Marts 2009 by Egmont

Marts 2009 / Gode historier har en lys fremtid / Scener fra Zentropa / På arbejde for Hjemmet Mortensen / Nordisk Film opfrisker morgenprogram / En Moderne original / Når bogen skal i øret / Kärnan i en verden af legetøj / Egmont rundt / På optagelse i Argentina / Vild jagt på tværs af medier / Smalle film i en stor verden / Folk tror vi er på ferie / bestsellerens bagmand

Vindue mod

verden

Indhold

12 16 Vindue mod

verden

18-27

Leder

Gode historier har en lys fremtid Egmonts bestyrelsesformand Ivar Samrén går af. Læs om hans erfaringer fra 17 år i bestyrelsen og hans syn på fremtidens Egmont.

6 Scener fra Zentropa I 2008 blev filmselskabet Zentropa en del af Nordisk Film. Læs et alternativt portræt af en alternativ filmproducent. 8

På arbejde for Hjemmet Mortensen Egmont fik fuldt ejerskab over Hjemmet Mortensen i 2008. Hardcopy har fulgt journalist Ann Britt Hangeraas en dag på arbejdet for ugebladet ”Hjemmet”.

Nordisk Film opfrisker morgenprogram Fra årsskiftet har Nordisk Film produceret det landsdækkende morgenprogram ”Go’morgen Danmark”. Det har betydet nyt setup, nye værter og masser af forventninger.

En moderne original Universet omkring Rasmus Klump har ekspanderet siden Egmont overtog rettighederne i 2007. I orkanens øje sidder Per Sanderhage og tegner den elskede bjørn.

Når bogen skal i øret I Danmark og Norge er der store forskelle på lydbøgernes salgstal. Hardcopy har talt med to lydbogsredaktører i Egmont med vidt forskellige udfordringer.

Bestsellerens bagmand Kvalitet og kommerciel succes går hånd i hånd for Lindhardt og Ringhofs samtalebøger.

Vindue mod verden I Egmont har vi kontorer i 23 lande og sælger vores produkter i mere end 30. På dette kort får du overblikket.

Kärnan i en verden af legetøj Egmonts svenske selskab Kärnan har været på legetøjsmesse i Tyskland. Her blev der arbejdet på at sælge deres produkter internationalt.

Egmont rundt Korte historier fra hele Egmonts verden.

På optagelse i Argentina På verdens største forhindringsbane lidt uden for Buenos Aires har Nordisk Film optaget underholdningsprogrammet ”Wipeout”.

Vild jagt på tværs af medier 39 Clues er stort i USA. Kæmpestort. Egmont lancerer konceptet i Skandinavien og Bulgarien.

Smalle film i en stor verden Dansk film er kendt. Men kun i Danmark. Med nye digitale distributionsformer arbejder TrustNordisk på at ændre på dette.

Folk tror vi er på ferie På Rigshospitalet i København har Egmont Fonden støttet et nyt ungdomsmedicinsk videnscenter.

Fem hurtige Egmonts årsresultat er netop offentliggjort. Hardcopy spørger til status og forventninger hos alle forretningsområder.

Vidste du at… Nordisk Film er verdens ældste eksisterende filmselskab? Eller at Egmont Russia i 2009 har udgivet 20 mio. bøger? Læs mere her…

Steffen Kragh, Koncernchef

Kære kollega

Forbrugertilliden er i bund verden over. Annoncørerne ser på, hvor mange penge de kan spare. De fleste medievirksomheder skærer ned og fyrer folk, og nogle af dem kæmper med stor gæld. I Egmont har vi lige offentliggjort vores regnskab for 2008. Omsætningen steg, men vi tjente mindre. Vi har vores at se til, og selvom Egmont er en solid virksomhed, har vi måtte afskedige kolleger. Det er nødvendigt for alle medievirksomheder at nedbringe omkostningsniveauet markant og at gøre sig fleksible, fordi der er så mange medier, som kæmper om færre forbruger- og annoncekroner. Samtidig er konjunkturforventninger for 2009 mørke. Der er ikke nogen tvivl om, at medieselskaber skal igennem en meget hård periode. Jeg møder rundt om i Egmont stor forståelse for, at vores virksomheder tager barske initiativer for at komme ud som vinderen på den anden side af recessionen. Stor vilje til at give noget ekstra. Stor passion for arbejdspladsen. Stor fornemmelse for at forenkle processer og arbejdsflow. Stort fællesskab om at nedbringe omkostninger, og stor opmærksomhed på at fortsætte udviklingen af relevante digitale medier. Tak til alle for den indstilling! Samtidig søger forbrugerne mere end nogensinde oplevelser og underholdning. Den gode fortælling, det gode produkt, og det gode håndværk vinder stadig. Det er grunden til, at filmen ”Mænd der hader kvinder” trækker stort biografpublikum; at det norske kvindeblad ”Kamille” på blot tre år er blevet Norges største; at vores online community Biip.no fortsat vokser. Og der er mange flere gode fortællinger. Vi skaber værdi for medieforbrugeren. Succes afhænger ikke kun af konjunkturudviklingen. I dette nummer af Hardcopy kan du læse eksempler på kolleger, der skaber værdi for kunder i så forskellige byer som Oslo, Melbourne, Berlin og Beijing. Du kan også læse om Egmont divisionernes største udfordringer samt om vores bestyrelsesformand, Ivar Samrén, der går af efter 17 års tjeneste i Egmont. God læselyst. Hilsen Steffen

Steffen Kragh, Koncernchef

Kolofon

Redaktør Niels Almer nal@egmont.com Ansv. redaktør Mika Bildsøe Lassen mbl@egmont.com

Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S

FOTO Kristian Septimius Krogh Steen Brogaard Bjørn Inge Karlsen Getty Images Thomas Borberg/Politiken Martin Dam Kristensen Horst Gossmann Bjarke Ørsted Rasmus Meisler/Spild af tid

Design Kp2 Layout Pia Klinkby

Koncernkommunikation Vognmagergade 11 1148 København K Danmark Telefon +45 33 30 55 50

Hvad bliver Egmonts store udfordring de kommende år, og hvordan skal den gribes an? ”Den store udfordring er den strukturelle forandring på mediemarkedet med øget konkurrence og mindre oplag fordelt på flere titler. I det farvand skal vi lykkes med fortsat at give kunderne værdi og tilfredsstille dem med vores fortællinger. Og vi skal gøre det stadig mere effektivt. Jeg har stor tiltro til, at der altid vil være behov og betalingsvillighed hos kunderne over for vores kerneprodukter”.

Gode historier har en lys fremtid Egmonts bestyrelsesformand Ivar Samrén går på pension. Han har stor tiltro til, at der venter Egmont en lys fremtid baseret på evnen til at skabe gode fortællinger. Af Mikkel Løndahl

Hvilken tilstand forlader du Egmont i og er Egmont nået langt nok med digitaliseringen? ”Vi er gået i gang med det digitale og har en del satsninger i opstartsfasen. Om det er langt nok, kan man bedømme om nogle år. Det er vigtigt at gå i gang på det rigtige tidspunkt, når der begynder at være forretning i det og ikke bare tom trafik. Hvad angår Egmonts tilstand, så glæder jeg mig over som formand at have været med til at skabe en positiv udvikling i både omsætning og resultat.”

var Samrén har sat sit fingeraftryk på Egmont i snart to årtier både som medlem af bestyrelsen siden 1991 og som formand siden 1999. Men med ved årsmødet d. 30. marts falder han for aldersgrænsen på 70 år, og der skal udpeges en ny formand. Hardcopy har mødt Ivar til en snak om tiden i Egmont. Hvad er Egmonts største styrke? ”Vi er gode til at bringe historier til live på print, billeder og digitalt. Jeg er optimistisk omkring, at vi kan gøre en god forretning ud af det til evig tid. Det kræver, at vi kan skabe det rette kreative miljø, så vi kan tiltrække de rigtige medarbejdere og bringe de rette kreative historier til live. Både ledelsen og alle medarbejderne har et fælles ansvar for at skabe det miljø. Det er også en forudsætning, at vi evner at bruge den nyeste indpakning og forretningsplatforme til vores gode historier. Mælk kan heller ikke sælges på flaske længere”. Du har været i Egmont mens virksomheden groft sagt har bevæget sig fra papir til skærm. Hvordan har du oplevet det? ”Der er mange, der nu taler om, at blade og bøger vil forsvinde en dag. Jeg tror, at blade og bøger vil blive ved med at eksistere, hvis vi plejer dem rigtigt, så de bliver ved med at skabe værdi for vores kunder”.

Mælk kan heller ikke sælges på flaske længere.

Steffen Kragh har sagt, at du er god at få forstand af og ikke er bange for at tage beslutninger – er det rigtigt? ”Hvis man, som jeg, har siddet i 35 bestyrelser i en række brancher og lande, så skulle jeg have sovet i timen, hvis ikke jeg havde fået nogle gode erfaringer. At jeg tør træffe beslutninger er nok rigtigt men ikke ensbetydende med, at jeg tager meget hurtige beslutninger. Jeg lytter først til alle oplysninger og holdninger. Derefter har jeg lært mig at sove på sagen, fordi det ofte giver en bedre beslutning. Når beslutningen er taget, så er jeg klar til at gennemføre den 100 procent”.

Hvad bliver mediebranchens udfordring de kommende år? ”Meget af den øvrige mediebranche har den samme udfordring som Egmont. Men nogle medieselskaber er langt mere ensidige end Egmont. Schibsted er fx meget fokuseret på nyhedsmedier. Og der har Egmont en fordel med en bredere platform med både magasiner, blade, film, biografer og spil”.

Hvad skal du nu? ”De sidste halvandet år har jeg trappet bestyrelsesarbejdet ned. Nu skal jeg have mere tid til børnebørnene, rejser, golf og til at læse. Alting har sin tid. Gode historier slutter på et tidspunkt. Det har jeg også vidst om min tid i Egmont. Derfor kigger jeg fremad og har ikke tænkt mig at savne den gode tid, jeg har haft i Egmont”. ▀

Hvilke fordele og ulemper har det haft at Egmont er en fond? ”Egmont har mest haft fordel af at være en fond. Når man tjener penge nok til ikke at have behov for børserne til at rejse kapital, så er det en fordel. Vi har haft ro til at tænke langsigtet, og vi har haft mere frihed og fleksibilitet. Om det er den rigtige ejerskabsform til evig tid, må tiden vise. Det beror på Egmonts evne til at tjene penge, og de udfordringer Egmont støder på.”

Jeg har insisteret på at få alle væsentlige problemer på bordet fra både direktion og bestyrelse og så finde konstruktive løsninger.

Hvad er det vigtigste, du har været med til at opnå? ”Der er to ting: For det første fondsfusionen med Nordisk Film i 1992, som bragte levende billeder ind i koncernen. Det har givet Egmont et bredere fundament med tv, film, biografer, spil og musik. Den anden ting er det generationsskifte og profilskifte i ledelsen, jeg var med til at gennemføre i 2001. Med respekt for den daværende ledelse, så havde den haft ansvaret længe, og virksomheden trængte til friske øjne. Det var medvirkende til at sætte gang i den nuværende fase af Egmonts udvikling”. Hvad ville du gerne være lykkedes bedre med? ”Der findes altid ting. Forretningsmæssigt har Nordisk Film potentiale til meget mere. Der er også nogle af vores internationale satsninger i begyndelsen af det nye årtusinde, der kunne være gået bedre for eksempel i Indien”. Hvilken type bestyrelsesformand har du været? ”Jeg har forsøgt at løse bestyrelsens traditionelle opgaver: at ansætte og afskedige topledelsen, at udvikle strategi sammen med ledelsen, at være sparringspartner for ledelsen og sikre, at virksomheden overholder loven. Derudover har jeg lagt vægt på åbenhed og ærlighed. Jeg har insisteret på at få alle væsentlige problemer på bordet fra både direktion og bestyrelse og så finde konstruktive løsninger”.

