Hængekøjen 2014

Hængekøjen 2014

Inspiration til bøger du kan læse i hængekøjen

Eva

r e l a f anbe

Marie Antoinettes hemmelige dagbog af Carolly Erickson

Dagbogen starter i juni 1769, da den 13-årige Marie Antoinette, yngste barn af den østrigske kejserinde Maria Theresia, netop er lovet bort til den to år ældre franske kronprins, Louis Auguste. Som tiden foreskriver, er dette ikke et ægteskab bygget på kærlighed, men en praktisk foranstaltning for at styrke det skrøbelige forhold mellem Østrig og Frankrig. Som 14-årig tager Marie Antoinette afsted med et stort følge, bl.a. stalddrengen Eric, som hun er hemmeligt forelsket i, og som livet igennem spiller en stor rolle for hende.

Alle har vel hørt om Marie Antoinettes liv på det 18.000 kvadratmeter store palads Versailles. Hvordan tiden gik med at prøve nye sko og kjoler, få håret sat i de mest vanvittige frisurer, spille terningespil med hofdamerne og afholde store fester. Hun får endda opført en idyllisk modellandsby og et lystslot, Petit Trianon, hvor hun klædt ud som hyrdepige går rundt og malker geder. Hendes ægteskab med Louis Auguste bliver aldrig lykkeligt, men de bliver en slags venner. Efter syv år fuldbyrdes ægteskabet og de får det første ud af fire børn, Marie Thérèse. En fødsel, som overværes af et stort publikum af hoffolk. Marie Antoinettes store kærlighed bliver den smukke, svenske diplomat Axel Fersen, som står ved hendes side hele livet.

Louis, der i 1774 bliver kronet til Louis den

16., kæmper en håbløs kamp for at redde Frankrig fra statsbankerot. Løsningen er højere skatter og afgifter til en befolkning, der i forvejen er truet af hungersnød, mens adelen og kirken slipper for at betale skatter. Dette munder som bekendt ud i revolution i 1789, hvor kongen og dronningen tages til fange og sættes i husarrest. Louis bliver henrettet i guillotinen i januar 1793, og efter et mislykket flugtforsøg lider dronningen samme skæbne i oktober, få uger før sin 38-års fødselsdag.

Den fiktive dagbog giver et mere sympatisk billede af kongen og dronningen. Louis har ikke den fjerneste interesse for datidens politiske intriger eller forståelse for uligheden i samfundet. Han er i gang med at skrive et stort værk om skovens flora og fauna, laver håndværksmæssige ting på slottet og følger bl.a. en låsesmeds arbejde med stor interesse.

Man kan vist roligt sige, han er fejlplaceret som konge. Marie Antoinette er naiv og overfladisk og bruger formuer på kjoler, bliver en slags datidens modeikon og giver farverne på sine kjoler navne som ”gåseklatter” og ”mast tudse”. Vi møder hende også som den sørgende mor til to døde børn, kronprinsen Louis Joseph, som er svagelig hele sit liv og dør af tuberkulose som 8-årig og den lille Sophie Hélène, der kun bliver 11 måneder.

Læs dagbogen, hvis du kan lide historiske romaner i den lidt lettere afdeling. Meget underholdende og sine steder med meget blodige detaljer om folkets henrettelser af adelen.

Der har været rigelig plads på det imponerende palads Versailles til at feste og leve det søde liv.

Den extravagante levevis, mens befolkningen sultede, fik dog som bekendt en dyr pris.

Lone anbefaler Advarsel: Hvis du har sarte nerver, så læs ikke denne bog!

Alex af Pierre Lemaitre

Den 30-årige sygeplejerskevikar elsker parykker i forskellige farver. Snart er hun blondine, snart brunette eller rødhåret. Bærer hun mon på en hemmelighed? En dag bliver hun brutalt overfaldet på åben gade, smidt ind i en hvid varevogn og kørt til en forladt fabriksbygning. Her spærrer hendes overfaldsmand hende nøgen ind i et bur, som hejses i vejret.

Hun får kun vand og tørfoder til mus og rotter, og snart tiltrækker hendes lugt og maden en masse fede rotter.

