20 minute read
Tendens: Kønsidentitet
For det meste var det lidt akavet og svært, når der blev snakket om køn, og drengene og pigerne blev opdelt i grupper. Jeg vidste ikke, hvorfor det var svært, men jeg følte mig usikker
ARYA ELVERS MADSEN, TRANSKØNNET ELEV PÅ ØSTERSKOV EFTERSKOLE
Unge sprænger efterskolers rammer for køn
Flere unge er transkønnede eller identificerer sig hverken som dreng eller pige. Efterskoler skal være bedre til at rumme de elever, mener både LGBT+ Danmark, en psykolog og de unge selv.
TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads ILLUSTRATION e-Types
Sidste år besøgte Susanne Branner Jespersen ti efterskoler med sine tvillinger. Familien spurgte bl.a. om, hvordan skolerne tager imod elever, hvis kønsidentitet ikke ligger inden for normerne. Det kan være transkønnede unge, som identificerer sig som et andet køn end det, de blev tildelt ved fødslen, eller unge med en nonbinær kønsidentitet, som hverken føler sig som pige eller dreng eller som noget derimellem. Familien blev mødt af alt fra fnisen til en forstander, som opfattede det at have en nonbinær kønsidentitet som en psykisk udfordring. Familien oplevede, at meget få skoler havde taget stilling til spørgsmålet og vidste noget om emnet. ”Det var ikke en særlig fed respons, og det betød, at mit ene barn tænkte: ’Kan jeg være her, hvis de ikke engang ved, hvad det er?’ Det var ikke så rart,” konstaterer Susanne Branner, som udover at være mor til tvillinger er sekretariatschef i Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LGBT+ Danmark. Efterskoler bliver nødt til at gøre noget mere for at rumme elever, som har en nonbinær kønsidentitet eller er transkønnede, mener Susanne Branner. Noget tyder på, at unge, som ikke identificerer sig hundrede procent med det køn, de har fået ved fødslen, vil komme til at fylde mere – også på efterskolerne.
Dreng, pige eller …?
• Transkønnet: Personer, hvis kønsidentitet ikke stemmer overens med det køn, de blev tildelt ved fødslen • Ciskønnet: Personer, hvis kønsidentitet svarer til det køn, de blev tildelt ved fødslen • Nonbinær kønsidentitet: Personer, som opfatter deres køn som mere og andet end udelukkende mandligt og kvindeligt; en person kan identificere sig som begge, hverkeneller eller noget mellem de to • LGBT+: En forkortelse fra engelsk for ’Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender’. + repræsenterer alle øvrige identiteter, som bryder med normer for køn, krop og/eller seksualitet • LGBTQ+: En forkortelse fra engelsk for ’Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Queer’. + repræsenterer alle øvrige identiteter, som bryder med normer for køn, krop og/eller seksualitet. Forkortelserne kan også bruges uden +. Det varierer, hvilken forkortelse forskellige personer og foreninger bruger
KILDER lgbt.dk og pjecen ’Støt transkønnede børn og unge i skolen’ fra Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, 2021
For transkønnede Arya Elvers Madsen har det været en lettelse, at hendes efterskole har indført kønsneutrale værelser.
Et stigende antal unge skifter køn. Siden 2014, hvor alle landets praktiserende læger begyndte at henvise transkønnede børn og unge under 18 år til Sexologisk Klinik for behandling, er antallet af henvisninger til klinikken i den aldersgruppe steget fra fire om året til 191 sidste år. Samtidig viser en stor befolkningsundersøgelse af danskernes seksualitet og sundhed fra Aalborg Universitet og Statens Serum Institut, Projekt Sexus fra 2018, at det er blevet mere almindeligt, at unge identificerer sig som LGBT+personer.
Mens næsten 92 procent af befolkningen opfatter sig som heteroseksuelle, gælder det for cirka 88 procent af de 1524årige, specielt pigerne. Cirka 1 procent af de 1534årige opfatter sig som nonbinære eller transkønnede, og det er dobbelt så mange som gennemsnittet. Gennemsnitligt vil der baseret på statistikken altså være én ud af hundrede efterskoleelever, som er transkønnet eller har nonbinær kønsidentitet.
Kan efterskoler rumme LGBT+personer?
