Steingrímur Rohloff: Vrede Mand (2016)

Steingrímur Rohloff

Vrede Mand (2016) Angry Man a children’s opera for mezzo-soprano, baritone, cello, percussion Dur. 45′

Libretto: Jesper Bræstrup Karlsen after Gro Dahle and Svein Nyhus’s children’s book “Sinna Mann”

SCORE

Composed with support from the Danish Arts Foundation With support from Koda’s Cultural Funds Projektet er støttet af Kodas kulturelle midler

Edition·S publications are supported by the Danish Arts Foundation / Edition·S udgivelser er støttet af Statens Kunstfond

Steingrímur Rohloff

Vrede Mand (2016) Angry Man a children’s opera for mezzo-soprano, baritone, cello, percussion Var. 45′

PERSONER

Dreng, dukke, fortællestemme, fordelt mellem sangerne Mand Far

Vrede Mand Mor (“Mor” = Kvinde)

Den Hvide Hund, dukke Damen

Klatretræet Kongen

LIBRETTO

Libretto udsat for instruktion – sang i store bogstaver, det talte i små bogstaver. I denne version synger Dreng ikke, han taler kun og det er dukkeføreren der taler.

AKT 1

Scene 1 IDYL

Musik. Lyset går op og Mand (Jens) kommer ind. Måske har han et lille rullebord med, med et lille idyllisk “barndomslandskab” (hus, træ, stakit). Med enkle bevægelser og blikke viser/præsenterer han huset og “landskabet”. Bag ved hører vi latter og gennem et vindue ser vi at en dukke (drengen) hopper og flyver/ svæver gennem luften. Igen og igen.

Dreng (Ing) (off stage) Hahahaha … hahahaha … mere … en gang til, far … en gang til!

Mand (Jens)

JEG ELSKER MIN FAR. HAN ER MIN FAR.

Dreng (off stage) Far er min far!

Mand SE. DET ER MIG. DA JEG VAR DRENG. Mor (Ing) FORSIGTIGT…

Mand OG MIN MOR. Dreng (Ing – off stage) En gang til, far!

Mor (Ing – off stage) NEJ, PAS NU PÅ…

Mand

I SIN FINE KJOLE. Igen bliver Drengen kastet højt op i luften. Han hviner/skraldgriner.

Dreng (Ing) Jeg ælsker min faaaaaar!

Mand

JEG ELSKER MIN FAAAAAAR

Mor DU ELSKER DIN FAAAAAAAR

Dreng (Ing – off stage) Min far, han er rar!

Mand MIN FAR, HAN ER RAR …

Sceneskift, mens der synges videre. Vi går fra “ude” til “inde”. Stuen bliver etableret. Drengens hoppen viser sig nu er foregået i fars store lænestol midt i stuen.

Alle og/eller delt ud

... SOM ÆBLER PÅ BORDET

ROSINER I EN SKÅL

RAR SOM KARAMELLER

OG KRANSEKAGE MED FLAG SOM GAVER MED SLØJFER

OG SODAVAND MED SUGERØR.

ÆBLEKAGE-RAR.

ÆBLEKAGE-RAR. ÆBLEKAGE-RAR.

Stuen er etableret. Mand og Mor hopper de sidste hop med Dreng (dukken) i stolen.

Mand og Mor (deles om)

FAR ER I GODT HUMØR (MAND)

FAR ER GLAD (MOR)

Smiler far? (DRENG)

STORE, STORE, RARE FAR. (MOR)

STÆRKE FAR. (MAND)

MED STORE STÆRKE HÆNDER. (BEGGE)

Så store! (DRENG)

FARS HÆNDER, SÅ STORE. SÅ STORE.

FARS HÆNDER SÅ STORE. SÅ RØDE.

FARS HÆNDER HAR STORE RØDE KNOER. … store røde knoer. (Dreng alene)

De har sat sig på scenekanten. Stilhed. Stemningsskift. Mand har fjernet sig og begynder at indtage pladsen i stolen som Far…

Dreng (Ing - lykkeligt og stolt) Min far...

(Han ser på Mor – som fører ham som dukke) Mor?

Mor (fraværende) Ja …?

Dreng (alvorligt) Engang, ikke? Engang bliver jeg måske ligesom far … ikke?

Mor “formørker” og ser væk / ser på Far.

Mor

Kom. Kom, dreng.

Mor fører Dreng ind i stuen, men langt væk fra Far

Scene 2 I HUSET

Stilhed. Mand sidder. Bliver langsomt til Far. Ud af ham kommer efterhånden en sort tone. Mor gør klar til stormen. Hun rykker på en vase, flytter en kop. Uret tikker.

Far (Jens)

FAR SIDDER I STOLEN.

Dreng (Ing)

Jeg lytter. Det er far.

Far FAR ER STILLE.

I det følgende er der ordløse lyde / toner fra Far eller enkle ord han “synger med på”. Mor / Ing synger

Alle (Dreng taler med)

Noget kryber fra krogene

NOGET KRYBER FRA KROGENE – FRA KROGENE

Og knager i gulvet

OG KNAGER I GULVET – I GULVET.

Døre parat til at smække

DØRE PARAT TIL AT SMÆKKE – AT SMÆKKE. Og vaser …

OG VASER KLAR TIL AT FALDE - FALDE.

Dreng (til Mor)

Hvorfor er far så stille nu?

Mor Ssssh, dreng. Dreng Er far ikke glad?

Mor Shhh, dreng, GÅ STILLE OVER GULVET.

Far OVER GULVET.

Dreng

Alt er så tyndt. Hele stuen er lavet af glas.

Mor hvisker VÆR STILLE.

Far FAR ER STILLE.

I det følgende er der måske ord Mor synger med på.