Kun et enkelt vidne har set overfaldet, og der er ikke mange spor at gå efter for vicekommissær Camille Verhoeven. Det bliver en kamp mod uret at nå frem til Alex, inden hun dør af sult, tørst og udmattelse. Da politiet endelig når frem, er det på forunderlig vis lykkedes Alex at slippe fri og flygte uden at efterlade sig nogle spor, og her vender historien 360 grader. Fra at være offer, viser det sig nu, at Alex er skyldig og med adskillige mord på samvittigheden. Herfra går tingene stærkt, og mon ikke den psykisk afsporede Alex alligevel er et offer?

Vicekommissær Verhoeven er noget af en spøjs personlighed. 150 cm høj og ikke den der lader sig byde noget fra sine overordnede. Han er søn af en berømt malerinde, og skulle efter sigende have fået sin ringe højde p.g.a. hendes overforbrug af cigaretter under graviditeten. Derudover har han arvet et fantastisk talent for at tegne. Verhoeven har svoret aldrig mere at tage sig af bortførelsessager, efter hans gravide kone forsvandt på lignende måde år tilbage. Sammen med sine to makkere, den ene utroligt rig og den anden sygeligt nærig, går han alligevel ind i sagen.

Der er i alt udkommet fem bøger om Verhoeven, hvoraf kun denne er oversat til dansk, men mon ikke der er flere på vej? Bogen er ud over at være ekstremt barsk og meget spændende også dybt overraskende. Bedst som man tror, man har styr på forbrydelserne, drejer handlingen i en helt anden retning.

Kan klart anbefales – jeg glæder mig til flere oversættelser af Lemaitre.

Jeg har valgt 2 islandske romaner. Desværre ikke fordi min ferie i år går til Island, men bare fordi det er et par rigtig gode romaner.

Jeg har været på Island 2 gange.

Den første gang i 1977. Jeg var 18 år og smaskforelsket i den lidt barske gut, jeg havde mødt på højskolen. Jeg tog derop fuld af forventning, men vendte hjem 3 uger senere, noget desillusioneret og en hel del erfaring rigere.

For en 18-årg knøs er vennerne vigtige, og man skal passe på sin mandighed, så meget af tiden tilbragte jeg bare som halehæng til gutterne, mens de drønede rundt i deres gamle biler, drak Svarta Død og råbte og skreg og knap så til min side. Jeg nåede dog også at få den store oplevelse, at få serveret stegte fårehoveder med øjne og pels en søndag formiddag efter en tur i Reykjaviks natteliv, og vi var også på en dejlig campingtur med familien gennem landet til Akureyri.

Anden gang jeg var på Island, havde jeg min familie med; min mand og vores 3 halv- og helvoksne børn. Det var i påsken og mit valg til fejring af min 50-års fødselsdag. På selve dagen tog vi en lang vandretur i fjeldene til en varm kilde, hvor vi krøb ud af vores tykke vinterfrakker – luften var 2 grader varm – og iførte os vores badetøj, og tilbragte så de næste timer liggende i vandet med strålende solskin og klar blå himmel over os.

En fantastisk tur, der også bragte store gastronomiske oplevelser, og helt klart den bedste fødselsdag jeg har haft.

Kristín Marja Baldursdóttir: Fra hus til hus

Jón Kalman Stefánsson: Sommerlys og så kommer natten

”Nu var vi lige ved at skrive at landsbyens egenart lå i, at den var uden egenart, men det er vist ikke helt rigtigt”. Sådan begynder Jón Kalman Stefanssons roman om livet i den lille landsby tre timers kørsel fra Reykjavik.

Engang var der en trikotagefabrik i byen.

Opført for offentlige midler til støtte for livet i landdistrikterne. Bygningen ligger der stadig, men direktøren begyndte at drømme på latin, og for at forstå sine drømme tog han til Reykjavik for at lære sproget og kom tilbage som en forandret mand, kun med blik for astronomien. Herefter går han under navnet Astronomen. Fabrikken interesserer ham ikke mere, og den må lukke. Fruen flytter, og Astronomen fordyber sig i sine bøger og bliver siden landsbyens foredragsholder med fast taletid i forsamlingshuset en gang om måneden.

Posthuset bemandes af Ágústa, som sørger for at holde øje med, hvad der foregår i landsbyen, bla. ved at læse postkort og breve der ankommer og afgår. Hun har været meget tæt på at blive fyret, men da alle indså, at det ikke var så ringe endda med en så velorienteret nyhedscentral, gik sagen i sig selv.