Scener fra Zentropa

Midt på en stor plads står en udrangeret kampvogn på en forhøjning af beton. ”Det er vores elskede kampvogn. Tidligere pegede kanonen mod Nordisk Film i Valby, men nu har vi i stedet rettet den mod München, hvor vores store tyske konkurrenter ligger,” siger Aalbæk. Zentropa har de seneste år i stigende grad satset internationalt og etableret produktionsfaciliteter i Tyskland, Polen, Holland, Sverige, Frankrig og senest også i Norge. Salget af halvdelen af selskabet til Nordisk Film i 2008 skete især for at få ka-

Zentropa er klassens frække dreng med hang til provokationer, et udpræget talent for selviscenesættelse og en uortodoks ledelsesstil personificeret i direktør Peter Aalbæk Jensen. Hardcopy tegner et fragmenteret portræt. Af Jan Aagaard

Kreativ camping

Scene

Vi fortsætter ind i hyttebyen med 10 klassiske campinghytter. ”Her kan de kreative sidde hver for sig i fred og ro,” siger Aalbæk med henvisning til de manuskriptforfattere og instruktører, der jævnligt arbejder for Zentropa. Mange af Zentropas medarbejdere er freelancere, mens der er mellem 80 og 100 fastansatte. En del af dem er startet som ”småtter” – selskabets treårige uddannelsesforløb, der giver en bred introduktion til filmproduktion. ”Efter tre år smider vi dem ud, men nogle af dem vender jo tilbage. Mange af vores ledere har vi kendt, fra de var nogle unge, halvstuderede røvere.”

Hollywood i Avedøre

Scene

med tilknytning til filmbranchen holder til. Der er absolut intet glamour over Danmarks Hollywood på sådan en grå vinterdag. Hovedkvarteret for Skandinaviens største filmproduktionsselskab finder vi i en anonym bygning uden skilt.

Ny i Egmont Filmselskabet Zentropa er blevet en del af Egmont familien, efter Nordisk Film i februar sidste år købte halvdelen af selskabet. Zentropa er et af Europas største produktionsselskaber og kendt for internationale succeser som Lars von Triers ”Breaking the Waves”.

Pool og pissenisser Zentropas direktør Peter Aalbæk Jensen viser rundt i Filmbyen iført rød dynejakke og et krus automatkaffe.”Det er vores kombinerede swimmingpool og bassin til undervandsoptagelser,” siger han og peger på den overdækkede pool ved siden af receptionen. ”Den er ikke opvarmet, for Lars von Trier skal have et koldt bad hver dag. Jeg hopper kun i det kolde efter en tur i saunaen.” Direktørens forkærlighed for nøgenbadning har gennem tiden sikret en del presseomtale. Det samme har den lille

gruppe havenisser på græsplænen over for. ”Pissenisserne” blev i sin tid brugt som pissoir. ”Vi fik dem foræret af et stort amerikansk selskab, og dengang havde vi ikke så mange toiletter herude. Så kunne vi lige så godt pisse på storkapitalen,” siger Aalbæk. Det vidste skuespilleren Catherine Deneuve ikke noget om, da hun under optagelserne til ”Dancer in the Dark” angiveligt opdagede, at en af de kære nisser var væltet og gik hen for at rejse den op. Endnu en gang var presseomtalen sikret.

Scene

Stedet er en nedlagt kaserne i Avedøre – en forstad i Københavns sydlige udkant, der mest er kendt for sit kraftværk. Den tidligere kaserne med små og store bygninger fra forskellige tidsaldre er nu omdannet til Filmbyen, hvor Zentropa og andre selskaber

pital til et øget antal internationale produktioner. ”Vores internationale succes gav os efterhånden behov for så store budgetter, at vi ikke kunne løfte det selv. Tidligere var det jo kun Lars von Trier, der lavede store film i udlandet, men sådan er det ikke mere. Vi har for eksempel tre film med i hovedkonkurrencen ved årets Berlin Festival – en dansk, en svensk og en tysk. Det er der sgu’ aldrig noget filmselskab, der har haft før,” proklamerer Aalbæk stolt.

Scene

Kampvogn mod konkurrenter

Kommunistisk klippegang For enden af klippegangen, som er udsmykket med store citater af formand Mao, ligger screeningsbiografen. Her vises de færdige film første gang for en udvalgt skare, inden de skal ud på markedet. Og markedsmulighederne er blevet øget efter ægteskabet med isbjørnen i Valby. ”Nordisk Film sælger og distribuerer vores film,

og det er godt at have nogle købmænd at ’sparre’ med, så det hele ikke bliver alt for flagrende. De kunstneriske hoveder fylder så rigeligt herude,” siger Peter Aalbæk, der selv er kendt for at give den i rollen som filmkøbmand med smoking, cigar og store armbevægelser. ▀

På jobb for Hjemmet Mortensen Hjemmet Mortensen ble i 2008 et heleid Egmont-selskap. Hardcopy har fulgt en av deres reportere gjennom en dag.

Ann Britt Hangeraas

Af Alexander Berg jr.

t svakt dryss av snø kommer ned over et allerede vinterdekket landskap. Vi har avtalt møte med en av Hjemmet Mortensens godt over 100 reportere. Ann Britt Hangeraas jobber i Hjemmet, forlagets eldste publikasjon, og det som gav starten til det som har blitt Norges største ukepresseforlag med godt over 30 titler. ”Det har vært en reise å jobbe i Hjemmet og Hjemmet Mortensen. Da jeg startet som 26-åring, dreide det seg mye om popstjerner. Nå handler det om helse og livshistorier.” Berikende og lærerikt Ann Britt startet i Hjemmet 1. november 1978, 67 år etter at AS Hjemmet ble etablert som forlag og startet utgivelsen av den norske utgaven av Hjemmet. I 1914 ble spirene til Mortensens forlag sådd, og i 1992 fusjonerte de sammen med AS Hjemmet i det som i dag er Hjemmet Mortensen AS. ”For meg har det vært berikende å jobbe i et så stort forlag. Hjemmet Mortensen har vært et sted med mange muligheter. Jeg har hele tiden lært noe nytt, og møtt mange kunnskapsrike personer gjennom mine reportasjer.”

nesker med en historie og skjebne, så har det vært viktig for meg å alminneliggjøre situasjonen, og møte mine intervjuobjekter med respekt og tillit.” Derfor tok hun med seg en blomsterbukett, noe hun stort sett alltid gjør når hun er ute på reportasje. ”Jeg kommer sjelden tomhendt på besøk. det skal være hyggelig å få Hjemmet på besøk.” Familiefølelse Tilbake på jobb for å skrive ut reportasjen, treffer Ann Britt de fleste av sine kolleger i Hjemmet. De er på mange måter hennes familie, og de som har gitt henne trygghet til å utfolde seg journalistisk og menneskelig. ”Det har vært en stor grad av frihet å jobbe i Hjemmet. Jeg har fått lov til å skrive om det som har opptatt meg, og jeg tror

Det skal være hyggelig å få Hjemmet på besøk.

journalistikken blir best når man skriver om det man interesserer seg for.” Reisen videre Hjemmet Mortensen er inne i sin kanskje mest dramatiske tid på flere tiår. Opplagene på de store ukebladene synker. Det samme gjør annonseinntektene. Det er vedtatt en nedbemanning som vil ramme hver femte medarbeider. Ann Britt Hangeraas håper hun er en av dem som får være med videre. ”Jeg har lyst til å fortsette den reisen jeg har startet på i Hjemmet, men fremover ligger det svinger jeg ikke vet hva som skjuler seg bak. Det eneste jeg vet er at det blir forandringer.” ▀

Respekt og tillit I den smakfulle leiligheten i Drøbak, en forstad til Oslo, sitter Ann Britt med sitt intervjuobjekt. Atmosfæren er avslappet. Mannen hun intervjuer ble rammet av Parkinsons for ti år siden, og hun har reist hit for å høre historien om hvordan en operasjon har forandret livet hans. ”Når jeg er ute på jobb og møter men-

Nordisk Film opfrisker

tidspunkt på dagen. Derfor skal vi værter også vise mere af os selv. Det er nyt for mig, og jeg prøver stadig at finde ud af at vise et personligt udtryk, som samtidig ikke er for privat,” fortæller morgenvært Kamilla Walsøe.

morgenprogram Programmet ”Go’morgen Danmark” er siden nytår blevet produceret af Nordisk Film. Programmet har fået en helt ny stil og to nye værter, men lanceringen har ikke været problemfri. Af Lotte Ilsøe

jemme hos morgenvært Anders Breinholt ringer vækkeuret klokken 3.45. Han skal nå at være inde i studiet klokken fem på Københavns Hovedbanegård, hvor han skal mødes med sin medvært Kamilla Walsøe. Inde i studiet går det stærkt. Det rette tøj skal på, de skal sminkes, spise morgenmad, hilse på gæsterne i programmet og briefe dem og så lige nå at rette de sidste detaljer i dagens manuskript, inden de går i luften. Selvom det er en travl morgen, er stem-

Moderne udtryk Det populære danske morgenshow ”Go’morgen Danmark” er blevet produceret i studiet på Københavns Hovedbanegård i tolv år. Siden nytår, er det Nordisk Film, der har stået for produktionen, så nu er det gamle studie blevet bygget om, og programformatet frisket op med nyt look, ny jingle og to nye værter. ”Vores mission var en fornyelse med stor respekt for det allerede eksisterende program. Vi ville gøre udtrykket mere moIn make up Kamilla Walsøe uses her time to the fullest and looks over today’s script

ningen i top. Produktionsholdet joker og griner. Lige indtil kameraerne tændes, laver værterne skæg med hinanden ved prøverne. Der tælles ned: 3-2-1-værsgo! Når kameraerne ruller, bliver den gode stemning bevaret, og meget professionelt udvider værterne bekendtskabskredsen til at inkludere seerne.

derne med nyt studie og grafik og stemningen lettere og sjovere ved blandt andet at invitere vejrværten med ind. Indholdsmæssigt vil vi gerne inspirere danskerne med endnu mere forbrugerstof end tidligere og klæde dem på i aktuelle sager ved stadig at have en masse aktuelle gæster og debatter,” fortæller redaktionschef for ”Go’ morgen Danmark,” Line Gamborg.

Kamilla Walsøe and Anders Breinholt are the new hosts of the Danish morning show ”Go’ morgen Danmark”

The team is briefed about today’s program before the spotlights are lit and the shooting of the show starts.

