Effektivitet nr 4 2009 by effektivitet.dk

December 2009 nr. 04

Tema:

Energi, MiljĂ¸ & Ressourcer DONG Energy fokuserer klimaindsatsen Skykon A/S gĂ¸r det, de er bedst til Novozymes A/S pakker lastbilerne bedre Logistikprisen 2009 gik til LINAK A/S

Bygningsintegrerede solcellepaneler. Copenhagen Towers, Gaia Solar A/S

Leder

Make it an opportunity Af Ib Sejersen Temaet for dette nummer af Effektivitet er Miljø, Klima og Ressourcer, hvilket formentligt ikke overrasker nogen. Dette tema sætter jo dagsordenen overalt i medierne, i virksomhederne og i menneskers hverdag. Da vi diskuterede emnet på et møde i Redaktionsudvalget, opfattede vi det i første omgang som lidt fremmedartet i forhold til de artikler om LEAN og PRODUKTIVITET, som udvalgets medlemmer er gode til at skrive eller på anden måde fremskaffe. Men vi opdagede hurtigt, hvor let, det er at finde gode historier i danske virksomheder. Mange af dem har nemlig valgt at takle problemerne ud fra den positive vinkel, at miljøproblemerne skaber et behov for nye løsninger. Dem er der nogle, der skal skabe. Og det kan lige så godt være os. Det er det, man i daglig tale kalder innovation. Wikipedia definerer innovation som opfindelser og ideer, der er omsat til produkter eller tjenester, som er bragt til markedet. Vi fandt på et enkelt redaktionsmøde hurtigt frem til et halvt hundrede eksempler på danske innovationer, som opfylder netop denne definition. Det er kun et lille fåtal af disse gode historier, der har fundet vej til spalterne, men alligevel kan man læse om innovation på alle niveauer. I produktionsvirksomheder, i statsejede koncerner, i logistikvirksomheder, og på universiteter. Den udfordring, virksomhederne stilles overfor i dag, er først og fremmest, at det er nu, man skal kaste ressourcer ind i at udvikle produkter, som løser nogle af de miljø- og klimaproblemer, verden står overfor. Og ressourcer er ikke lige det, vi har flest af. Jo, den vigtigste ressource har vi – i hvert fald indtil videre – nok af, nemlig veluddannede unge mennesker, f.eks. ingeniører. Det viser nye tal fra Ingeniørernes A-kasse, IAK. Hver tredje af de 2.255 ingeniører, der blev færdige før sommeren, står stadig uden job. Det er nu, vi skal bruge kloge hoveder i industrien. Om få år har vi for få. Det er derfor, overskriften på denne leder, lå lige for. Løsningen? Den må politikerne og organisationerne kunne finde i fællesskab.

Bestyrelse

netværksgrupper

Formand Partner Jan Lythcke-Jørgensen, Implement A/S

Logistik Øst Konsulent Ole M. Svendsen, Linebytes ApS

Executive Director Lars Villads Krogh, ABC-tool

SCM Øst Executive Director Lars Villads Krogh, ABC-tool

Kurser

Strategi Konsulent Karsten Petersen, Core Strategy A/S

Formand Supply Chain Manager Brian Thorup Madsen, Raaco International A/S Proceskonsulent & Coach PpD Betty Frederiksen

SCM Vest Direktør Kurt Hansen, KHA Consult ApS

CPIM & Underviser Chr. Obbekær Hansen

Supply Chain Manager Jacob Rye, Telenor

Lean Production Øst Logistikkonsulent Jens Foldager Lean og Logitikkonsulenten

Planning Manager Daniel Langbo Friis, Dako Denmark A/S

Næstformand & Kasserer Senior Manager Tine Bjørn-Andersen, Coloplast Danmark A/S

Lean Production Vest Lean Manager Martin Laursen, Tvilum-Scanbirk

Logistikkonsulent Jens Foldager Lean og Logitikkonsulenten

CPIM & Underviser Christian Obbekær Hansen

Lean Service & Administration Projektchef Jacob Austad, Alm. Brand

Yderligere kontaktoplysninger på www.effektivitet.dk

Direktør Kurt Hansen, KHA Consult ApS

David Engle Logistikchef Kaare Tersbøl, DSBFirst Konsulent Thomas Bøhm Christiansen, Implement A/S

Redaktionsudvalg

Udgivet af effektivitet.dk

Redaktør Konsulent Ib Sejersen, EU-Consult ib.sejersen@yahoo.com

Sekretariat, redaktion og annoncesalg:

Lektor Peter Jacobsen, DTU pj@ipl.dtu.dk Konsulent Kurt Ottesen, KSO Innovation mail@ksoinnovation.com Supply Chain Manager Tais Petersen, Lina Medical ApS tp@lina-medical.com

effektivitet.dk Hamborgskovvej 1 4800 Nykøbing Falster www.effektivitet.dk Tlf.: 7022 0004 Fax: 7022 0014 info@effektivitet.dk

Årligt kontingent: Firma: Kr. 4.500,- ex. moms Person: Kr. 785,- ex. moms Studerende: Gratis ISSN 0903-2266

Partner Lars Sauer Feldstedt, Implement A/S lsf@implement.dk Logistikchef Kaare Tersbøl, DSBFirst kter@dsbfirst.se Projektchef Thomas Herman, Worklife A/S th@worklifepartners.dk Principal Consultant Thomas Thorsted, PA Consulting thomas.thorsted@paconsulting.com Manager Peter Sylvest, Valcon A/S psy@valcon.dk

Tryk: LF Trykteam

4 9 12 15 18 26 31 34 36 39

DONG Energy

Et lavt energiforbrug i Danmark og i de lande, der omgiver os har tvunget DONG til at trække sig ud af nogle af de mest eksotiske energiprojekter. Der er tale om en fokusering af indsatsen. DSB på sporet af grøn transport

Toget er det mindst forurenende blandt de motoriserede transportmidler, og DSB har forpligtiget sig til at reducere energiforbruget med 10 % i tiden fra 2007 til 2010. Sanne Thorbøll skriver herom. Skykon A/S

Skykon gør det, de er bedst til. Direktør for forretningsudvikling Niels Brix forklarer, hvorfor Skykon holder sig til vindenergi, hvor man i 2009 vil nå en milliardomsætning. Den Danske Logistikkonference

Bæredygtighed og social ansvarlighed var blandt de temaer, der oftest blev nævnt på konferencen den 27. oktober. Deltagerne lærte, at fremstillingen af en liter Coca Cola kræver 34 liter vand! Novozymes A/S

Grøn transport – opnået ved at pakke lastbilerne bedre – er blandt Novozymes vigtigste værktøjer til reduktion af CO2-udslippet. Læs om de tiltag, firmaet inkluderer i begrebet grøn transport. Solcelleforskning

Solceller kan endnu ikke konkurrere med andre vedvarende energiformer m.h.t. effektivitet og cost/benefit. Men RISØ DTU genererer resultater i verdensklasse. Operationsstrategi

Professor Mike Lewis, professor i Supply Strategy ved University og Bath hører til blandt de førende forskere inden for Operational Strategy. Thomas Bøhm Christiansen talte med ham. Nye krav til ledertræning

Erfaringsbaserede netværk og personlige relationer vil spille en stadigt større rolle i fremtidens virksomhedsledelse. Det påvirker uddannelsen hos DIS, Danish Institute for Study Abroad. Grønne forsyningskæder

Prisen for årets hovedopgave på HD SCM studiet på CBS gik til Sian Middelboe for en opgave med titlen ”Green Supply Chain Management”. Vi er villige til at betale ekstra for grøn transport. Danfoss og bilerne

Danfoss har gennem en årrække leveret komponenter til bilindustrien. På det seneste er det især el-bilerne, der har været i fokus. Danfoss Silicon Power er godt rustet til fremtidens udfordringer.

TEMA: Leaninterview Executive i produktion

Feu faccum et, veniati niamet nulput luptat, augiam eu facilit Ut aut adionsequat wismodipis dolesed te modolesequis nulla adigna faccum alis autpat. Lor sim augiam iliqui etumsan hent.

Af Thorsten Thorstensen, Foto: Ellen Johansen

Loremet ipsum dolores est

Executive interview

DONG Energy vil skabe ny teknologi der kan eksporteres som licenser, produkter og rådgivning

DONG Energy fokuserer sin energi Ib Sejersen, EU Consult, ib.sejersen@yahoo.com, Redaktør Effektivitet Nils Marstrand, Marstrand Innovation, nils@marstrand-innovation.com

Få danske virksomheder har i den seneste tid været så meget i medierne som DONG. Eller DONG Energy som er foretagendets officielle navn. DONG skal på Børsen, DONG udvikler nye energiformer, DONG laver vindmøllepark er blot nogle af overskrifterne gennem de seneste måneder. På det allerseneste er der kommet nye til: For eksempel: DONG skruer ned for aktiviteterne. Den sidste overskrift har nok fanget de fleste. Hvad er nu det? Er vi ikke inde i en tid med ekspansiv udvikling af Danmarks grønne industri? Har vi ikke en særlig forpligtigelse til at være i front, når vi om kort tid

åbningstalen. Danfoss, Vattenfall med flere har store problemer med bølgekraft. DONG nedskærer sit investeringsbudget. Hvad sker der? Knud Pedersen svarer, at det helt enkelt skyldes det lavere energiforbrug i de lande, der omgiver os, som følge af krisen og det er svært at se, at energiefterspørgslen vil stige væsentligt i de kommende år. Han beskriver DONG Energy som et integreret energiselskab. ”Vi producerer olie og gas i Nordsøen, vi producerer kraft og varme på vore kraftværker, og endeligt er vi et forsyningsselskab, der distribuerer

står som værter ved klimakonferencen?

el i Storkøbenhavn og Nordsjælland samt gas på Sjælland og i Sydjyl-

Midlertidig tilpasning

hører mht. udviklingsplaner, men også en virksomhed med en vision

Direkte op til Lyngbyvejen i Gentofte ligger et af DONG Energy’s kontorer. Vejen er døgnet rundt domineret af en tæt strøm af energislugende, CO2 producerende køretøjer. Hvor længe kan det blive ved? Her i Gentofte lokaliserer vi den person, der nok bedst kan besvare dette spørgsmål. Knud Pedersen har gennem de sidste fire år været ansvarlig for DONG Energys langsigtede udvikling, rent teknologisk. Han har blandt meget andet en fortid i Miljø & Energiministeriet, Energistyrelsen og OECD. Siden 2005 har han været vicedirektør i DONG Energy med ansvar for forskning og udvikling og er endvidere firmaets mand i spørgsmål om den lovgivning, der fra Christiansborg og Bruxelles i høj grad påvirker DONG Energys livsbetingelser. En mand, der indledningsvis erklærer, at han befinder sig i et af de mest spændende jobs, der

land. DONG Energy er en kommerciel forretning med alt hvad dertil om en dag at kunne producere energi uden CO2-udledning. Midlerne hertil er dels fokuseret udvikling af ny energiteknologi, dels investering i energiproducerende anlæg – opførelse såvel som drift – og i distributionssystemer.

Ikke som de andre Internationalt er DONG Energy engageret i Norge, Sverige, Polen, Tyskland, Holland, Belgien og UK. Situationen i Danmark er på mange punkter meget forskellig fra Norge, Sverige og Finland, forklarer Knud Pedersen. Faldet i elforbrug hos vore nordiske naboer overstiger det samlede danske elforbrug. Det er den energiintensive industri henholdsvis aluminium (N), biler (S) og

findes, når det handler om energi og vores samfunds fremtid.

papir (F), som er ramt af krisen. Samtidig er energiproduktionen også

Man hører næsten kun nedslående nyheder omkring investeringer i vedvarende energi på det seneste: Danmarks dårlige afregningspriser og beskeden støtte til nye initiativer på energifronten. Sølle 200 mio. jfr.

kraft. Det gør, at Danmark har en langt større CO2 udledning.

meget forskellig: N: 100 % vandkraft, S: 50 % atomenergi og 50 % vand”Det er baggrunden for at vi i Danmark er og nødvendigvis skal 5

Executive interview

være meget længere fremme med vind, bølger og biomasse. Det er et

På Amager Forbrændingen arbejder DONG Energy med et anlæg

forspring vi i DONG Energy har tænkt os at udbygge. Samtidigt er den

i halvskala til genbrug af almindeligt husholdningsaffald. Igen er der

industristruktur, der dominerer de andre nordiske lande, én af hovedår-

enzymer på spil. Affald koges med enzymer hvilket gør det muligt

sagerne til, at energibranchen har vanskelige kår lige nu. De domineren-

gennem de efterfølgende to separationsprocesser at splitte det

de industrier i de tre lande kører på lavt blus, hvilket i høj grad påvirker

op i a) biobrændsel til biler, b) fast brændsel til kraftværker og c)

DONG Energy’s afsætning. Disse industriers reduktion i elforbruget

genbrugsmaterialer opdelt på plastik, glas og metaller.

svarer i sig selv til, at hele Danmarks elforbrug faldt bort.

På globalt plan er det mindre end 0,5 % af tilgængelige materialer, der anvendes til bioenergi.

Teknologiudvikling

DONG Energy bedriver ikke grundforskning som sådan, men medfi-

Den første planche Knud Pedersen lægger på bordet er en ambitiøs

nansierer 50 erhvervs Ph.D.’er i rammerne af et samarbejde med

CO2 målsætning, se figur 1. Fra 638 g CO2 pr. kWh i 2006 til 100 g CO2

DTU/Risø, AAU, m.fl. De 50 Ph.D.’er arbejder fysisk på universi-

pr. kWh i 2040. Et overordentligt ambitiøst mål, der i meget høj grad

teterne med projekter, som DONG Energy deltager i sammen med danske og udenlandske partnere.

vil være styrende for DONG Energy’s investeringer i de kommende år. Det indebærer formentlig også mindre vægt på kulkraft pga. usikkerhed

Energi forbrugssystemer. Vindkraft er en energiform med store

mht. hvor moden teknologien med CO2 oplagring i undergrunden er.

udsving i produktionen, selv indenfor døgnets timer. Det betyder

Netop lagring af CO2 er et område, der kræver en stor forskningsindsats

dårlig afregning, hvis der er overskudsproduktion, hvilket især er

og tilsvarende investeringer. DONG Energy har valgt at fokusere på:

et problem om natten. Det ville være skønt, hvis energien kunne lagres effektivt og tages frem, når der er behov. Batterioplagring vil

Fortsat udvikling af multifuel kraftværksteknologi kombineret

anderledes stiller det sig, hvis energien i batterierne kan bruges pro-

% sammenlignet med verdensgennemsnittet på 31 %. Samtidig

duktivt. Det er her elbilerne er interessante og samtidig baggrunden

har værket en af verdens mindste CO2 udledninger baseret på kul.

for DONG Energy’s epokegørende samarbejde med Better Place.

Som planchen siger: “Imagine if all power plants in the world were

En 2 MW vindmølle kan forsyne 3000 biler med strøm. De 500 Sie-

as efficient …”

mens møller ville således kunne holde i alt 270.000 biler kørende.

Vindenergi produktion, hvor man koncentrerer sig om store vindmøller til havs. DONG har indgået aftale med Siemens om køb af i alt op til 500 havvindmøller med en samlet effekt på 1800 MW. Der er et tæt samarbejde med Siemens. Herudover investeres der i udvikling af nye og mere effektive metoder til den investeringstunge etablering af fundamenter til møllerne. Ifølge Knud Pedersen er DONG Energy det selskab i verden, der er længst fremme med vindkraft til havs og som har bygget halvdelen af verdens 10 havmølleparker.

Biomasse og omdannelse af affald. Netop i november måned blev Inbicon’s fuldskala anlæg i Kalundborg indviget, lige i tide til Klimakonferencen. En investering i et såkaldt andengenerations anlæg med imponerende kapacitet. 30.000 tons halm vil årligt levere 5,4 mio. liter ethanol, 8.250 tons bio brændsel og 10.100. tons melasse som for eksempel kan bruges til foder. Danisco og Novozymes leverer enzymer. Inbicon er 100 % ejet af DONG Energy og beskæftiger 60 medarbejdere, hvoraf halvdelen arbejder med udvikling.

ikke være rentabel lang tid fremover, hvis det kun er passivt. Helt

med fjernvarme. Avedøre værket har en virkningsgrad på over 90

Figur 1: Mission Impossible?

Executive tema: offshoring interview

Better Place Firmaet Better Place er grundlagt og ledet af Shai Agassi, og har hjemsted I Palo Alto, Californien. Det er verdens førende servicevirksomhed inden for elektriske transportmidler. Shai Agassis vision er, at man ved hjælp af partnerskaber med selskaber overalt i verden skal opbygge en infrastruktur, der gør det problemfrit at erstatte fossilt brændstof i køretøjer med el. I Danmark er man – i samarbejde med DONG Energy – i gang med at opbygge en landsdækkende infrastruktur, som dels vil hjælpe med at opfylde klimamålsætningerne frem mod 2020 og dels vil gøre Danmark til det første land i verden, der for alvor tager elbilen til sig. Elementerne i denne strategi er: •

Installering af ladestandere, baseret på internationale standarder, i private hjem, på offentlige og private parkeringsarealer, hos virksomheder og indkøbscentre samt i det

Tre teknologiske hovedområder ”Vores hovedområder for energiudvikling er helt klart offshore energiproduktion og biomasse konvertering. Det tredje udviklingsområde har

offentlige rum i øvrigt. •

der sikrer ubekymret og nem opladning og

overskriften Reliable CO2fri strøm. D.v.s., at kunden skal have sin energi på det tidspunkt, han skal bruge den. DONG Energy har en ambition om, at den strøm bliver så grøn og så billig som muligt.

Better Place: Indgang til nye muligheder I fremtiden vil det meget omtalte Better Place koncept bidrage på to måder. Den ene er at udjævne forskellen mellem produktion og forbrug – ikke på langt sigt men over døgnets 24 timer. Men herved bidrager Better Place også til at stabilisere hele energisystemet således, at netspændingen holdes konstant. Så selvom f.eks. 100.000 elbiler i Danmark ikke ville betyde det helt store rent energiforbrugsmæssigt, vil de kunne få en signifikant betydning for denne stabilisering af elsystemet. Vi er fuldt ud klar over at investeringen Better Place er relativt risikofyldt, men vi ser det også som en god indgang til nye forretningsmuligheder fremhæver Knud Pedersen. DONG Energy deltager aktivt i Edison projektet med Siemens, IBM, DTU, Dansk Energi og Østkraft om udvikling af styringssystemer for opladning og samordning af de forskellige energikilder.

Verdens største på havmøller I har netop indviet havmølleparken Horns Rev 2, som er verdens største, og samtidig indgået verdens største rammeaftale med Siemens om at aftage op til 500 havmøller. Hvor skal de 500 Siemens møller stilles op? ”Mange vil indgå i projektet London Array, hvor DONG Energy ejer 50 % og indgår i et joint venture med Abu Dhabi firmaet Masdar og det engelske forsyningsselskab E.ON. London Array vil i 2012 overtage Horns Revs position som verdens største havmøllepark. Vi opfører projektet sammen med partnerne, og vi vil til sin tid også stå for driften af parken.”

Uden støtte, ingen forandringer Staten er majoritetsaktionær i DONG Energy med 73 % ejerskab. Der har været meget rummel om børsnotering og større privatisering. ”Det er klart at DONG Energy er meget afhængig af de politiske vinde. Nye energiformer har ikke en chance under et langt udviklingsforløb for at kunne konkurrere med de fossile brændstoffer uden offentlig støtte.