På lageret, som passes af Kjartan og unge Davíd sker der mystiske ting.

Lyset går ud, kornsække falder ned og det hele hænger måske sammen med den forbandelse, der engang blev kastet over stedet.

Det er blot nogle af de personer og historier, der gemmer sig i romanen, for der er jo også Finnur, der har siddet i landstinget, og som nu prøver at skrive sine memoirer, og Sigrídur,

der styrer Brugsen og lageret, Jonas, der er indesluttet og lille og politimandens søn, og som viser sig, at kunne male fantastiske fuglebilleder, Elísabet, der finder på noget fornuftigt at bruge trikotagefabrikken til, Gaui, der søgte tilflugt i landsbyen hos sin bror, Ási, da sprutten var ved at ødelægge hans liv. Og Gudmundur, Jónas, Hannes, Ásdís, Kristín, Björgvin, Thorgrímur, Helga, Simmi, Fjóla, Brandur, Akí, Fanney, Benedikt og Thúridor og alle de andre, der lever deres liv i den lille landsby langt fra Reykjavik.

Det er en fornøjelig, tragisk, meget velfortalt roman om en samling unikke mennesker, og deres langtfra kedelige historier.

Hvis sommerferien går til Island er den oplagt ferielæsning, men den afgjort også læses i flyet til New York, på stranden i Spanien og i hytten i Sverige.

Kolfinnas liv går ikke rigtig godt. Hun er blevet fyret fra sit job som receptionist, og hun er flyttet fra sin kæreste og bor nu hjemme hos sin mor – 29 år gammel !!.

Moderen er plaget af mange smerter; den ene dag er det det ene, den næste noget andet. Hun er sur og bitter og kommenterer konstant Kolfinnas gøren og laden – og mangel på samme – og henviser til den dygtige kusine, der ”aaaltid har klaret sig så godt”.

Kolfinna er rigtig træt af situationen; og for bare at få et eller andet at lave, overtager hun sin højgravide veninde Matildas sorte rengøringsarbejde. Der er fire huse hun skal gøre rent i – et om dagen og en fridag.

Hos den gamle Listalin bliver hun modtaget med stor glæde, og Listalin fortæller Kolfinna, mens hun viser hende rundt i huset, at hun altid har haft et smukt liv.

Den bemærkning sætter sig fast hos Kolfinna, og hun beslutter sig for, at dét vil hun også have. Men hvordan er det smukke liv, og hvordan bærer man sig ad med at få det? Hun må spørge Listalin næste gang hun er hjemme, mens Kolfinna er der.

I mellemtiden må hun klare sin rengøring og selv prøve at udtænke en plan for at opnå det smukke liv.

Hos den unge advokat, Kjetil, har hun svært ved at se, hvad hun egentlig skal. Alt er ordentligt og ryddeligt.

Det er der til gengæld ikke hos forskeren Flossy. Dér hersker totalt kaos og vrantenhed, og kun venindens opsang får Kolfinna til at fortsætte.

Det sidste rengøringsjob er hos den smukke og feterede operasangerinde. Her er der nok at rydde op, for som hos en ægte diva er tøjet smidt overalt.

Som tiden går, får Kolfinna mere og mere indblik i sine arbejdsgiveres liv, og bliver også

henad vejen inddraget i dem.

Operasangerinden giver Kolfinna billetter til operaen og gode råd om, hvordan hun skal fremhæve sit smukke ydre. Kolfinna følger – til trods for de massive udgifter – hendes råd, og kommer faktisk til at føle sig som en ny og mere spændende kvinde.

Det virker også som om de to herrer ser det, og Kjetil vil indvie hende i kunstens verden og tager hende med på kunstmuseer og til forretningsfrokost.

Flossy skælder stadig ud og kalder hende dum og uduelig, men slæber hende alligevel med på universitetets bibliotek; et besøg hun finder både dragende og ydmygende.

Til sidst er Kolfinna så viklet ind i deres liv, at hun har svært ved at overskue det. Og imens venter hun stadig på svaret om det smukke liv.

Da der endnu engang vendes op og ned på Kolfinnas tilværelse, dropper hun sit arbejde og murer sig inde, men bliver af veninden tvunget til at besøge den gamle Listalin, der har lagt sig til at dø. Her får hun endelig svaret på sit spørgsmål, men også nogle sandheder, der sender hende ud på den helt store rengøringstur.

