Ledelse handler om at skabe forbundethed

Antallet af ledere er ikke afgørende for, om der er god ledelse på en skole eller ej. Det handler i højere grad om, hvorvidt ledelsen formår at skabe en forbundethedskultur blandt alle medarbejderne, skriver forstander på Koldingegnens Idrætsefterskole Morten Svane i stafetten.

Morten Svane har stafetten

TEKST Morten Svane, forstander på Koldingegnens Idrætsefterskole FOTO Privat

Tendensen i skoleformen er, at der kommer flere ledere, men på Koldingegnens Idrætsefterskole har vi stadig ‘kun’ én forstander. Det pegede forstander på Sundeved Efterskole, Peter Koldby Juhl, på i sit oplæg til mig, da han bad mig modtage stafetten fra ham. Samtidig ville han gerne vide mere om, hvordan vi på Koldingegnens Idrætsefterskole praktiserer ledelse og om mine tanker om fremtidig ledelse i skoleformen.

Lad det være sagt med det samme: Jeg har den største respekt for de mange nye gode ledelses- og organiseringsformer, der er blevet sat i søen gennem de senere år rundt om på efterskolerne. De flere ledelsesressourcer og de nye organiseringsmåder bidrager uden tvivl til, at der skabes grundlag for at træffe kvalificerede og velovervejede beslutninger i forhold til at lave og udvikle gode skoler.

Når vi på Koldingegnens Idrætsefterskole (endnu) ikke er gået den vej, er begrundelsen for vores valg nok først og fremmest, at vi stadig er en relativ lille skole på 107 elever og ser en værdi i, at man som medarbejder indgår i meget udvalgsarbejde og dermed fordeler opgaver og ansvar ud på flere hænder. På den måde søger vi at opretholde en kultur med en høj grad af fælles viden, hvor beslutninger ofte bliver truffet i fællesskab. At praktisere en sådan ledelses- og organiseringsform kræver naturligvis et hold af medarbejdere, som hver især er indstillet på at bidrage i hele skolelivets indhold og de udfordringer, som følger med – både pædagogisk, administrativt, teknisk, kostfagligt og økonomisk. Hensigten her er at forbinde praktisk viden, indsigt og beslutningskompetence, som skaber mening, sammenhæng og værdifuldt samarbejde i skolehverdagen. Ledelse tager mange former og foregår næsten i alle sammenhænge på alle tider af døgnet. Ambitionen er, at der blandt medarbejderne er en oplevelse af at lede i fællesskab, også selv om vi er på skolen på forskellige tidspunkter af dagen.

Helt konkret starter ledelsen om morgenen i køkkenet, når en elev føler sig sløj, syg eller har haft en dårlig nat, og der skal tages stilling til, hvad der skal ske, alt imens de øvrige elever er på morgenløbe- eller badetur. Efter morgenmaden skal der gøres rent, og vores pedel guider og leder ivrigt vores elever udi rengøringens kunst sammen med vagtlærer og køkkenmedarbejdere. Herefter begynder undervisningen i boglige, idrætslige og kreative fag, hvor klasse- og holdledelse konstant sættes på prøve i forhold til de enkelte elevers formåen og tilstedeværelse i takt med vores krav og forventninger til de unge mennesker. Den frie tid og aftnerne går oftest med at lede, rammesætte, understøtte og tilbyde eleverne aktivitetsmuligheder samt godt og givende samvær i efterskolefællesskabet.

Tæt dialog med medarbejderne Bag ved denne form, styring og ledelse af hverdagen, der løbende justeres, ligger grundige og tålmodige fælles dialoger i medarbejdergruppen, som tager afsæt i vores erfaringer, valid empiri, værdier og fælles oplevelse og fornemmelse for fremtidige behov.

Uden tvivl er der til tider ting, som stikker i forskellige retninger, og hvor der skal indgås kompromiser, men min erfaring er, at jo tættere man som medarbejder er på beslutningerne, jo mere motiveres man til øget indsigt og deltagelse i de forskellige skolemæssige forhold.

Da jeg takkede ja til at modtage stafetten, takkede jeg som nævnt også ja til at dele mine tanker om, hvordan fremtidens ledelse på efterskoler i mine øjne bør tage form.

I det seneste nummer af Magasinet Efterskolerne indleder foreningens formand Torben Vind Rasmussen sin leder med at skrive: ‘Vores legitimitet ligger i at turde udfordre den måde, samfundet tænker skole på’. Han peger også på, at vi skal kigge mod morgendagens virkelighed, når vi eksperimenterer. Det har vi alle muligheder for at gøre, idet der gennem hovedsigtet og lovgivningen er givet plads til høj grad af selvforvaltning og -bestemmelse til vores skoler, hvilket igen kan sætte ledelse i spil på nye måder.

