5 gode råd til lærere der arbejder med autister

Lærer på Sejergaardens Musikefterskole

Lisbeth Ryom og hendes autistiske søn Thor Ryom deler ud af deres erfaringer til lærere, der har elever med autisme.

1. Skab struktur

Noget af det vigtigste for mennesker med autisme er struktur. Hjælp eleven med at forstå, hvordan ugen og dagen ser ud. Fortæl gerne så konkret som muligt, hvad I skal lave, og hvilke punkter I skal igennem, før dagen er slut. Vær også tydelig med hvilke forventninger, der er til eleven. Og husk at følge op bagefter med, om eleven klarede sig godt igennem rengøringstjansen, dansktimen eller fællessamlingen. Det giver tryghed.

2. Tilrettelæg din undervisning med tanke for eleven

Tænk over, hvad du kan gøre for at hjælpe en autistisk elev til at komme godt i gang med undervisningen. Hav fokus på, at der ikke er tvivl – for en med autisme er tvivl lig med kaos. Hvad har eleven brug for for at kunne forstå og deltage i undervisningen? Har eleven brug for på forhånd at være forberedt på at blive spurgt om et bestemt emne? Skal du f.eks. dele en opgave op i mindre dele, så det bliver mere overskueligt at løse den? Det er nogle af de spørgsmål, du kan stille dig selv og eleven inden og i undervisningssituationen. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt: ‘Forstår du, hvad du skal lave?’

3. Vær tydelig

Hvad skal jeg? Hvorfor skal jeg være sammen med de mennesker? Hvorfor skal jeg lære det her? Hvis en elev med autisme stiller den slags spørgsmål, er det ikke for at være flabet. Autister forstår ting meget bogstaveligt og har ofte svært ved at læse mellem linjerne. Derfor vil personer med autisme ofte stille mange spørgsmål. Alene fordi de prøver at forstå, hvad du mener, og hvad du vil have dem til at gøre. Så sørg for at være tydelig og undgå misforståelser, når du stiller opgaver. Skal eleverne identificere billedsprog i en tekst i dansk, kan elever med autisme godt være med, men har måske brug for, at du efter, at du har stillet opgaven i klassen, i et roligt øjeblik giver en ekstra og konkret forklaring på, hvad de skal.

4. Hjælp i gang med sociale relationer

For autister kan det være svært bare at hænge ud med andre fra efterskolen. Hjælp eleverne med at finde noget, der binder dem sammen med andre i konkrete aktiviteter, også kaldet ‘Det fælles tredje’. Det fælles tredje er en handling eller noget, som to eller flere personer kan være sammen om. Det kan f.eks. være at spille musik sammen, tegne sammen eller andre aktiviteter, som bliver det fælles tredje. Som ung autist kan det i det hele taget være svært at gennemskue de sociale spilleregler. Du må endelig ikke gå med hen og spørge en anden elev, om han vil lave noget sammen med den autistiske elev, men som lærer kan du hjælpe de sociale relationer lidt på vej ved hele tiden at give den autistiske elev valgmuligheder. ‘Kan du f.eks. prøve at ringe til ham og spørge, om han vil med ned i musiklokalet og jamme sammen?’. Eller: ‘Kunne du prøve at skrive til ham?’. Hvis eleven ikke får hul igennem på den måde, så fortsæt med at give eleven nye valgmuligheder. ‘Ok, vi skal have fællessamling om lidt, kunne du gå over at spørge ham der?’

5. Stil krav

Det er umuligt for elever med autisme at være med i efterskolelivet hele tiden. Find i samarbejde med eleverne ud af, hvordan du kan hjælpe med at sørge for, at de får de pauser, de har brug for for at have overskud til at være med i fællesskabet. Måske har de brug for at skippe et enkelt fag eller have en fritime hver anden dag. Og lad være med at tro – eller lade dig overbevise af forældrene om – at en elev med autisme skal nurses og pusles om. Sig tingene lige ud, vær konkret og vis tydeligt, hvad du forventer, så kan du sagtens stille krav. Alle unge, også autister, vokser af krav og vil gerne lykkes! 0

Autister forstår ting meget bogstaveligt. Så sørg for at være tydelig og undgå misforståelser, råder Lisbeth Ryom.

45% af de danske børn og unge mellem 11 og 19 år er dagligt i kontakt med deres venner via sociale medier eller computerspil, og næsten hver fjerde er udelukkende sammen med deres venner online.

Det viser en rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings ­ og Analysecenter for Velfærd – som i årene 2009 til 2021 har undersøgt børn og unges velfærd og trivsel. For alle aldersgrupper er mængden af fysisk samvær med jævnaldrende faldet markant i perioden fra 2009 til 2021, men blandt drengene er faldet i fysisk samvær mere drastisk end blandt pigerne. På trods af at de virtuelle samværsformer er blevet populære, er de fleste unge danskere stadig sammen med deres venner både fysisk og online.