Udvikling af informationsservices i bilen, energistyring.

•

Opførelse af fuldautomatiske batteriskiftestationer, der udskifter batteriet på kortere tid end det tager af fylde tanken op. Dermed sikres samme rækkevidde som konventionelle biler men med større komfort.

Better Places forretningsmodel er, at firmaet ejer og vedligeholder litium ion batterierne og dermed fjerner indkøbsomkostningerne og alle forhold omkring levetid og teknisk service fra brugerne. Better Place og partner DONG Energy finder konceptet særlig interessant i Danmark, fordi opladning af batterier til biler skal ske om natten, hvor man kan udnytte strømmen fra vindmøllerne, der ellers ville gå til spilde. Der er allerede i dag tilstrækkelig vindmøllekapacitet i Danmark til at forsyne 450.000 biler med et årligt kørselsbehov på 15-20.000 km. Flere elbiler vil betyde flere vindmøller og dermed er en positiv spiral sat i gang. En optimal udnyttelse af konceptet forudsætter, at elbilerne lades op intelligent, så man kan udnytte de tidspunkter, hvor der overskudskapacitet på nettet. Derfor er et intelligent forsyningsnet en væsentlig komponent i overgangen fra olie til kilowatt. Skeptikerne peger på, at en succes for Better Place er betinget af, at mange bilfabrikanter slutter op om konceptet. Foreløbigt er det kun biler fra Renault, der vil blive produceret så de er kompatible med batterierne fra Better Place. Ud over DONG Energy har Better Place i Danmark indgået aftaler med en række firmaer og organisationer som f.eks. biludlejningsfirmaet Avis, kommunerne Fredericia og Middelfart, DSB og TrygVesta.

Det kan helt enkelt ske på to måder: Gennem afregningsprisen for den el der leveres, og gennem tilskud til opførelse af anlæg og til udviklingsprojekter. Det sidste har Staten eksempelvis gjort i forbindelse med Inbicon anlægget i Kalundborg.” 7

Executive interview Klimapartnerskaber Modellen er at DONG Energy indgår en kontrakt med en stor energiaftager hvor DONG yder ”grøn” rådgivning mht. optimeringen af energiforbruget, mens virksomheden investerer i bestemte vindmøller og herigennem opnår lavere pris på den el der leveres og får en mere grøn profil. DONG Energy har denne type aftaler med en række virksomheder og organisationer, f.eks. Novo Nordisk, Novozymes og Fredericia Kommune, der alle har reserveret strøm fra et antal møller på Horns Rev 2.

DONG Energy’s transformation Fra at være et forsyningsselskab er DONG Energy i fuld gang med at skabe sig nye komplekse roller og forretningsmodeller. Når man ejer patenter og er med i forskning og udvikling i banebrydende teknologi, tegner der sig store perspektiver i licensbaseret samarbejde med store spillere internationalt. Vi sammenligner med MAN B&W’s licensvirksomhed for store skibsmotorer som vi tidligere har beskrevet i Effektivitet. Det er en stor udfordring, der kræver langsigtet videreudvikling for at være troværdig og kunne fastholde kunderne. Klimapartnerskaberne vil i stigende grad gøre DONG Energy til en rådgivende ingeniørvirksomhed, der vil udvikle og omsætte sin viden om energi i konkurrence / partnerskab med andre rådgivere. Hele samtalen er med sin ro og omhyggelige ordvalg gennemsyret

Niels Brix, født 1973, Uddannet advokat Knud Pedersen, Vicedirektør,

Direktør for forretningsudvikling i Skykon A/S

DONGsiden Energy firmaets start i 2006

Har arbejdet med forretningsudvikling i ca. 10 år i firmaer som Carlsberg og Deloitte og som Miljø- ogselvstændig Energiministeriet til slutningen af 1990advokat

Cand. polit. fra 1983.

af at vi taler om meget store penge, meget store krav til kvalitet og

erne.

afprøvning og dermed meget lange tidsforløb. Nye energikilder udvikles

Vicedirektør i Energistyrelsen med ansvar for

og modnes over lang tid og får først gradvist mærkbar effekt.

strukturliberalisering og liberalisering af energi-

Make it an opportunity….

markedet.

”Det er spændende at iagttage de mange initiativer, der tages fra dan-

Afstikker til Paris, som Danmarks energiattache

ske virksomheders side for at udnytte det utal af forretningsmuligheder,

ved Danmarks OECD delegation.

som miljø- og energisituationen vitterligt giver. Det offentlige – gennem ejerskaber såvel som gennem politiske tiltag – spiller en vigtig rolle her.

Derefter DONG Energy, med arbejde på det

Alene DONG Energys størrelse gør den til en meget vigtig faktor for det

internationale område og hele den nationale

danske samfunds udvikling. DONG Energy vil skabe ny teknologi, der

liberaliseringsproces.

kan eksporteres som licenser, produkter og rådgivning. DONG Energy vil være helt afgørende for, at de fremtidige klimamål vil blive nået.” Man forstår så godt at Knud Pedersen udstråler stor glæde ved sit job.

Siden 2005 vicedirektør med ansvar for regulatoriske spørgsmål (ny lovgivning m.v.) samt forskning, innovation og New Business. Medlem af DI’s Energiudvalg og diverse udvalg i Dansk Energi Brancheforening. Næstformand i Vindmølleindustriens bestyrelse.

Dong Energy er én af de førende energiselskaber i Nordeuropa. De overordnede forretningsområder er at fremskaffe, producere, distribuere og sælge energi og sammenhørende produkter i Nordeuropa. DONG Energy har ca. 6.000 ansatte og omsatte for ca. 60 mia. kr. i 2008, hvilket repræsenterer en stigning på 46 % i forhold til 2007, hovedsageligt opnået ved en stigende produktion af gas i det norske Ormen Lange felt. Andre hovedtal for 2008 er: •

Olie- og gasreserver: 392 mia. tønder.

•

Produktionssteder (inkl. licenser): 75.

•

Termisk kapacitet på nettet: 5.620 MW.

•

Heraf vedvarende energi: 811 MW (ca.14 %).

•

Distributionsnet: 19.000 km.

•

Antal slutkunder: 982.000.

•

Antal gaskunder: 240.000.

2008 var et år med både aktivitetsforøgelser og indskrænkninger. Man investerede 11 mia. kr. i nye forretningsområder og skar samtidigt områder bort, der havde en værdi af 2,4 mia. kr. DONG Energy er et aktieselskab med den danske stat som majoritetsaktionær med 73 % af aktierne. Bestyrelsesformand er Fritz Schur og CEO Anders Eldrup. I en årrække har en børsnotering af DONG Energy, men fortsat med Staten som hovedaktionær, været genstand for overvejelser og spekulationer i medierne. 8

På sporet af grøn transport

Toget er en del af løsningen på klimaudfordringen Sanne Thorbøll, DSB, sit@dsb.dk

Toget er det mindst forurenende af de motoriserede transportmidler, og ved at forbedre produktet og tiltrække flere kunder bidrager DSB aktivt til at mindske transportens miljøbelastning. DSB arbejder til stadighed på at effektivisere kørslen og mindske energiforbruget. Den miljømæssige fordel for tog sammenlignet med privatbilisme eller fly er et centralt budskab for DSB. Siden 2008 har DSB kørt på grøn strøm, dvs. på el produceret ved vand og vindkraft. DSB har underskrevet en ”kurveknækkeraftale” og dermed forpligtet sig til at reducere energiforbruget med 10 % i perioden fra 2007 til 2010. DSB deltager i Miljøministeriets ” 1 ton mindre” kampagne, der har til formål at nedbringe hver danskers CO2 udledning med 1 ton pr. år, og er desuden sponsor på f.eks. Klima-DM og Vi Cykler til Arbejde. Det er DSB’s vision gennem nærvær, fokus, og handlekraft at vise omverdenen, hvordan bæredygtig kollektive rejseformer gøres til kundernes naturlige valg.

10 gange mindre energi Toget er i dag gennemsnitligt 3-5 gange mindre energiforbrugende pr. personkilometer end bilen og i myldretiden bruger S-toget helt op til 10 gange mindre energi pr. passagerkilometer end bilen. Men DSB ønsker at styrke sin miljømæssige position, og det er derfor DSB’s ambition at være CO2 neutral inden 2030. Et mål på vejen er, at CO2 udledningen pr. personkilometer er halv så stor i 2020 som i 2005. Midlerne til at nå målet er mange, men er samlet i 3 fokusområder: Energieffektivitet, renere energikilder og flere rejsende i den kollektive trafik.

Genbrug af energi og forbedret energieffektivitet Toget er født med en række miljøfordele som lavere luft- og rullemodstand, muligheden for glidende kørsel og muligheden for kapacitetstilpasning. Og så har eldrevne tog mulighed for at genbruge strømmen – en fordel som især S-togene udnytter. Konkret betyder det, at S-tog har et energiforbrug, der er 40 % lavere, end det ellers ville have været. Når toget bremser, producerer det energi i form af strøm. I praksis har S-toget to muligheder for at genanvende energien. En del af strømmen bruger toget selv, og det, som toget ikke kan bruge med det samme, sendes tilbage til køreledningen, og kan bruges af andre tog i nærheden. Strømmen kan dog ikke gemmes til senere brug - endnu. Men DSB har siden sin første miljøstrategi i 1992 også arbejdet systematisk for at formindske energiforbrug og luftforurening – et arbejde som stadig har høj fokus. To konkrete projekter er: Det intelligente S-tog og GreenSpeed. Men forbedret energieffektivitet er meget mere. Det er også bedre styring af varme og ventilation, LED spot i stedet for halogen belysning og elspa-

På sporet af grøn transport

rekampagner blandt det administrative personale. Og sammen med

oplysninger den optimale hastighed. Energibesparelsen opnås med en

Banedanmark undersøger DSB mulighederne for at minimere strømtabet

mere jævn kørsel med færre opbremsninger og accelerationer.

i omformerstationer.

Og en sidegevinst som helt bestemt er værd at tage med, er, at GreenSpeed i test har haft en positiv effekt på rettidigheden.

Case: Det intelligente S-tog DSB vil gøre S-togene endnu mere intelligente, idet togene primært skal

Renere energikilder

bruge energi til opvarmning, når der er gratis strøm i køreledningen. Selv

Jernbanen er en af de få motoriserede transportformer, der allerede i

om ca. 40 % af bremseenergien bruges igen, så er der en rest overskuds-

dag kan køre CO2 neutralt, da elektrisk jernbanedrift indtil videre er den

varme som ikke bruges endnu. Det er denne rest som fra starten af 2010

eneste betydende transportform, der uden teknologispring kan benytte

skal bruges til at opvarme togene.

vedvarende energi fra vind- og vandkraft.

Det intelligente S-tog kan sammenlignes med det intelligente elnet,

DSB køber i dag grøn strøm med Recs-beviser (Renewable Energy

som danske elselskaber og udenlandske firmaer arbejder med at udvikle.

Certificates), og i samarbejde med Banedanmark og DONG vurderer vi

Det handler om, at en intelligent måler hos den enkelte forbruger sikrer,

fremtidige muligheder. Konkret betyder det, at 56 % af DSB’s togproduk-

at f.eks. vaskemaskinen og opvaskemaskinen først starter, når der er bil-

tion er baseret på vedvarende energikilder.

lig vindmøllestrøm i elnettet.

Købet af RECS-beviser er kun et skridt på vejen, en mellemfase. DSB har igennem lang tid været i dialog med producenter og myndigheder

Case: GreenSpeed

for at undersøge muligheden for på sigt at kunne købe strøm direkte

DSB arbejder løbende for at forbedre sin planlægning og måde at køre

fra egne vildmøller eller andre vedvarende energikilder, som producerer

togene på, så de bruger mindst mulig energi. Forskellige kørselsmønstre

direkte til DSB. Målet på den lange bane er ren vindmølleenergi, men

har betydning for energiforbruget og dermed for togets miljøbelastning,

det ikke kan gøres fra den ene dag til den anden.

herunder CO2-udslippet. Med en elektronisk køreguide GreenSpeed

For de sidste 44 % er der p.t. ingen entydig løsning endnu. DSB kører

forventer DSB i 2011 at have formindsket energiforbruget til fjern- og

på svovlfattig diesel med et svovlindhold på 10 ppm. Der er i dag en ge-

regionaltog med 10 %. Køreguiden er et GPS-baseret system, der giver

nerel opfattelse af, at 1. generation af biobrændsler ikke bør anvendes til

lokomotivførerne opdateret information om, hvor hurtigt de behøver at

transport, men på længere sigt kan biomasse være et relevant alternativ.

køre for at holde køreplanen. GreenSpeed er bygget op omkring en trykfølsom skærm, der er placeret i

Flere rejsende i den kollektive trafik

førerrummet. Greenspeed kommunikerer direkte med togets navigations-

Som en servicevirksomhed arbejder DSB løbende på at forbedre sit

og sikkerhedssystem, men også med databaser med aktuel information

grundprodukt og tilhørende serviceydelser. Forudsætningen for at kunne

om køreplanen og infrastrukturforholdene og beregner ud fra alle disse

flytte passagerer fra vej til bane er nemlig først og fremmest et attraktivt

DSB er en selvstændig virksomhed ejet af den danske stat med en omsætning i 2008 på ca. 11 milliarder kroner og 9.200 ansatte. Den 11. januar 2009 overtog DSB’s datterselskab DSBFirst Øresundstrafikken og stort set al jernbanetrafik i det sydlige Sverige. DSB er dermed Nordens største operatør for passagertrafik på jernbane. Læs om DSB’s miljøtiltag i DSB’s miljøavis http://ipaper.ipapercms.dk/dsb/fakta/miljo/miljoavis/?Page=6 eller på DSB’s hjemmeside www.dsb.dk/miljoe. 10

På sporet af grøn transport produkt med høj frekvens, rettidige afgange, rene og komfortable tog

transportløsning frem til det endelige bestemmelsessted. Bilistens udfor-

og rettidig information. Men uanset hvor attraktivt toget er, kører det

dring er, at man binder sig bag rattet og derfor ikke kan bruge rejsetiden

ikke fra A til B. Et væsentligt virkemiddel for DSB er dermed at gøre

effektiv til for eksempel arbejde eller afslapning.

toget lettere tilgængeligt. Det vil sige at gøre kombinationen tog – andet

Aftalen indeholder to hovedelementer: Dels etableringen af infrastruk-

transportmiddel let at anvende. DSB har indgået et samarbejde med

tur til ladning af elbiler på en lang række stationer, dels ambitionen om

Københavns kommune om et nyt koncept og relancering af City-cyklen

at etablere en fælles el-delebilsordninger på de største pendlerstationer.

og arbejder målrettet for forbedringsforhold ved stationerne – både for

Infrastrukturen i form af attraktive parkeringspladser kan benyttes af

cykler og biler.

både el-delebilerne og af de private elbiler, som pendlerne måtte parkere

Som et led i Trafikforliget – En grøn transportpolitik – har DSB fået

på DSB’s stationer. Gennem intelligent ladning sikrer infrastrukturen,

mulighed for at finansiere forbedring af parkeringsforhold ved salg af fast

at bilerne lades på det bedste tidspunkt, så strømmen i videst mulig

ejendomme. Frem til 2020 forventer DSB at anvende mindst 1 mia. til

omfang kommer fra vedvarende energikilder.

forbedring af parkeringsforholdene. På den korte bane betyder det over

Konkret vil de to selskaber etablere en el-delebilsordning ved en række

1.600 nye parkeringspladser til biler og næsten 9.000 nye parkeringsplad-

større danske togstationer. Ordningen starter med et pilotprojekt, hvor

ser til cykler inden 2011 på stationer rundt om i landet.

et antal elbiler i henholdsvis i Høje-Taastrup og Skanderborg vil give de

Et andet tiltag er DSB’s samarbejde med Better Place. Formålet er at

første pionérkunder mulighed for at komme fra for eksempel en af Århus’

arbejde for en fleksibel, nem og grøn måde at transportere kunderne på.

sydlige forstæder til et møde i Bella Center i København og tilbage igen

Nøgleordene er elbiler og tog i en samlet pakke.

på en klimamæssig forsvarlig måde. Fra pc’en – eller på lidt længere sigt mobiltelefonen – vil kunden hjemmefra kunne bestille togbillet,

Case: Samarbejde med Better place - Klimavenlig transport fra dør til dør

pladsbillet samt en el-delebil, der står klar på bestemmelsesstationen.

DSB og Better Place vil sammen tilbyde kunderne fordelene fra hen-

største pendlerstationer.

holdsvis toget og elbilen. Udfordringen for togpassagerer i dag er, at de særligt på slutstationen lades alene med at finde en hurtig og effektiv

Dansk annons:Layout 1

09-06-03

13.10

What to Do

Det fælles el-delebilsprojekt skal senere udvides til at omfatte flere af de De to selskaber vil også sammen se på mulighederne for at etablere lademulighed for elbiler ved de større pendlerstationer frem mod 2012.

Annonce

Sida 1

Will to Change

How to Do it

Tre udsagn, som kan forandre en virksomhed totalt. Solving Efeso er et ledende, internationalt managementkonsulentfirma, som specialiserer sig i strategi, ”operational excellence” og forandringsledelse. Vi arbejder med ledende, større og mellemstore virksomheder og organisationer i såvel den private som offentlige sektor. Vores ledende princip er ”Strategy in Action”. Vi fokuserer på at skabe sammenhæng imellem strategi og handling, for at få dramatiske og vedvarende resultater hos vores kunder. Vi identificerer, udvikler og forvandler virksomheder og organisationers ressourcer til et unikt fundament, som lægger grunden til nye konkurrencefordele, skabelse af merværdi og realisering af målsætninger. Strategy Development handler for os om at foretage beslutninger og handlinger for at udnytte nye muligheder og tilpasse sig, eller påvirke en ny situation.

Vi gennemfører såvel strategianalyser som strategiformulering og sørger for, at strategien skaber værdi og giver resultater. Med Change Management udvikler vi organisationen til at kunne foretage løbende forbedringer ved at støtte alle medarbejderne i at anvende deres fulde potentiale. Vi forandrer gennem at uddelegere ansvar. Vi viser vejen og styrer forandringerne, så de giver synlige, målbare og vedvarende resultater. Gennem Operational Excellence – World Class Operations Management, Purchasing, Supply Chain Management – skaber vi fremgang i samtlige afdelinger hos virksomheder og organisationer. Vi benytter os af de bedste værktøjer fra TPM, Lean og Six Sigma og lægger stor vægt på vidensoverførsel til kundens organisation.

Solving Efeso – Strategy in Action

www.solvingefeso.com Göteborg:+45 G 031-703 30 Danmark 272043 2582 Stockholm: 08-522 560 00

TEMA: Lean ifor Vindenergi produktion milliarder

Skykon A/S VĂŚkst i et turbulent marked Ib Sejersen, EU Consult, ib.sejersen@yahoo.com, RedaktĂ¸r Effektivitet

Vindenergi TEMA: Lean for i produktion milliarder

Ifølge den forretningsstrategi vi har formuleret, vil vi udvikle os fra at være leverandører til at være en integreret del af kundens problemløsning

Vindmølleselskabet Skykon A/S, hvis navn man lige nu hører her og der og alle vegne, har ambitioner om fortsat høje vækstrater i et marked,

Fra konglomerat til global underleverandør

der i indeværende år er dykket 6 %. Forudsætningen for denne vækst,

Niels Brix: De selskaber, vi opererer med i dag er alle højt specialise-

er ikke mindst penge, og på dette område har Skykon netop indgået

rede og velindførte i vindmøllemarkedet:

en aftale med EQT Expansion Capital, der er en del af nordens største

•

Welcon A/S, der konstruerer og fremstiller tårne til vindmøller

kapitalfond EQT.

