Effektivitet nr 3, 2016 teknologiske muligheder by effektivitet.dk

Oktober 2016 nr. 03

TEKNOLOGISKE MULIGHEDER 3D print hos General Electric og mange SMVâ&#x20AC;&#x2122;er TWI hos Foss Analytics og hos Vestas Blades Universal Robots producerer robotter Satellitter og Droner i Arktis

Leder Leder Nye teknologiske muligheder Teknologi er svaret, hvad var spørgsmålet? skrev Cedric Price i 1965. Siden da er der kommet et væld at nye teknologier og nye muligheder. Selvfølgelig bliver vi fascineret, af alt det man kan med de mange nye teknologier. Men ud over fokus på teknologien som objekt og den umiddelbare teknologibegejstring er det vigtigt, at være bevidst om hvilken effekt teknologierne får i samspillet med mennesker og de processer, vi har designet, og hvordan produktion, forretning, samfundsudvikling og vore personlige liv berøres. I dette nummer af Effektivitet bringer vi artikler, der præsenterer et udpluk af de nye teknologier, der ofte refereres til under paraplyen Industri 4.0 og i forbindelse med

digitalisering, herunder IoT = Internet of Things (når fysiske ting forbindes digitalt) og AI = Autonome systemer som fx robotter og

BESTYRELSE

NETVÆRKSGRUPPER

3D print.

Formand Country Manager Lars Villads Krogh, Optilon AB

Lean Service & Administration Senior forretningsanalytiker Lars Lanzky Otto, Nordea | Rubicon

Næstformand Partner Jan Lythcke-Jørgensen, Implement Consulting Group

Lean Øst TWI Facilitator Per Albrektsen, PostNord Danmark Kbh. Pakkeprod.

Redaktør Chefkonsulent Ph.d. Merete Nørby, MADE

SCM Øst Supply Chain Dev. Manager Tine Bjorn-Andersen, DuPont ApS

Kasserer Director, Global Supply Chain Gustaf Høskuldsson, Widex

Lean Production Vest Chef Lean Konsulent Kry Herholdt, Teknologisk Institut

Operational Excel. consultant Thomas Thorsted, Implement Consulting Group

Operations Mgmt. Øst Management Consultant Ole Torp, Valcon A/S

Vi giver et indblik i, hvordan de teknologiske muligheder anvendes i forskellige brancher og beretter om: 3D print af prototyper, reservedele og høreapparater, dataopsamling inden for transport og logisk, Internet registrering af DNA data, blockchain teknologien bag bit-coins og MobilePay, samt satellitter og droner som kernen i en infrastruktur, der giver nye muligheder i Arktis. Næsten overalt ser man disruption, altså brydning i de vante processer og forretningsgange med store optimerings og innovationspotentialer. Men for at kunne opnå de eftertragtede gevinster i tid, præcision og individuel tilpasning kræves samtidig en indsats overfor udfordringer som bl.a. sikkerhed, standarder og medarbejdertræning. Det kræver mod, mental accept og balanceret teknologi/menneske forståelse at få optimalt udbytte af de teknologiske muligheder. God læselyst Merete Nørby Redaktør

Head of Operation Jacob Manori, PostNord Logistics Professor SCM Britta Gammelgaard, CBS Lean Partner Lars P. Jensen, HOFOR A/S Management Consultant Kasper Rasmussen, PA Consulting Group

TWI Netværk DK Direktør John Vellema, Business Through People

KURSER

Lean Partner Lars P. Jensen, HOFOR A/S Management Consultant Kasper Rasmussen, PA Consulting Group Direktør John Vellema, Business Through People Situation Manager Caspar Miller, JN Data Country Manager Lars Villads Krogh, Optilon AB

INDHOLD REDAKTIONSUDVALG

UDGIVET AF EFFEKTIVITET.DK

Redaktør Chefkonsulent Ph.d. Merete Nørby, MADE Mnorby@made.dk

Sekretariat, redaktion og annoncesalg: Stine Høegh stine@effektivitet.dk

Med-redaktør Konsulent Kurt Ottesen, KSO Innovation mail@ksoinnovation.com

effektivitet.dk Slotsbryggen 14 4800 Nykøbing Falster www.effektivitet.dk Tlf.: 7022 0004 info@effektivitet.dk

Management Consultant Kasper Rasmussen, PA Consulting Group kasper.rasmussen@paconsulting.com

Årligt kontingent: Firma: Kr. 5.450,- ex. moms Person: Kr. 1.850,- ex. moms Studerende: Gratis

Associate Professor, Ph. d. Niels Gorm Malý Rytter, Aalborg Universitet i9nr@m-tech.aau.dk

ISSN 0903-2266 Tryk: KLS PurePrint A/S

Situation Manager Caspar Miller, JN Data cmr@jndata.dk Lean Partner Lars P. Jensen, HOFOR A/S lar@hofor.dk

Yderligere kontaktoplysninger på www.effektivitet.dk

4 8 12 14

ROBOTTER OG MENNESKER SAMARBEJDER På Universal Robots produceres små fleksible robotter, som mennesker kan arbejde tæt sammen med uden afgrænsning og til en relativt lav anskaffelsespris. Det giver også små og mellemstore virksomheder mulighed for automatiseret, men samtidig fleksibel produktion i små serier. FREMTIDEN ER HER, MEN UDNYTTES KUN BEGRÆNSET Ved at udnytte hulrum og lette materialer gør 3D print det muligt fx at fremstille dele med stærkt reduceret vægt, og reservedele kan produceres præcis når og hvor, de skal bruges. Læs også om udfordringerne med fx størrelse og driftssikkerhed. IOT SÆTTER STRØM TIL TINGENE Internet of things muliggør kommunikation mellem alle maskiner, produkter og transportenheder. Det giver både logistik- og økonomibesparelser hos PostNord og hos Pack and Sea, når de vhja Lyngsies Systemer udnytter IoT teknologierne. INTERNET OVER DNA HJÆLPER LÆGEVIDENSKABEN Med den banebrydende opfindelse, Internet of DNA, kan lægerne nu sende DNA-oplysninger om en sjælden sygdom ud på Internettet og få svar på, om der findes andre med samme lidelse og dermed øge muligheden for helbredelse.

SATELLITTER OG DRONER I ARKTIS En rumbaseret infrastruktur bliver stadig billigere og vil både styrke kommunikationsmulighederne i Arktis og muliggøre en bedre tilgængelighed af ressourcer. Vejprognoser, skibsnavigation, mobiltelefoni vil gavne bredt inden for transport, handel, turisme mv.

20 23 34

DISRUPTIVE TECHNOLOGY Mange forretningsstrategier udvikles omkring en ny banebrydende teknologi. Artiklen giver indblik i komplekse udfordringer og et bud på hvordan, man kan inkludere teknologiens fulde omfang og sikre optimal udnyttelse. (På engelsk). DET SIDSTE DIGITALISERINGSTOG ER IKKE KØRT ENDNU Serverrum med dyre kølesystemer og brandsikringer, samt en organisation til at sørge for vedligehold af hardware og software med diverse backup rutiner minimeres eller vil helt forsvinde, udtalte Microsoft bl.a. på konferencen: Fremtidens digitale produktion og ”Industri 4.0”. BLOCK CHAIN TEKNOLOGI BAG SMART BETALING Først kom krypto-valutaen bitcoins på markedet, senere fulgte MobilePay. Begge baseres på Blockchain teknologi, der vil kunne anvendes til mange flere formål som smarte kontrakter bag forsikringer og lån.

ROBOTTER

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

ROBOTTER

Medle m Univer smøde hos sal den 6. Robots ma Se me re på s rts! ide 43.

Samarbejdsrobotterne kommer Lars Lean, HOFOR, LarsLeanInspire@outlook.com

Universal Robots fremstiller en ny generation af robotter, som er billigere og lettere at bruge. En relativt lav anskaffelsespris, et 3. parts marked for robottilbehør, mulighed for hurtig omstilling og enkel programmering giver små og mellemstore virksomheder større mulighed for automatiseret, men samtidig fleksibel produktion i små serier med de små, 6-aksede robotter. Esben Østergaard, som er robotudvikler, medstifter og teknologidirektør

Fakta

hos Universal Robots, viser mig rundt på fabrikken i Odense. Esben

UR3, UR5 og UR10 fra Universal Robots er alle tre små,

Østergaard, som også er bestyrelsesmedlem i MADE Manufacturing Academy of Denmark, giver et bud på en ny industriel revolution, som indebærer mere lokal produktion til hjemmemarkederne.

Robotter monterer nye robotter Hallen er stor. Her summer af liv. Robotliv. I et harmonisk samarbejde bygger robotter og mennesker nye robotter. Bag ved robotmontagen tester robotter sig selv af. Det er som i et fitnesscenter, hvor det er menneskelige muskler, der udfordres. Esben Østergård spørger, om jeg vil prøve at løfte en 10kg plade, en plade magen til den, nogle af robotterne jonglerer rundt med. Pladen føles meget tung. Jeg overraskes over den kraft og den gentagne nøjagtighed, robotten slynger pladen rundt i luften med. Det er imponerende. Der er trods alt tale om meget små og tilsyneladende spinkle robotter. Esben Østergård forklarer, at en del af hemmeligheden er de ganske særlige gear med stor udveksling og mange tandhjulstænder i samtidigt indgreb, som er indbygget i robotarmene. Dette er er med til at skabe robottens styrke, præcision og gentagelsesnøjagtighed. Helt bagerst i hallen er det som om, robotterne danser pardans. To og to er de sat sammen. Det ser ud til, at de øver sig i at danse en hurtig, repeterbar og meget udfordrende dans. Det er robotternes sidste test, inden de bliver sat ud i det virkelige liv og indgår i samarbejder

letvægts, 6-aksede robotter. Robotterne er bygget til at interagere med mennesker. Det kan lade sig gøre, fordi robotterne ikke kræver sikkerhedsafskærmning, da de er sikkerhedsgodkendt af TÜV som collaborative robotter (samarbejdende robotter). En forholdsmæssig lav pris, enkel programmering og robotternes størrelse har skabt et marked i Europa og Asien for Universal Robots blandt mindre og mellemstore virksomheder i flere forskellige brancher. Det er primært danske underleverandører, som producerer delene til de tre robottyper, men robotterne monteres og testes af Universal Robots i Odense. Letvægtsrobot-idéen opstod i 2003 i et samarbejde mellem Esben Østergaard, Kristian Kassow og Kasper Støy. De starter Universal Robots i lokaler på Syddansk Universitet i 2005. I 2008 investerer Vækstfonden i Universal Robots. I 2015 sælger de Universal Robots til den amerikanske virksomhed Teradyne.

med mennesker fra hele verden i forskellige brancher. Nogle af robotterne vil indgå i en såkaldt dual installation og fortsætte deres pardans. Esben Østergaard fortæller, at om aftenen, når lyset slukkes, og roEFFEKTIVITET NR. 3 2016

ROBOTTER

botterne fortsætter med at teste sig selv, så opstår der en særlig stem-

vores robotter, at operatøren selv kan indstille robotten. Det giver

ning fra lyset i robotternes betjeningspanel. Det kan jeg nemt forestille

medejerskab.”

mig. Jeg kommer til at tænke over paradokset i, at robotterne dels virker

Det leder os frem til træningscenteret. Her er en robotopstilling, man

lidt menneskelige i deres bevægelser, dels virker lidt overmenneskelige,

kan øve sig på. UR3, UR5 og UR10 er alle collaborative robotter. Det

da de fortsætter uden pauser døgnet rundt.

betyder, at de er sikkerhedsgodkendt af TÜV til at arbejde uden sikker-

I hallen er der robotmontage i tre produktionslinjer. Der er de helt

hedsafskærmning. Derfor er der heller ingen afskærmning på opstillin-

små UR3 robotter, som er dem, der kan klare 3kg opgaver. Så er der

gen i træningscenteret.

UR5 robotterne, der kan klare 5kg opgaver. Og så er der de største

Her trænes Universal Robots forhandlere. Dem er der ca. 300 af fordelt

UR10, som er dem, der kan klare 10kg opgaverne. Så i princippet leverer

rundt om i verden. Forhandlerne kan efterfølgende træne kundernes

Universal Robots blot tre produkter, der er robotter i tre forskellige stør-

operatører og andre teknikere i at stille op, og i at programmere robot-

relser. Den eneste forskel, der kan være på en robotleverance, er faktisk

terne ude hos kunderne.

manualen, som findes på forskellige sprog.

Esben Østergaard viser mig, hvor enkelt det er at programmere robot-

Universal Robots får ikke selv noget ud af de væsentlige fordele, deres

ten på betjeningsenheden, der minder om en iPAD. Betjeningsenhe-

egne robotter har – nemlig at de er hurtige og nemme at stille på. Hos

dens brugerinterface er virkelig ”Apple intuitivt”. Samtidig er styringen

Universal Robots monteres de samme tre robottyper igen og igen.

opbygget på en sådan måde, at den for eksempel kan styre hastighe-

Til det siger Esben Østergaard: ”Vi anvender vores egne robotter til robotmontage. Ikke fordi vi selv har mange opstillinger, men fordi vi

den på et transportbånd, leveret af en tredje part. Esben Østergaard viser, hvor enkelt det er at progamere robotten og

skaber flow i produktionen. Vi fjerner ensidigt gentaget arbejde fra vores

fremhæver betydningen af, at det er nemt at arbejde med robotten og

medarbejdere, og vi sikrer en 100% ensartet og høj montagekvalitet. For

robotinterfacet. Han siger: ”Det er medarbejderen ved maskinen, der

eksempel bliver montageskruer altid skruet i med det samme korrekte

ved helt præcist hvordan, for eksempel en limfuge skal ligge. Derfor

moment. Vi anvender udelukkende vores robotter til at montere nye

skal han også selv kunne ændre i robottens indstillinger. Derved sikres

robotter, fordi robotmontage giver mening for os.”

en god kvalitet, og samtidig opnår virksomheden, at operatøren får medejerskab til produktionen”.

Operatørens medejerskab

Det giver god mening, for når robotterne er så enkle at betjene, at

Her er hvidmalet, rart og rent overalt på fabrikken, og man kan ikke

medarbejderen ved robotopstillingen selv laver omstillinger og justerin-

undgå at bemærke de forskellige statements, der står skrevet med

ger, bliver robotterne billigere og lettere at bruge. Traditionelt set har

samme sorte skrifttype på de hvide vægge, på strategiske steder.

robotterne været isoleret fra medarbejderne af sikkerhedshensyn.

Her kan man blandt andet læse: ”We put control of factory automation back into the hands of operators”. Esben Østergaard forklarer: ”Det skal være så nemt at arbejde med

Dating service med Universal Robots+ Android brugere har glæde af APPs leveret via Google Play. Her er det

Fakta En UR3 robot, som kan håndtere 3kg koster ca. 120.000 kr., en UR5 robot, som kan håndtere 5kg koster ca.170.000 kr., mens en UR10 robot, som kan håndtere 10kg koster ca. 220.000 kr. Og et kursus hvor man lære at betjene en UR robot koster ca. 3.500 kr. Kilde: Bila (Universal Robots forhandler). Plastikvirksomheden Talbot Technologies, som ligger i New Zealand har en installation, der bl.a. indeholder to UR10 robotter. Installationen har haft en tilbagebetalingstid på 12 måneder. Universal Robots har flere eksempler på installationer med kort tilbagebetalingsid. Gentagelsesnøjagtigheden for en UR robot er +/- 0,1 mm. Kilde Universal Robots. Robotterne har overvågning af otte sikkerhedsfunktioner, nemlig overvågning af leddenes position og hastighed, TCP-position, retning, hastighed, kraft og robottens impuls og styrke. Desuden kan man programmere robotten til at køre i ‘reduceret tilstand’ i områder, hvor der er mennesker, og i almindelig tilstand, når den opererer eksempelvis inde i en CNC-maskine. Derfor har alle robotterne opnået godkendelse af TÜV Nord, det tyske sikkerhedsinstitut. Kilde: Ugebladet Ingeniøren 24. okt 2014.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

ROBOTTER

We put control of factory automation back into the hands of operators Statement malet på væggene i fabrikken hos Universal Robots

ofte en 3. part, der udbyder et stykke software, som du kan downloade og installere på din Smart Phone, og som dækker dit specifikke behov. På samme måde vil Universal Robots brugere som noget nyt få

nen lokalt i egen virksomhed. En lav tilbagebetalingstid på en robotinstallation kan ifølge Esben Østergaard bidrage til, at gevinsten ved en outsourcet produktion i for-

glæde af 3. parts løsninger via Universal Robots+. Universal Robot+ er

hold til en lokal produktion bliver mindre. Det betyder, at de prisbillige

en integreret del af Universal Robots eget website.

robotter til en vis grad fjerner incitamentet for at bevare produktionen i

Esben Østergaad fortæller om et enkelt og prisbilligt produkt på

lavtlønslande, fordi robotterne får den lokale produktivitet til at stige.

Universal Robot+, udviklet af softwarefirmaet Airgate på Amager. Pro-

Lokal collaborativ robotproduktion har også andre fordele i forhold

duktet forbindes til din robotinstallation. Overskridelse af en defineret

til outsourcet produktion til lavtlønslande. Det er de fordele, der også

grænse vil udløse en alarm fra et modem i form af en SMS, som sen-

arbejdes med inden for Lean Management, nemlig at fokusere på små

des til robottens operatør. Det kan for eksempel være en meddelelse:

serier, hurtig omstilling og hurtige, komplette leverancer til aftalt tid og

”Om lidt løber robotten tør for emner”, som hjælper til at undgå tab af

uden spild. Så her går Lean og lokal collaborativ robotproduktion hånd i

produktionstid.

hånd. Samtidig får masseproduktion og stordriftsfordele stadig mindre

En anden leverandør kan levere en ”regnjakke” tilpasset de enkelte UR robotter. Denne anvendes i fugtige miljøer.

betydning. Det var ellers nogen af de vigtige elementer i Henry Fords industrielle revolution.

Ved at markedsføre alle disse produkter på Universal Robots+ skaber

Inden for robot og automation findes der i dag omkring 80 virksomhe-

Universal Robots et netværk og en merværdi blandt virksomhedens

der med ca. 2.200 medarbejdere på Fyn. Nogle af disse virksomheder

kunder og 3. parts virksomheder. ”Man kan sige, at Universal Robots+

er lokale underleverandører til Universal Robots. Udviklingen inden for

er vores dating site”, smiler Esben Østergaard. Som kunde hos Uni-

robot og automation understøttes samtidig af Syddansk Universitet,

versal Robots har du nu ikke blot adgang til 3 forskellige UR standard

hvor også Universal Robots har sine rødder. Samarbejdet mellem er-

robotter, men en masse forskelligt tilbehør, som du kan vælge imellem.

hvervslivet og Syddansk Universitet, som førte til det, der kaldes for den

Og hvis du selv udvikler noget udstyr til din UR robot, har du mulighed

fynske robotklynge, er beskrevet af Carsten Steno i bogen: ”En klynge,

for at udbyde udstyret til andre.

der virker - Universal Robots og det fynske robotmiljø 1986-2016”. Her kan man komme tættere på betydningen af lokal produktudvikling og

En ny industriel revolution

produktion.

Mange virksomheder har outsourcet produktionen til lande med lavere

Esben Østergaard slutter af med: ”Noget af det, der er sindssygt

lønninger. Det har kompliceret virksomhedernes forsyningskæder, og i

vigtigt, og helt unikt for dansk arbejdspladskultur er, at en direktør kan

nogen grad gjort dem mere sårbare.

snakke direkte med en CNC operatør. Det giver os nogle særlige fordele

Virksomhedens forsyningskæder kan forenkles, hvis flere virksomheder går tilbage til mere lokal produktion i et tæt samarbejde, som enten

i Danmark. Vi har en chance i den næste industrielle revolution netop på grund af vores kultur”.

kan være med en virksomhed lige rundt om hjørnet eller med produktio-

Esben H. Østergaard Esben H. Østergaard er Chief Technology Officer hos Universal Robots. Esben H. Østergaard er ansvarlig for at videreudvikle de eksisterende UR-robotter samt at udvikle nye produkter. Han har en Ph.D. inden for robotteknologi. Esben H. Østergaard er en af opfinderne af UR-robotterne. I løbet af årene fra 2001-2005 skabte han som forsker og adjunkt inden for robotteknologi og brugergrænseflader på Syddansk Universitet grundlaget for genopfindelsen af industrirobotten. Derfor grundlagde han Universal Robots i 2005 sammen med to af sine forskningskollegaer. Universal Robots har taget ca. 30 patenter på teknologien for robotten. Ud over sit arbejde som CTO deltager Esben H. Østergaard i nationale forskningsprojekter og han er også ekstern censor ved adskillige universiteter i Danmark.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

3D PRINT

Foto: Emerging Objects

”The future is already here – it’s just not evenly distributed”. William Gibson

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

3D PRINT

Fremtiden er her allerede, men den udnyttes endnu kun i begrænset omfang Ivar Moltke, Create.dk, Ivar@create.dk

3D print er her allerede

en workshop med brugerne den ene formiddag, designe ændringerne i

Der forventes solgt omkring en halv million 3D printere i 2016, og salget løbet af eftermiddagen, printe i løbet af natten og have en ny protoype klar næste dag. Brugerne kan få produkterne med hjem og teste dem fordobles hvert år. Der 3D printes mere end 10 millioner høreapparater, millioner af tandkroner, hundredetusindvis af knogleimplantater,

af i deres daglige brugssituation. De kan så komme tilbage og pege på

millioner af smykker og tusindvis af dyser til flymotorer og støbeforme

forbedringsmuligheder, som dagen efter kan testes af. Tilsvarende kan

til industrien. Alene i 2016 er der introduceret 3D printere, som øger

produkterne testes af teknisk og gennem daglige iterationer udvikles til

hastigheden med en faktor 100 for plastik og en faktor 10 for metalprint.

en imponerende kvalitet på få uger.

