Så mange elever er i trivselsforløb

P

Haarby Efterskole

• I år er andet skoleår, hvor Haarby Efterskole tilbyder eleverne samtaleforløb hos en ungecoach.

• Sidste skoleår gik omkring 20­25 af skolens næsten 130 elever til samtaler hos en ungecoach. Omkring juletid i år var omkring 12 elever i gang med et samtaleforløb.

• Nogle kan klare sig med en enkelt samtale, men de fleste har typisk brug for fire til fem individuelle samtaler. Derudover tilbyder ungecoachene også gruppeforløb for syv til ti elever. Omkring juletid var der et gruppeforløb for syv elever i gang.

KILDER Claudia Ruthenberg, Martin Garcia Svane og Annette Christensen, ungecoaches og lærere på Haarby Efterskole

Claudia Ruthenberg har sammen med to kolleger været på et halvt års efteruddannelse i coaching af unge hos Hverdagens Helte.

“Det er svært at sige, om der er flere, der har problemer, men der er helt sikkert kommet flere, der fortæller os, at de har det svært. Der er så meget, de føler, de skal leve op til: deres sport, karakterræset, frygten for at gå glip af noget og for ikke at være god nok,” siger Annette Christensen.

De tre ungecoaches har selv kontaktet Magasinet Efterskolerne, fordi de gerne vil dele med andre i efterskoleverdenen, hvordan deres nyerhvervede efteruddannelse har løftet skolens trivselsarbejde.

“Vi har alle tre haft trivselssamtaler med elever i mange år, men vi oplevede, at vi havde brug for nogle flere måder, hvorpå vi kunne hjælpe de unge til at få et bedre efterskoleophold,” siger Annette Christensen, og Martin Garcia Svane supplerer: “Vi har alle tre været på Haarby Efterskole i mange år, og vi har sikkert gjort det fint nok, men vi er blevet meget bedre nu med de mange nye redskaber, vi har fået.”

Ifølge Claudia Ruthenberg har de bl.a. lært ikke at gå ind til samtalerne med en forudindtaget holdning om, hvad den enkelte elev har brug for.

Annette Christensen møder flere og flere elever, som har brug for at tale. Det kan være om alt fra karakterræs til frygten for at gå glip af noget eller for ikke at være god nok.

“Vi skal ikke sige: ‘Min ven, nu skal du gøre sådan og sådan’. Vi skal ikke fikse, vi skal coache,” slår hun fast, og Martin Garcia Svane fremhæver, at coaching i bund og grund handler om at lytte.

“Vores underviser sagde direkte til os: ‘knyt og lyt’. Før i tiden sagde jeg tit til en elev, som bøvlede med noget: ‘Det oplevede jeg også for nogle år siden med en dreng på skolen, men bare rolig, alt bliver godt’. Nu ved jeg, at jeg i stedet skal lytte og stille opfølgende spørgsmål, så de selv ser, hvor der er muligheder for at skabe forandring.”

Ifølge Martin Garcia Svane er noget af det vigtigste, han har lært, at lytte og stille opfølgende spørgsmål, så eleven selv ser, hvor der er muligheder for at skabe forandring.

De tre ungecoaches lægger vægt på, at de med efteruddannelsen har fået en metodisk tilgang, en såkaldt procesmodel, til samtalerne. Her indgår øvelser, der f.eks. kan hjælpe eleven med at sætte ord på, hvad han eller hun er god til, og hvad der er vigtigt for den enkelte, og som passer til det sted i forløbet, eleven er. Ved starten af hver samtale samler de nu op på, hvad de talte om sidst, og afslutningsvis aftaler de, hvad eleven skal arbejde med til næste gang, og hvilke delmål de kan sætte for, at eleven kan nå det slutmål, han eller hun har sat sig.

Er der en elev, der har svært ved at begå sig sammen med andre og gerne vil være bedre til at lære nye mennesker at kende, kan et mål være at blive bedre til at opsøge andre. Et delmål kan så f.eks. være at prøve at være ude i poolstuen i en time inden næste samtale, hvor de så samler op på, hvordan det gik.

Taler mere om de unge nu

De tre lærere er enige om, at deres nye samtalemetode har stor effekt på skolens trivselsarbejde. Samtidig understreger de, at det er skolens samlede indsats på tværs af ungecoaches, kontaktlærere og ledelse, der er med til at højne kvaliteten i deres relations- og trivselsindsats.