•

Dencam A/S, der fremstiller rodender og forme til møllevinger

Men penge gør det naturligvis ikke alene. Vi har talt med Niels Brix,

samt såkaldte plugs, der indgår som indvendig forstærkning i

direktør med ansvar for forretningsudvikling, om dette. Han oplyser,

vingeprofilerne

at Skykon helt fra sin start har været i en ekspansiv udvikling, hvilket

•

Marxen A/S, der laver kompositprodukter til vindmølleindustrien

ikke mindst skyldes, at man fokuserer entydigt på at videreudvikle de

•

WKT Nordic A/S, der sælger midler til overfladebehandling af

kompetencer og forretningsmuligheder, der allerede findes i de firmaer, Skykon opstod af for ca. 3 år siden. Vi er en leverandør til en industri,

vindmøller •

WTowers Ltd., der fremstiller møllevinger

vindmøllebranchen, som på trods af den afmatning, den er inde i lige i øjeblikket, har et enormt vækstpotentiale, siger Niels Brix. Vi har

Vi lander i 2009 på en omsætning i omegnen af 1,1 mia. kr. Vi har ca.

specialiseret os inden for teknologiske områder i denne industri, nemlig

420 ansatte. I dag agerer firmaerne som fem individuelle organisatio-

konstruktion og fremstilling af tårne samt komponenter til vindmøller,

ner, men det nærmeste mål for organisationsudvikling hos Skykon er,

først og fremmest kompositdele til vinger, plugs og tårnløsninger. På

at vi får dem samarbejdet til en global organisation med én corporate

disse områder agter vi at vokse kraftigt, dels gennem organisk vækst

identity.

og dels gennem opkøb af virksomheder, primært i udlandet, siger Niels Brix.

Vækstambitioner i Kina og USA Selve navnet Skykon A/S er ca. to år gammelt, idet firmaet blev dannet i 2007 da investeringsfonden Evo Energy A/S slog fire firmaer, man havde ejerskab af, sammen i et konglomerat, Skykon A/S. Alle firmaer var – og er fortsat – blandt de mest betydende danske underleverandører til vindmølleindustrien. Hovedindehavere af Skykon A/S er brødrene Carsten og Jens Risvig Pedersen, der har en lang fortid i dansk vindmølleindustri, og især kendes som ejere af vindmøllefabrikken Nordex, der for år tilbage blev børsnoteret. Ved etableringen af Skykon udtrykte brødrene en vision om, at der ud af denne fusion ville dannes et selskab, der på kort tid ville nå et økonomisk årsresultat på en kvart milliard kroner. Denne ambition er bestemt ikke blevet mindre i dag, efter at investeringsfonden EQT er kommet ind i billedet med en låneaftale. Ud over at fortsætte den organiske vækst, man allerede er i gang med, har man planer om køb af virksomheder i udlandet, fortæller Niels Brix. I Skotland har vi i marts i år købt virksomheden WTowers Ltd. af Vestas A/S, og i USA og Kina er vi etablerede med kontorer bl.a. med det sigte at gennemføre akkvisitioner i disse lande. Skykons daglige ledelse består af medejer og CEO Jesper Oehlenschlæger, der ved sin side har vicedirektørerne Peter Sønderlyng og Niels Brix med ansvar for henholdsvis økonomi og forretningsudvikling.

Vi gør det, vi er bedst til Planlægger I at ekspandere ved at diversificere på vindmølleområdet? Nej, afgjort ikke. I vore vækstbestræbelser vil man ikke se os gå ind i tilstødende brancher. Vi kender markederne, der hvor vi er, og vi har ingen planer om f.eks. at gå ind i områder som bremser eller styringer til møller. Ifølge den forretningsstrategi vi har formuleret, vil vi udvikle os fra at være leverandører til at være en integreret del af kundens problemløsning. En strategisk partner, med andre ord. Eller en proaktive partner med kapacitet til at skyde knowhow, innovation, logistik, omkostningsreduktion og – frem for alt – kvalitet ind i kundens forsyningskæde og hermed ind i den færdige vindmølle. Vi vil tilbyde kunden et partnerskab med fokus på en nøglefærdig løsning frem for en enkeltstående løsning.

Et dansk forskningscenter i verdensklasse Det er ikke alene navnet Skykon, man hører og ser i medierne. I nævnes ofte i forbindelse med det nye udviklingscenter på Lindøværftet. Ja, centret er vores initiativ. Da situationen omkring lukningen af værftet opstod, spurgte vi i branchen, om der var interesse for en samlet indsats på udviklingssiden. Det viste sig at være tilfældet, og nu er Lindø Offshore Renewables Center, forkortet LORC, en realitet. Centret ejes af en fond, og har en vision om at udvikle sig til et forsk-

Logistik i LEGO Vindenergi for milliarder

nings- og udviklingscenter i verdensklasse inden for offshore teknologier

botteknologi, Lean, maleprocesser, formning og svejsning samt transport

til vedvarende energi. Formålet med centret er at skabe innovation på

og bortskaffelse. Inden for produktudvikling er overskrifterne fundamen-

området ved at involvere hele værdikæden fra idé til den færdige off

ter og support strukturer, korrosionsbeskyttelse, optimering af materialer

shore energiløsning i et forskningsfællesskab. Herved skal centret sikre

og fundamenter, adgangssystemer samt systemer til transport, instal-

Danmark en ledende position inden for vedvarende offshore energi.

lering og bortskaffelse

Har I konkret startet udviklingsprojekter, eller er I stadig i opstartfasen? Det var jo først i midten af oktober, centret officielt blev startet, så nogen egentlig forskning foregår der ikke. Men vi har tilsagn om konkrete projekter. Foreløbig har vi etableret os med én ansat i et kontor i Lindøs sekretariat. Vi har et satellitkontor i København – blandt andet med henblik på at være på stedet under klimakonferencen.

Ved centrets start har vindmøllebranchen identificeret en række udviklingsmæssige huller, som centret kan tage fat på at fylde ud: •

at udvikle nye koncepter for offshore parkernes el-infrastruktur

•

at videreudvikle designprocedurer for vindmølle og fundamenter for at reducere design-usikkerheder

•

at optimere og udvikle nye koncepter for fundamenter og installationsteknologi med særligt fokus på dybere vand over 15 m

•

at udvikle overvågnings og dataopsamlingssystemer med henblik på at kortlægge fejlhyppigheder og optimere vedligehold

LORC skal samle alle kræfter Af det officielle udkast til konceptbeskrivelse, som LORCs bestyrelse udsendte i oktober 2009 fremgår det, at centrets ambition er at løfte teknologier for vedvarende energi fra den idé-genererende fase til industrielle løsninger i fuldskala. LORC rummer en bred gruppe af partnere fra universiteter og uddannelsesinstitutioner, vindmøllefabrikker, leverandører af komponenter til energibranchen, konsulenter, projektudviklere og energiselskaber. Udviklingscentret bygger på de kompetencer, der allerede findes i området omkring Lindøværftet, inkl. Syddansk Universitet. Centret skal facilitere vidensdeling, udveksling af Best Practice og tværfaglig tænkemåde mellem relevante industrier, universiteter og andre formidlere af viden. På området Procesudvikling vil man fokusere på automatisering, ro-

•

at udvikle forbedrede adgangs- og sikkerhedsforhold

•

at udvikle viden om geoteknik og geofysik

•

at udvikle viden om materialer i et offshore miljø, med særligt fokus på korrosion

•

at udvikle optimale drifts- og vedligeholdelsesstrategier

Lindø Offshore Renewables Center er initieret af Lindø og Syddansk Universitet i samarbejde med industrielle interessenter som Skykon A/S, Danfoss A/S og Vestas A/S. Det ledes af en bestyrelse med Poul Nyrup Rasmussen som formand. Andre bestyrelsesmedlemmer er Lars-Erik Brenøe, A.P. Moller – Mærsk, Jørgen Mads Clausen, Wave Star A/S, Anders Søe-Jensen, Vestas Offshore A/S, Jesper Øhlenschlæger, Skykon A/S, Jens Oddershede, Syddansk Universitet og Jan Hylleberg, Vindmølleindustrien (observatør).

Besøg Skykon A/S og få historien om en hurtigt voksende del af dansk vindmølleindustrimølleindustri Skykon er en ung virksomhed, der har forrygende fart på som underleverandør til vindmølleproducenter verden over. Det er således lykkedes for virksomheden at bevare en pæn vækstrate i et marked, der netop i 2009 er præget af usikkerhed og stagnation. Årsagen kunne være dels, at folkene i Skykon er meget koncentreret om at bevare fokus på forretningsområder, hvor man allerede har bevist sin styrke og dels, at der i de enkelte produktionsvirksomheder, der indgår i Skykon A/S, er akkumuleret mange års solid viden og erfaring om vindmøller. Kom og hør Jesper Uhre Larsen, der er direktør i Welcon - én af de fem danske virksomheder i

Niels Brix, VP Business Dev. Skykon A/S Skykon - fortælle om virksomhedens vækstambitioner og den måde, de udmøntes på. Født 1973, Uddannet advokat. Direktør for forretningsudvikling i Skykon A/S siden firmaets start i 2006. Har arbejdet med forretningsudvikling i ca. 10 år i firmaer som Carlsberg og Deloitte og som selvstændig advokat. 14

Dato, tid, sted & pris Februar – se dato på www.effektivitet.dk Welcon, Give A rrangementet er gratis for medlemmer For ikke-medlemmer er prisen kr. 850,- ex moms

Logistikprisen til LINAK

Årets Logistikpris gik til LINAK A/S Den Danske Logistikpris 2009 blev den 27. oktober af Økonomi & Erhvervsminister Lene Espersen uddelt til Linak for sin succes med at gøre logistik til en væsentlig konkurrenceparameter. Årets vinder virksomhed har formuleret og anvendt en supply chain filosofi til dels at fastholde deres grundlæggende værdier og kultur indenfor innovation, og samtidig lykkedes med at tilpasse samt forbedre ”alignment” på tværs i hele forsyningskæden Virksomheden har vist, hvordan man kan skabe stabilitet til nøglekunders materialeflow ved integreret styring, og udnyttelse af tankerne bag agile er blevet en del af vejen til succes – et forhold som har vægtet ved bedømmelse af casen. Forbedringerne er markante på de traditionelle logistik performance områder, ligesom der er foretaget strukturelle ændringer i vareflowet gennem centralisering of distribution. Virksomheden har indført lean supply chain agents, en standardisering af produkt platformen og gjort brug af nye leverandørstyringsmodeller. Dommerkomiteen har lagt vægt på, at ændringerne er både udfordrende og ambitiøse. Og hvad betyder det for virksomheden? Årets vinder servicerer kundesegmenter med meget forskelligartede behov og krav fsva. volumen, kvalitet, fleksibilitet, mv. Derfor er kravet til virksomhedens forsyningskæde, at den skal være i stand til at honorere disse meget forskelligartede krav. Samtidig er der et tæt samarbejde mellem udvikling, produktion og logistik mhp. at standardisere og modularisere virksomhedens produktplatform. Ambitionen er således, at virksomheden via en standardiseret, modulær produktplatform samt implementering af produktkonfiguratorer i salgsleddet bliver i stand til hurtigt, fleksibelt og omkostningseffektivitet at imødekomme kundernes behov for specialløsninger – altså realisering af et ”Mass Customization” paradigme. Gennem differentierede logistik koncepter samt med mass customization imødekommer virksomhedens forsyningskæde således forskellige

Seneste vindere

kundesegmenters behov, hvorved SCM bliver en ”Strategic Lever” for at

• 2008 Chr. Hansen A/S

skabe et markant løft i virksomhedens konkurrencekraft.

• 2007 Danfoss A/S

Virksomhedens logistiktilgang er mere end lean, denne er triple A – agile, adaptive and aligned! Læs mere om prisvinderen på www.logistik-

• 2006 Nordisk Wavin A/S

konkurrencen.dk.

• 2005 Vest-Wood A/S

Besøg vindervirksomheden Linak A/S Linak er en fremstillingsvirksomhed, der udvikler og fremstiller aktuatorer til bl.a. hospitalssenge, kontormøbler og industrielle maskiner. Virksomheden har i en årrække realiseret en høj vækst og er i dag en global virksomhed med produktion i Danmark , USA, Kina og Slovakiet. Linak har siden 2003 arbejdet med indførelse af Lean i produktion. Som resultat heraf har de fået opbygget et super trimmet produktionssystem, der med høj effektivitet og i små seriestørrelser kan fremstille et vilkårligt produkt i i løbet af få dage. Programmet for dagen: Introduktion til LINAK og rundvisning i fabrikken. LPS – LINAK PRODUCTION AND SUPPLY CHAIN SYSTEM. Collaborative planning på Alsisk. Det basale logistikhåndværk. Relationer til leverandørbasen. Fremtiden – hvad er der på vej.

Dato, tid, sted & pris Den 26. januar kl. 14.00 – 16.30 L inak A/S, Guderup, 6430 Nordborg A rrangementet er gratis for medlemmer For ikke-medlemmer er prisen kr. 850,- ex moms

den danske logistikkonference ‘09

Kriseknuserne

Bæredygtig udvikling i en turbulent tid Nils Marstrand, Marstrand Innovation, nils@marstrand-innovation.com

Den bedste logistikkonference nogensinde – mener mange. Endnu bedre end sidste år, der også var den hidtil bedste. Sådan skal det være. Et fyrværkeri af tankevækkende indlæg og endnu flere deltagere – 150 i alt. En veloplagt vicestatsminister Lene Espersen overrakte Logistikprisen til Linak for sin succes med at gøre logistik til en væsentlig konkurrenceparameter. Formand Jan Lythcke introducerede konferencens tema, ”Ledelse af

Der blev vist en række eksempler der understreger at de bedste fokuserer benhårdt på: • Vækst i omsætning. • Højere marginaler. • Hurtigere omsætning af aktiver.

Triumph Motorcycles. Vinder markedsandele

globale supply chains i turbulente tider” og slog tonen an med fantastiske

Tue Mantoni, administrerende direktør, fortalte om, hvordan Triumph

billeder fra en fyrværkerifestival i Cannes.

er lykkedes med at vinde markedsandele i de seneste år med ret enkle

Vi blev på charmerende og kompetent vis ført igennem konferencen af Natasja Crone, der indledningsvis fik sat os ind i logistik udfordringerne i et turbulent hjem med 2 energiske børn, arbejde, madpakker, skolemøder osv.

midler – faktisk en glimrende understregning af det første indlæg om betydningen af hurtige konsekvente beslutninger. Nogle eksempler: Triumph fik nys om, at en vigtig italiensk underleverandør var ved at gå konkurs. Man sendte resolut flere lastvognstog til fabrikken og nåede i weekenden inden mandag morgens konkurs at få

SAS Institute. “Grib dagen”

hentet alle formværktøjer, ejet af Triumph forstås, hjem. Hvis det ikke

Tim Fairchild, Solutions Architect, fra SAS Institute, konferencens

var lykkedes, kunne der være gået måneder, inden de var blevet frigivet

hovedsponsor, indledte med en stærk og velunderbygget argumentation

fra konkursboet. I mellemtiden ville Triumph selv være blevet trukket

for at det er netop nu på lavpunktet af recessionen at man (ikke så over-

med. En anden vigtig underleverandør måtte man understøtte økono-

raskende) skal analysere sine data og investere i forandringer og udnytte

misk i et koordineret samarbejde med andre større kunder. Det lykkedes

den større parathed til forandring.

også at forhandle sig frem til fantastisk fordelagtige priser på to store

En undersøgelse fra Cap Gemini fra marts 2009 viser, at fokus i en krisetid skifter væk fra de mere strategiske tiltag mod indsats, der hurtigt påvirker cash flow og reducerer bindinger. Det handler om lageroptimering, synlighed, sales and operations planning og genforhandling af

rørbukkemaskiner, som man ellers ikke ville have haft råd til. De giver nu højere produktivitet og nye produktmuligheder. Det lykkedes også, som noget ellers aldrig prøvet, at opnå medarbejdernes tilsagn om fleksibel arbejdstid, henover året – 3-4 dage i lavsæsonen

kontrakter med leverandører og transportører. LINAK - årets modtager af Den Danske Logistikpris Fra venstre: Peter Brønd og Lars V. Krogh fra logistikkomiteen, Egon Jensen, Vice President i Linak A/S, økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, Jan Lythcke-Jørgensen fra logistikkomiteen, Michael Steenberg Jensen, Corporate Logistics Manager i Linak A/S og Michael Johansen fra logistikkomiteen.

den danske logistikkonference tema: offshoring ‘09

Tue Mantoni, Triumph Motorcycles i dialog med Ordstyrer Natasja Crone og

Foto: Kirsten Gregers Jørgensen

Michael Johansen, logistikkomiteen

og 6 dage i højsæsonen.

Lego. Maskinrummet

Man forstår efter at have hørt Tue Manto-

Bali Padda, VP for Global Supply Chain,

Supply Chain Sustainability. Less is the new more

nis præcise, humoristiske og afvæbnende

inviterede os med video og stort engagement

Stephen Weir er konsulent. Han hjælper

fremstilling, hvordan det er lykkedes at vende

ind i Lego’s maskinrum, hvor store manuelt

virksomheder med at tænke I bæredygtige

krisen til en i den grad positiv udvikling.

udfyldte konstant opdaterede tavler giver

supply chains.

overblik og fokus på problemområder. I forrige

Han er stærkt bekymret og leverede gen-

Ecco Sko. ”From cow to consumer.”

nummer af Effektivitet beskrev vi nærmere de

nem sine data og argumentation konferencens

Johs. M. Knudsen, VP med ansvar for for-

store omlægninger af logistikkæden og dens

mest alvorlige indlæg om galskab og mangel

retningsudvikling, gennemgik den utrolige

styring, Lego er i gang med at foretage. Alt

på mådehold – i virkeligheden alt sammen

udvikling der har gjort Ecco til et af verdens

dette er i høj grad med til den helt imponeren-

affødt af forkert prissætning af varer og

førende brands.

de turn around, Lego har gennemgået. Også

transport, der ikke tager højde for langsigtede

Lego vinder markedsandele.

miljøpåvirkninger. For en dansker er det nok

80’erne: Fokus på produktionsomkostninger. Udflytning til lavtlønslande i asien. 90’erne: Produktudvikling. Komfort, nye materialer, langt større sortiment. Det nye århundrede: Afsætning. Branding, egne og franchise, global afsætning. Tilbehør. Det kommende årti: Agility gennem vertikal integration af hele kæden. Direkte dialog med forbrugerne, hurtig reaktion på trends. Bæredygtighed, social ansvarlighed. Ecco er den eneste af verdens store skoproducenter, der satser på ejerskab af hele værdikæden. Den vertikale integration omhandler disse udviklingstrin: • Standardiserede processer • Transparens med fokus på performance og kunder • Integration af forsyningskæden understøttet af IT • Intelligent automatisering.