En roman om aldrig rigtig at være kommet i gang, ikke at kende sit eget værd og føle at livet suser forbi én. Men også om et gå-på-mod, der viser sig lidt efter lidt.

Ulla

r e l a f e anb

Lad det være sagt med det samme; jeg kan godt lide moppedrenge. Sådan nogle store, tunge, lidt uhåndterlige brogede størrelser, der giver svedige håndflader og lidt ondt i musklerne, specielt når man har dem med i en hængekøje. Her til sommer har jeg udset mig to, jeg absolut skal have med, selvom jeg faktisk har læst dem begge før.

Husk at spise en masse spinat i din ferie, Ulla - så du har ”muller” til at holde de tunge bøger!

Lawrence Norfolk: Pavens næsehorn

Dette er en vel researched historisk roman. Hovedpersonen er en tidligere lejesoldat, og romanen igennem svindler, plyndrer og voldtager han sig gennem renæssancens Europa med sin noget større og dummere ven. Gennem deres rejse fra Østersøen til Rom til det indre Afrika og videre endnu beskrives samfund, fattigdom, krig, politik, tro, vanvid og intriger. De to fungerer som rejseførere for en flok pilgrimme, som lejesoldater og hemmelige udsendinge, og de har aldrig ret meget magt over situationen. Det handler om korruption både i magtens udfoldelse og i den mere oprindelige betydning af råddenskab. Det er grimt, snavset og lavt, dels fordi vores hovedperson hører til samfundets bund, hvor end han befinder sig, men ikke mindst fordi mennesker uanset stand er skabninger med mørke sind og kroppe, der fungerer som gæringstanke og kompostbeholdere.

Det er også en eventyrlig historie med udsyn, skønhed, venskab og klarsyn midt i et ellers grumset og korrupt mørke.

Titlen referer til en begivenhed i 1516, hvor et portugisisk skib sank ud for den italienske kyst. I lasten medbragte skibet et næsehorn, der skulle have været en gave til Pave Leo X, for at få ham til at give Portugal rettigheder til større dele af den nye verden.

Vi har desværre ikke længere ”Pavens næsehorn” på Egedal Bibliotekerne, men vi er altid behjælpelige med at skaffe bøger hjem kontakt personalet eller bestil den via bibliotek.dk

Neil Gaiman: Amerikanske guder

Eksfangen Shadow bliver løsladt fra fængslet et par dage før tid, fordi han skal hjem til sin kones begravelse. På vejen møder han den mystiske Mr Wedensday, der tilbyder ham et job.

Da det viser sig, at der ikke er noget andet at komme hjem til end begravelsen, tager Shadow imod jobbet som chauffør og altmuligmand for Mr Wedensday. Sammen tager de ud på en rejse gennem USA for at samle støtter til det store slag mellem nye og gamle guder i Amerika. For USA er en stor smeltedigel af forskellige kulturer, der alle har bragt deres gamle guder og ånder med sig, men det nye land er ikke godt for guder: Folk glemmer de gamle og finder nye, som berømmelse og internet, og nu er der en storm på vej, et opgør.

Shadows rejse er en mørk fantasi, en vandring mod friheden og det, der har betydning. Som det ofte er tilfældet i Gaimans bøger, er det en vandring, der fører ham om på bagsiden af virkeligheden, der pludselig føles mere virkelig ved at blive større, og tilbage igen.

Romanen er en god blanding af magisk realisme og fantasy, og så er der lige smidt lidt roadmovie ind over.

r e l a f e b n a Lone Jeg har valgt to bøger til hængekøjen, som har flere fællestræk: Vi hører om dysfunktionelle famileforhold, de foregår i London, og sprogligt er bøgerne en fornøjelse.

Gøgens kalden af Robert Galbraith

Her er en roman, som jeg varmt kan anbefale. Det er den mest sympatiske bog, jeg længe har læst, man kommer virkelig til at holde af sin privatdetektiv og hans gæve assistent.

Bogen er elegant og spændende, og derudover emmer den af fine stemningsbilleder fra London.

Den handler om krigsveteranen Cormoran Strike, som i sin tid mistede et ben i Afghanistan og nu ernærer sig som privatdetektiv.

