1 minute read

Skolens ansvar at få unge med i bestyrelsen

En synlig elevforening og en betydningsfuld opfordring fik mig til at engagere mig i min tidligere efterskoles elevforening og bestyrelse. Mit håb er, at flere efterskoler får øjnene op for, hvor vigtigt det er at få unge med i bestyrelserne – og at de er nødt til at gøre noget aktivt for at få det til at ske!

Allerede som elev på Aarhus Efterskole i 2015/16 oplevede jeg en synlig elevforening, der lavede sjove arrangementer for tidligere og nuværende elever. Elevforeningens bestyrelse har altid været relativt ung (den består primært af tidligere elever i 20‘erne), og det virkede som et sjovt fællesskab at være med i. Da jeg stoppede på efterskolen, havde jeg derfor et billede af, hvad foreningen laver, så da jeg siden blev opfordret til at engagere mig, var det let at sige ja. Opfordringen gjorde, at jeg følte mig set.

Siden valgte jeg at gå med i efterskolens bestyrelse, hvor elevforeningen har en vedtægtsbestemt plads. Jeg er det yngste medlem af skolens bestyrelse og dermed aldersmæssigt tættest på eleverne. Det gør mig i stand til at biddrage med et mere elevorienteret perspektiv. Jeg har føling med at være ung og husker måske nogle ting bedre eller anderledes end de andre i bestyrelsen.

Mange unge vil gerne give noget tilbage til deres efterskole, og det er vigtigt at fange den kærlighed og energi. Det havde jeg mulighed for gennem en aktiv elevforening. Samtidig gjorde en konkret opfordring til at engagere mig udslaget.

Som bestyrelse skal man aldrig være bange for at række ud og opfordre folk til at stille op – tværtimod!

Det er godt og nødvendigt at have fokus på repræsentation og diversitet i efterskolebestyrelserne, især når det handler om alder. Penge og drift fylder meget i bestyrelsesarbejdet, men det er også bestyrelsens opgave at spørge, hvorfor og hvordan vi vil lave efterskole for netop unge. Derfor er det ikke bare nice to, men need to at have yngre folk med i bestyrelsen.

Klummen I Magasinet Efterskolerne

er skrevet af bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til art@efterskolerne.dk

Min egen vej til bordet gik gennem en fast plads i bestyrelsen til skolens elevforening. Det behøver ikke nødvendigvis formaliseres på den måde, men som bestyrelse skal man gøre sig klart, at det er skolens ansvar at sikre unge medlemmer. Ingen stiller op bare af sig selv. 0

JAKOBSEN er 23 år gammel og gik på Aarhus Efterskole i 2015/16. Er i dag medlem af skolens elevforening og udpeget af elevforeningen som medlem af skolens bestyrelse. Hun har for nylig gået på Grundtvigs Højskole og arbejder nu som tjener i Aarhus og som frivillig bartender og eventholder på KFUM og KFUK‘s bar Fairbar.

FOTO: Privat

This article is from: