Januar 2010 by Egmont

Januar 2010 / Egmont forøger den digitale ambition / Digital omsætning i Egmont / Mobile Memories skal samle vennerne / Digital fremsynethed / På arbejde med værktøjskasse / Personlige bøger sælger som varmt brød / Filmskat genskabes digitalt / 40 forskellige formater til film / Lad brugerne føle ejerskab / Når brugerne bestemmer / Egmont skaber mediehistorie

Going

digital

Indhold

5 16

Leder

Egmont forøger den digitale ambition Egmonts Koncernledelse sætter fokus på det digitale område med investeringer og organisatoriske ændringer.

Digital fremsynethed Egmont skal øge sin indtjening på digitale medier. Koncernledelsen lancerer derfor et digitalt initiativ, som skal skabe nye digitale miljøer og synergier. Hardcopy har talt med koncernchef Steffen Kragh om digitalisering i Egmont.

Digital omsætning i Egmont Med en samlet digital omsætning på over 70 mio. euro har Egmont allerede i dag betydelige aktiviteter på det digitale område. Digitale produkter, e-handel og reklamesalg er fire områder i fokus.

Mobile Memories skal samle vennerne To piger testede det nye Mymome site. Hardcopy fulgte med fra sidelinien.

Sådan bruger du My Mobile Memories Mobiltelefonen er det mest brugte medie hos unge teenagere. Med Egmonts community kan man nu bruge indholdet fra sin telefon på en ny måde.

På arbejde med værktøjskasse Når man arbejder digitalt kan ALT hele tiden ændre sig. Teamet bag Mymome har taget konsekvensen og valgt et nyt projektværktøj.

Personlige bøger sælger som varmt brød Køb en bog, hvor dit eget navn er en del af handlingen. Print-on-demand har skabt nyt forretningskoncept hos Egmonts britiske bogforlag.

Filmskat genskabes digitalt Gamle filmruller skal nu ind på digitale harddiske – men det er en møjsommelig proces, hvor meget kan gå galt.

40 forskellige formater til film I dag skal filmindhold tilpasses en lang række specielle formater. I Nordisk Film har man specialiseret sig i film i et hvilket som helst format.

Lad brugerne føle ejerskab Gravide brugere har banket barnimagen.com op som et af Norges store communities. Her får de nemlig lov til selv at styre indholdet.

Kære kollega Dette nummer af Hardcopy handler om digitalisering, som er en del af alt, hvad vi alle laver, og som er vores alles ansvar. I koncernkommunikation kigger vi derfor hele tiden på, hvordan vi kan bruge digitale værktøjer til selv at blive hurtigere, at få bedre idéer og målrette Egmonts kommunikation internt og eksternt. Som mange måske husker, lancerede vi et nyt intranet, Insight 3.0, på en ny platform i begyndelsen af 2009. Insight er siden blomstret op, som et Intranet med interaktivitet og vidensdeling. Prøv eksempelvis at gå ind på det teamssite, der hedder ”Knowledge sharing” og se den vidensdeling, der foregår i Kids Media, men som i sagens natur er åben for hele koncernen. Som et andet nyere initiativ har vi startet en intern tv-kanal på Insight med aktuelle indslag fra alle hjørner af Egmont – et initiativ, vi også har bragt til live på Egmonts danske og internationale corporate websites egmont.dk, og egmont.com. Disse sites er netop flyttet over på en ny platform, som er væsentlig billigere at drifte og som samtidig giver mulighed for en dynamisk struktur med levende billeder og flere henvisninger til Egmonts forretningssites og flere forskellige features. Ved at integrere Google maps på siderne kan du eksempelvis se, hvor Egmont har kontorer og let finde relevante kontaktpunkter i alle vores virksomheder. Den nye dynamiske platform giver os bedre mulighed for at repræsentere et moderne, mangfoldigt og digitalt Egmont, og du kan også gøre brug af skabelonen, hvis du skal udarbejde et lokalt corporate website. Vi glæder os til at høre dine kommentarer til initiativet. I dette nummer af Hardcopy kan du læse om nogle af de digitale tiltag, der sker rundt om i organisationen – ligesom du kan læse om gode råd og erfaringer, nogle kolleger har gjort på området. Endelig kan du læse om de seneste koncerninitiativer, der skal fremme vores digitale forretning. Har du spørgsmål, kommentarer eller blot lyst til at læse og se mere, så gå på Insight . På Insight har vi samlet et overblik over det digitale tema. På dette område finder du de artikler, som vi ikke havde plads til i Hardcopy, og vi guider dig rundt til kolleger med interessante Twitter-feeds og hjælper dig på vej til Insights testområde, hvor du kan lægge dine digitale projekter frem og dermed gøre brug af hele Egmonts fælles digitale viden. Det er denne viden, som skal drive Egmont frem i en digital medieverden, og Insight er vores interne redskab til at forbedre denne viden og dermed forbedre Egmonts mange brands og produkter. Gode læse- og surf-lyst Mika Bildsøe Lassen, Koncernkommunikationsdirektør

24 Når brugerne bestemmer Vi har spurgt nogle af Egmonts eksperter, hvor deres favoritsites findes.

22 30

Egmont skaber mediehistorie Det danske mediemuseum har med en donation fra Egmont på over 7 mio. kroner fået et levende mediecenter med fokus på digitale og elektroniske medier.

Steffen Kragh, Koncernchef

Kolofon

Redaktør Jan Sturm sturm@egmont.com Ansv. redaktør Mika Bildsøe Lassen mbl@egmont.com

Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S

FOTO Kristian Septimius Krogh Claus Boesen Steen Brogaard SXC Getty images Per Morten Abrahamsen

Design Kp2 Layout Pia Klinkby klinkby@egmont.com

Koncernkommunikation Vognmagergade 11 1148 København K Danmark Telefon +45 33 30 55 50

NYT FRA Koncernledelsen

Egmont forøger den

digitale ambition Koncernledelsen ønsker at udvide Egmonts digitale forretning. Tre Egmont-divisioner udnævner hver en digital media manager, og Egmont vil etablere centre for ny, digital business i København og Oslo. Egmont har allokeret 5 millioner Euro årligt til ekstra investeringer i ny forretning udover de digitale investeringer i selskaberne

ivisioner: De tre helejede divisioner Egmont Magasiner, Egmont Kids Media og Egmont Nordisk Film udnævner hver en digital media manager til at styrke udviklingen i digitale medier inden for divisionerne. De kommer til at rapportere til divisionsdirektøren og få ansvar for udvikling af en digital strategi for divisionen i samarbejde med forretningerne. Hver af divisionerne vil organisere rollen, som det passer bedst til den eksisterende forretning. ”Digital” vil forblive en vital del af al eksisterende forretning. Vi ønsker, at alle skal mestre de digitale platforme, som er relevante for deres brands og forretninger – og desuden kunne udvide til nye forretninger og løsninger ved at udnytte kundeadgang, marketing, indhold og systemer på den bedst mulige måde. Koncern De digitale media managers vil tilsammen udgøre Egmont Group digital board, og de vil formulere og prioritere de potentielle vækstområder på tværs af divisioner med reference til koncernledelsen. Koncern Strategi & Udvikling og koncernchef Steffen Kragh vil også være en del af dette team.