Han bliver kontaktet af John Briston, som gerne vil hyre ham til at efterforske sin adoptivsøster Lula Landrys selvmord.

Lula Landry var en feteret fotomodel, som mistede livet ved at kaste sig ud over en altan tre måneder tidligere.

Hun har levet et kompliceret liv som datter af en narkoman og derefter som adopteret af en rig familie, men på trods af mange problemer var hun måske ikke parat til at tage sit eget liv?

Cormoran Strike kaster sig noget modvilligt ud i opgaven med at afdække Lulas liv, men han får god assistence fra sin assistent Robin, en pige med ben i næsen.

Det er Harry Potters ”mor” J. K. Rowling, som står bag pseudonymet Robert Galbraith, og hun har i år udgivet den næste roman i serien.

På engelsk hedder den ”The silkworm”, og nu kan de godt gå i gang med oversætte den straks!

Gøgen lægger sine æg i andre fugles reder, og lader dem om at stå for opfostringen. Når gøgeungen udklækkes, skubber den de andre æg eller unger ud af reden, for at være ene om at blive fodret.

Wikipedia Tal lige om dysfunktionelle familieforhold!

Himlen over London af Håkan Nesser

Det er en krøllet hjerne, der har udtænkt dette plot. Her er der tale om et gådefuldt og skævt univers.

Den stenrige Leonard Vermin er syg og skal snart dø, men han har en sidste plan at udføre.

Han vil samle familien til en afskedsmiddag i London, så nu er arvingerne spændte på, hvad det vil bringe. Ægteskabet med Maud har aldrig været præget af den store passion.

Nu hvor afslutningen nærmer sig, bliver Maud mere og mere bekymret for Leonards forstand.

Her er en lille smagsprøve: ”Jeg er urolig” sagde hun. ”Hvad er det der sker, Leonard?” ”Jeg er ved at dø”, svarede jeg ganske enkelt. ”Er du sikker på, at det ikke er noget andet?” spurgte hun. ”Det er det hele,” forsikrede jeg.

Maud har et noget problematisk forhold til sine to børn, men hun ringer dog til dem en gang i mellem.

Som hun selv siger: ”Man burde tale med sine børn af og til, det er som at gå til tandlægen eller at klippe sine tånegle”.

Romanen har præcise skildringer af forholdet mellem mand og kone og forholdet mellem mor og børn, og så bygges der op til højdepunktet, nemlig middagen, for her er en gåde: Hvem er de sidste to personer, som er inviteret med?

Det er en roman, som har det hele: kærlighed, spænding og mystik, og intet er, hvad det giver sig ud for at være!

De dødes bibliotek af Glenn Cooper

En række begivenheder med mange års mellemrum viser sig at have forbindelse med hinanden:

Pia

r e l a f e anb

Nutiden I New York modtager en række almindelige mennesker er postkort med en dato på. Det viser sig, at datoen er deres dødsdato. FBI begynder at tro, at der er tale om en meget udspekuleret seriemorder – især da ”mordene” ligner ganske almindelige ulykker. Den alkoholiserede FBI-agent Will sættes på sagen.

1947 I 1947 finder et hold arkæologer nogle kæmpemæssige underjordiske kamre på Isle of Wight. Dagen efter er hele holdet døde – myrdet!

1950’erne I starten af 50’erne bliver ”Area 51” ”hemmeligt” militærområde ….Rygtet vil vide, at en Ufo styrtede ned den 7. juli 1947 eller måske noget helt helt andet…??

Marys hemmelighed af Darcie Chan

Mary McAllister, skamferet af et slag fra sin afdøde, voldelige mand, lider af en svær angstneurose og har tilbragt næsten 60 år isoleret i det såkaldte 'Marmorpalæ', med udsigt over byen Mill River i Vermont. Hendes forbindelse til omverdenen består udelukkende af posten, medierne, en aldrende præst med hang til at stjæle skeer, og et soveværelsesvindue med udsigt over byen under hende.

Mary er en dragende person, som har været igennem flere personlige tragedier. Dette har låst hende fast i en social fobi, som ikke kan overvindes. Men Mary lever alligevel et forholdsvis harmonisk liv i sit marmorpalæ og interesserer sig levende for omverdenen. Gennem sin eneste kontakt til omverdenen – præsten Michael O´Brian – kender hun byens indbyggere og ved, hvad de hver især har at sorger og glæder.

