17 minute read
Hvad er idrættens betydning på efterskoler?
Savnede viden om, hvad der virker – så tog de selv affære
Forstanderne på tre idrætsefterskoler ville udvikle deres måde at lave efterskole på, men opdagede, at de manglede viden. Derfor tog de selv initiativ til et forskningsprojekt, som bl.a. har gjort dem klogere på idrættens betydning for efterskoleopholdet.
TEKST Anna Rossman Thejsen, Thomas Madsen blev meart@efterskolerne.dk get overrasket, da han for
FOTO Michael drost-Hansen
ILLUSTRATION e-Types, Freepik seks år siden blev ansat som forstander på Glamsdalens Idrætsefterskole og fandt ud af, hvor meget af arbejdet på efterskoler, der bygger på ’plejer’ og ’synsninger’. Ikke fordi det gav dårlige resultater, men fordi der manglede viden om, hvad der virker bedst. ”Min oplevelse var og er, at meget af det, man gør på efterskoler, gør man, fordi man har erfaring for, at det virker, men at det ikke er undersøgt, hvad der virker og hvorfor,” siger Thomas Madsen. Som nyansat forstander blev han inviteret med ind i et netværk med forstanderne fra tre andre idrætsefterskoler, BGI akademiet, Vejstrup Efterskole og Oure Efterskole. Her opdagede de hurtigt, at de delte ønsket om at få mere evidensbaseret viden. De gik derfor i gang med at undersøge området. ”Vi fandt ud af, at der er langt mere forskning på folkeskoleområdet, og der er trods alt 30.000 elever, der går på efterskole hvert år. Området er simpelthen ikke blevet undersøgt godt nok,” siger Thomas Madsen.
Både forstander på Vejstrup Efterskole Michael Bjørn og forstander på BGI akademiet Helle Vestergaard bakker op. ”Der er rigtig meget på efterskoler, vi baserer på synsninger og erfaringer. Det er langt henad vejen godt, men vi ville gerne finde ud af, om det har hold i virkeligheden, det vi går og tror og synes. Hvordan oplever eleverne f.eks. efterskolen?” siger Helle Vestergaard.
For tre år siden indgik Glamsdalens Idrætsefterskole, BGI akademiet og Vejstrup Efterskole derfor et samarbejde med Forsknings og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL), og i januar i år blev resultaterne af det forskningsprojekt, der kom ud af samarbejdet på de tre skoler, offentliggjort.
Hvad betyder idræt på efterskolen?
’Forskningsinitiativet for Idrætsefterskoler’ hedder projektet, hvor forskere har undersøgt, hvad elever oplever som det særlige ved et ophold på en idrætsefterskole.
De tre forstandere er enige om, at projektet har bekræftet dem i, at de gør meget rigtigt, men at forskningsresultaterne også har fungeret som en løftestang til at ændre kursen nogle steder. ”Projektet har været med til at udvikle vores skoler og har også helt konkret været med til at ændre vores
praksis på nogle områder,” fortæller Michael Bjørn og fremhæver, at undersøgelsen bl.a. har gjort Vejstrup Efterskole klogere på, hvad idræt kan, og hvordan f.eks. det at sætte sig mål og at være motiveret for læring kan overføres fra idrætstimerne til de boglige fag.
De tre forstandere Thomas Madsen (tv.) fra Glamsdalens Idrætsefterskole, Helle Vestergaard fra BGI akademiet og Michael Bjørn fra Vejstrup Efterskole har sammen taget initiativ til et stort forskningsprojekt om efterskoler.
Idræt styrker fællesskabet
Alle tre efterskoler har desuden fået bekræftet, at fællesskabet betyder meget for eleverne, og forskningsprojektet har vist dem, hvordan de i endnu højere grad kan arbejde med det fællesskabende.
I projektets spørgeskemaundersøgelse svarer 86 procent af eleverne, at der i høj eller nogen grad er et godt og stærkt fællesskab på deres efterskole. Og hele 92 procent mener, at de på skolen i høj eller nogen grad har udviklet sig i forhold til at deltage aktivt i fællesskaber – både det store fællesskab på skolen, husfællesskabet og i særdeleshed også på linjefaget.