Digitalt center Koncernledelsen ønsker at skabe et miljø for ny, digital forretning, som ikke netop passer ind i en division. I Oslo vil centret være hos Egmont Hjemmet Mortensen, og i København hos Egmont Nordisk Film. I næste fase forventer vi at åbne et center i Stockholm. Ambitionen er at blive i stand til at spille en større rolle i hvert af de nationale markeder og at drage nytte af synergien. De digitale centre vil blive ledet af de digitale media managers og referere til koncernledelsen. Investeringer Egmont har investeret betydeligt i digital forretning allerede, og i dag har vi en digital baseret omsætning på 70 millioner euro. Det stammer primært fra digitalt uddannelsesmateriale, digital streaming i biograferne, tv-on-demand, diverse communities og produkt/interesse sites. Nogle af disse områder begynder at vise en tilfredsstillende fortjeneste, mens andre områder stadig udgør en omkostning. Vi ønsker at vokse fornuftigt inden for det digitale. Derfor har vi allokeret yderligere 5

millioner euro på årsbasis til investeringer i nye, digitale forretninger. Os alle Vi spiller alle en vigtig rolle, når vi skal sikre, at Egmont følger med teknologien og udviklingen i forbrugeradfærd. Enhver Egmont medarbejder har en rolle og et ansvar – til at forbedre arbejdsgange, til at opfinde nye produkter, til at tilpasse brands og til at arbejde smartere ved hjælp af teknologi. Med vores brands, forbrugeradgang, kreativitet, udgiver tæft og profitabel indtjening fra en bred vifte af medier, har Egmont et godt udgangspunkt for succes i fremtidens medier. Med dette organisationsinitiativ vil vi også blive bedre til at udvikle nye, digitale forretninger i områder, som måske ikke er i fokus i dag. ▀

GOING DIGITAL Du kan læse mere om det digitale initiativ og de forskellige roller på foregående side og på Insight.

Digital

fremsynethed Egmont skal øge sin indtjening på digitale medier. Koncernledelsen lancerer derfor et digitalt initiativ, som skal skabe nye digitale miljøer og synergier. Hardcopy har talt med koncernchef Steffen Kragh om digitalisering i Egmont.

Hvorfor er der behov for et centralt digitalt initiativ i Egmont? Fordi vi vil skabe mere digital omsætning, fordi vi vil skabe en fælles dagsorden i forhold til de mange nye platforme, og fordi vi vil bygge på Egmonts mange lokale styrker, så gode initiativer og viden spredes. Husk på, at når vi kigger på tværs af Egmonts mange selskaber og brands, så har vi en bred palette af gode og succesfulde digitale initiativer. Når koncernledelsen ønsker at intensivere Egmonts digitale indsats, så handler det om, at vore brands får støtte til at udvikle deres digitale side; om at Egmont bliver i stand til at udvikle og tiltrække nye digitale projekter, der måske ikke rigtig passer ind i vores eksisterende koncernstruktur; og om at vi får fora, hvor medarbejdere og selskaber kan arbejde bedre sammen om nye

digitale platforme og produkter. Jeg ser behov for, at skabe miljøer, hvor vi kan samle mennesker om digitale projekter, der ikke passer ind i den bestående virksomhed og måske går på tværs af flere divisioner. Det er vigtigt at understrege, at det digitale initiativ ikke skal erstatte eksisterende indsatser, men bygge ovenpå. Hvad er baggrunden for at koncernledelsens initiativ kommer nu? Se hvad mobilen kan! Datahastigheden er nu så hurtig, at der skabes mange nye forbrugs- og servicemuligheder. Se på væksten i vort on-demand salg. Se på de nye tablets og e-readers og de muligheder, det giver. Derfor ønsker vi at styrke Egmonts kompetencer og indsats nu.

Digital omsætning

i Egmont

Det handler det om, at vore brands får støtte til at udvikle deres digitale side; om at Egmont bliver i stand til at udvikle og tiltrække nye digitale projekter, der måske ikke rigtig passer ind i vores eksisterende koncernstruktur; og om at vi får fora, hvor medarbejdere og selskaber kan arbejde bedre sammen om nye digitale platforme og produkter.

Digital omsætning kan komme fra både digitale produkter og digitale købsprocesser. Her er 5 kategorier:

Salg af digitale produkter Digitale produkter er fx musik (mp3), tv-streaming, video on demand (VoD) e-bøger, apps til mobiltelefoner og digitale tegneserier. De digitale produkter sælges til kunder og/eller virksomheder (B2C og B2B).

E-handel Direkte salg af ikke-digitale produkter gennem Egmonts egne hjemmesider og mobile platforme. Fx biografbilletter gennem kino.dk, bøger gennem alinea.dk eller salg gennem univers.no.

Koncernchef Steffen Kragh

Dør traditionelle medier i den digitale revolution? Nej. De tilpasser sig! For mange beskriver fremtiden ud fra ”teknisk udvikling”, man må se på forbrugerløsninger. Hvad er gode løsninger og relevant for forbrugeren? Tænk på alle dem, der spåede biografens død for ti år siden, fordi alle ville få store skærme og surround sound derhjemme. De overså helt det sociale element i biografoplevelsen. Jeg er sikker på, at biografen også vil evne at tilpasse sig, at film udkommer samtidig on-demand. På samme måde overser mange bøger og magasiners taktile værdier og uendelige ”batteritid”, når fremtiden kun beskrives i e-reader formater. Hermed siger jeg ikke, at verden forbliver uforandret. Jeg siger, at kontinuerlig tilpasning er nødvendig. Udfordringen er at skabe nye betalingsmodeller, der står mål med de bestående! Når jeg kigger på mediebranchen som helhed, så kommer ca. 80 pct. af omsætningen fra traditionelle medier og 20 pct. fra digitale medier – især fra (search) reklameindtægter. Jeg forventer, at balancen omkring 2015 vil være 70/30. Det betyder for det første, at vores såkaldte traditionelle forretning er den vigtigste, og at den skal videreudvikles og vokse. For det andet betyder udviklingen, at der er størst vækst på de digitale medier. Denne vækst vil jeg meget gerne se Egmont tage en større del af.

skal sikre, at vi hele tiden har det bedst mulige tilbud til den enkelte kunde – om det så består af et trykt blad alene, eller om bladet skal kombineres med et online-univers. Det er de produktansvarlige bedst til at vurdere. De nye digitale initiativer er en overbygning på dette. Vores digitale board får til opgave at fokusere på tværgående digitale strategier og projekter og de digitale centre får til opgave at opbygge stærke kompetencer inden for digitale forretningsmodeller, digitale platforme og online markedsføring og at skabe løsninger og forankre projekterne. De nye digitale media managers i divisionerne får til opgave at udbygge de enkelte divisioners digitale initiativer. Hvordan det konkret struktureres og udleves er individuelt for de enkelte divisioner – man skal huske på, at det er meget forskellige forretninger, også inden for det digitale. Hvornår er initiativerne en succes? Det kan være lidt elastik i at gøre vores digital omsætning op. Skal man tage et snævert syn og kun medregne omsætning fra produkter, der er født digitalt? Eller skal man tage et bredt syn og medregne al omsætning, der bliver generet gennem digitale indtægtsstrømme, så man eksempelvis også medregner digitalt abonnementssalg af trykte magasiner og biografbilletter? Jeg vælger den sidste og brede tilgang for at understrege, at digitalisering både handler

Hvem skal føre Egmont digitalt? Det er de enkelte produkt- og brandsansvarlige der, ligesom i dag,

om at udvikle nye digitale produkter og om de digitale processer, hvorigennem vi for eksempel har vores relation med kunderne. Med det brede syn in mente, så har Egmont i dag en digital omsætning på omkring 500 mio. DKK. Vi har samlet set ikke et nævneværdigt overskud på denne omsætning, fordi vi samtidig investerer meget digitalt. Det vil altså sige, at der er digitale initiativer, der tjener penge, men der er også en række initiativer, som binder investeringer. Det er i orden på den korte bane. Men inden for to år skal vi gerne have et afkast af vores eksisterende digitale investeringer, der når på højde med afkastprocenten af resten af forretningen.

Salg af abonnementer på digitale Egmont platforme Direkte salg af magasinabonnementer gennem Egmonts egne hjemmesider og mobile platforme. Fx abonnementssalg gennem aboshoppen.dk, bladkiosken.no eller serieforlaget.dk.