Da Marys liv er ved at rinde ud, beslutter hun sig for at gøre en forskel for menneskene i byen, som hun kender så godt. I denne proces afsløres flere tragedier fra Marys ungdom, og hvordan de har påvirket hende.

De mange forskellige typer der bor i sådan en forholdsvis lille by bekrives meget fint og indfølende, og man får i høj grad billeder på nethinden af, hvordan de forskellige personer ser ud og er.

Normalt er jeg til mere action-prægede romaner, men der er et handlingsforløb og en sprogtone i denne bog, som gjorde, jeg slugte den ud i en køre.

Jeg blev virkelig suget ind i Mill Rivers univers og kom til at holde af hovedpersonerne.

Marys hemmelighed er en historie om at overkomme tragedie, om værdien af venskab og kærlighedens evne til at dukke op fra de mest uventede kanter.

Jeg kan varmt anbefale den som sommerlæsning

Isle of Wight år 777 I Vectis-klosteret på Isle of Wight i år 777 på den skæbnesvangre dato den 7. juli skal en kvinde føde sit 7. barn. Man frygter det er en dreng, for så bliver barnet nemlig den 7. søn af den 7. søn.

Og er dermed en troldmand som ”behersker” mørkets kræfter.

Da kvinden føder 2 tvillingedrenge dræber faderen den førstefødte tvilling, og han regner med den næste er hans ottende søn. Læseren får dog at vide, at det er det først befrugtede æg, som udvikler sig til den søn som overlever!

Sønnen døbes ”Octavus” (den ottende). Han vokser op og bliver til en foruroligende dreng, og da han er 5-6 år, beder faderen Klostret om at tage sig af ham. Barnet kan ikke tale, men pludselig en dag begynder han at skrive …..datoer, navne, steder.

Det viser sig, at det er datoer for fødsel og død for mennesker i nært forestående fremtid. Efterhånden som han vokser op, kommer der flere og flere bøger til med datoer. Han efterfølges af flere generationer, som alle noterer navne og datoer FBI-agenten Will Piper afdækker efterhånden alle disse ting, da han eftersøger seriemorderen fra New York.

Denne viden må han naturligvis ikke besidde, for De dødes Bibliotek må for enhver pris ikke offentliggøres. Det vil få uoverskuelige konsekvenser for samfundsordenen, hvis nogle mennesker kender til alle menneskers dødsdato.

Will Piper efterfølges med de skruppelløse militærfolk fra Area 51, som kan bruge ”De dødes bibliotek” til at forudse, hvad hans næste træk bliver og dermed sikre en konstant stigende spændingskurve bogen igennem.

Udover spændingsmomentet – hvor bogen ”klipper” mellem tid og sted, og man som læser forsøger at gætte sammenhængen, sætter den også nogle tanker i gang: Hvad ville vi gøre, hvis vi kendte vores egen dødsdato?? Og hvis andre besidder denne viden ……..hvilke forpligtigelser giver det dem??

Man skal læse bogen, hvis man ikke kan få nok af spændingsromaner, hvor historiske begivenheder og hemmelige loger og sammensværgelser sikrer dig nogle timers tip top underholdning!

Og mere er det ikke – men det er effektivt!

Bogen efterfølges af ”Sjælebogen”, som også er superspændende. Den beskæftiger sig med en bog med dødsdatoer fra 1527, som altid har manglet i De dødes Bibliotek. I denne bog møder vi interessante personligheder som Shakespeare og Nostradamus.

r e l a nbef

a e n i St

r e l a f e b n a Tove

En flænge i himlen af John Green

For mit vedkommende bliver denne bog en klassiker, som jeg vil genlæse og anbefale i laang tid.

Jeg håber, at den kommer på skolernes pensumliste; bogen har nemlig mange lag, beskriver ambivalenser, magtesløshed, håb og dilemmaer. Faktisk skal den på alles pensumliste – ”a must read for all”!