Dreng

Alting står og svajer

ALTING STÅR OG SVAJER - SVAJER.

Hvorfor er far så stille?

HVORFOR ER FAR SÅ STILLE? – STILLE.

Hjertet hamrer afsted. Inde i mig.

HJERTET HAMRER AFSTED. INDE I MIG.

Hjertet løber om kap. Med mig.

HJERTET LØBER OM KAP. MED MIG.

Far

URET TIKKER AF STED.

Mor tager Drengen op, knuger ham.

Mor

Kom, dreng. Vi skal op …

Dreng (Ing)

Nej, mor, sssh, ikke sige noget.

Far FAR SIDDER I STOLEN

LUKKER SIT ANSIGT MED SAMMENKNEBNE ØJNE.

Dreng

Er det noget, jeg har gjort? Noget jeg har sagt? Er du glad, far, er du vred?

Far

JEG ER IKKE VRED.

Mor

DET FØRSTE ER STEMMEN. DEN LILLE SPIDS. DEN SKARPE KANT.

Far SIG IKKE, JEG ER VRED, NÅR IKKE JEG ER VRED!

Dreng

Den lille spids. Den skarpe kant.

Mor og Far

BAG FARS STEMME; EN LUKKET DØR. BAG DØREN, BAG STEMMEN; EN MØRK, MØRK KÆLDER.

I KÆLDEREN; NOGET SOM VENTER.

Dreng

I kælderen; noget som venter.

Far

EN KRUM RYG, EN SORT MUSKEL, EN NAKKE.

Dreng

Og uret slår hundrede slag.

Far

OG URET SLÅR HUNDREDE SLAG.

Mor

Kom, dreng, far må hvile lidt.

Far og Mor og Dreng der taler MEN BAG FARS STEMME

I KÆLDEREN, Hvad er der i kælderen?

NOGET REJSER SIG

OG INDE I FAR ER DER NOGEN

DER KOMMER OP AF TRAPPEN;

Op af trappen …

ÅNDEDRÆT OG SKRIDT OG DØRE SOM SMÆKKER. Det er Vrede Mand!

DET ER VREDE MAND

VREDE MAND, DER KLATRER Ind i far …

IND I FAR

OP AD RIBBENS-STIGER IND I FAR OG VREDE MAND VIL UD!

Dreng (hurtigt)

Nej! Far, lad ikke Vrede Mand komme op og slippe ud. Jeg skal nok være sød. Ikke sige et ord. Altid holde vejret.

Mor og Far

MEN VREDE MAND KOMMER UD I ÅNDEDRAG OG ANSIGT

I HALS OG NAKKE HÆNDER, BEN OVERALT ALLE SER DET. ALLE.

Dreng Undtagen far.

Mor Kom. Vi må ikke forstyrre far.

Dreng Men det er ikke far … det er Vrede Mand!

Start på et sceneskift hvor stuen forvandler sig til drengens soveværelse og stuedøren bliver til døren til hans soveværelse.

Mor

Så, såh, shhh.

Dreng

Hvorfor er far vred? Er det mig? Måske er det min skyld: Jeg skal være mere sød, jeg skal være mere flink, gøre hvad som helst. Undskyld, undskyld, rare far!

Man hører Vrede Mand komme.

Mor

Kom, kom her. Ind på dit værelse. Bliv der. Bliv på dit værelse, dreng. Sov.

Mor får Dreng ind på hans værelse og lukker døren. Bliv der!

Mor MOR VOKSER SIG STOR OG BRED STILLER SIG I VEJEN SOM EN MUR.

Man hører Mor og Far skændes i musikken.

Dreng

Stakkels den, som trækker vejret. Stakkels mig, som spilder mælk på gulvet. Stakkels den, som siger noget forkert. Noget dumt, som ikke kan trækkes tilbage. Stakkels den, som står i vejen, når vrede-manden kommer. (Med hænderne for ørerne) Stop, Vrede Mand. Stop.

Mor

Bliv på dit værelse, dreng, bliv der!

Uret i stuen slår og slår.

Alle og delt ud RØD I HOVEDET GLØDENDE ØJNE MUNDEN FORVREDET

Far

LAD MIG KOMME FORBI.

Alle

LIGNER SLET IKKE FAR.

VREDE MAND HAR TAGET MIN FAR VREDE MAND HAR LÅST FAR INDE

I SIG SELV.

Far

FLYT DIG!

Alle

INGENTING KAN STOPPE VREDE MAND! INGENTING!

Dreng

Ingenting. Ikke en dør. Ikke en mur. Ikke en mor. Ikke en dør. Ikke en mur. Ikke en mor.

Klimaks i musikken. Drengen er som dukke låst fast i en position hvor han er krybet sammen og gemmer ansigtet i armene. Næste sætninger ikke pænt efter hinanden, men som “flammer”, ild der blusser op og “falder hen over hinanden”. Vi “oplever” at slagsmål bag døren mellem Mor og Far topper. Visuelt brænder alt.

Alle

BRÆNDENDE MAND ER STØRRE END FAR. STØRRE END HUSET, STØRRE END ALT. MOR BLAFRER I FLAMMERNE. MOR BLIVER ENDNU MINDRE. UNDSKYLD, MOR, UNDSKYLD, UNDSKYLD. VREDE MAND STÅR I FLAMMER, OG MOR RÅBER I VINDEN. MOR GRÆDER I BRANDEN. DET SMÆLDER OG BRAGER OG FLÆKKER OG REVNER OG KNITRER I HUSET. DET SMÆLDER OG BRAGER OG FLÆKKER OG REVNER OG KNITRER I HUSET. KNITRER I HUSET. HUSET TYNDT SOM PAPIR.

