Cirkulær økonomi og bæredygtige Supply Chains

Marts 2019 nr. 01

Cirkulær økonomi og bæredygtige Supply Chains Cirkulær økonomi i møbelindustrien FN’s verdensmål hos Novo Danske virksomheder omstiller sig til cirkulær økonomi Bæredygtige logistikløsninger i DHL

Leder Leder Cirkulær økonomi og bæredygtige forsyningskæder En god kollega kaldte engang Supply Chain Management for ”the beautiful discipline”, fordi Supply Chain Management er involveret i så mange aktiviteter, der gavner mennesker. For eksempel får vi hver dag mad på bordet ved hjælp af styring og kontrol af forsyningskæder. I arbejdet med redaktionen af dette nummer om cirkulær økonomi kom jeg til at tænke på denne karakteristik igen, ikke mindst i forbindelse med læsning af artiklerne om FN’s 17 verdensmål. Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om ét eneste af disse verdensmål, hvor logistik og Supply Chain Management ikke spiller en rolle og kan gøre en positiv forskel. For eksempel omhandler mål nummer 1 reduktion af fattigdom. Med handel, logistik og transport får fattige lande mulighed for at eksportere deres varer til rigere lande, hvorved mennesker sikres en indkomst. I dette nummer finder du flere bidrag, der omhandler verdensmålene. Du finder blandt andet gode eksempler fra danske virksomheder og en diskussion af frivilligheden i at følge verdensmålene. Konklusionen her er, at det sikkert er en god idé at tage dette pres på sig, for når ressourcerne er knappe, stiger opfindsomheden og dermed konkurrenceevnen.

Der er selvfølgelig lang vej igen, før verdens problemer er løst, men mange ”redskaber” findes allerede til at komme en del af vejen. Ét af disse redskaber er den såkaldte cirkulære økonomi, som er det overordnede tema for dette nummer. Vi starter med tema-artiklen ”Circular economy – what does it mean for remanufacturing operations” af Benny Tjahjono, som mange sikkert vil huske fra key note talen på sidste års danske Supply Chain konference. Her introduceres vi til begrebet, som umiddelbart forekommer let forståeligt, men som har utroligt mange facetter i praksis. Artiklen giver anvisninger på implementering, men du kan også finde eksempler til inspiration i andre artikler på anvendelsen af cirkulær økonomi og dets principper, herunder i møbelindustrien, i hotelbranchen samt til at reducere madspild i forsyningskæderne. Eksemplet fra møbelindustrien viser, hvordan en konkret møbelvirksomhed er overgået til cirkulær økonomi ved hjælp af en ny forretningsmodel, som kan karakteriseres som servitization (se evt. Effektivitet nr. 2, 2018 for uddybelse). Et par af artiklerne fortæller endvidere om projekter, hvor forskere og virksomheder samarbejder om at transformere traditionelle lineære produktionssystemer til cirkulære produktionssystemer.

Endelig kan du læse om et praksis-eksempel fra transport- og logistikbranchen, som jo ofte er udskældt for CO2 udslip m.m. Her fortæller DHL hvordan de tager ansvar for at bidrage til reduktion af udslip. I artiklen redegøres der for, at bæredygtighed også er god forretning. Den gode forretning i bæredygtighed er også fokus i MIT-professor Yossi Sheffi’s bog ”Balancing Green”, som anmeldes af Maria Figueroa. Hun er kritisk i sin stillingtagen til, om man virkelig kan balancere bæredygtighed men synes alligevel, at der er god hjælp at hente i at forstå og implementere bæredygtighedsprincipper. Figueroa har i øvrigt flere gange bidraget til FN’s klimapanels rapporter, de såkaldte IPCC-rapporter. Hun er én af de ledende forfattere inden for forebyggelse af klimaforandringer i den kommende IPCC rapport, der udkommer 2022.

Sluttelig vil jeg sige, at jeg har lært meget af at læse dette nummers artikler igennem. Det håber jeg også, at du gør og selvfølgelig lader dig inspirere i praksis. Verdensmålene er tilsyneladende kommet for at blive!

God læselyst!

Britta Gammelgaard Redaktør

BESTYRELSE

NETVÆRKSGRUPPER

REDAKTIONSUDVALG

UDGIVET AF EFFEKTIVITET.DK

Formand Country Manager Lars Villads Krogh, Optilon Denmark

Ansvarlig for APICS-udd.

Management Consultant Jørgen Frederik Hovmand, Implement Consulting Group

Lean Service & Administration Senior Business Process Expert Lars Lanzky Otto, Nordea, Global Financial Crime Prevention

Chefredaktør Chefkonsulent Ph.d.

Merete Nørby, MADE Mnorby@made.dk

Sekretariat, redaktion og annoncesalg: Stine Høegh stine@effektivitet.dk

Næstformand Partner Jan Lythcke-Jørgensen, Implement Consulting Group

Ansvarlig for netværk Partner Poul Skovgaard, Experts4Experts

Lean Supply Chain Head of parcel prod. east of DK Per Albrektsen, PostNord Danmark Kbh. Pakkeprod.

Redaktør Professor SCM Britta Gammelgaard, CBS bg.om@cbs.dk

Chefredaktør Chefkonsulent Ph.d.

Merete Nørby, MADE

VP, Global Operations Gustaf Høskuldsson, Cobham SATCOM

Lean Supply Chain Global Business Process Man., Spares Kenneth Holdt Folkmann, FLSmidth

Partner Thomas Bøhm Christiansen Carve Consulting tbc@carve.dk

effektivitet.dk Slotsbryggen 14 4800 Nykøbing Falster www.effektivitet.dk Tlf.: 7022 0004 info@effektivitet.dk

Redaktør & Ansvarlig for Lean-udd.

Lean Manager Lars Lean, PostNord

Ansvarlig for Lean-udd.

Lean Manager Lars Lean, PostNord

Lean Production Vest Ejer Claus Nielsen, Produktivitet.eu

Process Optimization Expert Irene Christensen CBS christensen2900@gmail.com

Redaktør Professor SCM Britta Gammelgaard, CBS

Ansvarlig for APICS-udd.

Management Consultant Jørgen Frederik Hovmand, Implement Consulting Group

Operations Management Øst Management Consultant Ole Torp, Valcon A/S

Redaktionsfaglig konsulent Konsulent Kurt Ottesen, KSO Innovation mail@ksoinnovation.com

Kasserer Supply Chain Analytics Intern Christian Houen, CBS

Partner Poul Skovgaard, Experts4Experts

TWI Netværk DK og Basic TWI Netværk DK Direktør John Vellema, Business Through People

KURSER

Årligt kontingent: Firma: Kr. 5.450,Person: Kr. 1.850,Studerende: Gratis Alle priser er ex. moms ISSN 0903-2266 Tryk: KLS PurePrint A/S Yderligere kontaktoplysninger på www.effektivitet.dk

INDHOLD 4 8 11 12 15

CIRCULAR ECONOMY – WHAT DOES IT MEAN....

Begrebet cirkulær økonomi præsenteres sammen med konkrete idéer til hvordan, der kan skabes værdi i produktionen ved hjælp af denne tankegang.

CIRCULAR ECONOMY – WHAT DOES IT MEAN....

Begrebet cirkulær økonomi præsenteres sammen med konkrete idéer til hvordan, der kan skabes værdi i produktionen ved hjælp af denne tankegang.

FN’S VERDENSMÅL- AFTRYKKET I DANSKE VIRKSOMHEDER Artiklen giver anvisninger samt gode eksempler på implementering af verdensmålene i dansk erhvervsliv.

DANSK NETVÆRK FOR FN’S GLOBALE VERDENSMÅL Oversigt over verdensmålene samt information om, hvor der er hjælp at hente.

THINKING IN CIRCLES: BUSINESS MODELS....

Ved hjælp af et eksempel fra møbelindustrien vises, hvordan cirkulær økonomi som forretningsmodel giver incitament til at genanvende ressourcer.

A PRACTICAL TAKE ON BUSINESS SUSTAINABILITY En anmeldelse af Sheffi’s bog ”Balancing Green”, der diskuterer, hvornår bæredygtighed er god forretning.

18

CIRKULÆR ØKONOMI: METALSKROT SOM EKSEMPEL Genanvendelse af metal er måske én af de ældste, mest udbredte og kendte eksempler på cirkulær økonomi. Artiklen peget på, at der i Danmark gøres meget mere også på dette felt.

20

C-VOUCHER Cirkulær økonomi er ikke kun for de store virksomheder. Projektet C-Voucher henvender sig til små- og mellemstore virksomheder med viden og råd i forbindelse med transformation til det nye koncept.

22

HUMANKIND’S GREATEST INEFFICIENCY Madspild er et stort problem i Danmark såvel som globalt. Artiklen ser på, hvordan madspild i fødevarernes forsyningskæder kan reduceres.

28 38

BÆREDYGTIGHEDSFOKUS I VIRKSOMHEDER – KRAV ELLER..

Regler og forventningspres mht. bæredygtighed diskuteres og giver input til en nødvendig refleksion over, hvordan det kan bidrage til at styrke konkurrenceevnen.

42 46

OMSTILLING TIL DEN CIRKULÆRE ØKONOMI Artiklen præsenterer de seks forskellige tilgange til circulær økonomi, der tager udgangspunkt i design og produktion, men inkluderer såvel den overordnede strategi som værdikæden.

BÆREDYGTIGE LOGISTIKILØSNINGER I DHL DHL fortæller om deres miljøstrategi-arbejde i organisationen og om det næste mål, der er at drive logistik-relaterede emissioner ned på et nul.

CIRKULÆR ØKONOMI I HOTELBRANCHEN Servicesektoren er godt i gang med at implementere cirkulær økonomi i praksis. Her gives eksempler fra hotel- og hospitality branchen, der ikke vil lade omstillingen forblive ord.

TEMA-ARTIKEL

TEMA-ARTIKEL

4

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

TEMA-ARTIKEL

Circular Economy – what does it mean for remanufacturing operations?

Prof. Benny Tjahjono, Professor of Supply Chain Management, Coventry University, UK, benny.tjahjono@coventry.ac.uk Dr. Eva Faja Ripanti, Lecturer in Informatics, Tanjungpura University, Indonesia, evaripanti@untan.ac.id

It appears that our modern society is somewhat characterised by the in-

Remanufacturing is one of the functions in the technical reverse circle,

dustrial economy of “take, make, throw-away”, where raw materials are

which aims to transform used, worn, defective or obsolete products

extracted, converted into products, sold and consumed by end users,

(also called cores), into functional products with at least the original

and at their end-of-life, the products are disposed of. Though many of

performance of newly manufactured products. The cores are usually

the parts of the products can be recycled, in reality much still ends up

collected from the end users via various routes, e.g. retailers, third party

in landfill. In the midst of the emerging global economy and growing

collectors or authorised recyclers (Figure 2). Having been remanufactu-

middle class, this “linear economy” model is obviously an unsustainable

red, the products will be recirculated to the market via retailers or other

way forward. Mass media have recently reported ongoing discourse by

third parties. Any spare parts or components post the remanufacturing

politicians, non-governmental organisations, commercial organisations

process, may be sold to the after-market and unusable or unrecoverable

and academics about the emerging concept of a Circular Economy (CE).

parts may be recycled.

Circular Economy and Remanufacturing The term CE is often positioned at the opposite end to the linear economy model. Not only does the CE aim to minimise the consumption of finite resources in the manufacture of products, it also promotes reusability of products by maximising the circulation of the content of end-of-life products. CE fosters sustainability and environmental conservation beyond recycling; and for that reason, it has been branded by the Ellen MacArthur Foundation (EMF) as an industrial economy that is restorative and regenerative, as well as efficient.

The notion of restorative and regenerative is manifested, for instan-

Figure 2 – A generic remanufacturing network.

ce, through the advanced product design, development of intelligent

A generic remanufacturing process typically involves inspection, disas-

materials, design for product reuse, product-service systems, and vari-

sembly (or dismantling), cleaning, and replacement of components,

ous business models that, in the end, retains the intrinsic value of the

before the products are reassembled and tested (Figure 3), but, depen-

products being recirculated between the points of use and production.

ding on the products, remanufacturing may also involve refurbishment

The EMF uses the ‘butterfly’ diagram (Figure 1) to elaborate the two

or system upgrade and modification, i.e. to enhance appearance. As the

routes of circulation of materials. At the spine of the diagram lies the

customers expect remanufactured products to have at least the same

outbound processes (i.e. forward logistics) and each side of the spine

performance as new products, the products will undergo a thorough

can be considered as the opposite circles (reverse logistics) of what

quality check and the remanufacturers can then offer the same level of

the EMF terms as technical and biological materials. Both technical

warranty as they would for new products.

and biological materials from end-of-life products should be properly treated, so that if inevitable, these materials can safely be released into the biosphere.

Figure 3 – A generic remanufacturing process.

Benefits of a CE and remanufacturing The macro-economic benefits of adopting a CE have been recognised by a number of organisations. The Ellen MacArthur foundation (www.ellenmacarthurfoundation.org) suggests that over US $1 trillion a year could be generated by 2025 for the global economy and 100,000 new jobs created during the next five years if companies focus on encouraging the build-up of circular Supply Chains to increase the rate of recycling, reuse and remanufacture, which are all integral parts of a reverse logiFigure 1 – Circular Economy (adapted from www.ellenmacarthurfoundation.org).

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

stics system. In their strategy document, closing the loop – an EU5

TEMA-ARTIKEL

action plan for the CE, the European Union (EU) stipulates its vision for

portant for the EU market, generating around â‚Ź30 billion and employing

transitioning to a CE and highlights a range of benefits including, pro-

around 190,000 people. The value-added through remanufacturing has

tecting businesses against scarcity of resources, volatile prices, creating

encouraged global manufacturing companies to include the remanufac-

new business opportunities, improving innovation, production efficiency

turing of used products in their offering portfolio.

and conserving energy.

While these benefits have been identified, fundamental changes

Positioned at the outer circle to both reuse and repair but inner to the

throughout the value chain are required to implement a CE. This has

recycling process of the EMF butterfly diagram, remanufacturing is a

to start from the product design and production process, through to

critical enabler of a resource-efficient manufacturing industry and has

product usage and reverse logistics processes (reuse, remanufacturing,

become an important component of, and clearly fits with, a CE. In the

recycling, etc.). However, considerable challenges exist between our

last ten years, many Original Equipment Manufacturers (OEMs), have

conventional linear systems and models of circularity.

decided to remanufacture their products, not only due to environmental pressures, but unsurprisingly for commercial reasons.

Remanufacturing has gained economic importance in many industria-

The Circular Economy values Whilst there is an increasing awareness of the CE, there seems to

lised nations. The US International Trade Commission stated that the

be little appreciation of how it can be utilised in practice. We hereby

US has reached $43 billion in total production of remanufactured goods,

provide the CE values, grouped into three categories: Principles, intrinsic

supporting over 180,000 full-time jobs. Caterpillar Inc. alone is reported

attributes and enablers. We term principles as the essential activities or

to have remanufactured over $3.5 billion worth of parts and components

guiding rules to be followed in implementing a CE; intrinsic attributes as

for diesel and turbine engines, construction and mining equipment,

the natural characteristics belonging to the materials being circulated;

electric power generators, railroad locomotives, and railcars in North

and enablers as external entities that will support the practicality of the

America. In the EU, remanufacturing is set to become increasingly im-

CE implementation. Table 1 lists the 15 CE values and their descriptions.

Value

Description

Principle 1

Cascades orientation

Products are to be kept longer in circulation and transformed into different types of products or mate-

Principle 2

Waste elimination

rials.

Waste must be reduced and/or eliminated from the very beginning of the product design and at subsequent circulation stages.

Principle 3

Economic optimisation

Optimisation of production and consumption of products/services so that a resilient economy can be created.

Principle 4

Maximisation of retained

Extension of values of products by creating a suitable treatment system.

value Principle 5

Environmental consciousness

Preservation of environmental resources and reduction of environmental impacts.

Principle 6

Leakage minimisation

Avoidance of loss of opportunities to maximise the usage period of products that are lost.

Attribute 1

Systems thinking

The extent to which the CE is considered as a holistic system that integrates and influences one with

Attribute 2

Circularity

The extent to which value of products can be kept longer in circulation.

Attribute 3

Built-in resilience

The extent to which the responsiveness and robustness of a CE system can recover quickly from

Attribute 4

Collaborative network

Attribute 5

Shift to renewable energy

The ability of the CE to reduce the energy usage and accelerate the shift to renewable energy.

Attribute 6

Optimisation of change

The ability of the CE to respond to changes in business environments affected by the dynamics of

Enabler 1

Technology-driven

Enabler 2

Market availability

another.

disturbances.

The extent to which stakeholders can work together within/between different industries to create materials’ standards and circular information flow.

problems.

The availability of suitable and economically viable technologies to enable tracing the materials and products throughout the circulation.

The availability of a new or existing market that enables CE to create new business opportunities, thus encouraging the reusability of products.

Enabler 3

Innovation

The adoption of new, novel methods and ideas to stimulate redesign and rethink a system in CE to reach its optimum results.

Table 1 – The Circular Economy values.

6

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

TEMA-ARTIKEL For instance, with the principle of cascades orientation embedded into the product take-back scheme, the end-of-life product will not go straight to recycling, but will be cascaded to the next level, i.e. repair or refurbish, and then be reused. The cascading principle therefore aims to increase awareness that there are other opportunities for product recovery than simply recycling. Attributes, e.g. collaborative networks, are other aspects that one would possibly expect to see within the CE environment. In the context of cascades orientation, perhaps companies have horizontal collaboration networks with specialist repairers that support the remanufacturing business. Finally, the enabler, e.g. the availability of secondary markets, allows companies to sell remanufactured products at a higher utility.

How to apply the CE values in remanufacturing Applying CE values into remanufacturing processes may involve the following steps: (1) Identify the detailed remanufacturing processes involved.

(2) Map the CE values to the remanufacturing options and relevant processes.

(3) Embed the CE values in the determination or calculation of key parameters in the remanufacturing process and the relevant decisions to be taken.

During the disassembly, hazardous parts need to be segregated and treated appropriately and here we embed the environmental consciousness principle which allows any subsequent processes handling these parts to be handled in such a way that they adhere to any environmental legislation. Having removed the hazardous parts, the dismantling process can be done with a goal in mind to create a suitable treatment system so that their functional values can be prolonged and those parts that can be reused optimised. Here the maximisation of retained value and waste elimination principles are crucial to achieve the goal of optimisation. Disassembly often requires new processes and techniques, or special facilities to be built, so this will require the right enabling technology to fulfil the tasks effectively. All costs associated with the disassembly operations including material handling costs would need to be properly calculated, especially when considering the need to achieve circularity and a resilient economy at the same time, hence the economic optimisation principle.

Defective parts would need to be replaced with functional parts, be they brand new or used. Whichever the decision is, the replacement should carefully consider the cascades orientation principle to ensure that the remanufactured products are kept longer in circulation and the value of the products are maximised throughout their life cycle (maximising retained value principle). As with the disassembly process,

Embedding CE values into remanufacturing is the systematic process by which CE principles, attributes and enablers can be evaluated and considered for adoption within remanufacturing processes. The Disassembly and Replace/Recondition in Figure 4, for example, are chosen to illustrate how CE values are embedded.

part(s) replacement may need new processes and methods, thus the technology is selected not only because it is economically viable, but because it will also promote circulation in the future (the technologydriven principle), e.g. the use of track and trace technologies to monitor the condition of the products, which further cultivates the intrinsic attribute of circularity of the remanufactured products. As with the disassembly, total costs need to be carefully accounted for to ensure the economic resilience of the remanufacturing operations.

Concluding remarks Remanufacturing continues to be seen as a business opportunity venture, a means of economic growth and job creation. As a key enabler of sustainable production and consumption, remanufacturing operations clearly uphold the restorative and regenerative notions in a CE. The meaning of the CE to remanufacturing operations, and thus the interpretation of its benefits, may vary from one industry sector to another, but a better understanding of the values of the CE would help players, stakeholders and practitioners in the remanufacturing industry to appreciate what it takes to transform existing remanufacturing operations into a more circular one.

Figure 4 – Embedding CE values into remanufacturing operations.

Author: Benny Tjahjono Benny Tjahjono is Professor of Supply Chain Management at the Centre for Business in Society (CBIS), Coventry University, UK. His overarching research is in the area of Sustainable Operations and Supply Chain Management. He has a background in engineering and has a vested interest in sustainability issues surrounding manufacturing systems. Much of his current work focuses on the roles of Circular Economy in supporting the achievement of the UN Sustainable Development goals.

Author: Eva Ripanti Eva Faja Ripanti obtained her doctoral degree at Cranfield University’s Manufacturing Department. She is currently a lecturer at the Informatics Department, Tanjungpura University, Indonesia. Her research focuses on the applications of Circular Economy principles in reverse logistics operations. Eva received bachelor and master degrees in information systems.

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

7

VERDENSMÅLENE

FN’s verdensmål aftrykket i danske virksomheder Birgitte Kofod Olsen, Partner, Ph.d, Carve Consulting, bko@carve.dk

Da FNs verdensmål – eller sustainable developmentgoals, SDG - blev lanceret i september 2015 vakte de stor begejstring i mange virksomheder.

Målene handler om bæredygtighed i forhold til miljø og klima, menneskers trivsel og udvikling, økonomi og retfærdighed. De 17 verdensmål var gjort konkrete gennem 169 delmål, der var let forståelige, og som den enkelte virksomhed let kunne se sig selv bidrage til. SDG-erne blev hurtigt en ny darling, som alle gerne ville vise sig frem med.

Den danske regering fremlagde sin handlingsplan i foråret 2017, og her blev dansk erhvervsliv tildelt en vigtig rolle i forhold til at skabe nye forretningsmuligheder og ansvarlig virksomhedsdrift gennem strategisk arbejde med verdensmålene. Danmark skulle herved være et foregangsland.

Den meget direkte udtalte forudsætning for regeringens ambition var en konstatering af, at ’Danmark ligger i den absolutte top blandt verdens lande i forhold til at realisere verdensmålene.’

Og Danmark har været på en rejse i løbet af det sidste årti i forhold til at få virksomheder til at integrere samfundsansvar i virksomheders forretningsdrift, kerneforretning og investeringer. Indsastsen er især skubbet frem af lovkrav om at rapportere om indsatsen for samfundsansvar i virksomhedernes årsrapport. Næste skub kommer ved, at virksomheder ned til ca. 250 medarbejdere nu skal rapportere mere omfattende om deres miljømæssige indsatser med årsregnskabsaflæggelsen for 2018. Indtil nu har det kun været de store virksomheder (> 500 medarbejdere), som har skulle udarbejde denne rapportering.