Hvad kan man som medarbejder gøre for at bidrage? Det handler for os alle om at se, hvad der skaber nytteværdi, relevans og oplevelse for forbrugerne ved brug af digitale platforme og redskaber. Det handler om at se på, hvordan vi i virksomhederne kan skabe procesforenklinger og enkle løsninger. Det handler, om hvordan vi kan benytte flere salgskanaler og anvende virale netværk i markedsføringen. Det handler om, hvordan vi kan være i dialog med forbrugerne. Sidst men absolut ikke mindst handler det selvfølgelig fortsat om den gode fortælling, artiklen man har lyst til at læse, filmen der rør mig og bogen der er på alles læber. Adgangen til de fortællinger får vi kun på den lange bane, hvis vi står som stærke brands i forbrugerne bevidsthed. ▀

Salg af digitale annoncer Al annonceomsætning genereret fra digitale platforme. Fx bannerreklamer eller mobilreklamer.

Andet digitalt salg Andre indtægtsstrømme fra digitale platforme. Fx gebyr ved salg af biografbilletter, gebyrer fra digitale medlemskaber mm.

Facebook

YouTube

– verdens største samtalerum

– succes eller fiasko?

Facebook blev skabt i 2004, da en gruppe Harvard studerende ville lave deres blå bog online, hvor man skulle kunne følge sine venners liv og dele sit eget netværk med vennerne. Det sociale netværk blev hurtigt udvidet og er i dag verdens største med: • 350 millioner brugere • 200 milliarder sidevisninger om måneden • Daglig udveksling af en milliard chat-beskeder • 80 milliarder gemte billeder, og hver måned vokser tallet med 2-3 milliarder

20 timers video hvert minut YouTube så dagens lys i 2005 og er verdens mest besøgte video community med over en milliard besøgende om dagen. Hvert minut lægger brugerne 20 timer video på sitet med alt fra amatørfilm, videoblogs til musikvideoer med verdens førende artister. En forretning op ad bakke I 2006 købte Google YouTube for den nette sum af 1,65 mia. USD. Pengene er dog langt fra kommet igen. For selv om YouTube er en succes ud fra antallet af brugere, er der tilsyneladende lang vej til profit. YouTube forventer en omsætning i 2009 på 240 mio. USD. Men med udgifter på 710 mio. USD., kan Google se frem til at tabe næsten 470 mio. USD. på YouTube i 2009.

Forretningen Facebook Det er svært at så tvivl om Facebooks succes, når man ser på antallet af brugere. Lidt mere kompliceret bliver det, når det kommer til forretningen Facebook. Flere har sat spørgsmålstegn ved Facebooks omsætning eller mangel på samme. Hovedmanden bag Facebook, Mark Zuckerberg, valgte i september at bidrage til den verserende debat på sin blog. Han skrev, at Facebook nu har positive pengestrømme – et helt år før forventet. Facebooks aktieværdi blev i maj vurderet til 50,94 mia. kr.

Cornelia Balabanova Financial Director Egmont Bulgaria

“Det er svært at pege på et bestemt website. Men jeg peger på www.financebg.info. Der holder jeg mig informeret, ikke kun med de seneste lokale forretningsnyheder og sociale events, men også med hurtig adgang til de vigtigste internationale websites”.

Christina Knorr, Public Relations, LYX Egmont Verlagsgesellschaften, Tyskland

”Jeg bruger www.leserwelt.de. Det er et site for boganmeldelser som ofte anmelder vores bøger. Sitet har læseprøver fra en bog, der bliver udgivet om et par uger og læserne kan anmelde læseprøven. Den bedste anmeldelse vinder et eksemplar af bogen og får mulighed for at lave en opfølgende anmeldelse af hele bogen. Det er perfekt, fordi det giver mig et indblik i vores fans’ reaktioner og det hjælper mig med at måle den succes vores nye titler får, eller sandsynligvis vil få.”

Kari Tavendale Special Sales Manager Egmont Serieforlaget AS, Norge

”Mit arbejdsrelaterede favoritsite er www. kampanje.com. Her får jeg hver dag deres nyhedsmail og sitet holder mig opdateret med vigtige nyheder fra mediemarkedet”.

• • •

Anette Nilsson Financial Director Egmont Tidskrifter and Egmont Holding, Sverige

”Som økonom anvender jeg www.bolagsverket. se. Der kan jeg plukke blanketter ud ved selskabsændringer, hente officielle årsregnskaber og andet. Endvidere er www.skatteverket.se et anvendeligt site for alt, som vedrører skattespørgsmål og www.uc.se for kreditoplysninger.”

Det koster 360 mio. USD i båndbredde at drive YouTube YouTube betaler hvert år 253 mio. USD i royaltyafgifter Der bliver lagt 65.000 nye videoer på sitet hver dag.

Kaspar Kofod Business Controller Egmont Corporate Finance, Danmark

Yu Zhu PA Childrens Fun Publishing, Kina

“Jeg bruger www. moneyterms.co.uk. fordi med min økonomiske baggrund er det site et godt sted at få hurtige definitioner af begreber, inklusive formularer og eksempler”.

“Jeg bruger baike.baidu. com når jeg har brug for at få forklaret finansielle eller videnskabelige begreber. Oversat til engelsk ville det betyder ’Baidu encyclopedia’. Sitet er som regel nyttigt som online ordbog.”

GOING DIGITAL På Insight: Deltag: Hvad synes du er det bedste arbejdsrelaterede website?

My Mobile Memories er et community, hvor unge kan opbevare og aktivere indholdet fra deres telefon og gemme det som digitale minder, der kan deles med vennerne. Et digitalt minde er f.eks. billeder og video fra en koncert, sms’er skrevet i forbindelse med koncerten og måske et link til bandets hjemmeside. Test siden og de mange funktioner på www.mymome.com

Mobile Memories skal

samle vennerne To piger har testet mymome.com, og dommen er klar: Hvis vennerne ikke er med på idéen, så er de heller ikke.

Af Anne Saabye

østrene Katrine og Emilie Kjær Bruun på 16 og 14 år ser lidt skeptiske ud, da de skal teste websitet Mobile Memories. Deres mening betyder alt. Det er dem, der er målgruppen for sitet. På mymome.com kan man via telefonen sende billeder og sms’er til sitet. Derefter kan man gå ind på nettet og sortere sine digitale minder og eventuelt sende dem til vennerne. Katrine er den første, der skal sidde foran computeren og prøve det af. Hun har en Sony Ericsson liggende ved sin side. Folk lægger også billeder på Facebook Katrine virker hurtig på fingrene og vant til at navigere rundt på et socialt medie. Også selvom om der er mange tekniske detaljer at holde styr på. Efter et par minutter kommer den umiddelbare reaktion.

Hvis mine venner ikke er på efter en måned, så vil jeg heller ikke være det. Jeg synes dog til gengæld, det er rigtig smart at have et sted, hvor man kan gemme alle sine billeder, for jeg har mange af dem på min computer, og hvis den bryder sammen, så er alt væk. De forsvinder ikke bare lige inde på nettet.