Så fremtiden er her allerede, og udviklingen går stærkt.

Støbeforme Pris og omkostninger begrænser anvendelsen

Støbeformen er et kendt værktøj i den industrielle produktion. Støbe-

De brancher, som bruger 3D print, fremstiller typisk noget småt med en forme kan fremstilles meget hurtigere og mere præcist med 3D printer. 3D printede støbeforme er en yderst effektiv mellemfase mellem 3D høj kilopris. Småt fordi de fleste printere kun kan rumme noget, der er mindre end 30 x 30 x 30 cm, og høj kilopris fordi materialer til 3D print

printede prototyper og additiv manufacturing. 3D printede støbeforme

koster 650 kr./kg i plastprinteren og op til 3900 kr/kg i titanium-metal-

og facadelementer kan sættes sammen og muliggøre produktion af

printere. Oven i materialeprisen kommer så afskrivning af 3D printerens objekter, der er større end printeren, f.eks. skibe og huse. pris, som for professionelle printere ligger fra en halv million kr. og opefter. Desuden skal man regne med en ikke ubetydelig efterbearbejdning

Kropstilpassede produkter

af det printede i form af at fjerne støtteplader, støttestrukturer, pulver,

Jo mere produkter har med vores krop at gøre, jo mere glæde har vi af,

væske og slibning/sandblæsning af overflader. Hvis man køber 3D print

at de passer lige præcis til os. Det er oplagt, at tandkroner skal passe

hos et firma, der lever af at 3D printe, er prisen op til 10 gange højere

på tiendele mm. Høreapparater skal passe ind i øregangen for at slutte

end materialeprisen.

tæt lydmæssigt og sidde, uden at det mærkes. Knogleimplantater skal passe, så vores led virker optimalt. De næste produkter, der både er

Implementering af 3D print

små og dyre pr. kg, er briller, som designmæssigt kan tilpasses præcist

Lidt forenklet kan man se en implementeringsproces, hvor 3D print først til vores ansigt, og personlige smykker, der passer til vores farver og former. Der fremstilles også et stort antal værktøjer til industrielle procesbruges til prototyper, hvor det er billigere end håndlavede modeller, så til støbeforme hvor det er billigere end fræsede forme og til sidst til

ser, som er tilpasset fabriksarbejderens hænder og højde, så de støtter

egentlig additiv manufacturing, dvs. produktion direkte på 3D printer.

processen og mindsker belastningerne af kroppen. De første producenter er også ved at fremkomme med sko, der passer til folks fødder,

Prototyper fra dag til dag

knyster og vægt. De vil optimalt kunne understøtte gang, bevægelse

3D print er et fantastisk prototypeværktøj, som åbner nye muligheder

og sport med den helt rigtige fjedring, som passer til knogler, sener og

for dialog med brugerne. Det er muligt at 3D printe fuldt funktionelle

muskler i hver af dine fødder.

produkter med bevægelige funktioner i en kombination af hårde, bløde, farvede og glasagtigt gennemsigtige materialer på en printer i én

Produkter med stor effekt

proces. Hvis objekterne er i håndholdt størrelse, er det muligt at holde

En af de unikke ting ved 3D print er, at det er nemt at fremstille hulrum.

Hvad er 3D print? Når du printer en tegning ud på et papir, ses den som sorte streger, kurver og punkter. 3D printeren ”limer” eller ”størkner” et materiale der, hvor det ”sorte” er. Den lægger så lag på lag oven på hinanden, og de ofte tusindvis af lag bliver efterhånden til et produkt. Den printer med plastik eller metal. Termoplastiske materialer varmes op, til de smelter i dysen eller ved laserlys og størkner på printet. Fotoplastiske materialer er flydende og størkner ved UV lys. Metal smeltes med laser, høj spænding (svejsning) eller i en plasma flamme og størkner på printet. Hver af disse metoder har fordele, ulemper, forskellige anvendelsesområder og forskellige priser.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

INDUSTRI 3D PRINT 4.0

General Electric brændstofdyse til

Temperaturforskelle giver problemer

Airbus 320 neo og Boeing 737 Max

Metal 3D printere varmer metallet op, til det smelter sammen.

Den nye brændstofdyse er fremstillet ved hjælp af en direkte

men det krymper, når 3D printet køler ned bagefter. Hvis objektet

Målene passer altså eksakt, når 3D printet er 1000 grader varmt,

metal laser sintring 3D-print proces. Dysen er 25 % lettere, og

er tilstrækkelig stort, lægges de nye varme lag ovenpå allerede

fem gange stærkere og antallet af komponenter er reduceret fra

afkølede og krympede lag. Når det nye lag så køler ned, intro-

20 til én, sammenlignet med traditionelt fremstillede dyser. Der

duceres spændinger i materialet, fordi det varme lag krymper,

er 38 dyser i alt i de to motorer, og hver motor sparer ca. 25.000

og det nedkølede lag allerede er krympet og derfor ikke krymper

kr. brændstof årligt.

mere. Jo flere lag og jo langsommere proces desto værre bliver problemet. Disse problemer findes også i hobbyprintere og laser plastik printere. Problemet findes derimod ikke 3D printere, som hærder flydende plastik med UV lys.

Foto: Emerging Objects

Det giver nogle muligheder for f.eks. at bruge stål med hulrum i stedet

der kan produceres 1000 gram i timen. Jo grovere print man kan nøjes

for aluminium eller for at bruge aluminium med masser af hulrum for at

med, jo hurtigere går processen. Men grove print fører til efterbearbejd-

spare vægt. Vægtbesparelser er noget især flyindustrien og rumfartsin-

ning i form af slibning og spartling.

dustrien går voldsomt op i. Et kg ekstra vægt koster tusinder af kroner

Tempoet kan også øges ved at sætte mange dyser ved siden af hin-

om året til ekstra brændstof i et fly. Også i biltrafikken kan der spares

anden i hele printets bredde. Dermed reduceres printprocessen fra 3D

betydelige summer ved vægtreduktioner på bilkonstruktionerne.

til 2D, og den kan køre meget hurtigere. Sand-printere kan komme helt

General Electrics dyser til jetmotorer sparer vægt og øger samtidig

op på 200.000 cm3 i timen i 0,3 mm tykkelse ved hjælp af tusindvis af

virkningsgraden. Et mellemdistancefly som A320 neo eller Boeing 737

dyser.

max bruger for 50 millioner kr. brændstof om året. Brændstofdyserne er 3D printet, så de bliver kølet af det kolde jetbrændstof, og det muliggør

Teknologiske gennembrud

en forøgelse af temperaturen i jetmotorens forbrændingskammer. Hø-

CLIP teknologien er et gennembrud, fordi den reducerer printprocessen

jere temperatur betyder højere virkningsgrad. Det sparer i dette tilfælde

yderligere fra 2D til 1D ved at printe hele laget samtidig. Den teknologi,

kun nogle få procent på brændstof forbruget, men det bliver alligevel

vi kender fra computerprojektorer, kan vise 25 billeder i sekundet ved

til en million kroner om året. Og så betyder det jo ikke så meget, hvad

hjælp af en DLP-chip, som tænder og slukker i UHD format for 8,8

dysen koster at 3D printe.

milllioner pixel. Hvis man printer med 0,3 mm nøjagtighed, vil den øvre grænse for denne teknologi være, at man printer i 130 x 65 cm format

Hurtigere end håndværkere, men langsommere end industriproduktion

og en lodret hastighed på 45 cm i minuttet. Det er næsten 22 millioner

3D printere er hurtigere end håndværkere, men meget meget langsom-

onskapacitet. Google, Autodesk og Ford har investeret over en milliard

mere end industriprocesser. De relativt billige plastikprintere producerer

kroner i denne teknologi, som lige er kommet på markedet i en meget

ca. 10 gram eller 10 cm3 3D print i timen, når de bygger lag i 0,3 mm

mindre udgave i form af produktet www.carbon3d.com. Ved en hærd-

tykkelse gennem en 0,3 mm dyse. Hvis dysens størrelse øges 10 gange,

ningsproces kan disse 3D print også opnå en styrke og hårdhed som de

øges lagtykkelsen også 10 gange, mens tværsnittet øges 100 gange, så

bedste plastmaterialer.

cm3 i timen eller 22 tons i timen. Så er vi oppe i industriel produkti-

Widex CAMISHA Widex CAMISHA (Computer Aided Manufacturing of Individual Shells for Hearing Aids) er en avanceret fremstillingsmetode af individuelle skaller til høreapparater og ørepropper. Widex vandt den prestigefyldte European Inventor Award i 2012 for CAMISHA teknologien. CAMISHA anvender laser-teknologi til at scanne aftrykkene af klientens ører og anvender disse data til at skabe en 3D model. Modellen bliver derefter brugt til fremstilling af skaller og ørepropper, der passer klientens øregang perfekt. Fordelene er:

•

Skaller til høreapparater passer perfekt fra start.

•

Skallerne kan blive mindre og mere diskrete.

•

Præcision giver bedre og mere behagelig pasform.

•

Man behøver kun at tage aftryk af klientens ører én gang.

•

Bedre kvalitet af skal og flottere finish.

•

Let at rengøre overfladen.

Processen er: •

Et aftryk tages af øret, for eksempel med Dreve aftryksmateriale.

•

Aftrykket scannes til en computer.

•

Informationen omdannes til en 3D model.

•

Øreproppen formes herefter, så den passer perfekt til øregangen.

•

Disse data overføres herefter til en 3D ’printer’.

•

En kraftfuld laser bygger til sidst en skal eller øreprop, lag for lag. Hvert lag har en tykkelse af blot 0.1 mm.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

3D PRINT

Mange geometrier kræver støtteprint

Driftssikkerhed

Tyngdekraften, temperaturspændinger og trækkræfter, der

Hvis du printer 1.000 ark papir, og det ene af arkene sætter sig

overføres fra dysen til 3D printet, begrænser i praksis, hvad der

fast i printeren, kan du stadig bruge de 999 ark og printe det

kan printes. 3D printere kan bygge smalle overhæng men ikke

manglende ark. Hvis du 3D printer 1.000 lag i printprocessen, og

bygge vandret ud i luften. 3D printere kan bygge små objekter,

der er en fejl i blot et enkelt lag, kan du smide 3D printet væk.

men de indbyggede spændinger vokser med størrelsen. Krumme

Nogle printere har tusindvis af dyser. Hvis blot én af dem ikke

overflader er stærkere end plane og jo mindre radius jo stærkere.

virker, kan du smide 3D printet væk. 3D print stiller således

Teknologiens begrænsninger kan modvirkes ved at printe under-

ekstreme krav til driftssikkerhed, og vi er desværre ikke der

støttende strukturer, men jo flere strukturer der skal skæres væk

endnu, hvor man kan sætte printeren i gang hen over natten og

fra modellen, jo mere håndarbejde og overfladebehandling bliver

være sikker på, at der står et færdigt print dagen efter.

nødvendigt. Drevne designere kan imidlertid forme geometrier og tippe 3D printets lag, så de kan 3D printes uden støtteprint

Det israelske X-jet har med støtte fra nogenlunde samme gruppe

Få printet din nye bil eller dit nye hus

af investorer udviklet en blanding af nano metalpulver og plastik, der

Størrelsen er stadig en begrænsning, og det vil det være mange år

kan printes som plastik og hærdes op som metal. Det vil derfor i løbet

endnu. Det er jo ret indlysende, at så længe materialer koster 650-3900

af få år været muligt at printe lynhurtigt, også i metal. Men inden for

kr/kg vil de færreste printe noget stort. 3D print af en bil ville hurtigt

det første årti, hvor milliardinvesteringerne skal tjenes hjem, bliver det

være oppe i millionklassen. Der er også kun én printer i verden, som

næppe helt billigt.

kan rumme en hel bil. Audi har 3D printet en bil i halv størrelse. Med investorer som Ford og BMW er det muligt, at CLIP teknologien udvikles

Reservedele produceret når og hvor de skal bruges

til, at man kan 3D printe en hel bil, og at vi om måske 10 år vil se, at de

Producenter af maskiner, motorer og transportmidler er ofte forpligtet

dyreste biler som Lamborghini, Ferrari og Bugatti er 3D printede.

til at fremstille reservedele og lægge dem på lager i årtier uden at

Beton er jo væsentlig billigere pr. kg, og der er faktisk printet nogle

vide, om der nogensinde bliver brug for dem. Lageret findes ofte kun

få huse i beton. Disse 3D print fremstår dog i meget grove 50 mm

et enkelt sted i verden, og delene skal så flyves ud til kunden, som har

betonpølser, som kræver en ihærdig indsats fra en murer og maler, og

en maskine, der er ude af drift. Det koster rigtig mange penge. Der er

en masse puds og spartel, før de ser ud som på de billeder, de frem-

derfor stor interesse for at 3D printe reservedele ved behov tæt på den

viser. Der er også ”snydt” med at vende huset 90 grader, efter at det

maskine, som har brug for reservedelen. Denne vision ligger formentlig

er printet, fordi betonprinterne ikke kan printe vandrette flader såsom

10 år ude i fremtiden for mange producenter, fordi en række forhold

etagedæk og tage. Der er 3D printet lystbåde og små fly, mens større

omkring IP rettigheder, ansvar, kvalitetssikring, garantier og certificering

skibe og passagerfly ligger ude i fremtiden. Jeg arbejder med en slags

først skal på plads. Det er også et ganske stort skift for en virksomhed

byggeklodsversion, hvor geometrisk spændende facadeelementer frem-

at gå fra at være producent til at være leverandør af koder til et netværk

stilles i en 3D sand-printer, der er ombygget til at printe i beton.

af 3D printervirksomheder. Og endelig skal reservedelene kunne adskilles i komponenter, som kan 3D printes og komponenter, som ikke kan,

3D hjemmeproduktion er 10-20 år ude i fremtiden

f.eks. selve elektronikchippen

Der er ganske lang vej og tid til, at almindelig industriel produktion af forbrugsgoder bliver afløst af, at folk selv printer produkterne hjemme

Customization kompetencer skal dyrkes

på køkkenbordet. De små hobbyprintere kan ikke levere tilstrækkelig

En væsentlig kompetence, hvis man skal udnytte de nye muligheder,

god kvalitet, og de industrielle kvalitets printere er store som 4-6 køk-

der opstår med brug af 3D, er at kunne designe og produktudvikle

kenskabe. Men selv en ganske lang vej kan tilbagelægges hurtigt, hvis

noget, der er skræddersyet til brugerne i dialog med brugerne. Det er

udviklingshastigheden er høj, og det er den for 3D printere. De første

noget, vi i dag kender fra optikere og tandlæger. Der er ikke længere

3D printere kom på markedet hos 3D systems Stratasys og Materialise

en ”one size fit all” tilgang, ingen masseproduktion, ingen 2017 model.

sidst i 80-erne, og disse monopoler hæmmede i mange år udviklin-

Der er en ”Peter model” og en ”Ulla model”, sådan som de snakker

gen gennem høje priser, beskyttet af deres patenter. I de seneste 5 år

om i køkkenbranchen, blot langt mere bogstaveligt tilpasset brugerens

er disse patenter udløbet, og nu spreder 3D print sig som en step-

behov.

pebrand. Priserne er raslet ned fra millionklassen til nogle få tusinde

Inden for beklædningsindustrien er der brug for helt nye kompetencer

kroner, og antallet af printere er tilsvarende vokset fra nogle få tusinde

og anvendelse af IT. Der skal scannes, analyseres, beregnes, optimeres

til omkring en million. Det er et udviklingstempo, som vi genkender

i en tæt og helst automatisk dialog med brugeren og brugerens krop.

fra PC-erne, hjemmeprintere, mobiltelefoner og smartphones. Det er

Der er også brug for designkompetencer, som bruger finite element og

således forudsigeligt, at også de professionelle og meget effektive 3D

fluid dynamics til at designe produkter, der udnytter de nye muligheder

printteknologier, som i dag er patentbeskyttede, som jet teknologien og

for at mindske vægt, øge ydeevne, reducere antallet af komponenter og

CLIP teknologien, i løbet af de næste årtier vil finde vej ud på mas-

reducere montagearbejde. Man skal formå at kunne printe geometrier,

semarkedet. Stort volumen vil også skabe konkurrence om at levere de

som ikke kræver en masse support, der siden skal fjernes, og printe

materialer, der printes med, og dermed vil prisen blive trukket ned. Og

geometrier der kan stuves effektivt i printeren, så dens kapacitet udnyt-

der er ikke nogen eksotiske eller meget begrænsede ressourcer, der kan

tes optimalt.

holde prisen oppe. Vejen til denne vision for helt lokal produktion går

I takt med at 3D printerne bliver bedre, vil der derimod være et stadig mindre behov for maskinpasserfunktioner og finmekaniske-efterbear-

formentlig via 3D print centre i hver by, siden i hver bydel og måske til sidst i hver boligforening.

bejdninger og overfladebehandlinger. EFFEKTIVITET NR. 3 2016

IOT

IoT – Internet of Things Sæt ”strøm” til dine ting – et rullebur, dine varer eller en fiskekasse.... Christian Meinhardt, Area Sales Manager, Lyngsoe Systems, CME@lyngsoesystems.com

Med grundstenen lagt til Internettet i 1960’erne af det amerikanske forsvar blev der op gennem det 19. århundrede åbnet for en digital revolution, hvor alle pludselig kunne kommunikere med alle. Først etableredes Arpanettet og senere de civile netværksstrukturer CSNET, BITNET og NSFNET. Helt centralt i denne udvikling var den kendsgerning, at der ikke var ét fysisk, centralt lagringsmedie, som muliggjorde tab af store mængder data. Denne decentrale udvikling blev efterhånden understøttet af en udvikling, hvor både forskningsvæsner inden for militærindustrien og efterretningsvæsner tilkoblede sig nettet. Sidenhen kom universiteter og uddannelsesinstitutioner også online. Fra starten af 1980’erne var få hundrede universiteter sammenkoblet, men i det næste årti steg antallet med mere end 300.000. Sidenhen er adgang til Internettet blevet en integreret del af hverdagen for de fleste, både arbejdsmæssigt og privat. I dag har mere end 85% af befolkningen i alderen 16-74 dagligt berøring med Internettet. Vi har med andre ord vænnet os til at få dækket en stor del af vores kommunikationsbehov ved hjælp af Internettet. Det gælder både virksomheders kommunikation, bestilling af varer, vores private skatteopgørelser, bankforretninger såvel som julekort og lykønskninger. Alt sammen kommunikation, der sendes via en computer, tablet eller telefon, og som normalt modtages og behandles af et lignende system. Et teknologisk højdespring af dimensioner – og vi er kun lige begyndt, for snart kan du være online med alting.

”Internet of Things” æraen er kun lige begyndt. Snart kan du være online med alt, fra større virksomheders fysiske aktiver til dine private skjorter. I dag anslås det, at mere end 10 milliarder enheder er koblet til nettet via trådløse forbindelser. Frem til 2020 vil det tal dog med stor sikkerhed stige til mere end 30 milliarder. Det drejer sig bl.a. om sensorer i alt, fra biler til maskiner, værktøj og mindre enheder, hvor det, i takt med at prisen på teknologien falder, bliver ikke bare muligt, men også givtigt, at opkoble fysiske ting kommunikationsmæssigt. Det åbner op for helt nye forretningsmuligheder og procedurer, som betyder at egentlige ting kan være ”online.”

”Internet of Things” set med logistiske briller For en moderne logistikvirksomhed er det en nødvendighed at inkorporere IoT tankegangen i et logistisk flow. Her gælder det om at kunne yde den bedste service og tilbyde lave omkostninger til kunderne, kombineret med en up-to-date tracking information, som sikrer gennemsigtighed og sikkerhed gennem hele flowet. ”Evnen til at tilbyde kunderne effektiv og troværdig tracking af deres forsendelser er en absolut nødvendighed for en moderne logistikvirksomhed”, udtaler Jakob Manori, Head of Operations ved PostNord. ”Vi arbejder utrætteligt på at kunne tilbyde vores kunder et smidigt og moderne forsendelsesnetværk. Det betyder eksempelvis, at det ikke længere er nok at levere varen til tiden, men tracking på forsendelserne skal også være så tæt på real time som muligt.” ”Engang var det nok at kunne hente og levere en vare. I dag er der en lang række serviceydelser og kommunikationsmæssige nødvendigheder forbundet med at drive state-of-the-art logistikvirksomhed.” Jakob fortæller videre: ”PostNord arbejder meget aktivt med at forbedre og fremme hele kommunikationsrammen omkring den egentlige transport. Eksempelvis adviseres mange E-handelsvarer med SMS til private, når pakken er klar til afhentning i pakkeboksen, den lokale Brugs eller på posthuset. Derfor er det utrolig vigtigt at kunne opsamle og kommunikere data videre med stor hastighed på en sikker og effektiv måde. ”Vi benytter i dag en lang række teknologier, som bl.a. indbefatter stregkodelæsning, RFID og forskellige andre dataopsamlingsteknologier. Vi er meget stålsatte på at være Nordens førende logistikvirksomhed, hvilket betyder, at vi er meget opmærksomme på at udnytte de nye muligheder, som udspringer af Internet of Things.” Jakob fortæller videre: ”Netop i forhold til Asset Management kan der for logistikselskaber være betydelige besparelser og automatiseringsgevinster ved at opkoble og enable assets. Det betyder, at der populært sagt kobles teknologi til ting, man ellers ikke kan kommunikere med, eksempelvis en kasse, et rullebur eller en palle.” ”Hvis du som virksomhed har værdifulde, bevægelige assets i produktionen, kan der være stor værdi i at have kontrol med dine assets – også når de er ude af huset.” Jakob fortæller om virksomheden Pack And Sea, som allerede har implementeret RFID tags i fiskekasser, og på den måde kan styre deres assets.