Spørgsmålet er, hvordan det egentlig ser ud med modenheden og paratheden hos de danske virksomheder til det store strategiske træk for bæredygtighed, som verdensmålene fordrer, når nu der er tale om ønsker, hensigter og ambitioner, frem for egentlige lovkrav. Læs rapporten her: https://erhvervsstyrelsen.dk/gode-erfaringer-fra-storevirksomheder-skal-styrke-arbejdet-med-samfundsansvar.

Vision eller bare en ny overskrift Verdensmålene virkede som et frisk pust ind i en CSR-dagsorden, som siden finanskrisen var sygnet lidt hen til kun at være et spørgsmål om compliance på et minimumsniveau, og som sjældent var koblet til forretningsdrift og -udvikling.

I første omgang var det nok især marketingsfolk og dem, der skrev de årlige CSR-rapporter, der fandt inspiration i de flotte og farverige SDG-ikoner. De blev typisk koblet til allerede eksisterende CSR-indsatser på områderne miljø og klima, 8

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

VERDENSMÅLENE

menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder samt anti-korruption.

Disse indsatser kunne nu iklædes en ny fortælling om, at virksomhederne ikke kun havde positiv effekt internt, lokalt og nationalt, men også bidrog til forandringer i den store verden.

Nogle af de store virksomheder lokaliseret i Danmark så det visionære potentiale i verdensmålene og løftede dem op til at være omdrejniningpunkt for CSR-indsatsen og pejlemærker for konkrete indsatser.

Eksempel: Maersk AP Møller Maersk arbejder systematisk med at identificere deres effekt af deres forretningsaktiviteter på samfundet og SDG-erne.

Alle 17 mål er potentielt påvirket af virksomhedens aktiviteter og påvirker derfor både bæredygtighedsambitionen og de konkrete indsatser. verdensmålene eller gennem bæredygtig forretningsudvikling og vækst.

Eksempel: Ikea

Antallet af virksomheder, der arbejder med en sådan grundighed, er

Ikea fortæller om den strategiske brug af SDG-erne, at:

børsnoterede i C25 indekset eller indgår i det øvrige large cap indeks.

‘They guide us as we develop the IKEA business, set ambitions and engage with our partners. All of the goals are connected, and IKEA will use them as our compass to mobilize change in our work.’

dog temmelig lavt. Især set i lyset af, at de undersøgte virksomheder er Det svarer da heller ikke helt til det billede af C25 virksomhedernes arbejde med CSR-risici, som blev afdækket i en undersøgelse, som Carve Consulting udførte for Erhvervsstyrelsen i foråret 2018. Den viste, at 18 (75 pct.) af virksomhederne oplyste om deres væsentligste risici for

En konkret klima-ambition er knyttet til Verdensmål 12 om bæredygtigt forbrug: ‘For IKEA, unsustainable consumption is one of our biggest challenges: How can we continue to grow and enable more people to live better everyday lives within the limits of the planet?’

negativ påvirkning på klima og miljø, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder samt anti-korruption og 92 pct rapporterede også om, hvordan risici håndteres.

For at få et indtryk af, hvor mange virksomheder, der i løbet af de sidste par år har fået integreret verdensmålene i deres CSR eller bæredygtighedsindsats, udførte Carve Consulting i efteråret 2018 en undersøgelse af de 64 største danske virksomheders brug af SDG-erne i deres årsrapportering om samfundsansvar.

CSR-rapporteringerne for 2016 og 2017 viser, at 20 eller lige under en tredjedel af virksomhederne allerede i deres årsrapport for 2016 brugte SDG-erne til at sætte rammen for deres indsats. Året efter var antallet steget til 25 virksomheder.

I betragtning af, hvor meget fokus, der har været på verdensmålene både hos regeringen, i civilsamfundsorganisationerne og i de mest toneangivende virksomheder må antallet af virksomheder med en SDG-drevet dagsorden for deres samfundsansvar ses som temmelig beskedent.

En ny compliance og risikodagsorden Et endnu mindre antal virksomheder er gået mere grundigt tilværks og integrerer arbejdet med verdensmålene i de compliance og risikoanalyser, der udgør en del af opfyldelsen af årsregnskabelovens krav til den årlige CSR-rapportering.

Carve Consultings undersøgelse viser således, at 10 virksomheder udarbejdede væsentlighedsvurderinger af verdensmålene i 2016 og 11 i 2017. Ved en væsentlighedsvurdering afdækkes det, hvordan virksomheden påvirker de 17 verdensmål i negativ eller positiv forstand.

Indsatsen på målene prioriteres ud fra denne vurdering, hvorved antallet af verdensmål, der arbejdes med i praksis, kan reduceres til dem, der er særligt relevante for virksomheden, fordi de netop på de prioriterede områder kan gøre en forskel. Den positive effekt opstår enten gennem relevant og effektiv håndtering af risikoen for negativ indvirkning på EFFEKTIVITET NR. 1 2019

Af de undersøgte virksomheder var det ligeledes 75 pct., der beskrev de due diligence processer, de anvendte til at gennemføre risikovurderingerne.

Det ser således ud som om, at de største virksomheder generelt har metodikkerne på plads, men stadig mangler for alvor at få CSR-arbejdet koblet til verdensmålene.

Et spadestik dybere En seriøs indsats i forholdtil at bidrage positivt til at opfylde målsætningen om, at verdensmålene skal være nået inden 2030, kræver mere end ikoner og konkrete indsatser i enkeltstående projekter. Det er nødvendigt med en systematisk og målrettet indsats, hvis man som virksomhed skal kunne bidrage til at håndtere de globale udfordringer, og løfte et egentligt samfundsansvar, der rækker ud over virksomhedens kortsigtede behov for at være profitabelt og compliant. Den erfaring og systematik, der knytter sig til bæredygtighedsindsatserne kan derfor med fordel anvendes i arbejdet med verdensmålene.

Verdensmålene leder selv vejen, idet der til alle verdensmål, som tidligere nævnt er knyttet delmål, som samlet dækker 169 konkrete indsatsområder. I en strategisk indsats, hvor forretningsinteressen og virksomhedens kompetencer bruges til at skabe værdi for såvel forretning som samfund, spiller disse delmål en central rolle. Ved at gå et spadestik dybere viser målene, hvordan virksomheder og stater konkret kan bidrage til at opnå de overordnede 17 mål.

9

VERDENSMÅLENE

Ledelsen skal gå forrest Eksempel: SDG 14 Livet i havet Til mål 14 om livet i havet er der bl.a. knyttet et delmål om at reducere forurening af havet:

Planlægningen af den strategiske og systematiske indsats med at få indarbejdet verdensmålene i virksomhedens drift er mere omfattende, end de fleste tror, når de ser oversigten over de 17 verdensmål.

Med en ledelsesambition om bæredygtig drift og udvikling plus et

Delmål 14. Inden 2025 skal vi forhindre og reducere alle slags forurening af havet i betydelig grad. Vi skal især sætte ind mod forurening fra aktiviteter på land, heriblandt skrald og forurening med næringsstoffer.

blik for den værdiskabelse, der ligger i at bidrage til samfundet med de kompetencer og muligheder, som virksomheden har, er det første og vigtige skridt taget.

Inddragelse af medarbejdere, der allerede i andre sammenhænge arbejder med compliance, risk og governance, er det næste skridt taget i

Eksempel: SDG 5 Kønsligestilling Til mål 14 om livet i havet er der bl.a. knyttet en delmål om at reducere forurening af havet: Delmål 14. Inden 2025 skal vi forhindre og reducere alle slags forurening af havet i betydelig grad. Vi skal især sætte ind mod forurening fra aktiviteter på land, heriblandt skrald og forurening med næringsstoffer.

forholdt til at få indarbejdet bæredygtighedsarbejdet i ledelsessystemer og dokumentationsformater.

Med en opmærksomhed på, at den danske regering har udtrykt store ambitioner på området, kan man nok lige så godt komme i gang nu, og selv være med til at fastlægge sine indsatser før regeringen måske ser sig nødsaget til at regulere, for at kunne nå målene for 2030.

Så derfor er det afgørende at få medarbejderne i produktion, distribution og driftsenheder med, simpelthen fordi de er tæt på processer, hvor bæredygtighedsindsatser kan indlejres. Det samme gælder dem, der arbejder med udvikling af produkter og tjenester.

Ved at tilrettelægge arbejdet med verdensmålene på denne måde,

En væsentlig del at metoden i arbejdet med bæredygtighed og

kan der let knyttes konkrete mål og KPI-er til. De konkrete mål gør det

samfundsansvar er at inddrage andre aktører, f. eks. interesseorganisa-

lettere at designe og og udvikle konkrete indsatser, f.eks. i partnerska-

tioner og myndigheder. De kan levere væsentlige input til vurderingerne

ber med lokale interesseorganisationer, forskere og myndigheder. De

af, hvordan virksomheden påvirker de samfund og lokalområder, den

målbare indsatser bidrager også til bedre monitorering af indsatsen

er placeret i. Sådanne partnerskaber er faktisk et verdensmål i sig selv,

og dens fremdrift, og skaber den dokumentation, der medvirker til, at

nemlig verdensmål 17.

virksomheden fremstår som troværdig og med en robust bæredygtighedsindsats.

Med kommunikationsfolk ombord kan indsatserne så omsættes til fortællinger om den bæredygtige virksomhed med lokal forankring og global effekt.

Eksempel: Novo Nordisk Novo Nordisk arbejder bl.a. med verdensmål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund, som de har væsentlig effekt på ved at skabe adgang til livsvigtig medicin. Der er valgt et delmål, som konkretiserer indsatsen ved at sætte fokus på inkluderende og bæredygtig vækst og byplanlægning. Delmålet er herefter operationaliset i forhold til Novo Nordisks indsats for adgang til diabetesmedicin i byerne.

GOAL 11 MAKE CITIES AND HUMAN SETTLEMENTS INCLUSIVE, SAFE, RESILIENT AND SUSTAINABLE

TARGET 11.3 By 2030, enhance inclusive and sustainable urbanisation and capacity for participatory, integrated and sustainable human settlement planning and management in all countries Novo Nordisk believes that cities are important focal points for tackling diabetes as 65% of all people.1 By 2040, this proportion is projected to rise to 74%, correspondingto almost 480 million people.1 Novo Nordisk aims to contribute with expertise and insights to ensure that diabetes and other NCD’s on the rise in cities are high on the urbanisation agenda and are addressed by those mangaging and designing cities.

Nyttige redskaber For at fremme udbredelsen af verdensmålene og lette arbejdet med at integrere dem i daglige indsatser og praksis, er der udviklet flere redskaber. I SDG-kompasset, er der god vejledning til planlægning af indsatsens risiko- og mulighedsvurderinger samt forklaringer af mål og delmål, gode råd til rapportering samt adgang til oversigter over relevante KPI-er. Det meste foreligger i såvel dansk som engelsk udgave.

Det hele kan downloades på https://sdgcompass.org/ og https://di.dk/ marked/csr/fns-verdensm%C3%A5l/sdg-kompasset/pages/default.aspx

Fra skåltaler til reel handling – metoderne er der allerede i dag Artiklen har vist, at der er en stor forskel i modenheden af arbejdet med virksomhedernes samfundsansvar, alt efter om man betragter det gennem CSR-brillerne, hvor lovgivningen sætter nogle minimumskrav, eller om det handler om virksomhedens frivillige indsats om at støtte op om FN’s Verdensmål. Artiklen har illustreret måder, hvorpå arbejdet med udvalgte verdensmål kan blive en integreret del af virksomhedens samlede forretningsstrategi. Det kan forhåbentlig inspirere - også mindre virksomheder - til at gå i gang, også selvom erfaringerne med CSR- arbejde måske ikke er så store endnu.

Forfatter: Birgitte Kofod Olsen Birgitte har arbejdet med implemtering af menneskerettigheder i over 25 år og deltog i de første diskussioner i FN i 90-erne om virksomheders samfundsansvar. Hun er tidligere CSR-chef i Tryg forsikring og rådgiver i dag virksomheder, organisationer og myndigheder om CSR-strategi og omsætning af de internationale standarder til praksis.

Siden 2015 har hun hjuplpet en række virksomheder med at integrere Verdensmålene i strategiske og konkrete indsatser, og udført analyser om udviklingen på området for Erhvervsstyrelsen.

10

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

VERDENSMÅLENE

Dansk netværk for FN’s globale verdensmål FN’s Global Compact blev etableret i 2000 for at mobilisere verdens virksomheder i en global bevægelse for bæredygtig udvikling og er i dag verdens største bæredygtighedsinitiativ for virksomheder.

GCDK er netværket for de danske medlemmer af FN’s Global Compact. GCDK skaber et unikt netværk for videndeling mellem de danske medlemmer af FN’s Global Compact ved at hjælpe virksomhederne med at fortolke ansvarlighed i en dansk kontekst. Ved at skabe et rum for dialog mellem medlemmerne og stille værktøjer og ekspertise til rådighed, hjælper vi medlemsvirksomhederne på deres rejse mod mere ansvarlig forretningsdrift. Med over 300 medlemsvirksomheder er netværket den største sammenslutning af virksomheder, der arbejder målrettet med ansvarlighed i Danmark i alle størrelser og fra forskellige sektorer.

Hvis du vil vide mere om ansvarlig forretning og FN’s 17 Verdensmål, kan du kontakte Global Compact Network Denmark (GCDK) på info@globalcompact.dk eller 88 61 82 00.

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

11

PRAKSIS-EKSEMPEL

Thinking in circles: Business models for sustainability Thomas Mergen, MSc, Service Management, mergen.thomas@gmail.com

Make, use and dispose has long been the mantra for the global economy to flourish. Despite declining resources and an increasing amount of waste and emissions, it becomes apparent that companies need to rethink the principles for creating economic value while preserving resources.

This article outlines the characteristics of business models for sustainability and how Gispen, a producer for office furniture, has managed to move beyond linear production and consumption models.

to lower their impact on the environment. Efforts are focused on the

Among other reasons, cheap manufacturing and product costs have

on an industrial scale because of an inseparable mix of technical and

made it worthwhile to follow the path of linear consumption. On the

biological resources, as for example in treated and lacquered woods. On

contrary, the dependency of a continuous input of virgin materials,

the other hand, technical resources like minerals or chemicals have to be

fossils or agricultural products in connection with a short use life for re-

maintained in closed resource loops to be made available for future use.

sources creates boundaries in achieving higher degrees of resource pre-

Even toxic materials are allowed to be used, as long as the resources can

servation. In recognition of these shortcomings, lawmakers and instituti-

be fully recovered, reused or degraded by the natural environment. From

ons push for a change in policies and have with China the first country

this, it this follows that the ability to recover technical materials and to

that has adopted a circular model as its guideline for managing resource

keep them in a valuable state for future use has to be an essential part

consumption in its economy. While there is much room for discussion

of the design process.

whether China is a role model for the consumption of natural resour-

increase of yields and the decrease of resource consumption. Accordingly, the degree to which a company enforces stress on the environment is determined through the amount of resources it needs to fulfill its value proposition. The results of Eco-Efficiency is often perceived to slower reducing natural recourse stocks as well as emissions and waste. However, the fact that thriving for greater efficiency only allows for reduction of the speed with which natural resourse stocks degrade (Braungart, McDonough, & Bollinger, 2007).

In contrast, Eco-Effectiveness does not try make more from less, but rather to do the right thing straight from the beginning. It does so by differentiating between technical and biological resources with the goal to loop them in resource cycles. Everything that is a biological resource like wood or organic waste has to be dissolved by the natural environment to generate “food” for future resources. What seems obvious to everybody on a small scale in their own garden compost is much harder

When Eco-Efficiency can be translated into “doing things right (efficien-

ces, it is still noteworthy that the reality of declining natural stocks was

cy)”, Eco-Effectiveness stands for “doing the right things (effectiveness)”.

accepted and incorporated into respective policies, allowing sustainable

Both concepts are not exclusive but are rather supportive to each other.

businesses to flourish, from both an economic and an environmental

However, effectiveness should come as a the first step, since as long as

perspective. As laws and policies create the setting on macro- level,

one is doing the right thing, making better use of it can be defined in a

companies have to adapt to this new reality and are entitled to innovate

subordinate step.

and incorporate resource cycles into their business model.

The question remains, though, whether a company should thrive for effectiveness. After all, efficiencies harvest easy economic potentials and

12

From Eco-Efficiency to Eco-Effectiveness

have been extensively explored in the past. The willingness of entrepre-

Eco-Efficiency has long been the driving force companies seeking

neurs to do better, to be more careful with the use of resources and to EFFEKTIVITET NR. 1 2019

PRAKSIS-EKSEMPEL

acknowledge a social and ecological responsibility sure is a motivator

and production processes, it serves the purpose of asking the question:

and a necessary starting point for change. However, to be a true moti-

Does our business model do more harm than good?

vator for innovation that moves beyond philanthropy, effectiveness has to allow for viable business models that also create economic value.

Similar to the previous introduced concept of effectiveness, business models for sustainability share the view of companies to be dependent entities working within ecological and economic systems. During any

Business models for sustainability

value creating activities it must be ensured that all actors (suppliers,

Business models for sustainability have been recognized within the

customers and resources), fulfill their part and contribute to the co-

last years but have until now not been clearly defined. Yet, literature

creation of value. In other words, a company can just be as good as its

around this topic is steadily expanding and has captured some of the

suppliers, and customers have to be willing to maintain and repair their

surrounding issues and methods to conceptualize business models that

broken chair. If that is not the case, then the environmental value propo-

include environmental aspects into its value creation logic. The common

sition does not create additional customer value and therefore does not

understanding is that a business model for sustainability has to incor-

create additional economic nor ecological value. If a customer does not

porate sustainable measures at the core of a company’s value creation

see the value of buying a spare part but buys a new chair due to missing

logic to create value for itself, the customer and the environment.

economic advantage, the additional ecologically value cannot be realized.

“A business model for sustainability helps describing, analyzing, managing, and communicating (i) a company’s sustainable value proposition to its customers, and all other stakeholders, (ii) how it creates and delivers this value, (iii) and how it captures economic value while maintaining or regenerating natural, social, and economic capital beyond its organizational boundaries” (Schaltegger, Lüdeke-Freund, & Hansen, 2012).

A possible solution to this issue can be achieved through branding and

Similar to the widely known business model Canvas, this definition uses the same underlying building blocks and describes a firm’s business model to be a firm´s DNA that defines, creates and captures value.

The sustainable value proposition defines a company’s impact on the natural environment and is characterized through three dimensions: Renewable- and nonrenewable resources, pollution and waste. It can either de- or increase by following the aim to eliminate the emission of pollution and waste, to keep nonrenewable resources in closed resource loops through, reuse, recycling and remanufacturing and to limit the use of renewable resources at a self-regenerative rate. Any activity that supports these dimensions increases the firm’s environmental value proposition (Abdelkafi & Täuscher, 2016). While the conceptualization of the natural environment as a single entity in the business model is a huge simplification, considering the complexity of materials, Supply Chains

specific targeting towards sustainability conscious consumers or by offering economic incentives through buy-back schemes.

As a methodical foundation for creating business models for sustainability, circular economy has found wide recognition by proposing various concepts that aim towards a positive influence on a firm’s sustainable value proposition (Ellen McArthur Foundation, 2019). Concepts such as “cradle to cradle design” or “performance economy” thrive to move from efficiency towards effectiveness by closing resource loops that flow circular – rather than linear - through society. After all, any value creating activity is supposed to be delivered by only using renewable energy, be fully recyclable or degradable, with the ultimate goal to eliminate any waste and emissions. These concepts form viable blueprints to move towards business models that are not built on exhaustive resource consumption.

This of course does not happen overnight, as it adds additional layers of complexity and often requires radical innovation and organizational restructuring efforts. For example, a furniture manufacturer has moved towards cradle-to-cradle design and created its products to be fully recyclable. Despite having taken the necessary design steps, the producer still has to consider whether he operates in a system that already offers the infrastructure for a full recycling of its products or if he has to implement its own recycling or remanufacturing structures.

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

13

PRAKSIS-EKSEMPEL

A circular way of thinking: The case of Gispen

full furnishing solutions in the form of a Pay-Per-Use model. Such a

Gispen, a manufacturer and provider for office furnishing solutions, has

product-service offering includes the actual office furniture combined

addressed these challenges and successfully incorporated them in its

with a full service agreement that allows customers to rent complete

business model. By elevating the preservation of the natural environ-

workstations instead of single products. This allows Gispen´s customer

ment towards its core business purpose, Gispen achieved to create a

to increase their flexibility to respond to changing business needs and to

business model for sustainability that reflects its environmental value

reduce initial investment costs. While such product-service systems are

proposition in any of its value creating activities. This innovation process

not a guarantee for sustainability, they serve the purpose of maintaining

was guided by the aforementioned circular economy principles of perfor-

product ownership and secure Gispen’s continuous access to its resour-

mance economy and cradle-to-cradle design with its proposed strategies

ces and the incentive to maintain them. Even though such a model pro-

of long life products, product life extension, reconditioning and the

poses various challenges to a company’s service and financial structure

prevention of waste through remanufacturing.

due to an increase in capital costs, it serves as a good example on how

To reflect these concepts in its value creation logic and to thrive towards effectiveness, Gispen fundamentally restructured its value creation capacity by introducing its own design framework. It compri-

for example financial innovation can serve as a driver for improving a business model towards sustainability.

Many of the aspects such as recycling, remanufacturing or the use

ses seven interconnected dimensions that go beyond a products sheer

of product-service systems are not exclusive to business models for su-

use value, the manufacturing process or the used materials, but also

stainability. They can also be found in traditional businesses. However,

considers (reversed) logistics, maintenance and upgrade and the reuse

applying a systemic view that interconnects a company’s internal value

and disassembly. By considering all these steps at the very design stage

creation logic with external stakeholders can be the pathway to become

of its products, Gispen can ultimately close its resource loops during its

a significant contributor to preserving natural resources. While this is no

manufacturing processes and later throughout a product’s life cycle. This

easy task and often requires radical innovation and a fundamental orga-

is then achieved through upholstery, remanufacturing or recycling that

nizational restructuring, companies such as Gispen demonstrate that by

are delivered through connected services such as inspection, mainte-

doing the right thing, sustainability is not just a nice to have, but rather

nance or the upgrade of products by adding new components.

a value adding necessity.

While these product life-prolonging measures have the potential to cannibalize a manufacturer’s sales, in circular business models these

References

measures are acknowledged as a chance for prolonging business rela-

Braungart, M., McDonough, W., & Bollinger, A. (2007). Cradle-to-cradle

tionships and creating new opportunities. Gispen responds to this by

design: Creating healthy emissions – a strategy for eco-effective product

offering a full service and maintenance contract, that involves planned

and system design. Journal of Cleaner Production, 15(13–14), 1337–1348.

inspections and the replacement of broken or worn-down parts next

Ellen McArthur Foundation. (2019). Circular Economy Schools of Thought

to a continuous assessment whether furnishing layouts still respond

– Performance Economy. Retrieved January 7, 2019, from https://www.

to changing ergonomic or spatial requirements. This allows Gispen to

ellenmacarthurfoundation.org/circular-economy/concept/schools-of-

maintain close customer relationships to recover old or unused products

thought.

by simultaneously creating additional revenue streams despite a prolon-

Schaltegger, S., Lüdeke-Freund, F., & Hansen, E. G. (2012). Business

ged product life cycle.