Som i de øvrige indlæg skyldes det fokus

ikke så overraskende. Vi er jo vant til afgifter

på: • markedet og kunderne gennem Internettet, point of sale data gennem et tæt samarbejde med de store kæder • sales and operations planning der bringer salg og produktion til enighed efter helt standardiserede processer • praktisk problemløsning og direkte ansvar. ”Lego before ego”

der påvirker vores adfærd med det resultat at

Danisco Genencor. End to end Dante J Laio, VP for Global Supply Chain, berettede om det sidste 10 års fuldstændigt imponerende resultater på alle logistikparametre samtidig med, at omsætning og volumen er forøget med 300 til 400 %. Halvering af logistikomkostningernes andel og markant forbedring af leverancepræcision og hastighed. Opskriften er reduktion af kompleksitet, færre lagre, færre fabrikker, færre transportø-

Det hele bygger på en dyb forståelse af værdi

rer. Og et fuldt ud integreret planlægnings-

for kunden, salgsdata og afsætningens struk-

og eksekveringssystem. Alt bygget op ud fra en strategisk plan. Som han udtrykte det: ”Vision and strategy must come first”.

tur og fluktuationer. Meget tyder på, det fungerer. 2008 omsætning på 5.4 mia., salg af 17,4 mio. par sko, overskudsgrad på 15,4 %, mere end 16.000 ansatte.

vi eksempelvis har relativt gode energisystemer, højt niveau for isolering og mange cykler. De fleste er nok også klar over, at vi skal langt videre. Den gode nyhed er, at der er penge i at tænke i bæredygtighed. Stephen Weir pegede på mange ”lavthængende frugter”; lufttrykket i dækkene, hvor langt man kører efter sine indkøb og samdistribution. Men det er langt fra nok. Den alvorlige besked er, at vi kommer til at ændre vores livsstil på mange områder, og at globaliseringen i dens nuværende form ikke er holdbar. Et memento: Ved fremstillingen af en liter Coca Cola bruges 34 liter vand!

Frihed til ansvar, frihed til forskellighed Arne Schumann gav den en ordentlig spand kul til sidst på dagen med en rivende talestrøm, hvor han dels provokerede og dels fornøjede os med citater og skæve vinkler om effektivitetens sande bestanddele, om fordelen ved et sløret syn når man skal male sten og vinde samurai dueller. Efter en lang og inspirerende dag var vi klar til at nyde samværet over middagen og slutte af med prisoverrækkelse; stolthed og glæde. 17

Grøn transport hos Novozymes

Reduceret CO2 udledning og konkurrencedygtig distribution går hånd i hånd hos Novozymes A/S Lars Feldstedt, Implement A/S, lsf@implement.dk, effektivitet.dk

Novozymes ønsker aktivt at bidrage til en bæredygtig udvikling. Ved hjælp af vores biologiske løsninger arbejdes der på at skabe den nødven-

“Det bedste CO2-resultat er som regel også en indikator på de bedste priser”, siger Peter Hansen.

dige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og bedre levevilkår. Bæredygtighed står højt på den strategiske dagsorden, da det

Øget kompleksitet

vil skabe merværdi på lang sigt, både for Novozymes og for deres om-

Der er gået mere end et årti, siden Novozymes, sammen med udvalgte

verden, såvel kunder som leverandører. Et væsentlig element i fokuserin-

transportører, etablerede et fast miljøregnskab ved at opgøre transpor-

gen på bæredygtighed, er at fokusere på miljøet, og Novozymes hører til

tens miljømæssige indvirkning. “Det at reducere CO2-forbruget, er et ret

blandt eliten af miljøbevidste, danske virksomheder.

så interessant og stimulerende projekt, da det, efterhånden som man

Indenfor logistik og supply chain management, har Novozymes gen-

arbejder med det, bliver mere og mere komplekst, som en dominoef-

nem flere år fokuseret på miljøvenlig transport, og har været med til at

fekt, og sådan har det været helt fra starten,” forklarer Peter og tilføjer:

sætte dette på den danske dagsorden over for den samlede transport-

“Der vil normalt være tale om en win-win-situation for både kunde og

branche, ved kontinuerligt at stille krave, dels til rapportering og dels til

transportudbyder, da den mest effektive måde at reducere CO2-udslip

løbende forbedringer.

på er ved at maksimere fyldningsgraden på køretøjerne og dermed

Igennem flere år har Peter Hansen haft ansvaret for Novozymes’ miljøvenlige transport. Som selvudnævnt ”nørd” har han gennem det sidste

transportere flere kilo varer eller volumen for samme mængde udslip,” forklarer han.

årti været en af virksomhedens miljøpionerer, og nu arbejder han aktivt for, at der kan defineres fælles standarder for måling af transportvirk-

Udbyders ansvar

somhedernes miljøpåvirkning.

Efter at have talt miljøstandarder, europæiske normer og miljømæssige

Der er behov for fælles standarder for beregning af miljødata: ”Det vil være et kæmpe fremskridt for miljøet!”, siger Peter. Hver gang Novozymes skal vælge deres transportudbyder, ser man, ud

regnskabstrends med transportørerne de sidste ti år, udarbejdede Novozymes for nylig nye regnskabskrav, hvor ansvaret for CO2-formindskelsen i det store hele hviler på transportudbyderne. “Det er en omfattende og

over blot at se på prisen også på mængden af CO2-udledninger pr. kilo

kompliceret proces, at sætte mål for reducering af CO2-udslip på trans-

gods, der transporteres. Hvis eksempelvis en transportudbyders CO2-

port, eftersom vores omfang og omsætning også gerne skulle stige, og

udledning er 0.17 kg pr. km, og en anden udbyders er 0.20 kg pr. km., så

fordi vi jo ikke kan spå om fremtiden.

tildeles den mindst udledende transportør opgaven.

På den anden side kan vi fremsætte realistiske krav til vores transport-

Novozymes Novozymes er inden for bio-innovation den førende i verden. Med mere end 700 produkter i 130 lande forbedrer Novozymes enzymindustriens resultater, og visionen er at beskytte og tage vare om verdens ressourcer ved hjælp af “vedvarende løsninger til morgendagens markedsbehov. ”Enzymerne er rettet mod 40 forskellige industrier og anvendes i tusindvis af produkter, fra tøj til mad.

5 % af det totale udslip I dag er transporten ansvarlig for omkring 5 % af Novozymes’ totale CO2-udslip, men denne procentdel kommer til at stige i takt med, at Novozymes gradvist konverterer sine metoder til miljøvenlig energi, så som at modtage elektricitet fra en nybygget vindmøllepark, Horns Rev II, i Nordsøen. 18

Grøn transport hos Novozymes udbydere ved at kræve, de bliver mere effektive. Det bliver lettere for dem at influere på mængden af udslip pr. kilo varer, hvis de kan øge lastvognenes fyldningsgrad, hvilket er den altoverskyggende faktor for at reducere miljøpåvirkningen. De har jo også mulighed for at fylde deres køretøjer med varer fra andre kunder, og herved øge fyldningsgraden.

Hvordan kan kunderne påvirkes? Hvad kan Novozymes gøre? “Vi kan prøve at tilskynde vores kunder til at ændre deres varebestillingsmønstre, så vi kun sender fyldte containere hver anden uge i stedet for halvtomme containere hver uge. Vi forsøger også at få vores kunder til at bestille mængder, der svarer til paller, der kan stables,” siger Peter Hansen. Ydermere arbejdes der kontinuerligt og målbevidst på at påvirke egne sælgere til at tilskynde kunder til at bestille stadig større mængder enzymer pr. levering. Inden for de seneste år har dette løftet gennemsnittet til to tons pr. fragt, svarende til 10 % forbedring, hvilket er sket i verden, hvor trenden går i modsat retning. Med andre ord behøver den tiende lastvogn aldrig at forlade garagen. Endelig arbejder Novozymes på produktsiden på at øge koncentrationen på sine enzymer. Dette medfører at der skal bruges mindre koncentrat til at opnå samme færdige produktvolumen, og således går der længere tid mellem kunderne skal bestille varer, med færre transporter til følge.

Lavteknisk, praktisk tilgang “Ofte er det lavtekniske, praktiske tilgange, som genererer resultater på vore miljøkonti. For eksempel har vi netop bedt udvalgte transportører om at hente varer på vort distributions-center i kun én lastbil med leveringer til flere lande, i stedet for som førhen, hvor op til 8 køretøjer ville komme og hente mindre forsendelser til de respektive lande. Nu samler og distribuerer transportøren varerne på sin egen terminal, hvilket reducerer omfanget af ’tomfragt’ samtidig med at det reducerer trafikken ved vores distributionscenter”, siger Peter Hansen.

Pak lastbilerne bedre Der opleves en stigende fokus fra transportørernes side på at ville arbejde med at reducere CO2 udledningen, og Novozymes arbejder tæt sammen med flere af transportørernes miljøchefer. Transportørerne bør dog være endnu mere proaktive, ved at engagere deres kunder til at tænke over, hvordan de rent faktisk pakker deres varer, så varerne kan stables mere effektivt i lastvognene. Selvom det på kort sigt vil betyde faldende omsætning for transportøren, så vil det på længere sigt blive en win-win-situation for alle involverede parter,” siger Peter Hansen. Transportørerne bør samtidig arbejde på at overbevise de vognmænd og transportfirmaer som de samarbejder med, om at skifte til Euronorm 5-motorer så hurtigt som muligt, som har en langt mindre udledning i forhold til ældre motortyper.

Grøn transport “Ikke fordi jeg skal reklamere for en speciel transportør, men jeg vil fremhæve konceptet ‘DSV ECO’, hvor svenske kunder kan vælge en ‘grøn’ transport, som tager op til fem dage, men som til gengæld har en højere opfyldningsrate. Dette er både billigere og giver en mindre udledning pr. kørt km. ”Derudover ser jeg frem til fælles standarder for hvordan man beregner den miljømæssige påvirkning på basis af tilgængelige transportdata.” “Fælles standarder vil gøre os i stand til at lave direkte sammenligninger af de forskellige udbyderes tjenesteydelser. Vi vil også gerne være med til at udbrede principperne til andre virksomheder, da det vil være et stort fremskridt for miljøet,” siger Peter Hansen. Peter Hansen, Novozymes A/S Foto: Mads Wedderkopp, Wedderkopp Kommunikation 19

Nye tider – nye udfordringer – nye kompetencebehov Nyt kursusprogram fra effektivitet.dk med mange nyheder Christian Obbekær, CPIM, effektivitet.dk, christian@effektivitet.com

Vi er på vej ind i et nyt årti. De første år af det årti vi forlader, var ken-

Område: Certificering:

detegnet ved ekspansion og internationalisering; mens de sidste to år

Logistik

CPIM

mere blev præget af behov for omkostningsreduktion, nedskæringer og

Supply Chain Management

CSCP

nytænkning.

Kvalitet

Six Sigma Green eller Black Belt

Lean - service og production

Lean Bronze, Sølv eller Guld

Mange virksomheder har taget fat på en udvikling ved hjælp af Lean filosofien; men ikke altid med de forventede resultater. Nogle har blot taget de mest udbredte værktøjer i brug, for eksempel værdistrømsanaly-

Siden foreningens start i 1948 har effektivitet.dk bestræbt sig på at

ser, Kanban, reduktion af omstillingstider eller 5S. Det er naturligvis altid

tilbyde den nyeste viden til erhvervslivets konkurrencekraft - fra højt esti-

en god ide at reducere omstillingstider eller at rydde op; men hvis der for

merede specialister og praktikere. Med vort kursusprogram for 2010 har vi

eksempel gennemføres et fuldt 5S program i et område, der senere viser

taget endnu et pænt skridt hen ad den linje.

sig at blive overflødigt, har det for en stor del været spild. Mange, der blev skuffet over, at et Kanban system ikke gav de ønskede resultater,

Vi fortsætter med følgende populære kurser:

forstod ikke forudsætningerne for, at det kan fungere. John Seddon har i sin bog ”Freedeom from Command & Control” kaldt

•

CPIM (Certified in Production & Inventory Management)

fremgangsmåden ”Beware of the Tool-heads”. Jeg vil tillade mig at kalde

•

CSCP (Certified Supply Chain Professional)

det 90’er Lean – eller alt det, man kan se på en virksomhedsrundgang;

•

Six Sigma Green Belt & Black Belt

men hvad med alt det, man ikke umiddelbart kan se?

•

Lean in Service & Administration

•

Lean Certification på bronze-, sølv- og guldniveau

Siden årtusindskiftet er der sket en rivende udvikling omkring forståelsen af, hvad der skal til for at skabe hurtigt, fleksibelt flow med høj kundeservice og god indtjening. Denne viden skal vi forstå at udnytte. Vi skal tænke i helheder. Vi skal udvikle en kultur, hvor alle ansattes forun-

På de følgende sider kan du læse mere om vore nye, spændende kurser:

dringslyst bliver udfordret. Med et Toyotaudtryk: vi skal udvikle kreative, tænkende mennesker, eller i min egen fortolkning: medarbejdere, som

•

Basics of Supply Chain Management - nu også som aften-

kan, vil og må indføre forbedringer.

kursus

•

Training Within Industry

riet, at mens dansk erhverv fra 1980 – 95 havde en årlig produktivitets-

•

Systems Thinking

stigning på 2,7%, har den siden 1995 kun været på 0,8%. Samtidig viser

•

Idea Management

en ny opgørelse fra OECD, at Danmark ikke længere er blandt top-10

•

Lean Accounting

af verdens rigeste lande – vi er nu nummer 11 (med Norge som en flot

•

Lean Leadership

nummer et). Ifølge økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen skal der

•

Instruktørkurser om simuleringsspil

I en netop offentliggjort rapport fastslår Økonomi- og erhvervsministe-

investeres i viden, innovation og omstillingsevne. På denne baggrund har effektivitet.dk sammensat et uddannelsespro-

Vi planlægger endvidere endnu en uddannelse: Lean Management

gram, der hviler på 4 hovedhjørnesten, hvor der fra 2010 kan opnås en

Det er et 7-dages kursus på dansk. Det afsluttes med en eksamen, og vi

international anerkendt certificering indenfor hvert af områderne:

forventer, at der kan opnås offentligt tilskud til dette kursus.

Idea Management Med John Bicheno, Lean Enterprise Research Centre, Cardiff Business School Styring af ideer er altafgørende for konstante forbedringer – og for Lean.

Man kan ikke indføre forbedringer uden ekstra ressourcer. I Vesten har

Mange systemer og programmer for ide-generering, administration og

man reduceret antallet af ledere ved at fjerne ledelseslag. Hos Toyota

styring af ideers virkeliggørelse mislykkes.

har man indskudt et ekstra lag ledere ved at have en teamleder for ca. hver 5 medarbejdere. Foruden at være afløser og ressource ved opståede

Kurset berører de faktorer, der afgør succes eller fiasko.

problemer, har teamlederen som opgave at behandle ændringsforslag og sikre implementering. Dette og meget andet behandles på dette nye kursus.

Mike Rother (medforfatter til bogen ”Lær at se” og aktuel med sin nye bog ”Toyota Kata”) siger, at ”det er højst respektløst overfor medarbej-

På kurset gennemgås også flere cases.

dere ikke at indføre deres forbedringsforslag”. •

Hvilke metoder findes der til at frembringe ideer?

•

Hvad er de nødvendige roller for medarbejdere, teamledere, funk-

Dato, tid & sted Den 3.-4. juni 2010 K øbenhavn

tionsledere, ledere, ingeniører eller forandringsagenter? •

Hvordan bliver ideer skabt og bragt frem i lyset?

•

Hvordan sikrer man at forbedringsforslag implementeres?

Instruktører: John Bicheno Der undervises på engelsk

Introduktion til TWI Training Within Industry - en integreret del af Lean Med John Bicheno, Lean Enterprise Research Centre, Cardiff Business School Taichii Ohno fra Toyota rådede os til at “begynde fra det punkt, hvor der

På kurset gennemgås de tre oprindelige områder af TWI:

er størst behov”. I artiklen “Basic Stability is Basic to Lean Manufacturing Successs” skri-

ver Art Smalley, at vort største behov er stabile og forudsigelige proces-

Job instruktion

Om at træne medarbejdere til nye

arbejdsopgaver

ser, og da den dominerende årsag til variation er mennesker, skal vi først

JM Job metoder

Om at forbedre arbejdsprocesser

og fremmest sørge for grundig træning af vore medarbejdere.

Om krav til ledere – og om at lede

Job relationer

Stabile processer forudsætter, at vi både har maskiner og udstyr med en høj oppe-tid og kvalificerede menneskelige ressourcer. Inden man går

Et fjerde område er tilføjet senere, det er JS eller Job sikkerhed (om at

alt for langt med flow, takttider, kanban etc. skal man derfor sikre sig

skabe sikre arbejdsforhold), det behandles ikke på dette kursus.

stabile og forudsigelige processer ved at stille følgende spørgsmål: 1.

har vi trænede medarbejdere til at håndtere vore nuværende processer?

er vore arbejdsmetoder på plads med grundlæggende instruktioner og standarder?

Dato, tid & sted Den 1.-2. februar 2010 K øbenhavn Instruktører: John Bicheno Der undervises på engelsk

Hvis svaret til disse spørgsmål er nej, er vi ikke klar til at indføre konstante forbedringer. Der er brug for ”Training Within Industry” (TWI)

Systems Thinking Med John Bicheno, Lean Enterprise Research Centre, Cardiff Business School Systemtænkning har fået stigende fokus både indenfor produktion og

Først og fremmest er det hensigten med kurset at åbne op for et

service, og ses nu som et vigtigt element i at binde ET Lean koncept

udvidet syn på,hvad det vil sige at være Lean.

sammen. Ved systemmæssig tilgang ser man på virksomheden i sam-

Systemtænkning er grundlaget for Leanfilosofi. Ohno og Deming var for-

menhæng – og på tværs af discipliner.

midable systemtænkere. De havde sans for, at virkelighedens systemer

Kurset bygger på mangeårige erfaringer fra forskellige ”systemtænkere”

kræver at man anskuer dem ud fra et helhedssyn (end-to-end), og med

som Ohno, Deming, Weiner, Forrester, Beer, Ackhoff og andre.

inddragelse synspunkter fra mange interessentgrupper – det kan være kunder, ledere, operatører og leverandører; men også interne funktioner som udvikling, marketing, økonomi, HR og produktion.

Kurset giver specielt en forståelse af: •

Dette kursus vil gennemgå aspekter fra alle disse grupper.

samspillet mellem ”Muda, Mura og Muri” (spild, variation og overbelastning)

•

medarbejdernes roller ved forbedringer – på alle niveauer i organi-

Dato, tid & sted

sationen •

hvordan man afdækker problemer og giver sig i kast med løsninger

•

den virkelige mening med konstante forbedringer

Den 12.-14. april 2010 K øbenhavn Instruktører: John Bicheno Der undervises på engelsk

Spilledag 2 Med John Bicheno, Lean Enterprise Research Centre, Cardiff Business School Efter den første spilledag med John Bicheno i Kolding den 18. november

På dag 2 gennemfører vi som ”det store spil” Buckingham Lean service

2009 var der stor interesse blandt deltagerne for at gennemføre endnu

spillet (virksomhed med callcenter, administration og servicemedarbej-

en dag med nogle andre spil.

dere ”i marken”). Fra John Bichenos bog om simuleringsspil gennemføres blandt andet: The Bucket Brigade Game (selvbalancerende linje) samt Red/Blue Supply

Tilkendegivelser fra den 18. nov.:

Game (samarbejde i en forsyningskæde).