Fakta om Lyngsoe Systems 40 års erfaring inden for logistik, automation og sporbarhed Lyngsoe systems er softwareudviklere og systemintegratorer af logistik inden for en bred vifte af dynamiske miljøer. Lyngsoe Systems har leveret og kontrollerer i dag verdens største RFID netværk med mere end 20.000 registreringspunkter over hele verden. Virksomheden har specialiseret sig i at integrere og levere hardware og software tilpasset til eksisterende produktionsmiljøer, udstyr og MES/ERP systemer, hvilket har resulteret i nemme, omkostningseffektive og skalérbare løsninger. 12

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

IOT

”Vi forstår vigtigheden af at kunne give et både sikkert og automa-

Alle transaktioner i flowet opsamles og registreres. Herefter sendes

tiseret ”håndtryk”, når vi overdrager værdier til andre”, slutter Jakob

data til en central server, som danner grundlag for generering af rap-

Manori.

porter samt underlag for fakturering. Mere overordnet kan data og rapporter desuden anvendes til:

PACK AND SEA - Tracking af 225.000 returnerbare transportenheder

•

Reduktion af logistikomkostninger for hele industrien.

•

Reduktion i behovet for investering i nye enheder.

For den danske fiskeindustri var det tidligere en stor udfordring at kende

•

Faktureringsopfølgning.

flow og placering af 225.000 fiskekasser. Det var både problematisk at

•

Fødevaresporbarhed.

styre flowet rundt på de forskellige havne, og samtidig kunne det også konstateres, at større mængder kasser forsvandt undervejs i transporten, og ikke blev returneret. Ved at indføre en Lyngsoe LIVE Logistics™ Asset Management løsning har Pack and Sea formået at løse udfordringen og samtidig opnået markante besparelser i form af: •

Reduktion i antallet af mistede fiskekasser – indkøb af nye enheder er reduceret med mere end 50%.

•

Komplet gennemsigtighed og sporing på alle fangede fisk igennem hele friskvarefødekæden, som samtidigt opfylder de juridiske krav om automatisk fødevaresporing.

•

Dokumentation af transaktionerne og udvekslingen af fiskekasser danner baggrund for faktureringen.

•

Stigning i egentlig enhedsudnyttelse med over 200%.

•

Reducerede transportomkostninger, som skyldes bedre planlægning i forbindelse med levering af specifikke enheder til destinationer med opfyldningsbehov.

•

Automatisering af dataopsamlingen og brugen af systemet har reduceret administrativ tid og håndtering med 70%.

Løsningen bygger på et setup, hvor hver fiskekasse er udstyret med to specielt designede UHF RFID tags, som kan identificere hver unikke fiskekasse. Disse tags kan læses af centralt opsatte læseenheder og håndterminaler, hvilket betyder, at der opsamles data, og at kasserne kan spores igennem hele logistikkæden. Det gælder specielt på knudepunkter, hvor overdragelse finder sted. Fra lager til fiskekutter, videre til havn, efterfulgt af overdragelse til auktionshus. Sidenhen overdrages kasserne igen til den produktionsvirksomhed, som på auktionen har opkøbt fiskene i de ”lånte” kasser. Efter brug sendes kasserne videre igennem en vaskehal for så slutteligt at ende tilbage på lageret, hvor

“Systemet har været relativt let at implementere og er blevet taget godt imod af den danske fiskeindustri. Fordelene inkluderer kvalitet og fødevaresikkerhed.” CEO i Pack and Sea, Bent Kirk.

Systemet giver Pack and Sea fuld gennemsigtighed i flowet af returnerbare transportenheder. Det betyder, at løsningen ikke bare giver oversigt over antallet af fiskekasser i hvert område i logistikkæden, men den dokumenterer samtidigt hver enkelt enheds aktuelle status og ejerskab. Ydermere linkes fisk inde i kassen til den enkelte sporbare fiskekasse, således at der opnås fuld sporing igennem hele fødevarekæden. Systemet gemmer desuden information om fangst og lokation, fiskearter og øvrige data, som samlet uploades til Pack and Sea’s database. Fuld gennemsigtighed og sporbarhed, store omkostningsbesparelser og et stort indtjeningspotentiale har gjort fiskekasselogistik til en attraktiv forretning, hvor Pack and Sea nu overvejer at udvide deres serviceydelser og løsninger til nye kunder.

Sporing og kommunikation med objekter er kraftigt stigende inden for alle sektorer. Adgangen til at kunne kommunikere med, måle på og spore fysiske objekter, der tidligere blev anset for at være passive, udvikler sig eksponentielt. Allerede i dag kan private købe helt almindelige pærer til husholdningen, som kan styres via apps til telefonen eller computeren. Der findes også tøjmærker, der allerede er begyndt at sy chips ind i tøjet, hvilket muliggør kommunikation og dataopsamling. Disse teknologiske fremskridt åbner for en række nye forretningsområder og samfundsmæssige besparelsespotentialer. ”Vi skal vænne os til at kunne kommunikere med alting.”

processen kan starte forfra.

FAKTA om Pack and Sea A/S Pack and Sea A/S (www.packandsea.dk) er en virksomhed dan-

FAKTA om IoT

net af 10 ledende danske fiskerihavne med det formål at håndtere

Tingenes Internet, også kendt som “Internet of Things” på

mere end 225.000 fiskekasser og andre typer af enheder rundt

engelsk, er betegnelsen for unikke, identificerbare objekter i en

mellem de mange lokationer, hvilket resulterer i, at sporing,

Internet lignende struktur. Termen blev første gang anvendt af

fakturering og håndtering er en utrolig kompliceret opgave at

Kevin Ashton i 1999.

håndtere.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

og kontrollere logistikken omkring fiskekasser. Total set cirkulerer

SUNDHEDSDATA

Internet over DNA skal hjælpe lægevidenskaben med at kurere sjældne sygdomme Amanda Lærke Laubjerg, stud.scient., alaubj13@student.aau.dk

Noah på fem år lider af en sjælden sygdom uden navn. Hans tilstand forværres, men lægerne kan intet stille op, fordi de ikke har nogen lignende tilfælde at sammenligne med, og derfor ikke kan diagnostisere ham. Men med den banebrydende opfindelse, Internet of DNA, kan lægerne nu sende Noahs DNA-oplysninger ud på Internettet og få svar på, om der findes andre som ham.

Kampen mod manglen på viden Det er set i lyset af denne enorme mængde data om den menneskelige arvemasse, at Internet of DNA er muliggjort som et efterspurgt værktøj til at sammenligne sjældne sygdomme med. For selv om de er sjældne, er mange mennesker påvirket af dem. Sundhedsstyrelsen estimerer, at der alene i Danmark er op imod 50.000 mennesker, der lider af sygdomme så sjældne, at de ingen diagnose har, og det skaber store frustrationer. Patienter med sjældne sygdomme kæmper nemlig mod den manglende viden, og de må ofte sammen med deres pårørende stå alene med sygdommens konsekvenser uden den nødvendige relevante indsats fra sundhedsvæsenet. Det er for mennesker som disse, der ligesom Noah - måske har ét anormalt basepar i et DNA-molekyle, at

Noah kan næsten ikke snakke og må gå med gangstativ trods sin unge

Internet of DNA for alvor kan gøre en forskel.

alder. Når en sjælden sygdom som hans opstår, analyserer lægerne fra børnehospitalet i Eastern Ontario i Canada på hans DNA for at finde ud

Udfordringer på vejen til målet

af, hvad der er årsag til hans sygdom. Men at finde fejlen er ikke nok.

Men selv om datagrundlaget er der, er Internet of DNA stadig et kom-

For med mindre de finder et andet barn med de samme symptomer og

plekst system at skulle igangsætte, og Haussler og hans forskerteam

en lignende DNA-fejl, kan lægerne ikke specificere, hvilke fejl i Noahs

kæmper med udfordringer af teknisk karakter i udviklingen af systemet.

gener der er udslagsgivende for hans sygdom. Derfor arbejder et for-

Data fra de mange genomsekventeringer har indtil nu ligget lokalt i

skerhold i Toronto, ledet af ekspert i bioinformatik David Haussler, netop

databaser hos de enkelte hospitaler rundt om i verden, og de store

nu på at udvikle et online system, der kan bruges af hospitaler i hele

datamængder transporteres på lavpraktisk vis med FedEx lastbiler, der

verden til at udveksle information om patienternes DNA. Det skriver det

kører ud med dem gemt på maskiner. “Jeg kan bruge mit betalingskort

anerkendte magasin MIT Technology Review.

i hele verden, men biomedicinsk data er bare ikke på Internettet. Det er

Ideen til Internet of DNA opstod i 2012, da forskere fra hele verden mødtes på en konference om DNA-sekventering. Her blev spørgsmål

ufuldstændigt og gemt væk.” siger Haussler til MIT Technology Review. Udfordringerne ligger i at få datamængder så store, at de opgøres i

om behandling af sjældne sygdomme diskuteret, og det gik op for

petabytes, lagt online, især fordi den tekniske del af projektet ikke er

forskerne, at man i alle dele af verden kæmper med manglende viden

særlig prestigefyldt, og det derfor er svært at finde virksomheder, der vil

om disse sygdomme, og at manglen på vidensdeling var katestrofal for

udføre opgaven og betale for den online plads.

patienterne. Forskerne kom derfor frem til idéen om Internet of DNA, en idé som er vokset hastigt siden.

Google har dog meldt sig på banen, og internet-giganten har i samarbejde med The Global Alliance for Genomics and Health, som Haussler står i spidsen for, skabt hjemmesiden ww.beaconnetwork.org, hvor

Store teknologiske fremskridt skaber enorme mængder data

hospitaler kan dele genomer og søge efter mutationer. Hjemmesiden

DNA er populært sagt livets alfabet. Det er den genetiske kode, der be-

mål som ”har nogen genomer et T i position 1.520.301 på kromosom 1?”

nyttes i udviklingen og opretholdelsen af alle kendte levende organismer

Forskere i hele verden kan på den måde kortlægge, om der er andre

og nogle vira. Siden successen med det internationale forskningsprojekt

mennesker i verden med samme variant, eller om tilfældet er nyt.

er dog et absolut pilotprojekt, og kan kun svare ja eller nej til spørgs-

The Human Genome Project hen over årtusindskiftet har videnskaben

været i stand til at sekventere hele menneskets genom ned til den

Komplekse DNA-defekter

enkelte baserækkefølge i DNA-molekylet. Dengang tog det 13 år at

Men der er et stykke vej fra sådan et svar til et Internet of DNA, der

sekventere et fuldt genom, men en forbløffende teknologisk udvikling

for alvor kan hjælpe forskerne med at forstå den kompleksitet, DNA-

har gjort, at man i dag kan bestemme et komplet genom med milliarder

molekylernes verden udgør. Det viser sig nemlig, at sygdomme ofte

af baser på få timer. Det betyder, at mere end 200.000 mennesker i

skyldes langt mere komplekse DNA-defekter end blot en enkelt fejl i

dag har fået deres genom sekventeret, et antal der forventes at stige

en enkelt base i DNA-molekylerne. David Altshuler, der også er en af

kraftigt de kommende år og nå 5 millioner genomsekventeringer i 2020.

forskerne bag The Global Alliance for Genomics and Health, har forsket EFFEKTIVITET NR. 3 2016

SUNDHEDSDATA

i de genetiske varianter, der ligger til grund for almindelige sygdomme

hedsforsikringer dyrere for kunder, der er specielt ramt af mutationer. Af

som diabetes. Ved at teste mennesker både med og uden sygdommen

sådanne grunde er der også en del lovgivning på området, som skaber

fandt han ud af, at det ikke er enkelte defekter i DNA-molekylerne, der

udfordringer for arbejdet med Internet of DNA ud over de teknologi-

koder for en sygdom, men derimod en kombination af hundredevis, hvis

ske. Forskerne er tilbageholdende med at dele data om DNA, da det

ikke tusindvis, af sjældne variationer i DNA-molekylerne. Det ser altså

på grund af retten til privatliv kan være risikabelt at lægge en persons

ud til, at svarene på, hvorfor en sygdom opstår, ikke nødvendigvis står

genom på Internettet. Dette problem imødekommes dog af den peer-

og falder med én enkelt variation, og et Internet over DNA må således

to-peer-model, som The Global Alliance for Genomics and Health på

kunne arbejde med meget komplekse sammenligninger. Det er derfor

nuværende tidspunkt arbejder med at udvikle. Ved at bruge et peer-

en stor udfordring, forskerne står over for, når de vil samle alt genom-

to-peer-netværk i stedet for en online database, deles al information

data og tilmed muliggøre sammenligningen af så mange led.

ikke online, men en forsker kan derimod sende forespørgsler til andre

På nuværende tidspunkt har ingen akademisk institution adgang til nok information eller midler til at løse opgaven alene. The Global Al-

hospitaler, som selv kan vælge, hvilket niveau af oplysninger, der må sendes tilbage.

liance for Genomics and Health arbejder derfor på et peer-to-peer-netværk, der kan forene de spredte datamængder. På den måde lagres al

Forskere: Vidensdelingen kan redde liv

information ikke et centraliseret sted men ude på de enkelte hospitaler,

Selvom Internet of DNA møder udfordringer, argumenteres der fra flere

der i forvejen har data, og som så kan dele information via Internettet

sider for, hvor vigtigt det er at få denne vidensdeling op at stå. Et argu-

med et andet hospital efter anmodning.

ment for at handle nu går på, at mængden af data om genomer stiger så intenst i disse år, at projektet kun bliver mere omfangsrigt at flytte

Etiske aspekter er også en udfordring

fra de stationære servere til et online netværk, efterhånden som årene

De tekniske udfordringer er ikke de eneste, der følger med Internet of

går. Forskerne bag The Global Alliance for Genomics and Health mener

DNA. Arbejdet med at skabe et sådant online netværk og tilgænge-

desuden, at det potentiale, der er i Internet of DNA, er for stort til at

liggøre og indsamle data af så personlig karakter åbner op for etiske

ignorere, fordi de i dag utilgængelige genomdata potentielt kan redde

dilemmaer, der ikke kan ignoreres.

liv. Forskerne påpeger, at de er nødt til at have et værktøj til at kunne

Genomsekventering alene medfører etiske dilemmaer, og sekvente-

gennemgå millioner af genomer for at hjælpe patienter som Noah med

ringen af hele genomer har resulteret i diskussioner, litteratur og endda

at finde de DNA-fejl, der er udslagsgivende for hans sygdom. Ligeledes

film, som behandler de etiske aspekter, der opstår, når så personlige

kan et sådant værktøj hjælpe forskerne med at finde de lighedstræk,

data indsamles og måske ligefrem offentliggøres. Fordi genomet

der gør sig gældende ved mere almindelige sygdomme, der involverer

indeholder så mange oplysninger, for eksempel om personens styrker

komplekse kombinationer af gener.

og svagheder eller sygdomsrisici, sætter denne information individet selv i en svær position. For det første fordi oplysningerne kan skabe

Flere muligheder for dataudveksling

mere frygt end gavn. For hvad betyder det eksempelvis at have 20%

Mulighederne stopper ifølge den amerikanske genforsker og kardiolog

risiko for at udvikle brystkræft? Skal der så tages forbehold, og skal

Eric Topol ikke ved deling af data om DNA. Han mener, at et værktøj

man bekymre sig over denne femtedel sandsynlighed? Er det bedst at

som Internet of DNA har endnu større potentiale end hjælpen med at

kende til risikoen, så man kan overveje at gøre noget ved den, eller skal

forstå sjældne eller almindelige sygdomme. For hvorfor har vi ikke en

man hellere leve i lykkelig uvidenhed? Disse spørgsmål stiller ligeledes

global, medicinsk kortlægning af alle individer, der ikke blot inkluderer

forskerne i et etisk dilemma, for på trods af at man ved genomsekven-

DNA-sekvenser, men også resten af individernes biologiske data som

tering har bedre chancer for at finde årsagen til en sygdom, så vil man

information om anatomi, metabolisme, reaktionsmønstre ved medi-

uundgåeligt finde mutationer, som man ikke kan være sikker på betyd-

cinering og lignende? Det skriver Topol i det videnskabelige tidsskrift

ningen af. Skal patienten i så fald informeres, eller vil det krænke retten

Nature. ”Et medicinsk kort med mange lag over hvert individ kunne

til uvidenhed for den undersøgte? Den detaljerede viden om genomet

blive brugt i forening med hver persons behandling og udfaldet heraf og

risikerer desuden unødigt at belaste sundhedsbudgetterne, fordi den

dermed generere mere data over sygdomme og behandlinger til brug

kan føre til overdiagnosticering og -behandling. Det vurderer Det Etiske

for den næste patient med lignende symptomer. På den måde ville pa-

Råd i en offentlig anbefaling om genomundersøgelser.

tienterne have fordelene af en behandling baseret på den bedst mulige

Det er nogle af disse etiske aspekter, der også skaber udfordringer for brugen af Internet of DNA, især set i lyset af, at projektet med en

information – ikke fra bøgerne eller dyreforsøg, men fra mennesker, der ligner dem selv meget.”

online offentliggørelse af genomdata i udpræget grad tilgængeliggør

Udvekslingen af DNA og sundhedsoplysninger bringer store mulig-

personfølsomme oplysninger. Et klassisk eksempel på, hvorfor denne

heder med sig, og kan forskerne lykkes med at skabe en etisk forsvarlig

information er så personfølsom, er forsikringsselskabernes mulighed for

løsning, kan det blive en vigtig brik i fagpersonalets fremtidige kamp

at differentiere mellem deres kunder og måske ligefrem gøre sund-

mod sjældne sygdomme.

Den forunderlige DNA •

DNA er en nukleinsyre, der indeholder de genetiske instruktioner til at bygge liv, og som udgør arvematerialet i alle levende organismer og i mange vira.

•

Et DNA-molekyle består af såkaldte nukleotider, der blandt andet udgøres af kvælstofholdige baser som kaldes adenin, cytosin, guanin og thymin.

•

Det er rækkefølgen af disse nukleotider, kaldet DNA-sekvensen, der afgør arveinformationen. Den komplette opbygning af instruktioner i en organismes DNA kaldes for genomet.

•

Samlet set er der ca. 3 milliarder baser i menneskets arvemasse. DNA er en forkortelse for deoxyribonukleinsyre.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

RUMINFRASTRUKTUR

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

RUMINFRASTRUKTUR

En rumbaseret infrastruktur i Arktis

Satellitter og droner kan hjælpe de arktiske samfund Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker og PhD, DTU Space, jopp@space.dtu.dk

Hvor det tidligere kunne tage mange år at bygge en stor satellit, har den teknologiske udvikling gjort det muligt at producere mindre satellitsystemer, som indeholder mere automatik, vejer mindre og bygges af stærkere materialer. En ny satellit kan samles på få måneder og både omkostninger til produktion og opsendelse er faldende. Det kan blive en game-changer for samfundene i Arktis. I starten af juni måned lagde et stort isbjerg sig uden for den lille grønlandske bygd Ilimanaq (Claushavn) og blokerede for forbindelsen til sendemasten i Ilulissat. Det betød, at indbyggerne mistede forbindelsen til både internet, mobiltelefoni, radio og TV, og der var ikke så meget andet at stille op end at vente på, at isbjerget flyttede sig selv. Heldigvis var isbjerget i bevægelse, så problemet løste sig igen, men det illustrerer nogle af udfordringerne med kommunikation i Arktis. En anden udfordring er høje priser og lave hastigheder. Et mobilt bredbånd i Ilimanaq koster 695 kr. om måneden for 5 gigabyte og en hastighed på 2 megabit pr. sekund. Et flatrate abonnement på en internetforbindelse i hovedbyen Nuuk, med en hastighed på 20 megabit pr. sekund, koster 10.000 kr. – om måneden. Det er derfor ikke overraskende, at næsten samtlige virksomheder og myndigheder i Grønland efterlyser bedre og billigere kommunikation, især hurtige bredbåndsforbindelser, for at kunne løse nuværende og nye fremtidige opgaver. Det var en af konklusionerne, da DTU Space undersøgte mulighederne for at bruge satellitter og droner som en fælles platform til dækning af nogle af Forsvarets og civilsamfundets behov i Arktis. Resultatet af undersøgelsen er netop offentliggjort i en rapport fra DTU, og en af anbefalingerne er at undersøge, om Danmark – enten alene eller i samarbejde med andre lande - kan etablere nye kommunikationssatellitter i Arktis. På grund af de enorme afstande vil kun en satellitbase-

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

ret løsning kunne dække behovet i hele området, men til gengæld er adgang til billige og hurtige bredbåndsforbindelser også blevet nævnt som en game-changer i Grønland, hvor nye teknologier kan blive en del af Grønlands udvikling og skabe nye indtægtsområder. DTU-rapporten har undersøgt potentialet i at udvikle en satellit- og dronebaseret infrastruktur i Arktis. Ved infrastruktur tænker de fleste nok på veje, jernbaner, broer og havne, og muligvis også på fibernet, elkabler og vandledninger. Men en vigtig del af samfundets infrastruktur i dag er anbragt i rummet. Vi ser ikke satellitterne, men vi er afhængige af dem i det daglige. Der er omkring 1300 satellitter i kredsløb om Jorden, og de hjælper os blandt med at lave vejrudsigter, med at kommunikere med hinanden og med at fortælle os præcist, hvor vi befinder os. Det har betydet, at en lang række opgaver inden for f.eks. transport og logistik bliver løst mere effektivt. Satellitbaseret navigation er blevet dagligdag for mange af os, og er kritisk for fly- og skibstrafik. Præcise tidsangivelser, som leveres fra satellitter, er afgørende i forbindelse med finansielle transaktioner, og i katastrofesituationer leverer satellitter detaljerede data om situationens omfang og udbredelse. De store mangler i den rumbaserede infrastruktur i Arktis betyder, at mange opgaver bliver løst mindre effektivt, og dermed bliver den manglende infrastruktur også en bremse for samfundets udvikling. En væsentligt øget båndbredde kunne f.eks. muliggøre planerne om en CO2-neutral serverpark i Grønland, og ligesom der også er et stort behov for robust kommunikation til f.eks. udbygning af telemedicin, fjernundervisning i små bygder, datatransmission i forbindelse med seismiske undersøgelser, og udviklingen af turismen, som også forudsætter gode internet- og mobilforbindelser.