Undersøgelsen viser desuden, at mange situationer og tiltag i den idrætslige praksis har indflydelse på, at der knyttes tætte bånd mellem de unge. Elever fortæller, at de har lært af at se hinanden begå fejl, give hinanden feedback og samarbejde. Meget i undersøgelsen tyder i det hele taget på, at idrætten er med til at forstærke fællesskabet og styrker både elevelevrelationerne og elevernes relationer til lærerne.
de dygtigste idrætsudøvere er øverst i hierarkiet
Der er dog også forhold, der peger i retning af, at idrætten skaber et hierarki, som udfordrer fællesskabet og trækker negative tråde ud i efterskolens andre arenaer. I en række af undersøgelsens interview fortæller elever om intern konkurrence og hierarki, som skabes af elevernes forskellige idrætslige niveau, og som kan påvirke elevernes relationer og fællesskabet negativt. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 59 procent desuden, at det i høj eller nogen grad er nemt at blive populær, hvis man er god til sin idrætsgren.
Tendensen til hierarkidannelse nikker de tre forstandere genkendende til. ”Vi oplever, at nogle af de drenge, der spiller på højt niveau og i klubber, tror, de er mere værd end andre. Det er meget vigtigt, at vi har fokus på det,” siger Helle Vestergaard.
På BGI akademiet gør de derfor meget for at mindske hierarkidannelsen. ”Alle indgår i fællesskaber i både hus og køkken, og ingen kan eller skal bære den stjernestatus med ind i de fællesskaber. Det har vi arbejdet med i mange år, men vi er blevet endnu mere opmærksomme på det efter forskningsprojektet,” siger hun.
Fodboldhold uden niveauopdeling
Undersøgelsen viser også, at særligt hold og niveauinddeling har betydning for popularitet, social positionering og hierarki. Konkurrencen internt på de enkelte hold handler ofte om position på banen og spilletid i kampene. Thomas Madsen forstår det godt. ”Det kan gøre det svært at sikre et ligeværdigt og respektfuldt møde mellem mennesker, hvis nogle kommer på førsteholdet, og andre hele tiden ender på bænken. Forskningsprojektet har givet os en større viden om, hvad det betyder for de unge, at konkurrence hurtigt kommer til at fylde så meget i idrætten,” siger Thomas Madsen. om dannelse og livsoplysning og om hele mennesker, og det arbejder vi rigtig meget med i idrætstimerne også,” siger Thomas Madsen.
Fællesgymnastik kan fremme fællesskabsfølelsen
Mens Glamsdalens Idrætsefterskole forsøger at styrke fællesskabet med mindre niveauopdeling af eleverne, er det på BGI akademiet og Vejstrup Efterskole obligatorisk fællesgymnastik, som især har den funktion. ”Undersøgelsen har bekræftet os i, at fællesgymnastik er en meget fællesskabende aktivitet. Her lærer eleverne at samarbejde, sætte sig mål og at være vedholdende. Det bidrager både til den personlige udvikling og til følelsen af at være en del af et forpligtende fællesskab,” siger Michael Bjørn fra Vejstrup Efterskole. Den obligatoriske fællesgymnastik på BGI akademiet er ifølge Helle Vestergaard også med til at tage brodden ud af hierarkierne. ”Boldspillerne bliver ofte maksimalt udfordret i gymnastiksalen. I starten kan de godt føle sig fuldstændig afklædte, men noget af det, fællesgymnastikken kan, er at nedbryde hierarkier og bringe alle eleverne sammen og skabe fællesskab,” siger hun. Undersøgelsen viser da også, at mens nogle elever oplever fællesgymnastikken som en nærmest magisk kropslig fællesskabsfølelse og samhørighed, oplever andre den som