”Jeg synes, det virker godt, men da jeg først hørte om det, lød det meget som Facebook. Jeg tror først, det bliver rigtigt populært, hvis det kan konkurrere med Facebook, for den side bruger folk jo også til at lægge billeder ud på,” siger hun. Venner på sitet er det vigtigste Emilie er den næste. Hun leder hurtigt efter det sted, hvor man kan klikke for at tilføje venner og derefter, hvordan man kan sende sine billeder til dem. ”Jeg kunne sagtens finde på at

bruge det, men hvis mine venner ikke er der, så vi kan dele billeder, så gider jeg nok ikke,” siger Emilie og Katrine er enig: ”Hvis mine venner ikke er på efter en måned, så vil jeg heller ikke være det. Jeg synes dog til gengæld, det er rigtig smart at have et sted, hvor man kan gemme alle sine billeder, for jeg har mange af dem på min computer, og hvis den bryder sammen, så er alt væk. De forsvinder ikke bare lige inde på nettet.” Godt at sætte ord på følelser Det næste, de lægger mærke til, er udfyldningen af egen profil, hvor der er plads til at skrive en lille selvbiografi. Det giver pigerne to tommelfingre opad. På siden kan pigerne klikke af, hvilket humør de er i på de billeder, de har lagt ind på sitet: ”Overrasket” eller ”glad” eller en helt tredje ting. Det falder også i god jord. For som pigerne siger, så et det godt at kunne sætte ord på sine følelser. Klassekammerater vil bruge det Mens Katrine foretrækker at høre musik på mobilen, går Emilie meget op i at tage billeder. Faktisk havde Emilie specielt ønsket sig en mobil med et særligt godt kamera i. ”Jeg kan godt lide at tage billeder, når jeg er sammen med vennerne eller med min lille, nye hund. Det er de billeder, jeg kunne forestille mig at lægge på sitet,” siger Emilie og tilføjer, at sms’er ikke er noget, hun gemmer. ”Jeg har dog en veninde, der skriver

helt vildt mange beskeder hver måned. Hun har også en kæreste, hun får beskeder fra, så hun gemmer mange af dem. Jeg kunne godt forestille mig, at hun ville bruge Mobile Memories,” siger hun. Efterkritik på Mobile Memories Efter at have testet sitet i to timer er det tid til at evaluere, og der er både ris og ros fra pigerne. ”Jeg synes designet er flot og simpelt. Jeg håber ikke, at der kommer for mange annoncer ude i siderne, for det forstyrrer blikket, og det kan jeg ikke lide,” siger Katrine, som også kommenterer, at det er godt, at man kan skrive kommentarer under hvert af de billeder, man har lagt op. Pigerne vil gerne have mulighed for at uploade et væld af billeder på én gang og stiller mange spørgsmål om interaktionen mellem venner på sitet. Det er tydeligt, at det fylder meget i bevidstheden. Generelt virker de begge interesserede i at prøve siden af, og med et par forbedringer vil mymome.com nok komme til at optage en del af pigernes liv. Nu må tiden vise, om vennerne har det på samme måde. ▀

Sådan bruger du

1. Sådan starter du Når du opretter en bruger på mymome.com, får du at vide, hvordan du forbinder din mobil til siden. Fra mobilen kan du sende billeder og video direkte til din profil.

2. “Hovedside” – dit udgangspunkt på mymome.com Her er bl.a. en strøm af alt dit indhold, både sendt fra mobilen eller fra din computer. Du kan her vælge at sende billeder, video, tekst og links ind.

3. Skab et minde En af de store sider på mymome.com – her kan du bygge dit eget minde ud af din samling af indhold (links, billeder, tekst og video). Den grå kasse er en ’elastic list’ – dvs. hvor du kan vælge kun at se indhold, du har kategoriseret som ”glad,” ”koncert”, ”ferie” eller andet.

GOING DIGITAL Se Christian Steen Jensen præsentere My Mobile Memories på Insight. Besøg sitet på www.mymome.com

5. Collager

4. Vis minde Sådan ser et færdigt minde ud. Alle typer indhold er forbundet og klart til at blive delt med dine venner på mymome.com eller Facebook. Dine venner kan herefter putte deres indhold i så det bliver et samlet minde.

Her er mulighed for at udfolde sin kreativitet ved at skabe en collage. Du kan indsætte billeder og tekst samt tegne og indsætte figurer. Collagerne kan printes ud eller deles med andre på bl.a. Facebook.

Daily scrum Hver morgen holder holdet bag mymome.com en ’daily scrum’ hvor de gennemgår gårsdagens arbejde, hvad de skal lave i dag, og om der skulle være nogle forhindringer. Nye idéer til at løse eller justere en opgave kommer på bordet og diskuteres. Mødet varer som regel ikke mere end 10-15 minutter.

På arbejde med

værktøjskassen Hvad har rugby til fælles med Egmonts nyligt lancerede website My Mobile Memories? Svaret er Scrum. Et ord, der både indgår i holdsport, og når man skal udvise holdånd i et arbejdsprojekt.

Hver 14. dag sætter gruppen gang i en ny række opgaver, der skal løses. For at estimere tiden for at løse disse opgave har hver person på holdet et sæt spillekort. Kortene har forskellige værdier, men de mest brugte er ½-1-3-5, som er enheder i tidsforbrug. Viser det sig at gruppen lægger tal på bordet, der er langt fra hinanden, kan det skyldes at forventningerne til opgavens indhold er forskellige. Holdet diskuterer opgaven igen og en ny runde spilles.

Planning-poker

Af Anne Saabye

Scrum board

vis du har siddet som it-udvikler på et projekt, har du muligvis været ude for at blive overrasket over slutproduktet, og at flere delelementer ikke passede så godt sammen, som du troede. Måske har du været nødt til at rykke lanceringsdatoen. Scrum er et ord, der stammer fra rugby og en forkortelse for ’scrummage’ som betyder skærmydsler. Men det dækker også over en ny arbejdsmetode, som holdet bag websitet mymome.com har benyttet sig af i processen med at skabe den nye hjemmeside. Med metoden Scrum arbejder man altid til en fast lanceringsdato og sørger for at afslutte delelementer som team og med korte intervaller.

ikke i hvilken hastighed. Efter de første par runder lærte holdet sin hastighed og udvikling at kende, og efterhånden blev vi bedre til at vurdere, hvad der kunne laves og nås,” siger Christian Steen Jensen, der er Business Development Manager og leder for teamet bag Mobile Memories. Tror på bedre produkT Holdet havde hver morgen en ”daily scrum”, hvor alle rejste sig for at fortælle, hvad de fik lavet dagen før, hvad de forventede at lave den pågældende dag, og om der var noget, der forhindrede dem. ”Det kan godt være angstprovokerende, at man hver dag skal stå til regning for, hvad man lavede dagen inden. Men det blev rutine for os. Jeg tror 100 procent på, at der kommer et bedre produkt ud af det, når man bruger Scrum. Vi kunne hurtigt se helheden i projektet. Men hele holdet og organisationen skal selvfølgelig være med på idéen,” siger Christian Steen Jensen.

Ingen ubehagelige overraskelser Scrum er en værktøjskasse og en metode, hvor man hyppigt starter forfra med at kigge kritisk på sit projekt og justere, hvad der allerede eksisterer. Det handler om konstant prioritering af, hvilke funktioner der skal udvikles her og nu, transparens i udviklingen hos alle involverede og fokus på brugerne. ”For hver anden uge havde vi et afsluttet projekt og vidste derfor præcist, hvor vi hele tiden var rent indholdsmæssigt, og vi lærte vores udviklingshastighed at kende, så vi kunne planlægge mere og mere præcist,” siger Christian Steen Jensen og fortsætter: ”Når man bruger Scrum, forsøger man at undgå ubehagelige overraskelser, hvor man lige pludselig opdager, at man bevæger sig i den forkerte retning. Det handler om synlighed i projektet. Vi vidste, hvad programmørerne ville levere tilbage men

Tvunget til at prioritere Christian Steen Jensen mener, at Scrum er et redskab, som tvinger én til at holde fast i deadlines og til at prioritere. ”En fare ved ikke at bruge Scrum er, at man udvikler til en fjern lanceringsdato, hvor produktet først til sidst hænger sammen. Derved ser man først sent det brugbare resultat og oplever, hvad der virker. Dette rykker også tit lanceringsdatoen, da hele produktet er én stor leverance, man ikke ændrer løbende på. Vi har ikke rykket lanceringsdatoen – vi har i stedet justeret det, vi lancerer”, siger han. ▀

På projektgruppens kontor hænger et ’scrum board’ – en stor hvid tavle med post-its i forskellige farver. Disse post-its er en nedbrydning af de næste to ugers opgaver. Hver farve symboliserer genrer inden for opgaver, for eksempel ”design” eller ”programmering”. På scrum boardet er lavet en tabel, hvor der står ”Not checked out (opgaver, der skal løses)”, ”checked out (opgaven der er i gang med at blive løst),” og ”done (opgaven er færdig)”.