Sårbar kommunikation i Arktis Der findes kommercielle kommunikationssatellitter i Arktis som Inmarsat, men fordi satellitterne befinder sig i geostationære baner 36.000 kilometer over ækvator, opstår der problemer, når man bevæger sig mod nord, hvor Jordens krumning bevirker, at modtageren ikke længere kan ”se” satellitten. Forbindelse til de geostationære satellitter er teoretisk ikke mulig nord for 81 grader, men problemer med at få en stabil forbindelse begynder allerede omkring 70 graders nordlig bredde. 17

RUMINFRASTRUKTUR

Grafik: ESA/ATG medialab.

Et alternativ er satellitsystemet Iridium, der bruger satellitter, som

Her har Danmark via sit medlemsskab af det europæiske rumfartsa-

flyver i lav højde (ca. 780 kilometer), og hvor banerne går mellem

gentur ESA allerede adgang til en række satellitbaserede observations-

Jordens nord- og sydpol. Systemet har derfor global dækning, også

systemer, og der er derfor ikke nødvendigvis brug for at investere i nye

omkring Nordpolen, men eftersom satellitterne bevæger sig i forhold til

systemer, men i nedtagning og anvendelse af satellitdata. Satellitsyste-

jordoverfladen, giver det variationer i signalstyrken og risiko for udfald

merne kan desuden dække store områder og dermed give et situati-

af forbindelsen. En politibetjent berettede for nylig, hvordan det via

onsbillede både for havet og landområdet, ligesom radarsatellitter giver

satellittelefonen tog ham halvanden time at aflægge en rapport på tre

billeder uafhængigt af vejr og sollys. Til gengæld er systemerne ikke

minutter. Desuden er satellitforbindelserne dyre og langsomme, hvilket

fleksible eller i stand til med kort varsel overvåge et bestemt område.

betyder, at selv en overførsel af en datapakke på få megabyte kan være

Det vil derfor typisk være nødvendigt at kombinere satellitovervågning

et problem.

med andre enheder som fly eller skibe. Her kan droner også bruges som

At det nuværende satellitsystem i Arktis er sårbart, viste sig også den

et supplement til satellitovervågning, idet dronen f.eks. kan undersøge

6. oktober 2011, da en af Telesat Canadas satellitter fik en fejl, som be-

og identificere objekter eller aktiviteter, som er observeret fra satellit.

virkede at satellitten rettede sin antenne mod Solen i stedet for Jorden.

Droner kan i øvrigt også bruges som en ekstra kommunikationsplatform

Det førte til, at al kommunikation med store dele af det arktiske Canada

i forbindelse med f.eks. rednings- og eftersøgningsopgaver.

forsvandt i 16 timer. Internet og telefonsamtaler blev afbrudt, forretnin-

Overvågning af isbjerge, både deres bevægelse, størrelse og va-

ger og offentlige kontorer måtte lukke og en lang række fly blev aflyst.

riabilitet, er vigtige i forbindelse med offshore-boringer, hvor isbjerge

I Arktis vil en løsning være at bruge kommunikationssatellitter, som

adresseres i ethvert ”ice management setup”. Havisen er bestemmende

flyver mellem Jordens poler i meget langstrakte baner, hvor satellitterne

for operationsvinduet i olieefterforskning, fordi man i Grønland kun må

det meste af tiden befinder sig over Arktis. Det har Rusland brugt siden

operere i den isfrie periode (basalt set kun fra juni til oktober) og her

Sovjettiden, hvor satellitter i såkaldte Molniyabaner dækker Arktis og

kan isbjerge udgøre en stor sikkerhedsrisiko. Selskaberne arbejder med

det russiske landområde. Den sidste russiske satellit i en Molniyabaner

veldefinerede zoner og sikkerhedsprocedurer omkring rigge og fartøjer,

blev opsendt i 2014, og den næste er planlagt til 2018. I en Molniyabane

således at arbejdet til hver en tid foregår forsvarligt. Det kan eksempel-

har satellitten en omløbstid på 12 timer, hvoraf cirka 11 timer tilbringes

vis indbefatte, at potentielt farlig is flyttes væk af specialskibe eller at

over Arktis, mens satellitten vender omkring de sydlige halvkugle på

al boreaktivitet lukkes ned midlertidigt. En tidlig detektion af isbjerge

en time. Molniyabaner giver derfor en væsentlig bedre dækning i Arktis

giver mulighed for at bugsere isbjerget og påvirke dets retning, således

end satellitter i andre baner.

at det passerer boreriggen i sikker afstand. Derved undgår man at skulle sikkerhedsflytte borerigge, hvilket både er meget kostbart og i sig selv

Sammenfald mellem militære og civile behov

For at en operation er både sikker og effektiv er det derfor vigtigt

der er behov for både at holde øje med menneskelige aktiviteter og at

hele tiden at kende fordelingen af drivende eller grundstødt is samt at

indsamle meteorologiske og oceanografiske data. Forsvaret har et helt

have gode prognoser for, hvordan den vil udvikle sig i rum og tid. Typisk

grundlæggende behov for et kontinuert og opdateret situationsbillede

løses dette ved en kombination af et dedikeret ice management team,

for Arktis, men i dag bruger Forsvaret stort set ikke satellitter i deres

dedikerede støtteskibe med forskellige radarsystemer og satellitbaseret

overvågning. Her er man derfor afhængig af, hvad egne enheder kan

overvågning. Satellitovervågning af isbjerge i nær realtid vil således

observere fra landjorden, eller fra skibe og fly.

være af stor værdi. Droner kan også tænkes ind i et sådant setup for at

Forsvarets behov er på mange områder sammenfaldende med de ci-

se detaljer om isbjerge fra luften, men det kan også være for at følge

vile behov. F.eks. er øget is-overvågning samt bedre og hyppigere is-kort

is, der kan være vanskelig at identificere fra skib eller satellit. Det kan

og is-prognoser et stort ønske fra både myndigheder og virksomheder.

være små isbjerge, der malflyder eller isbjerge med runde former, som i

Is-prognoser for havområder er bl.a. nødvendige i forhold til pålidelig

nogle situationer giver et meget lille signal på en radar.

planlægning og afvikling af sikker sejlads nordpå, hvor udfordringen er

indebærer en sikkerheds- og miljørisiko.

Et andet stort potentiale for satellitter i Arktis er til overvågning, hvor

I tilfælde af en eventuel udbygning til en egentlig produktion skal der

isfyldte farvande og voldsomme vejrforhold. Hvis planerne om minedrift

også udvikles teknologi, således at produktionsplatformen enten er flyt-

i stor skala realiseres, vil det også medføre øget skibstrafik med krav

bar, kan beskyttes eller er stærk nok til at modstå tryk fra selv de størst

om bedre kommunikation og bedre overvågning.

tænkelige isbjerge i området.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

RUMINFRASTRUKTUR

Usikker navigation

medført, at skibe har måttet vælge at sejle gennem nogle af de ”hvide

Det satellitbaserede GPS-navigationssystem er heller ikke så stabilt og

pletter” på søkortene.

nøjagtigt på høje breddegrader som ved mellem- og lave breddegrader. Dette skyldes, at der er flere forstyrrelser af GPS-signalet, og især at

Paradimeskift i rumfarten

GPS-satellitternes baneplaner hælder 55 grader i forhold til ækvator.

Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at producere mindre og

Det sidste betyder, at ingen satellitter kommer til at stå i zenit nord for

brugerdefinerede satellitsystemer, som indeholder mere automatik og

55 grader, og ”GPS-hullet” (det område af himlen, hvor GPS-satellit-

mere autonome enheder, samtidig med at systemerne vejer mindre og

terne ikke kommer) bliver derfor større jo længere man kommer mod

kan bygges af stærkere materialer. Hvor det tidligere kunne tage mange

nord. Selvom bestemmelse af længde- og breddegrad stadig kan være

år at bygge en stor kommunikationssatellit, kan en satellit nu bygges

god, bliver højdebestemmelsen dårligere, og den længere vej gennem

på få måneder og langt billigere. Derfor er forventningen, at omkost-

atmosfæren giver mere støj på signalet, som også er udsat for forstyr-

ninger til produktion og opsendelse vil falde så meget, at man ligefrem

relser fra ionosfæren (den øvre atmosfære fra ca. 85 til 600 km højde),

kan tale om, at rumfartsindustrien står overfor et paradigmeskift, hvor

på grund af solvinden og udbrud på Solen, som giver fejl på positions-

vi vil se mange nye og kommercielle aktører på markedet. For danske

bestemmelsen.

virksomheder giver billig adgang til satellit data muligheder for udvikling

For skibe på åbent hav er GPS-nøjagtigheden ikke så kritisk, mens skibe nær land har brug for større nøjagtighed, ligesom nøjagtig-

af nye produkter og tjenester samt effektiviseringer. I dag er Danmark den eneste af de fem arktiske kyststater, som

hed også er vigtig for at genfinde positioner f.eks. ved rednings- og

ikke har et nationalt satellitprogram for Arktis, men Danmark har den

eftersøgningsopgaver eller genfinding af udlagte depoter. Dynamisk

teknologiske kapacitet til at udvikle sin egen struktur eller indgå i et

positionering af borerigge og hjælpefartøjer kræver ligeledes en nøjagtig

samarbejde med andre nationer. Samtidig har danske forskningsmiljøer

positionsbestemmelse, hvilket vil blive et problem i nye olie- og gasef-

i samarbejde med dansk industri opbygget en stor kompetence indenfor

terforskningsfelter i Nordøstgrønland.

rumforskning og rumteknologi. Satellitprojekter udføres ofte i et inter-

Her udfører ESA i øjeblikket projektet ”Arctic Testbed”, der skal bane

nationalt samarbejde, og her vil danske investeringer i satellitter i Arktis

vej for en forbedring af GPS-systemet i Arktis ved at beregne korrek-

også give et afkast i form af adgang til andre nationers satellitdata.

tioner til GPS-positionerne. Korrektionssignalerne udsendes imidlertid

Danmark har også et godt udgangspunkt i konkurrencen om udviklingen

også fra de geostationære satellitter og kan derfor være svære at op-

af droner, f.eks. indenfor navigation, sensorer og kommunikationstek-

fange i Arktis. Nye kommunikationssatellitter til Arktis kan derfor også

nologi.

bruges til at udsende korrektionsdata til GPS-positionerne. Større positionsnøjagtighed kan dog ofte kun nyttiggøres i de

Investeringer i en rumbaseret infrastruktur i Arktis kræver planlægning med en lang tidshorisont og også politisk vilje til at afsætte de

områder, hvor kortmaterialets nøjagtighed er på samme niveau som

nødvendige ressourcer. Dette bør ses som en investering i udviklingen

GPS-positioneringen eller bedre. I store områder af Arktis kan der være

af den arktiske del af Rigsfællesskabet, og det kan med fordel ske i et

op til 500 m fejl i kortmaterialet, og det indebærer en sikkerhedsrisiko,

offentligt/privat partnerskab.

især ved sejlads tæt på land, og ved meget små mineprojekter, hvor efterforskningsområderne kan være ned til 1 km2. Hvis kortlægningen skal forbedres, er det nødvendigt at bruge satel-

Det skal også fremhæves, at Danmark allerede bidrager økonomisk til de internationale investeringer i jordobservationssatellitter (især Copernicus) og navigationssatellitter (Galilei). Her vil et øget fokus på

litdata, og her er der et stort behov for bedre og hurtigere opmåling

”downstream”-segmentet, hvor værdiskabelsen og anvendelsesmulighe-

såvel som hurtigere databearbejdning. Det gælder både den generelle

derne er store, også kunne øge det samfundsmæssige og økonomiske

opmåling af terrænet til brug for specifikke opgaver, f.eks. kortlægning

udbytte af disse investeringer. F.eks. vil observationer i Arktis også vil

af drikkevandsdepoter (etablering af randzoner mv.) og i forbindelse

være af stor værdi uden for Arktis, og de fremtidige datamængder fra

med mineprojekter.

droner og satellitter fra Arktis vil være enorme og skabe muligheder

Især søkortopmålingen lader meget tilbage at ønske og mange af de

inden for ”Big data analyse”.

områder, der bliver isfrie i nær fremtid er aldrig blevet opmålt, hvilket indebærer en alvorlig risiko for sejlads, borerigge m.m. Der er således

Rapporten ”Satellitter og droner i Arktis – multiuse af en rumba-

eksempler på nye skær, der er blevet opdaget ved sejlads i områder

seret infrastruktur” kan rekvireres ved henvendelse til Maria Tam-

højt mod nord. Samtidig er det ikke usædvanligt, at lokale isforhold har

melin Gleerup (matag@space.dtu.dk) eller hentes på www.dcess. dk/Arktis.pdf.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

EVALUERINGSMODEL

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

EVALUERINGSMODEL

The evolving role of disruptive technology, and how to harness and embrace it today! Mats Klevengen Haugom, Operations, Technology & Supply Chain Management Graduate, CBS, mats.haugom@gmail.com

Technology has quickly risen from being a supporting facet of day-to-day operations to the very focal point, from which business strategies are developed, and operational excellence is achieved. However, keeping up with the evolution of technology is becoming increasingly demanding, as it has almost become symptomatic in todays business climate that organizations pursuing organic growth, more and more frequently find themselves at a cross-road. Past decisions on future plans of action are compromised and revisited by new opportunities and innovative solutions enabled by technology. As technological development is borderless, meaning that it holds no cultural affiliation, new tech trends pop up everywhere. So the milliondollar question for future sustainable growth is, how do we spot the next big thing in disruptive technology, and more importantly, how do we recognize its relevance and boundaries of application for our organization to keep up with competitors?

The opportunities & challenges of change â&#x20AC;&#x201C; What is happening out there? Regardless of organizational size, change that disrupts traditional practices in the day-to-day operations, can often be seen as a difficult strategic option to pursue. Especially in situations where perfection of the currently experienced operational excellence has taken shape over a considerable amount of time and required extensive allocation of resources. This can also be seen, when status quo offers a competitive edge, relative to the contemporarily experienced competitive environment. However, there is an evident trend in process-based operations, suggesting that dominant operational designs are experiencing ever-decreasing life cycles. Much of this development is driven by quantum leaps in capabilities of new technologies, holding the potential to disrupt traditional ways of doing things. Not only with regards to single-firm operations, but also in terms of how we organize entire value chains. In many cases, what was recognized as disruptive technologies the very few 5 years ago, and even perhaps only 2 years ago, is today integrated into routine operations permeating entire industries.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

A technological analogy supporting this development is recognized as Moores law, published by Gordon Moore, co-founder of Intel, back in 1965. Moore discovered that the number of transistors found on circuit boards doubled every second year. Looking at the practical implications of Moores law, the internet of things (IoT), autonomic platforms (DevOps), blockchain cryptology, and industrial 3D-printing (3DP/AM) are just some of the technological testaments to this development. Looking for instance at IoT, although more of a phenomenon or consequence of technological evolution than a singled out disruptive technology in itself, it is anticipated by Gartner Inc. that 6.4 billion devices will be connected to the internet in 2016, an increase of 30 percent from 2015. This may seem difficult to grasp, and even more so, when the forecasted development suggest that the number will reach 20.8 billion by 2020. With all of these connected devices, building strategies around technological capabilities, and understanding how to extract and utilize big data on behavioral patterns of potential customers in a safe, secure, and responsible way, will be key to the future. Autonomic platforms, such as DevOps, is another example of a tech-trend driving organizational infrastructure development, supported by IT. Described shortly, the influx of DevOps started as an organizational culture aimed towards increasing the collaborative efforts between software developers and IT architects, to provide seamless automation of operational processes and perfection of infrastructure through digitalization. Now in 2016, it is recognized as a strategic initiative, expected to develop from a niche to a mainstream strategy, employed by 25% of Global 2000 organizations. Talking about infrastructural digitalization, blockchain cryptology is another exciting technological prospect, holding the promise to radically change industry operating models. Having gained negative focus in the beginning, due to its connection with bitcoins, blockchain technology start-ups are now picking up interest from venture capitalist firms Due to its complexity in nature, the simplest way to describe blockchain is as a distributed ledger, or a community-based â&#x20AC;?digital recordâ&#x20AC;?. It can tell you who owns what, and it can serve as a digital vault, in which sensitive information, such as for instance identities, transactions and contracts, may be safely encrypted without compromising easy access for those entitled to it. The last example of influential technologies that is changing the manner, in which we do business in 2016, is the additive manufacturing (AM), more commonly referred to in commercial literature as

EVALUERINGSMODEL

About the author Mats Klevengen Haugom is a Graduate student from CBS with specialization in Operations, Technology & Supply Chain Management, and the recipient of the DB Schenker best SCM MSc Thesis Award for 2016. In his thesis titled: ”Additive Manufacturing: A New Paradigm in Manufacturing Operations”, Mats developed a strategic evaluation model for additive manufacturing (AM) adoption based on the process technology´s contemporary performance capabilities. The evaluation model further include managerial implications for AM appropriateness in different manufacturing environments, and a strategic maturity map for future application and impact on operations and supply chains. Foto: DBSchenker.

3D-printing (3DP). 3DP/AM is a direct fabrication technology that has

can the technology support a more sustainable operational structure,

been recognized as the introduction to the third industrial revolution and

while simultaneously supporting profit-maximization in the foreseeable

further labeled as the biggest disruptive force in manufacturing since

future? Take for instance Kabloee Design, a discrete manufacturer who

the assembly line.

was asked to develop a device that would treat the medical condi-

Knowing this, one could easily think that the technology was de-

tion of enlarged prostate more effectively. They found that traditional

veloped for this purpose. On the contrary, its area of application has

techniques required 10 iterations in order customize it to the patient.

up until very recently been limited to prototyping activities and new

Kabloee concluded that traditional injection molding techniques would

product development. Within the last 5 years it has developed into a

be too costly, and therefore turned to 3D-printing in order to achieve the

viable alternative for manufacturers, who produce highly complex and

ultimate design faster and more cost effectively. This change resulted

customized parts in the aerospace, automotive and medical industry. In

in cutting costs with $250,000, and at the same time shortening the

fact, Gartner Inc. forecasts that by 2019, 10% of discrete manufacturers

product development time by 12 weeks.

will apply 3DP/AM in their part-manufacturing operations.

In addition to the internal efficiency perspective there is the external market perspective. Important questions to ask are: Can the new tech-

What to look for in technology, and where to find it?

nology serve a new market, yet to fully emerge? And if so, how can our

Although these fact-dropping stories give us some impression of what

business create this new market by application of this new technology?

the future holds, it is difficult to imagine that anyone would have

Think about Apple and its creation of the app economy. Ever since its

believed 10 years ago that any of the above trends would potentially

launch in 2008, the value of app economy has gone from a relatively

carry the influential weight on different aspects of future value creation,

modest number of $1,09 billion, to a recorded valuation of $ 120 billion

recognized today. Moreover, as exemplified above, disruptive techno-

in 2015. Apples considerations with regards to seizing the opportunity

logy takes up many shapes, making its implications and relevance for

of creating a cross-platformed marketplace that permeates their entire

your business difficult to capture.

Eco-system of operative system infrastructures, is probably the most

The following 4 steps provide a guideline for where, and what to look for in new technology: 1.

As a starting point, look at what the experts know, or at least think

ingenious contemporary example of how strategy is defined by, and moreover intertwined with, technological capabilities. Although the examples from Kabloee and Apple in many ways

they know. Gartner´s annual hype cycle for emerging technologies

represent two completely different cases, and moreover vary ridiculou-

is a cheap, yet valuable source of information, where the different

sly in size and scope, the point is that their approach to innovation and

maturity stages for emerging technologies can be found.

increased efficiency is not necessarily different in any way. In fact, they

Do cross-industry scanning. Although a technology may seem

both used technology as a focal point to create value. So, regardless of

irrelevant to your practices or operations, existing technologies,

the size or scope of the organization, available technologies that may

finding new areas of application, might create even more value for

positively influence operational efficiency exist. It is just about making it

other purposes.

a priority today.

Attend seminars, look for proof of concepts and think about

Think big by looking at proof of concepts, and try to capture the

scalability potential and fit with your practices and/or operations.

future boundaries of application areas. The key is to walk before you can

More often than not, hyped up, new technology might seem more

run, by learning about the potential value that the prospective new tech-

attractive, than it actually is, only to be replaced by a better and a

nology might add to your business as well as its operational fit. When

more sustainable solution within a short period of time.

the decision to adopt a technology has been made, start small with a

Break traditional perceptions of how to create value by thinking.

narrow scope of deployment through pilot projects, intended to identify

Look for ways, in which technology can fundamentally change

and solve specific issues. Last, but not least, scale fast. If fast scaling

what you do, instead of just looking at doing routine operations

makes sense, something has gone right.

differently.