“Undersøgelsen har bekræftet os i, meningsløs og udstillende. Det gælder især nogle af dem, der at fællesgymnastik er en meget ikke primært har valgt efterskolen pga. gymnastik, men f.eks. fællesskabende aktivitet. Her lærer for at få linjefaget fodbold. Ifølge Helle Vestergaard eleverne at samarbejde, sætte sig ville det letteste for skolerne være at sige, at dem, der ikke mål og at være vedholdende” har lyst, ikke skal lave gymnastik. ”Men der er en pædagogisk tanke bag, at de skal være — MICHAEL BJØRN, FORSTANDER PÅ VEJSTRUP EFTERSKOLE med. Fællesgymnastik giver dem noget dannende og noget til fællesskabet. Uanset hvor På Glamsdalens Idrætsefterskole niveaudeler de derfor meget elite du er, skal du være med. Det kan godt være, mindre nu. Der er et enkelt DMfodboldhold, der spiller at vores sportselever brokker sig og fjoller undervejs, for at vinde, men ellers er fodboldeleverne delt ind i tre men fællesskabet bliver styrket af det, og når de slutter af grupper, som ikke er niveaudelt. med en opvisning foran deres forældre, så shiner de alle ”I de tre grupper handler det ikke kun om at være samme og får kredit for alt det, der har været besværligt,” en dygtig fodboldspiller. Det at vinde er ikke vigtigere siger hun. end at have det godt. Vi oplever faktisk, at det kan sætte nogle af dem lidt fri at opdage, at de ikke skal bære hele holdet og altid være den dygtigste. Efterskole handler
HELLE VESTERGAARD, FORSTANDER PÅ BGI AKADEMIET: ”Dannelsesaspektet bliver tydeligere italesat nu”
TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael drost-Hansen ILLUSTRATION e-Types, Freepik
”Vi har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at idrætten er en ramme for dannelse, en ramme for at lære og for at være sammen og agere i forskellige situationer. Men forskningsprojektet fik os til at se, at lærerne kunne blive bedre til at sætte det dannelsesmæssige aspekt i idræt i spil i andre sammenhænge på skolen også,” siger forstander på BGI akademiet Helle Vestergaard. Skolen inviterede derfor i starten af dette skoleår en af de specialestuderende fra forskningsprojektet, Julie Vang Knudsen, til at holde et oplæg for idrætslærerne om livskompetencer. Her hørte lærerne om, hvordan hun mener, de kan arbejde mere aktivt med de kompetencer, eleverne opnår og er vant til at arbejde med i linjefaget. Det kan f.eks. være mod, vedholdenhed, ansvarsfølelse, lederskab, selvdisciplin og motivation. En vigtig pointe er, at de først bliver til reelle livskompetencer, når de unge lærer at anvende dem i andre sammenhænge end i idræt. ”Vi er i gang med små skridt. Dannelsesaspektet bliver tydeligere nu end tidligere, og vi har større fokus på, hvordan eleverne kan bruge det både i deres individuelle udvikling og i fællesskabet,” siger Helle Vestergaard.
BGI akademiets idrætslærere arbejder efter forskningsprojektet mere aktivt i deres undervisning med de livskompetencer, som eleverne tilegner sig i linjefagene – det gælder bl.a. mod, vedholdenhed og selvdisciplin.
5 vigtige fund om idrætsefterskoler
TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLISTRATION e-Types, Freepik
1. Stærkt fællesskab
I forskningsprojektet svarer 86 procent af eleverne, at der i høj eller nogen grad er et godt og stærkt fællesskab på deres efterskole. 92 procent mener, at de på skolen i høj eller nogen grad har udviklet sig i forhold til at deltage aktivt i fællesskaber. Venner og det sociale samvær med de andre elever fremhæves som noget af det mest betydningsfulde og vigtigste ved deres efterskoleophold.
2. Efterskolelærere er en særlig type voksen
Eleverne beskriver læreren som en særlig type voksen, der placerer sig et sted mellem lærer og ven. Det er særligt de lærere, der er tilknyttet husfællesskabet, værelset eller linjefaget, eleverne oplever at have en tæt og fortrolig relation med.
3. Hierarkier og intern konkurrence
66 procent af eleverne giver udtryk for, at der er et hierarki på deres efterskole, og 59 procent svarer, at det er nemt at blive populær, hvis man er god til sin idrætsgren.