Cases for Sustainability: The Role of Business Model Innovation for Cor-

Beyond the offering of maintenance contracts, Gispen provides

porate Sustainability. International Journal of Innovation and Sustainable Development 6(2):95–119.

Author: Thomas Mergen Thomas Mergen has studied Service Management MSc at Copenhagen Business School. He is currently working in the pharmaceutical sector as a digital marketer. During his academic studies he developed a strong interest in sustainability, design strategy and customer value creation. Following these interests, he wrote his thesis about sustainable value creation in the furniture industry, on which this article is based on.

14

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

Boganmeldelse A Practical Take on Business Sustainability Maria Figueroa, Assistant Professor, Department of Management Society and Communication, Copenhagen Business School, mfi.msc@cbs.dk

Yossi Sheffi’s book Balancing Green offers a practical approach to business sustainability that is set to win minds in the corporate world. Sheffi’s approach is that businesses should embrace sustainability when it cuts cost, reduce risks, builds a good reputation for the company and achieves growth. These are not departing points that managers and decision makers usually associate with embracing sustainability in business.

Sheffi’s strategy is to attract companies’ attention and enable them to look in the mirror and/or examples to draw inspiration for when to embrace sustainability. The book details multiple sustainability initiatives of interest to company managers, educators, entrepreneurs and decision makers more generally. It recognizes there are complexities and tensions companies face in having to choose sustainability between competitive objectives. It reiterates with every example the important message that business sustainability is a relentless quest about embracing the entire Supply’s Chain of a product. The book provides a much-needed reference and a must-read- for companies searching for inspiration about business sustainability practices.

Balancing Green by Yossi Sheffi and colleagues at MIT examines the role of sustainability in business, focusing in efforts and sustainability initiatives taken by medium and large enterprises. The book answers the question when should business embrace sustainability - and when not? A business rational stance sets the tone of the book from start.

Companies need to make choices in the context of their own objectives, the authors argue, these objectives relate to profit, product, and service quality, risk management and others. To Sheffi and his colleague taking initiatives for sustainability does not require companies to hold an ethical posture. Similarly, they take an agnostic view on the science of climate change, suggesting that businesses need not to embrace the ‘environmentalist’s argumentation about climate before taking decisions to reduce their carbon footprint. Moreover, they declare that examples discussed in the book do not specifically address social impacts of Sup-

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

ply Chains or what companies do under social responsibilities initiatives.

Taken together, these exclusions make clear that Sheffi’s practical approach to sustainability is detached from areas of action that are integral to the notion of sustainability. There is also no reflection in the book on the efforts by the international community that involve governments, business and civil society actors working in partnerships toward global sustainable development goals in the Agenda 2030. All the mentioned areas are critical within sustainability. The authors may have taken the decision to exclude them as a strategic choice in order to pitch the book to a particular audience of corporate managers. However, it also makes clear that what the authors mean when advocating sustainability is the advancement of initiatives targeting a handful of environmental effects.

Most of the examples in the book account for reductions of greenhouse gases, energy use, water, toxins, waste and recycling over the entire life cycle assessment. However, with its multiple examples the book offer a valuable contribution. Sustainability is assessed as internal to the company and, externally advancing it with other actors in partnerships. Most of all, the book expands the debate to an understanding of sustainability in layers.

The layers of Sustainability A useful conceptualization of a company’s sustainability is that it comes in many layers. The notion helps emphasize how to think sustainability through and across the company’s entire supply chain. Considering sustainability in layers makes it easier for a company to see why their carbon footprint, water footprint and toxic emissions are a small fraction of the total impact of making a product. Sheffi’s argument here is that environmental risk is “lurking” outside the company’s sphere upstream and downstream layers. Companies have the task of understanding what footprints relate to their immediate direct and, indirect suppliers or layers of suppliers, found in manufacturing, procurement, distribution, transportation, design, marketing and upper management. We learn through examples that it is not just the company’s own behavior but, that of the company’s suppliers where to act if a company wishes to work deeper on its product’s sustainability. When suppliers are producing the environmental problem the question to the company changes then to how to identify the sustainability weak links within the Supply Chain. The understanding of sustainability in layers shows clearly the complexity of the life cycle analyses and why such tools of systemic accounting are essential.

15

BOGANMELDELSE

Tools abound use them well, but do not overpromise or risk greenwashing

company self-preservation as a necessary objective (p.294). But whose responsibility is it?

Demonstrating cost-effectiveness of sustainability initiatives is a first necessary step for a company trying to implement sustainability. Howe-

The argument of People vs People? Not People vs Planet

ver, the book demonstrates with examples a wide array of environmen-

The multiple cases reviewed by Sheffi and colleagues give sense that

tal accounting tools showing how they are necessary to keep track of

businesses are already doing lots to improve sustainability. With so

effects of initiatives. The argument supports the line of what “can be

many initiatives in motion, why are the news of sustainability trends not

measured can be changed”. Taken a quote from the book: “Our theory of

going in a good direction? The authors explain that it is not a problem

change is that measurement, transparency and accountability can drive

of ‘people vs planet’ but of ‘people vs people’ (p.383). Some people care

positive change in the world of business and investment” (on Carbon

for jobs, some for the environment, others only about maintaining their

disclosure project, p. 122).

consumption. The argument resonates in some examples. Likely, people

What can a company do to engage the deep tier suppliers working to extract and process natural resources in sustainability? What should the company do after finding out that the supplier footprints are bigger than

will not easily agree about what the cause of the sustainability problem is or, about the solution.

The authors argue it is people vs people and they tell companies that

those of the focal company? The examples demonstrate the tools and

they see only a challenge in the increasing capacities that organized

strategies that companies are experimenting with (p.120) such as: Re-

civil society actors, activists and public authorities have for influen-

quiring a code of conduct from suppliers, performing audits and offering

cing decisions by costumers, legislators, employees and investors on

advice and capacitation, rewarding achievement and other collaborative

environmental impacts topics. To Sheffi, avoiding a potential claim

approaches (e.g. see IWay-IKEA, p.126).

should create a motivation for corporations to advance environmental

Through the many example in the book notably the identification of

initiatives. Sheffi emphasizes an “us vs them” frequent dilemma for

the source location (e.g. inside, upstream, transportation, downstream,

corporations. This sentiment is not present in the book until later (p.185)

product design etc.), and the quantification of the magnitude of the

when the discussion turns to acknowledge the significant value of

challenge constitute a primary task for the company. The task of setting

partnerships in the example of the Clean Air Act, the Port Authority and

company targets for improvement can guide action, but setting too

the environmental organization NRDC in the USA (p. 185). Partnerships

strict targets and not meeting them can risk claims of greenwashing by

and collaboration is an aspect of sustainability that due to the people

informed environmental organizations following the companies’ perfor-

vs people argument, receives light consideration in the book. However,

mance. When measuring throughout the chain, companies can identify

partnerships may be perhaps one of the best tools for collective action

the bigger footprints and the weak sustainability link location. If bigger

available as Sheffi shows in the example of collaboration with Port Aut-

impacts are produced in the outer layers of the company chain the que-

hority over Clean Air in Los Angeles with the NGO and NRDC (p.185).

stion for the company is why not start engaging in there?

The ‘people vs people’ argument lead the authors to hit a low point in their discussion about the significance of climate change (p. 379).

16

Is there really a case for when not to embrace sustainability?

The topic presentation is weak following their agnostic approach. But

The book offers a counterintuitive argument. On one hand, it demon-

camps of equal scientific value on one side with the research advanced

strates through multiple examples that companies have many pos-

by IPCC, on the other the opinion of a minority of scientific climate dis-

sibilities to advance sustainability initiatives. It tells companies they

senters, offering no comparable reference to support the statement of

need to focus from the inside core of a company to the outside layers

the minority dissenters, see a link to Wikipedia (p.379). References from

of suppliers and, that there is plenty companies can do for sustainabi-

many other scientific communities, beside IPCC are available suppor-

lity. On the other, it argues that companies can find valid cost-benefit

ting the case for human induced climate change. A recent study from

reasons not to engage in sustainability. The authors tell companies

13 federal agencies in the United States concluded that the American

they can be better off by taking initiatives specially, the low-hanging

economy could lose 10 percent of G.D.P. by 2100 from climate impacts

fruits for sustainability gains. Beyond the affordable low-hanging fruits

(https://www.globalchange.gov/ ). Similarly, the latest report by IPCC

options, further sustainability action will be more expensive. Companies

1.5 Special report (https://www.ipcc.ch/sr15/ ) demonstrates why an in-

need careful consideration to assess if the cost, risk and possibilities for

crease of half a degree warming is a big deal for earth ecosystems with

growth to the company are severely constrained. The book acknow-

evidences already being observed in the form of droughts, floods, fires,

ledges there is a tension between economic growth and environmental

hurricanes, bees disappearing and ecosystem services failing to recover.

sustainability. However, the tension does not apply equally to compa-

Regardless of the poor climate discussion, the book demonstrates

nies and businesses as for developing countries as the book seems to

multiple examples of companies taking initiatives to reduce their carbon

imply (p.296). When a company is producing deleterious environmental

footprint. There is simply no match between the full book providing case

impacts, its responsibility needs to be weighed before concluding for a

after case how to account, reduce or limit carbon emissions through

it is a disfavor to serious scientific debate to frame the debate as two

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

BOGANMELDELSE

the Supply Chain. With the book reviewing so much evidence for saving

of Walmart (p.170) and other giants acting together showed that it is

water, energy, reusing other resources, the net effect is full in support of

important that they continue to work collectively on future innovation

forms of engagement with sustainability at its core. Dismissing the re-

challenges – looking boldly at fleet efficiency in new and different ways.

levance of climate does not match as the best strategy before engaging companies in taking action to limit it.

Sustainability as a relentless quest One of my favorite quotes in the book, I am paraphrasing here as “Truth

Supply Chain moving forward

(Sustainability) is rarely pure and never simple” (p.274), another quote

One of the best sections in the book is about logistics and freight trans-

refers to sustainability as a relentless quest (p.311). Quotes like these are

portation. The section offers sound and round information of sustaina-

coming not from Sheffi himself but from the many corporate mana-

bility initiatives and their effects in instructive detail. Freight transporta-

gers he and colleagues from MIT interviewed. The multiple examples

tion is ripe for carbon reductions, the authors claim (p.150) and, there is

and presentations from leaders in companies like Patagonia, Nature,

a lot that supply managers can do to reduce carbon. This means taking

Unilever and small succeeding ones makes a positive and strong case

responsibility and acting for climate in the freight transportation part of

for ways of embracing sustainability. Downplaying climate in the book

the chain is possible. We learn in detail about how much can be done in

creates a dissonance, because most of the examples provided and the

terms of improving efficiency. The book open our minds to think beyond

leadership shown are oriented to push action to limit carbon footprint.

the truck, to the Supply Chain to the roads, to digitalization to slowing

Why are companies doing this, what will be the reason? The authors

speed. So much can already be implemented and every company plays

argue it is because it saves cost to reduce energy use, costumers and

a part. They document how reducing speed can contribute in the case

the young millennials like it, and because it is a case of hedging. The

of maritime and even for trucks. When for companies, modal shift from

book shows how a multitude of opportunities exists for improving

trucks to rail represents a delay, the question is can that be accomp-

resource efficiency. Sustainability initiatives will take companies not

lished without services been affected. Can companies actually do it?

just to circularity because it has limits but beyond. Future gains exist in

Faster modes consume greater amounts of fuel. Companies pursuing

the design and engineering with environment in mind. Willing or not,

initiatives on their transportation component find that it gives confi-

the authors make a strong case for companies to embrace sustainability

dence ingenuity and interest to pursue bolder innovations. The example

beyond self-interest, for society and the planet.

Author: Maria Figueroa Maria Figueroa is Assistant Professor in Business & Environmental innovation at the Department of Management Society and Communication at Copenhagen Business School. Her research intersects scholarship from urban sustainability science, comparative politics of climate mitigation and partnerships for sustainability innovation. She was a Lead Author in the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel of Climate Change (2014). She coordinates the Copenhagen Sustainability Initiative –COSI -a multi-disciplinary initiative between three Danish Universities advancing teaching and research on sustainability and climate solutions.

Indkaldelse til Generalforsamling 2019 Hermed indkaldes medlemmerne til ordinær generalforsamling i effektivitet.dk.

Dagsorden •

Valg af dirigent

•

Formandens beretning

•

Regnskab 2018

•

Valg af bestyrelsesmedlemmer og formand

•

Budget 2019

•

Evt.

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

Dato, tid, sted & pris Mandag den 25. marts 2019 kl. 16.00 Optilon Denmark, Njalsgade 76, 4. sal, 2300 Kbh. S T ilmelding senest den 11. marts

17

PRAKSIS-EKSEMPEL

Cirkulær økonomi: Metal som eksempel Irene Christensen, Process Optimization Expert, CBS, christensen2900@gmail.com

Gennem de sidste par år har Circular Economy (CE) fået øget opmærksomhed som et nyt koncept til at knække den nuværende produktionsog forbrugsmodel; et koncept, der baserer sig på øget ressourceudnyttelse. CE tilstræber at fremme effektiviteten af ressourceanvendelsen med særlig fokus på by- og industriaffald for at opnå en bedre balance og harmoni mellem økonomi, miljø og samfund. Det kan opnås ved at fremme nye design- og produktionsmønstre inden for et økonomisk system. Denne artikel ser på metal som en råvare, der med fordel kan anvendes i et cirkulært økonomisk system.

industri, elektricitetsforsyning, transport, byggeri og anlæg, informationsteknologi og apparater. Metaller kan i teorien bruges igen og igen, hvorved behovet for minedrift og udgravning af nye metaller minimeres.

Dermed spares betydelige ressourcer og energi og samtidig begrænses miljøbeskadigelse.

Nogle affaldsmaterialer kan kun genbruges til et bestemt tidspunkt eller er endog ikke-recirkuler-bare. For eksempel kan cellulosefibre kun genbruges op til 4-6 gange, mens metaller har en ubegrænset, mangfoldig genanvendelse. Typer metaller er for eksempel: Kobber, som anvendes til elektricitetsforsyning i biler, skibe, tog og i huse, messing, aluminium, bly, rustfrit stål, jern, stål, zink, rhodium, palladium og platin, som findes i katalysatorer, o.s.v.

Det færdige produkt med metalindhold går ind i brugsfasen og bliver en del af en samlet beholdning af metaller. Når et produkt kasseres, går det ind i skrotfasen, hvor det bliver adskilt i forskellige metalstrømme, som skal passe til råvareproduktionen for at sikre, at metallerne kan genbruges. Produktdesignet kan gøre demontering og den efterfølgende materialeseparation vanskelig eller umulig. I cirkulær økonomi er det derfor essentielt at produktdesign tager højde for genanvendelse.

”Tage, fremstille, og bortskaffe”-metoden Den vante tankegang om produktion og forbrug har i de senere år

Metalskrot

bevæget sig hen imod en ”cirkulær økonomi”, hvor produkter fremstilles

Seks ud af ti familier i Danmark havde én eller flere biler til rådighed pr.

til at holde længere, og hvor de medgåede råvarer behandles som værdi

d.1. januar 2017. En bil indeholder meget metal, og i Danmark, som så

i sig selv. I diskussionen om ressourceeffektivitet og rentabilitet bliver

mange andre lande, vil de fleste skrotbiler i sidste ende blive en del af

CE ofte identificeret med genbrug, men også reduktion af forbrug og

metalgenanvendelsesprocessen for at genbruge metalindholdet. Hvis

genanvendelse er vigtige CE-principper. Et produkts livscyklus fastlæg-

skrotbilen er mindre end 5 år gammel (f.eks. en beskadiget bil fra en

ges i høj grad gennem de valg, der foretages ved design af produktet,

større trafikulykke), bliver den først solgt til en brugtbilforhandler, der

hvor det besluttes hvilke materialer, der skal anvendes, hvordan de skal

demonterer brugbare dele. Derefter vil den tomme bilkrop bliver solgt

kombineres, og hvilke processer der skal anvendes til produktionen.

til skrot.

Disse valg driver efterspørgslen efter for eksempel specifikke metaller og påvirker genbrugskædernes effektivitet i løbet af produktets livstid.

Cirkulær økonomi er måske et nyt koncept for nogle materialer, men

18

Metalskrotvirksomheder spiller en vigtig rolle i samfundet: De indsamler, sorterer og forædler materialer, og de har både private kunder og virksomhedskunder. Efter inspektion og afvejning, bliver kunden af-

tekniske materialer som metaller har en længere tradition for genan-

regnet for det metal, der er blevet indleveret. Afregningsprisen fastsæt-

vendelse. Metaller anvendes i en bred vifte på områder som maskin-

tes ud fra gældende dagspris på råvaremarkedet på leveringstidspunk-

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

PRAKSIS-EKSEMPEL

tet. Gennem de senere år har mange skrotforhandlere opnået ISO 14001

ning, genbrugsafgifter eller andre miljøpolitikker fremme effektiviteten

miljøcertificering, da forebyggelse af forurening har fået større vægt.

af genbruget? Disse faktorer kan tages op, og så er det sandsynligt, at

Ifølge en af de største virksomheder i branchen, Stena Recycling, bliver

genanvendelse og genbrug kommer mere i fokus.

det indsamlede jern- og metalskrot sendt til fragmenteringsanlæg, hvor

Metallers tilgængelighed, handelsbarrierer og andre potentielle be-

det kontrolleres, sorteres og bearbejdes, så det kan opfylde stål- og

grænsninger på udbudssiden skaber udfordringer. Det er som bekendt til

metalværkernes kvalitets- og indkøbskrav. Derefter forberedes materia-

gavn for alle lande at forbedre deres langsigtede bæredygtighed ved at

lerne til den videre levering til kunderne. Virksomheder, som fremstiller

øge genbrugsrater på metaller, så de bliver bevaret i stedet for at blive

nye produkter, får nu råvarer som giver genbrugte materialer et nyt liv i

kasseret, som sker alt for ofte på nuværende tidspunkt.

det cirkulære kredsløb.

Litteratur Danmark kan gøre meget mere på genbrugsområdet

https://www.dst.dk/da/informationsservice/blog/2015/04/affald-i-eu

På Danmarks Statistik’s hjemmeside kan man læse, at vi i Danmark

https://www.stenarecycling.dk.

producerer den højeste mængde affald - 747 kg affald pr. person i

Moss RL, Tzimas E, Kara H, Willis P, Kooroshy J (2011) Critical Metals

forhold til gennemsnittet på 481 kg pr. borger i EU, og kun 28 pct. af

in Strategic Energy Technologies—Assessing Rare Metals as Supply-

affaldet bliver genbrugt. Der er en lang vej at gå for at forbedre denne

Chain Bottlenecks in Low-Carbon Technologies(Publications Office of

placering og øge antallet af cirkulære økonomiske systemer. I praksis

the European Union, Luxembourg).

er effektiviteten af genbrug en konsekvens af tre relaterede faktorer:

Graedel, T. E., Allwood, J., Birat, J. P., Buchert, M., Hagelüken, C.,

Den første faktor er økonomi, idet værdien af de kasserede materialer

Reck, B. K. & Sonnemann, G. (2011). What do we know about metal

skal være høj nok til at retfærdiggøre omkostningerne og indsatsen

recycling rates? Journal of Industrial Ecology, 15(3), 355-366.

for genbruget. Når denne værdi ikke er tydelig på forbrugerniveau, kan incitamenter, baseret på lovkrav, som regel hjælpe.

Den anden faktor er innovation: Designet og udviklingen af det kasserede produkt og de måder, hvorpå materialer er sammenkoblet, kan muliggøre eller hæmme tilgængelige genbrugsprocesser.

Den tredje faktor er makro-samfundsniveau: Er der etableret genbrugsmetoder? Fremmer offentlige kampagner genbrug? Kan lovgiv-

Forfatter: Irene Christensen Irene Christensen er Ph.D. fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS. Hendes arbejdsområder omfatter innovation og operations strategi og ledelse, Ramp-Up optimering og produktivitetsstyring. Hun har stor erfaring med at styre højtuddannede teams og komplekse projekter og har internationale ledererfaring. Hun taler flydende på dansk, engelsk, arabisk og fransk og arbejder som selvstændig konsulent inden for ovennævnte områder.

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

19

PROJEKT, TRANSFORMATION

C-Voucher støtter SMV’ers omstilling til cirkulær økonomi Merete Nørby, International chefkonsulent, MADE, mnorby@made.dk

I EU-projektet C-Voucher er det målet at understøtte udviklingen af nye forsyningskæder og forretningsmodeller, baseret på cirkulær økonomi.

Den primære målgruppe er små og mellemstore virksomheder i hele Europa. I første projektrunde er to danske SMV’er udvalgt til at deltage.

novationsmiljøer og netværksklynger i de fem sektorer, som projektet er

Cirkulær økonomi er et økonomisk og bæredygtigt princip, hvor man

forretningsmodeller til den cirkulære økonomi.

minimerer de miljømæssige konsekvenser af produktion og forbrug

centreret om: Landbrug/fødevarer, sundhed, blå vækst(marine), tekstiler og produktion.

I C-Voucher skal 24 SMV’er på tværs af de fem sektorer udvælges til et forløb, hvor der skal udvikles og afprøves nye, innovative løsninger, baseret på cirkulære principper og med brug af nye teknologier såsom blockchain, 3D-print, big data osv.

Løsningerne skal herefter udbredes til 42 andre SMV’er, der har lignende udfordringer eller ønsker om udvikling af forsyningskæder og MADE – Manufacturing Academy of Denmark - er partner i projektet,

gennem nye måder at producere og forbruge på. Derfor er der i den

og MADE skal præsentere og koordinere problemstillinger, muligheder

cirkulære økonomi fokus på at nedbringe affaldsmængder og brugen af

og løsninger inden for produktionsområdet. Samtidig har MADE over

energi, for eksempel gennem udviklingen af produkter, der efter endt

100 SMV-medlemmer og et endnu større netværk af virksomheder i alle

brug kan genbruges eller genopbygges til en ny form eller funktion.

størrelser, som kan få gavn af den viden, der udvikles gennem projektet.

Cirkulær økonomi rummer store potentialer for både samfund og

Desuden inddrages forskere og eksperter fra hhv. DTU Management

virksomheder i form af både bedre ressourceudnyttelse og nye for-

Engineering og Force Technology, og ARLA er med til at definere de ud-

retningsmuligheder. Men mange virksomheder, og i særlig grad de små

fordringer og muligheder, de ser på fødevare- og landbrugsområdet. De

virksomheder, mangler viden, kompetencer og inspiration til at bruge

øvrige danske udviklingspartnere i projektet er Lifestyle & Design Cluster,

den cirkulære økonomis principper til at skabe nye, innovative produkter

Green Ship of the Future og Vejle Kommune.

og forretningsmodeller.