Tomorrow’s technology in the strategy planning How do we assess new technology and its potential impact on our business practices?

As the rules and competitive requirements of the game change every

From an organizational perspective, there are particularly two different

gic opportunity is narrowing. Continuous improvement is becoming sy-

set of questions, organizations need to ask themselves, when conside-

nonymous with, what is happening right now. In that respect, the ability

ring radical changes in technologies applied in their portfolio of practices

of organizations to predict and forecast what tomorrow´s environment

and operations.

looks like, is becoming an integrated part of its success.

The first is related to internal operational efficiency, meaning asking

second year, organizations have to be aware that the window of strate-

As a consequence of this development, all evidence suggest that

the question: Is the new technology necessary in order to produce or

new technology should be an increased future focal point of the strategy

manufacture a new product in a more efficient way today? And if so,

planning process EFFEKTIVITET NR. 3 2016

TEKNOLOGI

Fuld fart på digitaliseringstoget – men det sidste tog er ikke kørt endnu Indtryk fra konferencen: Fremtidens digitale produktion og ”Industri 4.0” i Danmark Kurt Ottesen, KSO innovation, mail@ksoinnovation.com, med-redaktør Effektivitet

Hvis en virksomhed har svært ved at få øje på en brændende platform til at sætte fut under en strategisk udviklingsplan, så kan det være nyttigt for topledelsen at stille sig selv spørgsmålet: Hvilken teknisk udvikling kunne tænkes at skade vores forretning alvorligt - eller helt fjerne vores forretningsgrundlag, hvis den blev udnyttet af en konkurrent? For mange virksomheder vil digitalisering være i hvert fald én af overskrifterne i det trusselsbillede. Uber og Airbnb, som i dag udgør en alvorlig trussel for taxa- og hotelbranchen er meget omtalte eksempler på en sådan disruption. Det er forretningsmodeller, som er udviklet og implementeret på foruroligende

værkstedet, hvor en sammenkobling mellem bilejerens kalender med værkstedets bookingsystem resulterer i en automatisk bestilling af en tid og en pris for udskiftningen. Det vil fjerne behovet for de nuværende faste skemaer for eftersyn og vedligehold og det kunne forandre forretningen for bilværksteder drastisk.

Ikke nemt at følge med udviklingen Udviklingen går stærkt, og hastigheden forøges eksponentielt. Det kan ofte give en god pejling på den fremtidige udvikling, hvis man ser på antallet af patenter, der udtages inden for et bestemt teknologiområde. Stig Yding Sørensen, der er chef for Center for Analyse og Erhvervsfremme på Teknologisk Institut, har undersøgt udviklingen i antallet af patenter på 3-D printing i perioden 1981-2013. Efter mange år med et etcifrede eller tocifrede antal nye patenter årligt tager udviklingen fart i 2010, for i 2012 at eksplodere med tæt ved 1000 nye patenter. Udviklingen i antal nye patenter på 3-D printing

kort tid. Et andet – tænkt - eksempel, som meget vel kunne være tæt på realisering: Vores biler skal til regelmæssigt eftersyn efter et vist antal kilometers kørsel, og normalt mindst én gang om året. Det er noget, som de fleste bilejere overholder, i det mindste mens bilen endnu er rimeligt ny, og man må formode, at det for autoværkstederne er en god og stabil indtægtskilde. Alle biler har allerede i dag et stort antal sensorer, og det er ikke svært at forestille sig en udvikling, hvor bilerne efterhånden får sensorer til overvågning af alle de vitale dele i køretøjet. En opsamling og analyse af data fra disse sensorer vil kunne resultere i et billede af fejlmønstre så langt, at computeren i køretøjet med god sandsynlighed vil kunne forudsige, hvornår man kan forvente, at en vital komponent vil fejle. Når det er realiseret, så er der ikke langt til at implementere systemer, hvor bilen derefter selv melder om behovet for udskiftning af komponenten, enten til bilejeren eller direkte til autoEFFEKTIVITET NR. 3 2016

Den eksplosive udvikling i nye patenter illustrerer på udmærket vis, hvad vi bliver udsat for i de kommende år. Kilde: Teknologisk Institut.

TEKNOLOGI

Innovationscentret IBIZ IBIZ Center er Danmarks eneste Innovationscenter for udbredelse af forretnings-it i små og mellemstore virksomheder. Centret ligger på Teknologisk Institut i Taastrup og er finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation med det formål at nedbryde barrierer, der begrænser mindre virksomheders IT-anvendelse. IBIZ Center formidler viden om nye og eksisterende it-systemer, samt de dertil hørende forretningsmuligheder, for at skabe vækst og forbedre danske virksomheders konkurrenceevne. På arrangementer i hele landet og via www.ibiz-center.dk tilbyder centret uvildig inspiration og vejledning om for eksempel it til administration, valg af webshop-platform, online markedsføring samt nye trends inden for datadrevet forretningsudvikling, Big Data og mobile teknologier.

Udviklingen inden for den direkte opkobling af produkter på internet-

virksomheder, som har svaret enten ”I høj grad” eller ”I meget høj grad”

tet, Internet of Things, giver den samme illustration af den eksplosive

til spørgsmålene. Det er måske ikke overraskende, at mens forbindelser

udvikling. I 2005 var ifølge en rapport fra World Economic Forum en

mellem virksomhedens interne systemer er almindeligt forekommende,

halv milliard produkter direkte tilkoblet internettet. I dag er antallet oppe

så er det endnu i opstarten med udvikling af produkter, som sender

på 8 milliarder, og estimatet er, at antallet vil være oppe på svimlende

data retur til producenten, efter at de er solgt. Den udvikling, som også

1 trillion i 2030. Stig Yding Sørensen siger, at hvis man ser 30 år frem,

falder ind under overskriften: Internet of Things.

så har vi indtil nu kun oplevet 1% af udviklingen i IT og computeres ydeevne.

Digitaliseringsstigen

Stig Yding Sørensen har endvidere, i forbindelse med projektet ”Produktion i Danmark”, forestået en undersøgelse af status på digitaliseringsniveauet for danske virksomheder, med fokus på de små og mel-

Trin på digitaliseringsstien tages af….

lemstore virksomheder. Undersøgelsen har omfattet 825 virksomheder

med 5-250 ansatte, hvor et af udvælgelseskriterierne har været, at de skal have produktion i Danmark. Virksomhedernes topledelse er blevet interviewet om deres anvendelse af IT i virksomheden, og de er blevet

Virksomheder, der bruger IT til at skabe et dataflow mellem lager og fremstilling

Virksomheder, der bruger IT til at udveksle data om salg med virksomhedens øvrige systemer

bedt om at svare på 4 spørgsmål: •

I hvilken grad anvender I IT til at skabe et data flow mellem virksomhedens tekniske systemer og processer i fremstillingsprocessen?

•

I hvilken grad anvender I IT til at skabe et dataflow mellem lager og fremstillingsprocessen?

•

I hvilken grad udveksles data om salg med virksomhedens øvrige systemer ved hjælp af IT?

•

I hvilken grad kan I spore eller modtage data fra jeres produkter over internettet, når produktet er solgt til kunden?

Digitale flows i danske SMV-virksomheder

Virksomheder, der bruger IT til at skabe et dataflow mellem tekniske systemer og processer

Virksomheder, som kan modtage data over internettet fra produkter efter salg

Digitale champions Trin 5: 5% Digitale frontløbere Trin 4: 17% Digitalt parate Trin 3: 18% Digitale startere Trin 2: 22% Digitale novicer Trin 1: 38%

Jo flere trin – des højere på stigen Teknologisk Institut, N= 578. Repræsentativ for SMV fremstillingsvirksomheder med produktion i Danmark (5-250 ansatte).

Fra novice til champion. Kilde: Teknologisk Institut.

Rapporten fra undersøgelsen viser også virksomhederne rangordnet efter hvor mange af spørgsmålene, de har svaret bekræftende på. Det er blevet fortolket som deres udviklingstrin på ”Digitaliseringsstigen”, hvor virksomheder, der ikke har nogen nævneværdige IT forbindelser mellem systemer og processer er ”Digitale novicer” mens dem, der har kunnet bekræfte alle forbindelserne, er ”Digitale champions”. Det kommer som en overraskelse, i hvert fald for denne artikels forfatter, at over en tredjedel af de undersøgte virksomheder ligger i kategorien ”Digitale novicer”, hvor de altså ikke har nogen nævneværdig IT sammenkobling af nogen systemer. De nærmere analyser viser en sammenhæng med virksomhedens størrelse, hvor de små virksomheder (5-34 ansatte) forventeligt er dem, der er mest repræsenteret i Novice gruppen med næsten halvdelen af virksomhederne. Detailanalyserne

Produkter, der sender data tilbage til producenten, er stadig et uopdyrket område.

viser også, at eksportvirksomhederne generelt ligger højere placeret på

Kilde: Teknologisk Institut.

stigen, og specielt de virksomheder, der mener at være markedsledende på eksportmarkederne, ligger generelt højt placeret på digitaliserings-

Resultatet af spørgerunden har været en kortlægning af virksomheder-

stigen. I undersøgelsen har man ikke spurgt ind til årsagerne digitali-

nes digitaliserede dataflow, hvor procenterne i figuren viser andelen af

seringsniveauet i de enkelte virksomheder, hvor måske især årsagerne

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

TEKNOLOGI

Center for Analyse og Erhvervsfremme Center for Analyse og Erhvervsfremme på Teknologisk Institut tilbyder analyser i feltet mellem teknologi, erhverv og kompetencer. Det kan være teknologiske fremsyn, strategisk analyse af patentdata, evalueringer, mv. Typiske kunder er for eksempel EU kommissionen, ministerier og regioner – samt organisationer. Teknologisk Institut er World Economic Forums danske partner.

til en manglende digitalisering kunne være interessant at få afdækket.

tende investeringer i serverrum med dyre kølesystemer og brandsik-

Et fingerpeg om årsagerne kan man få fra en undersøgelse fra 2015,

ringer, samt en organisation til at sørge for vedligehold af hardware og

foretaget af Håndværksrådet, hvor 68 virksomheder har sagt noget om

software med diverse backup rutiner, i bedste fald vil kunne minimeres,

barrierer for investering i IT. Figuren nedenfor viser, at usikkerheden om

hvis de ikke helt kan forsvinde.

den økonomiske gevinst ved de mulige investeringer er en af de mest

Usikkerheden er nok den største barriere

almindelige årsager til at IT investeringer bliver bremset.

Manglende sikkerhed omkring lønsomheden af investeringerne, og Hvorfor ikke investere i IT?

risikoen for at få sat systemer i søen, som fejler og som derved skader

Hvorfor ikke investere i IT?

forretningen, er som tidligere nævnt i hvert fald en barriere. Der er fortalt mange historier om især store systemer, som har skabt problemer, der enten er resulteret i skrotning af systemet, eller som har nødvendig51%

gjort omfattende systemændringer efter implementeringen, og det er 41%

nemt at forestille sig de skadevirkninger, der kommer ud af driftsstop eller rod i registreringer, når et forretningskritisk system ikke fungerer som det skal. Virksomheden Mjølner Informatics hjælper virksomheder med at udvikle den digitale platform. Deres klare anbefaling er at tænke stort og starte småt. Visionerne skal være der, men risikoen skal holdes nede

15%

ved at gennemføre udviklingen i kontrollerede trin. Mjølner Informatics

7% manglende uddannelse og Manglende Det er svært at kompetencer hos finansieringsmuligheder gennemskue, om der er medarbejdere/ledere en økonomisk gevinst ved de nye investeringer

Andet

Kilde: IT og robotter i industrivirksomheder - 2015, Håndværksrådet. N: 68

Kilde: IT og robotter i industrivirksomheder - 2015, Håndværksrådet. N: 68.

markedsfører blandt andet en række workshops, som i sig selv udgør et eksempel på en sådan trinvis udvikling af produkter, der udnytter internettets muligheder. Man kan starte med en 1-dags workshop, hvor man kigger på de strategiske muligheder for at skabe en disruption med sine egne produkter, så man kommer på banen før konkurrenterne gør det. Det kan så efterfølges af en 2-dages workshop og senere en 1-uges

Digitalisering bliver stadig billigere

workshop, hvor man ender med at få udviklet en oversigt over nye, mu-

Prisudviklingen på IT hardware styrtdykker. Man får konstant mere yde-

lige produkter under hatten ”Internet of Things”. I et videre forløb med

evne for færre penge i takt med at teknologien bliver kommercialiseret.

2-, 3-, og 4- ugers workshops kan man så få support til at gå videre

World Economic Forum har til illustration lavet nogle prissammenlignin-

med udvikling af et konkret produkt, helt frem til en Proof-of-Concept er

ger: Industrielle robotter, der i 2007 kostede et tocifret millionbeløb, kan

gennemført.

i dag fås for omkring 150.000 kr., en 3-D printopgave, der i 2007 kostede 3 mio. kr. kan i dag blive udført for mindre end 1000 kr., og en KWh

En trinvis digitalisering kan begrænse risici og usikkerhed

solenergi, som i 1984 kostede 200 kr. kan i dag produceres for omkring 1

Uden at kende de omtalte workshops nærmere illustrerer den tilbudte

kr. De nødvendige investeringer bliver mindre og mindre. Alt andet lige

proces, at det må kunne lade sig gøre at starte en digitaliseringsudvik-

er det godt for investeringsbeslutningen, men hardware bliver jo også

ling rimeligt småt og uden en dyr IT-organisation i eget regi. Der findes

billigere for konkurrenterne, så det sætter samtidig et pres på at komme i dag mange byggeelementer til produkter og systemer, som kan muligmed på vognen og få gjort de nødvendige investeringer i digitalisering. Et af de områder, hvor teknologien hjælper kraftigt til reduktion af investeringsbehovet, er lagring af data i skyen. Microsoft gjorde på

gøre den trinvise udvikling væk fra novice stadiet, hvor også trinene undervejs kan være lønsomme for virksomheden. Andre IT konsulentvirksomheder har sandsynligvis lignende produkter

konferencen rede for de forbedringer, der inden for de sidste år er sket

at tilbyde, men Mjølner Informatics eksempel kan måske vise, at en di-

omkring datasikkerheden, som betyder, at også forretningskritiske data

gitaliseringsproces ikke behøver at være en omkostningstung og risiko-

kan opbevares uden for virksomhedens enemærker. Selv med bevarelse fyldt affære, hvor man sætter hele forretningens funktion og image på af disse kritiske data in-house, hvis man stadig har forbehold imod at

spil. Dermed bliver et også en proces, som kan hjælpe selv de mindre

slippe kritisk information ud, så må det betyde, at tidligere tiders omfat- virksomheder til at springe på digitaliseringstoget, inden det er for sent.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

TWI

At arbejde med relationer erfaringer fra FOSS Analytical Carina Skriver Sehested, Junior Konsulent, Business Through People. Carina@businessthroughpeople.com

Målbare resultater, håndgribelige fakta og synlige effekter på bundlinjen, er hvad de fleste virksomheder forholder sig til hver eneste dag. Men hvad sker der, hvis man glemmer følelserne, holdningerne, relationerne og konflikterne? FOSS Analytical har valgt TWI Job Relationer (TWI JR) i deres arbejde med relationerne. FOSS Analytical producerer avanceret analyseudstyr til fødevareindustrien. Med flere års fokus på Lean og diverse ledelseskurser er processerne i FOSS Analytical standardiserede og afprøvede. En ting er dog processerne, en anden er følelser og holdninger hos medarbejderne. Ved at erkende at relationerne er lige så vigtige som processerne tog FOSS Analytical i 2015 fat på arbejdet med TWI JR. TWI JR giver medarbejdere og ledere et basalt værktøj til at huske på, at følelser og holdninger skal arbejdes med og forstås i hverdagen. Ved at italesætte relationsarbejdet igennem proaktiv og reaktiv konflikthåndtering vil mange processer forløbe meget lettere og mere gnidningsfrit. Holdninger og følelser som vrede og sorg kan påvirke organisatoriske processer enormt.

Gode job relationer Theis Bober, fabrikschef for FOSS Analytical, mener at gode job relationer er et stærkt fundament for en virksomhed som deres. I TWI JR

undervises i hvorledes gode relationer, medarbejder-medarbejder og medarbejder-leder, kan give gode resultater, og hvordan dårlige relationer således med stor sandsynlighed vil give dårlige resultater. Flere virksomheder er dog tøvende med at arbejde med konflikthåndtering. Hos FOSS Analytical er de dog ikke i tvivl om TWI JR. ”På bundlinje-resultater er JR lidt mere svævende. Men det handler om respekt overfor hinanden. Respekt for mennesker”. Theis Bober har arbejdet som fabrikschef hos FOSS Analytical siden maj 2015, og mener at TWI JR giver ledere et helt basalt fundament i hverdagen. De fleste ledere har mange forskellige ledelseskurser, men nogle gange glemmes de helt basale processer i det daglige arbejde. ”Selvom folk har lederkurser og alt muligt, så virker det basale gule kort (TWI kort) helt vildt godt! Som en huskeliste til, hvad det nu egentligt er, man skal huske at gøre i kampens hede, hvor det er svært at undgå, at konflikter opstår” Det gule TWI kort gennemgår fire basale trin i forbindelse med konflikthåndtering. Disse trin giver et overblik over situationen, inden der sker optrapning, som leder til dårlige relationer. Ved at afdække hele situationen og ikke drage forhastede konklusioner, skabes et overblik som giver råderum til at kunne agere bedst muligt inden konflikten optrappes.

”Den usynlige faktor” Det kan være svært, at se målbare resultater, når der arbejdes med

TWI J Programmerne TWI programmerne består oprindeligt af 3 lige vigtige programmer, som alle har til formål at hjælpe supervisoren med at løse de problemer som opstår. De oprindelige programmer blev udviklet i USA iomkring 1940’erne for at udvikle deres krigsproduktion. De 3 programmer er TWI Job Relationer, som hjælper supervisoren med at forbygge og løse eventuelle konflikter, TWI Job Instruktion træner supervisoren i systematisk at kunne oplære sine medarbejder og TWI Job Metode træner supervisoren i at kunne forbedre medarbejdernes arbejdsprocesser, med de tilgændelige mennesker, maskiner og materialer. Sidenhen i 1950’erne blev der udviklet 2 yderlige TWI programmer, som blev udvilklet i et samarbejde mellem USA og Japan. Disse programmer hedder TWI Job Sikkerhed og TWI Problemløsning.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

TWI

Det Gule Kort Kortet som understøtter TWI Job Relations metoden, består af 2 sider. Den første side beskriver hvordan man kan forebygge konflikter, ved brug af de 4 fundamenter for gode relationer. Side to beskriver hvordan man behandler en given konflikt ved at analysere en situation og grundigt forstå fakta, før der træffes beslutninger, og hvordan der følges op på beslutningerne, ved hjælp af TWI JR 4-trins TWI konflikthåndteringsmetoden.

holdninger og følelser i en organisation. Ofte bliver de mere uhåndgribelige elementer, der udspiller i en organisations dagligdag, glemt til fordel for målstyring. Følelser og holdninger kan i virkeligheden betegnes som organisationens “usynlige faktor”. Usynlige faktorer, såsom følelser og holdninger, er vigtige for at opnå en positiv og effektiv arbejdsstyrke. Den usynlige faktor, har haft stort fokus hos FOSS Analytical. Theis Bober beskriver, at det kan være svært for ledere at forstå, hvorfor det er vigtigt at arbejde med usynlige faktorer. Her menes usynligt, som noget der kan være svært at visualisere og gøre synligt på en tavle, som mange andre tiltag i dagligdagen. ”Det er svært at komme op på en tavle, at NN ikke har været så produktiv i en gruppe fordi XN og NN har nogle problemer ved at arbejde sammen. ” Den usynlige faktor, er en vigtig medspiller og fundament for at effektive arbejdsprocesser bliver fulgt. Når der arbejdes med konflikthåndtering, kan det at ignorere medarbejdernes følelser og holdninger være grobund for nye konflikter. Så selv om man tror, at man løser et problem, kan man risikere at starte tre nye problemer med sin velmenende handling. Det er let i en hektisk hverdag at arbejde med de rationelle og synlige processer, der udspiler sig i en organisation. Men ledelse i dag, kan ikke længere udføres som en styring af kun rationelle processer. Der foregår i alle organisatoriske sammenhænge ikke-rationelle processer der bør tages højde for, hvis man vil opnå de ønskede resultater og organisatorisk udvikling.

”Medarbejderne har været gode til at forstå, at det giver mening at anerkende følelser. Det er lidt en befrielse for dem, at også fabrikschefen siger, at vi anerkender følelser og holdninger. Man er vant til, at man altid skal argumentere med håndgribeligt fakta. Men nu bliver det også fakta, at man har en følelse og en holdning.” Ved at gøre de usynlige faktorer til synlige faktorer, er det lettere for både ledelse og medarbejdere at ytre holdninger, da det derved bliver værdsat at ytre. I arbejdet med Lean og en konstant tilstræbelse efter de mest effektive arbejdsprocesser, bør vi netop huske de relationelle processer i hverdagen. Ikke udelukkende de relationelle processer, der udspiller sig mellem individer, men i høj grad også de processer der sker inde i individet under en konflikt eller i optrapningen af en konflikt. Hvis vi kan håndtere medarbejderens følelser og holdninger som reelle fakta under konflikthåndtering, vil vi løse konflikterne mere respektfuldt.