4. Fællesgymnastik kan skabe fællesskab
Obligatorisk fællesgymnastik kan være med til at skabe et særligt bevægelsesfællesskab og har potentiale for at binde det store fællesskab på skolen sammen. Undersøgelsen tegner dog også et billede af, at elevernes indstilling til fællesgymnastik og deres kropslige forudsætninger for at dyrke gymnastik har betydning for fællesgymnastikkens succes.
5. Bidrager idræt med noget særligt til efterskoleopholdet?
Bevægelse og kropskontakt fører ifølge forskerne en glæde med sig, som kan være med til at skabe tilknytning og fællesskab. Men forskerne understreger, at man ud fra undersøgelsen ikke kan konkludere, om det er idrætten, der skaber de stærke følelser af fællesskab mellem elever og mellem elever og lærere, eller om det mere grundlæggende handler om, at eleverne er en del af et fællesskab, hvor de deler samme interesse ligesom på f.eks. en musikefterskole.
KILDER ’Et individ gror i fællesskabets have’, videnskabelig artikel af Lise Maria ElkrogHansen, Thomas Skovgaard og Søren Smedegaard, Focus – Tidsskrift for Idræt, 2021 og ’Forskningsinitiativet for Idrætsefterskoler’, FIIBL, januar 2021
Bagom forskningsprojektet
• Vejstrup Efterskole, Glamsdalens Idrætsefterskole og BGI akademiet står sammen bag ’Forskningsinitiativet for Idrætsefterskoler’.
De er alle tre idrætsefterskoler, men forskellige med hensyn til størrelse, organisering, linjeudbud osv. • Det er Forsknings og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL), som har stået for undersøgelsen, som blev publiceret i januar 2021. FIIBL er et fællesskab af forskere fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Professionshøjskolen UC Syd og Syddansk Universitet (SDU) • Elever på de tre skoler har deltaget i spørgeskemaundersøgelser, og seks specialestuderende fra SDU har gennemført kvalitative undersøgelser på skolerne • Målet har været at få indblik i, hvad elever på de tre idrætsefterskoler oplever som det særlige ved deres efterskoleophold, og hvilken rolle idræt spiller i skabelsen af det særlige ved opholdet • De tre efterskoler vil gerne dele resultaterne fra projektet med andre skoler og håber, at de dermed kan være med til at skabe større viden og dialog om, hvad der virker
KILDER ’Et individ gror i fællesskabets have’, videnskabelig artikel af Lise Maria ElkrogHansen, Thomas Skovgaard og Søren Smedegaard, Focus – Tidsskrift for Idræt, 2021 og ’Forskningsinitiativet for Idrætsefterskoler’, FIIBL, januar 2021
MICHAEL BJØRN, FORSTANDER PÅ VEJSTRUP EFTERSKOLE:
TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael drost-Hansen ILLUSTRATION e-Types, Freepik
På Vejstrup Efterskole har forstander Michael Bjørn brugt forskningsprojektet som løftestang til at arbejde med meningsskabende aktiviteter i de boglige fag og til at stimulere elevernes lyst til læring. Undersøgelsen viste nemlig, at det havde eleverne brug for. ”Mange af vores elever er gode til at sætte sig mål i idræt og til at lægge planer for at nå deres mål. I idrætten er deres motivation helt i top, og de kan se meningen med det, de skal lære. Den målrettethed og forståelse for, hvad der skal til, ønsker vi at blive bedre til at bringe i anvendelse også i de boglige fag for herigennem at styrke elevernes motivation yderligere,” siger Michael Bjørn og fortsætter: ”Vi har elever, der er virkelig dygtige i idrætshallen og arbejder målrettet og tror på sig selv der, men ikke altid gør det i matematiktimen. Vi vil gerne sikre, at lærerne kender eleven begge steder fra og kan hjælpe ham eller hende med at overføre noget af det gode arbejde og selvværd fra idrætten til det boglige – eller omvendt, hvis det er det, der er brug for,” siger han. Da den fælles undersøgelse var færdig, gennemførte Vejstrup Efterskole en supplerende undersøgelse blandt skolens tidligere elever og undervisere fra ungdomsuddannelser. Her spurgte de bl.a. til, hvad der er svært ved at starte på en ungdomsuddannelse. ”Den nye viden har fået os til at ændre vores praksis i de boglige fag, så vi nu begynder skoleåret med at afdække elevernes faglige niveau, så vi får større viden om, hvad den enkelte har brug for,” fortæller Michael Bjørn.