Og derefter et hurtigt fald og bag efter en “ulme” videre. Mand (som har lagt Far kostume fra sig) kommer frem og sætter sig ved siden af den sammenrullede Dreng.

Mand

JEG MÅTTE IKKE SE

IKKE HØRE ALT GENNEM VÆGGEN IKKE SIGE NOGET. Ing kommer ind

Mand sammen med Ing

GEMTE MIG BAG ÅNDEDRÆT

GEMTE MIG LANGT INDE I MIN SAMMENSNØREDE MAVE.

VILLE IKKE HØRE

IKKE SE

IKKE TÆNKE.

De ser at Dreng er faldet i søvn.

Mand (til Ing)

IKKE HUSKE... Mor/Ingeborg

IKKE HUSKE …

Mand

OG HUSET VAR TYNDT SOM PAPIR.

Dreng som i søvne Sluk branden, far! Sluk Vrede mand.

Mand

MEN INGEN KUNNE SLUKKE VREDE-BRANDEN. INGEN.

Alle

IKKE MOR.

IKKE MIG.

IKKE FAR. IKKE MIG. IKKE FAR.

IKKE FAR. AR, AR. AR.

De to spillere ser på den sovende dreng.

MELLEMAKT

Scene 3 DRØMMESYN

Lysskift. Sceneskift. Vi er i et “drømmeunivers”. Muligvis spilles denne scene som lille dukketeater i dukkehuslandskabet fra starten. Vi ser måske både den sovende (store) Dreng “på scenen” og en lille drengedukke og en hundedukke i dukkehuslandskabet, foran eller bagved.

Muligvis er det Ingeborg der “leger” med de to små dukker, Dreng og hund i dukkehuslandskabet, mens Jens, som den voksne Mand ser på.

Det er også muligt at scenen foregår som en “vision” i et af vinduer.

Vi ser hvordan drengen og hunden leger, løber efter hinanden, danser. Hunden bjæffer og gøer glad og drengen hujer. Minder lidt om glæde i startscenen.

Enten er scenen kun med musik, ingen ord. Eller med sang fra den voksne Mand (Jens) og tale fra Dreng.

Den Hvide Hund (Ing) Ar ar ar … ar ar ar …

Mand (Jens)

BAG BRANDEN…

BAG HUSET…

BAG DEN BLÅ BAKKE…

LØBER JEG MED DEN HVIDE HUND… MED BARE TÆER I GRÆSSET.

Dreng (Ing) imens til Den Hvide Hund Ha ha ha. Skal vi gå tur? Tur? Tur? Skal vi gå tur?

Mand (Jens)

GRÅ SOD OG ASKE I LUFTEN

MEN HUNDEN HOPPER OG LOGRER. OG JEG LØBER…

MED BARE TÆER I GRÆSSET.

AKT 2

Scene 4 I HUSET ØDELÆGGELSER

Sceneskift. Vi er tilbage i stuen. Drengen er væk.

Mand (Jens) og Ing

SOD OG ASKE. GRÅ SOD OG ASKE. GRÅD OG SOD OG ASKE.

Ing på vej ud FAR SER PÅ SINE RØDE HÆNDER

Mand bliver til Far

VREDE MAND ER BRÆNDT VÆK

FORSVUNDET IND I DEN KROGEDE RYG

VREDE MAND ER VÆK

KRYBER GENNEM DYBE, TRANGE GANGE GEMMER SIG I LÅSTE KÆLDERRUM DYBT NED.

Imens er Jens blevet til far og har sat sig i lænestolen.

Far

KUN FAR ER TILBAGE.

Drengen kigger rundtom døren, lister sig ind, ser på far.

KUN FAR…

Drengen ser sig omkring og gemmer sig. Måske bag fars lænestol. Ing går ud. Så kommer Mor ind. Hun har hentet silkeforbindinger og begynder at forbinde fars hænder. Far klynker patetisk og smågræder

Mor

Stakkels far. Stakkels store, lille far.

Far

Jeg skal nok være sød.

Mor

Stakkels skruttegamling.

Far

Jeg lover ikke at være vred mere.

Mor Sjoskegamling, sjoskemand…

Far

Jeg lover ikke at være slem mere.

Mor ser på ham, siger intet, rejser sig op.

Far

JEG LOVER. Mor (Stille)

DET HAR DU SAGT FØR. MANGE GANGE FØR.

Far JEG LOVER.

Dreng (Ing) Hvor gør det ondt?

Far (løfter de forbundne hænder) Hér og hér og hér... Hold om mig.

Mor til Dreng Hold om far.

Far

Hold om mig. Jeg skal nok være sød. Jeg lover det.

Drengen går forsigtigt til far og langsomt kommer han og moren til at holde om ham.

Far (stille)

JEG LOVER DET JEG LOVER DET…

På en måde kan Jens befri sig fra Far figuren, rejse sig op og se – nu som Mand – på Far, Mor og Dreng der omfavner hinanden.

Mand (blanding af tale og sang? langsomt)

JEG MÅTTE TRØSTE FAR OG DRIKKE TÅREHAVET. OG ALLE MÅTTE TRØSTE FAR, FOR ELLERS LØB HAN UD.

HVER ENESTE BØLGE I HAVET GRÆD OG GRÆD.

JEG KUNNE INTET SE UNDER VAND.

FOR HAVET ER SORT OG SALT

OG MEGET DYBERE END DYBT. JEG KUNNE INTET SE UNDER VAND.

Imens har drengen langsomt “befriet” sig fra fars omfavnelse og finder et nyt sted at gemme sig, måske nu under dugen over et lille bord (som symbol på at være “under havet”). Vi ser dog hvordan han fra skjulestedet

ser gennem en sprække af dugen.

