Tendens: Det stærke fællesskab

Fællesskaber styrker unge

På efterskoler opstår der positive fællesskaber, som kan ruste unge til bedre at klare de udfordringer, livet byder på. Det viser flere undersøgelser.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh og Ditte Valente

Du kan næsten ikke sige efterskole uden at sige fællesskab. Tænk på fællesskabet til skolens store gymnastikopvisning, hvor alle elever er på gulvet, eller teaterforestillingen hvor alle har bidraget på en eller anden måde. Tænk også på de mindre fællesskaber på værelset, til linjefag og i kontaktgruppen, hvor eleverne taler med kontaktlæreren og hinanden om stort og småt.

Fællesskaber skaber en tryg og positiv følelse, som sågar kan måles videnskabeligt. Peter Berliner er professor i psykologi ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, ved Aarhus Universitet og Grønlands Universitet. Han har i mange år forsket i, hvordan positive fællesskaber kan styrke mennesker i udsatte positioner.

“Sociale relationer skaber trivsel. Hvis man har gode sociale relationer og er en aktiv medskaber af sociale netværk, er man mere parat til at gå i uddannelse og løse de problemer, som dukker op. Social samhørighed gør, at man er mere sund og trives mere,” siger han.

Det handler om tillid: “For tillid giver selvtillid,” understreger Peter Berliner.

Løfter både svage og stærke

Fra sin forskning ved han, at fællesskaber ikke alene styrker socialt udsatte, men også ressourcestærke.

Derfor kan arbejdet med at skabe positive fællesskaber på efterskolen også løfte alle de elever, som føler, at de hører til og tager aktivt del i fællesskaber. Ved at indgå i skolens fællesskaber bliver de unge ressourcestærke.

“Det, der gør én ressourcestærk, er evnen til at kunne indgå i fællesskaber, evnen til god konfliktløsning, til ikke at være fornærmelsesparat. At man kan bruge sproget til at relatere, og at man kan planlægge og behovsudskyde. Det giver ressourcer, og det giver social resiliens i et fællesskab,” siger Peter Berliner. Han forklarer, at resiliensbetegner evnen til at klare sig godt på trods af de udfordringer, man kommer ud for. Hvor resiliens tidligere blev betragtet som en evne eller kraft, det enkelte menneske kunne opbygge, ses resiliens af forskere i dag som en proces mellem mennesker.

3 trin til at hjælpe dit barn ind i fællesskabet

1. For nogle kan det føles som en omvæltning at komme til en ny skole. Men selvom dit barn måske kan føle, at alle andre er meget anderledes end hende eller ham selv, er det vigtigt ikke at give op. Opfordr dit barn til at forsøge at være åben over for andre og for nye oplevelser

2. Hvis dit barn fortæller, at han eller hun føler sig udenfor, eller at han eller hun ikke passer ind, så spørg ind til situationen, og hvad det er ved de andres opførsel, der gør, at han eller hun føler sig udenfor.

Prøv at hjælpe dit barn til at se situationen fra en anden side, og opfordr ham eller hende til at deltage i de fælles aktiviteter på skolen, selv om det er svært

3. Hvis dit barn fortsat ikke føler sig som en del af fællesskabet, så opfordr dit barn til at tale med sin kontaktlærer om det eller ring selv og få en snak med kontaktlæreren. Det er i høj grad efterskolens ansvar, at alle bliver inkluderet i fællesskaberne på skolen, og de voksne på skolen vil hellere end gerne hjælpe dit barn til at blive en del af fællesskabet

KILD ER Irene Stapel Melander, forstander Lunderskov Efterskole og Peter Berliner, professor ved DPU, Aarhus Universitet og Grønlands Universitet

De forskningsprojekter, han har deltaget i, f.eks. i Grønland og Mexico, viser, at de ressourcer, mennesker udvikler i positive fællesskaber, hænger ved i andre sammenhænge – både andre steder og i fremtiden. F.eks. viste et forskningsprojekt, at unge grønlændere, som indgik i et positivt fællesskab i skolen, også følte sig trygge og havde selvtillid uden for skolen. I et andet projekt deltog Peter Berliner i arbejdet med at opbygge positive fællesskaber i et lokalsamfund. Det resulterede i færre husspektakler og vold i hjemmet og færre indlæggelser på hospitalet. Den effekt varede ved i fem år efter projektets afslutning.