På Vejstrup Efterskole er de ifølge Michael Bjørn blevet bedre til at ruste eleverne til en ungdomsuddannelse.
Det betyder, at skoleåret som noget nyt bliver inddelt i det, de kalder De tre B’er: faglig basis, faglig buffet og fagligt boost. Kort fortalt handler faglig basis om at afdække elevens faglige kompetencer. Faglig buffet handler om at tilbyde hjælp der, hvor en elev har huller og at tilbyde mere udfordrende opgaver til dem, der har brug for det. Sidst på året går de over til fagligt boost, hvor der bl.a. undervises i projektledelse og det at lære at sætte sig mål og at lægge en plan for at nå sine mål.
Ifølge Michael Bjørn kan elevernes erfaringer og gode oplevelser fra idrætten være med til at styrke deres kompetencer i andre fag. ”Eleverne ved godt, at hvis de vil blive rigtig dygtige til salto, skal de arbejde med deres flikflak. De synes, det er sjovere at træne et svært spring som salto end at træne flikflak, men de ved, at det er det, der skal til. Hvis vi kan tage noget af den indstilling og motivation med over i de boglige fag, kan vi være med til at ruste dem meget bedre til en ungdomsuddannelse,” siger Michael Bjørn.
”Netværket beriger mig som leder”
Idéen til forskningsprojektet opstod i fire efterskoleforstanderes fælles netværk. De er enige om, at deres samarbejde løfter både dem selv og deres skoler fagligt.
TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael drost-Hansen ILLUSTRATION e-Types, Freepik
Efterskoler er konkurrenter. Ikke mindst når de har sam Forstanderne mødes fast i netværket en gang hver tredme profil. Alligevel valgte de fire idrætsefterskoler Vej je måned, men under coronaen har det været lidt oftere strup Efterskole, Glamsdalens Idrætsefterskole, Oure – dog for det meste på Zoom. Efterskole og BGI akademiet for år tilbage at danne et ”Corona har ført meget dårligt med sig, men på forstandernetværk. den gode side har vi fundet ud, at onlinemøder også kan ”Vi er hinandens konkurrenter som skoler, men noget. Det gør faktisk, at vi nok bruger hinanden endnu samtidig har vi en enorm stor glæde af at ud mere i netværket,” mener Thomas Madsen. veksle erfaringer. Jeg sætter stor pris på netværket, fordi det kommer os alle til gode, ikke mindst vores elever, at vi samarbejder på trods af, at vi er konkurrenter,” siger forstander på Vejstrup Efterskole Michael Bjørn. Netværket har med tiden udviklet sig til at blive en vigtig del af deres hverdag med hyppige møder. ”For mig har det en stor værdi, at vi har et netværk og arbejder sammen på tværs. Jeg bliver beriget af at have tre andre ledere som så tætte sparringspartnere,” siger Helle Vestergaard, der mener, at de tre af skolernes fælles forskningsprojekt er en af de ting, der har været med til at styrke den faglige sparring. Thomas Madsen fra Glamsdalens Idrætsefterskole fremhæver også den ærlighed, der er i netværket. ”Noget af det allerbedste ved samarbejdet er, at der er en enorm stor ærlighed og åbenhed. Vi har en stor tillid til hinanden. Jeg tror sgu, jeg altid vil kunne ringe til en af de andre og Netværket består udover de tre forstandere på billedet bede om hjælp,” siger han. også af forstander på Oure Efterskole Mette Romer Søborg.