Samtidig viser en undersøgelse fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark fra i år, at mange flere unge med nonbinær kønsidentitet end unge med normativ kønsidentitet ikke trives. Hvis efterskolerne ikke ved, hvordan de skal rumme LGBT+elever, er der fare for, at de ikke vil føle, at der er plads til dem på skolerne, påpeger Susanne Branner. ”Hvis efterskoler, som har unge i den identitetsskabende fase, overser, at der findes andre kønsidentiteter, bliver skolerne jo ikke de rummende fællesskaber, som jeg ellers er helt sikker på, at de fleste efterskoler er og opfatter sig selv som,” siger hun. Og uanset hvad, er det noget, unge i dag er optaget af, understreger hun. ”Jeg tror, at der på efterskolerne er et kæmpestort behov for at vide noget mere om det. Det fylder meget i mange unges hverdag. Unge italesætter og udfolder andre kønsidentiteter langt tidligere end nogensinde før,” siger Susanne Branner.
Stinne Bogh er psykolog og har særligt arbejdet med unge og LGBT+personer. Ifølge hende skyldes
stigningen i antallet af transkønnede og nonbinære unge til dels, at der er opstået et sprog for det. I forhold til tidligere er det nemmere at sætte ord på, hvis man føler sig anderledes end majoriteten. ”Det er ikke et ukendt fænomen, at når vi begynder at have et begreb om noget, så stiger antallet af dem, som kan identificere sig med det. Især i takt med, at vi taler om, at der er nuancer i kønsidentiteten, vil der også være flere, der springer ud som transkønnede, eller flere som bare ikke føler sig helt som enten pige eller dreng. Jo mere rummelige vi som samfund bliver, jo flere vil kigge ind i sig selv og identificere sig anderledes,” siger hun. Derudover kan den unge generation i dag spejle sig i mennesker over hele verden gennem sociale medier og internettet. ”Du behøver ikke være ung i en storby, hvor der er et synligt LGBT+miljø, for at finde LGBT+personer at identificere dig med,” siger psykolog Stinne Bogh.
Tag de unge alvorligt
Psykologen understreger, at det er vigtigt, at voksne ikke slår unges eksperimenter med deres kønsidentitet hen, men tager dem alvorligt. Det kan ikke skade at anerkende og respektere, men det kan derimod skade unge, hvis omverdenen møder dem med mistro og sætter spørgsmålstegn ved, om det bare er en fase. Ifølge Stinne Bogh kan det medvirke til et ubehag ved sin krop og sit køn, når omverdenen konstant benævner en med et køn, man ikke identificerer sig med. Desuden kan det virke nedladende, når en voksen belærer en ung, som har gjort sig mange tanker og læst enorme mængder af information om emnet, understreger hun. ”Vi voksne kan have en tendens til at betvivle kønsidentiteten, men det er vigtigt at tage barnet seriøst. Der er mange, som prøver ting af, og det er vigtigt, at vi som voksne giver plads til, at de tanker ikke er forkerte,” siger Stinne Bogh.
At tage det seriøst indebærer bl.a. at respektere de pronomener, som den unge ønsker, at man bruger. Altså sige han/ham, hun/hende, når man omtaler transkønnede unge, som ikke føler sig som det køn, de er født som, eller de/dem om dem, som hverken identificerer sig som piger eller drenge.
På mange efterskoler er det dog en indgroet del af hverdagen at dele eleverne og de fysiske rum op i køn. Der er drenge og pigeværelser, drenge og pigegange, drenge og pigetoiletter og indimellem også en række kønsopdelte aktiviteter. ”Vi forudsætter ofte, at alle er ciskønnede, og vi har det med at kønne tingene enormt meget. Skolerne kunne åbne mere for, at man har en snak med eleverne om deres kønsidentitet, f.eks. ved, at man på indmeldelsespapirerne har en rubrik, hvor man kan sætte kryds i ’andet’ i stedet for dreng eller pige,” foreslår Stinne Bogh. Derudover er det vigtigt, at skolerne tager ansvar for at skabe et inkluderende miljø, påpeger Susanne Branner. Hun mener, at efterskolerne skal arbejde bevidst med inklusion for ikke at blive ubevidst ekskluderende. Det gælder også i forhold til andre minoriteter. ”Efterskolerne bør sige: ’Her på vores skole, hvor vi går ind for fællesskaber, skal der være plads til alle.’ Det er jo efterskolernes ’raison d’être’ og det smukke ved dem. Det handler ikke kun om LGBT+elever – det handler om at skabe mere kønsbevidste skoler, hvor alle får mere rum til at være de mennesker, de er,” siger hun.