Modvind skaber sammenhold Når man relancerer et populært program, der har kørt siden 1996, er det svært at undgå modvind. Og relanceringen af ”Go’ morgen Danmark” har heller ikke været problemfri. De nye værter og programmets indhold har været mål for megen kritik. ”Konstruktiv kritik, det kan man forholde sig til, men alt det andet kan man ikke bruge til noget. Jeg er heldigvis vant til at håndtere kritik. Da jeg lavede ”De Sorte Spejdere” med Anders (Lund Madsen red.), fik vi jo kritik hver dag. Især da vi kommenterede synkronsvømning ved OL. Når man har et job, hvor man siger sin mening offentligt, vil der altid være nogen, der klager,” fortæller Anders Breinholt. Modvinden har trods alt haft den positive effekt, at holdet på ”Go’ morgen Danmark” er blevet rystet godt sammen og har yderligere medvirket til en udpræget enighed om at yde en ekstra indsats. ▀

Yngre værter Som en del af relanceringen af ”Go’ morgen Danmark” er to værter blevet skiftet ud med to nye. De nye værter er blandt andet ansat for, at programmet også kan ramme en yngre målgruppe, og det ser allerede ud til, at gruppen 15-35 år støtter godt op omkring det nye ”Go’morgen Danmark”. Samlet set har den nye version af Go’ morgen Danmark haft omkring 15 - 20 pct. flere seere end tidligere. Anders Breinholt har mest erfaring som vært fra radioen. Det er første gang, han arbejder med tv, hvilket er en udfordring i sig selv og en af grundene til, at han sagde ja til jobbet. Kamilla Walsøe har erfaring som tv-vært fra nyhedskanalen TV2 News, men der var rollen som vært en helt anden. På TV2 News er det vigtigt at være neutral og formidle de faktuelle informationer, mens udfordringen på ”Go’morgen Danmark” ligger i, at værterne har en meget fri rolle og skal vise mere af sig selv. ”Der er en masse folk, som står op sammen med ”Go’morgen Danmark”, og morgenen er et ret intimt og afvæbnende

10 Denne morgen var Infernal på besøg og spillede deres nye single ”Electric Light”

•

”Go’ morgen Danmark” er Danmarks eneste faste morgenprogram og følges dagligt af næsten en halv million danskere. Det sendes hver dag fra klokken 6.35 til klokken 9.00 på TV2.

•

Programmet har i alt fire værter, som arbejder to ad gangen med at formidle aktualitet, underholdning og forbrugerrelateret stof.

•

Nordisk Film har produceret aftenudsendelsen ”Go’ aften Danmark” i seks år og vandt i sommeren 2008 retten til at producere ”Go’ morgen Danmark” for dansk TV2.

En moderne

Det er vigtigt for Per Sanderhage, at fortællestilen forbliver, som den er. ”Fortællestilen i Rasmus Klump minder meget om et barns måde at fortælle en række begivenheder på. Når et barn fortæller, er det ofte en opremsning. Et stykke lagekage og en tur i Tivoli kan sagtens have været lige store oplevelser,” siger Per Sanderhage.

original

Egmont købte i 2007 hele Rasmus Klumpuniverset, Alle rettighederne og alle originaltegningerne. Siden da er det blevet Per Sanderhages fuldtidsarbejde at hitte på og tegne Rasmus Klumps talrige eventyr – en opgave som består i både at bevare og videreudvikle.

Skægs rygestop Da Vilhelm Hansen startede med at tegne Rasmus Klump i 1951, var tegnestilen allerede gammeldags. Den tegnestil holder Per Sanderhage fast i, og forsøger så vidt muligt at være tro over for den originale stil. Derfor er der heller ikke den store indholdsmæssige udvikling at spore i Rasmus Klumps 58-årige lange liv. ”Figurerne skal være genkendelige for børn. Historierne er ikke båret af figurernes indre liv men situationerne, de befinder sig i, og børn skal kunne projicere sig direkte ind i figuren,” fastslår Per Sanderhage. Den eneste virkelige forandring, der er sket, er, at Skæg har smidt piben. Siden 1951 er Rasmus Klump blevet udgivet i over 21 lande og jo flere lande, jo flere forskellige regler støder man på. I 2000 var det

Af Lotte Ilsøe

et lille kontor tillader kun meget få hyldemeter, som til gengæld er proppet med mere end 50 års Rasmus Klump-udgivelser. Avisstriber i gamle samlemapper står side om side med indbundne album på tysk. Inde midt i denne lune bjørnehule sidder Per Sanderhage, som har arbejdet med Rasmus Klump i snart 29 år. ”Når jeg skal lave en tegneserie, finder jeg på en sjov situation eller en interessant historie, der kunne være spændende at tegne figurerne ind og ud af igen. Jeg

sidder og tegner lidt, og så kommer historierne for det meste helt af sig selv. Det, der altid er omdrejningspunktet for historierne i Rasmus Klump, er de ubesjælede genstandes manglende samarbejdsvilje og den totale tillid til, at verden altid vil én det godt,” fortæller Per Sanderhage. Per finder på handlingen, tegner historien og skriver teksten, men hvis tiden er knap eller projektet meget stort, har han et hold af trofaste tegnere, han kan støtte sig op ad.

internationale tegneseriemarked blevet sådan, at tobaksrygning i en tegneserie for børn ikke længere kunne accepteres, og derfor måtte Skæg lægge piben på hylden. For at sympatisere med sin figur droppede Per Sanderhage også selv pibetobakken. Hvad bliver det næste? ”Jeg er glad for, at der - efter Rasmus Klump blev købt af Egmont, er kommet mere skub i produktionen af merchandise, hvilket også var grunden til at opsøge lige netop Egmont i sin tid. Vi har stor fokus på, at det skal være nogle ordentlige produkter produceret på en ordentlig måde, og på det område har Egmont en helt klar politik,” fortæller Per Sanderhage. I tæt samarbejde med International Licensing Manager Michael Benzon har Per Sanderhage udviklet Rasmus Klump-merchandise, så man kan klæde sin egen guldklump i Rasmus Klump-tøj, male i malebøgerne, spille spillet, se tv-serien og spise pandekager på Rasmus Klump-restauranten. Og det er kun nogle få af Rasmus Klump-produkterne. ▀

I børnehøjde Rasmus Klump startede som en avisstribe med små historier fortalt på bare fire billeder. Siden da, har bjørnen fået sit eget tegneseriealbum. De små, kort fortalte situationer, som Rasmus Klump og hans venner kommer ud for, er stadig det bærende grundlag for alle tegneserierne i både striber og hæfter. Per Sanderhage foretrækker at lave de længere hæfter frem for avisstriberne, fordi det er en større udfordring at lave en lang sammenhængende historie med Rasmus Klump.

Rasmus Klump blev skabt i 1951, som en avisstribe af ægteparret Vilhelm og Carla Hansen. Siden da, er Rasmus Klump blevet udgivet i over 21 lande

Rasmus Klump

i andre lande

Klump på det

store lærred Det sidste nye på plakaten er Rasmus Klump-filmen. Per Sanderhage er selvfølgelig involveret i manuskriptudviklingen, der er i fuld gang. Det Egmontejede A. Film skal stå for at realisere bjørnens debut på det store lærred.

Per Sanderhage

Louise Herbert har indtalt lydbøger i fire år. Det er blevet til omkring 75 bøger undervejs, så hun hører til den rutinerede elite.

Når bogen skal i øret I Norge har lydbogen været et populært medie i mange år. I Danmark er salget næsten lige startet op. Egmonts to nordiske bogforlag står nu over for vidt forskellige udfordringer på lydbogsmarkedet. Af Niels Almer

ydbogen er ikke noget nyt koncept. Det er derimod de lydbogsredaktioner, som er dukket op over de seneste par år. Egmont sælger lydbøger igennem sine to forlag Capellen Damm i Norge og Lindhardt og Ringhof i Danmark, men der er stor forskel på, hvilke udfordringer de to landes lydbogsredaktører står overfor.

Lydbogsordbog

Konservative danskere I Danmark har Lindhardt og Ringhof haft sin egen lydbogsredaktion i et år, men det er ikke let at sælge lydbøger i Danmark. Bestselleren ”På udkig efter Hemingway” af Leif Davidsen toppede lydbøgernes bestsellerliste med et salgstal på to til tre procent af bogens samlede salg. ”Enkelte danskere opfatter stadig lydbøger som hjælpemidler til handicappede men overser mediets værdi som et selvstændigt kunstnerisk produkt,” forklarer Marianne Lindholm, lydbogsredaktør hos Lindhardt og Ringhof. Redaktionen arbejder

på at uddanne danskerne i at bruge lydbøger, og sælger derfor lydbøgerne på cd’er igennem boghandlere i indpakninger, som ligner bøger. ”Synlighed og eksponering af lydbøgerne er af stor vigtighed i Danmark. Derfor er det vigtigt at komme på boghylderne, og derfor pakker vi vores lydbøger i større æsker,” forklarer Marianne Lindholm. Lydhøre nordmænd For lydbogsredaktør Håkon Harvik hos Capellen Damm ser udfordringerne anderledes ud. Nordmænd pendler længere i bil end danskere og har derfor lettere ved at opleve værdien af lydbøger. Samtidig har den norske regerings indsats for at udbrede kendskab til lydbøger virket, og Capellen Damms lydbogsredaktion har vind i sejlene på fjerde år med en fordoblet omsætning i 2008, som nu har nået 55 mio. NOK. Derfor fokuserer Håkon Harvik på tilgængelighed frem for uddannelse. Eksempelvis kan man købe en mp3-afspiller eller et hukommelseskort til mobilen med en indtalt lydbog, og i Oslos lufthavn Garder-

CD-audio: Lydbogen til cd-afspilleren. Betår af flere cd’er. Lydkvaliteten er god og let at afspille, men man kan som bruger blive tabt imellem de mange cd-skift. MP3: Lydbogen distribueres som mp3-fil på en cd. Afspilning kræver en pc eller et anlæg, som kan afspille disse filer, men hele lydbogen kan være på en cd. Over en million nordmænd kan afspille mp3. Digibook: Mp3-afspiller med en forudindtalt lydbog på. Don Quixote: Klassisk og meget lang roman, som nu kan være på en lydbog. Capellen Damm forsøger sig nu med de store klassikere som lydbog. Du skal sætte mere end 24 timer af for at lytte disse bøger igennem. Tanum lydbog: Lydbogsklub med 40.000 medlemmer i Norge.

moen bliver der lavet forsøg med digitale lydbogsautomater. Her kan du sætte din mobil eller mp3-afspiller til og hente en bog til flyveturen. Opskriften på succes ”Udgiv god litteratur. Det er altid bestsellerne og klassikerne, som trækker. Og brug kendte skuespillere til at indtale dem,” lyder Håkon Harviks opskrift på succes. Der er dog en dyr udfordring at skulle satse på de bedste skuespillere og den bedste indtaling. Fælles for begge markeder er, at produktionsprisen på lydbøger skal ned, så det er muligt at tjene penge på de små oplag. Her kan de nye digitale distributionsformer hjælpe til at sænke produktions- og distributionsomkostningerne. Fra lydbånd til iPod Marianne Lindholm vurderer, at lydbogsmarkedet i Danmark vil bevæge sig fra at være en tak i et frimærke til at være på niveau med nabolandene. En af måderne at gøre dette på er ved at nå yngre målgrupper. Både i Norge og Danmark er den største gruppe af lydbogsforbrugere mænd mellem 30 og 50 år. ”De fleste unge mennesker går rundt med en iPod i ørerne hele dagen. Lad os udnytte muligheden for at putte en bog i ørerne på dem,” mener Marianne, som bliver bakket op af Håkon Harvik. Begge redaktører spår en lys fremtid for lydbogen både i Danmark og Norge og forventer, at den kommer til at udgøre en større procentdel af det samlede skønlitterære marked. ”I forvejen er det bestsellerne på papir, som også sælger bedst til øregangen,” forklarer Marianne Lindholm. ▀

Fra”ud over rampen” til

”ind i mikrofonen” Louise Herbert har i de sidste fire år indtalt lydbøger. For en scenevant skuespiller er det en udfordrende begrænsning kun at bruge sin stemme. Af Niels Almer

uk øjnene et øjeblik. Om lidt skal du i gang med at læse en roman højt for tusinde læsere. Men du kan ikke se dem. Det eneste, du har foran dig i det mørke, lydtætte rum, er en mikrofon og en stemme i øret som siger: ”Vær så god”. ”Som lydbogsindtaler skal jeg både kunne overskue teksten og være til stede i den. Jeg skal kunne rumme hele historien i min stemme uden at blive teatralsk, og samtidig skal jeg sørge for at læse alle ord korrekt. Lytterne bliver let irriteret, hvis ordene ikke udtales som forventet,” forklarer hun og husker adskillige e-mails fra en vred lytter, som var uenig i hendes udtalelse af ordet ”stående”.