- God dag. Kendte nogle af spillene; men fik nye pointer. -

Utroligt så dårligt resultat vi opnåede selv om flere af os kendte Lean spillet

- Terningspillene gode som øjenåbnere omkring produktions-

Det er hensigten med dagen, at deltagerne skal være i stand til efterfølgende at gennemføre spillene i egen virksomhed. Deltagerne vil kunne købe nogle af de de viste spil til reduceret pris.

styring -

Drum Buffer Rope, let at vise, let at forstå

Jeg fik udvidet mit netværk

- God inspiration til intern træning

Dato, tid & sted Den 3. februar 2010 København Instruktører: John Bicheno Der undervises på engelsk Mere info på effektivitet.dk

tema: offshoring

Lean Accounting Med Mads Bruun Larsen, Consulting House Denmark Kurset burde måske hedde ”Accounting for Lean”, for det handler ikke så

til andre opgaver som uddannelse og øget kundefokus; men som vigtigst

meget om at forenkle økonomifunktionen og dens rutiner; men mere om

af alt understøtter og motiverer til yderligere forbedringer.

at udvikle økonomistyringen, så den understøtter bestræbelserne på at

Ved at ændre fokus fra det enkelte produkt og dets produktionsordre

fjerne spild, samt skabe flow og stabilitet.

til værdistrømmens økonomi, får virksomhederne ikke blot et enklere

Mange virksomheder har opnået gode resultater i produktionen ved hjælp af Lean; men det er ikke altid, at de gode resultater i produktionen er slået igennem i den økonomiske styring, som ikke er blevet tilpasset i overensstemmelse med udviklingen i produktionen. Der er et grundlæggende misforhold mellem traditionel økonomistyring med for eksempel mange detaljerede transaktioner til afrapportering pr. batch efter hver enkeltproces ud fra standard kostpris beregninger og de driftsmæssige forandringer med hurtigt (enkeltstyks-)flow, der er gennemført andetsteds i virksomheden. Med Lean Accounting er der mulighed for at etablere en økonomistyring, som frigiver ressourcer både i økonomifunktionen og i produktionen

styringsredskab; men også et grundlag for bedre beslutninger omkring for eksempel make/buy beslutninger, tilbudsgivning m.m. På dette kursus får du et overblik over metoder og værktøjer, du kan tage med hjem og bruge. Kurset henvender sig til alle beslutningstagere i virksomheden og andre med interesse for styring af økonomi og produktion.

Dato, tid & sted Den 3.-5. maj 2010 Odense Instruktører: Mads Bruun Larsen

Lean Leadership Certified in Change Management and Lean Leadership Med instruktører fra Solving Efeso i Danmark og Sverige Lean Leadership er en 1-årig kompetencegivende uddannelse på 5 modu-

Informationsmøder Lean Leadership uddannelsen

ler á 2 dage. Er du produktionschef eller ansvarlig for at indføre Lean, Six

Den 8. marts og den 12. april kl 15.30 i Nyhavn!

Sigma, nyt ERP system eller andre forandringsprojekter i din virksomhed,

Johan Majlöv der underviser på uddannelsen og er Vice President ved

så er Lean Leadership et godt skridt på vejen.

konsulentfirmaet Solving Efeso præsenterer indholdet og opbygningen i uddannelsesforløbet. Johan vil give ”smagsprøver” på uddannelsesmate-

Uddannelse med fokus på opbygning af deltagernes personlige

rialet. Der vil blive præsenteret en inspirerende case fra en virksomhed

lederkompetencer i forandringsprocessen

der har baseret deres forandringsledelse og lean-udvikling på tilsvarende

Der lægges stor vægt på en interaktiv undervisningsform med øvelser og

uddannelsesforløb for lederne.

workshops undervejs. Der vil være hjemmearbejde samt mange ”aha”oplevelser, især på det personlige lederskab. Lean Leadership er en unik uddannelse, fordi den fokuserer på de

Dato, tid & sted

”bløde aspekter” af det at lede en organisation gennem forandringer.

Den 25.-26. august 2010 + 2x4 dage

Den kombinerer værktøjer fra Lean med traditionel forandringsledelse

K øbenhavn

og krydrer det hele med tænkemåder fra organisationspsykologi og NLP

Instruktører: Johan Majlöv, Lean Leadership og Change

som f.eks. visualiseringsteknikker ved målfastsættelse. Dermed bliver

Management, Ulla Kentved, CPIM og Six Sigma Black Belt

deltagerne klædt godt på til at stå i spidsen for egentlige kulturforandrin-

Maria Loheden, Lean Leadership og Change Management

ger i egen virksomhed

Der undervises på engelsk

Eksempler på indhold fra uddannelsen: •

Hopes and Fears

•

Empowerment

•

NLP, Neuro Linguistic Programming

•

Vision / Strategi / Policy Deployment

•

Lean Accountning

•

Feedback

•

Operational System

•

Change talk 23

Orange Juice spillet (Instruktør aften) Orange Juice spillet er en lidt forenklet version af det klassiske, 50 år gamle ”Beer game”. Det giver den samme læring som Beer game, men kan gennemføres på kortere tid. Spillet illustrerer Forrester-effekten (piskesmælds-effekten) i en forsyningskæde, og det er spillernes opgave at indføre modforanstaltninger. Ved arrangementet oplæres deltagerne i afvikling af spillet samtidig med at vi spiller. Og spillet tilbydes til en særpris i forbindelse med arrangementet og vejen er banet for at benytte spillet hjemme i egen

Dato, tid & sted Den 28. januar 2010 i Kolding og 25. februar 2010 i Ballerup kl 17.00 til 20.00 I nstruktører: Mads B.Larsen PhD og Jens Foldager, CPIM Mere info på effektivitet.dk

virksomhed

BASICS – nu som aftenkursus

Basics of Supply Chain Management – første modul i CPIM 10 aftner (kl 17 – 20) med David Engle, CPIM og Chr. Obbekær Hansen. CPIM BASICS of Supply Chain Management kan tages som et fritstående

3. Master Planning

kursus, men er samtidig det første modul i APICS / CPIM (Certified in

4. Material Requirements Planning

Production and Inventory Management).

5. Capacity management &

Det nye, udvidede BASICS kursus version 2009 beskriver de grund-

9. marts 16. marts

Production Activity Control

23. marts

læggende definitioner og koncepter for styring af materialer gennem

6. Aggregate Inventory Management

forsyningskæden. Sammenhængen mellem de væsentligste aktiviteter,

7. Item Inventory Management

13. april

der foregår fra leverandør til kunde, gennemgås. Endvidere beskrives

8. Purchasing & Physical Distribution

20. april

forskellige produktionssystemer, forecasting, planlægning, indkøb, lager-

9. Lean / JIT & Quality Systems

styring, distribution, kvalitet, Lean og flaskehalsstyring.

10. Theory of Constraints & Review

Med dette kursus opnås en god platform for Supply Chain Manage-

(Frivillig) eksamen

ment samt internationalt anerkendt terminologi og sprog for at kunne kommunikere præcist og målrettet omkring produktion og logistik i egen virksomhed og i samarbejde med leverandører og kunder. Kurset kan afsluttes med eksamen, som giver certifikat fra APICS. Læs mere om kurset på www.effektivitet.dk

1. Introduction to SCM 2. Demand Management

23. feb

Dato, tid & sted Den 23. feb. - 11. maj København Instruktører: David Engle, CPIM &

10 tirsdage klokken 17 – 20:

2. mar

Chr. Obbekær hansen, CPI Der undervises på dansk med engelsk materiale

6. april

27. april

4. maj 15. juni

Introduktion til TWI Sted

Datoer

København

1.-2. feb.

Dage Pris medlem

9.800

Ikke medlem

11.400

Spilledag 2 Sted

Datoer

København

3. feb.

Dage Pris medlem

3.500

Ikke medlem

4.500

Systems Thinking Sted

Datoer

København

12.-14. april

Dage Pris medlem

14.400

Ikke medlem

16.000

Lean Service & Adm. Sted

Datoer

København

15.-16. april + 31. maj-2. juni

Dage Pris medlem

23.600

Ikke medlem

27.000

Lean Accounting Sted

Datoer

Odense

3.-5. maj

Dage Pris medlem

13.200

Ikke medlem

15.000

Lean Certification, Bronze Sted

Datoer

København

27.-28. maj + eksamen 29. maj

Dage Pris medlem

14.230

Ikke medlem

16.000

Idea Management Sted

Datoer

København

3.-4. juni

Dage Pris medlem

9.800

Ikke medlem

11.400

Lean Leadership Sted

Datoer

København

25.-26. august + 2x4 dage

Dage Pris medlem

50.000

Ikke medlem

52.000

Apics uddannelser med afsluttende test og certificering: CSCP Certified in Supply Sted Supply Chain Professional København

Datoer

Dage Pris medlem

26.-27. jan. + 10.-11. feb. + 4.-5. mar.

35.000

Ikke medlem

CPIM BASICS of Supply Chain Management

Sted

Datoer - se www.effektivitet.dk Dage Pris medlem

København

23. feb - 4. maj - aftenkursus

MPR Master Planning of Resources

Sted

Datoer

København

27. jan. + 10.-11. feb.

DSP Detailed Scheduling and Planning

Sted

Datoer

København

22. april + 18.-19. maj

ECO Execution and Control Sted of Operations København SMR Strategic Sted Management of Resources København

Dage Pris medlem

13.000

Dage Pris medlem

Datoer

13.000

Dage Pris medlem

Okt. 2010

Datoer

13.000

Dage Pris medlem

26. jan + 8.-9. feb.

Ikke medlem

14.000

13.000

Alle priser er inkl. forplejning og materiale, men ekskl. moms og eventuel overnatning. Hvert modul afsluttes med en 3 timers test Testdato 2010: 13. marts + 19. juni + 11. sep. + 4. dec. Sted: Ingeniørhøjskolen i København, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup.

Ikke medlem

– Ikke medlem

–

Samlet for CPIM 56.000

Six Sigma Black Belt (Green Belt: Modul 1-3) Sted

Datoer

København

Modul 1-3: 4-5 feb. + 1-2 mar. + 25-26 mar. Modul 4-7: 19-21 april + 17-19 maj + 14-16 jun. + 23-25 aug 20 Certificering:4-5 okt.

Dage Pris medlem

79.800

Ikke medlem

84.500

Six Sigma Green Belt Sted

Datoer

København Følg modul 1-3 af Black Belt + certificering

Dage Pris medlem

33.800

Ikke medlem

35.500

Six Sigma Black Belt for Green Belts Sted

Datoer

Dage Pris medlem

København Følg modul 4-7 af Black Belt + certificering 14

55.800

Ikke medlem

59.500 25

TEMA: Lean i produktion Solcelleforskning i verdensklasse

Dansk solcelleforskning har verdensklasse Feu faccum et, veniati niamet Peter Jacobsen, DTU, PJ@ipl.dtu.dk, effektivitet.dk

nulput luptat, augiam eu facilit Ut aut adionsequat wismodipis dolesed te modolesequis nulla adigna faccum alis autpat. Lor sim augiam iliqui etumsan hent.

Af Thorsten Thorstensen, Foto: Ellen Johansen

Loremet ipsum dolores est

Solcelleforskning TEMA: Lean i verdensklasse i produktion

At kunne omsætte solens energi direkte til elektricitet er en drøm, som allerede er gået i opfyldelse. Problemet er, at solceller med hensyn til virkningsgrad og kapacitet endnu ikke kan konkurrere med andre vedvarende energiformer. Men Risø DTU’s udvikling af plastsolceller genererer fremskridt, som vækker international anerkendelse. På kort tid har

Wikipedia om solenergi

forskerne forbedret solcellernes virkningsgrad mange gange.

En solcelle er en diode, der fungerer som

Med klimakonferencen i december i København er der sat ekstra fokus

transducer, der via den fotoelektriske ef-

på energikilder og den måde, som vi benytter vores energi på. Der bliver

fekt omdanner en del af den modtagne

fokuseret på at gøre vores elektriske og elektroniske apparater mindre energiforbrugende. Med hensyn til energikilder er forskningen koncen-

lysenergi (synlige og infrarøde elektromag-

treret omkring energikilder, der ikke øger vores CO2 forurening. I denne

netiske bølger) til elektrisk energi. Lys-

artikel vil der blive fokuseret på solcelleforskningen. Der er et potentiale

kilden kan f.eks. være solens solenergi

i solenergi. Det kan nævnes, at sidste år omsatte verdens solenergiindustri for over 200 mia. kr.

Et solvarmepanel (også kendt som en solfanger), er i stand til at optage og

Forskningen for millioner

omsætte sollys til varmeenergi (termisk

Efter universitetssammenlægningen blev RISØ et institut på Danmarks

energi). Dette skal ses i modsætning til

Tekniske Universitet med betegnelsen Risø DTU. På det tidspunkt var området for energi ikke stort nok til at kunne bære en afdelingstitel,

fotoelektriske solfangere, der består af

men blev et energilaboratorium med solenergi som et indsatsområde.

såkaldte solceller, der er i stand til at

Området er siden vokset støt og på vej til at blive en afdeling. En central

omdanne solens elektromagnetiske stråler

person her er seniorforsker Frederik C. Krebs. Han startede aktiviteterne omkring solenergi i 2000, og med en STVF bevilling i 2001 kom der

(lys) direkte til elektrisk strøm.

skub i forskningen. For eksempel er aktiviteterne støttet fra forskellig

Den termiske solfanger kan opnå virk-

side med et samlet beløb på 11 millioner kroner. Senest er aktiviteterne

ningsgrader på over 50 %, hvor imod

støttet af 2 bevillinger på samlet 25 millioner kroner. I dag er der 25 personer knyttet til solenergiområdet.

solceller sjældent når over 15 %.

I forskningen med solenergi er ”hovedtanken på området kemisk” fortæller Frederik Krebs, som selv er kemiker af uddannelse. Størsteparten af forskerne er derfor kemikere, men der er også en del fysikere, idet polymervidenskab er et meget centralt område i solcelleforskning.

Solenergi men ikke varme Strategien for området er ifølge Frederik Krebs ”arbejdet med sollys, og ad kemisk vej at omdanne dette lys til en form for energi”. Inden for denne strategi er der oprettet 4 hovedområder, hvor sollyset udnyttes •

Elektrisk som for eksempel i solceller.

•

Mekanisk.

•

Kemisk som for eksempel ved fotokatalyse.

•

Energifrigivelse ved nedbrydning.

For eksempel arbejdes der med at udvinde CO2 fra luften og bruge den til at lave brændstof med. Pt. arbejder størstedelen af de ansatte med plastsolceller, men Frederik Krebs anser de 4 områder for ligeværdige, og mener ikke at ét område kan fremhæves frem for et andet. Gruppen har dog indtil videre haft 27

Solcelleforskning i verdensklasse

størst succes med plastsolceller. I forbindelse

Desuden er anlæggene hurtigt tilbagebetalt.

kun 1-2 år. Bøjeligheden er en vigtig egenskab,

med de 4 hovedområder er det karakteristisk,

Oftest er tilbagebetalingstiden under 1 år. Men

da produktet i en produktion kan opvikles på

at der ikke arbejdes med solvarme.

der er en række ulemper som støj, kraftige

en rulle. På laboratoriet på Risø DTU frem-

Frederik Krebs har den holdning, at der skal

vindstød og slid, da vindenergien er mekanisk.

stilles plastsolcellerne. En del af forskningen

være potentiale og økonomi i forskningen.

Desuden er der en række sikkerhedsforan-

omkring solceller omfatter også fremstillingen

Man skal ikke bare forske for forskningens

staltninger, som afstande til bebyggelser.

af disse. Derfor arbejdes der på Risø DTU

skyld. Derfor er det også vigtigt for ham at nå

For solenergiprodukterne er der den ulempe

med forskellige femstillingsmetoder.

frem til et resultat, hvor energien og økono-

at plasten ældes hurtig, hvilket betyder at

Siliciumproduktet har den negative egen-

mien i fremstillingen af produktet er mindre

udendørs anlæg har en kort levetid. De er

skab, at det let knækker og, at produktionen

end den energi, der kan hentes fra solens

desuden dyre at fremstille. Tilbagebetalings-

er dyr. Til gengæld er levetiden længere og

stråler.

tiden for et solcelleanlæg på et parcelhus er

ydelsen højere.

5-8 år under forudsætning af, at anlægget har

På Risø DTU forskes der i begge produkter,

Sollys – et supplement

direkte sol på sig og ikke overskygges af andre

men succesen har indtil nu været størst inden

Solen som energikilde skal ifølge Frederik

bebyggelser, træer, etc.

for plastsolceller. En af udfordringerne er at få

Krebs ses som et supplement til den vifte af

Forskningen i plastsolceller på Risø DTU er nu

ydelsen og holdbarheden op.

energikilder, som vi har i dag. Den skal ikke

så langt, at et demonstrationsanlæg er opsat

ses som en erstatning. Den bedste måde at

på området og koblet til elnettet på Risø DTU.

spare på energien er selvfølgelig at slukke

Anvendelsesområder Mange af resultaterne er endnu på forsøgssta-

lyset. Men ”det løser ikke direkte problemet.

Produktet

diet. At sidde i en solstol i solskin med com-

Man skaber et andet. Det gælder om, at få

Inden for solceller er der 2 forskellige typer,

puter, mobiltelefon og MP3 uden at tænke på

den samme service men med mindre ener-

henholdsvis et stift produkt, hvor solcellerne

batteriopladning vil for mange være en øns-

giforbrug – altså noget, der er bedre”, siger

er indstøbt i et silicium produkt henholdsvis et

ketænkning. Når solen rammer en flade med

Frederik Krebs. Regeringen er meget opsat på

bøjeligt produkt, hvor solcellerne er indstøbt i

solceller direkte er energien cirka 100 milliwatt

energibesparende produkter, og det er også

plast. Plastproduktet har den fordel, at det er

per kvadratcentimeter. En A4 side med plast-

den rigtige vej at gå. Men omkring ener-

billigt at fremstille og er bøjeligt. Til gengæld

solceller vil derfor kunne lade en mobiltelefon

gikilder drejer det sig om at få den samme

har det en kort levetid, da plast påvirkes

på cirka 3-4 timer. En computer bruger cirka

service, men med mindre energiforbrug -

stærkt af sollyset og virkningsgraden er ringe i

20 watt. Ønsketænkningen ville være, at

aktuelt med et mindre CO2 udslip. Solenergi

forhold til siliciumproduktet. De bedste solcel-

man i skulderremmen på tasken til laptoppen

skal derfor ses som et supplement.

ler har i dag en virkningsgrad på 40 %. For at

havde plastsolceller. Her er teknologien ikke

Sammenlignes solenergien med vindenergien,

nedsætte påvirkningen af sollyset på plasten

så langt, at det praktisk kan lade sig gøre, idet

er vindenergi en bragende succes. Som ener-

indkapsles den i plexiglas. Ved udendørs brug

opladningsarealet bliver for stort. ”Man kunne

gikilde er vinden oplagt på vores breddegrader.

er levetiden alt efter indkapsling dog stadig

til nød oplade laptoppen” siger Frederik Krebs,

Frederik C. Krebs was born in Denmark on the 3rd of January 1970. B.Sc. in chemistry from University of Aberdeen, Scotland, 1993. B. Sc. In biochemistry/immunology from University of Aberdeen, Scotland, 1994. D. E. A. in solid state chemistry from University of Nantes, France, 1995. Cand. Scient in chemistry from University of Copenhagen, Denmark, 1996. Ph. D. in chemistry from Technical University of Denmark, 2000. He is Senior Scientist at Risø National Laboratory for Sustainable Energy, Technical University of Denmark. The current research area is polymer solar cells and includes topics of organic chemistry, device preparation, device stability studies, studies of degradation mechanisms, roll-to-roll manufacture of polymer solar cells and demonstration of the technology in applications. 28

Solcelleforskning i verdensklasse

men i brugsfasen ville strømtilføjelsen ikke være tilstrækkelig på nuværende tidspunkt. Et eksempel på den kemiske anvendelse af sollyset er ved selvrensende vinduer. Vinduerne belægges på ydersiden med et lag af titandioxid. Når solen skinner på vinduet absorberes lyset og en kemisk reaktion (fotokatalyse) reducerer eller oxyderer et organisk materiale som for eksempel trafikfilm eller andre tynde lag snavs. Disse urenheder løsnes derved, og vil ved næste regnvejr blive vaskes af. Større mængder snavs som fugleklatter vil ikke kunne vasket af, da sollyset ikke kan gennemtrænge fugleklatten. Betingelsen er, at sollyset skal kunne nå vinduet. Metoden er ikke særlig dyr og har været kendt og benyttet inden for de sidste 10 år.