TWI fungerer sideløbende med virkeligheden TWI er en fortløbende proces for FOSS Analytical. Theis Bober mener, at FOSS Analyticals arbejde med TWI er vigtigt. Han mener, at TWI er meget egnet til at kunne levere resultater, og kan allerede se resultaterne vise sig. Han ligger især vægt på, at TWI ikke er uge-lange kurser, som er langt fra virkeligheden. TWI fungerer sideløbende med virkeligheden i virksomheden, og derfor er det lettere at arbejde med konkret. Så hvorfor er følelserne, holdningerne og relationerne i en organisation vigtige? For FOSS Analytical er erkendelsen og arbejdet med medarbejdernes følelser, og mulighederne for at argumentere med følelser som fakta en utrolig vigtig proces i det daglige arbejde. Det handler simpelthen om respekt for mennesker.

Følelser eller fakta? TWI JR er med til at gøre følelser og holdninger mere håndgribelige og synlige. Ved at arbejde med de helt basale processer på det gule TWIkort og huske hinanden på at gennemgå alle trin, bliver medarbejdernes følelser og holdninger til noget konkret, der kan håndteres. Theis Bober beskriver det således:

Vil du vide mere om TWI JR? Tilmeld dig åbent TWI JR kursus den 12.-14. december 2016. Se mere på side 28 og på effektivitet.dk.

Theis Bober, Fabrikschef, FOSS Analytical A/S Theis er ansvarlig for FOSS Analyticals fabrik i Hillerød, Danmark. Theis har mange års erfaring med Lean implementering som produktionsleder og Lean agent hos FOSS Analytical. FOSS Analytical A/S producerer innovativt analyseudstyr til fødevareindustrien i 28 lande. FOSS Analytical har mere end 1350 medarbejdere på verdensplan. Business Through People leverer alt TWI træning til FOSS Analytical.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

TWI er også k endt so ”The H m: uman side o f Lean ” g Link in Lea n”

”The M issin

Introduktionskursus til TWI Job Relationer TWI er en gennemprøvet metode til træning, frontlinjeledelse og konstante forbedringer – der med sikkerhed vil forbedre Lean implementeringen i virksomheden. Det at opnå resultater igennem andre er en svær og ofte undervurderet opgave. Eventuelle resultater af supervisorers arbejde er et direkte resultat af det arbejde, som de mennesker, de superviser, leverer. Derfor er det vigtigt, at de har gode færdigheder i konflikthåndtering, holdninger og adfærd, så de effektivt kan skabe og fastholde gode relationer med dem. Dette er, som vi ved, altafgørende for deres succes i enhver organisation. Du vil blive trænet i at udvikle og vedligeholde positive relationer med medarbejdere, og med mennesker på alle niveauer i organisationen, og forstå hvordan man kan løse konflikter, når de opstår efter TWI JR metoden. Alle deltagere vil prøve at bruge TWI JR metoden på et problem fra deres dagligdag.

Diplom Efter gennemførelse modtager deltagerne et diplom af internationalt certificeret TWI-træner for bestået: TWI JR kursus.

beslutninger, og hvordan der følges op på beslutningerne – ved hjælp af TWI JR 4-trins TWI konflikthåndterings metoden: Trin 1:

Få Fakta.

Trin 2:

Overvej og beslut.

Trin 3:

Tag handling.

Trin 4:

Undersøg Resultater.

At forstå, hvordan man kan forebygge konflikter - ved brug af de 4 fundamenter for gode relationer: •

Lad hver medarbejder vide, hvordan han/hun klarer sig.

•

Giv anerkendende feedback.

•

Fortæl folk på forhånd om ændringer, der vil påvirke dem.

•

Gøre bedst brug af hver persons evner.

Målgruppe Virksomheder, der gerne vil arbejde med en metode, der rummer håndtering af forandringer og skaber muligheden for et sundt arbejdsmiljø.

Underviser John Vellema, direktør i Business Through People/TWI Institut Skandinavien. John har de sidste syv år arbejdet med lederskabstræning og organisationsforandringer i større og mindre danske og udenlandske virksomheder, med fokus på uddannelse af nøglemedarbejdere. Han er medforfatter på bogen – ”Building a Global Learning Organization, Using TWI to Succeed with Strategic Workforce Expansion in the

Mål Formålet er at give deltagerne kendskab til TWI JR metoden, men

LEGO Group” - Bogen modtog i 2015 SHINGO bogprisen.

specielt at lade deltagerne afprøve metoden på egen krop, for derved at blive i stand til at kunne benytte TWI JR i ens relationsarbejde. Du vil i TWI JR kurset lære: •

At udvikle færdigheder i at forstå individers håndtering af vanskelige og ubehagelige situationer samt få en metode til at vidensdele omkring disse emner med andre supervisors.

•

At analysere en situation og grundigt forstå fakta, før der træffes

Kurset køres som et komprimeret forløb over 2,5 dag – hvor det normalt køres over 5 dage med 2 timer pr. dag. Derfor skal dette kursus ses som et introduktionskursus for de personer, der evt. gerne vil se om TWI JR er noget for dem og deres virksomhed/organisation.

Dato & sted

TWI JR hos FOSS Analytical

Dato: Den 12. december kl. 13-16 + den 13.-14. december kl. 9-16.

Målbare resultater, håndgribelige fakta og synlige effekter på bund-

Sted: PostNord DK, Produktion Vest, Stakkesvænge 15, Fredericia

linjen, er hvad de fleste virksomheder forholder sig til hver eneste

Pris: For medlemmer: Kr. 9.500,- excel moms.

dag. Men hvad sker der hvis man glemmer følelserne, holdninger,

For ikke-medlemmer: Kr. 12.000,- excel moms.

relationerne og konflikterne? FOSS Analytical har valgt TWI Job Relationer (TWI JR) i deres arbejde med relationerne.

Læs mere og tilmeld dig på www.effektivitet.dk

LÆS hele artiklen på side 26.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

UDDANNELSE

APICS Certificates - overview LEADERSHIP

APICS CSCP CSCP Supply Chain Profesional (3 modules on 6 days) • MODULE 1: APICS Fundamentals of Supply Chain Management • MODULE 2: APICS Supply Chain Strategy, Design and Compliance • MODULE 3: APICS Implementation and Operations The APICS CSCP Learning System is divided into three modules across five books that reflect the entire APICS CSCP Exam Content Manual (ECM). Based upon the most recent Global Job Task Analysis, the program provides an overview of global end-to-end supply chain management. This content is integrated with best practices in the day-to-day functions of supply chain professionals, and technologies that drive improvement in planning and operations necessary to maximize an organization’s efficiency and impact the bottom line. Fundamentals on: Planning, production and IT. Expands you competencies on: Purchasing/sourcing, sales, R&D, QA and finance.

SPECIALIST

APICS CPIM SMR Strategic Management of Resources (3 days) In the final module we describe the connection between existing and future processes, also technologies which supports the “production og supply chain” strategies are described. The resources must be adapted to the strategic plan by understanding of the market and the competition in a global perspective. We also look on the choices that regard the operational strategy including production facilities, supply chain, organization, and finally the information technology. The last big subject in this module is the anchor of the essential processes in the production - how they are implemented thorough project and change management.

HIGHER

Fundamentals on: Planning, production and IT. Expands you competencies on: Purchasing/sourcing and customer service.

MPR Master Planning of Resources (3 days)

DSP Detailed Scheduling & Planning (3 days)

ECO Execution and Control of Operations (3 days)

The module describes all aspects of main planning, including the processes to develop supply chain and sales plan as well as forecasting, identification of internal and external needs. Further on we describe the important process of turning the forecast and customer needs in to a concrete and valid production plan, which agrees with the company’s politics and goals. Considerations about placing and controlling the stocks in the distribution system. The “available to promise”- principal is also described. Finally we describe the topic about measuring the efficiency of the processes, customer service and obtaining data.

This module profoundly describes the processes in planning and controlling of materials and capacity as well as the fundamental understanding of stocks and a professional inventory management. The logic and techniques in MRP and CRP is also described with a detailed description of how plans are made in different production environments. Also we go thorough the prerequisites for a reasonable use of M&CRP i.e. generating and maintenance of master data and the handling of dynamic data as stock data. Finally the process of purchase is described including establishing and implementing of supplier partnerships.

In this module we focus on the following main topics: • Prioritizing and settling production orders in different production environments. • Implementation of control marks in the production. • Reporting activities and evaluation of the production process. We also thoroughly describe “I bred forstand” the theme in Lean Manufacturing, where a lot of essential tools are described. Quality measuring is described both externally with suppliers and internally with own processes.

FUNDAMENTAL

Fundamentals on: Planning, production and IT. Expands you competencies on: Purchasing/sourcing and customer service.

BASICS of Supply Chain Management (4 days) APICS BASICS The basic concepts in managing the complete flow of materials in a supply chain from suppliers to customers are covered in the Basics module. Supply chain concepts are introduced and basic terminology emphasized, as are relationships among activities in the supply chain. Knowledge of the material in this module is a prerequisite for the other APICS CPIM modules that cover similar topics but in greater depth. Fundamentals on: Purchasing/sourcing, stock, planning, production, customer service and IT. Expands you competencies on: Shipping, QA and finance.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

APICS BASICS

of Supply Chain Management

Få en god SCM platform start 3. november! BASICS of Supply Chain Management kan tages som et fritstående kursus, men er samtidig det første modul i APICS/CPIM (Certified in Production and Inventory Management). APICS BASICS kursus beskriver de grundlæggende definitioner og koncepter for styring af materialer gennem forsyningskæden. Sammenhængen mellem de væsentligste aktiviteter, der foregår fra leverandør til kunde, gennemgås. Endvidere beskrives forskellige produktionssystemer, forecasting, planlægning, indkøb, lagerstyring, distribution, kvalitet, Lean og flaskehalsstyring. Med dette kursus opnås en god platform for Supply Chain Management samt internationalt anerkendt terminologi og sprog for at kunne kommunikere præcist og målrettet omkring produktion og logistik i egen virksomhed og i samarbejde med leverandører og kunder. Kurset kan afsluttes med eksamen, som giver certifikat fra APICS.

APICS CPIM provides

Dato & sted Dato: Den 3.-4. november + 1.-2. december. Sted: København Pris: Fra kr. 17.500,- excl moms. Læs mere og tilmeld dig på www.effektivitet.dk

•

Increased efficiency across organizational operations.

•

Understanding of production and inventory activities within the internal operations of a company.

•

In-depth view of materials management, master scheduling, production planning, forecasting, and quality improvement within the confines of the operation.

APICS CSCP

certified Supply Chain professional Gi’ de andre baghjul - start 22. november! Supply Chain er strategisk Supply Chain er ikke længere maskinrumstænkningen. Supply Chain

Supplier relationship Management

rykker stadig højere op på den strategiske agenda, og i takt hermed er antallet af Certified Supply Chain Professionals (CSCP) uddannede gået i vejret på globalt plan. Industrien har taget CSCP til sig, og ved udgangen af 2014 var tallet 36.000 kandidater fra 82 lande, hvoraf 26.000 har taget en APICS eksamen. Europa er også med på vognen med en femtedel af alle kandidater er hjemmehørende, og heriblandt også i Norden. Der er ingen tilsvarende læringssystemer om Supply Chain, der kan matche dette.

sourcing and alliances - Mangage risk and enhance supplier performnce - SRM performance metrics - SRM technology and SRM outsourcing - Recognize the fundamentals of green supply chain initiatives

og mange store virksomheder er yderst afhængig af, at der er adgang til de rette kompetencer - både regionalt og globalt.

- End-to-end supply chain ma nagement fundamentals - Align supply chain strategy to corporate strategy - Performance metrics, security

- Strategy by customer type and segment - Role of information technology - Measuring CRM performance - Outsourcing CRM

and compliance issues - Information technology enable ment and ERP leverage - Global logistics, optimization tools, e-business - Integrated customer-supplier

At det er relevant at tage en CSCP for en europæisk medarbejder også lisering. Dygtige Supply Chain arkitekter er en mangelvare i industrien,

Customer relationship management

APICS CSCP: Global Supply Chain - Implement strategic

Supply Chain kompetencer efterspørges fra det kolde nord, er helt i tråd med den fortsat stigende internationa-

Your company

relationship management

Dato & sted Dato: Start den 22. november Sted: København Pris: Fra kr. 39.750,- excl moms. Læs mere og tilmeld dig på www.effektivitet.dk

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

UDDANNELSE APICS BASICS of supply chain management

17.500,- DKK

Alle priser er ekskl. moms

BASICS er dels et selvstændigt kursus, dels det grundlæggende modul i APICS’ internationale CPIM certificering (Certified in Production and Inventory Management). Kurset gennemgår de grundlæggende definitioner og koncepter for forecasting, planlægning, indkøbsdisponering, lagerstyring, produktionsafvikling, distribution og styring af materialer gennem hele forsyningskæden fra leverandør til kunde eller forbruger. Kurset indeholder endvidere afsnit om kvalitetsstyring og løbende forbedringer ved hjælp af lean-principperne. OKT

NOV

JAN

DEC

APICS CSCP

FEB

MAR

APR

MAJ

JUNI

JULI

AUG

SEP

39.750,- DKK

Aalborg

Løft dit i forvejen professionelle arbejde i Supply Chain området til et endnu højere niveau gennem udfordrende teori, cases og erfaringsudveksling med andre, som arbejder med SCM på højt niveau. Deltagerne tilegner sig den nyeste viden, og arbejder med fremadrettede krav til forsyningskæder og samarbejdsmekanismer med leverandører og kunder. Herved skabes et

Fredericia

godt afsæt til udviklingsdrøftelser og forsyningskædeudvikling i egen organisation.

København

OKT

NOV

DEC

JAN

FEB

APICS CPIM: ECO

MAR

APR

MAJ

JUNI

JULI

AUG

SEP

15.250,- DKK

Vil du være MPS-specialist eller ERP-superbruger i din virksomhed, så er CPIM et godt skridt på vejen. Der lægges stor vægt på en interaktiv undervisningsform med øvelser og forskellige workshops/spil undervejs. CPIM er en unik uddannelse, som giver et integreret koncept for samspillet mellem alle niveauer og aspekter i et lager- og produktionsstyringssystem. I et struktureret forløb etableres sammenhængen helt fra virksomhedens hovedplan og forecast, og hele vejen igennem til shopfloor control og jobstyring. OKT

NOV

DEC

JAN

FEB

MAR

APR

MAJ

JUNI

JULI

TWI Kursus – Job Relationer

AUG

SEP

12.500,- DKK

Formålet er at give deltagerne kendskab til TWI metodens opståen og anvendelse, men specielt at lade deltagerne afprøve metoden på egen krop, for derved at blive i stand til at kunne benytte TWI/Job Relationer i egen organisation. TWI/Job Relationer er evnen til at lede og opnå resultater gennem respekt for mennesker. Alle deltagere vil prøve at bruge TWI JR metoden på et problem fra deres dagligdag. OKT

NOV

DEC

JAN

FEB

MAR

APR

MAJ

JUNI

JULI

AUG

SEP

Wout Verwoerd, CFPIM, CIRM, CSCP Wout Verwoerd is an enthusiastic and professional sparring partner for companies in the field of logistics, lean thinking and supply chain management in his roles as speaker, educator, trainer, course developer, coach, consultant and project manager. Wout Verwoerd is teaching APICS CPIM and CSCP.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

SUPPLY CHAIN

Den Danske Supply Chain Pris har givet Widex pulling power og anerkendelse Pulling Power

transformation. Det at vi nu har Den Danske Supply Chain Pris i ryggen,

Vi oplever, at vi generelt i Widex har fået mere ”pulling power” i forhold

fortæller de andre funktioner i Widex, at man, også udenfor Widex

til at tiltrække nye dygtige folk til Widex. Især interessen hos unge ta-

blandt professionelle supply chain folk, anerkender vores fantastiske

lenter er øget signifikant. Det at kunne tiltrække unge talenter er kritisk

transformation.

vigtigt i en verden med eksponentiel udvikling især inden for områder

Et konkurrenceparameter

som digitalisering og connectivity.

Sidst har prisen betydet, at vi nu i forhold til vores kunder kan kommu-

Intern anerkendelse

nikere og vise, at vi kan skabe værdi for dem ved at have en konkurren-

Internt i Widex har Global Supply Chain fået endnu mere gennemslags-

cedygtig Supply Chain. Helt konkret har vi brugt prisen aktivt på visse

kraft end tidligere. Vi bliver oftere inviteret med om bordet ved vigtige

distributørmarkeder, hvor der er hård konkurrence, og det at have en

beslutninger i andre funktioner. Andre funktioner i Widex ved godt,

stærk Supply Chain giver adgang til øget salg.

at vi i Global Supply Chain har været igennem en relativt omfattende

Af: Gustaf Høskuldsson, VP, Global Supply Chain, Widex

Kommentarer fra folk i Widex der er tæt på markederne i forhold til hvad transformationen og prisen har gjort for deres hverdag

”

From my perspective it comes down to meeting two important expectations. The first being resiliency. We are able to increase the speed of doing business and cope with changes in the marketplace. We are able to be confident in our abilities to meet both the expected and unanticipated growth and supply our customers with quality product in time frames that surpass their expectations. Senior management is able to strategically plan for future and be confident that Supply Chain can deliver. The second being fiscal responsibility – Costs can be controlled when supply chains are performing well and communicating properly. Labor costs, processes and inventory control can all be maintained and controlled. It reduces managements need to be reactive to unplanned overtime and increased inventories caused by inconsistent supply. Corrinne Masto, Vice President, Manufacturing and Quality Widex US

”

Widex works with customers across the world and many of them measure their suppliers like Widex on well-defined performance metrics such as delivery quality and compliance with delivery times. The strengthened Supply Chain within Widex has allowed us to compete for big contracts and expand our portfolio with international key accounts which has become particularly important in times where customers consolidate and reduce the number of suppliers.

”

Christian Husegaard, Regional Vice President, Global Sales

”

The supply chain performance is crucial to ensure top performance for any company – it allows the right products at the right time. In Widex the significantly improved Supply Chain process across the world has ensured and secured our ability to reduce inventory globally, re-act faster on market changes and needs and thereby ensured high customer satisfaction and loyalty. Furthermore it has saved cost globally by reduced operations time locally and reduced write offs and inventory cost.

”

Lene Ploug Bülow, Vice President Global Marketing & Regional Vice President, Global Sales 32

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

PRISEN Har du og din virksomhed netop stået bag bemærkelsesværdige resultater indenfor Supply Chain? Så læg billet ind på Den Danske Supply Chain Pris 2016! Ansøgningsfristen til den indledende runde er den 20. januar 2017. Priskomiteen udpeger tre kandidater til finalerunden. Ansøgningsskema på: www.DenDanskeSupplyChain Konference.dk

Årets bedste i SCM?

Søg den Danske Supply Chain Pris 2016! Prisen uddeles på

Den Danske Supply Chain Konference den 1. juni 2017

på AaU i København. med på www.dendanskesupplychainkkonference.dk Priskomiteen er uvildig og består af førende Supply Chain eksperter, som kender kravene til et unikt Supply Chain-setup. Sidste års dommerkomité: •

VP Operation Knud Midtgaard, Alfa Laval Group

•

VP Thomas Alsbjerg, Coloplast

•

VP Business Development Johs M. Knudsen, ECCO Sko A/S

•

Senior VP, Global Operations Bjørn Strømboe, GN Resound

•

COO Marianne Ovesen, Radiometer

•

Chief Operating Officer Lars Petersen, Rynkeby Foods A/S

•

First VP, Service Operations Development Thomas Bøhm Christiansen, Danske Bank

•

Professor SCM Britta Gammelgaard, CBS

•

Associate Professor Torben Knudby, Technical University of Denmark

Find ansøgningsskema på www.dendanskesupplychainkonference.dk. Ansøgningsfrist til den indledende runde er den 20. januar 2017. ed

ERHVERVSMAGASINET

Mediepartner

TEKNOLOGI

Hvad skal vi med Blockchain og Bitcoin? Caspar Miller, Situation Manager, JN Data, cmr@jndata.dk

Mange har nok hørt om bitcoin, valutaen uden fysiske penge, som de seneste år har fået et noget blandet ry i spektret fra sikker, fælles valuta til noget, der florerer ukontrolleret på Internettet og blandt andet bliver brugt til afpresning i forbindelse med cyberkriminalitet—men hvad dækker begrebet egentlig over? Bitcoin Grundlæggeren af bitcoin, Satoshi Nakamoto, har angiveligt arbejdet under pseudonym, men menes i dag at være en australier ved navn Craig Wright. Ideen bag bitcoin er, at der ikke er en central enhed såsom en bank, en kreditkortudbyder eller en stat, der styrer transaktionerne. Derimod valideres hver enkelt transaktion af en kæde af foregående transaktioner, hvilket sikrer validiteten. Systemet kan således ikke snydes eller hackes, idet en ukurant transaktion straks ville blive afvist af den eksisterende kæde. For at stjæle en bitcoin ville man, ifølge Don og Alex Tapscott, forfatterne bag en nyligt udkommet bog om blockchain-teknologien, ”være nødt til at omskrive hele dens historik i kæden ved højlys dag, hvilket praktisk talt er umuligt.” Ikke desto mindre har flere nyhedsmedier flere gange kunnet rapportere om tyverier af diverse kryptovalutaer i en størrelsesorden svarende til adskillige millioner, hvis man regner om til mere etablerede valutaer. Bitcoin blev skabt i 2008, og der bliver ved hjælp af avancerede matematiske algoritmer løbende frigivet nye bitcoins, indtil verden i år 2150 når op på 20.999.999,99…, som er det maksimale mulige antal. Tilsvarende inddelingen af vores egen valuta i kroner og øre kan bitcoins inddeles i mindre ”bidder” kaldet satoshi. En satoshi svarer til en hundredemilliontedel eller 0,000000001 bitcoin, hvilket er den minimale andel af en bitcoin, man kan besidde. Hver handel med bitcoin omfatter et fast transaktionsgebyr, som ikke går til en centralbank eller et kreditkortselskab, men derimod til den, der validerer handlen i kæden. Systemet er designet således, at transaktionsgebyret falder, efterhånden som værdien af bitcoins stiger. Ifølge Tom Storm, direktør for forretningsudvikling i BEC, som er en af Danmarks største fintech-virksomheder (fintech er en sammentrækning af finance and technology, red.), er det imidlertid ikke kryptovalutaer som bitcoin, der er det egentligt interessante; men derimod blockchain, som er den teknologi, der ligger til grund for bitcoin, grundet dens mange øvrige anvendelsesmuligheder. 34

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

TEKNOLOGI

Fakta •

Bitcoin er en såkaldt kryptovaluta, der så dagens lys i 2008. Idéen bag bitcoin er at skabe en valuta, der ikke er reguleret af en central virksomhed eller myndighed, men som styres og ejes af fællesskabet, og som ikke kan udsættes for svindel.