For Louise Herbert ligger der store forskelle i at skulle arbejde med alle sanser i sit skuespil på teater til kun at skulle fokusere på sin egen stemme. ”Som skuespiller der læser lydbøger gælder det om at komme ud over rampen, men som lydbogsindtaler ligger mantraet i at komme ind i mikrofonen,” forklarer Louise Herbert.

Derfor er det vigtigt for lydbogsredaktør Marianne Lindholm at understrege, at lydbogen er et selvstændigt produkt og ikke nødvendigvis bare en indtaling af forfatteren selv. ”Den rigtige indlæser til den rigtige tekst kan frembringe stor kunst,” mener hun. ”Lydbogen er ikke bare en genudgivelse.” ▀

Et selvstændigt produkt Louise Herbert mener, at den største udfordring ved at indlæse er, at man i princippet overtager en andens værk. Især ved indlæsning af biografier skal man komme helt ind under huden hos en anden person.

Louise Herbert har udover at indtale lydbøger for bl.a. Lindhardt og Ringhof deltaget i flere afsnit af de danske dramaserier ”Livvagterne” og ”Forbrydelsen”.

a Jeppe Markers skiftede fra magasinbranchen til forlaget Lindhardt og Ringhof for fem år siden, var han forbløffet over hvor lidt opsøgende arbejde, der blev gjort i redaktionen – og i den danske forlagsbranche i det hele taget. ”Vi modtog masser af manuskripter, som vi vurderede og sagde ja eller nej til. Meget ofte blev det et nej, fordi det enten var den forkerte skribent, den forkerte vinkel eller det forkerte tidspunkt. Derfor indså jeg, at vi selv var nødt til at få ideerne og sætte bøgerne i gang, hvis det skulle være interessant at udgive bøger,” fortæller Jeppe Markers. Og sådan blev det, da Jeppe Markers i 2007, efter forskellige vikariater på forlaget, blev udpeget til chef for en ny redaktion, som udelukkende skulle arbejde med biografier og samtalebøger.

Bestsellerens bagmand Som redaktionschef i forlaget Lindhardt og Ringhof har Jeppe Markers udviklet en ny strategi for biografier og samtalebøger. Det handler om at få gode ideer og arbejde systematisk med at slibe dem helt skarpe. Om at få kvalitet og kommerciel succes til at gå hånd i hånd. Af Jan Aagaard

Lindhardt og Ringhofs redaktion for biografier og samtalebøger udgiver omkring 25 titler om året. Blandt bestsellerne er bøger som:

•

”Laudrup – Et fodbolddynasti” af Axel Boisen, Christian Mohr Boisen og Henrik Nordskilde

•

”Man jager et bæst og fanger et menneske” af Bent Isager-Nielsen

•

”Tre søstre” af Jon Bloch Skipper.

Journalistiske metoder Jeppe Markers havde en klar idé om, at den nye redaktion i modsætning til den traditionelle arbejdsform i forlagsbranchen skulle anvende journalistiske principper og metoder. Han lagde derfor ud med at ansætte en journalist, og siden er endnu en journalist kommet til på den lille redaktion, der også tæller en cand.mag. og en koordinator. Selv er Jeppe Markers uddannet i litteraturvidenskab. ”Vi har fra starten næsten udelukkende udviklet bøger ud fra egne ideer, hvor vi stiller de samme krav til historien om aktualitet, væsentlighed, identifikation osv., som man gør i journalistik,” siger Jeppe Markers. Den model har vist sig at bære frugt. Lindhardt og Ringhof sælger i dag væsentlig flere biografier og samtalebøger end tidligere, og en stor del af bøgerne har ligget på bestsellerlisterne i flere måneder. En systematisk proces De gode ideer er en afgørende forklaring på succesen, men Jeppe Markers peger også på, at redaktionen arbejder meget systematisk med bogprojekterne lige fra den løse idé til den endelige udgivelse. Hele udviklingsprocessen er kortlagt, og systematikken betyder blandt andet, at redaktionen allerede tidligt i processen inddrager andre afdelinger i projektet for at få elementer som salg, markedsføring og presseomtale

med ind i udviklingen af bogen. ”Vi tænker ikke kommercielt i traditionel forstand, men vores arbejdsproces viser, at vi arbejder med en stor markedsforståelse. Hvis vi har en idé til en bog, som marketingafdelingen ikke ser nogen muligheder for at markedsføre, skal vi selvfølgelig ikke udgive den. Omvendt får man ikke gode ideer ud af kun at tænke kommercielt,” siger Jeppe Markers. Ideerne til biografier og samtalebøger samler redaktionen op mange forskellige steder. For eksempel ved at bruge sit professionelle netværk uden for redaktionen og ved at tage på kunstmuseum sammen og søge inspiration. Ofte arbejder man ud fra nogle ”hypertemaer”, som præger tiden og samfundsdebatten. Et godt eksempel er samtalebogen ”Der er et yndigt land”, hvor Lene Espersen og Villy Søvndal, to danske politikere fra hver sin fløj, sammen kører Danmark rundt på jagt efter, hvad det vil sige at være dansk. Den begyndte med nogle løse ideer om at sætte fokus på begrebet globalisering, som i stigende grad præger vores hverdag. ”Den idé lød umiddelbart lidt kedelig, men efterhånden som vi udviklede den og inddrog andre afdelinger i arbejdet, kom der til sidst en spændende bog ud af det,” siger Jeppe Markers. Grundighed, passion og mod Som redaktionschef ser han det som sin rolle at motivere og inspirere medarbejderne og give dem nogle gode rammer, som de kan arbejde selvstændigt indenfor. Et væsentligt kriterium for en bogs succes er netop, at redaktøren brænder for ideen og er engageret i hele processen, som typisk strækker sig over flere år. Bogmarkedet i Danmark har ændret sig markant i de seneste år, hvor bøger er gået fra at være litterære værker til forbrugsgoder, som man også finder på supermarkedets hylder. Det kan også være en del af forklaringen på succesen med aktuelle biografier og samtalebøger, som både i indhold og form har relevans for et bredt publikum. ”Når vi udvikler bøger, er vi drevet af grundighed, passion og mod til at gøre det anderledes. Den gode historie, der er godt skrevet og godt timet, vil der altid være et marked for,” siger Jeppe Markers. ▀

Kids Media

Nordisk Film

Tegneserier Førskoleblade Ungdomsblade Audio og spil Mobile tjenester Annoncefinansierede medier Børnebøger Online communities

Film distribution Film produktion Biografer TV produktion Interaktive spil Musik

Australien Bulgarien Danmark Estland Finland Hong Kong Irland Kina Kroatien Letland Litauen Norge Polen Rumænien Rusland Schweiz Serbien Spanien Storbritannien Sverige Thailand Tjekkiet Tyrkiet Tyskland Ukraine Ungarn USA Østrig

udvalgte Export markeder: Canada Færøerne Grønland Indien Island Sydafrika Sydkorea

Danmark Estland Finland Letland Norge Sverige Tyskland

TV 2 Gruppen TV 2 Sportskanal Nyhedskanal Filmkanal Underholdningskanal RiksTV Web TV

Norge

Books Skønlitteratur Fakta Børnebøger Lydbøger Undervisningsmaterialer Bogklubber Responsmedier Boghandel

Danmark Norge

Magazines Familieblade Kvindeblade Billedblade Mandeblade Specialblade

Danmark Finland Norge Sverige

Vindue mod

verden

Kärnan i en

verden af legetøj Ethvert barn bør have legetøj, siger salgsleder Esso Eriksson fra Egmont Kärnan. Firmaet fokuserer nu på at sælge deres produkter til England, Polen og Sydafrika. Af Anne Saabye

e store haller, der udgør Nürnbergs legetøjsmesse, er fyldt med forretningsfolk, som enten er kommet for at sælge det nyeste legetøj på markedet eller for at holde øje med hvilke trends, der rører sig inden for branchen. I år er der en klar tendens til, at legetøjet skal være både gammeldags og moderne i udseende samt være miljøvenligt. Et firma, som har forstået at følge trenden, er Egmont Kärnan AB fra Sverige. Efter mange års erfaring ved Kärnan, hvad kunderne efterspørger, og at være til stede på Nürnbergs legetøjsmesse er en af årets vigtigste begivenheder for firmaet. ”Det er meget vigtigt for det svenske marked, at vi er her for at vise retningslinjerne for år 2009. Efter denne messe kan jeg sige præcis, hvad de nye trends bliver. Beslutningen bliver taget af kunderne her,” siger Esso Eriksson, salgsleder hos Kärnan. Fra Sverige til Sydafrika I år handler det ikke bare om at nå det svenske marked, men også at forøge eksporten af Kärnans legetøj. Under legetøjsmessen har Esso Eriksson over tredive møder med

kunder og potentielle kunder. Nogle af møderne er med detailhandlere fra Polen, Tjekkiet og Sydafrika. Formålet med møderne er at sælge det legetøj, som Kärnan selv har udviklet. I øjeblikket sælger Kärnan deres egne produkter til firmaet ”Clas Ohlsson,” som ejer legetøjsbutikker i Skandinavien, Finland og England. Kärnans produkter er en stor succes i England, og Esso Eriksson anerkender vigtigheden af at være kendt uden for Sverige. ”Hovedgrunden til, at vi er her, er for 3. de svenske kunder, men ved messen prøver vi også at eksportere til andre lande. Mange udlændinge kommer til vores stand,” siger Esso Eriksson og tilføjer, at Kärnan mest vil eksportere til andre europæiske lande. Brætspil på fire forskellige sprog Kärnan har i år været opmærksom på at give deres produkter international appeal. Især spillet ”Nyans” har udsigt til at blive en international succes. I spillet skal man trække seks billedkort og forklare et af dem over for sit hold, som så skal gætte hvilket et, man fortæller om. “Man kan forklare enten med ord, handlinger eller ved at tegne. Dette spil kan nemt blive oversat til andre sprog, da der kun er billeder med i det,” siger Marie Jörnhagen, produktudvikler hos Kärnan. En anderledes ting i år er, at der på nogle af spillenes æsker står spilleregler på de skandinaviske sprog, finsk og engelsk. Der er kun tekst på spillenes cover og ingen tekst på selve spillebrættet, da det derved er lettere for Kärnan at producere spillene og sælge dem til andre lande. Marie Jörnhagen ser positivt på fremtiden for Kärnans eksport. ”Det er rart at vide, at andre kommer til at spille vores spil, og at vi får en større bid af kagen,” siger hun og Esso Eriksson tilføjer: ”Vi mener, vi kan sælge hvad som helst på grund af Kärnan-navnet. Det står for kvalitet.” ▀

3. 1. Salgsleder, Esso Eriksson, og key account manager, Kri-

ster Engdahl, fra Kärnan, spiller kortspillet Sorteper, som er et af de spil, der er kommet op i tiden igen.

