Efterskoler kan og bør udvikle 9. klasse

Stadig flere efterskoler satser kun på 10. klasse. I stedet burde skoleformen satse på at udvikle et stærkt alternativ til folkeskolens 9. klasse, skriver Tina Ginnerup Jespersen, som er pædagogisk afdelingsleder på Flakkebjerg Efterskole.

Debattør

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, pædagogisk afdelingsleder på Flakkebjerg Efterskole

FOTO Signe Find Larsen

‘Den, der har evnen, har også pligten.’ Sådan lød overskriften på formand Torben Vind Rasmussens leder i Magasinet Efterskolerne i oktober 2022. Selvom min referenceramme umiddelbart fik mig til at tænke mere på Spiderman end på Mærsk Mc-Kinney Møller, slår citatet hovedet på sømmet i forhold til, hvad efterskoler både kan og skal for at opfylde efterskolernes samfundsforpligtigelse. Også når det gælder debatten om 9. klasse. Det er næppe gået nogens næse forbi, at andelen af elever i 9. klasse på efterskole er faldet drastisk over de seneste ti år. Hvad faldet skyldes, er der mange bud på. Fortællingen om, at man får meget mere ‘efterskoleliv’ ud af at vente med at tage afsted til 10. klasse, fylder en del og er svær at aflive. Desuden er både folkeskoler og friskoler rigtig gode til at tilrettelægge udskolingsforløb, der giver en god, stærk og naturlig afslutning på de unges grundskole, og med et toårigt retskrav på optagelse på ungdomsuddannelse virker 10. årgang på efterskole som det naturlige valg for stadig flere unge. Med faldet i antallet af ansøgere til 9. klasserne satser flere efterskoler på udelukkende at tilbyde 10. årgang.

Med en reformkommission og en regering, der med jævne mellemrum rasler med sablerne i forhold til 10. klassetilbuddet, som det er nu, er der i min optik brug for, at efterskolerne er på forkant og udvikler 9. klassetilbuddet. Samtidig er der både faglige og pædagogiske begrundelser for, at 9. klasse på efterskoler kan og skal være et fuldt og reelt alternativ til den uddannelsespakke, eleverne får med sig i folkeskolen.

I 2014 undersøgte Center for Ungdomsforskning (CeFU) i samarbejde med Efterskolerne 9. klasser på efterskoler og kom dengang frem til fem udfordringer, der havde til hensigt at give efterskolerne pejlemærker i forhold til at udvikle 9. klassetilbuddet. Jeg forestiller mig, at nogle af disse pejlemærker her ni år efter stadig er aktuelle.

Lad os dele idéer og erfaringer Her vender jeg tilbage til citatet fra indledningen. For som fri skoleform har vi både muligheden for og evnerne til at tænke anderledes, når vi tilrettelægger undervisningstid, samværstid og sågar afgangsprøver i 9. klasse. Samtidig har de efterskoler, der i dag tilbyder 9. klasse, hver deres måde at tilrettelægge tilbuddet på, og her ligger med garanti en guldgrube af gode idéer og erfaringer, som skoler, der gerne vil udvikle deres 9. klasse, kan trække på.

En anden udfordring, der kom frem i forskningsarbejdet, og som stadig er aktuel, er, at efterskolelever i 9. klasse har flere negative skoleerfaringer med i bagagen, end det er tilfældet med efterskoleelever i 10. klasse. For 9. klasserne bliver efterskoleopholdet i flere tilfælde et fravalg af folkeskolen snarere end et tilvalg af efterskolen. Så den pædagogiske og trivselsmæssige opgave i arbejdet med 9. klasse er i flere tilfælde større, end den er i arbejdet med 10. årgang. Efterskolerne kan her være med til at præsentere de unge for en form for præstationsfrigørelse i f.eks. den måde, vi planlægger forløb eller tilrettelægger årsplanen for 9. klassetilbuddene på efterskolerne.

I disse år har foreningen 9. klasse på efterskole som et strategisk indsatsområde, og der er flere gode veje at kigge nærmere på. F.eks. at smidiggøre overgangen til ungdomsuddannelser – det ville kunne frisætte den måde, vi tænker alternative prøveformer – også i 9. klasse.

Efterskoler skal også i højere grad lære af og inspirere hinanden. Derfor glæder jeg mig meget til årsmødet, hvor en af fredagens workshops netop har det formål. Både at få et samlet indblik i 9. klasse på efterskole, men også få en række praktiske bud på, hvordan andre efterskoler arbejder med klassetrinnet.

Så uanset, om det er Mærsk Mc-Kinney Møller eller Spiderman, der bærer referencen, er der i min optik ingen tvivl om, at efterskolerne har betydningsfulde kræfter og dermed også et stort ansvar i at udvikle og tilbyde mangfoldige 9.-klassealternativer. 0

Om skribenten

Tina Ginnerup Jespersen er pædagogisk afdelingsleder på Flakkebjerg Efterskole. Hun er læreruddannet og har derudover en cand.mag. i International Virksomhedskommunikation samt en diplomuddannelse i ledelse. Hun er medlem af Efterskolernes medieudvalg og også skribenten bag ‘3 udvalgte’ i Magasinet Efterskolerne.