Scene 5 I HUSET OPRYDNING

Når drengen har gemt sig slipper også Mor omfavnelse og sætter sig, udkørt og apatisk, på en stol i et hjørne (eller på kanten af lænestolen). Manden har sat sig på kanten af scenen foran.

Mand (talt eller meget lille antydning af sang)

Bagefter er der så stille. Så stille som fluen i loftet, som billeder på væggen er stille. Jeg lytter … Hver lyd er som knurren. Og alle lydene fortæller om far. Jeg findes ikke, Mor findes ikke; far er den eneste, der findes.

Jens går hen til drengen og bliver til Dreng.

Mand

KAN IKKE TRÆKKE VEJRET

ONDT I NAKKEN

ONDT I MAVEN

ONDT I HOVEDET.

JEG MÅ VÆK. JEG VIL UD.

JEG VIL UD …

Dreng

Mor, kan du låse døren op?

Mor

Ikke nu, min dreng, jeg må sørge for far.

Og husk lille skat… Husk at alt det her … Ikke sige noget, vel? Det er vores hemmelighed … ikk’?

Dreng

Vores hemmelighed …

Mor

VI HAR DET JO SÅ GODT, SÅ GODT.

FOR HVEM SKULLE ELLERS ORDNE COMPUTEREN?

HVEM SKULLE ELLERS ORDNE BILEN?

HVOR SKULLE VI ELLERS BO?

HVORDAN SKULLE VI DOG KLARE OS

UDEN FAR?

HVEM SKAL ELLERS ELSKE OS?

Mand

Far købte sodavand til middag. Og slik, selv om det ikke var lørdag.

Mor

Kom til far, giv ham et kram.

Dreng

Ikke engang fredag …

Mor

KOM TIL FAR …

Dreng ser på sin far

Halsen snører sig sammen. Tænk, hvis det sker igen.

Dybt nede i far, i kælderen, der lurer vrede mand.

Mor

Kom, lille skat, sæt dig her hos os.

Dreng ser på Mor og ryster på hovedet.

Dreng

Jeg vil ud. Lås døren op, mor.

Mor

Jeg orker ikke mere. Dørene er åbne. Bare løb ud og leg. Der findes ingen nøgler.

Mand

MEN JEG ER LUKKET AF 1000 DØRE

JEG MÅ LÅSE LÅSEN I LÅSEN OP.

Dreng

Jeg må ud.

Mand

JEG MÅ FÅ MIG SELV UD.

Dreng

Jeg må væk. KOM UD, DRENG. KOM VÆK. SE, ÅBNE DØRE... UDE ER ALTING ÅBENT.

Drengen prøver at få døren op, måske sidder dørhåndtaget meget højt op for drengen. Pludseligt lykkes det. Lysskift. Sceneskift.

AKT 3

Scene 6 UDENFOR

Sceneskift så inde bliver ude. Både Ingeborg og Jens styrer drengedukken. Først står han stille, så løber han (på stedet).

Dreng løber væk fra huset. Dukkehuslandskab dukker måske op i det fjerne. Drengen stopper så forpustet op og ser tilbage på huset.

Dreng (forpustet)

Huset er så stille.

Mand (også lidt forpustet)

Jeg ser tilbage på huset. Ingen røg. Ikke en glød. Ikke en gnist. Vinduerne lukkede, blinde. Væggene tavse, sten mod sten. Men der er noget derinde.

Dreng

Det er far.

Cellisten bliver til Damen, med en rød jakke, kæmpestore briller og en hvid krøllet paryk.

Damen

Goddag, min dreng.

Drengen ser op mod damen, men siger ikke noget.

Mand

Jeg kender en dame. Damens jakke er rød. Hun kender mig, og jeg ved, at hun ved. For hun har stærke briller med tykke glas, som ser fantastisk godt.

Damen Hvordan går det?

Drengen siger stadigvæk ikke noget.

Mand

JEG HAR LYST TIL AT FORTÆLLE. ALT.

ORDENE SPARKER ORDENE VIL UD OG RÅBE OG SKRIGE

Damen

Hvordan går det?

Mand MEN MUNDEN ER LÅST LIMET MED SUPERLIM

Damen Går det godt?

Dreng reagerer ikke

Mand SØMMET MED HUNDREDE SØM

Damen Går det godt derhjemme?

Dreng ser på damen. Damen venter svar. Drengen nikker, tøvende.

Mand

Damen har en hund, en stor hvid hund, med brune øjne, og en våd næse.

Manden bliver til Hund (en lille næse, en hvid krøllet paryk (ligesom damen), måske et par hvide hansker/ poder og et halsbånd). Begynder at snuse til drengen. Drengen er tydeligt glad for hunden.

Damen

Her.

Hun rækker ham hundens halsbånd.

Dreng

Må jeg gå med din hund? Må jeg?

Damen smiler og nikker. (Måske tager Jens over fra Ing). Dreng tager fat i halsbåndet løber med Den Hvide Hund.

SCENE

UNDER KLATRETRÆET

Damen forsvinder og cellisten og perkussionisten – med cello og små instrumenter – bliver til Klatretræet og placerer sig midt på scenen. Ing tager dukken. Klatretræet laver “musik”.

Dreng og Den Hvide Hund sætter sig foran træet. Falder til ro. Dreng aer Den Hvide Hund, der slikker ham om munden.

Ing

HUNDEN LYTTER

OG DRENGENS LÆBER LIMES OP

FLOKKE AF ORD KRYBER UD AF MUNDEN. TIL HUNDEN

OG FUGLENE OG GRÆSSET

OG KLATRETRÆET

DER LYTTER MED ALLE SINE BLADE. KLATRETRÆET (hvisker)

Fortæl det til nogen … hvisker træet i vinden.

Dreng Kan ikke.

Klatretræet

Sig det til nogen, siger græsset under fødderne.

Dreng Kan ikke.