Det får Peter Berliner til at konkludere, at en positiv oplevelse med at indgå i fællesskaber på efterskolen vil præge unge mennesker, deres selvtillid, deres evne til at klare sig og til at være med til at skabe nye positive fællesskaber, længe efter at efterskoleopholdet er slut. “På efterskolen præsterer man mere

“Der er meget udviklingspsykologisk forskning, der viser, som et fællesskab. Der bliver åbnet at i den tidlige til den sene pubertet er et år lige så vigtig som de tre første leveår. Hjernens for, at man kan slappe af i forhold til udvikling er enorm. Det er den periode, hvor unge mennesker individuelle krav.” går fra at udvikle sig fra at være et medlem af familien til at være MARIA BRUSELIUS, LEKTOR PÅ CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AALBORG UNIVERSITET samfundsborgere,” påpeger han.

Modvirker pres

Maria Bruselius er lektor på Center for Ungdomsforskning (CeFU) ved Aalborg Universitet og forsker i unges fællesskaber og i madkultur på efterskoler. Hendes undersøgelser viser, at de fleste unge holder fast i de fællesskaber, de deltager i, også selvom de flytter eller begynder på noget nyt.

Når unge først har oplevet at være en del af et positivt fællesskab på en efterskole, giver det dem en større selvtillid og mod på at skabe nye gode relationer senere i livet.

“De studier, vi har lavet for nylig, viser, at unge generelt er meget optaget af at holde fast i de fællesskaber, de har indgået i. De tager deres fællesskaber med sig videre,” siger Maria Bruselius.

Når de unge er en del af et fællesskab, giver det dem desuden en tro på og tillid til positive fællesskaber og en erfaring med, hvordan man skaber og vedligeholder dem.

“Hvis man har de erfaringer, kan man lede efter det og genskabe det andre steder,” siger hun.

De erfaringer er værdifulde at have i en tid, hvor flere undersøgelser viser, at stress og ensomhed blandt unge stiger. Professor Peter Berliners forskning viser sågar, at de positive fællesskaber kan være med til at modvirke det pres, som den unge kan opleve, der ligger på ham eller hende.

Maria Bruselius er enig og peger på, at fællesskabet på efterskolen kan udgøre en pause fra et individualiseret samfund, som ellers stiller høje krav til de unge i forhold til at præstere og være på.

“Et år på efterskole kan være en pause fra det individuelle pres, som retter sig mod, hvad man vil være – ikke som menneske, men i sin karriere – om at få gode karakterer og at vide, hvad man vil. På efterskolen præsterer man mere som et fællesskab. Der bliver åbnet for, at man kan slappe af i forhold til individuelle krav,” siger hun.

Fællesskabet hjælper også den enkelte med at finde ud af, hvem han eller hun vil være som menneske.

“Fællesskabet er der, hvor man passer sig ind i forhold til an dre. Samtidig er det der, man bliver til som individ. Man bruger andre til at spejle sig i og finde ud af, hvem man selv er. Ungdommen handler om at prøve sig selv af. På den ene side tilpasser man sig fællesskabet og lærer af de andre, og på den anden side lærer man andre om sig selv,” siger hun.

I en tid, hvor flere oplever stress, pres og ensomhed, er det vigtigere end nogensinde, at unge lærer at knytte bånd til andre.

Unge har sværere ved at indgå i fællesskaber i dag

Fællesskabet udgør selve grundlaget for efterskolerne, men det falder ikke unge så naturligt at indgå i fællesskaber, som det gjorde engang, mener to efterskoleforstandere.