Boligopvarmning – en fremtidsvision Man kunne forestille sig et solcelleanlæg på et parcelhus. Hvis solen brager ned vil anlægget kunne yde 1.000 watt per kvadratmeter. De rette betingelser skal dog være til stede, dvs. at sollyset rammer solcellerne direkte, og der er ingen skyggeeffekter fra træer, andre bebyggelse etc. På en overskyet dag vil ydelsen falde 20 gange til 50 watt per kvadratmeter. Da energien varierer med intensiteten, vil et anlæg med konstant ydelse uanset vejrforhold blive meget stort. På grund af den ringe levetid er det endnu ikke muligt at dække en husfacade med solceller, og derved supplere energien i huset med solenergi. På byggeområdet samarbejder laboratoriet desuden med Gaia Solar A/S, der er Skandinaviens største selskab indenfor bygningsintegrerede solcellepaneler, der producerer elektricitet. Med mere end 300 afsluttede projekter siden 1996, betragtes de som førende i Norden, inden for bygningsintegration af komplette solcelle systemer - BIPV (Building Integrated PhotoVoltaic).

Fremtiden ligger udendørs På Risø DTU forskes der på flere fronter inden for solcelleudvikling. Hvilket af områderne, der vil blive størst, vil Frederik Krebs ikke udtale sig om. Han mener, at de er lige vigtige. Et vigtigt punkt er dog, at solcellen skal gøres mere effektiv og levetiden for udendørs brug skal sættes op. I øjeblikket er de fleste anvendelsesområder indendørs, men dette skal ændres.

Bygningsintegrerede solcelle paneler. Copenhagen Towers, Gaia Solar A/S 29

Rapport fra en konference boganmeldelse

Boganmeldelse ”Chasing the rabbit – how market leaders outdistance competition and how great companies can catch up and win” af Steven J. Spear Mads Bruun Larsen, Consulting House Denmark, mbl@consultinghouse.dk

at det ikke er muligt at designe sig til optima-

Gennem problemløsningen lærer vi processen

litet. Den eneste farbare vej mod excellence

bedre at kende, og denne læring har man pligt

er derfor via løbende forbedringer.

til at udbrede i resten organisationen og an-

Den første del af bogen er en gennemgang

vende, hvor det er passende. Sidst men ikke

af talrige eksempler på, hvordan manglende

mindst skal ledelsen dyrke og trænes i at ud-

evner til at håndtere kompleksiteten kan med-

vikle medarbejdernes kompetencer inden for

føre fatale fejl. Vi ser hvordan vanskeligheden

disse områder. Samlet set kondenserer Spear

ved at skelne mellem to medicinalpræparater

dette ned til fire grundlæggende kapabiliteter,

på et hospital får fatale følger for en patient,

som virksomhederne bør mestre.

og hvordan hospitalet efterfølgende indleder

Steven Spear har skrevet en fantastisk bog, som ud over at være velskrevet og letlæst

Tænk i systemer

overbevisende måde analyseres den tragiske

De resterende kapitler i bogen bruges på en

ulykke, hvor rumfærgen Columbia brænder op

detaljeret gennemgang af disse fire kapabilite-

ved indgangen til jordens atmosfære. I begge

ter, en efter en. Som i den første del af bogen

tilfælde skyldes det, at organisationen ikke var

bruger Spear eksemplets magt til at illustrere,

indrettet til at håndtere den kompleksitet, der

hvordan man kan udvikle og arbejde med de

findes, og ikke reagerede på de advarsler og

enkelte kapabiliteter. Til min store glæde er

tilfælde hvor systemet afveg fra den ideelle

langt de fleste eksempler fra vidt forskellige

sti.

virksomheder og ikke kun Toyota, som han

På samme måde præsenteres vi for en

naturligvis kender godt. Vi får blandt andet

også indeholder mere substans end den

sammenhængende og overraskende enkel

flere eksempler fra GM på hvorfor de har det

tilsyneladende endeløse strøm af Lean bøger;

løsning. Systemerne og processerne skal i ste-

svært, og tro mig, det skyldes alt andet end

Lean innovation, Lean salg, Lean administra-

det for optimalitet have et andet fokus. Hvis

finanskrisen.

tion, Lean produktion, Lean Accounting. Disse

løbende forbedringer virkeligt er den eneste

bøger er alle udmærkede og sikkert også

vej mod excellence, er det derfor nødvendigt

hvor simpelt budskabet i grunden er. Vi er

nødvendige, men det er først med ”Chasing

at indrette vores systemer og processer på en

nødt til at tænke mere i systemer, et budskab

the rabbit”, at vi får en meta Lean bog.

måde, som synliggør afvigelser fra idealet,

Spear ikke er alene om. John Seddon nævner

så det er muligt at lære, hvordan vi undgår

eksplicit systemtænkning som en forudsæt-

det i fremtiden. Da processer er komplekse,

ning for forbedringer i service og det offent-

Den første gang jeg blev opmærksom på

er fejl og afvigelser uundgåelige, og vil opstå.

lige. De fem Lean principper, som Womack og

Steven Spear var hans HBR artikel fra 1999

Så hvorfor ikke designe vores processer og

Jones har formuleret dem er tydeligt inspireret

”Decoding the DNA of the Toyota Production

systemer, så det bliver tydeligt, at der er en

af systemtænkningen. Dette stod i hvert fald

System”. Her blev vi præsenteret for et an-

afvigelse, og hjælpe menneskene i proces-

mig meget klart efter at have læst ”Chasing

derledes bud på Toyota’s succes end 5S, celler

sen til at skabe de nødvendige forbedringer i

the rabbit”.

og kanban. Det var derfor med spænding, at

stedet for at bekymre sig om skyld og ansvar?

jeg blev præsenteret for en hel bog af Steven

Ved hvert af disse signaler har vi mulighed for

branche og du kan finde stor indsigt og

Spear. Det skulle vise at den opfyldte alle

læring og forbedringer. Begge muligheder skal

inspiration til dit eget arbejde uanset om du

mine forventninger.

ifølge Spear udnyttes. Problemløsningen skal

arbejder med service, administration eller

være disciplineret og balanceret, så vi samti-

produktion. Jeg ønsker dig god læselyst og er

tet. Spear argumenterer for, at virkelighedens

digt med selve problemløsningen også træner

sikker på at du vil nyde Spear’s bog lige så

processer og virksomheder er så komplekse,

og forbedrer måden, vi løser problemer på.

meget, som jeg har.

Vejen til excellence

Det centrale budskab i bogen er kompleksi-

en heksejagt efter en syndebuk. På samme

Det slog mig flere gange igennem bogen

Bogen er anbefalelsesværdig til alle uanset

Operations strategi

Samspil med de eksterne omgivelser Thomas Bøhm Christiansen, Implement, tbc@implement.dk, Bestyrelsesmedlem, effektivitet.dk

D. 30. september gæstede en af de førende forskere i Operations

any type of operation and their contribution to overall strategy, through

Strategi, Mike Lewis, Danmark. Formålet med denne artikel er dels

the reconciliation of market requirements with operations resources.”

at præsentere et par af de – set ud fra undertegnedes vurderings –

Definitionen indeholder (mindst) fire interessante forhold:

vigtigste budskaber og dels give en kortfattet indføring til den Operations strategimodel, som Mike Lewis har været med til at udvikle.

•

beslutninger hver dag – store som små. I et eller andet omfang

Omdrejningspunktet i artiklen er Operations samspil med de eksterne

bidrager alle beslutningerne til den faktisk udførte Operations

omgivelser.

strategi. Et strategi-papir siger ingenting – de beslutninger, som

Nedenfor præsenteres først Mike Lewis, hvorefter Operations strate-

træffes hver dag siger det hele. Eksempelvis kan høj leveringssik-

gi-modellen præsenteres og det vigtigste af indholdet omtales. Derefter

kerhed være den vigtigste konkurrenceparameter hos en under-

diskuteres to udvalgte hovedbudskaber fra Mike Lewis foredrag. Afslut-

leverandør. Hver gang produktionschefen foreslår en udsættelse af

ningsvis opsummeres artiklens pointer i en konklusion.

en ordre, så er det reelt et brud med den valgte strategi. Modsat

Artiklen er opbygget således, at citater og figurer, som anvendes er

nogle af de andre typer af strategier står Operations strategien

udarbejdede af Mike Lewis uden redigering fra undertegnedes side. Til gengæld står den tilhørende tekst, refleksioner og konklusioner helt for undertegnedes egen regning.

derfor til test hver eneste dag. •

virksomhedens overlevelse på sigt. Mange danske virksomheder har ikke fået skabt det rette sæt af kompetencer og kapabiliteter

Mike Lewis er i dag professor i supply strategi på University of Bath og

og må derfor enten lukke deres produktion i Danmark, købe frem

institutdirektør på Department of Information, Decision and Operations

for at lave selv eller flytte produktionen til lavtlønslande. En bedre

Management. Før dette har Mike været på Manufacturing Institute på

gennemført Operations strategi kunne måske have ført til et andet

Cambridge University og Warwick Business School. Han har tillige væ-

resultat. Det kan f.eks. diskuteres om den produktionschef, som

ret gæsteforsker/-underviser på Georgetown University i Washington og

tænder på brandslukning og hastig problemløsning, kan være med

på Harvard. Foruden at Mike er medforfatter på den mest anerkendte

til at udvikle de kompetencer en virksomhed med produktion i

bog om Operations Strategi i universitetsverden har han været med Chains.

Shape long-term capabilities: Operations strategi handler også om at udvikle de kompetencer og kapabiliteter, som skal sikre

Professor Mike Lewis

til at gøre Zara til benchmarking-casen om hurtige og fleksible Supply

Total pattern of decisions: I en Operations funktion træffes mange

Danmark skal have i fremtiden. •

Contribution to overall strategy: Operations strategien er kun en del af den samlede strategi for virksomheden. Den er som tidligere nævnt en funktionsstrategi, og har sammen med de øvrige funk-

Operations strategi – hvad er det?

tionsstrategier til opgave at implementere forretningsstrategien. I

Hvad er en Operations strategi egentlig? På den ene side giver det næ-

virkeligheden er forretningsstrategien ikke noget uden understøt-

sten sig selv, hvis man kender til strategibegrebet og ved at Operations

tende funktionsstrategier. Det betyder, at Operations strategien

er en funktion i en virksomhed. Så er det jo Operations-funktionens

ikke er uafhængig af, hvorledes virksomheden ønsker at konkurrere

beskrivelse af, hvor denne funktion skal hen og hvordan den kommer

og ej heller uafhængig af, hvad de øvrige funktioner gør. Dette

derhen. Der er imidlertid lidt flere betragninger, som bør lægges på.

stiller store krav til Operations direktørens evner som forretningsmand.

Det er sådanne betragtninger, som Mike Lewis bl.a. har beskrevet i lærebogen ”Operations Strategy” (Slack & Lewis, 2008). Nedenfor nøjes

•

Reconciliation of market requirements with operations resources:

vi med at se på definitionen af og den helt grundlæggende model for

Helt konkret så handler Operations strategi om at forene krav/

Operations strategi.

ønsker fra markedet med de kompetencer og kapabiliteter, som

Definitionen lyder (Slack & Lewis, 2008, p. 18): ”Operations strategy is the total pattern of decisions which shape the long-term capabilities of

Operations har og kan få. Det er en Operations strategis primære opgave til stadighed at sørge for, at der er et godt match heri31

Operations strategi

“Figur 1: Operations strategy is the strategic reconciliation of market requirements with operations resources (Slack and Lewis, 2008)”].

En af de vigtigste pointer i Mike Lewis indlæg var, at for en Operations udvikling er der to ligeværdige faktorer, som til stadighed skal tages i ed, nemlig ”performance” og ”position”. Performance skal i denne sam-

Market requirements

Operations resources

menhæng forstås som det at præstere godt på de væsentlige parametre, som er definerede som vigtige i dag, mens position skal forstås som det valgte mix af konkurrenceparametre og prioritering herimellem. Figur 2 illustrerer sammenhængen. Figur 2 illustrerer med udgangspunkt i to parameter, cost efficiency

What you HAVE

What you DO

What you WANT

in terms of operations capabilities

to maintain your capabilities and satisfy markets

from your operations to help you ‘compete’

What you NEED

(~ omkostninger) og variety (~ varians) at forskellige virksomheder (A, B, C og D) kan være lige konkurrencedygtige, selvom de har valgt at lægge forskellig vægt på hhv. omkostninger og varians. Det skyldes at den samlede vægtning gør, at de alle ligger på samme efficiency frontier. Virksomhed A lægger stor vægt på at tilbyde mange f.eks. produktvari-

to ‘compete’ in the market

anter til kunderne til gengæld for at omkostningerne er lidt højere end virksomhed D, som har færre varianter ; men grundet lavere omkostninger højst sandsynligt har en lavere pris. Virksomhed X er til gengæld

Strategic reconciliation

Variety

såvel A som D konkurrencemæssigt underlegen.

The new ‘efficient frontier’

Den væsentligste forskel på Operations strategi og Operations management er tidshorisonten. Mens ”Operations management” handler om at få det bedste ud af den eksisterende indretning af Operations givet de nuværende krav fra markedet, så handler Operations strategi om at

skabe den fremtidige indretning, som bedst imødekommer fremtidige

krav fra markedet. Selvom Operations strategi således er langsigtet, så kræves i virkeligheden et løbende review af Operations strategien, fordi markedet jo hele tiden udvikler sig. En udfordring for mange er

Cost efficiency

imidlertid, at der sjældent er den ledige tid i kalenderen til at tænke på Operations ”strategi”, mange når aldrig længere end til Operations

Figur 2: ”Efficiency frontier view” (Slack and Lewis, 2008)

”management”. Tager vi nu udgangspunkt i virksomhed B, så kan den vælge gennem

Performance og position

dens Operations strategi at lægge vægt på en række handlinger, som

En af de vigtigste ulemper ved ikke at få tænkt og overvejet det

bringer den til position B1 på en ny efficiency frontier. Vægtningen mel-

strategiske niveau er risikoen for at komme ind i en spiral af, at hele ud-

lem de to parametre er den samme, men virksomheden er blevet bedre,

viklingen af Operations handler om at præstere bedre på de parametre,

kort sagt performance er steget. Virksomhed B kunne imidlertid også

vi nu arbejder ud fra og måler på i dag. Det kan f.eks. være leveringssik-

have valgt at udvikle sig, således at den kom tæt på position D, hvis det

kerhed og produktivitet (f.eks. som stk/medarbejder).

ud fra markedsmæssige hensyn ville være opportunt. I så tilfælde ville

Operations strategi

ikke selv har været bevidste om. Den luksus

virksomheden vælge at ændre på sin position i markedet med en helt skulle begrænses væsentligt og omkostningsreduktioner skulle prioriteres højt.

•

over hele værdikæden fra butikker til

på de nuværende prioriterede parametre bare

syfabrikker. Frem for dyre marketingsun-

skal forbedres. Eller om det er bedre at søge

dersøgelser bruger Zara således egne bu-

en ny position med et anden prioritering af

tikker til at opsnuse trends og tendenser.

væsentlige parametre. Det er derfor vigtigt, at

Her adskiller Zara sig fra H&M ved selv

den ansvarlige for virksomhedens Operations

at producere tøjet, mens H&M har out-

til stadighed tænker strategisk og i samar-

sourcet sin produktion. Det har også den

bejde med ledergruppen hele tiden vurderer,

fordel, at en designer nemt og hurtigt

hvilken position (udtrykt ved prioritering mel-

kan ringe til en kollega i en butik for lige

lem konkurrenceparametre) Operations skal

at få de nyeste input, før man færdiggør

indtage.

at vurdere, hvornår en bedre performance ikke slår til, og hvornår det er nødvendigt at lave et fundamentalt skift i position. Det er en vigtig del af det, som Mike Lewis kalder at have Market insight. Men det er meget mere end det. Det er vigtigt, at Operations ved, hvordan dens marked fungerer, og hvilke grundlæggende mekanismer, der virker for netop denne virksomhed. Mike Lewis eksemplificerede det bl.a. med tøjkæden Zara. Zara positionerer sig med ”latest fashion at reasonable prices” (Ferdows, Machuca and Lewis, 2002), hvilket betyder vægtning af konkurrenceparametrene hurtig levering, hurtig time-to-market og lave omkostninger i produktion og supply chain. Det betyder altså, at Zara er bevidst om sine valg mht. performance og sin position i forhold til disse konkurrenceparametre. Men derudover har Zara en market insight, som gør at virksomheden tør bryde med eksisterende dogmer i branchen, hvilket yderligere bidrager til at skabe en unik position. En position, som understøttes af de konkurrenceparametre som Operations skal præstere godt på, og gør i dag. Som nævnt ønsker Zara at tilbyde seneste mode til fornuftige penge. Elementer af den

er ikke mindre.

ment. Derfor ønsker Zara at have kontrol

me, men bedre” – strategi, hvor performance

somheds Operations til stadighed er i stand til

vigtigheden af at forstå disse sammenhænge

Input omkring, hvad der sælger godt rigtige til kunder i Zaras markedsseg-

om det rette er at lave en ”mere af det sam-

Det er som ovenfor skrevet vigtigt, at en virk-

har en almindelig dansk virksomhed ikke. Men

leveringscyklusser. er uhyre vigtigt for at kunne levere det

Budskabet er, at det er en overvejelse værd,

Market insight

efterfølges af 14 dages produktions- og

et nyt design. •

Stock outs er mange detailisters mareridt. Herved går man glip af omsætning. På den anden side er for meget på lager også et mareridt, for så må man sælge til reduceret pris. Zara producerer kun små serier af det forskellige tøj, således at stock outs forventes at ske. Det gør imidlertid ikke noget, fordi Zara sælger ”seneste mode” og ikke bestemte beklædningsstykker. Det betyder, at kunderne kommer for at få noget nyt, men har ikke på forhånd bestemt sig for, om det er en trøje eller et par bukser. Konsekvensen af stock out har for Zara vist sig at føre til, at kunderne oftere kommer forbi Zara-butikker end andre for ikke at løbe ind i stock out, og sker det alligevel, så vælger de ofte at købe noget andet. På den måde understøtter lejlighedsvise stock outs faktisk indtrykket af, at det er mode, der sælges; og tillige reduceres risikoen for at skulle sælge tøj med rabat betragteligt. Og måske vigtigst af alt, risikoen for at se en veninde med samme tøj er væsentligt reduceret.