I sensommeren 2018 var MADE og DTU ansvarlige for, at der blev afholdt et seminar på DTU, hvor virksomheder, foreninger og regionale

Cirkulære principper og nye teknologier C-Voucher-projektet har specifikt fokus på at støtte små og mellemstore virksomheder i udviklingen af forretningsmodeller og forsyningskæder, tilpasset den cirkulære økonomi. Det skal i praksis ske med hjælp fra in-

repræsentanter fra netværk i de 6 partnerlande mødtes her i Danmark på DTU og diskuterede, hvad der er de vigtigste udfordringer i hver af de 5 brancher/sektorer. Det er nemlig disse udfordringer, som projektet gerne vil bidrage til at løse, og der skal derfor findes en række små virksomheder, som har bud på mulige løsninger til disse udfordringer.

Hvad er cirkulær økonomi?

Cirkulær økonomi handler om at udnytte ressourcer bedre og mere effektivt ved at udvikle og implementere nye forretningsmodeller og forbrugsmåder. Miljøstyrelsen uddyber det således på sin hjemmeside: ”Med cirkulær økonomi åbnes mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb. Cirkulær økonomi er altså enten genanvendelse af materialer eller - endnu bedre. ….. affaldsforebyggelse gennem produkter, der f.eks. kan repareres eller opgraderes. Det handler også om nytænkende forretningsmodeller, hvor forbrugeren kan returnere produktet til reparation eller opgradering. Eller man kan lease produkter i stedet for at sælge dem for at få mest ud af produkterne og deres ressourceforbrug.”

20

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

PROJEKT, TRANSFORMATION

C-Voucher projektet?

•

C-Voucher er et akronym for Circularize Value Chains across European Regional Innovation Strategies.

•

Fokus er på SMV’er i Europa og på at få dem til at udvikle forsyningskæder baseret på cirkulær økonomi.

•

De danske projektpartnere er 1) MADE som også inddrager DTU Management, Force Technology og ARLA. 2) Green Ship of the Future. 3) Lifestyle & Design Cluster. 4) Resilience Lab Denmark/Vejle kommune. De øvrige partnere er fra Sverige, Polen, Frankrig, Spanien og Rumænien.

•

C-Voucher finansieres af EU’s Horizon 2020-program nr. 777773.

•

Læs mere om C-voucher på https://c-voucher.com/.

Hvilke udfordringer ønskes løst?

Der er primo 2019, som resultat af den første ansøgningsrunde,

De sektorspecifikke udfordringer kan opsummeres som følger:

udvalgt 12 virksomheder fra 7 lande, heriblandt 2 danske. De kommer til

•

Sundhed: Forordninger om materialeindhold, distribution af medi-

at deltage i en workshop og pitche deres løsningsidéer foran et dommer-

cinske produkter og interessekonflikter f.eks. omkring behandling

panel, hvorefter 6 virksomheder udvælges til at deltage i et ni måneder

af medicinsk affald.

langt Circularity Program. Her får virksomhederne adgang til teknisk

Blå vækst: Optimering af energi og ressourcer, design af dele (og

ekspertise og én-til-én-vejledning i form af en ”Designer-in-Residence”.

reservedele), produktion og forsyningskæde og rolle i returlogisti

Denne DiR skal hjælpe virksomheden med at videreudvikle deres idéer til

Tekstil: Ikke-harmoniserede regler for indsamling, opbevaring og

cirkulære løsninger og konkretisere, hvordan nye teknologier og design-

• •

transport af brugte tekstiler, manglende genbrugsløsninger til fibre, tænkning kan bruges i udviklingen af løsningerne og føre idéen til den nye, cirkulære forretningsmodel ud i livet. Hvis udvikling og engagement manglende viden om genbrug af tekstiler ud over ’tøj-til-tøj.

•

Agro-Food: Forskelle mellem de enkelte landes regler, der udgør

følger planen, vil tilskuddet kunne blive op til 60.000 Euro (ca. 450.000

en barriere for større ressourceeffektivitet, manglende tillid og

kr.) per virksomhed.

gennemsigtighed i fødekæden, mangel på intern ekspertise om strategiske innovationsprocesser, manglende samarbejde gennem værdikæden.

•

Senere i projektet skal de løsninger, som udvikles i denne fase, udbredes og implementeres i andre SMV’er i Europa.

Bæredygtighed og cirkulær økonomi bliver ofte set som en udfordring

Fremstilling: Dårlig kvalitet af genbrugsmaterialer, især fra

og en omkostning, men vi vil med C-Voucher gerne vise de små og mel-

blandede materialer, manglende samarbejdspartnere / leverandø-

lemstore virksomheder, at det også er en forretningsmulighed og et sted,

rer, manglende data fra livscyklusvurderinger (LCA’er), hindrende

man kan tjene penge.

designproces (fx materialevalg), lille forståelse for nødvendigheden af at producere genanvendelige produkter.

C-Voucher projektet er endnu i startfasen. Målet er, via et C-voucher Community, at skabe kontakt til flere interessenter overalt i Europa, så flere kan følge udviklingen i virksomhedsforløbene, men også at udveksle

Projektidéen er, at C-Voucher finder små virksomheder, der kan bidrage til at løse disse udfordringer. Virksomhederne tilbydes en voucher/kupon til at finansiere hjælp med viden og teknologi til omstilling af virksom-

viden om Cirkularity tiltag i videre forstand.

Alle er velkomne til at blive en del af det nye Circularity Community på https://c-voucher.com/.

heden til cirkulær økonomi. Det kan være hjælp til at justere forretningsmodel, forsyningskæde eller produktdesign, så det f.eks. i højere grad kan betale sig at bruge og genbruge materialer og restprodukter i produktionen.

Forfatter: Merete Nørby Merete Nørby er ansvarlig for de internationale aktiviteter hos MADE - Manufacturing Academy of Denmark, der styrker dansk produktion via industriel baseret forskning og tæt samarbejde mellem virksomheder, universiteter og GTS’er. Merete deltager pt i EU projekterne C-Voucher, I4MS, RobotUnion, ADMA samt Digital Innovation Hub initiativer. Merete har erfaring med produktionsoptimering, teknologioverførsel, Lean, SCM i globalt miljø og innovationsaktiviteter mellem forskere og virksomheder fra sine jobs på DTU og som Centerleder for Produktion hos DTI. Merete er Ph.D. i organisation fra Tsukuba University Japan og Copenhagen Business School.

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

21

PRAKSIS-EKSEMPEL

22

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

PRAKSIS-EKSEMPEL

Humankind’s greatest inefficiency The Systemic Issue of Food Loss and Waste across the Supply Chain Philippe Schuler, Food Loss & Waste Advocate, Consultant and Researcher, philippeschuler90@gmail.com

Name one area in your daily life, where you would accept up to 40% inefficiency. This would not happen on your check bill nor in the performance of your car, but it actually happens each and every day with the food we produce but do not consume. Food loss and waste (FLW) has become a widespread catastrophe that is witnessed across the world and that has massive repercussions for the environment, society and the financial bottom line. It is without doubt humankind’s greatest inefficiency.

one continent to another. Wasting that apple therefore means wasting

How much is lost and wasted?

waste perfectly edible food due to sheer abundance and disassociation

In today’s world, 1.2 billion people are overfed while 800 million are

from the source.

all those scarce resources that could have been employed for other purposes. FLW is hence responsible for a quarter of all deforestation around the world, causing species extinction and environmental degradation.

These costs are often undervalued, underreported and even hidden from the true impact on the planet and the bottom line. According to FAO, all these human costs – economic, social and environmental – associated with FLW would equal to $ 2.6 trillion each year, roughly the GDP of France (FAO 2014).

Where and Why is it wasted?

Everywhere and anywhere. The only difference is that across the world it takes place for different reasons. In developing nations such as in Africa, consumers value food but simply lack the technology, expertise and facilities to overcome certain barriers leading to waste, especially near the farm. While in developed nations, it is us consumers that primarily

under-nourished. However, we still currently produce enough food for

Farmers face the struggle of adverse weather conditions and may

10 billion people, and that means everyone today and those expected

also end up throwing large quantities of their harvest to waste as they

in 2050. Recent studies conducted by the FAO, estimate that one third

do not adhere to quality standards and product specifications set by

of all the food intended for consumption is lost or wasted along the

legislation or by supermarkets. Additionally, as more food is transported

Supply Chain (Gustavsson et al. 2011). This means that each year 1.3

longer distances, the cool chain is playing an even more important role.

billion metric tons of food is thrown away around the world, amounting

Some airports may not have the required infrastructure or capacity and

to 8% of annual greenhouse gas emissions (GHG). If food waste were a

may therefore at times leave pallets in the blistering heat rather than in

country, it would be the third largest emitter behind the US and China

refrigerated areas. They may also lack the training and competencies to

(Hanson 2016; FAO 2013). The United Nations has therefore set a clear

handle certain types of food, hence bruising, damaging or even spoiling

path for the world to follow through its Sustainable Development Goals

food in the process. On the other side of the spectrum, supermarkets

of “halving per capita global food waste across Supply Chains” and

overfill their aisles with food on display, reject any misshaped produce

“substantially reducing waste generation through prevention, reduction,

from farmers, and set expiration labels hard to interpret for modern con-

recycle, and reuse” (FAO 2016). It is now down to countries, businesses,

sumers. Overcautious consumers may not even consider buying certain

and individuals to respond accordingly.

items based on their appearance or their near expiry shelf life. Consumers also tend to overbuy and overfill their fridges, leading to significant

What is wasted?

waste in the household. Lastly, restaurants, hotels, cruise lines and can-

When looking at FLW it is important to understand that when throwing

teens serve over-size buffets to please the consumer, prepare massive

away food, it is not only the end produce that is ending in the bin. It is

portions to appeal the eye, and decide to overcook on meals rather than

also the resources within it; the so-called ‘foodprint’. To produce an ap-

to run out unexpectedly. We as humanity have lost our appreciation and

ple, for example, takes soil, water, energy, manpower and fuel among

respect for food. FLW truly occurs at every stage of the Supply Chain,

other factors. Then add all the resources needed to ship this apple from

and therefore the problem needs to be addressed systemically. Rather

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

23

PRAKSIS-EKSEMPEL

than decomposing reality into parts, one should look at the problem

A business should first snapshot their Supply Chain scenario, including

contextually and holistically in terms of mutually dependent and inter-

their network (interrelationships and interactions with other stake-

related components within a system.

holders), their processes (intra- and inter-organisational), and their components (configuration and structure in place). Once this is done,

How can it be prevented?

they need to measure their performance based on how much food has

As Einstein rightly suggested: “We cannot solve our problems with the

been wasted. The common notion of “one can only manage, what one

same thinking we used when we created them.” This holds also true

measures” holds true. Hence, businesses need to map out and monitor

when looking at the current issue of FLW in the food system. Rather

the waste they are currently discarding. This can be as simple as segre-

than seeing one single actor within the Supply Chain as the responsible

gating waste streams, putting a balance in place to weigh discards, and

low hanging fruit, it is an overarching system that is failing. Currently,

eventually track daily waste systematically. This means understanding

humankind’s mindset was based on a cradle-to-grave principle of taking,

and tracing what food items were wasted and when they were wasted.

making, and wasting. This linear paradigm has caused humanity to ex-

Once this data has been collected, the causes and drivers have to be

tract huge quantities of raw materials that may have seemed infinitely

identified, in terms of where and why this waste arose in the first place,

available, and then dispose of its waste on landfill mountains. There,

and then evaluated in terms of highest contributing factor.

food leftovers are not only treacherous for air or water pollution, but they also emit significant amount of methane, thirty times more potent

How can we adopt a circular approach?

as a heat-trapping gas than carbon dioxide. Now also add the large

For all the waste that in a particular instance cannot be avoided or

amounts of scarce resources depleted in the process, never to be used

prevented, a business should extend their Supply Chain and look for op-

again. Hence our primary solution in solving this problem should be to

portunities in re-using, recovering or recycling it within a circular, sharing

prevent it in the first place. So how can it be prevented?

economy. This means that the food that was otherwise discarded will

To better understand the role of Supply Chain Management in the

end up in the hands of others and/or will be repurposed for a different

FLW issue, I developed the ‘Eco-effectiveness Model of FLW’. The mo-

use. Clearly depicted on the Food Recovery Hierarchy Model, other

del suggests that the goal should not be to reduce, minimise or avoid

people in society should be the first ones to be kept in mind with sur-

FLW but to systemically eliminate the very concept of it through the

plus food. This can take place in terms of giving leftovers to charities,

eco-effective design of the Supply Chain. While eco-efficiency suggests

food banks or homeless communities, or selling misshaped or near

producing more goods with fewer resources and less waste, eco-effec-

expiry produce for a reduced price to those with lover budgets. A sharing

tiveness means to see waste as food and resource within a closed loop,

economy should be encouraged, in which people invite others to take

cradle-to-cradle approach.

what is left, and hence sharing rather than discarding it. For food that is no longer edible for humans, one can divert it to cattle or pig feed.

Rather than using soy beans grown on decimated Amazon rainforest land, it is not just morally right but can also become financially lucrative through collaborative partnerships. Hence, to see one man’s trash as my own treasure. Another solution can also be to use bio digesters or composts to recycle waste as a resource into fertilisers, or to use it as a source of energy in the name of biogas. The overall mindset should be to recycle or at times even upcycle FLW by reconverting it into a different use. The waste from one production becomes the resource for the next. The opportunities are simply endless and new, exciting startups are leading the way ensuring that those solutions are available on the market. Landfills and incineration, whereby valuable resources end up in

The Eco-effectiveness Model of FLW (Schuler, 2017).

24

smoke, should be seen as a redundant last resort.

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

PRAKSIS-EKSEMPEL

Ultimately, I believe that businesses need to start looking at sustainability through a different lens and move towards a cradle-to-cradle ideology similar to nature. FLW should be on everyone’s agenda, particularly as climatic changes are already well underway and deem to become worse in years to come. Expensive corporate social responsibility reports, that overpromise and often under-deliver on targets that simply cannot be reached with current operations, need to come to an end.

Sustainability should instead be completely integrated into the business culture, in its operations, and across the supply chain network. This means that green corporate goals need to be translated into achievable, strategic and lucrative incentives. It may be true that investment costs to rethink and reshape the food system may at first seem elevated, but they are compensated by long-term benefits of increased volumes of food available for sale, increased market value, and improved nutritional value, while also aligning the business with the UN SDG Goals 3, 12, and 13. It is clear that in my eyes, there is no greater opportunity for humanity than tackling the scandalous tons of food thrown away each and every day around the world – it is a pressing issue that is economically damaging, environmentally threatening, and simply morally irresponsible.

References EPA, 2017. Food Recovery Hierarchy Model. United States Environmental Protection Agency.

FAO, 2013. Food wastage footprint. Impacts on natural resources. SumThe Foodservice Operator’s Guide.

But how can we avoid that waste? In order to avoid today’s waste tomorrow, improvements have to be made, based on the measurements and observations made. To make the Supply Chain eco-effective, changes will have to be made in the design of the Supply Chain, particularly the Supply Chain scenario. These remedies or redesign strategies can include anything, ranging from better collaboration or communication in terms sharing of best practices, knowledge and information, to better infrastructure or upgraded forecasting technology. Capacity-building and training become a vital part in moving toward a sustainable solution.

The rationale is that this new redesigned Supply Chain will then relatively accumulate a smaller amount of FLW with fewer or none disturbances eventually leading to less waste. This process is repeated, and it continuously improves the Supply Chain, bringing the system closer to a sustainable Supply Chain.

mary Report.

FAO,2014. Food Wastage Footprint: Full cost-accounting, Available at: http://www.fao.org/3/a-i3991e.pdf.

FAO, 2016. Food and Agriculture - Key to achieving the 2030 Agenda for Sustainable.

Development, Rome.

Gustavsson, J. et al., 2011. Global Food Losses and Food Waste - Extent, causes and prevention, Rome.

Hanson, C., 2016. From “why” to “how”: Reducing food loss and waste.

World.

Resources Institute.

Schuler, P., 2017. Food Loss and Waste in the fresh potato supply chain of Denmark. Copenhagen Business School. Available at: http://studenttheses.cbs.dk/xmlui/handle/1.

0417/6266Food Loss and Waste, Copenhagen Business School, Copenhagen.

Forfatter: Philippe Schuler Philippe Schuler is an accredited, independent consultant specialised in the area of food loss and waste with a background in Supply Chain Management. He has a wide, global experience in researching and consulting various entities within the food system such as the cool chain, airline transportation, supermarkets, restaurants and hospitality sector.

LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/philippe-schuler-a2284027/.

Research: https://wakelet.com/@foodwaste.

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

25

Tid og sted 19. juni 2019 i Fredericia

Den Danske Supply Chain Konference 2019 Topics Powering supply chains through advanced analytics Cost Transparency and Optimization – Financial insights in operations Digital Supply Chain, from project to execution The future of Supply Chain automation Mastering the Digital Supply Chain

DET SIGER EN PRISVINDER: Styrket vores SCM-funktions styrke og image Vi har altid stræbt efter at blive blandt de bedste – og det synes vi faktisk Ambu er – men det at få en ekstern uvildig vurdering er noget helt andet – og det har styrket os markant i at tro på det vi gør er rigtigt – og vi vil gøre endnu mere for fortsat at være innovative!

Vi har brugt processen internt tværfagligt til at få alle, som har bidraget til at hele vores forsyningskæde i dag er fuldt sammenhængende og koordineret lige fra salg over vores lagre globalt til produktion og leverandører, til at få en fælles forståelse af vores forretningssystem og konkurrenceevne. Vores samlede

DET SIGER DELTAGERNE: Idéer og inspiration Det er vigtigt at holde sig opdateret inden for sit felt og tilegne sig ny viden og inspiration. Til konferencen var der en god balance imellem teori og praksis samt et varieret fokus på teknologi og optimering. Alle præsentationer med mulighed for at stille spørgsmål eller direkte involvere sig. Som deltager i Den Danske Supply Chain Konference kom jeg hjem med flere gode idéer og inspiration inden for optimering og udvikling af Supply Chain.

Jeg kan varmt anbefale konferencen til andre med interesse for Supply Chain udvikling.

DET SIGER ARRANGØRERNE: Vender tilbage år efter år

PRISER Early Bird pris - kr. 1.250,- ekskl. moms (begrænset antal pladser).

Medlemsorganisationer kr. 1.600,- ekskl moms.

Normalpris kr. 2.495,- ekskl moms.

Tilmeld dig på www.dendanskesupplychainkonference.dk

VERDENSMÅLENE

Bæredygtighedsfokus i virksomheder – krav eller frivilligt?

Thomas Bøhm Christiansen, Partner, Carve Consulting, tbc@carve.dk Birgitte Kofod Olsen, Partner, Ph.d, Carve Consulting, bko@carve.dk

Bæredygtighedsfokus i fremmarch

Helt så omfattende er det endnu ikke omkring CSR (Corporate Social

Der ser ud til at være kommet momentum omkring bæredygtighed,

Responsibility), som hidtil primært har været et tema for helt store

bl.a. understøttet af FN’s Verdensmål. Bæredygtighedsfokus er i de

virksomheder. Men med årsregnskabsaflæggelsen for 2018 skal virk-

fremmeste virksomheder en del af den strategiske agenda, og for andre

somheder ned til en størrelse af ca. 250 medarbejdere nu lave en mere

er det i gang med at blive det. Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

omfattende CSR-rapportering. I en artikel i Børsen (”Topchef om nye

(der organiserer VL grupperne) dedikerer årsmødet i 2019 til FN’s Ver-

CSR-krav: Dyrt og helt uden værdi”, 27. december 2018) nævnes det,

densmål (se mere på https://vl.dk/event/vl-doegnet-2019/. På et endnu

at ca. 1.400 virksomheder vil opleve stigende forventninger til CSR-rap-

mere konkret plan har organisationen REGA (Restauratørernes Garanti-

portering, navnlig på miljøområdet. Titlen på Børsen artiklen indikerer

ordning (der er etableret for at arbejde med medlemsvirksomhedernes

også, at i hvert fald én topchef har svært ved at se den forretningsmæs-

samfundsansvar) etableret projektet ”Verdensmål i værdikæden” (http://

sige værdi ved den øgede indsats.

regadk.dk/vaerdikaeden/ ), som skal skabe løsninger for branchens Håndbold VM i januar 2019 til at sætte sig selv i scene i forhold til bæ-

Overblik for travle Operations ledere – denne artikels formål

redygtighedsagendaen og klart kommunikere at virksomheden arbejder

Virksomheder oplever således et krydspres af lovmæssig regulering

med verdensmål 6 (Rent vand og sanitet) og verdensmål 13 (Klimaind-

og behovet for at være compliant på den ene side og forventninger fra

sats). Som en konsekvens af det stigende fokus ses også farvestrålende

samfundet om at være aktiv på bæredygtighedsagendaen på den anden

logoer for verdensmålene at dukke op i virksomhedspræsentationer

side. Så ud over at virksomheder skal levere til kunderne, skabe over-

og årsrapporter. Men bæredygtighedsindsatsen er ikke længere alene

skud til ejerne, fastholde de dygtigste medarbejdere og håndtere den

skrivebordsøvelser for stabsfunktioner såsom juridiske afdeling, arbejds-

digitale transformation, skal virksomheder overholde stigende regulering

miljø/sikkerhed eller HR i samarbejde med kommunikationsafdelingen.

og tage stadigt større samfundsansvar, og samtidig huske at dokumen-

Ledere i Operations og logistik bliver nødt til helt anderledes at tænke

tere det hele.

bæredygtighedsudfordringer. Grundfos har anvendt det nyligt afholdte

bæredygtighed ind i deres design, drift og udvikling af deres drift og pro-

Artiklen er skrevet til ledere i Operations, som nok har udført en lang

cesser, herunder at få indarbejdet de rette rapporterings- og dokumen-

række såvel miljøforbedrende handlinger som compliancemæssige ruti-

tationspraksisser.

ner, men som måske ikke ser det hele i en sammenhæng. Denne artikel præsenterer nogle af de centrale begreber og forsøger at sætte det i en

Mængden af regulering og behovet for at være ”compliant” stiger samtidig

mulig sammenhæng.

Efter finanskrisen i 2008-2009 er banksektoren blevet mødt med en sti-

En mulig sammenhæng

gende regulering og krav om anderledes forretningsførelse end tidligere.

Det er allerede indikeret, at der er et krydspres mellem frivillig bæredyg-

”KYC” (Know Your Customer – Kend Din Kunde) og ”AML” (Anti-Money-

tighedsindsats udtrykt ved FN’s verdensmål og en lovgivningsmæssig

Laundry – antihvidvask) har fået plads i bankansattes vokabularium,

regulering, som skal overholdes. Der kan imidlertid godt tegnes en sam-

samtidig med at ord som ”check” og ”sparebøsse” er gledet ud.

menhæng, som er vist i figur 1.