Vi er som efterskoler, sammenlignet med andre organisationer, generelt relativt små enheder, men på samme tid sammensatte og komplekse, da vi rummer og skal varetage – først og fremmest vores elevers tarv – men også lærere, køkkenmedarbejdere, pedeller, kontorpersonale og forældre. Og endelig skal efterskoleledelser i tæt samarbejde med skolens bestyrelse sætte retning for fremtidens skole og på samme tid håndtere den daglige drift.

Koldingegnens Idrætsefterskole har stafetten

Forstander på Koldingegnens Idrætsefterskole, Morten Svane, har modtaget stafetten fra forstander på Sundeved Efterskole, Peter Koldby Juhl. I sin begrundelse skrev han: “Der er en tendens til, at efterskolerne får flere personer i deres ledelse, men ikke på Koldingegnens Idrætsefterskole; der er én forstander i ledelsen. Det kunne være spændende at høre, hvorfor de holder fast i den strategi og høre Mortens bud på en fremtidig ledelse i efterskoleverdenen.”

Denne vifte af ledelsesopgaver indeholder uden tvivl en række udfordringer og dilemmaer. Udover ledelsen i og af hverdagen indtræffer der i et levende skoleliv begivenheder, som kræver særlig opmærksomhed, dømmekraft og håndtering.

De fleste folk i ledelsesfunktioner vil formodentlig kunne nikke genkendende til nogle af følgende elementer og spørgsmål: Hvordan skal der ageres i sager, når elever laver regelbrud, og hvornår ser man sig som skole nødsaget til at afbryde samarbejdet med en elev? Hvornår bliver man nødt til at afskedige en medarbejder? Hvordan forvaltes kvalificerede og stærke men forskellige pædagogiske værdier i en god og blandet medarbejderstab over i det fælles bedste? Hvordan skabes og udvikles en skoleprofil, som genererer en god og sund elevrekruttering?

I alle de ovenstående forhold er ledelse essentiel. Efter at have været igennem og landet de ovenstående problematikker – nogle af dem gentagne gange – har jeg af og til ønsket, at der kunne udarbejdes en manual til næste gang, en lignende situation opstod, men har dog efterhånden måttet sande, at enhver situation har sine helt egne og unikke detaljer. Derfor må vi som efterskoleledelse være vågne og konstant forholde os til og lede ud fra den virkelighed, som udspiller sig i det levede skoleliv, reflektere og ikke blot gøre ‘som vi plejer’.

Antallet er ikke det vigtigste Når man kigger i litteratur og teorier om ledelsestilgange, er der nok at gå ombord i! Rækken er lang og strækker sig fra situeret ledelse til autentisk ledelse, tjenende

Bagom Stafetten

‘Stafetten’ er et debatformat, som giver plads til de mange stærke efterskolestemmer. Debattøren vælger selv et emne for sin version af debatstafetten. Det eneste krav er, at emnet skal være relateret til skoleformen. Debattørerne giver stafetten videre til en anden, som repræsenterer en anden del af efterskoleverdenen og/eller en anden faggruppe inden for efterskoler end dem selv.

Og stafetten går til køkkenleder på Vejstrup Efterskole, Rasmus Skov Lolk

Forstander på Koldingegnens Idrætsefterskole, Morten Svane, giver stafetten til køkkenleder på Vejstrup Efterskole, Rasmus Skov Lolk, med et ønske om, at han deler sine tanker om og ambitioner for efterskolekost, madspild og livretter for efterskoleelever.

ledelse, agil ledelse, strategisk ledelse osv. Alle retninger og tilgange har gode og interessante perspektiver på ledelse, og kan uden tvivl bidrage til, at vi som skoler og skoleform kan holde os skarpe på og bevidste om hvilke værdier, der passer bedst til den skole, vi gerne vil være og dermed lede ud fra.

For nylig er jeg selv stødt på begrebet regenerativ ledelse, som i korte træk har bæredygtighed og en holistisk tilgang i fokus og anerkender vigtigheden af mangfoldighed og inklusion i forhold til at skabe gode forandringer. Desuden lægges der vægt på at kunne se sig selv som en del af noget større og blive inspireret til at tænke ‘nyt’ ud af noget ‘gammelt’.

Egentlig er det nok ikke så langt væk fra Grundtvigs tanker om at forstå mennesket og verden i helhed og forbundethed. At vi som Grundtvig må være optaget af fællesskabets betydning og ansvar over for hinanden og behovet for, at alles bidrag er nødvendigt omend forskelligt. Intet af det har vel ændret sig i de 150 år, der er gået siden hans død.

Så i bund og grund handler det nok mindre om, hvor mange medarbejdere, der har ledelsesfunktioner på efterskolen og mere om, hvordan der gennem den måde, der ledes på, kan skabes eller bevares en forbundethedskultur blandt alle medarbejdere og i de beslutninger, der træffes. Alt sammen til skolens, medarbejdernes og elevernes bedste. Det må være en opgave for ledelsen! 0