De ovennævnte market insights er vigtige for Operations at være bevidste om, for de er med til at definere de strategiske beslutninger, der træffes omkring Operations udvikling.

Konklusion Er der noget væsentligt forskningsmæssigt nyt i denne artikel eller var der det i Mike Lewis indlæg? Nej, ordvalget er måske forskelligt, men det meste er i virkeligheden kendt stof! Men det er netop også pointen og problemet. For anvendes det godt nok i dag? Det er undertegnede i hvert fald usikker på. Artiklen her har med inspiration fra et besøg af en af de førende Operations strategi forskere søgt at samle et par af de væsentlige pointer op, som kan støtte danske virksomheder i deres udvikling. For det første er det nødvendigt at være opmærksom på, at der er forskel på Operations Management og Operations strategi, hvor sidstnævnte alt for ofte nedprioriteres grundet travlhed med Operations Management og daglig brandslukning. Det er nødvendigt for de Operations ansvarlige at bruge tid på den langsigtede udvikling. Denne langsigtede udvikling skal imidlertid ske i samarbejde med resten af virksomhedens ledelse, således at udviklingen afstemmes med markedsbehovene. For det andet er det vigtigt at være opmærksom på, at der er to vigtige forhold at overveje i forbindelse med Operations udvikling, nemlig i hvilken grad det handler om til stadighed at forbedre ”performance” og i hvilken grad det handler om at ændre ”position”. Det er værd at overveje, hvad et øget fokus på ”position” ville betyde for den almindelige danske produktionsvirksomhed. For det tredje er det vigtigt at de Operations ansvarlige har et rigtig godt market insight, der sikrer en dyb forståelse for, hvilke mekanismer, der virker i det/de markeder, som virksomheden opererer i. Mange succesfulde virksomheder har truffet valg, som almindelig ”sund fornuft” vil dømme ude. Men det er måske sådanne valg, baseret på den rette indsigt, som er med til at virksomheden kan overleve på lang sigt. En interessant tanke

market insight, som Zara har er:

Nogle ting må ændres, andre bestemt ikke.

•

”Seneste mode” betyder for Zaras

være, at søge på samme måde som Zara

kernekunder, at de får noget, der minder

at finde ud af, hvordan sammenhængene

om det, de har set på runway’en hurtigt

mellem, hvad markedet ønsker og hvad

derefter, snarere end at det er udviklet af

Operations kan gøre, egentlig er. Og hvordan

haute couture designere selv. Så løsnin-

virksomheden måske kan skabe en unik

gen for Zara er at unge designere lader

situation, baseret på nogle market insights,

sig ”inspirere” af modeshows og i hurtigt

som andre virksomheder endnu ikke har

Referencer

teamarbejde mellem designer, marke-

gjort. Zara har været heldige i den forstand,

Slack, N. and M. Lewis (2008), Operations

tingperson og produktionsplanlægger at

at forskere fra alle kontinenter de seneste

Strategy, FT Prentice Hall, Uk.

få nye designs til markedet. Dette inden

7 – 8 år har dissikeret Zaras model og givet

Ferdows, K., J. Machuca and M. Lewis (2002),

for 14 dages udviklingscyklusser, som

forklaringer på succesen, som måske Zara end

Zara, Case distributed by ECCH.

Det spændende for andre virksomheder må

er, hvorvidt en øget market insight vil føre til endnu mere fokus på Lean implementering eller det modsatte? Sammenfattende tegner der sig mange spændende muligheder for danske virksomheder, hvis ellers bare tiden til at tænke og handle strategisk kan findes.

Ledertræning i USA og Danmark

Globaliseringen sætter ny agenda for ledertræning

Amerikanske medicinstuderende på l edertræning i Danmark

Anders Uhrskov, Direktør DIS, Danish Institute for Study Abroad, au@dis.dk www.dis.dk

Under økonomiske verdenskriser presses de tektoniske plader imod

Grundlæggende ledelsesfærdigheder

hinanden, og de fremtidige magtforhold forrykkes fundamentalt imel-

Selve det at lede kræver nogle grundlæggende færdigheder, som kan

lem lande og kontinenter. Ud af disse års finanskrise vil formodentlig

læres, og som hos DIS i de kommende år vil indgå i undervisningen af

komme en mere globaliseret verden, formodentlig præget af kraftigere,

vore amerikanske studerende:

hyppigere og mere uforudsigelige forandringer, måske bliver forandring

•

At du kan træffe kvalificerede beslutninger.

og krise det normale. På virksomhedsniveau vil betydningen forøges

•

At du kan forhandle og samarbejde (helst interkulturelt).

af globalt netværkssamarbejde, som styrkes af erfaringsbaserede

•

At du kan motivere, at du bliver en god storyteller.

personlige relationer. De enkelte produkters finansiering, innovation, produktion og salg vil blive mere global og det enkelte produkts levetid

Vi vil i det følgende se på disse tre lederkvalifikationer, og overveje

på markedet afkortet. De virksomheder, der opbygger flade beslutnings-

hvordan de kan læres.

strukturer, hvor medarbejderne bliver empowered til at tage hurtige beslutninger så nær kundernes efterspørgsel som muligt, vil have en

Bush syndromet

konkurrencefordel i forhold til den traditionelle hierarkiske kontrolstyrede

At være beslutningstager er et andet ord for at være leder. Præsident

virksomhed. Management by objective, not control i virksomheder med

George W. Bush fremhævede med rette sin handlekraft. Han traf

stærk fælles virksomhedskultur er en konkurrencefordel.

mange beslutninger, store og vidtrækkende. Kvalificerede beslutninger kræver imidlertid også evnen til at lytte, at inddrage alle relevante

Vi bør alle være ledere

faktorer i beslutningen. Handlekraft ud fra ønskedrømme, et forenklet

Lærer man om ledelse ved at studere succesfulde ledere? Bill Gate

verdensbillede og tilsidesættelse af uenighed, fører ikke til kvalificerede

og Mærsk Mc-Kinney Møller er enestående, geniale – men næppe

beslutninger.

rollemodeller for ”almindelige” moderne ledere. Ligesom nogle er født

Hvilket S-tog jeg tager på Nørreport afhænger af, hvor jeg skal hen,

mere musikalske end andre, så findes der nok et ”leder-gen” - naturlig

hvad mit rejsemål er. Enhver beslutning forudsætter et mål, beslutnin-

autoritet, karisma, analytisk evne, kreativitet, evnen til at sammenfatte

gen er et middel, som tjener til at opfylde målet. Mål og midler hænger

komplekse problemer i nyskabende løsninger, evnen til at begejstre og

desuden sammen derved at konkrete mål tillige er midler til at opnå

uddelegere. Det er vigtige egenskaber at kultivere, men som man siger

mere overordnede mål; dit mål er at tjene penge, som middel til at blive

i konsulent-branchen: Vi kan ikke gøre en gris til en galophest, men vi

lykkelig. Langsigtede, strategiske mål opnås ofte igennem opnåelse

kan gøre den til en hurtig gris. Ledelse er ikke kun en medfødt egen-

af mere kortsigtede, taktiske mål. For at ville et mål skal du også ville

skab, det er noget der kan læres.

midlerne; er du ikke klar til at yde den fornødne indsats, så når du

Udgangspunktet for den ledertræning, vi bedriver i DIS er, at ledelse

næppe heller målet; så var det bare en ønskedrøm.

er en relation, som omfatter så mange som muligt i en organisation eller anden gruppe (eller i en klasse). Der er forskellige formelle lederpo-

Man har et standpunkt….

sitioner, og de opstår igennem praksis i forskellige uformelle lederroller i

Både midler og mål underkastes løbende revision. Statsminister Jens

gruppers samspil. Vi er alle involveret i ledelsesprocesser. Den moderne

Otto Krag blev i sin tid hånet for udsagnet ”Man har et standpunkt til

organisationer har brug for at alle påtager sig lederskabsrollen, som er

man tar et nyt”, som om han skiftede standpunkt, som man skifter

at tage ansvar i organisation og forandring.

skjorte. Den engelske økonom J.M. Keynes formulerede det samme

For at blive en god leder må du blive bevidst om dig selv og dine mål.

mere offensivt: ”When reality changes, I change. What do you do, Sir?”

Selvbevidsthed, self awareness, er en forudsætning for at kunne forstå andre. Kun ved at forstår dig selv, forstår du andre. Du skal desuden

En kvalificeret beslutningstager er nødt til:

kunne føle empati. Empati betyder at den andens følelse påvirker din

•

følelse. Den sørgendes smerte gør ondt i dig, du bliver beklemt og ked af det. Den glades glædestårer opløfter dit hjerte, du jubler med hende.

At være bevidst om sig selv, om sin identitet, hvor hun er i dag, eller hvor hendes organisation er i dag.

•

At vide hvad hendes mål er, hvor hun vil hen i fremtiden, både

Du skal endelig være i stand til at interagere effektivt i en gruppe, være

grundlæggende (strategisk) og mere fleksibelt, og kortsigtet

synlig og levende.

(taktisk).

Ledertræning i USA og Danmark •

•

Dernæst skal hun kunne træffe beslut-

opsummere en entrepreneurial ide i nogle få

ting meget direkte, ofte uden sordin, ofte

ninger imellem muligheder, som hun

ord, i evnen til storytelling.

på en måde som udlændinge opfatter som

præsenteres for eller selv skaber, ofte

Stammens gamle har gennem årtusinder

temmelig barsk. Danske børn vokser op i en

baseret på ufuldkommen og modstri-

i rundkredsen omkring bålet fortalt historier

kultur, hvor alt er til forhandling, ikke mindst

dende information og ofte med meget

om stammens historie, kampe og prøvelser.

de ordrer far og mor giver. På samme tid er vi

kort varsel, og på et tidspunkt hun ikke

Eventyr og myter har styrket fællesskab og

bag en lidt forbeholden overflade ofte venlige

selv har valgt.

identitet. De unge har lyttet med strålende

og hjælpsomme. Danskerne er som en flaske

Hun skal kunne analysere sine alter-

øjne eller gysende af angst. Historier skaber

ketchup, først kommer der ikke noget ud, så

nativer, således at hun kan træffe valg

mening med vort liv og verden. Gennem for-

vælter det hele ud. Under en selvudslettende

der fører hende nærmere sine mål, og

tælling forstår og formidler vi os selv.

overflade, anser vi det danske samfund for det

hun skal kunne fornemme, at underti-

Moderne virksomheder sælger deres

bedste, og så er vi de lykkeligste i verden, og

den er den direkte vej til målet ikke den

produkter igennem de oplevelser og identitet

klart lykkeligere end svenskerne. Velfærdssta-

korteste.

kunden forbinder med produktet. Det sker ved

tens ansvarsovertagelse for store dele af folks

at produktet brandes, og midlet er storytel-

liv er dog et grundlæggende træk.

At forhandle og samarbejde

ling. Nike sko er viljen til at blive den første,

Ledelse er relationel, dvs. ledelse udøves i

LEGO er fantasi og kreativitet, Apple går mod

amerikansk college sammenlignede: I Dan-

tæt samspil eller interaktion med andre men-

strømmen, Lars Larsen er jordnær og reel (fra

mark er jeg på fornavn med mine lærere, men

nesker, individuelt og i grupper.

Klaus Fog m.fl. Storytelling branding i praksis,

de ved dårligt hvad jeg hedder og engagerer

Samfundslitteratur, 2009).

sig ikke i min præstation. Her i USA siger

En helt central interaktionsform er for-

En dansk studerende på udveksling på et

jeg professor og efternavn. De ved hvad jeg

handlingen. Den interkulturelle forhandling,

hedder og hvad jeg kan, de stiller høje faglige

og kropssprog er delvis uforståeligt, i alt fald

Forskellen på amerikansk og dansk lederskab

svært at aflæse, er en vanskelig, men uhyre

Amerikanske virksomheder vil konkurrere med

kvalitet.

væsentlig interaktionsform i vor tids globale

Kina, Indien og andre lavtlønsøkonomier ved

økonomi og samfund.

at videreudvikle USA’s styrkepositioner - in-

produkt af den danske kultur. Det gælder

novation bl.a. indenfor IT, våbenindustri og

forhandlingskultur, den direkte no-nonsense

underholdning, professionalisme, høj produk-

pragmatik, lighedsholdningen, åbenhed over

tivitet i en global produktion og effektiv global

for andre måder at gøre ting på, innovation.

hvor modpartens tankegang, adfærd, sprog

En forhandling består af to grundelementer, konkurrence og samarbejde. Konkurrencen ligger i at forhandlingsparterne, to eller flere, har forskellige konkurrerende mål. Udgangspunktet er undertiden som i et

markedsføring og salg. I amerikansk management litteratur anbefa-

krav, giver konstruktiv feedback og forventer Danske ledere og dansk ledelsesstil er

På mange måder er den danske lidt kaotiske, lyttende og fleksible ledelsesstil,

nul-sums spil – det du vinder taber jeg, og

les det at rive pyramiderne ned og styrke den

baseret på stærke moralske opfattelser i god

omvendt.

enkelte medarbejders kompetence, empower-

overensstemmelse med den måde mange

Samarbejdet ligger i at forhandlingspar-

ment. Realiteten er imidlertid at det ameri-

forventer fremtidens forandringssamfund vil

terne må formodes at have interesse i at nå

kanske samfund fortsat er ret hierarkisk, og

udvikle sig på.

et resultat, som normalt vil have karakter af

kommandovejene oftere top-down end bottom

et kompromis. Idealet er at skabe en win-win

up. I det kæmpestore, multikulturelle ameri-

den del af den fremtidige amerikanske elite,

situation, hvor begge parter får noget med

kanske samfund er omgangsformen høflig og

som studerer hos DIS i international ledelse.

hjem, hvor ingen er taber, men alle er vindere.

behagelig, samtidig med at samfundet også

Denne ledertræning forventes i øvrigt at kryd-

Det er ikke altid muligt. Som en israeler

har et præg af rethaveriskhed, således i po-

re undervisningen, fordi den vil være bygget

engang sagde, hvis palæstinenserne bare

litiske, religiøse og moralske anliggender. Kon-

op omkring - ikke kun samarbejde - men også

elskede deres børn mere end de hader os, så

flikter løses ofte ad rettens vej og strafferetten

konkurrence, hvilket sidste motiverer unge

kunne vi slutte konflikten.

er barsk. Pionersamfundets kreative selvan-

amerikanere. At træne unge danskere i de

svarlighed er dog et fremherskende træk.

samme international ledelsesfærdigheder vil i

En god forhandler kender sit eget udgangs-

Derfor er det relevant i Danmark at træne

øvrigt også være relevant for vort fædrelands

punkt og sine forhandlingsmål, både de fundamentale, strategiske, og de mere fleksible,

Hulter-til-bulter metoden

taktiske. Hun har tillige empati nok til at

Det danske minisamfund, som blandt

kunne forestille sig modpartens forhandlings-

stamme-danskerne fortsat er homogent, er

mål. Hun har måske indsigt nok til at vurdere,

ekstremt lighedsorienteret. Vi har den mest

hvad der er kort, og langt sigt og hvad der er

lige indkomstfordeling blandt OECD-landene.

synligt, face-saving, og hvad der ikke (endnu)

Vi har stor konsensus om sociale værdier og

er blevet politiseret. Hun skal i samarbejde

vort politiske liv er baseret på kompromis-

med modparten søge hen imod løsninger,

ser. Velfærdsstaten er ikke udviklet ud fra en

som fører hende hen imod sine egne mål,

overordnet plan, men hen ad vejen igennem

samtidig med at modparten helst skal kunne

kompromisser. Statsminister Anker Jørgensen

leve godt med løsningen.

karakteriserede i sin tid socialdemokratiets beslutningsprocedure som hulter-til-bulter

At motivere, blive en god storyteller

metoden. Vi har en flad struktur, en samtale-

Enhver leder skal kunne kommunikere ef-

kultur. Vi indgår kompromisser i en uformel,

fektivt med både kolleger, medarbejdere,

delvis kaotisk beslutningsstruktur. Det forvirrer

kunder, klienter og offentligheden generelt.

udlændinge, især de mere autoritære, som

Kommunikation har karakter af networking,

er opvokset i hammer-eller-ambolt hierar-

face-to-face kommunikation, skriftlig analytisk

kier. Der er et element af konfliktskyhed hos

kommunikation, advocasy skills, evnen til at

danskere, men på samme tid siges mange

noget trængte konkurrenceevne.

DIS, Danish Institute for Study Abroad er en selvejende nonprofit undervisningsinstitution, etableret i 1959, som på engelsk underviser amerikanske universitetsstuderende i København. DIS rekrutterer ca. 600 studerende per semester i tre semestre om året. De ca. 1.800 studerende (2010) der læser hos DIS svarer til over halvdelen af de i alt ca. 3.000 studerende (2005/06) der tager udlandsstudier i de fem nordiske lande med meritoverførsel til deres hjemuniversitet i USA. DIS omsætter omkring 136 mil. kr. om året.

Green Supply Chain Management

Prisen for årets hovedopgave på HD SCM gik i år til Sian Middelboe.

Virksomhederne savner en strategi omkring Green Supply Chain Management

Prisen blev overrakt af Management Konsulent Jacob Bønnelycke. Sian Middelboe, Research Consultant , Amrop, Sian.Middelboe@amrop.dk

Priser uddelt på HD SCM Traditionen tro afholdt HD SCM reception for dimmitenter og nærmeste familie i juni. Det er en anledning til at sige tak for denne gang til hinanden samt selvfølgelig at uddele de velfortjente eksamensbeviser. Desuden bliver der ved denne lejlighed uddelt priser sponsoreret af erhvervslivet. I år uddeltes to priser, nemlig prisen for bedste hovedopgave og prisen for højeste gennemsnit på HD 2. delen . Prisen for årets hovedopgave på HD SCM gik i 2009 til Sian Middelboe. Prisen er igen i år sponsoreret af konsulentfirmaet Implement A/S og uddeltes og motiveredes af Management Konsulent Jacob Bønnelycke. Hovedopgaven med overskriften ”Green Supply Chain Management” (herefter Green SCM) behandler den nutidige og centrale problemstilling - Hvordan kan Green SCM lede til konkurrencefordele? Opgaven har fokus på den danske transport- og logistikbranche, idet branchen udleder ca. 26 % af den samlede CO2-udledning i landet. Det betyder, at branchen har et stor forbedringspotentiale ved at arbejde med og indføre Green SCM. I hovedopgaven konkluderer Sian Middelboe, at virksomheder kan opnå konkurrencemæssige fordele igennem to kilder. Den første kilde er ”transportkøbere” som har vist sig villige til at betale et premium for en mere miljørigtig ydelse. Dette påvises både igennem et teoretisk og empirisk grundlag. Den anden kilde til konkurrencefordele er igennem reducerede omkostninger, hvor analyser har påvist, at det er muligt at reducere forbrug, spild og udslip igennem struktureret arbejde med Green SCM. På baggrund af den meget velunderbyggede og interessante hovedopgave samt behandling af en nutidig og central problemstilling modtog Sian Middelboe således prisen på 10.000 kr. for årets bedste hovedopgave på HD SCM. Hovedopgaven er offentlig tilgængelig og kan lånes på CBS´s bibliotek på Solbjerg Plads. Som noget nyt i 2009 sponsorerede Novozymes en pris for højeste gennemsnit for 2. dels-studiet i Supply Chain Management. Prisen Novozymes Strategic Sourcing Prize gik til Per Romose, Senior Buyer i Strategic Sourcing hos Brüel og Kjær. Per Romose opnåede det formidable gennemsnit på 10,9 efter 7-trinsskalaen på sin HD 2. del. Prisen, der er på 15.000 kr. uddeltes af Tim Petersen, Senior Director for Strategic Sourcing, Novozymes.