•

Blockchain eller Distributed Ledger Technology er den teknologi, der ligger til grund for kryptovalutaer som bitcoin, og som også kan anvendes til såkaldte smarte kontrakter i en lang række andre sammenhænge.

•

Den omtalte bog om bitcoin hedder “Blockchain Revolution: How the Technology Behind Bitcoin Is Changing Money, Business, and the World” og er skrevet af Don Tapscott og Alex Tapscott. Se desuden blockchain-revolution.com

•

Rapporten fra World Economic Forum kan downloades på www.weforum.org

•

SEPA står for Single Euro Payments Area og er et EU-initiativ, der har til formål at forenkle betalinger i euro. Se mere på ec.europa.eu/finance/payments/sepa/index_en.htm

Blockchain Bitcoin baserer sig på Distributed Ledger Technology, i daglig tale også kendt under betegnelsen blockchain, og teknologien kan anvendes til mange andre formål end kryptovaluta.

Et andet eksempel er Bitwalk, hvor nogle livsforsikringsselskaber er begyndt at give deres kunder rabat på forsikringspræmien, hvis de indberetter, hvor mange skridt de går hver dag, og dermed alt andet lige har en lavere risikoprofil.

World Economic Forum, der netop i august måned har udgivet en rapport om Distributed Ledger Technology efter et topmøde, nævner en række eksempler på anvendelse af teknologien, der muliggøres af smarte kontrakter. I det følgende er nævnt nogle eksempler.

Syndikerede lån: Store byggeprojekter som lufthavne eller andet af en størrelse, der eksempelvis nødvendiggør samfinansiering af flere pengeinstitutter, vil kunne drage nytte af smarte kontrakter i blandt andet

Globale betalinger: Inden for de seneste to-tre år alene har vi oplevet en enorm udvikling i markedet for betalinger herhjemme. Siden indførelsen af straksoverførsler (øjeblikkelig overførsel af penge mellem banker, red.) i Danmark i november 2014 har vi set nye muligheder for mobilt understøttede betalinger som eksempelvis Swipp og Mobilepay, ligesom det kontaktløse betalingskort har set dagens lys og gjort det både nemmere og væsentligt hurtigere at benytte betalingskort i den daglige handel. Forlænger vi tankeeksperimentet, er det næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvor langt vi kan komme med nye betalingsformer, der alle kan understøttes af smarte kontrakter. Ifølge rapporten fra World Economic Forum er det nødvendigt blandt andet at have internationale standarder på plads for at kunne gennemføre betalinger uden en regulerende myndighed—og med den stigende brug af data som betalingsmiddel bliver de smarte kontrakter blot

risikovurdering, eksport- og toldsbestemmelser og underwriting. Ligeledes kunne man forestille sig andre anvendelsesmuligheder inden for eksempelvis offentlig administration, hvor teknologien eksempelvis kunne anvendes af Skat, i forbindelse med afholdelse af valg, eller som en fornyelse af det efterhånden noget bedagede CPR-system

Udfordringer og muligheder Et konkret eksempel på et område, hvor blockchain-teknologien kunne anvendes, er betalinger og pengeoverførsler på tværs af Europa. Med eksempelvis SEPA-samarbejdet (se faktaboks) og Nets, der netop har solgt straksoverførsler til en gruppe italienske banker, synes det oplagt at tage blockchain-teknologien i nærmere øjesyn. Dog er den muligvis største udfordring i dag ifølge Tom Storm fra BEC netop de store datamængder, der ville blive genereret. Hvis blockchain for alvor skal vinde indpas på eksempelvis det europæiske marked for betalinger, hvor der dagligt foregår hundreder af millioner

endnu mere relevante at forholde sig til.

af transaktioner, der hver især kunne omfatte hundredevis af gigabyte

Forsikring: Forsikringsselskaber vil kunne bruge smarte kontrakter i form af blockchains blandt andet til at automatisere skadebehandling og mønstergenkendelse i forbindelse med forsikringssvindel.

data, er der derfor behov for en stærkere infrastruktur end den, vi kender i dag, men med den eksponentielle teknologiudvikling forventer vi at løse infrastrukturudfordringen inden for en overskuelig tidshorisont”, afslutter Tom Storm.

Mest læste artikler i Effektivitet Følgende tre artikler er lige nu de mest læste på effektivitet.dk: 1.

MADE styrker Produktion i Danmark med bevågenhed overfor internationalt samarbejde

2. Produktionslandet Danmark: Tysk eller amerikansk opskrift? 3. Lean Startup kompetencer til udvikling af forretningsidéerglobaliseringsstrategier? EFFEKTIVITET NR. 3 2016

TWI

Gør det rigtigt første gang med TWI Poul Breil-Hansen, Redaktør Erhvervsmagasinet SCM, pbh@merkur-kommunikation.dk

Vestas Blades’ fabrik i Lem, Vestjylland har indført TWI Job Instruktion som træningsmetode. En af gevinsterne er en mærkbar forbedring af cost of pure quality – ved at gøre det rigtige rigtigt første gang. Den højeste form for dovenskab eller effektivitet er at gøre tingene rigtigt første gang. Det har Vestas Blades’ fabrik i Lem i Vestjylland erkendt. Og handlet på. Handlingen består primært af at indføre den strukturerede træningsmetode TWI JI – Training Within Industry Job Instruktion – i et pilotprojekt i en afgrænset del af fabrikkens 980 medarbejder store organisation. Piloten er centreret omkring produktionen af en vingetype med fire skiftehold á 35 medarbejdere – og fabriksledelsen. ”Vi startede faktisk med fabriksledelsen for at sikre buy-in og for, at lederne kan mærke TWI JI på egen krop. Vi gik derefter videre til supportfunktionen samt uddannelse af både team-ledere og ti udvalgte

TWI-trænere. På den måde var vi helt klar til at indføre TWI JI sammen med de fire gange 35 medarbejdere, som arbejder i det område, vi valgte som pilot”, fortæller Lars Tegner Bjerre, der er Senior Production Manager og ansvarlig for udrulning af TWI JI.

TWI professionaliserer processer Lars Tegner Bjerre har en fortid i Kopenhagen Fur, hvor han erfarede, at træning af operatører efter TWI JI-principperne skabte en effektiv platform for innovation, forbedringskultur, bedre arbejdsmiljø samt højere produktivitet og kvalitet. Den succes vil han nu overføre til Vestas Blades. ”Træning og oplæring i de fleste virksomheder baseres på sidemandsoplæring. Sidemandsoplæring kan være glimrende, men når forskellige mennesker oplærer ”sidemanden”, vil det i sagens natur resultere i variationer i udførelsen af opgaver. Vi er alle forskellige, anvender forskelligt sprog og har forskellige fokusområder. Sidemandsoplæring vil altså altid resultere i variationer i processer, og variationer i processer er skidt for flow, effektivitet og kvalitet”, fortæller han og tilføjer:

Fakta om Vestas Vestas startede som et lille foretagende ved navn Vestjysk-Staalteknik. I dag har Vestas over 16.000 ansatte. •

Vestas er en dansk virksomhed, der leverer vindmøller og havvindmøller i hele verden.

•

Hovedkontoret ligger i Aarhus. Vestas har kontorer i 24 lande.

•

Vestas er grundlagt i 1945 af Peder Hansen under navnet Vestjysk-Staalteknik A/S, hvis navn blev forkortet til Vestas. I starten producerede Vestas landbrugsudstyr.

•

I 1979 leverede Vestas de første vindmøller, og branchen oplevede et regulært boom i begyndelsen af 1980’erne.

•

I 1986 blev Vestas tvunget til at gå i betalingsstandsning, fordi markedet i USA kollapsede. Store dele af Vestas blev solgt fra. En ny virksomhed med navnet Vestas Wind Systems A/S blev grundlagt og skulle udelukkende fokusere på vindenergi.

•

I september 2014 offentliggjorde Vestas og japanske Mitsubishi Heavy Industries et nyt samarbejde om havvindmøller. Selskaberne danner et joint venture selskab, som de hver ejer 50 procent af. Efterfølgende røg Vestas’ aktiekurs i vejret med 10 procent.

Kilde: Ritzaus / Information.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

TWI

Ram sømmet på hovedet første gang ”I Vestas Blades er det vores mål at forbedre cost of pure quality eller COPQ til under 1 procent. Det vil vi gøre ved at udføre de rigtige ting på den rigtige måde første gang, så vi får færre returløb og bedre kapacitetsudnyttelse. Vestas Blades’ vinger er altid i høj kvalitet, når de forlader fabrikken, men sommetider har det krævet flere returløb og ressourcer at opnå den høje kvalitet end andre gange. TWI JI skal hjælpe os til at ramme sømmet på hovedet første gang og hver gang”. Vestas Blades har haft succes med at skabe både et pull og et push for TWI. ”Push” kommer via uddannelse af lederne i TWI JI, og ”pull” er kommet via rekruttering af interne TWI-trænere, der fungerer som ambassadører for TWI-metoden. ”Vi har foreløbig uddannet 10 TWI-trænere, der er udvalgt efter to primære kriterier: Menneskelige egenskaber som formidlingsevner og empati samt organisatorisk respekt. I takt med at medarbejderne kan se, at TWI JI virker, og at det giver dem et bedre grundlag for at udføre arbejdsopgaverne på, kan vi se, at det skaber et

”TWI skal hjælpe os til at ramme sømmet på hovedet første gang og hver gang.” Den store barriere for at arbejde med TWI JI i Vestas Blades er, at processerne med at fremstille de op til 67 meter lange møllevinger er meget lange og komplekse processer, hvor et team på 14 medarbejdere arbejder sammen om en proces i op til fire timer. Det gør det svært at bryde processen ned og træne den sammen med medarbejderne. ”Det løser vi ved at foretage såkaldt offline træning, hvor eleven får træning i basis, inden han eller hun skal ud og gøre det i praksis. Det kan fx være træning i, hvordan operatørerne udfører en vakuum-proces. De lange processer gør, at vi skal være skarpe i nedbrydningen af processerne og teste muligheden for offline træning for at gøre træningen så produktiv så muligt”, fortæller Lars Tegner Bjerre.

behov og en efterspørgsel efter mere træning”.

Hvad er TWI? Træningssystemet TWI er grundlagt af det amerikanske Department of War under 2. verdenskrig. Kombinationen af udkommandering af arbejdskraft til krigstjeneste og behovet for væsentligt øget produktionskapacitet i industrien skabte et akut behov for effektiv træning af mange nye arbejdere. Fordi behovet var akut og ressourcerne få i forhold til uddannelsesopgaven, indså arbejdsgruppen, at den mest effektive og hurtige måde at gennemføre en ændring på var at tilbyde industrien værktøjer til at gennemføre ændringerne selv. Og dermed blev et træningsprogram med et unikt train-the-trainer fokus skabt. TWI blev i en lang årrække efter krigen glemt i USA, indtil en gruppe mennesker genopdagede TWI omkring årtusindeskiftet. I dag bliver TWI anvendt bredt i amerikanske og europæiske virksomheder som et væsentligt supplement til lean og andre procesoptimeringsprogrammer.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

TEKNOLOGI

Støtte til teknologiske indsatser

- udpluk af en sværm af projektudbud Merete Nørby, Redaktør Effektivitet, International chefkonsulent, Ph.D. mnorby@made.dk

Det vrimler med nye teknologiske muligheder, og ligeledes er der en lang række af institutioner, fonde og udvalg, der gerne vil støtte både udvikling og anvendelse af de mange nye teknologier. Formålene er meget ens eller overlappende: At fremme produktion, innovation, vækst og beskæftigelse i Danmark. De mange udbud og indsatser er emnemæssigt løst koblede, men de udgår typisk fra hver deres ’kasse’, og der er ikke en klar eller systematisk opdeling eller samarbejdsstruktur. Det er derfor ikke muligt her, på den begrænsede plads og for en bred målgruppe, at give et fuldt dækkende billede af mulighederne. Som inspiration gives dog her i det følgende et udpluk af relevante udbud, som kan være et sted at starte, hvis man søger støtte til at gøre en teknologisk mulighed til virkelighed.

Innovationsfonden Fonden har ansvar for danske bevillinger til forskning, teknologiudvikling og innovation, der tager udgangspunkt i samfundets og virksomheders udfordringer og behov. Fonden ledes af en uafhængig bestyrelse, der udmønter midler og beslutter, hvordan virkemidlerne fremadrettet skal

•

blive iværksættere, eller som ønsker at få en forskerkarriere i det private som Erhvervs PhD, Erhvervs Post Doc. •

Erhvervspartnerskabet for avanceret produktion skal over de næste fire år formidle viden og udmønte 42 mio. kr. til fremme af avanceret produktionsteknologi og til en digital omstilling i danske produktionsvirksomheder. I regeringens strategiske arbejde for et Danmark i Vækst er det en topprioritet at sikre, at Danmark kommer med på bølgen omkring Industrialisering 4.0, hvor brugen af data, robotter og avanceret teknologi flyder sammen. Mange SMV’er har i dag ikke en automatiseret produktion og benytter ikke digitalisering eller teknologi i samme grad som de store virksomheder. Det nye partnerskab skal derfor, ud over at formidle viden om de muligheder, der ligger i omstillingen til avanceret produktion, derfor også give direkte økonomisk tilskud til danske, små og mellemstore produktionsvirksomheder. Tilskuddet til den enkelte virksomhed vil have to formål: •

og som ønsker at fokusere på nye muligheder. I Fonden bruger helt bevidst vendingen ’investere’ om de penge, der skydes i projekter, men der kræves hverken ejerandele eller returnering af pengene. Der fokuseres på projektets muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Både før der investeres og undervejs i projektforløbet. Målet er: At styrke innovationen i Danmark ved at øge antallet af innovative virksomheder, at øge antallet af højtuddannede medarbejdere i virksomhederne, at skabe løsninger på konkrete samfundsudfordringer gennem viden og ny teknologi og at øge private virksomheders investeringer i forskning og udvikling. Der er fire investerings/støtte indgange: •

Grand Solutions: Til markante investeringer og længerevarende projekter/partnerskaber, som har fokus på forskning, udvikling og/ eller kommercialisering, og som løser en samfundsmæssig udfordring og skaber vækst

•

InnoBooster: Til mindre virksomheder, iværksættere og forskere med gode udviklingsplaner og en stærk idé, der har brug for mere viden.

At afdække de potentialer der er i virksomheden ved anvendelsen af ny automatiserings- og digitaliseringsteknologi.

•

At understøtte implementeringen af ny teknologi i de af virksomhederne, der har det største automatiserings-/digitalisering-potentiale og viljen til at anvende ny teknologi.

Årligt budget på cirka 1,5 milliarder kroner. Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomhe-

Internationale samarbejder.

Erhvervs- og Vækstministeriet – Nyt erhvervspartnerskab skal fremme brug af data og robotter

prioriteres og den er dermed en armslængde fra det politiske system.

der med viden og idéer, der skaber vækst og arbejdspladser i Danmark,

Talenter: Til studerende, nyuddannede eller forskere, der ønsker at

Erhvervspartnerskabet etableres med deltagelse af DI Industrisamarbejdet/DI Digital, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv/IT Branchen, Dansk Metal, IDA Ingeniørforeningen, GTS-Foreningen, Håndværksrådet samt Erhvervsstyrelsen (som har formandsskabet).

Erhvervs- og Vækstministeriet - Produktionspanel 4.0 Regeringen har nedsat ”Produktionspanel 4.0”, der skal øge den digitale og teknologiske omstilling i danske produktionsvirksomheder – særligt de små og mellemstore. CEO Niels B. Christiansen fra Danfoss bliver formand for panelet, der skal løfte produktions-Danmark ind i den fjerde industrielle revolution. Panelet skal i sit arbejde og sine anbefalinger adressere følgende udfordringer: •

Virksomhederne (særligt SM’er) skal have et generelt digitalt løft.

•

Barrierer for investeringer i digitalisering.

•

Erhvervslivets behov for digitale kompetencer.

•

Regulering af det offentliges rolle for understøttelse af digitale forretningsmodeller.

Produktionspanelet afleverer senest april 2017 en rapport til regeringen EFFEKTIVITET NR. 3 2016

TEKNOLOGI

med anbefalinger til initiativer, der kan bidrage til, at Danmark kan gribe

Produktion i Danmark. MADE er dels finansieret via offentlige midler

de muligheder, som ligger i industrialisering 4.0. Opfølgningenpå anbe-

(en SPIR bevilling til et Offentlig-Privat Projekt partnerskab) og dels via

falingerne gennemføres inden for eksisterende statsfinansielle rammer.

tilskud fra fonde og medlemskontingenter. Medlemmerne er 5 universiteter, to GTS’er samt 85 virksomheder.

Industriens Fond

MADE udbyder løbende demonstrationsprojekter, enten for enkelt-

Industriens Fond er en privat, uafhængig fond, som arbejder på at styrke

virksomheder eller som klyngeprojekter. Netop nu i efteråret lyder

dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Industriens Fonds bestyrelse udde-

tilbuddet til SMV’er på udforskning af mulighederne med 3D-print i

ler årligt i omegnen af 100 mio. kr. til relevante projekter, som fremmer

produktion eller implementering af nye ledelsesværktøjer. I MADE’s

dansk erhvervslivs - og i særdeleshed dansk industris - konkurrence-

klyngeprojekter sættes SMV’er sammen i et konkret forløb, hvor der

evne. Fonden har i dag over 80 aktive projekter, som alle er præsenteret

deles erfaringer og viden. På samme måde giver MADE’s demonstra-

på Fondens hjemmeside.

tionsprojekter virksomheder mulighed for at få testet en ny idé eller

IF yder dels støtte ud fra en række temaindkaldelser, hvor der

få hjælp til at løse en specifik udfordring. Da mange virksomheder er

løbende præsenteres nye emner. Dels støttes projekter, relateret til en

optaget af mulighederne med digitalisering, har MADE fra 2016 haft et

fast liste af emneord, hvor et af emnerne er Ny teknologi. Et eksempel

særlig fokus på digitalisering og der er indgivet en ansøgning herom til

på et sådant igangværende projekt er Spionagetesten, støttet med 2,2

Innovationsfonden under deres Grand Solutions.

mio. kr. Formålet med projektet er at udvikle et digitalt værktøj til danske industrivirksomheder, så de får overblik over eget beredskab, opnår konkrete redskaber til at forbedre informationssikkerhed og så de også udvikler et værn mod spionage.

Ny digital kommission SIRI, ledet af Radikale Venstre og IDA SIRI Kommissionen har to primære opgaver: Dels skal den kortlægge, hvordan Danmark kan udnytte vækst- og jobmuligheder ved kunstig in-

Markedsmodningsfonden

telligens og digital disruption. Dels skal den skabe opmærksomhed om,

Markedsmodningsfonden støtter test og tilpasning af nye, innovative

hvad forandringerne kommer til at betyde for det danske samfund. Med

produkter og services. I 2016 uddeler fonden 56,4 mio. kr. Virksomheder

andre ord skal SIRI få de danske politikere til at se fremtiden i øjnene.

kan opnå medfinansiering til test og tilpasning af produkter i et realistisk

Kommisionen ledes af Formændene Ida Auken (Radikale Venstre) og

miljø, eller de kan få en garantistillelse, som giver slutkunden tryghed

Thomas Damkjær Petersen (Ingeniørforeningen, IDA). Desuden deltager

ved køb af nye, innovative løsninger. Fondens formål er at yde tilskud

repræsentanter fra både forskningsverdenen, erhvervsliv og interes-

til den sidste markedstilpasning, inden produktet/servicen er klar til

seorganisationer, nemlig FTF, Dansk Erhverv, Dansk psykologforening,

markedsintroduktion.

Etisk Råd, Dansk Design Center, DTU, Ålborg Universitet, Microsoft,

Det er nødvendigt, at projektet har bl.a. følgende karakteristika: •

Siemens, IBM, Unsilo og Dare Disrupt, Singularity University amb. i

Har en tilpas nyhedsværdi, som adskiller sig fra eksisterende pro-

Danmark . Kommissionen opfordrer til, at man følger og kommer med

dukter og services på det globale marked.

indspark til arbejdet på #sirikom

•

Har et stærkt kommercielt fundament.

•

Organisation/relevante samarbejdsparter.

Mere koordinering ønskelig

•

Skaber vækst og beskæftigelse.

