGT PÅ JER
ON/OFF 1 undlad venligst venligst ikke sæt mig forbindelse med andres andre bløde organer jeg er for svær at håndtere jeg er for hård til at omgås andres anderledes bløde organer for hård til at ligge ved andres bløde bløde side
kroppen er ikke blød den er svøbt ind i sin venlighed voldgrav jeg er svøbt ind i mig selv det indre udenpå udenfor det ydre det ydre indeni gazens milimeterpapir som gør alt til alt som gør alt for at alt skal være
pakket ind jeg er gazens milimeterpapir stenstenen vender vreden til sorg
ON/OFF 2
ON/OFF 3
jeg kvæler jer som I har kvalt mig som jeg har kvalt kroppen er hård = rig = kvalt kroppen er blød = arm = kvalt den rige krop er gaze = hård = kvalt = blod = aktiveret af rigdom den rige krop er blød = blod = gaze = kvalt = pacificeret af rigdom den arme krop er blod = gaze = blød = kvalt = pacificeret af armod den arme krop er kvalt = hård = blod = gaze = aktiveret af armod
jeg kvæler jer som har kvalt mig som som som
det bløde ved mig på mig af det har jeg jeg har vævet trådnet gaze
som gaze rækker jeg det huden frem mod jer for at vi kan mødes kan mødes jeg har for jeres din skyld for min min min skyld svøbt pakket mig ind i det bløde som skal dø for at vi kan mødes at vi kan jeg har
smurt mig ind det som skal dø at dø for at vi kan mødes for at vi kan bløde som gaze jeg er skyld i det bløde jeg har smurt mig ind det
ON/OFF 4
ON/OFF 5
jeg åbner ansigtet på jer til dig jeg åbner ansigtet på jer til dig og giver dig jer FUCK JEG åbner MIT ansigt på DIG JER og giver jer det hvad som jeg nu har det det som jeg nu giver FUCK JER
jeg åbner ansigtet jeg åbner ansigtet jeg åbner MIT ansigt på dig nu som jeg nu er
jeg siger ikke fucking det som I vil høre som du vil høre hvor jeg fucking ved det fra? hvor?
jeg siger ikke det hvad som jeg selv ønsker at høre fuck fuck fuck derfra ved jeg det jeg siger ikke det jeg kender jeg siger det ikke så
ON/OFF 6
ON/OFF 7
det ved mig som ikke kan stå ikke kan lad det falde overlad det til mig lad det ved mig som ikke kan stå falde det lad det falde ikke stå
ON/OFF 8
vi skal ligge være samme kiste
vi skal ligge være samme kiste
vi skal ligge være samme samme kiste
jeg ligger midt på scenen centrum samme samme
ON/OFF 9 jeg er svøbt pakket ind ind JERES blod MIT blod skide lige meget det generelle blod det er jeg smurt ind i at iklæde det menneskelige en umenneskelig krop at iklæde det alt for menneskelige en umenneskelig menneskelig krop
jeg er dit blod som det generelle
jeg har ingen måner har jeg måner? måner? jeg har ingen spørgsmål har jeg spørgsmål? jeg har spørgsmål? har jeg har vendt sorgen til vrede vendt vreden til sorg
ON /OFF 10
ON/OFF 11 alt hvad jeg har lagt alt hvad jeg fremover lægger har lagt frem for jer vil være (min) hud vil være (min) alt ved mig vil fremover være MIN hud HUD den vil være i alles hænder den vil være på alles læber som nu
alt alt fremtiden vil være (min, din, alles) hud alt vil være i alles hænder alt vil være på alles læber nu
OFF WHITE | SOLEN ER HVID
Et stof, en krop, en cirkel... klassisk græsk geometri var cirklen, kyklos den mest perfekte af alle lukkede kurver. De græske naturfilosoffer antog derfor at himmellegemerne bevægede sig langs cirkler, en antagelse der forblev uimodsagt lige indtil Johannes Kepler i begyndelsen af 1600-tallet fandt på at erstatte cirklerne med ellipser og placere solen, som det ene af to brændpunkter. Men tilbage til oldtiden, ordet cirkel kommer af latin circulus ’lille kreds’, diminutiv af circus ’kreds’. min verden blev cirklen til en scene, jeg kan træde ind og gå ud af.
Off White er en art drømmescener – en suite af søvn, drøm og forestilling, der hvirvles sammen.
Jeg bliver ofte spurgte om det altid er mig, der optræder på fotografierne og hvorfor man aldrig ser mit ansigt på billederne. Om der er noget jeg skjuler og hvem der står bag kameraet. Der er ingen bag kameraet, jeg ligger under stoffet og kameraet hænger loftet. Billeder er gådefulde. På den sidste side i The Familly of Man vandrer to børn ud en lysning. Bogen var en af mine favoritbøger som barn. Jeg drømte at det var mig der gik ud i verden.
I 1937 fotograferede René Magritte sig selv med en stråhat, siddende under et tæppe, med en vandrestok den ene hånd og et maleri som torso, stedet er rue Esseghem. Magritte sidder skjult, dækket af tæppet og sit værk og det kunne i princippet være en helt anden, der sad på det sort/hvide billede. Magritte sidder på en stol i sin have. På maleriet er der en firkant og to skyer. Billedets titel er Dieu, le huitième jour. Et billede er et udsagn og en indgang. Mit billede er ansigtsløst. Jeg har brugt min krop. Uden ansigt bliver en krop en hvilken som helst krop.
SK
Tak til Ursula Andkjær Olsen for teksten: JEG ÅBNER MIT ANSIGT PÅ JER
SOLEN ER HVID
© SOPHIA KALKAU & URSULA ANDKJÆR OLSEN 2014
TEKST
Ursula
Andkjær Olsen & Sophia KalkauFOTOS & LAYOUT
Sophia Kalkau
Netudgave 2022 www.kalkau.dk www.ursulaandkjaerolsen.dk