Klatretræet

Du må sige det til nogen, siger fuglene i himlen.

Dreng Kan ikke! Pause. Stilhed.

Den Hvide Hund Lægger en pude på drengens arm eller ben.

SKRIV ET BREV.

Dreng Et brev?

Den Hvide Hund Vuf!

Alle (lidt sunget?)

Et brev, et brev, kvidrer græsset og træet og himlens fugle. Fortæl det. Sig det. Skriv et brev.

Dreng

Et brev … jeg skriver et brev … til kongen.

Drengen går i gang med at finde papir og blyant (måske gennem et blad og en kvist af træet) og begynder at skrive. Jens lægger lige for en stund hundeforklædningen og synger til publikum.

Mand

DET BRUSER I HÆNDERNE

FINGRENE ER FULDE AF ORD

OG PRIKKER EFTER AT FORTÆLLE BOGSTAVER KILDER UNDER HUDEN. JEG SKRIVER. SKRIVER.

Dreng skriver, “ekkoes” stille i sang og musik af ALLE

Kære … Kongen. KÆRE … KONGEN. Far … slår. FAR … SLÅR.

Er det … min … skyld? ER DET … MIN … SKYLD? Hilsen … Dreng. HILSEN … DRENG.

Klatretræet løfter Drengen højt op.

Klatretræet

Du klarede det! Du klarede det!

Drengens brev flyver og hvirvler i luften og lander i en postkasse, der kommer flyvende og hvirvlende forbi. Alt hvirvler. Den Hvide Hund gør og gør. Drengen hvirvles tilbage mod huset og flyver ind af døren igen.

Klatretræet

Du klarede det … Du klarer det …

Den Hvide Hund

Ar ar ar … ar ar ar …

Alle forsvinder eller finder tilbage til deres faste pladser. Måske forsvinder alle gennem husets dør

AKT 4

Scene 8 I HUSET

Scenen skifter tilbage til stuen, næsten som om intet har ændret sig. Farens skikkelse sidder med ryggen til i sin stol. Moren kommer ind og stiller noget eller gør noget andet ubetydeligt. Ser på far. Hun går ud igen. Uret tikker.

Drengen kommer listende ind (styret af Jens) Ser på far. Går frem mod kanten af scenen og sætter sig, foran på scenen.

Mand

DET ER EN DAG MED FUGLE OG VIND …

DET ER EN DAG MED BLADE OG LUFT …

DET ER EN DAG … MED BANKEN PÅ DØREN.

Det banker på døren. Drengen ser på døren og derefter på sin fars skikkelse i stolen.

Kongen (Ing – udenfor)

DRENG! ER DU DER, DRENG?

Dreng hvisker Det er Kongen!

Det banker igen på døren.

Kongen (udenfor)

ER DU DER, DRENG?

Drengen er i tvivl om han skal gøre noget. Så går døren op (og huset åbnes op og lyset og verden kommer ind). Kongen (Ing) står i døråbningen og ser på Drengen. Kongen har brevet i hånden.

Kongen

Er du drengen, der skrev brevet?

Dreng

Er du … kongen?

Kongen nikker, går hen og knæler ned hos Drengen. Mand trækker sig tilbage og bliver Far i lænestolen.

Kongen

TAK FOR BREVET, DRENG. GODT KLARET. JEG KAN SVARE PÅ DIT SPØRGSMÅL.

Pause. Så ryster Kongen på hovedet

NEJ …

DET ER IKKE DIN SKYLD. DET ER IKKE … DIN … SKYLD.

Kongen rejser sig op, sammen med Dreng og vender sig mod Far.

Far, kom herhen …

FAR ser op, men tøver FAR, KOM HERHEN, KOM TIL DIN DRENG.

Far kommer hen og knæler ned foran Dreng. Drengen ser på Kongen.

Dreng Nu er jeg stor, og far er lille.

Kongen til Far DU, MAND, SKAL SIGE UNDSKYLD TIL DIN DRENG.

Far (først lavt, så kraftigere)

UNDSKYLD, UNDSKYLD, MIN DRENG.

DET ER IKKE DIN SKYLD. IKKE DIN SKYLD. DET ER MIN SKYLD. MIN SKYLD MIN.

KUN MIN.

Far ser op, så nikker Kongen

Kongen Har du hørt det, dreng?

Drengen nikker.

Far (til Kongen)

Men hvad skal jeg gøre med … VREDE MAND?

Kongen

VREDE MAND

Far (i en slags duet med Kongen) HAN ER SÅ FRYGTELIG STÆRK. SÅ FRYGTELIG SÅ FRYGTELIG STÆRK

Kongen (i en slags duet med Far) MEN DU, MAND, ER STÆRKERE DU ER STÆRKERE STÆRKERE.

Kongen (alene nu)

OG DU MÅ BO HOS MIG. FOR JEG HAR MANGE RUM I MIT SLOT Far

DIT SLOT

Kongen

OG EN DEJLIG HAVE MED FUGLE OG GRÆS OG STORE TRÆER.

Kort stilhed

Kom. Gør dig klar. Pak din ting og gør dig klar til at tage med hjem til mig.

Far begynder langsomt at tage en lille kuffert frem (måske pakker han lænestolen sammen, så den bliver til en kuffert?) og tager langsomt en frakke og en hat på. Imens synger han en “baggrund” for samtalen mellem Kongen / Mor og Dreng.

Under det følgende forvandler Kongen sig langsomt til Mor.

Dreng

Din far skal bo hos mig, dreng, et stykke tid. Der skal han lime skårene og stumperne sammen, der skal han reparere sig selv, og jeg vil hjælpe ham.

Dreng Hvordan?

Dreng

Din far skal ned i kælderen. Han skal trampe hele den lange vej ned ad trapperne og ned i kælderen til Vrede Mand og lære ham bedre at kende.