2. Ved den svenske stand er legetøjet både moderne og retro. Her kan man finde alt fra instrumenter af træ til digitale spil.

3. Salgsdirektør, Esso Eriksson, står ved Kärnans stand,

hvor han har haft over 30 møder på blot få dage. En del af Kärnans produkter kan ses i baggrunden.

4. Produktudvikler, Marie Jörnhagen, peger på spillet “Retro,” som hun har været med til at udvikle. Spillet sælger rigtig godt i Sverige.

Egmont Kärnan AB Egmont Kärnan AB har sit hovedkvarter i Malmö men har også afdelinger i Stockholm og Helsingborg. Kärnan har 150 ansatte og omsætter årligt for 600 millioner svenske kroner. Selvom Kärnan har licens til at sælge legetøj med kendte mærker som ”Hello Kitty” og ”Barbie”, er Kärnan mest kendt for at udvikle deres egne produkter. Firmates sortiment spænder lige fra puslespil og instrumenter lavet af træ til brætspil og digitale spil. Kärnan har udviklet produktet ”Make your own…,” hvor børn selv kan kreere hoppebolde, sæbe og smykker og meget mere. Kärnan mener, at dette produkt kan blive et internationalt hit.

Egmont rundt

Den kinesiske

hemmelighed

Af Lotte Ilsøe, Marc Bürger, Reeta Bhatiani og Niels Almer

Mette Stene-Johansen

Nordmænd

satser på nettet

gmonts kunder efterspørger i stigende grad nettjenester, der supplerer og uddyber indholdet i Egmonts produkter. Hjemmet Mortensen i Norge har taget konsekvensen og lagt en ny strategi for at imødekomme læsernes krav. De opfordrer nu medarbejdere til internt at skifte job fra print- til online redaktioner. ”Vores læsere er i stigende grad tværmediale i deres medieforbrug. Det vil sige, at de bruger mange forskellige medier og medieplatforme. Vores læsere forventer at finde lige netop deres blad eller magasin også som nettjeneste.” For at efterkomme læsernes krav må Hjemmet Mortensen både udvikle organisationen og målrette medarbejderne og deres kompetencer mod at kunne bruge nye medier. ”Vi opfordrer medarbejdere til at tilegne sig erfaring og kompetencer fra flere dele af organisationen, både fra vores forskellige magasiner og forskellige medieplatforme,” fortæller Liv Brynhilldsvoll, HR-direktør for Hjemmet Mortensen i Norge. Stillingerne i online-redaktionerne hos Hjemmet Mortensen bliver hovedsagligt slået op internt, så medarbejderne får mulighed for at bygge videre på den viden, de allerede har. Mette Stene-Johansen har arbejdet som chefredaktør på Hjemmet Mortensens norske magasin Hytteliv. Efter at have arbejdet med at udvikle Hyttelivs nye hjemmeside skiftede hun i oktober 2008 over i sin nuværende stilling som chefredaktør på onlineredaktionen for bolig-temaet på portalen klikk.no. ”Med baggrund i en printredaktion har jeg et godt netværk, så samarbejdet mellem online og print kommer mere naturligt. Samtidig er det vigtigt at have respekt for det håndværk, der ligger i at producere et blad. Hvis man kun har erfaring med onlineredaktion, kan det være sværere at sætte sig ind i,” fortæller Mette Stene-Johansen. ▀

goSupermodel

indtager Tyskland

ociale medier har været et hot emne det sidste år. Blogs, chatsider og næsten alle populære hjemmesider tilbyder nu brugerne muligheden for at interagere og kommunikere med hinanden online. Tag denne udvikling og tilsæt modetips, spil og muligheden for at finde nye venner, så har du en hjemmeside, der hurtigt vil komme til at fascinere børn og teenagere – som hjemmesiden ”goSupermodel.de”. Egmont Ehapa er begyndt at se udover sin egen umiddelbare produktportefølje og søge efter nye samarbejdspartnere. I starten af 2009 indledte Egmont Ehapa og skaberne af hjemmesiden goSupermodel, watAgame Aps, et langsigtet eksklusivt samarbejde. Egmont Ehapa markedsfører nu fuldstændigt ”goSupermodel”-sitet i den tysktalende del af verden. Det er første gang Egmont Ehapa promoverer et så stort og helt igennem webbaseret produkt. ”goSupermodel” har i flere år været et succesfuldt site for piger mellem 10 og 16 år. Brandet er allerede blevet etableret i ni europæiske lande samt USA og har seks millioner registrerede brugere. Med fokus på personligt udtryk, kreativitet og kommunikation tilbyder hjemmesiden brugerne en god mulighed for at skabe et større netværk. Sitets spil og værktøjer er skabt med det sigte at udvikle brugerens personlighed og sociale kompetencer, og da mode er det centrale tema for sitet, er det vigtigt, at brugerne selv er aktive og skaber deres eget kreative indhold. Ehapa har lanceret sitet gennem en kampagne, der integrerede salg, kommunikation og marketing. Foruden indtægter fra annoncer og brugere, bliver sitet også brugt til krydspromovering af Ehapas produkter. Brugerne af ”goSupermodel.de” vil blive introduceret til Ehapa magasiner på hjemmesiden, og events fra hjemmesiden vil til gengæld blive brugt som historier i magasinerne. ▀

Beijing i Kina ligger en gade, der hedder Ju’er Hutong. Her ligger Children Fun Publishing (CFP), som er Egmonts delejede selskab i Kina. Selskabet fokuserer på Disney produkter, uddannelsesmaterialer samt børnelitteratur og har været frontløber på bøger og magasiner forbundet til film og tv-serier. Her har 118 medarbejdere skabt forbløffende resultater i de seneste tre år. I Kina er der 578 udgivere og CFP har undgået at blive endnu et nummer i rækken. Med en ny forretningsmodel er det lykkes teamet i CFP at gå fra at være den 10. største til den 4. største spiller på det kinesiske marked og har næsten fordoblet sin omsætning i samme periode. Det har skabt opmærksomhed i den kinesiske børneforlagsbranche. Successen er affødt af en række intitativer: ”Fra 2007 har Egmont og PTP i fællesskab udpeget en direktør for selskabet, som kan sidde i længere tid. Derfor har vi kunnet udvikle en langsigtet strategi,” forklarer direktør Mingliang Hou. Organisationen blev omorganiseret, og der blev indført en performance aflønning, som har medført øget effektivitet. Samtidig er omkostningerne blevet kontrolleret meget tæt. På trods af kraftigt stigende priser på papir og transportproblemer på grund af jordskælvet og de Olympiske Lege i 2008, holdt produktionsafdelingen sine gennemsnitlige produktionspriser på bøger og sænkede dem på magasiner. Med et fast fokus på omkostningerne begyndte en intensiv udvikling af eksisterende produkter og en fortsat udvikling af nye produkter. I første halvdel af 2006 var der kun fem magasintitler i produktporteføljen. Nu har de 11. Den samme fordobling er sket på bogområdet, som nu tæller over 340 titler. ”Den øgede opmærksomhed omkring vores brand har skabt grobund for en tættere forbindelse til regeringen, hvilket betyder meget i en kinesisk kontekst,” slutter Mingliang Hou. ▀

Stærkt partnerskab

down under

ktober 2008 øgede Egmont UK sin ejerandel I en af Australiens ti største børnebogsforlag Hardie Grant Egmont. Siden forlagets lancering i 2003 har Egmont UK været minoritetsejer men indgår nu i et joint venture med australske Hardie Grant Publishing. Adm. direktør for Egmont UK, Rob McMenemy siger omkring samarbejdet: ”Hardie Grant Egmont har hurtigt skabt en markedsledende position for kvalitets- og indholdsdrevne børneudgivelser. Kombinationen af et talentfuldt team, fremragende samarbejde med forfattere og en frisk og spændende udgivelsesliste leverer en stærk platform til næste fase af selskabets udvikling.” Hardie Grant Egmonts lokale udgivelsesprogram har en række store navne på tapetet, som eksempelvis bestsellerserien Go Girl!, den mangedobbelte prisvindende drengefiktionsserie Zac Power, Fairy School Drop-Out såvel som smukke billedbøger. Hardie Grant Egmont distribuerer også nogle af de verdensberømte børnebøger fra Egmont UK, som eksempelvis Mr. Gum, Thomas the Tank Engine og Charlie Stinky Socks. ▀

Vild jagt

Med på optagelse

i Argentina

på tværs af medier ”The 39 Clues” er en helt ny måde at kombinere bøger, web og samlekort i et fælles univers. Egmont bringer serien til Skandinavien og Bulgarien i april 2009. Af Lotte Ilsøe

Kameraerne kører, og den tropiske sol bager ned på verdens største forhindringsbane. Vi er med på optagelserne til tv-underholdningsprogrammet ”Wipe Out” lidt uden for Buenos Aires i Argentina. Af Sine Heiberg

å 30 dage skal det skandinaviske tv-hold fra Nordisk Film optage ti svenske, ti norske og ti danske programmer, og i alt vil 240 deltagere blive fløjet til Sydamerika. Her vil de falde, slå sig og blive mudret til i kampen om præmierne og i forsøget på at gennemføre den sværeste forhindringsbane i verden. Varme og lange dage Klokken er otte om morgenen, og det er allerede 28 grader varmt, da segment producer, Sune Klingsey, ankommer i bus sammen med resten af tv-holdet. Decembersolen er noget stærkere end hjemme i Skandinavien, hvor det stadig er mørkt på dette tidspunkt, og dagen starter derfor med et tykt lag solcreme - og en sød kop argentinsk kaffe. Sune Klingsey er med bag kameraet hele dagen. Som indholdsansvarlig sørger han for, at deltagerne ved, hvad de skal gøre og sige og sammen med værten for

det danske show, Thomas Mygind, forbereder han de interviews, der er med undervejs i programmet. ”Det er nogle lange dage, og vi har en stram produktionsplan. Nogle gange skal vi også optage om natten, så der er ikke plads til for meget regn eller andre afbrydelser,” fortæller Sune. Det er stadig tidligt, da dagens 24 deltagere ankommer til det kæmpestore Wipe Out-område. De briefes og gøres klar til optagelserne og de fysiske udfordringer. Rundt omkring kan man høre deltagernes kampråb, mens alle venter på, at det argentinske crew melder klar til action. Hårdt men sjovt Sune Klingsey står klar og tager imod deltagerne, når de er kommet igennem banen. ”Det er en benhård bane men heldigvis også rigtig sjov

både for deltagerne og for os, der står og ser på,” fortæller Sune, der har særlig stor respekt for de lidt ældre personer, der har meldt sig: ”Det kræver mod og selvironi at turde stille op til det her, og specielt når man måske ikke er så fysisk stærk.” Selvom det er hårdt arbejde og langt fra nogen badeferie for de svenske, danske og norske tv-folk, så vidner stemningen om et fantastisk sammenhold på tværs af nationaliteterne. ”Vi er jo fælles om at skabe noget, der er sjovt, og det giver et overskud. Og så er vi langt væk hjemmefra, hvilket betyder, at vi kan koncentrere os hundrede pct. om arbejdet.” Da mørket er ved at falde på, og dagens optagelser er i kassen, sætter de trætte og svedige tv-folk sig ind i bussen med kurs mod Buenos Aires. Her kan holdet forhåbentlig nyde en god argentinsk bøf og nogle timers søvn, inden vækkeuret ringer kl. seks. Resultatet af anstrengelserne kan ses på tv i Skandinavien til foråret. ▀