Det er imidlertid ikke alene banker, som udsættes for ny regulering.

25. maj 2018 var en særlig dag for langt de fleste organisationer og virksomheder i Danmark. Det var denne dag, at den nye GDPR-forordning blev gældende. Den indeholdt en udbygning af den tidligere regulering af databehandling, og det er måske navnlig de markante straffe for manglende ”compliance”, som har gjort GDPR til en ”sællert”. GDPR er for alle virksomheder, også den lille enmandsvirksomhed, som har

28

udviklet en app, hvor brugen fordrer angivelse af simple persondata

Figur 1: Overblik over elementerne i bæredygtigheds- og reguleringsfokus.

fra kunden. AML begynder også at blive et tema uden for bankverden,

Figuren adskilles i to dele af en grøn stiplet linie. Denne søger at dele

eksemplificeret ved at Erhvervsstyrelsen i december 2018 har udgivet en

elementerne ind i to dele, én del, som udspringer af anvisninger udar-

”Quick-guide” til bogholdere og virksomhedsoprettere, således at de kan

bejdet i FN-regi, og som således har et globalt sigte; mens den anden

undgå uforvarende at komme til at medvirke til hvidvask.

del handler om national lovgivning og konsekvenser heraf i forhold til EFFEKTIVITET NR. 1 2019

VERDENSMÅLENE

bl.a. CSR. Førstnævnte del er primært baseret på frivillighed, mens der

om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korrup-

i den anden del er en lang række krav formuleret nationalt enten som

tion. Alle kan lade sig inspirere af de 10 principper, men virksomheder

egne regler eller på basis af EU-regulering.

kan også vælge at tilstutte sig FN’s Global Compact. Januar 2019 har

I det følgende bliver de forskellige elementer beskrevet.

373 danske medlemmer, heraf 148 virksomheder og mange af disse er store, kendte danske virksomheder på tværs af service og produktion.

FN’s verdensmål

Virksomheder, der er tilsluttet Global Compact, forpligter sig til at

Verdensmålene består af i alt 17 mål – og hele 169 delmål – som handler

gøre de 10 principper, jf. figur 2, til en del af deres forretningsaktiviteter

om at løse mange af klodens største problemer inden 2030. De blev

og til at rapportere til Global Compact om indsatsen. Rapporteringskra-

vedtaget i 2015 og erstatter FN’s tidligere formulerede udviklingsmål. De

vene afhænger af virksomhedens størrelse, således at små virksomhe-

hidtidige udviklingsmål var fokuseret på de fattigste lande, mens de nye

der også kan overkomme at deltage.

mål er for alle lande og principper om bæredygtighed indgår direkte eller indirekte i alle målene. Verdensmålene, se figur 1, kaldes på engelsk Sustainable Development Goals og omtales i det daglige som SDG’erne.

Tabel 2: FN’s Global Compact principper.

Den formulering, som FN’s Global Compacts principper har, betyder at de bedst kan inspirere og påvirke virksomheders værdier og forskellige typer af politikker, og kræver noget mere for at blive så konkrete, at der kan handles på dem. Verdensmålene er med det store fokus på bæredygtighed med til at operationalisere Global Compact principperne Tabel 1: Overblik over FN’s verdensmål.

om Miljø, Menneskerettigheder og Arbejdstagerrettigheder.

Ordet ”bæredygtig” er medtaget i 9 af 17 mål og viser, at begrebet

CSR – Corporate Social Responsibility

bæredygtighed opfattes bredere end alene det miljømæssige. Man taler

Det kan være værd at overveje om FN’s Verdensmål og Global Compact

gerne om bæredygtighed måde i en miljømæssig, social og økonomisk

kan integreres med det CSR-arbejde, som virksomheden måske allerede

kontekst. I tabel 1 kan det ses, at bæredygtighed bl.a. sættes i sam-

udfører enten frivilligt eller som følge af krav fra årsregnskabsloven. En

menhæng med produktion og (for)brug af ressourcer, som er centralt

sådan integration kan på sigt medføre, at alle virksomheder arbejder i

for langt de fleste virksomheder, så deres ageren er yderst centralt for

samme retning til gavn for den globale udvikling.

at opnå mange af verdensmålene. Særlig centralt står måske mål 12: ”Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer”.

Koblingen mellem CSR i Danmark og FN’s Global Compact eksisterer faktisk allerede, hvilket bl.a. ses af den nationale handlingsplan om CSR fra 2012, hvor danske virksomheder opfordres til at demonstrere ansvar-

FN’s Global Compact

lig forretningsledelse og anvende internationalt anerkendte retningsliner

FN’s Global Compact indeholder 10 principper for samfundsansvar og

for udvisning af samfundsansvar, såsom FN’s Global Compact og FN’s

bæredygtighed. De bygger på internationalt anerkendte konventioner

retningslinier om menneskerettigheder og erhvervsliv.

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

29

VERDENSMÅLENE På Selskabsstyrelsens side www.samfundsansvar.dk beskrives det

ser af globale eksempler på at slaveriet godt nok er ophævet, men der

som, at ”Virksomheders samfundsansvar [CSR] handler både om at

findes andre konstruktioner, som kommer ganske tæt på. Så der skal

skabe gennemsigtighed om virksomheders positive værdiskabelse i

nok mere til før de gode hensigter for alvor slår igennem.

form af størst mulig fælles værdi for virksomhedens ejere/aktionærer og

I Den Danske Ordbog defineres regulering som ”(løbende) tilpasning

øvrige interessenter samt for samfundet som helhed (shared value), og

af noget i forhold til de foreliggende omstændigheder, ønsker, behov

om at minimere aktuelle og potentielle negative påvirkninger, der også

el.lign” og ”kontrol af noget ved hjælp af regler eller love”. Regulering

kan udspringe af virksomheders beslutninger og aktiviteter.”

kan komme til udtryk i bl.a. love, bekendtgørelser og cirkulærer eller

Konkret skal virksomheder anlægge et indefra-og-ud-perspektiv og

som med GDPR en EU forordning. Det opstår gerne, når der er behov

beskrive, hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker samfundsmæssige

for en ændret adfærd som følge af nogle omstændigheder, som er gået

forhold som bl.a. miljø, klima, menneskerettigheder. Dette handler så-

hen og blevet uacceptable.

ledes om, at virksomheder er bevidste om, hvad den samfundsmæssige

De sidste 10 års regulering af banksektoren er et meget konkret

konsekvens af deres handlinger er. Imidlertid er det i udgangspunktet

eksempel på, hvordan det har været nødvendigt med lovgivning for at

frivilligt, om man ønsker faktisk at arbejde aktivt med samfundsansva-

dæmme op for korruption og hvidvask. Her gjorde sektorens virksomhe-

ret, ved f.eks. at øge den samfundsmæssige værdi af det, som virksom-

der det ikke godt nok. På samme måde bliver andre sektorer påvirket af

heden laver, eksempelvis via mere bæredygtige produktionsformer.

sektorspecifik regulering, for at sikre en passende adfærd.

For de største danske virksomheder har det siden 2009 været en pligt

Måske er GDPR et godt eksempel på en bredt favnende, men stadig

at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar (CSR) og over nogle

målrettet regulering, der beskytter menneskers ”digitale” privatliv, fordi

lovgivningsmæssige iterationer er der nu pligt for alle virksomheder

den forretningsmæssige brug af digitale personoplysninger havde nået

ned til ca. 250 medarbejdere om at arbejde med samfundsansvar efter

et omfang og nogle former, som på sigt kan være meget skadelige ved

helt samme anvisninger, som de allerstørste danske virksomheder og

f.eks. læk af oplysninger. Her har man fra EU’s side taget alvorligt fat og

statselskaber har.

lavet en forordning, som har implikationer for langt de fleste virksomhe-

Det er årsregnskabslovens §99a, som beskriver kravene, som i er

der, og som har kostet rigtig mange interne udviklingstimer og eksterne

gengivet her i en af forfatteren redigeret form (baseret på stk 2), se

konsulenthonorarer. Trods dette, er der de fleste steder er der et stykke

tabel 3.

vej igen, før man med de nuværende løsninger er nået i mål med intentionerne bag GDPR. Inden for det miljømæssige område har der været forskellige regler for affaldssortering for private, og nogle kommuner skærper igen fra januar 2019 affaldssorteringen. For at nå eventuelle mål om genanvendelse kan det være nødvendigt med en finere sortering end i dag såvel privat som i virksomheder. Det kunne være et område, hvor der inden for de kommende år vil komme en yderligere regulering. REGA (en sammenslutning af restauratører) er, som tidligere nævnt selv gået foran og har etableret et projekt, hvor man ønsker at løfte bæredygtigheden, f.eks. ved at reducere madspild og bedre genanvendelse af affald, hvilket følgelig kræver en bedre affaldssortering.

Brug verdensmålene til at konkretisere arbejdet med CSR Verdensmålene kan anvendes til at drive relevante CSR-aktiviteter. Til dette formål er der udviklet en model, som er vist i figur 2 (”Kom i mål med SDG’erne” (Birgitte Kofod Olsen) i bogen Klimaledelse).

Tabel 3: CSR krav baseret på årsregnskabslovens §99a.

Endelig anføres i stk 3, at såfremt virksomheden ikke har formulerede politikker, skal grundene til dette angives.

Den skærpelse, som mindre virksomheder oplever fra årsregnskabet fra 2018 handler bl.a. om, at man skal beskrive eventuelle miljørelaterede politikker og at krav om analyse af risici øges.

CSR-lovgivningen angiver således en ret klar ramme for samfundsansvar og de relevante temaer, med ganske klare forventninger til, at der faktisk sker handling (jf. den med gul fremhævede tekst). Hvilket ambitionsniveau og hvor fokus skal ligge, synes i høj grad stadig at være op til virksomhederne.

I forhold til navnlig miljømæssig bæredygtighed synes Verdensmålene at være oplagte at tage udgangspunkt i eller i det mindste skele til i CSR-arbejdet, og navnlig hvis virksomheden er international kan det være en fordel at bruge verdensmålene som rettesnor, da de jo er

Figur 2: Model for implementering af verdensmål.

fælles globalt.

Procesmodellen er bygget op omkring fem trin. Idéen er, at man gennemgår alle trin i forhold til alle 17 mål. I det følgende er processen

30

Regulering – når frivilligheden ikke slår til?

eksemplificeret ved miljø- og klimaindsatsen.

Der er således masser af gode hensigter i såvel FN’s aftaler som CSR.

1. Forstå verdensmålene. Første trin bruges til at sætte sig ind i

Ligeledes er der masser af materiale og metoder til at operationalisere

indholdet af de enkelte mål og de tilhørende delmål og så sætte

det. Alligevel er der f.eks. alvorlige miljømæssige udfordringer og mas-

dem i relation til sin virksomhed. Enten som en positiv business EFFEKTIVITET NR. 1 2019

VERDENSMÅLENE case, dvs. en afdækning af, om ens produkter og services kan

•

Tilslutte sig FNs Global Compact.

bidrage positivt til at opfylde nogle af målene inden 2030. Eller

•

Vælge relevante verdensmål og lade dette drive CSR aktiviteterne.

som en risiko, der kan påvirke miljø og klima negativt samt de

•

Løfte samfundsansvar og bæredygtighed op på den strategiske agenda.

mennesker, der bor i områder, hvor ens produktion er placeret, eller produkter sælges. Det udgør derfor også en økonomisk risiko, der er relevant for forretningen. I denne proces indtænkes også

Det kan i udgangspunktet synes som en voldsom spændtrøje at give

virksomhedens samfundsansvar: Hvad er ambitionen? Hvad er

sin egen virksomhed på, som potentielt kan sætte virksomheden bagud

behovet og forventningerne i det omgivende samfund til vores

i konkurrencen på den korte bane. Men ordsproget ”nød lærer nøgen

miljø- og klimapåvirkning og vores indsats?

kvinde at spinne” og historien bag Toyota og Lean indikerer, at knaphed

2. Definer prioriterer. Herefter skal der styr på værdikæden. Det

og pres faktisk er rigtig godt for at være nytænkende og innovativ. Flere

kræver en kortlægning både af påvirkninger på miljø og klima

virksomheder arbejder i dag med de compliancemæssige forhold ud fra

internt i virksomheden og i leverandørkæden. Leverandører og

en ambition om at skabe konkurrencemæssige fordele ved at være dyg-

deres underleverandører bør derfor inddrages i dialogen, så man

tig til det. Noget tilsvarende må formodes at kunne lade sig gøre ved at

opnår mest mulig viden om deres ressourceforbrug, affaldshånd-

arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed. En undersøgelse fra

tering, påvirkning på biodiversitet og habitater, udslip af CO2 og

Morningstar (http://www.morningstar.dk/dk/news/164296/flere-grunde-

andre drivhusgasser. På baggrund af kortlægningen foretages en

til-at-investere-b%C3%A6redygtigt-for-europ%C3%A6iske-investorer.

væsentlighedsvurdering og prioritering, der tager afsæt i de største

aspx/) indikerer, at bæredygtige investeringsfonde er fuldt konkurren-

risikoområder og de bedste muligheder for positiv effekt på mål 6,

cedygtige med traditionelle – i hvert fald i Europa. Så der er indicier for

7, 9, 11, 12, 13, 14 og 15.

at virksomheder med fokus på bæredygtighed i mindst lige så høj grad

3. Sæt mål. Med kortlægningen og væsentlighedsvurderingen fra trin to kan man nu definere de verdensmål, der er relevante at

som traditionelle virksomheder skaber værdi for deres ejere og øvrige stakeholders.

have med i en CSR-strategi. En vigtig del af denne proces er at

Det er i artiklen indikeret, at den danske regering har et stort fokus

undersøge, hvilke af de enkelte verdensmåls delmål, der er rele-

på bæredygtighed og har høje ambitioner, også for at efterleve FN’s

vante i virksomhedens kontekst, og som kan omsættes til konkrete

verdensmål. Det må derfor forventes, at en utilstrækkelig fremdrift på

aktiviteter. Det er også i denne proces, der skal vælges KPI-er,

de valgte indikatorer for Danmark kan føre til forskellige typer af regule-

der er egnede til at gøre den konkrete indsats målbar og samtidig

ring, som virksomheder må efterleve.

synliggøre virksomhedens ambitionsniveau for CSR-indsatsen

Måske endnu stærkere kan forventningerne fra virksomhedens kun-

4. Integrer. Herefter skal arbejdet med at eksekvere på de valgte

der vise sig at blive. Som tidligere indikeret, så synes FN’s Verdensmål

verdensmål og delmål forankres i virksomheden. Opgaverne vil

at blive stadigt mere kendte og ender måske med at blive et decideret

typisk skulle integreres i flere funktioner, fx udvikling og produk-

brand, som virksomheder bør være associeret med.

tion, i bygningsdrift og vedligehold, i indkøbsfunktionen, i HR, som

Derfor tegner der sig et billede af at arbejde med bæredygtighed i

fx kan fremme bæredytig persontransport, og i kommunikation for

almindelighed og Verdensmålene i særdeleshed ender med at blive

at gøre indsatsen til en del af virksomhedens image og fortælling.

noget, som på overfladen ser ud til at være frivilligt, men som i virkelig-

En anden opgave ligger i at indgå i dialog og partnerskaber for at

heden er en nødvendighed for virksomheder at forholde sig til og handle

realisere de planlagte indsatser, fx med lokale samarbejdspartnere,

på.

interesseorganisationer, forskere og myndigheder.

5. Rapporter og kommuniker. Indsatsens resultater i form af øget

Læs mere

positiv indvirkning og reduktion af negativ indvirkning skal synlig-

Erhvervsstyrelsen har oprettet siden www.samfundsansvar.dk , som er

gøres. Det gøres effektivt gennem hjemmesider, årsrapporter,

et rigtig godt startsted for at læse mere om virksomheders samfunds-

CSR-rapporter, sociale medier og målrettet formidling af gode

ansvar.

resultater til kunder, samarbejdspartnere og medierne. Det er

Dansk Industri har på siden www.di.dk/marked/csr/fns-verdensmål

en vigtig del af indsatsen at være transparent om både risici og

samlet viden om FN Global Compact, Verdensmålene såvel som CSR

muligheder, så kunder, investorer og andre interessenter kan se,

og diverse internationale krav og standarder.

at samfundsansvaret tages alvorligt og medvirker til en sund og økonomisk bæredygtig forretningsdrift.

Dansk Selskab for Virksomhedsledelse har på siden www.vl.dk/event/ vl-doegnet-2019 lavet en vidensbank, som gør verdensmålene nærværende (scroll ned).

Verdensmålene – frivillighed eller tvang?

Virksomheder har i dag muligheden for at:

”Kom i mål med SDG’erne” (Birgitte Kofod Olsen) i bogen Klimaledelse.

Forfatter: Thomas Bøhm Christiansen Thomas Bøhm Christiansen er partner i Carve Consulting, som hjælper virksomheder med at mestre samspillet mellem processer, digitalisering og mennesker. Thomas arbejder selv med Kunderejser, Lean, Process og Performance Management og interesserer sig lige nu meget for den betydning som den digitale transformation og øget samfundsansvar og regulering har/får for virksomheder og organisationers drift og kundeservice.

Forfatter: Birgitte Kofod Olsen Birgitte har arbejdet med implemtering af menneskerettigheder i over 25 år og deltog i de første diskussioner i FN i 90-erne om virksomheders samfundsansvar. Hun er tidligere CSR-chef i Tryg forsikring og rådgiver i dag virksomheder, organisationer og myndigheder om CSR-strategi og omsætning af de internationale standarder til praksis. Siden 2015 har hun hjuplpet en række virksomheder med at integrere Verdensmålene i strategiske og konkrete indsatser, og udført analyser om udviklingen på området for Erhvervsstyrelsen.

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

31

s– BOOM Tapa rations e p O f o s ic s Ba t Managemen

Opdatering af din grundlæggende viden om Operations Management Leveret af effektivitet.dk Uddannelsesforløbet, BOOM Tapas omfatter Operations Management, det vil sige ledelse af alle aktiviteter i materialeflowet fra leverandøren EKSAMEN til forbrugeren.

Disse aktiviteter omfatter fysiske leverancer, indkøbsstyring, produktionsplanlægning, lagerstyring/forecasting MODULER samt fysisk distribution.

1 3

21% Distribution, lager og produktion styres ved at planlægge og kontrollere MERE materialestrømmene for at opnåIetLØN* ønsket niveau for kundeservice og

omkostninger. Disse aktiviteter er ansvarlige for noget at det mest værdifulde i enhver virksomhed; kundetilfredshed og økonomisk gevinst for virksomheden. Hvis driftsstyringssystemet, inklusive medarbejdernes viden/kompetencer, ikke er veludviklet og optimeret, vil distributions- og produktionssystemet være mindre effektivt og dermed skabe unødvendige omkostninger og tab af konkurrenceevne.

Enhver, der arbejder med indkøb, produktion, lager eller distribution, har behov for en god og grundlæggende forståelse for de faktorer, der påvirker materialestrømmen. Basics of Operations Management tager udgangspunkt i at give den enkelte deltager denne viden og forståelse og omfatter også kapitler om kvalitetsstyring og Lean Produktion.

APICS definerer ”The body of knowledgede, concepts and vocabulary” indenfor produktion, indkøb- og lagerstyring. Etablering af den viden,

som en Tapas Restaurant dvs. vi udbyder en række små kurser, der kan bruges som appetitvækkere eller sættes sammen til en stor uddannelse. Du ”plukker” kun de kurser, du ønsker, og du kan bygge mere på over tid, fordi alle kurserne er bygget over samme læst.

Hvem kan deltage i dette kursus?

•

Planlæggere.

•

Indkøbere.

•

Inventory Management Controllers.

•

Logistik- og distributionsspecialister.

•

Produktivitetsplanlæggere og controllere / Shop Floor Schedulers og Controllers.

•

Supply Chain Professionals.

•

Ledelsesteamet (introduktions- og efterspørgselsdrevne MRP).

Learning by Doing Kurset vil være baseret på en blanding af undervisning, gennemgang af cases og simulationsspil. For at opnå den bedste forståelse af stoffet anbefaler vi at deltagerne har læst materialet inden kursusstart, men det er ikke et krav.

Kurserne tilbydes på dansk og engelsk.

Kursets længde Afhængig af rolle og interesser: Fra en 2 dages introduktion og op til 6 dage.

begreber og terminologi er afgørende, både for at udvikle en forståelse af Operation Management, og for at kunne kommunikere klart internt og eksternt. Hvor det er relevant og muligt, benyttes definitionerne og

Vil du vide mere?

begreberne fra APICS dictionary.

Kontakt Stine Høegh hos effektivitet.dk for mere information på

Afhængig af din nuværende viden og rolle i organisationen kan kurset

7022 0004 eller stine@effektivitet.dk.

tilpasset, så du og din virksomhed opnår størst mulig effekt. Kurset er

Eksempler på hvordan du kan skræddersy dit eget kursusforløb: 1. Kun Introduction: 2 dage 2. For Planners: Introduction + 4 dage = 6 dage 3. For Buyers: Introduction + 2 dage = 4 dage 4. For Buyers, adding Focus on Flow: Introduction + 2 dage + 1 dag = 5 dage Osv. Mere info på www.effektivitet.dk

32

EFFEKTIVITET NR. 1 2019 2018

Function

Introduction Planners Buyers 2 days

Content

+4 days

Inventory Management Controllers +2 days +1 day

Logistics & Distribution Specialists +1 day

Production Supply Chain + 1 day EXTRA Activity ProfessioFor all functions: Controllers/ nals Focus on Flow Shop Floor (Already included Controllers +2 days for Planners) +1 day

1. Introduction to Materials Management 2. Production Planning System 3. Master Scheduling 4. Material Requirements Planning 5. Capacity Management Electric Motor Company Game 6. Production Activity Control 7. Purchasing 8. Forecasting and Demand Management 9. Inventory Fundamentals 10. Order Quantities 11. Independent Demand Ordering Systems 12. Physical Inventory and Warehouse Management 13. Physical Distribution 14. Products and Processes 15. Lean Production 16. Total Quality Management 17. Demand Driven MRP introduction EFFEKTIVITET NR. 1 2019

33

TWI er også k endt so ”The H m: uman sid ”The M issing

e of L ean” Link in Lean”

TWI Kursus - Introduktion til TWI og besøg hos Jyske Bank Nu har du chancen for at få et indblik i TWI (Training within Industry) og tale med Jyske Bank, der med gode resultater anvender TWI som grundlag for deres Lean. Kom og få indblik i TWI metoderne og erfaringerne fra Jyske Bank.

Forstil dig en verden, hvor…..

•

Jeres forandringer går hurtigere, da I har udviklet en kultur, hvor der er skabt en ærlig og solid tillid mellem medarbejdere og ledelse.