Kort fortalt handler bogen om to kræftsyge unge mennesker, der finder mening i hinandens oplevelser og deres fælles skæbne. Hazel og Augustus møder hinanden i kirkens støttegruppe for kræftsyge børn. Augustus, der tidligere har haft kræft, inviterer Hazel til filmaften og deres venskab begynder. Før Hazel tager hjem, anbefaler hun, at Augustus læser hendes yndlings bog ”An Imperial Affliction” - og nu tager historien fart. ”An Imperial Affliction” handler om pigen Anna, der lever med kræft, præcis som Hazel. Men romanen ender midt i en sætning, så Hazel ved ikke hvad der sker med Anna eller de andre personer i romanen – det er så nervepirrende, at Hazel forgæves har forsøgt at finde forfatteren for at få svar.

Augustus opsporer Van Houten i Amsterdam og arrangerer en rejse, hvor Hazel kan møde ham og få svar på alle hendes spørgsmål om den uforløste ”An Imperial Affliction”. Denne rejse bliver skæbnesvanger for både Hazel, Augustus og Van Houten.

Livet som ung og kræftsyg beskrives så godt i denne bog. Som læser bliver man hurtigt fanget ind af det livlige sprog, emnets realitet og den uretfærdighed, som dødelig sygdom vel altid er.

Bogen kan lånes på både dansk og engelsk og som ebog via ebib.dk. Ligeledes er den indtalt som engelsk lydbog. Sidst, men ikke mindst, er bogen blevet filmatiseret, og hvis datoen holder, får den biografpremiere den 12. juni 2014.

Arrangerede udflugter af Kaarsbøl & Rosenkrantz

Ægteparret Ole og Lise samt deres børn skal på charterferie til Kakapolos i Grækenland. De har fået charterrejsen i bryllupsgave, men bryder sig ikke om for mange turister. Derfor har de pakket en gryde, et kort og et kompas i rygsækken og håber på at møde det autentiske Grækenland. Lise er den sundhedsinteresserede type, mens Ole ryger i smug men prøver, ofte forgæves, at leve op til Lises forventninger.

Lige omvendt er det med det barnløse ægtepar Søren og Gitte, der skal til Kakapolos samtidig med Ole og familien. Søren er bedrevidende og lidt anstrengende, mens Gitte er selvudslettende og ofte gemmer sig bag Søren.

Bogen skildrer de to familiers ferie på godt og ondt. Ikke alt går som forventet med afslapning ved poolen og kolde drinks i hænderne. For kan man rive en uge ud af kalenderen og tro, at alle problemer bliver derhjemme? Bogen er morsom, hyggelig og let læst. Lige en bog til strandtasken.

Hanne anbefaler

r e l a f e b n a e i l u J Den 5. bølge af Rick Yancey

Her er et flot eksempel på den postapokalyptiske bølge, der netop nu vælter indover ungdomslitteraturen. I kølvandet på de populære Hungergames bøger (på dansk: Dødsspillet) og filmene af samme navn, er der kommet et hav af bøger med unge, ofte heltinder, der befinder sig i en nær fremtid, hvor samfundet af den ene eller anden grund har måtte reetableres, og man derfor lever under andre forhold, end vi kender det fra i dag. Dette kan blandt andet skyldes naturkatastrofer, krige, teknologi eller som i dette eksempel en invasion fra det ydre rum. Det kan lyde en smule langhåret, men i denne bog fungerer det utroligt godt.

Cassie er bogens hovedperson, og hun er blandt de få mennesker, der har overlevet alle fire bølger. Først gik strømmen. Fly faldt ned fra himmelen, livsvigtige apparater gik i stykker og folk døde. Så kom de store tsunamier, der lagde kysterne øde og dræbte endnu flere, men værst var den 3. bølge, hvor Den røde død spredte sig som en virus og gjorde mange syge. Var man først smittet, havde man kun pinsler og død i vente. Under den fjerde bølge opdager Cassie, at de fremmede befinder sig i udvalgte mennesker, og det er derfor ikke til at vide, hvem der er ven eller fjende. Et sådan menneske kaldes en Silencer.

Cassie har mistet alt. Nu er der kun én ting tilbage for Cassie at leve for, og det er hendes lillebror, men først skal hun finde ham, for Silencerne har taget ham. På hendes vej møder hun Evan, men kan hun stole på ham?

Jesper Stein: Uro og Bye bye blackbird

Sommerferietid er krimitid – og der er som bekendt mange at vælge mellem. En af dem jeg er faldet over er danske Jesper Stein, der med de to bøger om vicepolitikommissær Axel Steen (Uro fra 2012 og Bye bye blackbird fra 2013) har skrevet to meget velskrevne og hæsblæsende bøger.