”T

he 39 Clues” er en helt ny tilgang til børnebøger, hvor handlingen fra bøgerne fortsætter i et onlineunivers. Spor og koder fra bøger og samlekort bruges i spil og konkurrencer på den officielle website og bringer deltagerne nærmere på løsningen af den altafgørende gåde. Egmont har indgået kontrakt med Scholastic om rettighederne til at udgive ”The 39 Clues” i Skandinavien og Bulgarien og satser stort på projektet. I alt skal der udgives ti bøger. Den tiende bog udkommer samtidigt verden over i 2010. ”Det, der tiltalte os ved ”The 39 Clues,” var det multimediale ved konceptet. Hos Egmont er der i forvejen stor udvikling på det digitale område, som vi håber på at kunne supplere med en masse ny erfaring. Desuden indeholder konceptet en rigtig god historie, der rammer både piger og drenge. Vi har mange licenser, fortrinsvis til piger, mens drengene er et mere uudforsket marked,” fortæller produktchef Linn Lunder fra Serieforlaget i Norge.

giske mulighed for at få erfaring med et multimedieprojekt. Vi er glade for at have fået muligheden for at slå os sammen med Skandinavien, for ellers havde det ikke været muligt at udgive serien. Vi arbejder sammen med Skandinavien om marketingplaner, produktionsomkostninger og redaktion, så dette er et godt eksempel på, at man kan drage fordel af, at Egmont er én stor virksomhed,” fortæller Velizara Dobreva, direktør for salg og marketing i Egmont Bulgaria. Ikke kun for sproggenier Licensen til ”The 39 Clues” omfatter oversættelse af bøgerne og ikke onlineuniverset. For at hjælpe deltagerne i ”The 39 Clues”, får hvert enkelt land sin egen supportwebsite på nationalsproget. I Norge ser man ikke de store mængder engelsk tekst som noget stort problem for målgruppen. ”Børn er vant til at navigere på nettet, hvor sproget i forvejen er engelsk. Ellers kan man imødekomme de sproglige udfordringer ved at rykke målgruppen op,” siger Linn Lunder. Den ekstra sproglige udfordring, kan endog tænkes som et supplement til de indlæringselementer, der allerede er indbygget i ”The 39 Clues”. ▀

Bulgarien er med på vognen Projektet er overordnet skandinavisk, men Egmont Bulgaria greb en unik mulighed for at komme med i projektet og lancerer ”The 39 Clues” i Bulgarien samtidig med de nordiske lande. ”Vi ser ”The 39 Clues” som et eksempel på, hvordan fremtiden tegner sig inden for forlagsbranchen. Derfor greb vi denne strate-

Hvad er 39 Clues?

Udgivere af

39 Clues er en historie, som fortælles på tværs af bøger, web og samlekort. Konceptet består af 10 bøger med kort samt fire separate kortpakker og en hjemmeside, hvor man kan samle spor og ledetråde for at være med i konkurrencen om at finde hemmeligheden bag familien Cahill. Igennem historien lærer børnene både om historie og geografi.

”The 39 Clues” Norge: Sverige: Finland: Danmark: Bulgarien:

Egmont Egmont Egmont Egmont Egmont

Serieforlaget Kärnan Kustannus Serieforlaget Bulgaria

Den digitale filmordbog:

Smalle film i en

stor verden Digitale løsninger og nye platforme har åbnet for både det indiske, amerikanske og brasilianske marked, hvor de mindre nordiske filmtitler netop har gjort deres indtog – on demand. Af Sine Heiberg

raditionelt har distributionen af nordiske filmtitler levet af de store stjernebesatte film. Der har ikke været plads til smalle film, men TrustNordisk, der sælger rettighederne til alle Nordisk Films spillefilm uden for Norden, har gennem det sidste år indgået flere spændende aftaler, som tegner en lovende fremtid for de små film.

Video On Demand: Indien er til dansk film Hvem skulle have troet, at en dansk film ville hitte i Indien, hvor de farverige Bollywood produktioner sidder tungt på markedet. Thomas Mai, Head of New Business i TrustNordisk, fortæller: “Det sidste år har vi haft et pilotprojekt kørende med filmsitet Jaman.com, som er en såkaldt Video On Demand-platform, hvor brugere verden over kan købe og downloade film eller se dem online. Overraskende var det, at den mest sete film på Jaman i 2008, var en af vores danske film, og endnu mere overraskende var det, at det var de indiske brugere, der udgjorde den største gruppe.” Adam Dornbusch, Head of Acquisitions fra Jaman forklarer, at sitet satser på at give seere adgang til titler, som ellers ville være utilgængelige. Blinkende Lygter, Nordkraft og Riget har indtil videre haft stor succes i Indien og USA, og Adam forventer en stor vækst blandt internationale nichefilm i de

kommende år. Målet for TrustNordisk er at komme ud på 200 platforme inden for de næste to år. Disc On Demand: Amerikansk salg uden markedsføring Også amerikanerne synes åbne over for de nordiske film. TrustNordisk har som det første salgsselskab uden for USA lavet en aftale med online-giganten, Amazon. Aftalen handler primært om Disc On Demand (DOD). ”Samarbejdet med Amazon har været i gang siden nytår, og på de tre første uger var der allerede solgt over 100 dvd’er. Det lyder måske ikke af meget, men det interessante her er, at der ikke har været lavet nogen form for markedsføring. Der har ikke været trailere eller anmeldelser, men der sidder altså folk i USA og køber disse film, og det er helt fascinerende,” forklarer Thomas Mai. Mike Haney fra Amazon firmaet, CreateSpace, siger om samarbejdet med TrustNordisk: “Vi er utrolig glade for at kunne tilbyde distribution af de internationalt anerkendte film til filmfans fra hele verden. Disc On Demand og de digitale platforme har endelig givet de amerikanske forbrugere mulighed for at købe de svenske og danske storfilm gennem Amazon.com. Millioner af brugere kan nu købe filmene på DVD eller en digital

version via Video On Demand. Teknologien overflødiggør et dyrt varelager og giver plads til et støt voksende udvalg af film der, med en lille risiko og lave omkostninger, når hurtigt ud til forbrugeren.” Cinema On Demand: I Brasilien vælger kunderne biografens program Digitale biografer er ikke nyt, men Cinema On Demand er helt nyt. Og længst fremme er de i Brasilien, hvor de store afstande og problemer med korruption har gjort konceptet til et kæmpe hit. I kraft af deres aftale med det brasilianske selskab ’Rain’ rider TrustNordisk nu med på de allerførste bølger. ”98 procent af alle uafhængige biografer i Brasilien køber og henter deres film via netværk som Rain. Og det unikke er, at Rain via deres hjemmeside også tilbyder deres filmkatalog til private kunder. Og det betyder, at folk hjemme i stuerne altså får indflydelse på, hvilke film der skal vises og giver mulighed for maksimal udnyttelse af biograferne,” fortæller Thomas Mai og tilføjer, at det er interessant at se, hvordan små film nu er helt uafhængige af den traditionelle måde at komme ud i verden på. ”Og vi har kun set det allerførste af udviklingen.” Det er endnu for tidligt at sige noget præcist om den sydamerikanske interesse for nordiske film, men med de nye rettigheder og de tekniske løsninger synes alt muligt. Verden er kun ganske få klik væk, og det er filmene nu også. ▀

Thomas Mai, Head of New Business i TrustNordisk

Video On Demand (VOD) Systemer, der giver brugeren mulighed for at vælge og se video, når de ønsker det. Indholdet er enten streamet eller kan downloades. Disc On Demand (DOD) Fungerer ligesom VOD ved, at udbyderen har en digital version af film eller lignende. Når folk så bestiller en dvd, bliver den brændt, omslaget trykt og sendt med posten. Cinema On Demand (COD) Biografer kan, uafhængigt af hinanden, købe og hente de digitale film på en server og vise filmen på biografens egne betingelser.

TrustNordisk Salgsselskabet TrustNordisk står for al internationalt salg i Nordisk Film og repræsenterer mere end 500 titler – herunder også Oscar og Cannes vindere.

Folk tror vi er på ferie Ungdomsmedicinsk Videnscenter er ved at blive etableret på Rigshospitalet for at give de unge langtidssyge et sted at møde hinanden og møde mere forståelse i hverdagen af Tine Bruun

i mødes på Alexanders sygestue på 2.13.3, i hæmodialyseafdelingen på Rigshospitalets 13. etage. Stuen er en typisk sygestue. Den 19-årige Alexander Riis-Nielsen ligger i en seng midt i rummet, forbundet med slanger til maskiner. Alexander har permka, permanent kateder, som er to små rør opereret fast i hans højre bryst. Der fra hænger altid to ti cm lange slanger med propper i under hans bluse. Ved hans tre ugentlige dialysebehandlinger udskiftes propperne med slanger, hans blod føres ud gennem den ene slange, renses i hæmodialysemaskinen ved siden af sengen, og føres tilbage ind i brystet gennem den anden slange. Alexander har ladet den 22-årige Camilla Hansen komme forbi til en snak om at være ung og langtidssyg, mens han ligger i dialyse. En sygeplejerske kommer jævnligt ind og tjekker tal. Alexander rækker af og til selv rutineret ud og justerer lidt på et måleapparat på den anden side af sengen. Camilla har cystisk fibrose og fortæller: ”Jeg er født med det. De fandt ud af det, da jeg var tre måneder gammel. CF er en kronisk lungesygdom, hvor de fine vævdele i lungerne ikke får salt nok ned til sig, og det betyder, at vores sekret sætter sig fast. Det kan ikke glide af, så lungerne bliver fyldt op med slim til sidst.” Camilla hjemmebehandler sig selv to gange dagligt og er desuden fast indlagt på Rigshospitalet to uger hveranden måned. Alexander forklarer om sin sygdom: ”Mine nyrer virker ikke mere. Jeg har været syg i tolv år, siden jeg var syv. I de tolv år er jeg kommet på Rigshospitalet, men jeg har aldrig fået lov at være på børneafdelingen, fordi de vil have mig heroppe tæt på nyrelægerne.” Alexander fortæller om kedsomheden på hospitalet: ” Jeg har altid kun været indlagt med folk på over 70 år, i mange uger og op til en måned ad gangen. Det er ikke så opmuntrende, at alle omkring én går rundt med gangstativer.”