User Stories På de hvide sedler på scrum boardet står en opgave beskrevet. Gruppelederen bedømmer vigtigheden af opgaverne før hver ny udviklingsrunde. Jo højere tal, jo vigtigere opgave, og der samles sammen til de næste to uger. Samtidig er resultatet af gruppens planning-poker påført sedlen.

Burndown chart 15

Tidslinjen, som viser, hvordan arbejdet skrider frem. Lodret står det samlede antal timer, som gruppen har regnet sig frem til, at det vil tage at løse de næste to ugers opgaver. Vandret står datoer. Hver dag opdateres dette chart, og det bliver synligt, om man er foran eller bagud. Når to uger er gået, skal den røde linje være i bund.

Personlige bøger sælger som varmt brød

Egmonts britiske bogforlag giver læserne mulighed for at bestille personligt udformede bøger, hvor de selv skrives ind i handlingen. På forlagets website kan man bestille de personlige bøger med blandt andet Byggemand Bob og Toget Thomas. Salget af den type bøger står nu for over halvdelen af det samlede salg på Egmonts britiske hjemmeside.

GOING DIGITAL På web: Bestil din egen personlige bog på www.egmont.co.uk

Sådan laver du en

personlig bog

Af Claire Greaves 1. 2. 3. 4.

rand Manager Jenny Martin forklarer om baggrunden for projektet: ”Idéen kom fra et lignende projekt, som vores Mr. Men-licenstager, Chorion, allerede havde med Noddy (HarperCollins). Vi ville derfor gerne finde en lignende løsning med Mr. Men.” Det første der skulle gøres var at vælge det rette trykkeri til projektet og at undersøge produktet helt i dybden. ”Vi søgte vidt omkring for at finde ud af format, tema, form for personalisering og den bedste licens,” fortæller Jenny Martin. ”Vi kiggede også på, hvilke bøger konkurrenterne solgte, priser, og hvad der ellers skete på markedet. Den oprindelige idé viste sig at være en stor udfordring. Indbindingen var et stort problem – trykkeriet måtte indkøbe en ny bogbindermaskine specielt til projektet”, husker Jenny Martin.

Klik ind på www.egmont.co.uk Vælg ”Books and Magazines” for at se en liste over bøger, hvor du kan indgå i handlingen. Når du har valgt en bog, vælger du, hvordan din figur skal se ud, og hvilket køn det skal være. Din figur bliver herefter skrevet ind i handlingen, og du kan se et preview af forsiden, inden du bestiller bogen.

uge af lanceringen. Denne markedsføringsstrategi er en fuldstændig anderledes model for os,” forklarer Jo. Vi kan følge, hvordan folk køber ind og se det direkte resultat i form af salg,” forklarer Martyn Luke, chef for Marketing & Brands. Overordnet set er de personlige bøger blevet en succes. Fra nul til 65 pct. af al salg ”De personlige bøger er en succes på den måde, at 65-70 pct. af, hvad vi sælger via Egmont.co.uk, nu er personlige bøger, og det tal er sikkert højere i øjeblikket, når vi ser på årstiden,” siger Jo Lange, leder af Egmont UK’s Digital Team. ”Kunder kan finde produkter på egmont.co.uk, som de ikke ser nogen andre steder. Vores oprindelige forventninger var for høje – vi forventede mere – fordi vi ikke havde noget at sammenligne med. Nu lever vi op til de justerede forventninger og er meget tilfredese med vores salgstal.” ▀

Nyt må der til Der blev også lavet ændringer på Egmont.co.uk. ”Det tog 2-3 måneder at få et onlinesystem på plads, der kunne håndtere vores nye produkt” forklarer Jo Lange, leder af Egmont UK’s Digital Team. ”Det drejede sig ikke blot om at udvikle sitet, vi skulle også sikre os, at systemet kunne ’tale’ sammen med trykkeriet,” uddyber hun. Man benyttede sig desuden af en ny indgangsvinkel til marketing. ”Forud for lanceringen kørte vi online PR for at opbygge forventningerne, og vi fulgte op med e-mailkampagner i den første

Filmskat

Det restaurationsprojekt, jeg er allermest stolt af, er filmen Qivitoq, som jeg lige har færdigrestaureret. Jeg har blandt andet rekonstrueret forteksterne ud fra stumper og stykker, jeg har opsporet rundt omkring,” fortæller Tove Jystrup. Qivitoq er det Oscar-nominerede drama om udstedsbestyreren Jens og den unge lærerinde Eva, hvis kærlighed bliver sat på prøve af det barske grønlandske landskab. Nordisk Film får ugentligt henvendelser fra folk, der er interesserede i at se filmen. Her ses et klip fra filmen efter colougrading.

genskabes digitalt Tove Jystrup restaurerer gamle film fra Nordisk Films skatkammer. Med et hold af fagfolk gennemgår hun filmene billede for billede og overspiller dem til filmrulle, så de igen er klar til biografens mørke.

Af Lotte Ilsøe

Det originale negativ bliver sat i scanneren, og scannet ind på en harddisk. Gamle film taber ofte farve, når de ligger opbevaret i lang tid. Derfor skal de først og fremmest colourgrades (farvesættes). Anders Bloch-Rose, colorist, colourgrader hvert eneste klip i en film. Hvis en film har 1000 klip, skal den film grades 1000 gange. Det tager cirka en uge i scannerrummet, før filmen er færdig. ”Det Anders gør er faktisk at lave hele lyssætningen forfra, en nytolkning af filmen. Men hvis filmens instruktør eller instruktørassistent lever, så beder vi dem om at sidde med, så vi er tro over for den originale stil,” fortæller Tove Jystrup, koordinator af restaurationsprocessen.

Mens filmnegativet bliver colourgraded, tager Tove lydnegativet med til tonemester Steen Rønne. Han retter lyden til, så for eksempel baggrundsstøj bliver mindsket, og overgangen fra klip til klip bliver glat. Samlingen af to klip på de gamle film giver for eksempel høje knald på lydsporet og den lyd kan Steen reducere.

Tove Jystrup ser hele filmen igennem for ridser, skader og overkørselsmærker. I ”Smoke”rummet sørger Tobias Bach Hansen, junior composit operator, for at rette skaderne i filmen. Det kan være en langsommelig proces, da han med sin pen skal rette hvert eneste enkeltbillede i filmen hver for sig. En film har 25 enkeltbilleder i sekundet. ”Vi gør meget ved filmene, men vi vil ikke fjerne oplevelsen. Vi fjerner det, vi ikke kan leve med. I gamle dage kunne man leve med et rystende kamera og pletter på filmen, men vi bliver i dag nødt til at gøre noget ved det for at kunne sælge det kommercielt,” fortæller Tove Jystrup. Når filmen er restaureret færdig, bliver lyden tilpasset og spillet over på et HDSR-bånd, som er det højst opløselige båndformat. Derfra kan filmen digitaliseres og overspilles til filmrulle, hvis den skal køres i biografen. Originalnegativet og lydnegativet gemmes i arkivet til fremtidige generationer. Tove overværer hele processen fra filmen scannes ind, til den færdigrestaureret lægges på HDSR-bånd. Det er nemlig vigtigt, at man er flere om arbejdet. ”Vi skal være to sæt øjne, det er et samarbejde. For hvis du blinker, så kan fejlen suse forbi,” fortæller Tove Jystrup.