Ser man på de mange udbud og indsatser, er der ingen tvivl om at der både fra offentlig og privat side er et stort ønske om at ville støtte

To af de 6 områder, inden for hvilke fonden yder tilskud, er Informations-

anvendelsen af nye teknologier, og i særdeles hed teknologier knyttet

og kommunikationsteknologi samt Materiale- og produktionsteknologi

til digitalisering. De enkelte tiltag virker hver for sig fornuftige og gen-

Både store og små virksomheder kan benytte programmet til medfi-

nemgående attraktive ikke blot for store virksomheder og organisationer,

nansiering af nye tiltag og til test og tilpasning af et produkt for bedre

men også SMV’er og iværksættere. Det skræmmende er, at der er så

at kunne nå markedet. Fonden har intet loft for støtte, men giver typisk

ringe sammenhæng og koordinering mellem de forskellige udbud, hvil-

1,2-5 mio. kr. til demonstration og markedsmodning af nye produkter.

ket bl.a. kan føre til at der anvendes unødigt meget tid på ansøgnings-

Tilskudssatserne er - afhængigt af organisationstypen - på 40-6%.

arbejde, når flere forskellige udbud skal adresseres. Samlingen af en række tidligere enkelt stående offentlige udbud under Innovationsfonden

MADE

var bestemt en god ide. Det vil være ønskeligt, om der herudover kan

Foreningen MADE har til formål at bidrage til bevarelse og styrkelse af

ske en koordinering med mange af de øvrige udbud.

Væksthus illustrerer udbudsjunglen Væksthusene i de forskellige regioner har både lokale støtteudbud, samt udbud der går på tværs af regionerne, og udnyttelse af ny teknologiske muligheder er et udbredt tema. Desuden er der et markant fokus på start-up-virksomheder. Selv med denne afgrænsning er udbuddet stadig meget stort. Væksthus Hovedstaden har dog forsøgt at skabe en oversigt over det danske start-up økosystem, der fint illustrerer det enorme udbud. Yderliger info: http://startvaekst.dk/file/602801/overblik-erhvervsfremme.pdf EFFEKTIVITET NR. 3 2016

TWI

Den 4. Danske TWI konference: Den menneskelige side af Lean Lars Lean Hofor A/S LarsLeanInspire@outlook.com

Den 14.september 2016 blev den 4. danske TWI konference afholdt på Aalborg Universitet i København. Konferencen var arrangeret af Business through People i samarbejde med effektivitet.dk. Omdrejningspunktet for Training Within Industry (TWI) er standardiseret arbejde. Styrken ved TWI er en grundig og motiverende træning af virksomhedens ledere og medarbejdere i måden at arbejde på. Lederne og medarbejdere får derved en praktisk og fælles forståelse af, hvordan virksomhedens arbejdsopgaver skal udføres. TWI, som oprindeligt blev udviklet i USA under anden verdenskrig, er med meget få justeringer stadig i brug hos Toyota, som et af fundamenterne i Toyota Production System (TPS). Lean Management er en forretningsfilosofi, som i stor udstrækning er skabt på baggrund af TPS. Der er således en tæt kobling mellem TWI og Lean. Man kan derfor med rette sige, at TWI er den menneskelige side af Lean. Training Within Industry (TWI) består af 5 programmer: 1.

TWI Job Instruktion, der er grundlaget for kompetenceudvikling og standardiseret arbejde. Programmet går ud på at uddanne virksomhedens medarbejdere til at gøre deres arbejde korrekt, sikkert og samvittighedsfuldt på den samme måde hver gang.

TWI Job Relationer, der er grundlaget for ”respekt for mennesker”. Programmet fokuserer på proaktiv konflikthåndtering og øget medarbejdertrivsel.

TWI Job Metode, der er grundlaget for løbende at forbedre den måde, hvorpå virksomhedens standardiserede arbejde bliver udført på. Programmet bliver et naturligt element i virksomhedens Kaizen program og løbende forbedringskultur.

TWI Job Sikkerhed, der er grundlaget for et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Programmet sikrer en systematisk tilgang til at identificere og fjerne de årsager, der fører til ulykker på arbejdspladsen.

cen, arrangeret af Business through People og effektivitet. Til daglig arbejder Carsten, Lars-Ole og Morten i Grundfos’ distributionscenter i Bjerringbro. Nanna er ansat i en intern Lean afdeling i Grundfos, og er særligt tilknyttet arbejdet med Lean i Logistik. Fra distributionscentret styres distributionen af Grundfos’ pumper til kunder i Skandinavien, Afrika og Sydamerika og desuden distributionen af pumpekomponenter fra danske Grundfos fabrikker og fra eksterne leverandører. Carsten, som er distributionschef, fortæller: ”Det er Morten, der har været på en netværks tur ude hos Postnords pakkecenter i Brøndby hos Per Albrektsen, og der fået en fornemmelse af, hvad man kan opnå med TWI. Morten blev TWI prøvetrænet hos Postnord i en af deres processer. Da der nu er TWI konference, så besluttede vi at tage over alle fire og få en lidt mere grundig intro og høre nogle cases fra andre virksomheder, som også arbejder med TWI. Morten fortsætter: ”Vi bliver nødt til at finde ud af, om jeg er den eneste, der begejstres af TWI. Det er i hvert fald en overlegen metode i forhold til det, vi har gjort tidligere. Jeg tror også, at hvis vi vælger at gå i gang med TWI hos Grundfos distribution, så er det en god idé at tage imod den fremstrakte hånd om at komme ud og erfaringsudveksle med andre virksomheder, der allerede er godt i gang. Og Carsten supplerer: ”Vi har hos Grundfos haft succes med Lean på vores fabrikker – og Lean er jo sund fornuft sat i system. Vi har også arbejdet med Lean i en periode på vores distributionscenter, og der er helt sikkert fortsat et stort potentiale for forbedringer. Men det giver ikke mening med standard work, hvis vi ikke kan implementere det hos vores medarbejdere. Hvis vi ikke evner at komme ud over de gamle vaner, så er det jo bare processer, der er beskrevet og ligger i en skuffe.” Både Carsten, Lars-Ole, Morten og Nanna syntes efter afslutning af konferencen, at det var nogle gode TWI cases, der blev præsenteret, og at der var et rigtig godt engagement hos alle deltagerne. Men de siger: ”Måske kan vi holde TWI konference i Jylland næste gang? Der er trods alt mange virksomheder, der kommer derfra.”

TWI Problemløsning, der er grundlaget for en systematisk måde at løse problemer på, så de ikke opstår igen. Programmet bliver et naturligt element i virksomhedens Lean program og problemløsningskultur.

Lars Bjerre, Jakob Herbert Pedersen og Per Strand fortæller om TWI hos VESTAS Manufacturing (Blades). Hanne Lundquist fortæller om TWI hos Fertin Pharma.

Carsten Hørup Rasmussen, Nanna Brændstrup, Lars-Ole Jensen og Morten Lindhardt Raunsø fra Grundfos på TWI konference.

Grundfos på deres første TWI konference Carsten, Nanna, Lars-Ole Jensen og Morten stod tidligt op her til morgen og tog turen fra Jylland til København, for at deltage i TWI konferen40

Case 1 og 2: First time right hos Vestas og Fertin Pharma Både Vestas og Fertin Pharma har haft fokus på at sikre kvaliteten og undgå omarbejde i deres implementering af TWI. Vestas TWI udvikling er nærmere omtalt i en særskilt artikel i dette nummer af Effektivitet, så de skal ikke omtales nærmere her. EFFEKTIVITET NR. 3 2016

TWI

Hanne er TWI tovholder hos Fertin Pharma, som producerer medi-

Resultatet af pilotprojektet var, at oplæringstiden blev reduceret fra

cinsk tyggegummi i Vejle. Inden TWI startede op, som et pilotprojekt

6-8 uger til 14 dage. Medarbejdere, som måske ellers var blevet opsagt

i et mindre område, besøgte Hanne flere virksomheder, der allerede

p.ga. manglede kompetencer, blev fastholdt og en lidt utilpasset medar-

havde implementeret TWI.

bejder blev løftet til nøglemedarbejder.

Og Hanne opfordrer alle, der vil i gang med TWI, til at gøre det

De positive resultater fra TWI pilotprojektet har betydet, at TWI er

samme, og lade sig inspirere af dem, som allerede har fået erfaring

blevet en del af virksomhedens fremadrettede strategi i erkendelse af,

med TWI.

at Idealcombi har ansvaret for at træne sine medarbejdere.

Er væsentligt formål med TWI hos Fertin Pharma er at eliminere omarbejde. Målet i pilotprojektet var afgrænset til at sikre en korrekt Gitte Primdal og Pia Munk-Jensen fortæller

udfyldelse af batchjournaler. Det var et nøgleproblem, der havde stor

om TWI hos Kopenhagen Fur.

synlighed i organisationen, så det skulle løses. Antal batchfejl og antal afvigelser blev som følge af TWI træningen reduceret til det halve niveau.

Case 5: Kopenhagen Fur reducerer træningstid fra 2 uger til 2 dage med TWI I 2014 kunne Kopenhagen Fur kvalitetssortere 25.000.000 skind til en kostpris på lidt over 4 kr./stk. Ambitionen er nu at kunne effektivisere

Thomas Ilskov fortæller om TWI hos Odense Kommune.

sorteringsprocessen til i 2018 at kunne kvalitetssortere 35.000.000 skind til en kostpris på 3 kr./stk. Her er TWI træning af Kopenhagen Furs

Case 3: TWI Pilot Projekt med Pionérånd hos Odense Kommune

medarbejdere et væsentligt element i at kunne nå dette ambitiøse mål.

Det store spørgsmål for TWI piloten hos Odense Kommune har været,

2 dage. Produktiviteten er blevet fastholdt på trods af, at der er startet

om TWI overhovedet kan virke i en offentlig administration. Odense

60 nye medarbejdere inden for 2 uger. Samtidig er fejlprocenten reduce-

Kommune har derfor arbejdet ”på kanten af kendt viden”. Odense

ret fra 6,2% til 4%.

kommune har testet TWI konceptet i tre områder: 1. frontbetjening, 2. sagsbehandling og 3. bagland (enkeltydelser for tandbehandling). En udfordring har været, at TWI i sin oprindelige form fokuserer på

Træningstiden for nye medarbejdere er blevet reduceret fra 2 uger til

Den seneste TWI udrulning har vist, hvor vigtigt det er at gøre TWI træneren i stand til at følge op på medarbejderen helt frem til proceskonfirmeringen. Træneren skal forstå, at proceskonfirmering ikke

træning af det fysiske arbejde. I stedet for at arbejde med at træne

er en eksamen, hvor man blot skal vise, at man kan lære udenad, og

medarbejdernes muscle memory har Odense Kommune derfor måttet

træneren skal også forstå, at det er i orden at gentræne medarbejderne,

arbejde med tjeklister.

hvis det er nødvendigt. Det løser Kopenhagen Fur ved at anvende

Resultaterne fra Odense Kommune har været meget flotte over hele linjen. Sagsbehandlerne er blevet 50% bedre til at få fat i alle informa-

proceskonfirmeringskort, ved at trænerne træner hinanden og ved at procesejerne konfirmerer hinandens processer på tværs af skift.

tioner fra borgerne med det samme. Det betyder mindre unødig kontakt med borgerne, og dermed mere kontakt med de rette borgere. Og i bagMohammed Ali og Per Albrektsen fortæller om

landsproduktionen er sagsbehandlingstiden reduceret med hele 78%.

Jesper Sørensen fortæller om TWI hos IdealCombi.

TWI hos Postnord Logistics.

Case 6: Postnord har succes med TWI og en anerkendende ledelsesstil I Postnord er der meget fokus på den anerkendende lederstil. På

Case 4: Fra faglært arbejdskraft til TWI trænede medarbejdere hos IdealCombi

Postnords jobrelations kursus trænes lederne i at være tålmodige, aktivt

Hos IdealCombi i Thy har det været en selvfølge, at man var kvalifice-

sprog, at de kommunikerer åbent og ærligt, og at de leder med ydmyg-

ret til jobbet, fordi man var faglært. Det har været godt i tråd med, at

hed og med respekt for andre. På kurset arbejdes der blandt andet med

IdealCombi tidligere har været en håndværksvirksomhed. I dag er det

proaktiv konflikthåndtering og øget medarbejdertrivsel, og Postnord

lyttende og coachende. Der er fokus på, at lederne har et åbent krops-

svært at skaffe faglært arbejdskraft i Thy, og der var behov for at indføre starter med lederne og fortsætter så med trænerne. en mere systematisk træning af virksomhedens medarbejdere. Derfor blev der afviklet et TWI pilotprojekt på en fabrik med ca. 40

Postnord anbefaler, at TWI indgår i selve virksomhedsstrategien, så der opnås opbakning oppefra i organisationen. Det er med til at sikre,

ansatte på 2 skift. Der blev uddannet 4 trænere og en produktionsleder.

at der prioriteres ressourcer til uddannelse af facilitatorer, jobtrænere og

De primære mål var at indsamle læring og erfaringer, at se forbedringer

ledere.

på virksomhedens KPI’er, at finde de ”gode” historier og på den måde at danne grundlag for beslutning om TWI på IdealCombi. EFFEKTIVITET NR. 3 2016

Postnord peger også på, at proceskonfirmeringen er et meget vigtigt TWI element, da det binder hele TWI systemet sammen. 41

netværksmøder TWI Netværk DK Næste møde afholdes

skab grundlæggende stabilitet, med mennesket i centrum!

november hos Fertin Pharma i Vejle

Tema: Præsentation af Fertin’s rejse med TWI. Netværksleder: John Vellema, Business Through People, John@BusinessThroughPeople.com, mobil 2922 8955.

Lean Service og Administration Næste møde afholdes

Hold øje med www.effektivitet.dk

Lean Service og Administration er en netværksgruppe der dækker medlemmer fra hele landet og på tværs af brancher. Deltagerne forudsættes at have et solidt kendskab til Lean også i strategiske sammenhænge, samt at have et ønske om at udvikle og dele egen viden. Netværksleder: Lars Lanzky Otto, Nordea | Rubicon, lars.otto@nordea.dk, mobil 4198 0144.

Lean Production Vest Næste møde afholdes

den 24. november hos Elopak Danmark A/S i Lystrup

Tema: Dagens opgave: Konstruktiv feedback og forslag til 2 ting: Elopak’s 5S program. Elopak’s Continuous Improvement program. Rundvisning i fabrikken med fokus på den ene af firmaets værdikæder: Pure-Pak kartoner. Netværksleder: Kry Herholdt, Teknologisk Institut, kry.herholdt@teknologisk.dk, mobil 7220 3713.

Lean Øst Næste møde afholdes

Hold øje med www.effektivitet.dk

Lean Øst er en netværksgruppe for personer på Sjælland og øerne, der interesserer sig fagligt for anvendelsen af Lean tankegangen I praksis. Gruppens medlemmer arbejder typisk med indførsel af Lean. Der er ikke regler om brancher, fokus er fremstillingsvirksomheder. Netværksleder: Per Albrektsen, PostNord, per.albrektsen@post.dk, mobil 2465 0114.

SCM Øst Næste møde afholdes

Hold øje med www.effektivitet.dk

SCM Øst en netværksgruppe for personer på Sjælland, der dagligt arbejder med Supply Chain Management og logistik. Gruppens medlemmer har typisk titel af Supply Chain Manager, logistikmedarbejder/specialist, produktionschef eller konsulent indenfor SCM, ERP eller generel logistikledelse.

Netværksleder: Tine.Bjorn-Andersen, DuPont ApS, Tine.Bjorn-Andersen@dupont.com, 2131 2807.

Operations Management Øst Næste møde afholdes

den 1. december. Hold øje med www.effektivitet.dk

Operations Management Øst er en netværksgruppe, som fokuserer på ledelse af logistikfunktionen. Den typiske deltager har flere års erfaring i stillinger som produktionschef, logistikchef, projektleder eller lignende, og er bosiddende indenfor rimelig køreafstand af København. Netværksleder: Ole Torp, Valcon A/S, ot@valcon.dk, mobil 2047 9137.

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

medlemsmøder Besøg Widex - vinderen af den Danske Supply Chain Pris Mødet afholdes

den 16.november kl. 14-16.30 hos Widex i Hedehusene

Vedholden og systematisk fokus på at skabe markante forbedringer i performance og effektivitet i hele værdikæden gennem høj medarbejderinvolvering på alle ledelsesniveauer har skabt en profitabel vækst, som giver Widex A/S Den Danske Supply Chain Pris 2015. Høreapparatproducenten Widex har de sidste fem år med succes transformeret sin forsyningskæde. Fokus på kultur og menneskelige værdier har banet vejen for transformationen. Når Widex’ salgs- og marketingfolk i dag indhenter market intelligence, er det fast procedure, at de spørger supply chain afdelingen. Det gør de, fordi Widex’ Supply Chain funktion fokuserer hårdt på kundeorientering, er tæt på kunderne og har en tæt føling med, hvad der bliver efterspurgt af hvem, hvor, hvornår, i hvilke mængder og med hvilke præferencer. De kvantitative effekter af rejsen har indtil videre været markante forbedringer af gennemløbstider, lagerbindinger, arbejdskapital, leveringssikkerhed, omkostninger og forecast-præcision. Den sidste faktor er steget fra 50 til 90 procent, hvilket skaber forudsætningen for en høj leveringssikkerhed.

Besøg hos Universal Robots Mødet afholdes

den 6. marts kl. 17-19 hos Universal Robots i Odense

Kom og hør grundlægger Esben Østergaards historie om Universal Robots med efterfølgende rundtur i produktionen samt præsentation og hands-on af Universal Robots’ robotter. Universal Robots bliver officielt grundlagt i 2005 af Esben Østergaard, Kasper Støy og Kristian Kassow. Målet er at gøre robotteknologi tilgængelig for små og mellemstore virksomheder. Universal Robots bliver opkøbt af amerikanske Teradyne i 2015 for 1,9 milliarder kroner. Teradyne er førende leverandør af automatiseret testudstyr og beskæftiger globalt ca. 3.800 medarbejdere. For mere information, se www.teradyne.com. Universal Robots er siden fortsat med samme ledelse og selskabets hovedkontor, udvikling og produktion bibeholdes i Danmark.‎ Firmaet er udnævnt til nr. 25 på listen over ”Smartest Companies 2015” fra MIT Technology Reviewhttp://www.technologyreview.com/lists/companies/2015/ Agenda •

Præsentation af Universal Robots ved Esben Østergaard

•

Tour i produktionen

•

Hands-on med robotterne

Universal Robots er under arrangementet vært med sandwich og øl/vand.

Følg effektivitet.dk på LinkedIn

Pris & tilmelding Medlemsmøderne er gratis for medlemmer. For ikke-medlem mer er prisen kr. 850,- ex moms. Tilmelding: www.effektivitet.dk

EFFEKTIVITET NR. 3 2016

43 43

Foreningen effektivitet.dk er et værdiskabende netværk i dansk erhvervsliv for alle, der arbejder med innovation gennem udvikling

Sådan bliver du medlem af effektivitet.dk

af produktion, organisation, teknologi, produkter, logistik og ledelse.

Som medlem får du adgang til effektivitet.dk’s åbne

Vi dyrker dialogen og udveksler ny viden om udvikling og drift af

arrangementer, kurser og uddannelser med medlemsrabat,

forretningssystemer på kurser, i netværksgrupper og ved mange andre

og tilsendt medlemsmagasinet Effektivitet. Du kan blive

spændende arrangementer. effektivitet.dk gør en forskel, der skaber

medlem på følgende måder:

værdi for vores medlemmer. Personligt medlemskab Årligt kontingent kr. 1.850,- ekskl. moms. Magasinet Effektivitet er foreningens talerør, hvor vi regelmæssigt bringer nyt om arrangementer og spændende artikler fra erhvervsliv

Firma medlemskab

og institutioner inden for forskning og udvikling.

Årligt kontingent kr. 5.450,- ekskl. moms. Et firmamedlemskab gælder for alle firmaets medarbejdere.

effektivitet.dk arrangerer medlemsmøder og konferencer, herunder

Firmaet får tilsendt medlemsmagasinet Effektivitet efter behov

den årlige Danske Supply Chain Konference, hvor den eftertragtede

(dog højst 10 stk.). Profilering af virksomheden med et direkte

Danske Supply Chain Pris uddeles.

link fra effektivitet.dk’s hjemmeside.

effektivitet.dk tilbyder uddannelser med internationalt certifikat,

Netværksmedlemskab

uddannelser om styring af forsyningskæder og virksomhedens

Møder i netværksgrupperne er åbne, uformelle men meget

ressourcer samt i Lean principper og metoder.

konkrete. Meningen er at give de enkelte medlemmer større viden, bedre værktøjer og ny inspiration til at løse både generelle og

effektivitet.dk organiserer netværksgrupper efter medlemmernes

specifikke opgaver i virksomheden.

ønsker og behov. Studiemedlemskab effektivitet.dk er en selvejende og uafhængig non-profit forening.

Vi tilbyder gratis studiemedlemskab, hvor du får tilsendt vores

Der arbejdes på frivillig og ulønnet basis i bestyrelsen og de

nyhedsbreve samt medlemsmagasinet Effektivitet elektronisk.

forskellige udvalg. Prøvemedlemskab Vi tilbyder et gratis prøvemedlemsskab, hvor du i et kvartal kan

Kalender

deltage i arrangementer og modtage vores medlemsblad.

Dato Emne

Sted

November

Netværksmøde TWI Netværk DK

Fertin Pharma i Vejle

16. november

Medlemsmøde hos Widex -prisvinder

Widex, Hedehusene

24. november

Netværksmøde Lean Production Vest

Elopak Danmark A/S i Lystrup

1. december

Netværksmøde Operations Mang. Øst

6. marts

Medlemsmøde hos Universal Robots

Universal Robots, Odense

1. juni

Den Danske Supply Chain Konference

AaU København