•

Jeres nye og nuværende medarbejdere er trænet og følger de nyeste standarder samvittighedsfuldt.

•

Jeres processer forbedres løbende ved optimalt at udnytte nuværende materialer, udstyr, værktøjer og ressourcer.

De tre TWI-programmer træner Jeres ledere og medarbejdere til at gøre denne verden til en realitet. Hos Jyske Bank de godt i gang med at realisere denne transformation.

Kursusindhold På dette TWI kursus får du, udover en forståelse for sammenhængen mellem TWI og Lean samt TWI og HR, en general introduktion til alle TWI Programmer. Desuden vil der være en meget grundig introduktion til selve TWI Job Instruktion programmet, der for mange er det første trin i deres TWI implementering. Du vil også blive introduceret i,

“Hvis du vil vide mere om, hvad TWI kan betyde for din virksomhed eller måske allerede går med tanker om at implementere TWI, kan deltagelse på denne workshop anbefales. Du får viden om og inspiration til implementeringsfaserne, og hvordan TWI virker i praksis. Jeg deltog sammen med nogle kollegaer på en tilsvarende workshop sidste år, og den viden vi fik på workshoppen har i høj grad været inddraget i forberedelserne til implementering af TWI hos os. En god forberedelse er alfa og omega for en god implementering af TWI. Vi har erfaret, at den gode forberedelse har været stærkt medvirkende til en succesfuld implementering af TWI i vores produktion.

Karen Stenholt, TWI-facilitator, Post Danmark

34

hvordan du kan komme godt i gang med TWI, dette vil være baseret på mange gode TWI Implementeringer fra forskellige industrier og kulturer.

Konkrete erfaringer med TWI hos Jyske Bank er en del af dette kursus.

Foruden John Vellema, TWI Master Trainer, SHINGO-Bogprisvinder og ejer af TWI Institut Skandinavien, er der også indlæg fra Pia Bettina Sund Bundgaard, Seniorkonsulent, Jyske Bank.

Der opnås en grunding indsigt og viden i TWI – hvor TWI kan undersøtte Lean og HR, og på hvilke måder og hvor fx. TWI Job Instruktionstræningsmetoden kan anvendes. Du vil nu være kvalificeret til at planlægge næste trin i din virksomhed: En god TWI Implementering.

Agenda for begge kurser •

TWI historien.

•

Introduktion til TWI Programmerne.

•

TWI og Lean.

•

Hvordan kommer man i gang med TWI?

•

Hvorfor og hvordan Jyske Bank gik i gang med TWI?

•

Opleve en ”live” TWI Job Instruktionstræning hos Jyske Bank.

•

Opleve en ”live” Proces Konfirmering hos Jyske Bank.

Hvem henvender kurset sig til: Kurset henvender sig til både sundheds-, service- og produktionsvirksomheder, som arbejder med Lean og/eller den lærende organisation.

Kurset udbydes i samarbejdet med Business Through People ApS, som er global samarbejdspartner med TWI instituttet i USA.

Praktisk Dato: Den 14. maj kl. 9-17.30.

Sted: Jyske Bank, Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg Pris: For medlemmer: Kr. 3.400,- excel moms.

For ikke-medlemmer: Kr. 4.000,- excel moms.

Læs mere og tilmeld dig på www.effektivitet.dk

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

CPIM

Certified in Production and Inventory Management

UDDANNELSE

APICS Certificering - et troværdigt bevis på din viden!

1

CERTIFICERING

2

EKSAMINER

10%

MERE I LØN*

’’

65%

BEDRE JOBMULIGHEDER

107.000

CERTIFISEREDE *I henhold til the APICS Operations Management Employment Outlook

Jeg har fået en større viden, så jeg nu har en mere helhedsorienteret tilgang til jobbet og de daglige udfordringer.

Mads Strandløv Nørgaard, Manager Operational Planning at Agilent Technologies, Dako

Det kan altid betale sig at investere i kompetenceudvikling af medarbejderne – det giver værdi til virksomheden, styrker medarbejdernes motivation og øger virksomheds- og markedsværdi. Det har været et klart valg for indkøbsfunktionen at bruge kompetenceløft af medarbejderne, til at kunne sikre vores strategi om at være ”Excellent in Inbound Supply Management.

Malene Gundestrup, Director, Inbound Supply Management, Novo Nordisk A/S

NÆSTE HOLD

Næste hold APICS CPIM, Part 1 starter den 26. marts Næste hold APICS CPIM, Part 2 starter den 30. april

Se mere på www.effektivitet.dk/Kurser

EFFEKTIVITET NR. 1 2018

35

-1 5% hvis du er medlem af effektivitet .dk LSV Group er en konsulentvirksomhed, der hjælper virksomheder med at optimere kundetilfredsheden, processerne og drive deres forretning med det formål at skabe vækst på bundlinjen.

LSV Group udbyder: Introkursus 2. april kr. 2.995,- • Green Belt uge 12 kr. 55.000,- • Green Belt til Black Belt uge 46 kr. 55.000,- • Black Belt uge 46 kr. 115.000,-.

Alle priser er ekskl. moms. Medlemmer af effektivitet.dk kan også få en gratis adgang til en LEAN Six Sigma læringsplatform inkl. en adgang til E-Learning kurset Yellow Belt (kun kursus – ingen andre ting medfølger). For E-Learning kurset gælder, at der kun er adgang i 6 måneder, mens resten af platformen er ubegrænset.

Se mere på www.LSVgroup.dk.

-1 5% hvis du er medlem af effektivitet .dk Vi er eksperter indenfor organisationudvikling, strategi og effektivisering.

Howbiz Management Consulting udbyder: Lean Manager 27. august kr. 23.200,- • Lean Service & Administration 27. august kr. 6.900,- • Certificeret Lean Manager 27. august kr. 23.200,- • Certificeret Lean Konsulent 27. august kr. 43.300,-.

Alle priser er ekskl. moms. Se mere på www.centerforlean.dk.

-1 5% hvis du er medlem af effektivitet .dk Ative er Danmarks førende konsulenthus inden for lean software udvikling.

Ative udbyder: Certified ScrumMaster 13.-14. maj kr. 12.500,- • Certified Scrum Product Owner 15.-16. maj kr. 12.500,-.

Alle priser er ekskl. moms. Se mere på www.ative.dk.

-1 5% hvis du er medlem af effektivitet .dk

BTP er Official Global Partner med TWI Institute i USA, og er som de eneste i Skandinavien godkendt til at tilbyde deres anderkendte certificeringsproces i TWI og KATA programmerne.

Business Through People udbyder: TWI Introduktionskursus 14. maj kr. 4.000,- Alle priser er ekskl. moms.

Se mere på www.btp.dk omkring alle vores ydelser, åbne kurser og konferencer. Her kan du også finde en masse inspirationsmateriale i vores videnscenter.

-1 5% hvis du er medlem af effektivitet .dk Lean Akademiet tilbyder Lean kurser, – uddannelser og – konsulenthjælp. Selv om vi er specialister, kan vi formidle vores viden praksisnært og forståeligt.

Lean Akademiet udbyder : Lean Introduktion Gult bælte 1. maj kr. 6.900,-. Lean Manager Grønt bælte 1. maj kr. 26.800,- • Lean Specialist 17. september kr. 29.900,- • Policy Deployment 17. september kr. 6.900,- • Praktisk Problemløsning 1. april kr. 3.900,-.

Alle priser er ekskl. moms. Se mere på www.leanakademiet.dk.

-1 5% hvis du er medlem af effektivitet .dk Tag på Kaizen Tour til Japan.

Kompetenceforum udbyder Bliv Lean Agent 2. maj kr. 15.000,- • Kaizen Tour til Japan 25. september kr. 34.900,-.

Alle priser er ekskl. moms. Medlemmer af effektivitet.dk kan også få en gratis adgang til en e-learingsplatform. Se mere på www.kompetenceforum.dk.

36

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

København

Brøndby

Silkeborg

UDDANNELSE

Alle priser er ekskl. moms.

CPIM Certification - Part 1 BSCM

17.500,- DKK

BASICS er dels et selvstændigt kursus, dels det grundlæggende modul i APICS’ internationale CPIM certificering (Certified in Production and Inventory Management). Kurset gennemgår de grundlæggende definitioner og koncepter for forecasting, planlægning, indkøbsdisponering, lagerstyring, produktionsafvikling, distribution og styring af materialer gennem hele forsyningskæden fra leverandør til kunde eller forbruger. Kurset indeholder endvidere afsnit om kvalitetsstyring og løbende forbedringer ved hjælp af lean-principperne.

FEB

MAR

APR

MAJ

JUNI

JULI

AUG

SEP

OKT

NOV

CPIM Certification - Part 2

DEC

JAN

28.500,- DKK

Det nye CPIM-program fra APICS slår de fire moduler (Master Planning of Resources (MPR), Detailed Scheduling and Planning (DSP), Execution and Control of Operations (ECO) og Mål for Strategic Management of Resources (SMR)) sammen, så du på 6 dage får hele CPIM-uddannelsen (med undtaglese af BASICS).

FEB

MAR

APR

MAJ

JUNI

JULI

AUG

SEP

OKT

NOV

APICS CSCP Certified Supply Chain Professional

DEC

JAN

32.850,- DKK

Løft dit i forvejen professionelle arbejde i Supply Chain området til et endnu højere niveau gennem udfordrende teori, cases og erfaringsudveksling med andre, som arbejder med SCM på højt niveau. Deltagerne tilegner sig den nyeste viden, og arbejder med fremadrettede krav til forsyningskæder og samarbejdsmekanismer med leverandører og kunder. Herved skabes et godt afsæt til udviklingsdrøftelser og forsyningskædeudvikling i egen organisation.

FEB

MAR

APR

MAJ

JUNI

JULI

AUG

SEP

OKT

NOV

DEC

JAN

APICS CLTD Certified in Logistics, Transportation and Distribution

22.550- DKK Earning the CLTD credential makes you a recognized expert in the logistics, transportation and distribution fields. Certification demonstrates in-depth knowledge of a broad range of topics to set you apart from your colleagues - proving your high level of knowledge and skills. The CLTD will make you a more valuable asset to your organization, keeping you and your organization more competitive in today’s global economy.

FEB

MAR

APR

MAJ

JUNI

JULI

AUG

SEP

TWI Introduktionskursus til

OKT

NOV

DEC

JAN

3.400,- DKK

På dette TWI kursus får du, udover en forståelse for sammenhængen mellem TWI og Lean samt TWI og HR, en general introduktion til alle TWI Programmer. Desuden vil der være en meget grundig introduktion til selve TWI Job Instruktion programmet, der for mange er det første trin i deres TWI implementering. Du vil også blive introduceret i, hvordan du kan komme godt i gang med TWI.

FEB

MAR

APR

MAJ

JUNI

JULI

AUG

SEP

OKT

NOV

DEC

JAN

BOOM Tapas – Basics of Operations Management Uddannelsesforløbet, BOOM Tapas omfatter Operations Management, det vil sige ledelse af alle aktiviteter i materialeflowet fra leverandøren til forbrugeren. Disse aktiviteter omfatter fysiske leverancer, indkøbsstyring, produktionsplanlægning, lagerstyring/forecasting samt fysisk distribution. Kurset er som en Tapas Restaurant dvs. vi udbyder en række små kurser,

der kan bruges som appetitvækkere eller sættes sammen til en stor uddannelse. Du ”plukker” kun de kurser, du ønsker, og du kan bygge mere på over tid.

FEB

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

MAR

APR

MAJ

JUNI

JULI

AUG

SEP

OKT

NOV

DEC

JAN

37

PRAKSIS-EKSEMPEL

Succes med miljøstrategi og bæredygtige logistikløsninger i DHL

38

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

PRAKSIS-EKSEMPEL

Malene Madsen, HR Konsulent, DHL Freight, Danmark Zenia Amsinck, Head of HR, DHL Freight, Danmark

Bæredygtighed på agendaen

Et skærpet fokus på bæredygtighed skaber resultater

Bæredygtighed er et af de hotteste emner i det 21. århundrede, og be-

DP DHL er aktive verden over i at tilbyde grønne løsninger, baseret på

grebet bliver jævnligt diskuteret blandt forskere, politikere og virksom-

alternative køretøjsteknologier, til godstransport.

heder. Begrebet bæredygtighed bliver ofte nævnt i relation til miljøet,

Natur-gasdrevne lastbiler, der reducerer kulstof-emissionerne med

særligt i forhold til klimaforandringer som følge af global opvarmning.

omkring 10%, er allerede blevet implementeret i både Frankrig og Bel-

Klimaforskere taler om, at årsagen til den globale opvarmning blandt

gien. På den måde kommer over en tredjedel af den diesel, der bruges i

andet skyldes stigningen i drivhusgasser forårsaget af menneskelig akti-

DHL Freights netværk fra vedvarende energikilder. I Tyskland anvendes

vitet, og særligt kuldioxid (CO2) har fået meget opmærksomhed.

tusindvis af elektriske ’Streetscooter’ varevogne, som DP DHL selv har

Flere og flere virksomheder, på tværs af forskellige brancher, implementerer derfor planer, hvorved de kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Transportbranchen, heriblandt Deutsche Post DHL (DP DHL), er ingen undtagelse.

produceret.

Dertil bliver der løbende arbejdet på at udvikle flere måder at ”forbrænde mindre” eller ”forbrænde rent”, som DP DHL kalder det.

Med både standardiserede og tilpassede løsninger har DP DHL

DP DHL var den første globale logistikvirksomhed der fastsatte et kvantificerbart mål for klimabeskyttelse i år 2008. Målet blev defineret

ligeledes hjulpet kunderne med at blive mere opmærksomme på de emissioner, der genereres ved transport af deres varer.

af DP DHL med udgangspunkt i en miljøstrategi kaldet ”GoGreen”, der

”I DP DHL tilbyder vi kunderne produkter og services, der bringer os tættere på vores mål.

Kulstofrapportering hjælper kunderne med at vurdere drivhusgassens 30% inden år 2020. fodaftryk i deres forsyningskæde og øger bevidstheden om behovet for ”Det spændende ved bæredygtighed er, at det ikke alene betyder at tage mere bæredygtige logistikløsninger. For at kompensere for emissioner ansvar for vores fælles fremtid. Hos DHL oplever vi, at bæredygtighed kan kunderne eksempelvis vælge vores ”Climate Neutral” – service.” er af stigende betydning for vores kunder, så når vi har valgt at sætte Christoph Schönwandt, Global Head of GoGreen, DHL Freight. bæredygtighed på agendaen, bidrager det også til en forretning i vækst.

Samtidig bidrager vores fokus på bæredygtighed til engagerede DP DHLs skærpede fokus på bæredygtighed har båret frugt, og ved medarbejdere, som alle kan være med til at bidrage til en mere hjælp af bæredygtige indsatsområder nåede DP DHL faktisk allerede i bæredygtig fremtid. Dette gør os mere innovative og attraktive som 2016 koncernens 2020-mål om at reducere alle logistikrelaterede drivarbejdsgiver.” sigter mod at reducere alle logistikrelaterede drivhusgasemissioner med

Christoph Schönwandt, Global Head of GoGreen, DHL Freight.

Relation mellem forretningsmål og bæredygtighedsmål Som et led i at nå målet om at reducere alle logistikrelaterede drivhusgasemissioner med 30% inden år 2020, er bæredygtighed blevet en integreret del af DP DHLs Strategi 2020.

Tanken bag dette er en realisering af at flere kunder, medarbejdere og investorer - når de vælger en udbyder, arbejdsgiver eller investering også vil overveje virksomhedens bidrag til samfundet. ”Jeg tror på, at det ikke er nok for en virksomhed udelukkende at fokusere på at skabe værdi for sine aktionærer - vi ønsker også at give noget tilbage til samfundet.

Vores mission er at forbinde mennesker og forbedre deres liv. Som verdens førende logistikvirksomhed er vi ikke alene ansvarlige for vores kunder og aktionærer, men også for miljøet og vores medarbejdere.”

Ole Mørk, Managing Director i DHL Freight, Danmark.

husgasemissioner med 30% siden målet blev fastsat i år 2008.

GoGreen – Mission 2050: Zero Emissions I forlængelse af dette valgte DP DHL i 2017, at fastsætte et nyt ambitiøst klimabeskyttelsesmål. Det nye mål sigter mod at reducere alle logistikrelaterede drivhusgasemissioner til 0 inden år 2050, med et særligt fokus på indsatsen for at reducere udledningen af CO2. DP DHL refererer til det nye mål som ”GoGreen – Mission 2050: Zero Emissions”. ”Fra nu og indtil år 2050 vil vores mission være at drive vores forretning mod nulemissionslogistik.

Vi sætter standarden for transportsektorens fremtid og arbejder målrettet med at bidrage til en begrænsning af den globale opvarmning.”

Ole Mørk, Managing Director i DHL Freight, Danmark.

Fakta om DHL Freight, Danmark DHL Freight, Danmark, som er en del af DP DHL, er primært specialiseret inden for vejgodstransporter. DHL Freight, Danmark tilbyder standardiserede transporter samt specialiserede end-to-end løsninger til kunderne inden for en bred vifte af industrier. DHL Freight Danmark beskæftiger 250 medarbejdere fordelt på 6 forskellige lokationer i Jylland og på Sjælland.

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

39

PRAKSIS-EKSEMPEL

Miljøstrategien understøttes af to strategiske tiltag; mindre forbrug af

Flere års erfaring fra DP DHLs fokus på bæredygtighed viser, at ud-

energi samt fortsat integrering af alternative brændstoffer. Centrale

dannede og motiverede medarbejdere er særligt effektive, når det gæl-

elementer i DP DHLs GoGreen miljøstrategi omfatter blandt andet net-

der om at nytænke og vedtage grønnere og mere bæredygtige metoder

værksoptimering, energieffektivitetsforbedringer af faciliteter, introduk-

inden for medarbejdernes respektive ansvarsområder. Derfor har DP

tion af innovative teknologier og fortsat udvikling af grønne logistikløs-

DHL et mål om at træne 80% af medarbejderne til at blive certificerede

ninger til kunderne.

GoGreen specialister inden 2025 og derigennem involvere medarbej-

”Målet om at opnå nulemissionslogistik inden for de næste tre årtier er helt klart en stor udfordring. Men vi er optimistiske og tror på, at vi kan nå dette mål ved hjælp af nye teknologier, vores medarbejderes dedikation og ekspertise samt gennem samarbejdet med vores kunder og partnere.”

derne aktivt i aktiviteter, der beskytter klimaet.

Ole Mørk, Managing Director i DHL Freight, Danmark.

Interim mål for år 2025

”Jeg er imponeret over de bidrag, mine kollegaer over hele verden har udvist. Ikke alene er mange af dem meget ivrige efter at deltage i de nye GoGreen træningsprogrammer, så de kan blive certificeret som ”GoGreen Specialists” – men vi ser også en række lokale initiativer, f.eks. relateret til reduktion af affald, genbrug eller frivilligt arbejde.”

Christoph Schönwandt, Global Head of GoGreen, DHL Freight.

Idet år 2050 kan virke som langt ude i fremtiden, opererer DP DHL med

ISO 50001 certificerering

nogle strategiske delmål, som ønskes realiseret inden år 2025.

Et konkret eksempel på arbejdet med bæredygtige løsninger i de nære

DP DHL søger blandt andet at reducere luft- og støjforureningen på lokal plan, og derved forbedre menneskers livskvalitet, eksempelvis ved anvendelse af cykler og elbiler ved afhentning og slutlevering.

arbejdsmiljøer er DHL Freight Danmarks mål om årligt at reducere energiforbruget med 2% og papirforbruget med 5%.

Som et led i at imødekomme dette opnåede DHL Freight Danmark i 2017 at blive ISO 50001 certificeret, hvilket er et udtryk for et sundt ener-

One, two, TREE! DP DHL planter et træ pr. medarbejder verden over

giledelsessystem, som reducerer energiforbruget og miljøpåvirkningen.

Dertil har DP DHL på global plan fastsat et delmål om at plante

via info-boards, der hænger rundt omkring på kontorer og terminaler,

1.000.000 træer verden over. Træerne binder CO2 fra luften og lagrer

om udviklingen i reducering af energi- og papirforbrug. Dertil har med-

CO2 i veddet, som først bliver frigivet, når træerne afbrændes eller

arbejderne i DHL Freight, Danmark via intranettet adgang til forskellige

fældes.

miljøtips omhandlende vand, el, genbrug/affald, kørsel, papir og varme.

Medarbejderne i DHL Freight Danmark holdes løbende orienteret,

Formålet med at plante nye træer er, at en langt større del af atmosfærens CO2 lagres i træerne, hvorved den globale opvarmning mod-

Resultatet er imponerende

virkes. DP DHL har derfor indgået et samarbejde med ’Growing Trees

Siden 2008 har DP DHL på verdensplan allerede sparet ca. 19 mio.

Network Foundation’ om at plante et træ pr. medarbejder hvert år.

tons drivhusgasser og dermed øget koncernens kulstofeffektivitet med næsten en tredjedel.

Certificerede GoGreen specialister

På www.dpdhl.com et det muligt at læse meget mere om de forskel-

Med mere end 500.000 ansatte på verdensplan, kan der gøres en

lige initiativer der løbende igangsættes for at sikre, at DP DHL opnår

forskel globalt såvel som lokalt ved at øge medarbejdernes fokus på

succes med det ambitiøse mål om at drive forretningen mod nulemis-

miljøbeskyttelse.

sionslogistik inden år 2050.

Forfatter: Malene Madsen Malene Madsen, HR Konsulent i DHL Freight (Danmark) A/S siden oktober 2016, hvor hun dagligt varetager en bred palette af HR relaterede arbejdsopgaver. Hun er uddannet Cand. Merc i Strategi, Organisation og Ledelse fra Aarhus Business & Social Sciences. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR i den finansielle sektor.

Forfatter: Zenia Amsinck Zenia Amsinck, Head of HR i DHL Freight (Danmark) A/S siden august 2016, hvor hun fik ansvaret for at starte HR afdelingen op internt i DHL Freight Danmark. Hun er uddannet Cand. Merc. HRM fra CBS i 2008 og har siden da arbejdet med HR i forskellige sektorer.

40

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

Aktuelle værktøjer LEAN STACK CANVAS Lars Lean, Lean Manager, PostNord, larsleaninspire@outlook.com

kunder. Det er også her, vi så småt begynder at arbejde med

”De fleste produkter fejler, ikke fordi vi lader være med at udvikle det,

markedsføring.

som vi bestemte os for at udvikle, men fordi vi spilder tid, penge og kræfter på at udvikle det forkerte produkt!” siger Ash Maurya, der er

6.

Alle kilder til indtjening og overskud på det nye produkt/service

7.