Dreng

I kælderen.

Kongen

For der, bag ved Vrede Mand, i kælderen, bor også Ked-af-far og Afmagt-far, og Triste-far og Sjoskefar …

Dreng

Og Grædefar. Kongen er nu blevet til Mor

Mor

Ja. Der bor de, ned i kælderen, alle sammen. Men nu skal far tage dem op fra kælderen, siger kongen, ud i lyset, og sidde sammen med dem alle, i græsset under træerne, under skyerne og himlen …

Dreng

Hos Kongen?

Mor

Præcis. Hos Kongen. I kongeslottes have. Og de skal tale sammen, siger kongen, fortælle historier til hinanden, trøste hinanden.

Dreng

Mor? Også Vrede Mand?

Mor

Også Vrede Mand, ja.

Dreng

Og så er Vrede Mand ikke farlig mere?

Mor

Nej. Fordi de nu kan snakke sammen … og trøste hinanden

Mor begynder at synge, næsten som en vuggevise

SNAKKE SAMMEN …

TRØSTE HINANDEN … MED BLIKKE DER FAVNER OG TRØSTER OG ORD DER FLAGRER OG FLYVER …

Dreng

Og så vil far blive sød igen.

Mor

OG FLYVER …

SOM SPINKLE SOMMERFUGLE OG TYKKE HUMLEBIER.

Dreng

Hvor længe skal far så være hos kongen?

Mor

Lang tid, siger kongen.

Dreng Kan vi så besøge ham?

Mor

Selvfølgelig.

Dreng

I kongens slot?

Mor

I kongens slot. Så ofte vi vil.

Far er klar og ser sig om mod Mor og Dreng

Far

Det bliver så dejligt.

Mor

Ja, det bliver så dejligt. Kom.

Mor rejser sig op og tager Dreng med op på armen, går hen til Far og de tre tager afsked med hinanden. De går hen til døren og mens Far forsvinder, står Mor med Dreng på armen i døråbningen, og vinker.

Imens er Jens back stage blevet til Mand igen, kommer frem og ser på Mor og Dreng i døråbningen.

Mand

Ja, det bliver så dejligt, sagde min mor, dengang, og smilede. Jeg husker jeg kunne mærke, at hun trak vejret dybt … og smilede.

Mand

Endelig kunne jeg bare være dreng, løbe med hunden og glemme alt omkring mig BARE VÆRE DRENG, BARE DRENG, BARE DRENG, HELE DAGEN LANG.

Ing kommer med Dreng, Jens bliver kort til Hund ved hjælp af næsen

OG HUNDEN BJÆFFER OG LOGRER LOGRER OG HOPPER HOPPER OG DANSER DANSER MED DRENGEN.

Mor (Ing)

HØJT KLATRER HAN OP HØJT OP I TRÆET

DER SYNGER MED GRENE MED GRENE I VINDEN.

Ing eller Live bliver kort til Damen med briller

Mand (Jens)

HØJT OP I TRÆET VINKER HAN TIL DAMEN TIL DAMEN MED HUNDEN

KODA Scene 9 UDE TRÆET I SLOTTETS HAVE

OG DAMEN SER

GENNEM TYKKE

GENNEM TYKKE

GENNEM TYKKE TYKKE BRILLER

AT NU HAR HAN DET GODT NU HAR DRENGEN DET GODT.

Ing bliver kort til Kongen med kronen

KONGEN

OG DU MÅ KOMME OG BESØGE

BESØGE DIN FAR SÅ OFTE, SÅ OFTE, SÅ OFTE DU VIL.

Dreng

Og Kongen nikker og smiler.

Kongen NIKKER OG SMILER

Mand & Kongen NIKKER OG SMILER.

Dreng

Og jeg får lov til at besøge far … så ofte jeg vil.

Musik. Dreng klatrer op i træet, højt oppe i træet. Det ser vovet ud.

Dreng Er du klar?

Far Ja ja … Dreng Er du klar, far?

Far Ja. Far er klar.

Dreng hopper med et hyl og flyver ned i fars arme. Far griber Dreng. De griner. Måske ruller de i græsset.

Dreng

Igen! Igen!

Far Igen!

Dreng klatrer op i træet igen og kaster sig ud igen. Far fanger igen og igen ruller de rundt i græsset. Mor kommer til.

Mor

Forsigtigt! Pas nu på, I to!

Far

Godt klaret, dreng!

Dreng

Godt klaret, far.

Mor

Godt klaret, I to.

De tre er sammen, med Dreng i midten.

Dreng

Jeg elsker min far.

Alle

ALLE DØRE ER ÅBNE. SOL OG VIND I HÅRET. STJERNER OG SANG I MUNDEN.

Dreng Jeg elsker min far.

Mand

ALLE DØRE ER ÅBNE JEG ELSKER MIN FAR.

ALLE DØRE ER ÅBNE

SLUT

by Steingrimur Rohloff after Gro Dahles childrens’ book Libretto by Jesper Bræstrup Karlsen

B

- -- -

Jeg œ

œ œ œ sløj fer og ˙ œ ver med œ O O O O Œ . . ˙˙ ª ª

¿ Œ Œ skål ˙ Œ det œ O O O O Œ . ˙

pizz.