TEKST Katrine Friisberg På en måde er alt ved det gamle. FOTO D itte Valente Siden Christen Kold efter Grundtvigs forbillede grundlagde den første efterskole i Ryslinge på Fyn i 1851, har efterskoler rustet elever til at indgå i fællesskaber. Lige meget hvilken efterskoleforstander du spørger, vil han eller hun understrege, hvor vigtige fællesskaberne er på deres skole. Det kræver dog mere af skolerne, end det gjorde engang. Det mener de to efterskoleforstandere Michael Bjørn fra Vejstrup Efterskole og Irene Stapel Melander fra Lunderskov Efterskole. “Det er blevet sværere at skabe de fællesskaber. Helt almindelige unge mennesker skal hjælpes ind i fællesskaberne, fordi de i højere grad har haft digitale fællesskaber end fysiske fællesskaber,” siger Irene Stapel Melander. Så selv om der snart er gået 170 år, siden den første efterskole blev grundlagt, er opgaven med at ruste de unge til at deltage i fællesskaber ikke blevet mindre, mener Michael Bjørn.

“Vores opgave er større end nogensinde. Den primære grund er, at mange unge føler sig isolerede fra fællesskabet. Børn leger mindre sammen end tidligere, de isolerer sig mere foran computeren, og når de kommer i puberteten, falder mange ud af idrættens fællesskaber. Der er en tendens til, at unge deltager i færre fællesskaber,” siger Michael Bjørn.

Styrker elevernes væredygtighed

Før han blev forstander på Vejstrup Efterskole, var Michael Bjørn med til at lede Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL),

hvor han koordinerede forskningen i fællesskaber blandt børn og unge. Derfor arbejder Vejstrup Efterskole ud fra forskningsbaseret viden om, hvordan fællesskaber kan styrke de unge. Begrebet resiliens – evnen til at klare sig godt på trods af de udfordringer, man kommer ud for – har skolen oversat til væredygtighed. “Igennem fællesskaber vil vi gerne styrke elevernes væredygtighed. For os betyder væredygtighed at lære at håndtere de udfordringer, man møder, og have det godt med det,” siger Michael Bjørn.

Til det har skolen udviklet det, de kalder MAVEegenskaber, Mod, Accept, Vedholdenhed og Empati, som skolen gennem fællesskaberne arbejder på at styrke.

“Det handler om, at de bliver modige og tør at sige til og også tør at sige fra. At de accepterer andre og også sig selv. At de kan arbejde vedholdende og holde fast. Og at de udvikler empati, det at kunne forstå andres signaler,” forklarer Michael Bjørn.

Forpligtet til at lære elever om fællesskaber

Efterskoler er ifølge Efterskoleloven forpligtede på at lære eleverne om fællesskaber. Ifølge Efterskoleloven er efterskolernes hovedsigte livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse

Livsoplysning handler bl.a. om at lære eleverne at give udtryk for, afprøve, eksperimentere, udvikle og formgive egne eksistentielle sammenhænge og fælles menneskelige vilkår

Folkelig oplysning drejer sig bl.a. om store og små fællesskaber, og hvordan de forholder sig til det individuelle. Eleverne skal lære, hvordan det individuelle og det fælles er to sider af samme sag og hinandens forudsætninger

Demokratisk dannelse fokuserer på, at mennesket lever i politiske og demokratiske fællesskaber. Eleverne lærer, hvad det vil sige at deltage i demokratiske processer både ved at lære om demokrati og ved selv at deltage i demokratiske processer

KILD ER ‘Indholdsplaner i de frie kostskoler’, Efterskoleforeningen m.fl., juni 2008, retsinformation.dk, Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler

Fordi børn leger mindre sammen i dag og bruger meget af deres tid bag computeren, har de i stigende grad brug for hjælp til at lære, hvordan de bliver en del af et fysisk fællesskab, oplever efterskoleforstandere.

For Michael Bjørn er det tydeligt, at det, at de unge indgår i færre fællesskaber, hænger sammen med, at en større andel af unge føler sig ensomme og stressede. For fællesskaber løsner presset på den enkelte, fordi man bliver flere om at løfte en byrde eller stå imod modgang. Af samme grund arbejder efterskolelærere i teams, hvor de samarbejder om elevernes læring, li gesom skolerne ofte gør en del for at sikre, at eleverne også kan mærke det gode fællesskab blandt personalet. I begyndelsen af skoleåret bruger skolernes ansatte meget tid på at etablere fællesskaber på kryds og tværs, i kontaktgrupper, i linjefag, til samlinger osv. Ofte med et konkret udgangspunkt som f.eks. musik og forskellige aktiviteter. “Det er godt at have noget konkret at være fælles om, så man kan glemme sig selv og glide ind i et fællesskab,” siger Irene Stapel Melander.