LGBTQ+elever mistrives
Den første undersøgelse af LGBTQ+ elevers trivsel i den danske folkeskole viser, at markant flere LGBTQ+ elever mistrives end gennemsnittet.
• 64 % har selvmordstanker • 53 % har udført selvskade • 40 % har en spiseforstyrrelse • 44 % oplever mobning eller diskrimination i skolen • 93 % oplever at blive kaldt bøsse, tranny, lebbe, homo og gay
KILDE ’Stop diskrimination i skolen’, undersøgelse fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark, 2021
Tidligere følte transkønnede Arya Elvers Madsen sig forkert og usikker. Men på Østerskov Efterskole har hun fået lov til at bo på et kønsneutralt værelse, og det gør en kæmpe forskel.
TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads ILLUSTRATION e-Types
”For det meste var det lidt akavet og svært, når der blev snakket om køn, og drengene og pigerne blev opdelt i grupper. Jeg vidste ikke, hvorfor det var svært, men jeg følte mig usikker. Jeg havde altid en nagende fornemmelse: ’Er jeg normal? Kan jeg passe ind, hvis jeg føler, som jeg gør?’” fortæller Arya Elvers Madsen om tiden, før hun kom på efterskole.
Arya Elvers Madsen er 17 år og andetårselev på Østerskov Efterskole. I løbet af sit første år på efterskolen fandt hun ud af, at hun var transkønnet og ikke dreng, som er det køn, hun fik tildelt ved fødslen. ”Det er virkelig rart. Jeg er ikke mere i tvivl om, om jeg passer ind, for alle passer ind, så længe de opfører sig ordentligt. Det er rart ikke at behøve at tænke over, at jeg har et køn, der ikke er inden for normalrammen,” siger hun.
Bor på kønsneutralt værelse
Arya Elvers Madsen bor på et af Østerskov Efterskoles kønsneutrale værelser sammen med to ciskønnede drenge og en med nonbinær kønsidentitet. ”Tanken om at bo på et kønnet værelse er ikke rar, hvis man ikke føler sig som det køn. Det er ikke rart, at der
Køn og værelser på Østerskov Efterskole
• Sidste skoleår indførte Østerskov Efterskole kønsneutrale værelser. Inden skolestart bliver alle elever spurgt, om de helst vil bo på et drenge, pige eller kønsneutralt værelse • Skolen har oprettet kønsneutrale værelser for at imødekomme elever, der ikke identificerer sig med deres biologiske køn • Skolen har dette skoleår fem kønsneutrale værelser, hvor der både bor transkønnede, ciskønnede og elever med nonbinær kønsidentitet
KILDE AnneMarie Fledelius, forstander på Østerskov Efterskole
— ARYA ELVERS MADSEN, 17 ÅR, ELEV PÅ ØSTERSKOV EFTERSKOLE
I løbet af sit efterskoleophold har Arya Elvers Madsen fundet ud af, at hun er transkønnet og ikke dreng, som er det køn, hun fik tildelt ved fødslen. bliver puttet et køn på ens tryghedsrum og dermed på en selv. Jeg må ikke bo på et pigeværelse, fordi jeg er biologisk dreng. Derfor er det rart at bo på et værelse, hvor der kan være folk af forskellige køn,” siger hun.
Usikkerheden om hvem hun var, og om hun var god nok, er væk nu. Derfor føler hun sig også klar til at komme i gang med EUX, når efterskoleopholdet slutter. ”Hvis der er noget, jeg har lært af efterskolen, er det at kunne stå inde for mig selv,” siger hun.
”Jeg var ikke velkommen på efterskolen”
Transkønnede Storm van de Wiel oplevede en ubehagelig afvisning på en efterskole, før han kom på Efterskolen Ådalen, hvor han føler sig accepteret, som den han er.
TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types
Storm van de Wiel er 16 år og transkønnet dreng. Han er glad for at gå på Efterskolen Ådalen, hvor han begyndte i sommer. Før han fik en plads på Ådalen, var han dog lige ved at miste modet. For på en af de første efterskoler, han besøgte sammen med sine forældre, følte han sig alt andet end velkommen, selvom skolen ellers havde gjort meget ud af at understrege, at alle var velkomne. ”Da vi fortalte, at jeg er transkønnet, sagde de, at jeg ikke var velkommen på efterskolen. Det var ikke særligt rart. Efter det vidste vi ikke, om vi overhovedet havde lyst til at se på andre efterskoler. Men heldigvis har min efterskole accepteret det fint,” fortæller han.
Køn og værelser på Efterskolen Ådalen
• Efterskolen Ådalen har som udgangspunkt drenge og pigeværelser, men er i gang med at udforme en officiel politik om køn og værelser • Indtil videre tages der individuelt hensyn til den enkelte elev. Det betyder som regel, at transkønnede og nonbinære elever i begyndelsen af skoleåret bor på værelse sammen – altså en form for kønsneutrale værelser • I forbindelse med værelsesskift kommer Savner flere ikke-kønsrettede aktiviteter transkønnede og ciskønnede elever ofte til at Lige da han startede på Ådalen, blev han dog lidt skuffet. bo på værelse sammen, da forståelsen og Han var blevet stillet i udsigt, at han kunne bo på værelse accepten kommer helt naturligt i løbet af skoleåret med ciskønnede drenge. Det kunne ikke lade sig gøre alligevel, og i dag bor Storm van de Wiel på værelse KILDE Stine Marie Aaby, mellemleder og lærer på Efterskolen Ådalen med en nonbinær værelseskammerat. I dag er han glad for det og synes i det hele taget, at han bliver accepteret, som han er, på Efterskolen Ådalen. ”De siger de rigtige pronomener og det rigtige navn og behandler mig som en normal teenager,” siger Storm van de Wiel. Når skolen deler eleverne op i drenge og “Jeg synes godt, skolen kunne pigegrupper, kommer Storm med drengene. ”Men mine nonbinære kammerater synes, være bedre til at finde på ting, det er svært, for de ved ikke, hvor de skal gå hen, når lærerne siger drenge og piger. Jeg synes som ikke er så kønsrettede” godt, skolen kunne være bedre til at finde på ting, som ikke er så kønsrettede.” — STORM VAN dE WIEL, 16 ÅR, ELEV pÅ ÅdALENS EFTERSKOLE
Nonbinære Theodore Damien Sommer Trankjær fandt sin identitet og sin selvrespekt i løbet af to år på Østerskov Efterskole.
TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads ILLUSTRATION e-Types
Usikker, depressiv og angst. Det er de ord, som bedst beskriver Theodore Damien Sommer Trankjær i tiden før efterskolen. Og følelsen af hverken at føle sig som en dreng eller pige. ”Jeg prøvede at komme ud i 7. klasse, men alle var bare meget forvirrede over det og ignorerede det,” fortæller de.
Vi skriver i denne artikel ’de’ og ’dem’ i stedet for han og ham eller hun og hende. Det har vi lovet Theodore Damien Sommer Trankjær, der som mange andre med nonbinær kønsidentitet har valgt at bruge andre pronomener end han/ham eller hun/hende om sig selv.
For Theodore Damien Sommer Trankjær blev det et vendepunkt, da de begyndte på Østerskov Efterskole i 2017.
Efterskolen gav dem mulighed for en ny begyndelse et sted, hvor der var accept af forskellige
Theodore Damien Sommer Trankjær kalder sig transmaskulin og foretrækker at blive tiltalt med pronomenerne de/dem i stedet for han/ham eller hun/hende.
kønsidentiteter, og hvor lærerne og de andre elever fra begyndelsen fik at vide, hvilket navn og hvilke pronomener de gerne ville have, at andre brugte.
Samtidig oplevede Theodore Damien Sommer Trankjær efterskolen som et miljø, hvor der var en åbenhed i forhold til, at køn ikke behøver at være en fast størrelse. ”Jeg fik lov til at udfolde mig og finde ud af, hvem jeg var. Jeg kunne få lov til at prøve tingene af.”
Onlinedebat om unge og kønsidentitet
Accept førte til selvrespekt
I dag er Theodore Damien Sommer Trankjær 18 år og har ansøgt om at få et cprnummer, som slutter på et ulige tal. De føler sig ikke som en mand, men som en fyr. Transmaskulin kalder de sig og foretrækker som sagt pronomenerne de/dem.