Tove Jystrup, Post Production Producer

5 19

”Det der er så fantastisk ved film er, at man kan hente et negativ fra 1930erne, sætte det på og så står det, som om det var nyt. På lang sigt, så er det altså film der holder. Det ved vi jo ikke med de digitale kopier. De holder måske kun i 5 år på grund af den voldsomme udvikling,” mener Tove Jystrup.

I gamle dage var en film noget med en rulle og et vhs-bånd. I dag skal filmindhold tilpasses op til 40 forskellige digitale formater. Nordisk Film Digital Production er eksperter i at konvertere og etablere de mange forskellige digitale formater. Af Lotte Ilsøe

ordisk Film Digital Production er en lille afdeling med kun fire medarbejdere, der konverterer filer og bånd til digitale afsætningsfiler. De formater, vi kender i dag som for eksempel DVD og Bluray, er måske væk om 5-10 år. I stedet vil kunder primært downloade eller streame deres film online – og her findes der et utal af forskellige formater. Allerede i dag er der 40 forskellige digitale filmplatforme til en given film. Det giver udfordringer i filmbranchen. Som distributør skal man nemlig være i stand til at levere i samtlige de formater, der eksisterer.

40 forskellige formater til film 20

Konvertering af filer kan være en langsommelig og teknisk indviklet proces. Her er teamet i Digital Production samlet. Lasse Nissen, Technical Engineer, Flemming Rieland, Technical Engineer, Wilma Zandbergen, Manager. (Adaocha Anna Odu, Technical Engineer, som ikke var der da billedet blev taget).

Vores indhold er vores guld Digital Production blev oprettet i 2007. Siden da har man samlet en masse viden, og i dag kan Digital Production konvertere filer fra hvilken som helst kilde og stadig bibeholde en professionel kvalitet. ”Vi opbygger in-house kompetencer, der kan nå alle digitale platforme”, fortæller Ulrik Rasch, general manager operations, Nordisk Film og fortsætter: ”Vores indhold er vores guld, og det lever vi også af om 10 år, så vi skal have kontrol over, hvordan vi får distribueret vores digitale indhold til flest mulige afsætningskanaler. I dag er markedet for digitale produkter marginalt, men forventningen er, at blandt andet Video-

On-Demand-markedet vil stige med 900 pct. inden for de næste tre år.” Konkurrenterne kan ikke følge med Der er allerede mange platforme, som kræver filer i forskellige formater, men den helt store kunde lader vente på sig, og det er broadcasterne. ”Broadcasterne er dem, vi venter på for at blive helt båndløse,” fortæller Lasse Nissen, Technical Supervisor, Digital Production. ”Den store risiko ved at være firstmover er, at vi skal være klar til at efterleve samtlige efterspørgsler, vi skal kunne lave det hele. Det har vi brugt mange udviklingstimer på, og det har kostet penge, men det har givet os en masse lessons-learned. Det betyder også, at vi er milevidt foran vores konkurrenter på grund af vores knowhow, vores kvalitative output, og det at vi har digitaliseret mere end vores konkurrenter,” fortæller Ulrik Rasch. I første omgang er det udelukkende Nordisk Films eget indhold, der digitaliseres. Målet er at have digitaliseret hele Nordisk Films bagkatalog inden for få år. På nuværende tidspunkt har Nordisk Film Digital Production digitaliseret mere end 700 titler og leverer filer til over 40 platforme i hele Norden. ▀

Hvad er et

community?

Lad brugerne føle

Ordet community stammer fra det oldfranske ord communité, som kommer af det latinske communitas, der er et udtryk for fællesskab eller organiseret samfund. Siden internettets indtog, ligger der ikke længere nogen geografiske begrænsninger i konceptet community. Folk kan nu samles i et virtuelt univers og dele fælles interesser uanset fysisk placering.

ejerskab

For at øge aktiviteten på et community, skal man slippe kontrollen og lade brugerne styre mere. Det er, hvad medarbejderne bag Barnimagen.com har gjort.

Af Anne Saabye

”K

ære dagbog, så er der 20 dage til fødsel”. Hjemmet Mortensen i Norge står bag barnimagen. com, hvor gravide blandt andet kan debattere, læse artikler, finde gode råd, skrive dagbog og lave deres helt egen website med automatisk nedtælling til fødsel. Og det er noget som nordmænd, der venter sig, sætter pris på. Med 42.000 unikke brugere og en million sidevisninger per uge er communitiet blevet et populært sted at besøge.

bidrager til at lokke brugerne til at blive hængende. For eksempel en bedre navneguide, som også er mulig at integrere med Facebook og andre sociale netværk. For at fastholde de besøgende kan brugere gå i dialog med dem, som står bag websitet. Medarbejderne svarer på kommentarer til artikler og bruger læsernes input til at gøre artiklerne endnu bedre. ”42.000 brugere ved altid mere end én ekspert. At brugerne kan gå i dialog med os, som arbejder med dette community gør, at de får et stærkere ejerskab,” siger SveinErik Hole.

Barnimagen har størst omsætning Det community har den største omsætning af alle enheder i Hjemmet Mortensen Digital. Omsætning per bruger er bemærkelsesværdig, siger Svein-Erik Hole, som er redaktør på klikk.no, hvor websitet barnimagen.com hører under. Det undrer ham ikke, at der er så mange sidevisninger om ugen. ”Det findes næppe en målgruppe, som har større informationsbehov, end par som ønsker at få et barn, er gravide eller som netop har fået en baby for første gang,” siger han og fortsætter: ”Når de diskuterer med hinanden på barnimagen.com, åbner de for nye perspektiver, som journalister ikke ville have bidraget med. Og så får barnimagen samtidig en masse gratis indhold.”

Giv slip på noget kontrol Hvis han skulle give et godt råd til, hvordan man fastholder brugerne, er det først og fremmest at tage dem alvorligt. ”Vis det frem, når de gør noget godt. Vær høflig, selv om de er sure. Giv slip på noget af egen kontrol for at lade brugerne styre meget mere, end du er vant til med de trykte medier. Og husk at tænke kommercielt og satse på produkter, du ved, der kan omsættes på,” siger han. ▀

Hvad brugerne vil have I Hjemmet Mortensen har man en del produkter for gravide og småbørnsforældre, blandt andet Klikk Foreldre, Dinbaby.com, samt bladene Foreldre & Barn, Gravid og BAM. Hjemmet Mortensen planlægger flere nye tjenester, som

GOING DIGITAL På web: Følg debatten på www.barnimagen.com

Barnimagen.com blev grundlagt af jordmoder Siri von Krogh i februar 2000 og er et ”virtuelt samfund” for alle gravide og en platform for en række informationstjenester i området ”Mor/barn” på internettet.

Når brugerne bestemmer

Communities er et af nettets hotte modeord. Med internationale gigasites som Facebook, Twitter og Youtube i front er brugergenereret indhold en stor trafikdriver. Hardcopy har spurgt nogle af Egmonts digitale eksperter om deres erfaringer med communities. Af Anne Saabye

Espen Klem Communityansvarlig Klikk.no

To ingredienser skal være med i et community: Aktivitet og fællesskabsfølelse. Hidtil har forummet på Klikk.no kæmpet med ”hønen og ægget”-problemet. Brugerne kommer ikke, fordi der ikke er noget aktivitet, og vi får ikke skabt aktivitet, fordi der mangler brugere. Det vigtigste er at generere mere trafik på sitet. Vores indhold har en stor mængde detaljeret viden og kan på denne måde fungere som søgeordsannoncer i Google. Samtidig arbejder vi på at få vores annoncører til at fremstå som eksperter inden for deres egne områder. Vi vil tage betaling for, at de får adgang til brugerne – ikke gennem traditionelle produktannoncer, men ved at de stiller deres ekspertise til rådighed og på den måde fremhæver deres eget brand. Fællesskabsfølelsen er enkel at opnå. Vi viser det frem, når brugerne kommer med godt indhold. Ansatte i Klikk sætter gang i nye diskussioner og svarer på brugerspørgsmål. Som moderator eller journalist skal du være hjælpsom og høflig. Madforummet på Klikk er det første sted, vi ser det løsne både på aktivitet og fællesskabsfølelse. Der er vi begyndt at få en god dynamik mellem vores madjournalist, testansvarlige og brugerne/læserne. Brugerne hjælper hinanden, tipper os om fejl og tonen er vældig god. Vi ved, at det altid er brugerne, som skal op på en piedestal, ikke os som arbejder her.