Artiklen præsenterer erfaringer med anvendelse af konceptet Green Supply Chain Management (GrSCM) i den danske transport- og logistikbranche. Baseret på analyse blandt 11 virksomheder i branchen giver artiklen et bud på fordele og udfordringer ved implementering af GrSCM. I Danmark står transport- og logistikbranchen for 26 % af de samlede CO2-udledninger, og prognoserne indikerer stadig stigning. Branchen er til dato 98 % afhængig af fossil energi og blot den oceangående last udleder mere CO2 end alle verdens lande fratrukket de fem største CO2syndere. Transport- og logistikbranchen er en af Danmarks klimatungeste branche. Paradokset er klart; hvis transport- og logistikbranchen i dag er en af de mest forurenende brancher i Danmark, burde et koncept som GrSCM være et særligt relevant værktøj i branchen – men udbredelsen er begrænset.

GrSCM Skønt grønne koncepter har vundet momentum i de fleste ledelsesdiscipliner, er en nyere skole opstået, som argumenterer, at grønne tiltag er særligt relevante inden for Supply Chain Management. Tesen er, at netop i forsyningskæder findes de mest åbenbare forbedringspotentialer og gevinster. Og GrSCM er blevet præsenteret som et af de bedste værktøjer inden for virksomhedsledelse i dag. Etableringen af GrSCM som ledelseskoncept kan ses som en reaktion på denne udvikling. GrSCM defineres som konceptet at integrere grønne tiltag i forsyningskædens aktiviteter inkluderende design, sourcing, produktion samt levering til slutkunden og retur som illustreret på den tilpassede udgave af Supply Chain Operations Reference-modellen (SCOR-modellen). Forlængelse af SCOR-modellen er GreenSCOR ligeledes baseret på input fra medlemmer, som resulterer i best practice, måleværktøjer og proces-guidelines (Supply Chain Council, 2008). Eksempler på green metrics og best practices inkluderer følgende:

Green Supply Chain Management

Green Metrics

Green Best Practices

Plan

- Cost of emissions

Plan

- Members collaborate on environmental issues

Source

- % of suppliers with current EMS system

Source

- Selecting vendors and suppliers with EMS system in

place

Make

- Energy costs as a percent age of costs

Make

- Scheduling for off-peak energy demand times

Deliver

- Fuel costs as percentage of Deliver costs

Deliver

- Routing to minimize fuel consumption

Return

- % of carriers meeting environmental criteria

Return

- Establishing environmental partnerships with suppliers

Enable

- Facility energy costs as percentage of total costs

Enable

- Tracking environmental performance

Figur: GreenSCOR (Supply Chain Council, 2008)

følgende:

Således vedrører konceptet processer og funktioner på tværs af brancher. Nogle brancher, såsom transport- og logistikbranchen, er først

•

måling og beregning af forbrug og udslip

•

simulering af forskellige løsninger og deres effekter

15 procent brændstofbesparelse

•

strukturelle barrierer (regler skifter med landegrænser)

Argumentet for implementering af konceptet er, at effektiv GrSCM kan

•

design af business cases

skabe værdi gennem reducerede ressourcer og spild, samt forbedret

•

tid og ressourcer

produktivitet og image. Blandt de af analysens virksomheder, som har

•

forandringsledelse og skift af mindset.

nyligt indtrådt i GrSCM-æraen.

arbejdet med tiltag i to år eller mere, ligger besparelser i forbrug af brændstof alene på gennemsnitligt ca. 15 %. Hertil kommer reduktion

GrSCM er en del af helheden, og kan bedst illustreres som en helhed

af klimaaftryk og højere effektivitet, som alle påvirker deres dæknings-

med særskilte grønne tiltag i den ene ende og holistisk grøn, strategisk

bidrag positivt. Endda finder analysen eksempler på virksomheder,

ledelse i den anden ende. Dette er illustreret på figuren. For evaluerin-

der har vundet tenders fordi de var stærkere på miljødimensionen og

gen af de elleve case-virksomheder gælder det, at langt den overve-

samtidig ikke var billigst. Der er således flere faktorer, der påvirker, at

jende del opererer i skalaens laveste tre trin. Analysen viser, at der for branchen identificeres et mønster vedrø-

nogle virksomheder i stigende grad vælger at investere i grøn udvikling

rende graden af behov. De større internationale virksomheder er langt

af forsyningskæder.

mere modne på området, end de mindre virksomheder. Det samme er

Transport- og logistikbranchens udfordringer ved GrSCM

gældende vedrørende størrelsen af virksomhedernes kunder, hvor store

For langt de fleste virksomheder i den danske transport- og logistikbran-

multinationale kunder stiller langt flere krav til miljødimensionen. Det,

che foregår arbejdet med GrSCM imidlertid i høj grad usystematiseret.

at 90 % af virksomhederne i transport- og logistikbranchen i Danmark

Under halvdelen af de undersøgte virksomheder har en konkret strategi

betegnes som små og lokalt orienterede virksomheder, præsenterer en

på området og blot en tredjedel anvender modeller/værktøjer inden for

årsag til, hvorfor konceptet generelt ikke er udviklet i branchen.

disciplinen, og ikke alle virksomhederne er ISO-certificerede på området

Et kendetegn ved de virksomheder, som er modne inden for området, såsom Maersk Logistics og DHL, er, at de indgår i netværk, nedsæt-

i henhold til f.eks. ISO 14001. De største barrierer mod implementering vedrører manglende viden. Som resultat af analysen præsenteres udfordringerne i branchen som

ter samarbejdsaftaler og case-specifikke arbejdsgrupper, hvor der deles viden og benchmarkes omkring resultater og best practice.

Business Value by CO2 Reduction

High

Collaborative end-toend Optimisation Internal, Horisontal Optimisation Functional Optimisation Carbon Asset Management Litle Focus

Low Supply Chain Penetration Internal

End-to-end

Green Supply Chain Management

Er GrSCM en konkurrenceparameter?

Netop rentabilitet er et af argumenterne

Tre succeser ud af elleve

Der er stor forskel på, hvordan miljødimen-

blandt de, der påskønner konceptet, og

Bestemt viser analysen, at GrSCM kan lede

sionen prioriteres blandt virksomhederne i

for hvem drivkræfter er baseret på sund

til konkurrencefordele gennem adgang til at

branchen, men generelt er GrSCM endnu ikke

forretningssans og et profitmaksimerende

reducere omkostninger og dermed potentielt

en høj prioritet. Hertil ligger en væsentlig

grundlag. Men diskussionen i branchen deles

at operere med lavere omkostninger end kon-

skildring mellem virksomheder, der benytter

også blandt managementteoretikere inden for

kurrenter. Ligeledes er der eksempler på, at

konceptet som et strategisk ledelsesværktøj

området, hvor GrSCM har været genstand for

effektiv ledelse af GrSCM medfører mulighe-

og de virksomheder, der har håndplukket en-

kritik og debat omkring relevans og indhold.

der for at tilbyde miljømæssige løsninger, som

kelte elementer. Faktisk er der virksomheder

Deres synspunkt er, at GrSCM blot er endnu

kan differentiere forsyningskæden fra andre

for hvilke, hele miljødimensionen ikke er en

en profilerings- og marketingstrend uden

forsyningskæder. Men succeshistorierne er

konkurrenceparameter, men snarere en ad-

entydig definition, uden belæg for hvorfor og

stadig få og kun tre ud af de elleve case-virk-

gangsbillet til imødekommelse af kunders krav

hvordan det virker, og uden garanti for inve-

somheder har oplevet et reelt afkast på deres

på området. Analysen finder, at dette skyldes,

steringsafkast. Det argumenteres, at virksom-

investeringer.

at den primære konkurrence i branchen er

heder skal forstå trade-off-strukturen, hvor

på pris og tid. Netop, at GrSCM præsenterer

virksomheder må bytte økonomisk vækst for

skabe omkostnings- og værdifordele, men

afvejninger mellem forskellige faktorer, er tid-

at opnå miljømæssig fremdrift, og argumente-

identificerer en række væsentlige hindringer,

ligere identificeret af Butner et al (2008), som

res, at miljøudfordringer altid har været beko-

som skal overkommes for de mange aktører,

tilføjer GrSCM som en tillægsfaktor til SCMs

stelige og komplicerede, og virksomhedernes

som blot har taget de første skridt i denne

traditionelle afvejninger mellem omkostninger,

investeringer i dette område er behæftet med

retning.

kvalitet og service ved design og ledelse af

lave økonomiske afkast.

forsyningskædens kerneaspekter. Dette er il-

På modsatte side af debatten står den del

Analysen konkluderer, at konceptet kan

Et grønt wake-up-call

lustreret på figuren. Kerneaspekterne omfatter

af feltet, som ikke finder beviser for, at grønne

Kompleksiteten af at implementere GrSCM

design, indpakning, processer, komponenter,

tiltag kompromitterer økonomisk vækst.

var stærkt repræsenteret blandt analysens

energi, lagerpolitik og transport. Jo større

Faktisk præsenterer de, at grønne tiltag og

respondenter og fremstiller, at et konkret di-

indflydelse klima-parameteret kan få på de

økonomisk fremdrift er kompatible og endda

lemma er, at der er stor fokus på miljø, og der

nævnte aspekter, desto mere effektiv GrSCM

ofte interrelaterede. I flere sammenhænge

er stor fokus på supply chain management,

fører virksomheden.

sættes GrSCM-optikken ydermere i forlæn-

men at de to områder langt fra er integrerede.

gelse af de japanske produktionsteorier og

Således skal det ses, at store dele af branchen

og pris/omkostninger som primære parametre,

forfægter, at miljøforurening er spild, og at

er på standby, fordi de ikke ved, hvordan de

og klima indgår sammen med også service og

spild er en indikator for mangelfuld teknologi

skal arbejde med konceptet.

kvalitet som sekundære parametre:

og ineffektiv ledelse.

Baseret på analysen i branchen opfattes tid

Kritikken blandt virksomhederne i transport- og logistikbranchen afspejler et seriøst wake-up-call. Skønt virksomhederne agerer i en branche, som i sin natur aldrig bliver bæredygtig, er det essentielt, at udbyderne identificerer forretnings-casen i at blive mere miljørigtige og får sat handling bag ordene. Virksomhederne skal tage skridtet videre end til hensigtserklæringer i et marked, hvor klimarelaterede adgangsbarrierer skifter til minimumskrav.

Litteratur: Butner, K., Geuder, D., og Hittner, J., (2008). Mastering carbon management: Balancing trade-offs to optimize supply chain efficiencies. IBM Global Business Services. Middelboe, S., (2009). Green Supply Chain Management. Supply Chain Council (2008). The SupplyChain Operations Reference-model 9.0.

Figur: GrSCM (Butner et al, 2008)

Danfoss og bilerne

Danfoss og AAU er med i kapløbet om leverancer til elbiler Ib Sejersen, EU Consult, ib.sejersen@yahoo.com, Redaktør Effektivitet

Claus Petersen, Direktør Silicon Power

Kurt Ottesen, KSO Innovation, mail@ksoinnovation.com. effektivitet.dk

At Danfoss gennem en årrække har været

du vil starte op igen efter et stop. Danfoss

effektelektronisk reguleringssystem, der er

leverandør til bilindustrien er nok ikke nogen

leverer også styreenheder til servoer, som ind-

optimeret til opgaven. En optimering betyder

overraskelse for de fleste. Danfoss er én af

går mange steder i en bil. Eksempler er små

f.eks. at reguleringssystemet både skal kunne

Europas allerstørste underleverandører af

jævnstrømsmotorer, vekselstrømsmotorer,

fungere som oplader og som bremsesystem,

komponenter, og der er jo næsten ikke én

solid-state relæer og power invertere. Også

så bremseenergien ikke omsættes i spildvar-

industri, der ikke kender Danfoss logoet.

elektriske power styringer overtager mere og

me, som det sker i de nuværende bremsesy-

mere de hydrauliske systemer. Man sparer

stemer, men at den kan nyttiggøres gennem

millioner elbiler i år 2020 skal man tænke

energi og brændstof, og de elektriske enheder

reguleringssystemet. Sammen med interesse-

stort, hvis man vil være med i kapløbet om

er lettere at indpasse i overfyldte motorrum.

rede virksomheder vil man også arbejde med

Men med udsigten til et marked på 50-100

at udvikle nye motorer, gear, styring, effektiv

leverancer til den del af bilindustrien. Dansk forskning og industriens virksomheder,

Tre – fire millioner biler allerede

udnyttelse af batterierne og optimere hele

herunder f.eks. Danfoss, er faktisk allerede

Det er først nu, at salget af elbiler rigtigt

køretøjets energistyring.

dybt involveret i denne udvikling, som meget

begynder at blive en realitet og Danfoss har

vel kan blive starten til et nyt industrieventyr,

dialog med en række bilproducenter i Europa,

Better Place: Danfoss er med

i lighed med det, som for tiden kan opleves

siger direktøren for Danfoss Silicon Power,

En vigtig faktor for at få elbiler ud at køre på

inden for vindteknologi.

Claus A. Petersen. Det varer ikke længe

danske veje vil være at finde en god løsning

før vi begynder at producere komponenter

på indpasning af vognparken i det overordnede

Danfoss stærk på kraftelektronik

til hybridbiler, og fra næste måned regner vi

elnet, og herunder at finde en form for ener-

Én af de udviklingsplatforme, Danfoss står

med at have en løbende produktion. Vi har i

gilagring, som kan spille effektivt sammen

stærkest på, er den såkaldte power elektronik.

adskillige år lavet power elektronik til elektrisk

med vindmøller. Danmark er langt fremme

Her udnytter man sin viden om power elek-

servostyring i biler, og tre-fire millioner biler

på området systemintegrations, hvor bl.a.

tronik og servostyring fra produkter, der har

er allerede udstyret med vores elektronik.

DONG Energy arbejder med elbilers synergi

været på markedet i mange år, og kombinerer

Danfoss har dermed en ganske stærk position,

med det samlede elsystem i det såkaldte

den med en nyudviklet og patenteret køletek-

når der skal kæmpes om leverancerne til det

Better Place projekt (se interviewet med Dong

nologi, der kaldes ShowerPower. Teknologien

fremtidige marked for elbiler.

Energy’s udviklingsdirektør Knud Pedersen

består populært sagt af et fladt brusehoved,

Det er et ganske stort marked der vil opstå

andetsteds i bladet). Projektet er støttet af

som monteres direkte på den komponent,

i forbindelse med elbiler, forudser Danfoss.

Den Europæiske Regionalfond og Erhvervs- &

der skal køles. Det betyder, at man får en

Vi antager, at den potentielle omsætning for

Byggestyrelsen og det samlede budget er på

mere ensartet og effektiv køling, end ved den

power elektronik er 750-2.250 kr. til hver elbil.

14 mio. kr. Projektet er et godt eksempel på et samarbejde mellem forskningsinstitutter

hidtidige traditionelle form for vandkøling.

og erhvervsvirksomheder. En række virksom-

anvendes allerede i dag af flere af de største

AAU: Optimeret energistyring af biler

bilproducenter.

Også på forskningsfronten er der aktivitet.

med deres ekspertise inden for relevante

Også andre produktområder skal skaffe

Sammen med en lang række producenter og

teknologier.

Danfoss en stærk position på elbil markedet:

organisationer har Aalborg Universitet netop

Med det stigende forbrug af elektricitet i de

iværksat et længere projekt, der skal bane

energi og energiforbruget til transport er

enkelte biler, hvor et stort antal sikkerheds- og

vej for bedre løsninger til fremtidens elbiler.

stigende. Den rigtige teknologiudvikling her

komfortenheder tapper strøm fra bilens 12 volt

Det overordnede mål er at fremme Danmarks

har betydning for både miljø, energi, økonomi

strømforsyning, er der opstået et behov for,

markedsposition inden for transportsektoren

og mobilitet i samfundet. I fællesskab kan vi

at moderne biler går i ”sikkerheds mode”, når

ved at fokusere på udvikling af komponenter

styrke og accelerere en teknisk og samfunds-

man overforbruger energi, f.eks. ved at have

og teknologier til elbiler.

mæssig udvikling på et meget vigtigt område,

radio eller CD-spiller gående i lang tid, når

Fokus er i første omgang på at udvikle et

og dermed gøre en forskel, har projektkoordi-

motoren er stoppet. Det er denne ”feature”,

højeffektivt drivesystem, det vil sige en

nator Ewen Ritchie fra Institut for Energiteknik

som Danfoss folkene kalder Power Manage-

elektromotor med effekt på akslen, som er

på Aalborg Universitet udtalt.

ment, og som redder dig fra overraskelser, når

tilpasset hjulene, og desuden et tilhørende

Shower Power, baseret på Danfoss patent,

heder, herunder Danfoss er bidragydere hver

Transportområdet er storforbruger af

Foreningen effektivitet.dk er et værdiskaben-

effektivitet.dk tilbyder certificerede interna-

de netværk i dansk erhvervsliv for alle, der

tionale uddannelser om styring af forsyning-

arbejder med innovation gennem udvikling af

skæder og virksomhedens ressourcer samt i

produktion, organisation, teknologi, produk-

Lean principper og metoder. Mange af dine

ter, logistik og ledelse. Vi dyrker dialogen og

kolleger har allerede gennemgået disse ud-

udveksler ny viden om udvikling og drift af

dannelser og deltager i vort alumni-netværk.

forretningssystemer på kurser, i netværksgrupper og ved mange andre spændende

effektivitet.dk organiserer netværksgrupper

arrangementer.

efter medlemmernes ønsker og behov.

effektivitet.dk gør en forskel, der skaber

effektivitet.dk er en selvejende og uafhængig

værdi for vores medlemmer.

non-profit forening. Der arbejdes på frivillig og ulønnet basis i bestyrelsen og de forskel-

Magasinet Effektivitet er foreningens ta-

lige udvalg.

lerør, hvor vi regelmæssigt bringer nyt om arrangementer og spændende artikler fra erhvervsliv og institutioner inden for forskning og udvikling. effektivitet.dk arrangerer medlemsmøder og konferencer, herunder den årlige Danske Logistikkonference, hvor den eftertragtede

Kalender

Danske Logistikpris uddeles.

Dato Emne Sted 26. januar

Medlemsmøde hos LINAK A/S Linak A/S, Guderup

28. januar

Orange Juice game (instruktør aften)

Kolding

3. februar

Spilledag 2

København

18. februar

Netværksmøde Lean Service & Adm.

BRFkredit, Kgs. Lyngby

25. februar

Orange Juice game (instruktør aften)

Ballerup

Februar

Medlemsmøde hos Skykon A/S

Welcon, Give

4. marts

Netværksmøde SCM Vest

Alfa Laval, Kolding

8. marts

Netværksmøde Lean Production Øst

71 Nyhavn hotel

8. marts

Informationsmøde om Lean Leadership

71 Nyhavn hotel

30. marts

Generalforsamling

Implement,Hørsholm

12. april

Informationsmøde om Lean Leadership

71 Nyhavn hotel