Større selvtillid og livskvalitet er noget af det vigtigste, Theodore Damien Sommer Trankjær tager med fra opholdet på efterskolen. ”Det, at jeg blev accepteret, gjorde, at jeg fik lettere ved at respektere mig selv og ved at stå fast på, at andre også skal respektere mig. Det gjorde, at jeg fik selvtillid. Jeg er ikke deprimeret længere. Jeg har stadigvæk noget angst, men det er langt mindre, end det nogensinde har været før,” siger Theodore Damien Sommer Trankjær.
Efterskolerne oplever, at flere unge er eksperimenterende og søgende i forhold til deres kønsidentitet, og på Folkemødet på Bornholm i juni vil der være en debat om unge og kønsidentitet arrangeret af Efterskolerne. Debatten kan også følges digitalt hjemmefra. Tv og radiovært Sara Bro interviewer tre unge, der definerer sig som transkønnede eller nonbinære, hvorefter hun modererer en debat mellem bl.a. formand for Det Etiske Råd AnneMarie Axø Gerdes, forperson for Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn Marie Elisabet LindThomsen og formand for Efterskolerne Torben Vind Rasmussen.
KILDE Efterskolerne
Efterskoleopholdet har givet Theodore Damien Sommer Trankjær større selvrespekt og selvtillid.
Forstandere efterlyser mere åbenhed over for elever med flydende kønsidentitet
En lille håndfuld efterskoler har fået ry for at være et godt sted for elever med flydende kønsidentitet. Det betyder, at nogle elever søger skolerne af de forkerte årsager, fortæller to efterskoleforstandere.
TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types
Efterskolen Epos og Østerskov Efterskole har flere ting til fælles. Begge skoler arbejder intensivt med rollespil. Begge skoler har også ry for at være gode til at rumme transkønnede og elever med nonbinær kønsidentitet. Det er de stolte af. ”Jeg betragter det som en af efterskolens kerneopgaver at hjælpe eleverne med at blive dannet og danne sig selv som personer. Potentialet for at vokse i løbet af et efterskoleår er helt utroligt. Hvis køn betyder meget for dig i den sammenhæng, skal skolen møde dig i det,” mener viceforstander på Efterskolen Epos Tue Thinggaard.
Både Epos og Østerskov arbejder aktivt med at bruge de kaldenavne, som eleverne vælger. Det betyder, at eleverne i løbet af året kan skifte kaldenavn og bede om, at både lærere og elever bruger deres nye navn. Lærerne gør sig også umage med at bruge de pronomener, som eleverne vælger. Derudover fylder undervisning og samtale om respekt og rummelighed over for minoriteter en del.
For og imod kønsneutrale værelser
Sidste skoleår indførte Østerskov Efterskole kønsneutrale værelser. Det har medført, at de transkønnede og nonbinære elever føler sig mere som en del af fællesskabet, fortæller skolens forstander AnneMarie Fledelius. ”Vi har en meget sammenhængende elevflok nu, hvor det med kønsidentitet ikke har betydning,” siger hun.
Skolen har i år fem kønsneutrale værelser, hvor der både bor transkønnede, ciskønnede og elever med nonbinær kønsidentitet. Efterskolen Epos vil ikke tilbyde kønsneutrale værelser. Her blander de ikke elever med forskelligt juridisk køn, fordi de vil undgå ’en Eposbaby,’ som viceforstander Tue Thinggaard formulerer det. Det giver lidt konflikter på skolen, fordi det betyder, at kærestepar af samme juridiske køn godt kan dele værelse. Skolen gør dog meget ud af at tale med den enkelte elev for at finde den optimale løsning, som f.eks. kan være at bo på værelse med andre transkønnede eller nonbinære elever eller at bo på enkeltmandsværelse.