Camilla og Alexander er ovenud enige om, at caféen bliver meget vigtig for dem. De siger samstemmende: ”Det er stort problem, at omverdenen ikke forstår, at vi faktisk er syge. Det bliver rigtig fedt at kunne komme et sted, hvor de andre kender til det at være rigtig syg og ikke dømmer én for at være det.” Førtidspension som 22-årig Camilla søger nu førtidspension som 22-årig, fordi hendes sygdom er taget til. Alligevel møder hun jævnligt holdningen, at hun bare skal tage sig sammen og stå tidligere op om morgenen. Hun siger: ”Der mangler virkelig forståelse for, at det er en tragedie at være så syg, når man er ung. De fleste skal opleve det tæt på, før de fatter det. Jeg har voksne kolleger, der, når jeg kommer tilbage fra 14 dages kur på Rigshospitalet, er fuldstændig udkørt og ligner en hængt kat, siger, Nå, Camilla, du ser godt ud. Jeg kan mærke deres idé om, at jeg har været på ferie - igen - i 14 dage, og jeg bliver behandlet nedladende for det.” Alexander bor i Skælby på Sydsjælland, og læser HF-enkeltfag. Med den lange transport er han først hjemme klokken ni om aftenen de tre dage, han er i dialyse. Alexander forventer, at han også meget af sin tid de næste år vil være på Rigshospitalet. Han siger: ”Det er gået ned ad bakke med min sygdom, eller op ad bakke er det vel egentlig, i nogle år. Jeg er lige blevet skrevet op til en nyre til, og vi prøver at min far kan komme til at donere en nyre til mig. Det er desværre tit, at en ny nyre ikke virker, men hvis den gør, kan den måske vare en del år.” Et år alene gennemgik Alexander otte operationer med lange indlæggelser i forbindelse med hver operation. Camilla har også hele sit liv været indlagt hyppigt. Hvis hendes lungefunktion falder med yderligere 5 pct., vil hun formentlig blive indstillet til lungetransplantation og fortsat skulle igennem følgende indlæggelser. Camilla og Alexander er søde og skægge unge mennesker. Men det er umuligt ikke at se den ensomhed hos dem begge, der er forbundet med en svær livssituation, store dele af deres omverdens manglende forståelse, og så ovenikøbet lange perioder, hvor de ikke møder et eneste andet ungt menneske. Som Camilla siger: ”Man går jo ikke rundt på afdelingerne og spørger; Undskyld, er der en teenager indlagt her?” Ungdomsmedicinsk Videnscenter får til huse i Rigshospitalets stueetage og kommer til at bestå af et tværfagligt team af to læger, en psykolog, en socialrådgiver, en sygeplejerske og en pædagog. Stedet bliver indrettet med et bar-område, et lounge-område og rum til samtaler. Alexander og Camilla ønsker sig netop et sted, hvor de kan snakke med andre unge om almindelige ting, høre musik og spille spil. Camilla siger: ”Vi er jo ligesom alle andre. Vi trak bare et ekstra lod, da vi blev født.” ▀

caféstemning på hospitalet Nu kommer der et Ungdomsmedicinsk Videnscenter på Rigshospitalet, der skal fungere som et værested, hvor unge indlagte kan mødes. Hidtil har man i sundhedsvæsenet været barn i pædiatrien eller voksen på de almindelige sengeafsnit. Med centret imødekommes den erkendelse samfundet gjorde forlængst om, at man ikke fra dag til anden går fra barn til voksen, og at de unge derfor befinder sig i en særlig situation. Det er svært at være indlagt, når man er mellem 12 og 22, og der på børneafdelingen går en klovn rundt, mens voksenafdelingerne mest er fyldt med gamle mennesker. Derfor vil Ungdomsmedicinsk Videnscenter forsyne med et værested med caféstemning, hvor de unge i forbindelse med behandlingerne kan komme og være sammen med andre unge. 28

Alexander Riis-Nielsen på Ungdomsmedicinsk Videnscenter

Egmont Fonden tjener sine penge for blandt andet at kunne støtte almennyttige projekter. I 2008 gik den største enkeltbevilling på 6,7 mio. kr. til Ungdomsmedicinsk Videnscenter. Du kan læse mere om alle bevillinger i Egmont Fondens årsrapport, som kan læses på Insight.

Lindhardt og Ringhof

Anette Wad adm. direktør

Fem

hurtige... Egmonts årsresultat er netop offentliggjort. Hardcopy spørger til status og forventninger hos alle forretningsområder.

Cappelen Damm

Tom Harald Jenssen adm. direktør

Hvilke stikord vil du bruge om jeres nuværende situation? Vi har fortsat udfordringer efter opkøbet af Bonnier i 2007, især på lønsomheden. Men efter en gennemgribende analyse af hele forretningen har vi i februar 2009 igangsat en lang række omkostningsreducerende og omsætningsgenererende tiltag, som vil bære frugt i indeværende år og forventes at have fuld effekt i 2010.

Hvilke stikord vil du bruge om jeres nuværende situation? Cappelen Damm er resultatet af den største fusion i norsk forlagshistorie. Vi er kommet langt i integrationsarbejdet mellem Cappelen og Damm. Den igangværende sammenflytning af forlaget til vores nye adresse i Oslo centrum kommer til at betyde meget for vores kontinuerlige kulturbygningsproces.

Hvad har været årets største oplevelse? Efteråret 2008 var præget af mange bestsellerplaceringer, bl.a. ”På udkig efter Hemingway” af Leif Davidsen, den royale biografi ”Tre Søstre” af Jon Bloch Skipper og ungdomsromanen ”Brisingr” af Christopher Paolini.

Hvad har været årets største oplevelse? Det er en stor og glædelig oplevelse at registrere, at forlaget i sit første hele driftsår efter fusionens godkendelse i 2007 har opnået det bedste resultat i den norske bogbranche i 2008. Vi har også styrket vores position som ledende udgiver af bøger til skoler og gymnasier. 2008 har også været et godt år på det brede marked. Blandt Cappelen Damms bedst sælgende titler kan nævnes Lars Saabye Christensens ”Bisættelsen” og den norske udenrigsminister Jonas Gahr Støres ”Å gjøre en forskjell”. I 2008 vandt Cappelen Damm desuden den prestigefyldte internationale børnebogspris BolognaRagazzi Award foruden blandt andet Brage-prisen og Riksmålsprisen.

Hvad har været årets største udfordring? Vores bogklubber tabte rigtig mange medlemmer fra 2007 til 1. kvartal 2008. Herefter er det lykkes at stabilisere medlemsafgangen og øge omsætningen pr. klubmedlem. Denne salgskanal er fortsat under voldsomt pres især fra nettet, og vi etablerer derfor en nethandel i tilknytning til vore bogklubber i foråret 2009. Hvad forventer du af 2009? Traditionel boghandel og bogklub er i tilbagegang, mens nethandel vokser og nu dækker 10 pct. af den samlede omsætning i bogbranchen. Nethandlen vil stige i 2009. Det er en fordel for et stort forlag med flere markedsvinduer. Især i en tid hvor boghandlen konsoliderer sig i store kæder. Markedsføring via sociale fora på nettet, som eksempelvis Facebook, bliver mere og mere udbredt og giver unikke muligheder for at skræddersy kampagner for enkelte titler/forfattere – også for overkommelige penge. Endelig kommer der gang i e-bøger i 2009, når en e-reader forhåbentligt bliver lanceret i Danmark. Derfor har vi forberedt en stor mængde titler til download via ebog.dk. Hvilke forandringer forudser du i 2009? Da bøger ikke normalt er så konjunkturfølsomme som mange andre detailvarer, krydser vi fingre for at finanskrisen ikke sætter for dybe spor.

Kids Media

Frank Knau koncerndirektør

Hvilke stikord vil du bruge om jeres nuværende situation? I slutningen af 2008 blev Kids Media divisionen dannet som en sammenslutning af Egmont Kids and Teens og Egmont International. Med den nye division er vi i gang med at identificere fremtidige synergier mellem selskaber og samtidig reducere omkostninger, hvilket desværre også har betydet, at vi har sagt farvel til nogle kolleger igennem de sidste måneder. Hvad har været årets største oplevelse? Adskillige nye Disney magasiner som ”Cars”, ”High School Musical” og ”Hannah Montana” er blevet lanceret med stor succes på tværs af hele divisionen. I Danmark har figuren Rasmus Klump haft success med at tiltrække mange nye eksterne licenspartnere, som alle er klar på at føre universet videre på områder uden for Egmonts nuværende forretning. I Norge har vi købt andele på flere online platform som Biip. no og Filmweb. Begge sites præsterer lovende. I Kina fortsatte Children’s Fun Publishing med at vokse med et fokus på nye produktlanceringer og en øget effektivitet i distributionen, hvilket bidrager til en tocifret vækst.

Hvad har været årets største udfordring? Fusionen har stillet os over for betydelige udfordringer i integrationen af så vidt forskellige IT-systemer som SAP, Navision, Schilling, Optima og Axapta. Det har været en krævende proces, som nu er ved at nå sin slutning.

Hvad har været årets største udfordring? Divisionen mærkede i 2008 til store ændringer på valutamarkederne i UK, Sverige, Norge, Rusland og Polen. Samtidig blev vi udfordret på faldende oplagstal på kernetitlerne. Der er iværksat en række store lønsomhedsprogrammer. Eksempelvis i Tyskland ved at udfase bogklubsaktiviteterne i Horizont Verlag, ved at lukke en række teenagemagasiner og ved at flytte Cultfish-titlerne til Berlin.

Hvad forventer du af 2009? Vi vil opleve en konsolidering af salgsleddet og et øget fokus på paperbacks.

Hvad forventer du af 2009? En øget markedsfragmentering og et skift fra print til elektroniske medier såvel som den økonomiske krise gør, at det er vigtigt fortsat at holde øje med omkostningerne samtidig med, at vi innoverer. Vi skal kunne få vores publikationer til at give overskud på lavere oplag, og vi skal identificere nye og attraktive forretningsmodeller at bygge på i fremtiden.

Hvilke forandringer forudser du i 2009? De generelle økonomiske udfordringer vil kræve yderligere horisontal integration mellem salgskanalerne for at udnytte udgivelsernes fulde rettighedspotentiale. Den reducerede efterspørgsel hos boghandlerne skal kompenseres ved en bedre koordinering mellem salgskanalerne og en øget satsning på vores netboghandel www. tanum.no.

Hvilke forandringer forudser du i 2009? Divisionen forventer at være overskudsgivende i 2009, når en række lønsomhedsprogrammerne har medført store besparelser.

TV 2 Gruppen

Magazines

Nordisk Film dring må rangere som en af de største, jeg har stået overfor. Samtidig er det også en af de mest spændende opgaver, jeg kan forestille mig. Jeg er ydmyg overfor opgaven men har samtidig en stærk tro på, at jeg sammen med mine mange dygtige medarbejdere er i stand til at udnytte det enorme potentiale, Nordisk Film har.

Alf Hildrum adm. direktør

Kjeld Lucas koncerndirektør

Hvilke stikord vil du bruge om jeres nuværende situation? Overordnet er TV 2’s position som den ledende kommercielle broadcaster i Norge uberørt. TV 2 er fortsat Norges stærkeste mærkevare. Konkurrencen er imidlertid ændret som følge af at distributionen digitaliseres, og TV 2’s tidligere privilegier er væk. Økonomisk mærker vi både dette og stagnationen i norsk økonomi.