Bliver dygtige til at holde fast

Begge forstandere kan mærke, hvordan fællesskabet får de unge til at vokse. “Vi prøver at danne de her “De ser sig selv med andre øjne,” siger Irene Stasamfundsborgere. Stærke pel Melander og nævner som eksempel en dreng, som altid havde set sig selv mennesker, som tør være som den kloge dreng i klas sen, men gennem sit nye fæl en del af fællesskabet, hvor lesskab på Lunderskov Efterskole fandt ud af, at han også kan være attraktiv socialt. der er plads til den enkelte. “Vi prøver at danne de her samfundsborgere. StærMan må godt være sær og ke mennesker, som tør være en del af fællesskabet, hvor der er plads til den enkelte. have del i fællesskabet.” Man må godt være sær og have del i fællesskabet,” siger Irene Stapel Melander. IRENE STAPEL MELANDER, At det gør en forskel, FORSTANDER PÅ LUNDERSKOV EFTERSKOLE kan de se og mærke på deres tidligere elever som f.eks. drengen fra Lunderskov. På Vejstrup Efterskole viser skolens egne statistikker desuden, at de tidligere elever klarer sig godt. “Vi ved, at vores unge er dygtige til at holde fast, også når det bliver svært. Vi ved, at de gennemfører deres ungdomsuddannelser. Det med at kunne arbejde vedholdende bliver de bedre til,” siger Michael Bjørn. Irene Stapel Melander hører også ofte fra sine tidligere elever, at de på deres uddannelser kan mærke, hvem der har gået på efterskole. “Det er jo alle efterskoler, der kan bygge de her fællesskaber op,” siger hun.

85%

af eleverne i 10. klasse oplever, at det ekstra år i grundskolen gør dem mere modne.

Særligt elever, der går i 10. klasse på efterskole, oplever, at de udvikler deres evne til at være udadvendte, føle empati og være tolerante. Det viser en undersøgelse af elevernes syn på 10. klasse lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Over halvdelen af eleverne oplever også, at det ekstra skoleår gør dem fagligt dygtigere. Især fagligt svage elever angiver, at de oplever et løft.

Bagom undersøgelsen ‘Elevernes syn på 10. klasse’ er en del af forløbsundersøgelsen ‘Unges veje mod ungdomsuddannelse’, lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 1.184 elever, som gik i 10. klasse i foråret 2019 samt 28 kvalitative interviews med elever fra 10. klasse.

LÆ S MERE eva.dk

- en del af

IB – den internationale studentereksamen

Verden er i konstant forandring. Hos os lærer du at se at se muligheder, gribe dem og selv skabe forandringen. På IB bliver du del af et verdensomspændende fællesskab, der finder styrke i forskellighed. Hos os finder du udsyn og udvikling; medansvar og mening; kreativitet og kvalitet. Vi snakker kun engelsk, har blandet andet undervisere fra Ukraine og England og mere end 20 nationaliteter blandt vores elever. Den internationale profil betyder, at mange af vores IB-studerende fortsætter skolelivet på videregående uddannelser både i Danmark og resten af verden. Derfor kan vi med ro i maven sige IB, truly international. Læs mere om IB på aarhusgym.dk/ib-in-aarhus – det hele starter hos AARHUS GYMNASIUM, Tilst

BLIV HTX STUDENT FRA VEJLE TEKNISKE GYMNASIUM 7 VEJE TIL MERE END 300 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

INFORMATIK B, MATEMATIK A FYSIK A, MATEMATIK A DESIGN B, KOMMUNIKATION/IT A TEKNOLOGI A, DESIGN B BIOTEKNOLOGI A, MATEMATIK A PROGRAMMERING B, KOMMUNIKATION/ IT STUDIERETNINGER PÅ VTG IDRÆT B, BIOTEKNOLOGI A A VI HOLDER ÅBENT HUS OG INFOAFTEN Lørdag d. 21. november 2020 kl. 10-14 Tirsdag d. 26. januar 2021 kl. 19.00

Vejle Tekniske Gymnasium Jernbanegade 28 7100 Vejle Tlf: 7642 6229

VTG.DK