Tilsvarende noterer vi samtlige kendte faste og variable omkost

skrives i feltet “6”.

forfatter til bogen “Running Lean”, og som har udviklet LEAN STACK CANVAS forretningsmodellen. Modellen hjælper os til at udvikle, producere og markedsføre nogle produkter og services, som skaber reel

ninger ved produktion, markedsføring og distribution af det nye

kundeværdi, og som danner basis for en lønsom forretning.

produkt i feltet “7”. Her er det vigtigt at tage det hele med, også selvom vi er “forelsket” i det nye produkt/service. Hvis indtjening og

LEAN STACK CANVAS skaber samtidig på en A3 en struktureret,

omkostninger ikke hænger sammen, så kan vi skyde projektet ned

iterativ tilgang til udvikling af et nyt produkt eller en ny service, og til en

uden at have investeret en masse.

afklaring af kundesegmenter, mulige indtægter, prisfastsættelse, salgskanaler, kunderelationer, samarbejdspartnere og omkostninger.

8.

Det er vitalt at måle, hvor godt det nye produkt/service performer i markedet. På basis af MVP tests begynder vi at definere de

Test produktet på First mover kunder

vigtigste målinger, og vi har derfor allerede nu et billede af, hvad

Afklaringerne for det nye produkt eller den nye service sker i LEAN

der er værdifuldt for kunderne. Det er et godt udgangspunkt. I feltet “8” defineres, hvad vi vil måle på.

STACK CANVAS modellen ved at udfylde felterne i det viste A3 skema i 9.

den angivne rækkefølge.

1.

Vores produkt er noget særligt, men hvad er det, der gør, at det

I feltet “1” starter vi med at definere vores målgrupper. Hvem er de

ikke let kan aflures og kopieres? I feltet “9” noterer vi, om der evt.

potentielle kunder? En kundesegmenteringsanalyse afdækker de

skal laves en patentansøgning eller om der skal arbejdes med en

forskellige, potentielle kundegrupper og/eller brugere. Fokusér især

anden form for beskyttelse.

på særlige kendetegn ved mulige first mover kunder.

2.

Next step er at finde ud af, hvad det er for et problem, som det nye produkt eller den nye service skal kunne løse? Tag udgangspunkt i segmentets udfordringer, behov eller ønsker. Hvad er de tre vigtigste? I feltet “2” skrives også hvordan problemet løses i dag.

Hvilke alternativer eksisterer allerede?

Så hurtigt som muligt skal vi have first mover kunder til, at teste en tidlig version af produktet/servicen. Den tidlige version er et Minimum Viable Product (MVP). I MVPen investeres kun lige nok til, at first movers kan forholde sig til, om det er et produkt, de vil efterspørge. De tidlige tests kan også indeholde egentlige salg, hvis first movers vil bære over med, at produktet ikke er færdigudviklet, men det kræver, at first movers opfatter MVPen som tilstrækkelig konceptstærk og værdifuld i sig selv. Eric Ries har beskrevet Byg-Mål-Lær modellen i The Lean Star-

Skalering med LEAN STACK KANVAS

tup fra 2011, som er analog til Demings

Når vi arbejder med at transformere en idé til en MVP, med at lytte til

iterative PDCA model. Feedback fra first

svar fra first mover kunder (senere rigtige kunder) og med at justere og

mover kunderne anvendes til iterativt

gentage iterationer, er det vigtig at fokusere på vigtige sammenhænge i

at forbedre produktet/servicen i en Byg-

LEAN STACK KANVAS.

Mål-Lær cyklus.

Det er punkterne ”2” Problem – ”4” Løsninger – ”3” Unikt værditilbud og ”8” Nøglemålinger. Det er

Den videre rækkefølge på Canvas

”1” Kundesegmenter og First mover kunder og ”5”

3.

Kanaler/relationer. Og det er ”2” Nuværende alter-

Vi formulerer nu et knivskarpt og overbevisende budskab, der

nativer til at løse problemet – ”6” Indtægter og ”7”

angiver, hvorfor vores produkt/service er anderledes og værd at ofre

4.

5.

opmærksomhed. I feltet “3” formuleres det unikke værditilbud, som

Udgifter. Har vi styr på alle disse sammenhænge og nogle gode MVP

vi allerede er begyndt at teste.

tests, der peger frem mod en lønsom forretning, så er tiden måske

Med den viden, vi har i øjeblikket, formuleres i feltet ”4” mulige

kommet, hvor man kan investere yderligere. Og skal vi nu ud og tale

løsninger på de problemer, som er oplevet på produktet/servicen i

med en investorer, så står vi alt andet lige stærkere med et produkt, der

de første MVP tests på first mover kunder.

er testet, og hvor vi kan dokumentere en vis form for efterspørgsel, end

Nu er det tid at fokusere på produktets/servicens vej til kunderne og

hvis vi kom med en forretningsplan, der blot bestod af antagelser. Også

på kundekommunikation. Måske er der allerede nu lavet de første

i den situation er vores LEAN STACK KANVAS et godt kommunikations-

tilretninger, så vi har brug for at teste produktet/servicen af på flere

værktøj.

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

41

PROJEKT, TRANSFORMATION

42

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

PROJEKT, TRANSFORMATION

Omstilling til cirkulær økonomi: Hvad kræver det at skifte fra ’Efficiency’ til ’Effectiveness’?

Tim C. McAloone, Professor, DTU, tmca@dtu.dk

Hvis fremstillingsverdenen havde sin egen ordbog, som også fejrede ’Årets ord’, ville de sidste 2-3 år have set ’Cirkulær Økonomi’ som en klar kandidat til at få en plads i ordbogen. Sammen med FN’s bæredygtige udviklingsmål (de såkaldte SDG’er) og det efterhånden velkendte mantra ’Ressource Effektivitet & Renere Produktion’ er tanken om at omstille fra en lineær økonomi (’tag-skab-brug-bortskaf’) til en helt ny cirkulær tankegang ved at få godt fat i det danske samfund.

Lyder det som de gode gamle dage?

Hvis begrebet cirkulær økonomi vækker minder om forældre eller bedsteforældre, som fortalte om, hvordan livet var, da de var børn, og ressourcerne var knappe, så er der en vis sandhed i den analogi. Forskellen til i dag er, at vi er flere end dobbelt så mange mennesker på jorden i forhold til dengang, den foregående generation var på vores alder. Verdens befolkning har heller aldrig været så velhavende og derfor forbrugt så mange ressourcer pr. indbygger, som vi gør i dag. Som ’dyreart’ er vi desuden større (højere og/eller bredere) og tungere, end vi nogensinde har været. Derfor bliver ressourcerne rent faktisk knappe! Så ja, nogle af gårsdagens principper om nøjsomhed, effektivitet og genbrug er lige så relevante i dag, som de var i vores bedsteforældres tid, og som de kunne berette om med en vis nostalgi og stolthed.

Men der er også noget andet, der adskiller sig fra ’dengang’. Den 20% rigeste del af befolkningen, der forbruger 80% af verdens ressourcer, er blevet så forvænt med bekvemmelighed og øjeblikkelig adgang til me-

Den cirkulære økonomi baserer sig på en tankegang, hvor højst mulig

get billige varer, at ’god gammel’ sparsommelighed ikke længere ræk-

værdi skabes med brug af færrest mulige ressourcer, hvad enten disse

ker. Hvis vi derfor skal opnå målet om ansvarligt forbrug og produktion,

genanvendes eller deles mellem flere brugere. Og Danmark står ikke

og på den måde efterlade ressourcer til generationerne efter os, så skal

alene i denne udvikling, da antallet af lande, der udvikler strategier hen

vi finde på løsninger, der er lige så attraktive, som vores nuværende ’klik

imod en cirkulær økonomi, vokser måned for måned.

og køb’ samfund tilbyder.

Danske fremstillingsvirksomheder er generelt godt fremme med hen-

syn til bæredygtighed, men selvom Danmark er en af de absolut højest

Nye produktionsformer er nøglen

rangerende i diverse globale bæredygtighedsmålinger, skal der stadig

Den gode nyhed er, at det digitale og postmoderne samfund, som vi nu

fastholdes stor opmærksomhed på ’bæredygtigt forbrug og produktion’.

lever i, også kan være en del af løsningen på manglende ressourceef-

Det er Danmarks største udfordring blandt de 17 SDG’er.

fektivitet. Det er muligt, hvis vi gentænker måden, hvorpå vi skaber og

Et af de mest overbevisende løfter ved konceptet Cirkulær Øko-

leverer værdi og forbruger varer. Mere end nogensinde før opfylder vi

nomi, er potentialet i at skabe betydelige besparelser (og sågar nye

vores behov på andre måder end at eje produkter. For eksempel, sætter

indtægtskilder) for virksomheden via en radikal ændring i forholdet

vi større og større pris på fleksibel og øjeblikkelig adgang til en service

mellem værdiskabelse og ressourceforbrug. ”Men hvem eller hvad står

end til at eje et produkt. Vi er mere og mere villige til at dele produkter

til at tabe?” kunne man spørge sig selv. Svaret er, at den eneste taber

med andre, hvis begge parter kan få øje på fordelene. Og faktisk er vi

burde være det såkaldte ’strukturelle spild’. Strukturelt spild er spild,

mere bevidste end nogensinde før om behovet for at investere i fremti-

der skyldes ineffektivitet inden for - eller på tværs af - værdisystemer,

den på vegne af vores efterkommere.

grundet dårligt design, suboptimerede processer, forældede love, eller

I industrien er initiativer som ’Industri 4.0’ og den ’digitale fabrik’

mangel på motivation eller indsigt fra modtagerens eller leverandørens

med til at skabe gennemgribende optimeringer af produktionsproces-

side. Idéen med den cirkulære økonomi er at fokusere på at levere højst

ser. Sensorteknologi og IoT-løsninger bidrager til effektivitetsforbedring

mulig værdi fra leverandør til modtager af et produkt eller en service

af produktionsfaciliteter og i stigende grad også af visse produkttyper.

samtidig med, at ressourceforbruget minimeres undervejs.

Og inden for fuldskala produktionsfaciliteter er eksempler på genanvendelse, genbrug og andre måder at lukke loopet på i fremmarch. God økologi sættes mere og mere lig med god økonomi.

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

43

PROJEKT, TRANSFORMATION

Om at sætte det hele i system

jektet seks tilgange til cirkulær økonomi set fra en virksomheds synsvin-

Den måske største fortaler for den cirkulære økonomi er Ellen MacAr-

kel. Projektet inviterer produktionsvirksomheder fra de fem lande til at

thur Foundation (EMF). Det er en britisk NGO, der er oprettet med det

vælge to eller flere af de seks CØ-tilgange, hvorefter der samarbejdes

formål at fremme og formidle viden om mulighederne for at reducere

med forskerne om udvikling af nye metoder til at integrere tankegangen

strukturelt spild med henblik på at skabe mere værdi med det samme

om cirkulær økonomi i forretningsgangen. Fire af de seks tilgange (som

ressourceforbrug. EMF leger ikke blot med ord, når de anbefaler, at

i projektet kaldes for ’arbejdspakker’) følger produktets livscyklus, den

vi bevæger os væk fra den mere traditionelle ’resource efficiency’

femte følger værdiskabelsesprocessen i en virksomhed, og den sjette

tankegang til fordel for ’resource effectiveness’. De argumenterer for, at

skaber et overordnet bæredygtighedsoverblik over de initiativer, der ska-

resource efficiency er lig med ’at gøre mindre skade’ gennem minime-

bes i de andre 5 arbejdspakker. De seks cirkulær-økonomiske tilgange,

ring af ressourceforbrug, mens resource effectiveness betyder ’at gøre

som er beskrevet herunder, kan anvendes samtidig i virksomheden, eller

mere gavn’, ved at presse så meget værdi ud af de ressourcer, vi bruger

de kan iværksættes én ad gangen.

i vores produkter. Det hele sættes i system for at sikre, at ressourcerne cirkulerer så mange gange som muligt. De to begreber ligger i

Cirkulære forretningsmodeller: Hvis cirkulær økonomi skal føre til et

virkeligheden ikke særlig langt fra hinanden (og der findes jo kun ét ord,

opgør med traditionel, transaktionsbaseret produktion og salg, er det

effektivitet, på dansk!), men provokationen i den skarpe sondring er en

afgørende for fremstillingsvirksomheden at fokusere på forretningsmo-

sund påmindelse om, at vi skal skifte tankegang.

dellen. Virksomhedens strategi skal involveres i cirkulær økonomi med

Idéen om at øge både besparelser og indtjening på samme tid ved at

henblik på at identificere alternative forretningsmetoder, der passer til

skære ned på strukturelt spild kan lyde overbevisende og besnærende.

virksomhedens position i værdikæden og til eksisterende produkter og

Og mange fine eksempler, på hvordan cirkulær økonomi er opnået i

tjenester. Der skal udvikles succeshistorier i form af lovende nye forslag

en række virksomheder fra diverse industrier, sektorer og samfundet i

til værdiskabelse, der opfylder strategiske mål om cirkulær økonomi.

øvrigt, har set dagens lys de seneste 2-3 år. Men hvad kan man lære fra disse eksempler, og hvordan gør man dem efter i sit eget firma?

Udvikling af cirkulære produkter: Her er fokus på konceptualise-

Hvordan får man øje på potentialet og nye idéer hjemme i egne pro-

ring, udvikling, validering og implementering af flere ’cirkulær-parate’

duktionsprocesser? Hvordan initierer man en omstilling fra en lineær til

produkter, ved hjælp af en såkaldt produkt cirkularitetsindikator samt

en cirkulær forretningsmodel? Og måske vigtigst af alt, hvordan kan vi

cirkulære designretningslinjer til de tidlige stadier af produktudviklingen.

være sikre på, at alt, der bliver gjort cirkulært, vil lede til mere bæredyg-

Idéen er, at produktudviklere skal træne nye kompetencer for at kunne

tige løsninger i sidste ende?

træffe optimale designbeslutninger, der leder til produktion af de mest

Ønsket om at få svarene på ovenstående spørgsmål er, hvad der i

cirkulær-optimale løsninger.

øjeblikket driver en række virksomheder til at undersøge potentialet ved en omstilling fra lineær til cirkulær praksis. Som respons på denne store

Cirkulær produktdrift via digital intelligens: Hvad kan man gøre,

interesse har mange forskere, fonde og andre innovationsfremmende

når produktet er leveret til kunden? Aldrig før har der været så mange

organer (nationalt, regionalt og ikke mindst på EU-plan) aktivt støttet

teknologiske muligheder for at understøtte produktet i brugsfasen

udviklingen af viden om cirkulær økonomi i de sidste par år.

og samtidig at lære om produktets driftsperformance (såfremt der er adgang og tilladelse til at bruge driftsdata). Der findes flere og flere

Et nordisk CØ-eksempel: CIRCit-Projektet

eksempler i den etablerede industri på nye forretningsmodeller (for

Forskere spiller selvfølgelig en stor rolle i udviklingen af viden om den

eksempel ’engine health monitoring’ af skibs- eller lastbilsmotorer), som

cirkulære økonomi, herunder i forståelsen af de metoder og værktøjer,

har stor nytte af digital teknologi. Men vi er kun lige startet på rejsen

som kan bidrage til en bæredygtig overgang til en cirkulær økonomi.

hen imod intelligent og innovativ brug af digital teknologi til optimering

Et aktuelt forskningsprojekt, der fokuserer på CØ-metodeudvikling er

af produkters effektivitet i daglig drift hos kunden.

CIRCit-projektet – et nordisk projekt, der er støttet af ’Nordic Green Growth Initiative’, og som omfatter alle de fem nordiske lande.

Ledet af Danmarks Tekniske Universitet (DTU), udvikler CIRCit-pro-

Lukning af produktlivscyklus: Én ting er at designe og udvikle produkter ved hjælp af en cirkularitetsindikator og relaterede design-

FAKTA CIRCit-konsortiet består af fem partnere: DTU (DK), RISE (S), Innovation Center Island (Is), Technology Industries Finland (F) og NTNU (N).

Projektlederen for CIRCit-projektet er Professor Tim C. McAloone.

CIRCit er et nordisk forskningsprojekt, der sigter mod at øge den nordiske industris kompetencer inden for cirkulær økonomi, med henblik på at øge konkurrenceevnen på kort, mellem og lang sigt. Projektet er en del af ”Nordic Green Growth Research and Innovation Programme”, finansieret af NordForsk, Nordisk Energiforskning og Nordic Innovation.

44

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

PROJEKT, TRANSFORMATION

Figur 1: CIRCit-projektets seks tilgange til cirkulær økonomi.

retningslinjer. En helt anden problematik er, hvordan man håndterer de

Nordisk industri på forkant

komponenter, produkter og systemer, der allerede er ude på markedet?

CIRCit-projektet engagerer den nordiske industri via ovenstående seks

Virksomheder har brug for hjælp til at identificere den bedste strategi

viden-baserede tilgange til cirkulær økonomi. Projektet guider og støtter

for produkter, som har afsluttet deres første, anden, eller tredje aktive

industripartnerne gennem deres egne udviklingsforløb, og samtidig

livscyklus (skal vi ombygge, reparere, genanvende, genbruge, renovere,

bidrager partnerne til forskernes udvikling, validering og evaluering af

osv.?). Det skal udvikles for ethvert solgt produkt, baseret på viden om

nye metoder og værktøjer, som senere bliver gjort generelt tilgængelige

produkternes tekniske, markedsmæssige og bæredygtighedskarakteri-

frem mod projektets afslutning. Ud af de 15 virksomheder, som CIRCit

stika.

samarbejder med på tværs af de fem nordiske lande, har finske Konecranes arbejdet med udvikling af forretningsmodeller og bedre forståelse

Tværsektorielt samarbejde i værdikæder: Meget af det innovations-

af bæredygtighedspotentialet, og desuden undersøgt, hvordan de yder-

potentiale, der ligger i at anvende en CØ-tilgang, kan frigøres ved at

ligere kan optimere driften af deres industrikraner. En svensk producent fokusere på treenigheden af: Virksomhedens værdigrundlag (gennem in- af kaffemaskiner og tilhørende udstyr til restauranter og caféer, 3TEMP/ novative og bæredygtige forretningsmodeller); virksomhedens værdiska- PLAE2TECH, har fået øje på en lang række nye muligheder i deres syn belse (gennem bæredygtig produkt/serviceudvikling) og virksomhedens

på forretningen og desuden identificeret nye potentielle partnerskaber

leverance af værdien (ved hjælp af nye bæredygtige værdikædekonfigu-

i værdikæden. Danske Danelec Marine har udviklet business-casen for

rationer). Ved at arbejde sammen inden for - og på tværs af - værdikæ-

nye CØ-relaterede initiativer og er klar til at måle fordelene gennem

der kan virksomheder frigøre innovationspotentiale og sikre langsigtet

nye, forbedrede dataanalyser. Og den islandske producent af ben-

konkurrenceevne. Potentialer findes i skabelse af nye - og måske

proteser, Össur, kombinerer indsigten i cirkulær produktudvikling og

ukonventionelle - partnerskaber i og på tværs af værdikæder, som kan

muligheder for lukning af produktlivscyklussen til at sikre størst mulig

hjælpe producenter til at afkoble værdiskabelse fra ressourceforbrug.

ansvarlighed, når produkterne skal udfases hos kunderne.

Bæredygtigheds-screening for cirkulær økonomi: At designe forret-

deltagende virksomheders engagement fortsætter. Samtidig skabes der

ningsmodeller og produkter efter en cirkularitetsopskrift, og at frem-

nye indsigter, dybdegående metoder og nye case-historier, som alle har

stille, operere og senere ’recirkulere’ produkter inden for fuldt lukkede

til formål at føre til cirkularitet i den nordiske industri. Med metoderne

loops, er kun en del af opgaven. Spørgsmålet for alle virksomheder skal

og værktøjerne fra CIRCit-projektet og den konkrete industrielle indsigt,

også være, hvorvidt lukningen af loopet altid er den bedste idé, set fra

som skabes i det tætte samarbejde mellem industrien og forskerne, er

et forretningsmæssigt, miljømæssigt og socialt perspektiv. Der er behov

målet at skabe en trinvis udvikling i den måde, hvorpå virksomheder for-

for at støtte industrien med udvikling af indikatorer, der gør det muligt

holder sig til værdiskabelse. Den nødvendige afkobling af værdiskabelse

at vurdere den potentielle bæredygtighedseffekt af cirkulære løsnin-

fra ressourceforbrug er det mantra, der driver forskningen inden for

ger for at få en samlet vurdering af, om den foreslåede ændring bliver

cirkulær økonomi. Det er det mantra, der skal gøre det muligt for vores

bedre eller værre end den produktionsform, som virksomheden aktuelt

voksende og stadig rigere befolkning fortsat at kunne trives gennem en

arbejder med.

bedre fordeling af ressourcer og ved en forøgelse af den skabte værdi

CIRCit-projektet er kun halvvejs igennem sin egen livscyklus, og de

pr. forbrugt ressource.

Forfatter: Tim McAloone er professor i bæredygtige produkt/service-systemer ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han arbejder i tæt samarbejde med dansk og international industri i forskningsprojekter, der har til formål at skabe nye metoder og modeller til en bred vifte af produktudviklingsspørgsmål, såsom produkt/service-systemer, bæredygtig innovation og cirkulær økonomi. Han har været på DTU siden 1998 og har beskæftiget sig med forskningsemnet ”sustainable innovation” siden 1993. Han er Vice Præsident i den internationale forening for designforskning, Design Society, og har været medstifter af en håndfuld startups inden for bæredygtig innovation. I 2017 blev Tim udnævnt til Årets Underviser på DTU. EFFEKTIVITET NR. 1 2019

45

PRAKSIS-EKSEMPEL

46

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

PRAKSIS-EKSEMPEL

Cirkulær økonomi i hotelbranchen?

Thomas Bøhm Christiansen, Partner, Carve Consulting, tbc@carve.dk

Indrømmelse - jeg, forfatteren til denne artikel, har alene et normalt brugerkendskab til hotelbranchen, dels som privatperson og dels som arbejdsmæssig bruger. Når der derfor her i artiklen diskuteres bæredygtighed og cirkulær økonomi i hotelbranchen (i det følgende udvidet til ”hospitality” branchen), så er det ud fra en lægmands betragtninger, baseret på indlæg på en konference ”Responsible Hospitality Day 2018”, afholdt på Crowne Plaza i København.

Den oprindelige idé til artiklen Det er snart mange år siden, at hoteller begyndte at gøre opmærksom på, at man som kunde kunne være med til at skåne miljøet ved at genbruge håndklæder. Efter sigende var Scandic de første, der realiserede den idé. Tiltaget har bredt sig til snart sagt alle hoteller, da det jo sparer tid, materialer og energi for hotellet, og det er let for kunden at forholde sig til – og samtidig mærke, at man gør noget godt for miljøet. Tiltaget er dog ikke i sig selv et eksempel på cirkulær økonomi.

Formålet med artiklen er derfor at stille spørgsmålet: ”Er man kommet videre i bæredygtighedsdagsordenen end blot genbrug af håndklæder, og er man kommet i gang med den cirkulære økonomi”?