Hvilke stikord vil du bruge om jeres nuværende situation? I 2008 har vi styrket magasindivisionens position markant gennem opkøb, lanceringer og investering i det interaktive område. Samtidig har vi igangsat omstruktureringsprojekter med henblik på at styrke vores indtjeningsevne. Hvad har været årets største oplevelse? Den største og mest betydningsfulde oplevelse har været købet af de resterende 40 pct. af aktierne i Hjemmet Mortensen, der har skabt et stærkt udgangspunkt for fremtidig vækst. Gennem købet har vi fået en klar førsteposition på det norske marked. I Sverige har det styrket vores position markant og givet os mulighed for at koordinere vores aktiviteter i Egmont Tidskrifter og Hjemmet Mortensen AB under én ledelse. Også i 2009 har vore medarbejdere gennem en flot og engageret indsats skabt fine resultater. Af highlights vil jeg nævne, at Hjemmets Journal har fastholdt positionen som det største familieblad i Sverige, at Kamille har erobret positionen som det største kvindeblad i Norge, samt at Eurowoman gennem en annoncefremgang på mere end 20 pct. har styrket sin position som det største annoncemedie blandt kvindemagasiner i Danmark .

Hvad har været årets største oplevelse? Eksternt har det været, at vi trods den øgede konkurrence har øget vores seerandele på de mest populære programmer. Internt at vi fik hele organisationen med på de nødvendige omkostningsreduktioner på 200 mio. NOK af et budget på ca. 2 mia. NOK. Hvad har været årets største udfordring? Den har bestået i at få fornuftige aftaler med distributørerne således, at vi får en rimelig andel af de indtægter, der skabes gennem vores indhold. Jeg vil herudover nævne, at vi i begyndelsen af 2008 lancerede vores satsning på web, som har krævet betydelige omstillinger og kompetencehævning i organisationen. Hvad forventer du af 2009? Reklamemarkedet i Norge er i tilbagegang, og det bliver en stor udfordring for driften i 2009. TV taber imidlertid mindre end aviserne. Vi forventer vækst i online-markedet, specielt på abonnementsdelen. For TV 2 indebærer det sidste store muligheder, da vi har eksklusive rettigheter til norsk fodbold til webdistribution. Hvilke forandringer forudser du i 2009? Branchen internationaliseres og flere udenlandske aktører optrapper sine aktiviteter over for et købestærkt norsk publikum. Dermed fragmenteres markedet i denne fase, og de to store norske kanaler NRK og TV 2 vil fortsat tabe markedsandele. TV 2 imødekommer disse udfordringer ved at satse yderligere på vores nichekanaler.

Hvad har været årets største udfordring? Vi har fortsat investeret i det interaktive område. Den største satsning har været introduktionen af klikk.no, der nu har mere end 500.000 unikke ugentlige brugere. Det bliver spændende at se, hvordan det udvikler sig og til at kunne høste frugterne af vores investeringer. Hvad forventer du af 2009? 2009 vil blive et spændende og udfordrende år, hvor den økonomiske krise vil resultere i markant lavere annoncemarkeder, hvilket vil betyde, at især annoncefinansierede medier vil bukke under. Der vil ske en væsentlig ændring af konkurrencen på markedet, hvor de stærke og velkonsoliderede spillere vil blive vindere. Hvilke forandringer forudser du i 2009? Markedet for især annoncesalg men også bladsalg forventes at blive yderst udfordrende på grund af lavkonjunkturen. Divisionen vil have fokus på at styrke eksisterende brands samtidig med markante tiltag for at reducere omkostninger, så vi kommer styrket ud på den anden side af den økonomiske krise.

Hvad forventer du af 2009? Mine forventninger til det nye år er positive. Vi har haft en hård start, men samtidig har vi med disse forandringer skabt fundamentet for at bygge en sund forretning, der giver rum til kreativitet. Og der er masser af spændende initiativer og projekter i gang, som jeg har store forventninger til. Vi arbejder bl.a. på et projekt med at samle alt vores film content i én forretning for bedre at kunne udnytte de muligheder, der er for at tænke bredt og skabe synergier. Det bliver også et udfordrende år på flere fronter. Vi har nogle forretningsområder, som ikke leverer tilfredsstillende resultater, det skal vi have rettet op på. Samtidig skal vi fortsætte vores omkostningsbesparelser, dette vil også præge resten af 2009.

Allan Hansen koncerndirektør

Hvilke stikord vil du bruge om jeres nuværende situation? Vi er midt i en forandringsproces. Vi kommer fra en højkonjunktur med stærke markedspositioner på hovedparten af vores forretningsområder. Nu har lavkonjunkturen bidt sig fast, og der er forsigtighed alle steder, også hos vore kunder. Vi er også påvirket af valutakurser på flere af vores markeder. Vi kommer ud af 2008 med en rekordstor omsætning men en utilfredsstillende indtjening. Disse forhold tvinger os til at prioritere anderledes, end vi har gjort hidtil. Vi skal nedbringe omkostningsbasen med 100 mio. over de næste to år. Dette præger naturligvis vores hverdag. Vi har bl.a. måttet sige farvel til nogle af vores kolleger og generelt spare alle steder, hvor vi overhovedet kan. Når det er sagt, så er vi også i en situation, hvor der er en utrolig energi i organisationen. Alle er indstillet på, at dette her skal lykkes, det er fantastisk at mærke.

Hvilke forandringer forudser du i 2009? I vores omverden tror jeg, vi vil se, at recessionen vil påvirke vores interessenter i endnu højere grad, end det har været tilfældet hidtil – og dermed også os. Folk vil fortsat underholdes, men pengene hænger ikke så løst længere. Der er færre annoncekroner, tv-selskaberne er tilbageholdende osv. Vi skal derfor bruge vores kræfter på at tilpasse os markedsforholdene. På de interne linjer vil vi opleve forandringer i måden, vi agerer på i hverdagen. Vi skal vænne os til, at vi er færre hænder og hoveder til at klare de mange opgaver. Jeg tror og håber på, at vi i højere grad står sammen og bliver bedre til at hjælpe hinanden.” ▀

Hvad har været årets største oplevelse? En ting, der fyldte meget både internt og i de eksterne medier, var opkøbet af 50 pct. af Zentropa. Det var en nyhed, der sendte chokbølger gennem den danske filmbranche. Aftalen har central betydning for os som filmselskab, og det er et partnerskab, som her et år senere har båret frugt på flere fronter. Vi supplerer hinanden utroligt godt, og der er rum nok til, at vi kan udfolde vores kompetencer både hver for sig og sammen, hvor det giver mening. Der har været meget fokus på, hvor forskellige vi var, og hvad der nu ville ske med dansk film, når rebellen og patriarken gik sammen. Det er min klare fornemmelse, at mange af de kritiske røster er forstummet. Vi har allerede vist, at det godt kan fungere, ikke blot for os selv men også for branchen som helhed. Samarbejdet har også vist, at de tidligere så fasttømrede opfattelser af både Zentropa og Nordisk Film ikke helt holder stik. Det er dejligt at kunne overraske, selvom den ene af os netop er fyldt 102. Hvad har været årets største udfordring? Nu var jeg jo chef for distributionsforretningen i Nordisk Film det meste af 2008. I januar gik vi i luften med en ny organisation, hvor al distribution (film, musik, spil) blev samlet under min ledelse. Her var den største udfordring at få den nye struktur på plads, implementere en samlet strategi og samtidig bevare energien i organisationen i en turbulent tid. I december overtog jeg stafetten fra Michael Ritto, den udfor-

Vidste du at... 1

0.000 EURO! - så meget betalte en svensk samler sidste år, da han købte det første Anders And blad fra 1948, der blev udgivet af Egmont i Sverige.

gmont ejer røde sæder i tusindvis. Halvdelen af alle danske biografsæder er ejet af Egmont.

gmont har filmrettighederne til 3.500 film – det svarer til, at man kan se film uafbrudt i 219 døgn.

gmont er involveret i en tredjedel af alle film, der produceres i de nordiske lande.

2009 er det 75 år siden, at en lille rapkæftet and fandt vej til en avisstribe. Anden fik fornavnet Anders.

ejsemagasinet Vagabond vandt i 2008 den svenske publishingpris som ”et trendsættende magasin med tydelig identitet, gode billeder og udmærkede tekster”.

M i 2008

ickey er fem år ældre end Anders And – og fejrede 80 års fødselsdag

uletegneserier i særlige julehæfter er en norsk specialitet. Sidste år solgte Egmont over en million hæfter i Norge. Det svarer til, at hver femte Nordmand købte et julehæfte fra Egmont.

andekager stod på menuen, da Egmonts Rasmus Klump etablerede sin første restaurant i Århus i november.

år du har læst denne sætning, har Egmont solgt 200 magasiner. Hvert minut sælger vi 475 magasiner i hele verden.

2009 når Egmont Russia op på at have udgivet over 20 millioner bøger siden selskabets etablering.

e eneste aktionærer i Egmont er dem, der nyder godt af vores velgørende arbejde. Som fondsejet virksomhed har vi hverken aktier eller ejere.

en Egmontejede tv-station TV 2 er kåret til at være Norges mest kendte brand.

ver dag donerer Egmont Fonden i gennemsnit 82.000 DKK til velgørende formål. Det svarer til 30 mio. om året.

ordisk Film er verdens ældste stadigt eksisterende filmselskab. Det er 102 år gammelt.

gmonts stifter var et fattigt enebarn med en enlig mor som forsørger. Det blev ikke glemt. Efter Egmont Harald Petersens død blev virksomheden til en fond – hvor en del af overskuddet skulle doneres til bl.a. enlige mødre.

Voxpop

Hvad betyder det for dig

at Egmont er en fond? ”Personligt synes jeg, at det er vigtigt, at Egmont påtager sig et socialt ansvar via donationer til en god sag. Det er en større motivationsfaktor end sultne aktionærer.”

Jakob Larsen Supply Chain Manager Lindhart og Ringhof

”Det er rart at vide, at den virksomhed jeg arbejder for både ved, hvordan man får succes, men også hvordan man deler denne succes med andre.” Olena Brodatska Assistant Marketing Manager Egmont Ukraine

”Jeg forsøger altid at hjælpe dem, der har behov, hvor jeg kan. Og jeg er rigtig glad for, at min virksomhed støtter denne tilgang til livet.” Sergiy Suprun Managing Director Egmont Ukraine

”Jeg er stolt af, at en af de største forlagsvirksomheder sørger for at støtte børn og bringe glæde ind i deres liv. Ved at glæde børn kan vi skabe en bedre fremtid for dem.” Andris Simanovičs Head of Distribution Department Egmont Latvija

Robertas Kundrotas Editor Egmont Lietuva

”Jeg synes, at velgørenhed er udtryk for vores syn på vores medmennesker. Og det er godt, at Egmont også er en fond, der donerer penge til mennesker, som har brug for det.”

Cally Poplak Director, Egmont Press Egmont UK

”Jeg er stolt af at arbejde for Egmont, og det er meget attraktivt for vores forfattere og illustratorer, der gerne vil være en del af en virksomhed, der har succes men også hjerte.”

”Det betyder ingenting. Beløbet er ikke markant stort, og det er en udbredt praksis blandt store koncerner og virksomheder at støtte almennyttige formål.” John Præstegaard IT Editor Alinea