Tine Bjørneboe Digital Product Manager, Serieforlaget A/S

Christian Steen Jensen, Business Development Manager, anbefaler:

10 ting du bør vide, inden du opretter et community eller service på nettet: 1

2 3

4 5

Børn og unge vil have indflydelse og være medskabere, når de forbruger medier. Derfor har Egmont Serieforlaget skabt mødesteder på online platforme. Onlinemedierne er et vigtigt redskab til at skabe engagement og varemærke-loyalitet i ”pauserne” mellem magasin- og tegneserieudgivelserne. Det er specielt communities og fællesskaber, der bruges tid på hos brugerne. Alder har en stor indflydelse på internetadfærden. Jo ældre målgruppen er, des mere tid bruger de på selv at bidrage med indhold. De starter med leg og spil, og bevæger sig hurtigt over i de sociale fora. På for eksempel Olivianet.dk, hvor flertallet er mellem 10-14 år, er 79 procent af trafikken placeret på communitydelen, mens kun en tredjedel af brugerne på Andeby.dk bruger communitiet. På siderne for de 8-12-årige, som for eksempel Andeby.dk, er der også stor interesse for dialog med afsenderen og karakterer fra universet. Denne dialog er lige så vigtig, når det handler om at skabe tryghed og relevans i forhold til brandet. Communities er også et vigtigt kommercielt redskab. Det kan betale sig at blande sig der, hvor brugerne er frem for at trække dem væk fra fællesskabet. Derfor har Nike valgt at samarbejde med GOAL og bruge de relationer og den dialog, der allerede er opbygget af brugerne på Goal.dk. Det er en langsigtet investering i loyalitet og brandpræference.

Definer, hvad der gør din service speciel og hvem, den er til. The hook (Hvorfor gå derind?) og The Glue (hvorfor komme tilbage?). Hvordan forestiller du dig, at en person anbefaler din service ”Gå ind på www.site.com fordi …” Byg så lidt som muligt. Fokuser på, hvor du gør en forskel og brug energien og tiden på det. De fleste features i software bliver aldrig brugt alligevel. Byg så lidt som muligt selv. Hvorfor bygge en funktion hvis den allerede ligger på nettet til at indbygge, som f.eks. at vise et billede. Keep it simple. Byg noget, der er nemt at bruge. Din bruger giver hurtigt op, hvis det ikke er lige til at gå til. Saml et hold der tager ejerskab og bliver en del af servicen. Konsulenter skal ikke blive og tage ansvar og arbejde videre.

Byg noget der virker. Det er svært at få brugere på nettet til at gå tilbage til en fuser

Start småt. Små hold kan agere hurtigere og ændre sig efter den viden, der konstant vil komme til holdet. Det gør det også billigere at fejle.

Løs ikke alle problemerne på forhånd. Hvis du en dag skal opskalere, fordi du har 1 million brugere, er du godt stillet.

Lancer så tidligt som muligt. Det giver et mål hvor nogen modtager dit arbejde. Du udvikler ikke for mange unødvendige ting. Du opdager den reelle brug af din service når brugerne kommer ind og vil fremover agere ud fra det.

Hav tålmodighed. Det tager tid at bygge op før massen er der. De fleste kendte communities er ældre, end du tror - Twitter er snart 4 år gammelt. Man siger, at en tommelfingerregel er, at det tager 3 år for at få et site helt op.

15 communities med over 50 millioner registrerede brugere 1

Facebook, (350,000,000)

MySpace (263,920,102)

Qzone (200,000,000)

Windows Live Spaces, (120,000,000)

Habbo (117,000,000)

Friendster (90,000,000)

hi5 (80,000,000)

Tagged.com (70,000,000)

Orkut (67,000,000)

Flixster (63,000,000)

Netlog (58,000,000)

V Kontakte (51,013,500)

MyLife (51,000,000)

Classmates.com, (50,000,000)

LinkedIn (50,000,000)

GOING DIGITAL På Insight: Mød redaktør på Kino.dk, Søren Søndergård (DK)

Olivia

Sing along konkurrence Film skal ses på

elevunivers.dk

Erling Løken Andersen CEO, Biip.no AS Finanskrisen har ramt alle medieaktører hårdt. Sociale medier er ikke nogen undtagelse. Vores omsætning og bundlinje er i løbet af 2009 reduceret, primært på grund af lavere reklameindtægter. Alligevel tror vi, det er en forbigående trend, for intet medie er mere fremtidsrettet end det medie, som tilpasser sig sine brugere. Sammen med Bo Myrås og Ozan Øzerk startede jeg Biip.no hjemme på ungkarleværelset. Da vi startede, havde vi ingen markedsførings- eller udviklingsbudgetter, ingen ansatte, ingen kantineordning og ingen markedsundersøgelser at støtte os til. Det eneste, vi havde, var en god idé, et ungkarleværelse, tre PC’er og gå-på-mod. I løbet af den første måned efter lanceringen havde vi 25.000 registrerede medlemmer. I 2008 rundede vi 400.000 medlemmer, og samtidig omsatte Biip.no for 18 mio. NOK - med et resultat på 7,7 mio. NOK før skat. I løbet af denne relativt korte periode var vi gået fra at være totalt ukendte til at blive den 13 største internetside i Norge målt på sidevisninger. Vi havde en vision om en dag at tjene penge på siden, så vi gjorde mobilnummer, alder, køn og bopæl til obligatorisk information ved registrering. Vi gjorde det muligt at segmentere annoncevisninger baseret på biologiske- og geografiske data. Som det første community i Europa lancerede vi «segmenteret annoncering» i 2005. Facebook fulgte efter i 2007. Vi har tæt kontakt med medlemmerne, vi er dedikerede brugere af vores eget website, og vi har troen på vores eget produkt. Hvis Facebook eller et andet netsamfund tilbyder en ny, populær tjeneste, så tager det ikke mange dage, før vi udvikler en tilsvarende funktion selv. 2010 står i interaktivitetens tegn.

Det er nu muligt at synge karaoke på Olivianet.dk. Magasinet Olivia bruger i forvejen sine læsere som modeller i magasinet, og det nye karaoke koncept inviterer nu læserne til at være sangstjerner inden for Olivia universet. På Olivianet.dk kan brugerne synge og indspille deres yndlingsmusik fra hitlisterne. Sangene kan de afspille igen og igen for sig selv og de øvrige brugere på sitet. Brugerne kan også deltage i konkurrencer med deres sange, bedømme og kommentere hinandens sange, komme på toplister på Olivianet og få anmeldelser i Olivia magasinet. Udover aktivitetens underholdningsværdi i sig selv, er det tanken, at Sing along maskinen også bruges som audition platform i en sangkonkurrence, der skal foregå fysisk i storcentre rundt i hele Danmark i 2010. Vinderen skal indspille et nummer på en ny Olivia cd. ”Sing along er Olivia-læsernes ’15 Megabytes of fame’ og støtter op om konceptet i magasinet, hvor læserne selv er hverdagens stjerner på forsiden og i modeserien,” siger Tine Bjørneboe, Digital Product Manager i Serieforlaget A/S.