THOMAS MADSEN, FORSTANDER PÅ GLAMSDALENS IDRÆTSEFTERSKOLE:
Thomas Madsen vil arbejde for at få flere idrætsarrangementer på tværs af efterskoler, hvor der er mere fokus på at have det sjovt end på konkurrenceelementet.
TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael drost-Hansen ILLUSTRATION e-Types, Freepik
Ifølge forstander på Glamsdalens Idrætsefterskole Thomas Madsen har forskningsprojektet bekræftet ham i, at det er vigtigere at fokusere på elevernes trivsel og fællesskabet end på fodboldspilleren eller danseren.
Thomas Madsen håber, at en større viden om, hvad niveauopdeling og konkurrence betyder, kan være med til at flytte efterskoleidrætten. ”Som idrætsefterskole vil vi gerne være en modvægt til idrætsforeningernes lidt for ensidige fokus på konkurrence. Vi vil gerne vise de unge, at idræt handler om meget andet, end hvem der er bedst.” Han vil derfor også gerne være med til at arbejde for at få flere idrætsarrangementer på tværs af efterskoler, hvor man mødes for at dyrke idræt og have det sjovt sammen frem for kun at mødes for at konkurrere om, hvem der er bedst.
SOCIAL TRIVSEL I FULD FOKUS
FOREDRAG OM VENSKAB OG ENSOMHED AF FREDERIK SVINTH
Med besøg på mere end 50 efterskoler, højskoler og uddannelser i år, ved jeg at mange har brug for støtte. Selv dem som er kommet godt igennem nedlukning har oplevet en fornemmelse af noget der minder meget om ensomhed.
Med foredraget ønsker jeg at give plads til den oplevelse, uden at overdramatisere det. Faktisk ønsker jeg at gøre det normalt, så vi kan blive ensomhedens tabu kvit. Eleverne får et sprog om venskab og får styrke til at vide hvad de også skal bidrage med, øger deres opmærksomhed på hinanden og deres kollektive ansvar. Lærerne får redskaber og inspiration til at være med til at håndtere ensomhed og styrke fællesskabet.
Ring til mig på 29 71 13 87 eller skriv på frederik@snakspil.dk, hvis jeg skal holde et foredrag på jeres højskole. Læs mere på www.frederiksvinth.dk
Niels Eskildsen Kridal, forstander på Gyllinge Efterskole
TIDLIGERE BESØGTE EFTERSKOLE: RUDEHØJ EFTERSKOLE, DJURSLANDS EFTERSKOLE, OURE EFTERSKOLE, KOLDINGEGNENS IDRÆTSEFTERSKOLE, HAMMERUM FRI- OG EFTERSKOLE, INGSTRUP EFTERSKOLE - MUSIK OG IDRÆTSEFTERSKOLE, FRØSTRUPHAVE EFTERSKOLE, AALESTRUP NATUREFTERSKOLE, BRAMMING HOVEDGAARD, HUSBY EFTERSKOLE, EFTERSKOLEN ÅDALEN, AARHUS EFTERSKOLE, GØDVAD EFTERSKOLE, GREJSDALENS EFTERSKOLE, HELLEBJERG IDRÆTSEFTERSKOLE, VIVILD GYMNASTIK- OG IDRÆTSEFTERSKOLE, SDR BORK SCHOOL, ØLGOD EFTERSKOLE, HALSTEDHUS EFTERSKOLE, THE DANISH DESIGN AND CRAFTS SCHOOL, GYLLING EFTERSKOLE, SKOVLUND EFTERSKOLE, HOPTRUP EFTERSKOLE, SPORTSEFTERSKOLEN SINE, REJSBY EUROPÆISKE EFTERSKOLE, NØVLINGSKOV EFTERSKOLE, FLEMMING EFTERSKOLE, SVENSTRUP EFTERSKOLE, KRAGELUND EFTERSKOLE, DESIGN- & IDRÆTSEFTERSKOLEN SKAMLING, GUDENAADALENS EFTERSKOLE, ST ANDST EFTERSKOLE, SVENDBORG EFTERSKOLE, VESTERDAL EFTERSKOLE