Der er 12 kontaktgrupper på skolen, og hver ungecoach har ansvar for at sparre med kontaktgruppelærere for fire grupper. Én gang ugentligt er der personalmøde, og hver gang har ungecoachene et fast punkt på dagsordenen, hvor de vender med skolens personale, om der er elever, der har det særligt svært lige nu og måske har brug for samtaler. Derudover holder de hver især én gang om måneden et møde kun med kontaktlærerne.

Samarbejdet på tværs betyder, at de er blevet bedre til at spotte, hvem der ville kunne få gavn af et forløb hos en af ungecoachene, og hvem der har behov for samtaler hos psykoterapeuten. Det betyder bl.a., at de i år har sendt færre elever til psykoterapeuten.

“Vi sender ikke så mange til terapeuten, og det var jo også meningen med det. Men det var ikke for at spare psykoterapeuten væk. Det var for at få en bedre skolehverdag, hvor eleverne trives,” siger Martin Garcia Svane.

Og det er både de og skolens ledelse overbevist om, at de er på vej imod.

“Det er virkelig fantastisk, når vi oplever, at vores samtaler kan give eleverne en fornemmelse af, at de lykkes med noget. At de tænker ‘jeg kan godt selv’, hvor de før troede, at de ikke kunne. Vi oplever, at det giver dem handlekraft, som de selv kan bevæge sig videre ud i livet med,” siger Claudia Ruthenberg.

De tre kolleger mener, at det er vigtigt, at de var afsted på uddannelse sammen og løbende sparrer med hinanden og udvikler skolens trivselsarbejde.

Forstander Steen Fuglsang er helt enig. Han mener, at den løbende pædagogiske opkvalificering af medarbejderne og senest efteruddannelsen af de tre lærere til ungecoaches har været med til at gøre trivselsarbejdet til en mere integreret del af skolens samlede pædagogik.

Flere unge mistrives

• Flertallet af danske børn og unge trives, men de senere år har flere undersøgelser vist, at et stort og stigende mindretal af de unge har fået det sværere.

• Så sent som i december 2022 udgav VIVE rapporten ‘Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022’. Den viser, at der fra 2009 til 2021 er sket en stigning i psykisk mistrivsel blandt unge mellem 15 og 19 år, og at det i høj grad er pigerne, som har fået der sværere.

• I 2021 er stigningen fortsat på flere parametre: Flere føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, har et dårligt selvvurderet helbred eller oplyser, at de har en psykisk lidelse.

• Forskningen kan ikke give et entydigt svar på, hvorfor flere unge trives dårligere i dag end tidligere

KILDE ‘Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022’, december 2022, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

“Lærerne siger, at vi aldrig har talt så meget om de unge, som vi gør nu. Vi har fået et fællessprog og en personalegruppe, der er enormt optaget af at ville hjælpe de unge, der har brug for det. Det betyder også noget, at det kommer ud af en lærers mund og ikke en leders mund, at vi skal prioritere det område,” siger han.

Som han ser det, er det lige så vigtigt at efteruddanne skolens egne lærere inden for trivsels- og relationsarbejde som at sikre, at matematik- og dansklærere har høj faglighed.

“Trivselsarbejde kræver også faglighed. Og det er en faglighed, vi som efterskole bare skal kunne. Men jeg tror også, at mange skoler kan blive mere strukturerede i det arbejde, derfor er efteruddannelse vigtigt inden for det også,” siger Steen Fuglsang.

Hans drøm er, at kontaktgruppelærerne og ungecoachene bliver så dygtige, at skolen i fremtiden ikke behøver at sende så mange unge mennesker til psykoterapeut eller psykolog.

“Jeg er faktisk ikke i tvivl om, at efterskoler kan løse nogle problemer, som man ikke kan løse andre steder. Men det kræver, at vi arbejder seriøst og struktureret med de unges trivsel. Gør vi det, er det måske det, der sikrer, at efterskoler stadig er på landkortet om 20 år og stadig spiller en vigtig rolle i samfundet,” siger han. 0

Ifølge Steen Fuglsang taler de mere end nogensinde om unge på skolen, og han oplever en personalegruppe, som er dybt optaget af at ville hjælpe de unge, der har det svært.