Ja, det bobler og syder Det meget korte svar er ja. Indtrykket er, at det ligger hotelbranchen meget på sinde at være innovativ omkring bæredygtighed, og der ses i stigende grad eksempler på bæredygtighed, som falder under begrebet ”cirkulær økonomi”. Det ses ved, at der er et stort fokus på ”story doing” frem for alene ”story telling”, alt sammen under den præmis, at det sker i en forretningsmæssig kontekst. Det udtrykkes udmærket ved, at det er BC Hospitality Group, som er arrangør af konferencen. BC Hospitality Group driver bl.a. Bella Center, Bella Sky, Merriott, Crowne Plaza og Comwell kæden.

Flere drivere bag dette fokus på bæredygtighed En vigtig katalysator for arbejdet med bæredygtig hospitality er de store virksomheders CSR-arbejde. Her indgår blandt andet en sikring af, at deres Supply Chains er ”compliant” i forhold til bl.a. FNs Global Compact og danske CSR-regler. Virksomhedernes ”forbrug” af overnatninger og møde- og konferencefacliteter bliver vurderet i et bæredygtighedslys, og det forventes, at hoteller redegør for deres bæredygtighedsarbejde, før nye leverandøraftaler kan indgås eller fornyes. Heraf opstår behovet for ”story doing” og ”beviser” for arbejdet med bæredygtighed.

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

Trends inden for ”bæredygtig hospitality” Et indlæg på konferencen lagde ud med at definere trends inden for ”bæredygtig hospitality”.

Der findes en række megatrends, som angiver retninger for udviklingen globalt. Det er bl.a. ”teknologi”, ”digitalisering” og ”bæredygtighed” som nogle af de helt centrale megatrends. Som det ofte sker, opstår der også modtrends til den etablerede forståelse, og nogle af disse er ”lokal”, ”økologi”, ”småt er godt”, ”fællesskab”, ”god tid”, ”offline” og ”anti-forbrug”.

Indlægsholderen præsenterede 10 trends inden for bæredygtig (responsible) hospitality: Zero waste, naturen har svaret, selvforsyning, cirkulær økonomi, den etiske forbruger, god tid, fællesskaber, lokal bæredygtighed, helhedsforståelse og nøjsomhed.

Disse trends skal ses i sammenhæng med, at det på globalt plan forventes, at antallet af turister vil stige fra 1,2 mia. til 1,8 mia. om året frem mod 2030. Samtidig er den samlede fødevareindustri på globalt plan ansvarlig for 30% af det globale energiforbrug og 30% af drivhusgasudledningen. Her indgår hotellerne som en ikke ubetydelig del af fødevareindustrien, og branchen er så stor, at den kan påvirke udviklingen via egne handlinger og via dens forbrug af fødevarer..

Nogle af de muligheder, der således peges på for at øge bæredygtigheden, er (jfr. virksomheden Refarmeds indlæg på konferencen): •

Reduktion/genanvendelse af madaffald og overskudsvarme i lokale madproduktioner.

•

LAR løsninger (Lokal Afledning af Regnvand), der skaber værdi for lokalområdet og forvandler vandmasse-problemer til story food på tallerken.

•

Cirkulære partnerskaber, der giver brandingværdi.

•

CSR indsats, formidlet via handling (story doing).

•

Egne in-house grøntproduktioner kan udnyttes i skræddersyede produkter og oplevelsesdesign.

•

Udnyttelse af døde m2.

Fra story telling til story doing Centralt på konferencen var et budskab om - og eksempler på - at bringe bæredygtighed fra ”story telling” til ”story doing”. Lidt karikeret betyder det at give kunderne konkrete oplevelser via konkrete handlinger, frem for at fortælle om dem på papir eller over internettet.

Et helt trivielt eksempel på det er, at man altid finder toiletpapiret bukket rundt, når man første gang kommer ind på et hotels badeværelse.

Det er et såkaldt ”bevis” for, at en service er blevet udført. På samme måde er der behov for, at virksomheder kan lave ”beviser” for deres bæredygtighedsindsatser.

Nedenfor beskriver jeg tre forskellige eksempler på story doing, som udmærket eksemplificerer mange af de aktiviteter, der lige nu sker i hospitality branchen for at øge bæredygtigheden. I alle tre tilfælde er det også pilotforsøg med den cirkulære økonomi. Alle tre eksempler har været omtalt på konferencen, men de konkrete beskrivelser er taget fra 47

PRAKSIS-EKSEMPEL

hjemmesider og kun redigeret moderat til nærværende artikel.

fisk og planter i et lukket, ikke forurenende system. Fødevarerne skal af-

Forinden kan det måske være på sin plads at beskrive begrebet

sættes lokalt, fortrinsvis til Bilka to etager under væksthuset. Gartneriet

cirkulær økonomi, her med Miljøstyrelsens ord: ”Med cirkulær øko-

forventes at levere ca. 20 tons salat og 4 tons fisk om året. Antages en

nomi åbnes mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt

kilopris på 100 kr., så bliver det til en mulig omsætning på ca. 2,4 mio.

som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i

kr. pr. år. (nærværende forfatters egne estimater og beregninger).

produktionen igen. Eller de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb”

Kilde: Refarmed (http://refarmed.dk/).

(Se: https://mst.dk/affald-jord/affald/cirkulaer-oekonomi-og-ressourceeffektivitet/om-en-cirkulaer-oekonomi/). I denne sammenhæng er den

Case 3: Closed loop recycling på Northside Festival:

cirkulære økonomi således blot én blandt mange trends for at realisere

Northside Festival (incl. Tinderbox og Haven) har taget udgangspunkt i,

ønsker og mål om bæredygtighed.

at de fleste mennesker er positivt stemt omkring genbrug. Udfordringen er imidlertid ofte, at det er ganske usynligt, hvad der sker, efter man har

Case 1: Genbrug af kaffegrums Kaffebønner er en dårligt udnyttet ressource. Når espressomaskinen har

sorteret og smidt sit affald i de forskellige containere.

I samarbejde med Down the Drain Production (en koncertarrangør)

snurret, er det reelt kun 0,2% af kaffebønnen, der er brugt, og faktisk

arbejder man på at kommunikere til festivallernes ca. 170.000 brugere,

går langt størsteparten af bønnen til spilde, på trods af at næringsind-

at det er en god idé at genbruge. Til dette formål har man udviklet et

holdet faktisk er højt i resten af bønnen. BC Hospitality Group produce-

”closed loop recycling” koncept, hvor ressourcer fra år 1 bringes tilbage til

rer årligt 38 tons kaffegrums, der håndteres som affald. Der er dermed

festivallen i år 2 som nye produkter. Helt konkret har man genbrugt ind-

et stort potentiale i at genanvende kaffegrums og skabe en cirkulær

samlede plastic ølkrus fra festivallen i 2017 til produktion af tallerkener

værdikæde, som både gavner miljøet og har økonomisk værdi.

til festivallen i 2018. Disse tallerkener løser samtidig en udfordring med

Et af de projekter, BC Hospitality Group arbejder på, med henblik på

”den manglende tredje hånd”, når man til festivaller både skal holde

genanvendelse af kaffegrums, er dyrkning af østershatte. Det høje næ-

en øl, holde en tallerken med mad og så spise maden med en gaffel:

ringsindhold i kaffegrums udgør et optimalt gromedie for østershatte,

Man kan simpelthen sætte ølkruset fast under tallerkenen, og herved

der er en lækker og sund spise, og som har mange anvendelsesmulig-

frigøres en hånd til spisning. Se eventuelt løsningen her: https://vimeo.

heder som ingrediens i måltider på BC Hospitality Groups hoteller. På

com/283537591).

årsbasis kan der produceres ca. 2,2 tons østershatte ud af det kaffegrums, der indsamles i koncernen. Med en omtrentlig købspris på 100

Kilde: Northside Festival (https://challenges.dk/da/ide/northside-festival-closed-loop-recycling-years-trash-next-years-product).

kr. pr. kilo østershatte, vil det give BC Hospitality Group en besparelse ved indkøb af netop denne vare på over 200.000 kr. (nærværende forfat-

Læringer fra cases – en ny type vertikal integration

ters egne estimater og beregninger).

Alle tre cases er gode eksempler på bæredygtighedstrenden Cirkulær

Kilde: BC Hospitality (http://responsiblehospitality.dk/responsiblehospitality/lab?Action=1&NewsId=60&M=NewsV2&PID=49).

økonomi, hvor affaldsprodukter anvendes som ressourcer til nye produkter. Der er også inspiration hentet fra andre trends, såsom Zero waste, selvforsyning, lokal bæredygtighed og helhedsforståelse.

Case 2: Zero Waste gartnerier til erhvervsbygninger

En interessant detalje ved alle tre cases er også, at der er tale om sy-

Refarmed er en lille start-up virksomhed, der udvikler zero waste og

stemer, hvor den organisation, som skaber affaldsprodukterne, selv står

bygningsintegrerede gartneriløsninger, baseret på cirkulær økonomi.

for genanvendelsen og salget af de nye produkter. Man er således gået

Udgangspunktet er, at der i store bygninger sker ressourcespild med

væk fra den traditionelle 3. parts håndtering og genbrug af affaldet, som

varme, vand og biomasse, som potentielt kan genanvendes. Det skal

normalt ses, og i stedet lavet en ny type vertikal integration. En af for-

bare ske på stedet. Refarmed har derfor udviklet lokale gartneriløsnin-

klaringerne på det er naturligvis skiftet fra story telling (”vi sender vores

ger, som udnytter de ressourcer, der ellers ville være gået til spilde.

affald til genbrug”) til story doing (”se her: Det er sådan, vi anvender af-

Herved forvandles dette spild til værdi i form af større jord-til-bord

faldet, og du kan som kunde bidrage til genbruget og bæredygtigheden

oplevelser gennem timefriske fødevarer og synlig sporbarhed. Kort sagt

ved at købe og konsumere netop disse produkter”).

”story doing” som både kan ses og smages af de kunder, der færdes i bygningen.

Det første projekt er under installation. Det er et 500 m2 gartneri på

Alle tre eksempler kommer fra hospitality branchen. Der er dog intet i disse cases, som hindrer anvendelse i andre brancher. Store koncerner kan jo reelt implementere alle tre f.eks. i deres koncernhovedsæder, hvis

en offentlig tilgængelig tagterrasse i shoppingcentret Field’s i Øresta-

man ønsker at demonstrere over for f.eks. kunder og medarbejdere, at

den. Overskudsvarme fra Bilka i bygningens stueetage vil opvarme

man arbejder med bæredygtighed og cirkulær økonomi.

væksthuset hele året, og lokalt regnvand vil forsyne en produktion af 48

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

PRAKSIS-EKSEMPEL

Mindre godt og rigtig godt. En perspektivering Konferencen gav et indblik i, at der i hospitality branchen i almindelighed - og hotelbranchen i særdeleshed - er mange, som gerne vil gøre mere inden for bæredygtighed. Der er imidlertid, set fra nærværende forfatters synspunkt, en kerneproblematik, som skal løses, før man kan gå fra at arbejde med cases på pilotplan til at få skabt resultater i stor skala, nemlig indsamling af det sorterede affald. Effektivt genbrug fordrer en høj grad af affaldssortering. Kommunerne har vist, at det er muligt, når vi ruller ind med traileren på genbrugspladsen. Her er der containere til alskens affald, og begrebet ”småt brandbart” jo blevet allemandseje.

Samme muligheder eksisterer tilsyneladende (baseret på udsagn på konferencen) ikke for hoteller og restauranter i den almindelige dagrenovation. Her mangler renovationsvognene en hel del af de affaldskategorier, som man kunne sortere i (og som man allerede i dag i nogle tilfælde sorterer i). Derved er der en del genbrugsmuligheder, som forpasses.

Det kunne være interessant, om storbykommuner kunne gøre noget her, så man på struktureret og ressourceeffektiv vis kunne gøre forskellige affaldsprodukter tilgængelige for start ups, der så kan gå videre herfra.

Man kunne sammenligne med betingelserne for digitale start ups, hvor hele infrastrukturen allerede er på plads. Man kan have sine servere i skyen og hente de nødvendige udviklingsprogrammer gratis eller til en billig leje. Således kan man fokusere på at lave lige netop den app, som mangler på markedet, og så hurtigt skalere, hvis man får succes.

Måske kan der være potentiale i at se på, hvordan man i storbyer kan bidrage til at skabe lidt bedre infrastruktur til gavn for start ups inden for bæredygtighed og navnlig den cirkulære økonomi.

Der er dog ingen tvivl om, at det er godt, at man er kommet i gang.

Men den nuværende skala rækker næppe til, at cirkulær økonomi bliver den femte industrielle revolution inden for nær fremtid. Ser man bort fra de klare klimamæssige behov, så kan det dog også være, at dette fokus på bæredygtighed og den cirkulære økonomi med de tidligere omtalte trends, omkring ”god tid”, ”lokal bæredygtighed” og ”nøjsomhed” for mange kan være en rigtig god modvægt til de drastiske ændringer i vores hverdag, som den digitale revolution medfører i form af stadigt øget hastighed, øget kundetilpasning og globale platforme og økosystemer.

Afslutning Mit indtryk fra konferencen, og for den sags skyld opholdet på Crowne Plaza, er, at hospitality branchen virkelig er kommet et godt stykke videre fra det bukkede toiletpapir og det genbrugte håndklæde, og det understreger, at der sker mange spændende ting i hotelbranchen, og at det i høj grad er en innovativ branche, som forsøger at adressere fremtidens bæredygtighedsudfordringer med innovative løsninger. En indikation på dette er måske oplevelsen af at gå gennem Danmarks andenstørste overdækkede samling af træer i det store restaurant- og loungeområde i Crowne Plaza. Kun Randers Regnskovs samling af træer er større.

Illustrationer til artiklen er venligst stillet til rådighed af BC Hospitality Group.

Forfatter: Thomas Bøhm Christiansen Thomas Bøhm Christiansen er partner i Carve Consulting, som hjælper virksomheder med at mestre samspillet mellem processer, digitalisering og mennesker. Thomas arbejder selv med Kunderejser, Lean, Process og Performance Management og interesserer sig lige nu meget for den betydning som den digitale transformation og øget samfundsansvar og regulering har/får for virksomheder og organisationers drift og kundeservice.

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

49

netværksmøder TWI Netværk DK Næste møde afholdes

skab grundlæggende stabilitet, med mennesket i centrum!

den 25.-26. april hos PostNord i Taulov

Tema: TWI hos PostNord.

Netværksleder: John Vellema, Business Through People, john@btp.dk, mobil 2922 8955.

Lean Service og Administration Næste møde afholdes

hold øje med www.effektivitet.dk

Netværksgruppen for Lean i Service og Administration dækker medlemmer fra hele landet og på tværs af brancher. Deltagerne forudsættes at have et solidt kendskab til Lean også i strategiske sammenhænge, samt at have et ønske om at udvikle og dele egen viden.

Netværksleder: Lars Lanzky Otto, Nordea, lars.otto@nordea.dk, mobil 4198 0144.

Lean Production Vest Næste møde afholdes

den 7. marts hos PostNord i Riskov

Tema: Forbedringer Efter velkomst og introduktion vil der være en præsentation af PostNord v. Jeppe Christiansen Bedst performende enhed i PostNord-logistik. Bagefter skal vi ud og observere forbedringsforslag. Til sidst er der præsentation af Scrum tilgang hos virksomheden vedrørende forbedringer.

Netværksleder: Claus Nielsen, Produktivitet.eu, cn@produktivitet.eu, mobil 2173 7680.

Lean Supply Chain Næste møde afholdes

hos FLSmidth A/S i Valby - hold øje med www.effektivitet.dk for dato

Tema: Standardisering. Efter introduktion af FLSmidth v. Kenneth Holdt Folkmann er der rundvisning og efterfølgende debat omkring standardisering.

Netværksleder: Per Albrektsen, PostNord, per.albrektsen@post.dk, mobil 2465 0114 og

Kenneth Holdt Folkmann, FLSmidth A/S, ka@flsmidth.com, mobil 4137 1544.

Operations Management Øst Næste møde afholdes

hold øje med www.effektivitet.dk

Netværksgrupen Operations Management Øst er en netværksgruppe som fokuserer på ledelse af logistikfunktionen. Interessefeltet kendetegnes ved logistik og ledelse i bred forstand. Den typiske deltager har flere års erfaring i stillinger som produktionschef, logistikchef, projektleder eller lignende, og er bosiddende indenfor rimelig køreafstand af København.

Netværksleder: Ole Torp, Valcon A/S, ot@valcon.dk, mobil 2047 9137.

Basic TWI netværk DK Næste møde afholdes

den 15.-16. maj hos Siemens Gamesa i Aalborg

Tema: TWI hos Siemens Gamesa.

Netværksleder: John Vellema, Business Through People, john@btp.dk, mobil 2922 8955.

50

EFFEKTIVITET NR. 1 2019

foreningsnyt foreningsnyt

Lean konference 2019 – Lean og Industri 4.0 Konferencen afholdes

den 24. september i Industriens Hus i København

Kom til Lean konference med Niklas Modig i Industriens Hus den 24.september Måske har du læst artiklen: ” Shall we stop the Lean whispering game?” i sidste nummer af Effektivitet, og har fået lyst til at opleve Lean guruen Niklas Modig live on stage. Det er der nu mulighed for. Dansk Industri og effektivitet.dk er nemlig gået sammen og arrangerer årets Lean konference i 2019. Her kommer Niklas Modig og taler om ”effektivitets paradokset.”

Imidlertid bliver vigtigheden af at være Lean udfordret af andre strømninger og løsninger, navnlig Industri 4.0, men også nye måder at udvikle produkter på, f.eks. ved Lean start up metoden, og den stadigt vigtigere bæredygtighedsdagsorden betyder, at Lean skal ses i et endnu bredere perspektiv end hidtil, og vante løsninger måske tilpasses. Så Lean og Industri 4.0 er for dig, som: •

Arbejder med eller har ansvar for at forbedre virksomhedens produktion eller administration, og som

•

skal forholde sig til de mange nye begreber, som på forskellig vis sætter nye krav til virksomheden.

Du møder nogle af Danmarks dygtigste inden for Lean, Industri 4.0, Lean Start up og Bæredygtighed, og vi blander etablerede virksomheder, med konsulenter og repræsentanter fra universitetsverdenen, fordi vi mener, at forskellighed er en styrke.

Vi hos Dansk Industri og effektivitet.dk har sat os det mål, at du som deltager får reflekteret over Lean i din virksomhed, og hvordan nyere krav og forventninger kan hænge sammen med en fortsat brug af Lean.

Der vil både være fælles oplæg i konferencesalen, workshop som kører i parallelle spor og mulighed for networking blandt de mange udstillere, som kan inspirere dig til netop din Lean rejse.

Den årlige danske TWI & Toyota KATA konference Konferencen afholdes

den 20. november hos Foss i Hillerød

”Vi har haft svært ved at gøre Lean til den lærende organisation, det synes jeg, at TWI hjælper os med,” udtalte Ole Rasmussen, Plant Director hos Grundfos på sidste års konference, hvor han var indlægsholder.

TWI og Toyota KATA konferencen er lederskabskonferencen i Lean. Fokus er på at gå i dybden med, hvad der reelt skal til for at lykkes med langsigtet Lean. Det handler om at skabe den lærende og dynamiske organisation.

3 grunde til, at du ikke må gå glip af årets danske TWI og Toyota KATA konference: 1.

Konferencen er case-baseret. Det betyder, at vi inviterer virksomheder og organisationer, der aktiv arbejder med TWI og Toyota KATA til at fortælle åbent og ærligt om deres succeser, læringer, udfordringer, hvorfor de gik i gang, og hvordan det samarbejder med deres forretningstiltag.

2.

Oplev TWI og Toyota KATA-programmerne igennem praktiske øvelser. Det er deltagere fra virksomheder, der systematisk anvender programmerne eller de dygtigste eksperter, som står for de praktiske øvelser. Alle, der fremviser disse øvelser, har én ting til fælles: De er certificeret i TWIog/eller Toyota KATA-programmerne.

3.

Et unikt konferencemiljø hos en værtsvirksomhed, hvor fokus er på at skabe og videreudvikle netværk med de andre deltagere og indlægsholdere. Dette fokus giver dig et professionelt netværk, der vil vare ved langt efter konferencen.

Kan du få gavn af konferencen og disse programmer?

Garanteret! Der har igennem årene været mange forskellige deltagere: Ledere, medarbejdere og konsulenter fra kommuner og banker. Produktionsvirksomheder, logistikvirksomheder og sygehusvæsenet. Og konferencen vil også være noget for dig!

Dette er den 7. konference, som vi holder i samarbejde med Business Through People ApS, der er Global TWI Institut-partner i Skandinavien.

Vi ses på den danske TWI og Toyota KATA konference - Læs mere og tilmeld dig på www.twikatakonference.dk EFFEKTIVITET NR. 1 2019

51

AKTIVITETER

DATO EMNE Sted 7. marts

Netværksmøde Lean Produktion Vest

PostNord, Risskov

25. marts

Generalforsamling, effektivitet.dk

Optillon, København S

25.-26. april

Netværksmøde TWI Netværk DK

PostNord, Taulov

15.-16. maj

Netværksmøde Basic TWI Netværk DK

Siemens Gamesa, Aalborg

19. juni

Den Danske Supply Chain Konference

Messe C, Fredericia

24. september

Lean Konference Industriens Hus, København

20. november

TWI & Toyota KATA Konference

Foss, Hillerød

Bliv medlem

Som medlem får du adgang til effektivitet.dk’s åbne arrangementer, kurser og uddannelser med medlemsrabat, og tilsendt medlemsmagasinet Effektivitet. Du kan blive medlem på følgende måder:

PERSONLIGT medlemskab Årligt kontingent kr. 1.850,- ekskl. moms.

FIRMAmedlemskab Årligt kontingent kr. 5.450,- ekskl. moms. Et firmamedlemskab gælder for alle firmaets medarbejdere. Firmaet får tilsendt medlemsmagasinet Effektivitet efter behov (dog højst 10 stk.). Profilering af virksomheden med et direkte link fra effektivitet.dk’s hjemmeside.

NETVÆRKSmedlemskab Årligt kontingent kr. 4.850,- ekskl. moms (inkl. et personligt medlemskab af foreningen). Møder i netværksgrupperne er åbne, uformelle men meget konkrete. Meningen er at give de enkelte medlemmer større viden, bedre værktøjer og ny inspiration til at løse både generelle og specifikke opgaver i virksomheden.

PRØVEmedlemskab Vi tilbyder et gratis prøvemedlemsskab, hvor du i et kvartal kan deltage i arrangementer og modtage vores medlemsblad.

STUDIEmedlemskab Vi tilbyder gratis studiemedlemskab, hvor du får tilsendt vores nyhedsbreve samt medlemsmagasinet Effektivitet elektronisk.