¿ ¿ ¿ ¿ si ner i en . ˙ bor œ Œ O O O O . ˙

. ˙ Rar ¿ ¿ ¿ ¿ Rar som ka ra œ Œ O O O O . ˙

. ˙ som ¿ ¿ ¿ mel ler og œ O O O O Œ . ˙

69

normal speech/ quasi burlesque

- - - - - -- -

œ œ œ Œ su ge rør ˙ fer œ O O O O Œ . . ˙ ˙

œ œ œ ga ver med . ˙ ga œ Œ O O O O . ˙Steingrimur Rohloff: VREDE MAND - 28

œ œ œ œ so da vand med . ˙ sløj œ Œ O O O O . . ˙ ˙

Perc. -

œ œ œ œ æb le ka ge œ œ œ œ æb le ka ge œ Œ O O O O . . ˙ ˙

˙ Œ rar ˙ rar œ O O O O Œ . ˙ ˙

˙ & ? ? &

- - -- - - - - - -œ Œ Œ

Mz. B Vc. ∑ . ˙ mør ∑ ∑

œ Mz. B Vc. Perc.

œ œ œ œ æb le ka ge œ œ œ œ æb le ka ge œ Œ O O O O . ˙

-

hu

ka ra ¿ ¿ ¿ ¿ ¿ kran se ka ge med œ Œ O O O O . ˙ ˙ Œ rar ˙ Œ rar 69 œ O O O O Œ 69 . . ˙˙ œ œ œ œ æb le ka ge œ œ œ œ æb le ka ge œ Œ O O O O . . ˙ ˙ ˙ Œ rar ˙ rar œ O O O O Œ . ˙ ˙ œ œ œ œ æb le ka ge œ œ œ œ æb le ka ge œ Œ O O O O . ˙ ˙ ˙ Œ rar ˙ Œ rar œ O O O O Œ ∑ ∑ ˙ Far œ Œ Œ . . ˙ ˙ E ord. ∑ ˙ œ er i ∑ ∑ ∑ ˙ œ godt

-˙ ˙

. .

Dreng: "Jeg lytter. Det er far."

Dreng: "Døre parat til at smække og vaser..."

arco simile simile

Dreng: "Hvorfor er far så stille nu?" Mor: "Shhh! Går stille over gulvet!" pizz. Vibra

Dreng: "Alting står og svajer. Hvorfor er far så stille?"

Dreng: "Alting står og svajer

Mor: "Kom, dreng. Vi skal op..." Dreng: "Nej, mor, shh... ikke sige noget."

Dreng: "Er det noget, jeg har gjort? Noget jeg har sagt? Er du glad, far, er du vred??" pizz. arco

∑ ª ª

∑ w

∑

- - -- - -Mz. B Vc. Perc.

191 œ b œ ‰ œ œ œ Œ mus kel, en nak ke œ œ œ b œ en sort mus kel 191 Œ œ b ‰ œ Œ 191 ˙ ˙ ¿ Œ

-& ? & &

∑ ∑ œ b Œ œ Œ œ œ ‰ ¿ Œ œ œ

slag." ∑ œ b œ œ œ œ œ 3 3 U ret slår hun dre de œ b Œ œ Œ ‰ ¿ Œ œ œ ‰ ¿ π π π Mor:

Ó . œ

Men

Œ œ œ œ b œ œ En krum ryg, en sort œ œ ˙ b En krum ryg, œ b ‰ œ Œ œ ˙ ˙ ¿ Œ

Men

ad lib.:

er vrede

de mand

de mand

rer

Dreng: "Nej! Far, lad ikke vrede mand komme op og slippe ud. Jeg skal nok være sød. Ikke sige et ord. Altid holde vejret."

Over the following bars, which can be repeated ad lib.:

Dreng: "Undtagen far."

Mor: "Kom. Vi må ikke forstyre far."

Dreng: "Men det er ikke far - det er vrede mand!" Mor: "Så, såh, shhh."

Dreng: "Hvorfor er far vred? Er det mig? Måske er det min skyld: Jeg skal være mere sød, jeg skal være mere flink, gøre hvad som helst. Undskyld, undskyld rare far!"

Man hører vrede mand komme.

Mor: "Kom, kom her. Ind på dit værelse. Bliv der. Bliv på dit værelse, dreng. Sov."

Stil ler sig i vej en som en

Over the last repeated bars:

Dreng: "Stakkels den som trækker vejret. Stakkels mig, som spilder mælk på gulvet. Stakkels den, som siger noget forkert. Noget dum, som ikke kan trækkes tilbage. Stakkels den, som står i vejen når vrede manden kommer. Stop, Vrede Mand. Stop."

Mor: "Bliv på dit værelse, dreng, bliv der."

Dreng: "Ingenting. Ikke en dør. Ikke en mur. Ikke en mor. Ikke en dør. Ikke en mur. Ikke en mor."

œ œ œ œ œ œ

- -

end alt ‰ œ b . ≈ œ b ‰ œ . ‰ œ . ‰ œ ¿ œ œ ¿ œ œ ¿ œ

O œ œ œ œ min dre min dre œ œ Ó mind re œ . œ . œ . œ . œ . œ . œ . œ . ¿ œ ¿ œ ‰ œ ¿ œ ¿ œ

Mezzo: “Undskyld. Undskyld!”

246 ∑ œ œ Ó mind re 246 œ . ‰ œ . ‰ œ ≈ œ . ‰ œ ‰ œ 246 œ œ ¿ œ œ ¿ œ œ

Mor bli ver end nu œ œ œ œ œ œ

Mz. B Vc. Perc.

œ œ œ œ œ . œ œ Vre de mand står i flam mer œ œ œ œ œ œ œ Vre de mand står i flam mer ‰ œ . ≈ œ ‰ œ . ‰ œ . ‰ œ ¿ œ œ ¿ œ œ ¿ œ ƒ ƒ ƒ ƒ œ ‰ œ œ œ œ œ 3 Og mor rå ber i œ ‰ œ b œ œ n œ œ 3 Og mor rå ber i œ b . œ b . œ . œ . œ . œ . œ n . œ n . œ ¿ œ ¿ œ ¿ œ ‰ œ ¿ œ gr.C. œ b œ œ œ n œ œ 3 vind en mor græd er i œ œ œ b œ n œ œ 3 vind en mor græd er i œ b . œ b . œ . œ . œ . œ . œ n . œ n . ¿ œ ¿ œ ‰ œ ¿ œ ¿ œ-----Steingrimur Rohloff: VREDE MAND - 39 ª ª

Mor bli ver end nu œ . . œ . œ . œ . œ . œ . œ . œ . œ ¿ œ ¿ œ ¿ œ ‰ œ ¿ œ gr.C.