Elever søger af forkerte grunde
Selv om begge skoler er stolte af, at de er gode til at rumme elever med nonbinær kønsidentitet, mener de dog også, at det også kan medføre en risiko for, at en del elever ikke vælger skolerne af de rigtige årsager. ”Vi oplever, at nogle elever søger os på grund af det her ry. Der har vi en udfordring, for vi er en skole, som underviser på en meget anderledes måde. Vi går meget op i legende læring og læringsrollespil. Og fordi du er transkønnet, betyder det bestemt ikke, at du synes, at rollespil er spændende,” siger Tue Thinggaard. Han er sikker på, at alle efterskoler prøver så godt som muligt, og han er klar over, at det f.eks. for en idrætsefterskole kan rumme flere udfordringer. ”Men hvis man som transkønnet roligt kunne søge ud fra sine interesser og stadig være sikker på at blive accepteret, ville det indirekte være en hjælp for os,” siger han. Han understreger, at et inkluderende miljø ikke kun kommer transkønnede og nonbinære elever til gode. Han oplever, at det også gør, at andre elever føler sig set og rummet, som de er. ”Vi som efterskoler skal sørge for, at vores elever kan komme og have lov til at identificere sig, som de vil, og stadig føle sig set og velkomne og få en oplevelse af, at de har et værd. Det er en kerneopgave ikke kun i forhold til køn, men til alle mulige måder at identificere sig på,” siger Thue Thinggaard.
7 trin til at skabe et inkluderende miljø
Det kan være svært at vide, hvordan man bedst skaber en skole, hvor elever uanset kønsidentitet føler sig rummet og velkomne. Eksperter og forstandere kommer med deres bud på, hvad der skal til.
TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk
1. Respekter elevers kønsidentitet
Gå ud fra, at eleverne ved mere om det end dig og har tænkt meget over det, før de er sprunget ud. Også hvis en elev fortroligt fortæller dig om sine tanker om en anden kønsidentitet, er det vigtigt, at du ikke sætter spørgsmålstegn ved, om elevens følelser bare er en fase. Lyt i stedet for at dømme.
2. Accepter kaldenavne og pronomener
Det kan føles som at gnide salt i et sår, hvis man som transpige gentagende gange bliver kaldt han/ham og med et drengenavn, som man ikke kan identificere sig med. Og omvendt. Så brug de pronomener om eleven, som eleven selv bruger.
3. Tænk over, hvorfor I deler aktiviteter og fysiske rum op i køn
Er der en grund til det – andet end tradition og gammel vane? Kunne I altid lade eleverne vælge aktiviteter efter interesser i stedet for køn? Kunne I f.eks. overveje at indføre unisextoiletter eller kønsneutrale værelser?
4. Signaler fra dag et, at I er en rummelig skole
Allerede på skolens indmeldelsesblanket kan I signalere, at I rummer alle kønsidentiteter ved at gøre det muligt at afkrydse andet køn end dreng og pige. Det åbner også for, at I på forhånd kan tage en dialog om, hvordan eleven gerne vil tiltales, bo osv. Lad det ikke være op til transkønnede elever selv at skulle melde ud om, hvordan de gerne vil have, at andre tager hensyn til dem og tiltaler dem.
5. Tal med eleverne om værelsesmuligheder
Tal med nonbinære og transkønnede elever om, hvordan de gerne vil bo. For nogle vil det være okay at bo på værelse med ciskønnede af samme juridiske køn. Sørg for at kunne tilbyde alternativer som f.eks. kønsneutrale værelser, enkeltmandsværelser eller værelse med andre transkønnede eller nonbinære elever.
6. Undervis i respekt og anerkendelse af minoriteter
Ved at styrke elever og læreres tolerance og forståelse overfor forskelligheder og minoriteter i det hele taget skaber I et inkluderende miljø, hvor der er plads til alle i fællesskabet
7. Opsøg viden om forskellige former for kønsidentitet
LGBT+ Danmark kommer ud på skoler og fortæller om emnet og kan bl.a. være med til at skabe identifikation for transkønnede og nonbinære elever. De tilbyder også undervisningsmateriale med lærervejledninger i LGBT+rettigheder. Har I brug for mere inspiration til, hvordan I som skole kan blive bedre klædt på til at rumme og forstå elever med flydende kønsidentitet, kan I også downloade pjecen ’Støt transkønnede børn og unge i skolen’ fra Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn. Det er en guide til fagprofessionelle i skoler og fritidstilbud. Find den på fstb.dk
KILDER Psykolog Stinne Bogh, sekretariatschef i LGBT+ Danmark Susanne Branner Jespersen, viceforstander for Efterskolen Epos Tue Thinggaard, forstander på Østerskov Efterskole AnneMarie Fledelius, pjecen ’Støt transkønnede børn og unge i skolen’ fra Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, 2021
5. Tal med eleverne om værelsesmuligheder