Axel Steen er den indædte og ustyrlige enegænger, der arbejder 24/7, når han bliver tændt på en sag. Han bor på Nørrebro, som beskrives minutiøst i bøgerne. Han ryger jævnligt hash og kæmper for at udfylde sin faderrolle overfor sin datter, Emma. Det københavnske politiunivers beskrives indgående og med brod, da Axel Steen ofte arbejder på kant af aftaler og regler.

Bye bye blackbird handler om en række voldtægtssager der tilsyneladende har samme gerningsmand som det uopklarede sexdrab, der for fire år siden kostede Axel Steen hans ægteskab og satte ham på slingrekurs i sit eget liv.

I Uro findes en hætteklædt mand myrdet på Assistens Kirkegård ganske tæt på Ungdomshuset, kort efter at politiet ryddede det i 2007. Umiddelbart ligner den afdøde en autonom, og det kunne se ud som en hævnaktion fra politiets side, men forbrydelsen viser sig at være langt mere kompliceret.

Jesper Stein er knivskarp i sine mange beskrivelser af de københavnske miljøer, og jeg synes begge bøger, udover krimiplottene, er førsteklasses realistisk samtidslitteratur.

En virkelig spændende ungdomsroman med et brag af en slutning.

Det afstedkom mange uroligheder og ødelæggelser, da Ungdomshuset på Jagtvej 69 blev ryddet i marts 2007

Christel anbefaler

Som bibliotekar får man ofte spørgsmålet fra bibliotekets lånere: ”Har du læst en god roman du kan anbefale” og ja, det er da nemt, for der er så mange gode romaner på biblioteket.

Men det er også svært, for de romaner, som fanger mig, er jo ikke nødvendigvis de samme, som fanger min låner.

Og en god roman….. hvad er det nu lige?

Man må spørge: ”Hvilken slags romaner kan du godt lide ?” - ” Vil du have noget i samme genre, som du plejer at læse ? ” eller ”Vil du overraskes af nye læseoplevelser og prøve at læse noget helt anderledes?” – ”Vil du blive klogere på mennesker og deres følelser ?” eller ”Vil du underholdes og bare forsvinde ind i en roman, mens du dovner i hængekøjen ?”

Og da dette er en folder med anbefalinger til sommerlæsning i hængekøjen – eller indenfor på sofaen, mens regnen plasker ned udenfor – er her nogle forslag til, hvad jeg gerne ville læse i min sommerferie.

Lars Bill Lundholm har skrevet en serie af krimier fra Stockholm, og indtil nu er 4 blevet oversat.

Det er gode traditionelle politi krimier, ikke alt for blodige, hvor det politimæssige arbejde og hovedpersonens daglige liv efter arbejdstid mikses til en velskrevet blanding. Östermalmsmordene - Södermalmsmordene Kungsholmsmordene - Gamla Stan-mordene

Fay Weldon, som altid skriver underholdende og ironisk og med et skarpt blik på hykleri og dobbeltmoral, har skrevet en ny serie ”Kærlighed og arv-trilogien” – der er tydeligt inspireret af fjernsynsserien ”Herskab & tjenestefolk” eller af ”Downton Abbey”.

1. del ”En passende aftale” foregår i 1899 og 2. del ”Kongen længe leve” foregår i 1901.

I første del er den adelige familie Dilberne på fallittens rand, men reddes af sønnens ægteskab med en stenrig amerikansk pige, hvis familiemæssige baggrund mildest talt ikke er fin i kanten. Der er mange forviklinger og intriger omkring ægteskabsplanerne, og kronprinsen skal jo komme til middag.

I anden del er Dronning Victoria endelig død, det nye århundrede og de nye tider banker på, og Edward d. 7. skal krones. Der må også denne gang intrigeres og lægges planer for at være så nær de kongelige som muligt.

3. del ”Nye tider” udkommer først til september 2014 – og uh, det er længe at vente.

Idylliske Gamla Stan i Stockholm lægger kulisser til kriminelle handlinger i Lars Bill Lundholms ”Gamla Stan Mordene”.

Personalet pü Egedal Bibliotekerne ønsker dig en dejlig sommer med mange gode lÌseoplevelser!