- - - - -- -& ? ? ?

half closed mouth, gliss to undefined highest pitch, loudly

half closed mouth, gliss to undefined highest pitch, loudly

gå

MAND: "Men hunden hopper og logrer."

knur ren ¿ ¿ ¿ ¿ ¿ ¿ Œ Hver lyd er som knur ren ¿ ¿ ¿ ¿ ¿ ¿ ¿ ¿ ¿ ¿ ¿ ¿ ¿ ¿ ¿ ¿

Dreng: "Mor, kan du låse døren op?" Mor: "Ikke nu, min dreng, jeg må sørge for far. Og husk lille skat. Husk at alt det her... Ikke sige noget, vel? Det er vores hemmelighed ... ikk´?"

Dreng: "Vores hemmelighed.."

repeat ad lib.

Under the repeated bars:

Mand: "Far købte sodavand til middag. Og slik, selv om det ikke var lørdag."

Mor: "Kom til far. Giv ham et kram."

Dreng: "Ikke en gang fredag..." Mor: "KOM TIL FAR!"

Dreng: "Halsen snører sig sammen. Tænk, hvis det sker igen. Dybt nede i far, kælderen, der lurer vrede mand."

Mor: "Kom lille skat, sæt dig her hos os."

Dreng: "Jeg vil ud , lås døren op, mor."

Mor: "Jeg orker ikke mere. Dørene er åbne. Bare løb ud og leg. Der findes ingen nøgler."

Mz. B Vc. Perc.

ª ª

495 ∑ J œ b J œ b J œ n J œ J œ b œ b ‰ Jeg må få mig selv ud 495 œ œ b ≈ œ b . ≈ œ b . J œ n . J œ . J œ b . œ b . œ n . 495 j œ œ b . j œ œ b . j œ œ n . j œ œ . j œ œ b . j œ œ b .

må ud!"

∑ J œ b J œ b J œ n J œ J œ b œ b ‰

poco a poco cresc. poco a poco cresc. poco a poco cresc. fl fl & ? ? &

- -4 5 4 5 4 5 4 5

j œ œ b .

∑ J œ b J œ b J œ n J œ J œ b œ b ‰ Jeg må få mig selv ud œ œ b ≈ œ b . ≈ œ b . J œ n . J œ . J œ b . œ b . œ n . j œ œ b . j œ œ b . j œ œ n . j œ œ . j œ œ b . j œ œ b .

ƒ ƒ ƒ

j œ œ b .

j œ œ b .

∑ œ œ # œ # œ # œ Kom ud, dreng. Kom væk œ . œ # . œ # ‰ œ # . ‰ œ . Œ œ œ . ‰ œ œ . ‰ œ œ b . ≈ œ œ b . ‰ œ œ n . œ œ

. Steingrimur Rohloff: VREDE MAND - 59

Damen: "Går det godt derhjemme?"

Mand: "Damen har en hund, en stor hvid hund, med brune øjne, og en våd næse."

Damen: "Her"

Dreng: "Må jeg går med din hund? Må jeg?"

improvising an atmosphere in the same way under the following dialogue

Klatretræet: “Fortæl det til nogen... hvisker træet i vinden.”

Dreng: “Kan ikke.”

K: “Sig det til nogen, siger græsset under fødderne.”

D: Kan ikke.

K: “Du må sige det til nogen, siger fuglene i himlen“

D: “Kan ikke!”

Hund: "“Skriv et brev.”

D: Et brev?

Hund: “Vuf!”

Everybody singing freely, first softly and sloly.

Then accelarating with crescendo over the C maj chord: “Et brev, et brev, kvidrer græsset og træet og himlens fugle. Fortæl det. Sig det. Skriv et brev.“

D: “Et brev.... Jeg skriver et brev... til kongen...”

following dialogue under these bars - the ensemble "echoes" the spoken words:

Dreng: "Kære... Kongen. Kære Kongen. Far slår. Far slår. Er det min skyld? Hilsen Dreng."

Klatretræet: "Du klarede det! Du klarede det! (...) Du klarer det..."

Den hvide hund: "Ar ar ar ... ar ar ar!"

du drengen,

du kongen?"

skrev brevet?"

knæler ned hos drengen

Under stilheden Mand: "Ja det bliver så dejligt, sagde min mor, dengang, og smilede. Jeg husker jeg kunne mærke, at hun træk vejret dybt... og smilede."

Under afskeden Faren forsvinder

Vibra

œ œ b . œ n . ‰ œ . ‰ œ # . hund en bjæf er og œ . œ b . œ n . ‰ œ . ‰ œ # . œ œ . œ œ b . œ œ n . ‰ œ œ ‰ œ œ #

- - - - -

pizz.

∑ œ b . œ n . ‰ œ . ‰ œ # . ≈ œ . ‰ per og dans er med œ b œ n ‰ œ ‰ œ # ≈ œ ‰ œ œ b . œ œ n . ‰ œ œ ‰ œ œ # ≈ œ œ . ‰

∑ œ # . œ . Ó dreng en œ # œ œ n œ œ œ # . œ œ œ œ œ œ n

Mand: "Og damen ser gennem tykke,tykke, tykke briller... at NU har han det godt... Nu har drengen det godt!"