I oktober blev Filmstudiet, som et af de første brugerdrevne sites til undervisningen i folkeskolen, lanceret på Alineas elevhenvendte undervisningsportal elevunivers.dk. Filmstudiet giver elever på mellemtrinnet og i overbygningen mulighed for at gå på opdagelse og finde masser af viden om film og filmproduktion, og de kan selv skrive artikler til Filmstudiets Filmwiki. Der er også god hjælp at hente, når eleverne selv skal lave film. De skriver manuskript og tegner storyboard, og Filmstudiet giver vejledning i, hvordan de kan klippe deres egne filmoptagelser, uanset om de er optaget på mobilen eller med digitalt kamera. Eleverne kan præsentere deres film i Filmstudiets biograf og knytte manuskripter og storyboards til filmene, så det er muligt at følge processen fra ide til færdigt værk. Selvfølgelig kan de kommentere og uddele stjerner til hinandens film. ”Vi følger YouTube-trenden, og Alinea er et af de første på banen med et rendyrket web 2.0 materiale om film til folkeskolen. Vi håber, at rigtig mange elever vil benytte muligheden for at bruge det, så det kan blive et levende site. Film skal ses på Elevuniverset,” siger Rikke Bay, forlagsredaktør i Alinea.

Leg og lær

med Pluszaki Rozrabiaki

App

succes i Norge

Blockbuster i regnvejr?

– nej tak!

Med Video-On-Demand kan man leje alt fra tidens hotteste film til de gamle klassikere direkte fra sofaen, og det er tilsyneladende noget, de nordiske forbrugere kan lide. Ifølge chefen for Nordisk Film Digital Distribution, Adrian Mandrup, er omsætningen for den digitale distribution af film i 2009 mere end fordoblet fra året før. Men toppen er langt fra nået endnu, siger Mandrup: ”Vi vil fortsat opleve en eksplosiv udvikling og vækst inden for det digitale filmmarked. Vores kunder nu er butikker som YouSee, TDC, Telia, Telenor og CDON, som tilbyder vores film digitalt til deres brugere, men der kommer endnu flere platforme, man kan købe vores produkter på. I 2010 håber vi f.eks. på at PlayStation, som distribueres i Norden af Nordisk Film, kan blive en af de nye Video-On-Demand udbydere, så den kan udvikle sig fra at være en spillekonsol til et helt entertainment-center, hvorfra man også kan leje og afspille film.” Om det sker, må tiden vise, men der er ingen tvivl om, at 2010 bliver året hvor Video-on-Demand kommer til at markere sig som et meget stærkt alternativ til traditionel dvd-udlejning.

TV 2 Skole:

Et nyt digitalt læremiddel TV 2 Norge har udnyttet deres in-house kompetencer og introduceret Norge for en ny nyhedskanal til børn og unge. Flere tv-kanaler har forsøgt sig med gratis online tilbud til skoler, men TV 2 Skole adskiller sig ved at tilbyde en abonnementsbetalt online nyhedskanal med konstant opdateret indhold. Hver uge producerer TV 2 Skole to udsendelser. Hver udsendelse varer 10 minutter og den ene er målrettet børn fra 1.-7. klasse, den anden er målrettet unge fra 8.-10. klasse. “Et aktualitetsbaseret koncept der er skræddersyet til skolen er det, vi tror på sælger, på et marked fyldt med gratis tilbud. De fleste lærere har ikke tid til at lede efter en masse indhold, de vil have relevant og opdateret indhold serveret,” fortæller Yngvar Nordberg, leder af TV 2 Skole.

Pluszaki Rozrabiaki (nuttede rødder) er et børneunivers, for de 4-7årige. Fem søde tøjdyr er hovedpersonerne i et univers, der kombinerer magasin og cd med et onlineunivers. Magasinet og det digitale Pluszaki Rozrabiaki-univers har aktiviteter som labyrinter, puslespil, malebilleder og øvelser, der alle styrker børns opfattelsesevne og logik. Hver udgivelse beskæftiger sig med et tema, for eksempel samarbejde eller selvtillid, der indarbejdes i aktiviteterne på websitet og i magasinet. I juni 2009 indgik Egmont Polska en aftale med den mest populære polske livsstilskanal TVN hvor Pluszaki Rozrabiaki introducerer særlige sengetidstegnefilm, som for eksempel “Hello Kitty” eller “Vet Fred”. “Vi tror på at de traditionelle løsningers tid er forbi, og at blande print og web er den åbenlyse fremtid for alle. Trin for trin vil vi overføre mere og mere af vores printede indhold til digitale medier,” fortæller Joanna Kuzincow, Editor in Chief, Egmont Polska. ”Egmont Polskas redaktører og marketingspecialister er særligt stolte af Pluszaki Rozrabiaki -universet, hvor Egmont ejer alle rettighederne til ideerne. Mulighederne for brug af det brand er næsten uendelige,” fortæller Joanna Kuzincow.

Egmont Serieforlaget AS, Oslo, har for nylig lanceret deres første applikation til iPhone. App ”Tegneserier”, der straks blev en succes, kom i løbet af to dage på en tredjeplads på top25-listen over solgte Apps i Norge. App er en applikation, eller et mini-program, der kan bruges til medier som iPhone og iPod Touch. Der er flere tusinde forskellige Apps, lige fra TomTom Navigation(GPS) til simple spil. “Vi er begejstrede for, at folk virkelig ser ud til at benytte sig af vores nye tilbud. Ved at tilbyde en del af vores kerneprodukter over en ny platform har vi bevist, at Egmont har noget rigtig godt indhold, evnen til at tilpasse sig et hurtigt udviklende marked og, som det ser ud nu, tjene penge på det digitale felt,” siger Helge Birkelund fra Egmont Serieforlaget. Gennem proaktiv PR fik Serieforlaget en stærk og positiv pressedækning. PR og sociale medier som Facebook, Twitter og egne websites har spillet en vigtig rolle for “Tegneserier” Apps succes. Da der allerede er mange forskellige Apps på markedet, er det vigtigt at markere sig i den tidlige fase, så man kan indtage en stærk position.

Egmont skaber

mediehistorie Over de seneste 100 år er medieudviklingen gået stærkere end på noget andet tidspunkt. Egmont har været med alle årene og med en bevilling fra Egmont Fonden til Danmarks Mediemuseum, er det nu museets opgave at indfange udviklingen fra blytryk til blogs. Af Niels Almer

useumssamlingen på mediemuseet i Odense er stadig præget af at være et tidligere grafisk museum med sættemaskiner og meget andet grafisk udstyr. Her er endda en video, som viser, hvordan medarbejdere i Egmont producerede ”Hjemmet” i 1916. Men scenen er sat for nye eventyr på mediemuseet i H.C. Andersens fødeby. I et stort industrilokale står en flot gammel rotationspresse fra 1914 og fortæller historien om en tung medieindustri fra det sidste århundrede. Pressen står der, for den vejer 23 ton og kan ikke uden videre flyttes. Der skal en særlig støtte til i gulvet, og en flytning af maskinen indebærer en væsentlig risiko for, at den brager tre etager ned i den fynske muld. Museum 2.0 Den gamle presse får snart selskab af en moderne digitalt laboratorium. Egmont Fonden har med over 7 mio. kr. hjulpet museet til at kunne modernisere sig fra at være grafisk museum og pressemuseum til at blive et helstøbt mediemuseum for hele landet. Ervin Nielsen har som museumsdirektør hovedansvaret for at trække mediemuseet ind i den digitale tidsalder. ”Vi er gået fra at være et teknisk historisk museum til at fokusere på hvad, der rent faktisk kommer ud af maskinerne, og hvordan det påvirker os. I en digital verden bliver det vores opgave at beskrive et mere fragmenteret mediebillede, som stritter i alle retninger,” forklarer han, imens han viser rundt på museet. Målet med centrets forskellige aktiviteter er at give museumsgæsterne, ikke mindst børn og unge, en indsigt i mediernes teknik og virkemidler og dermed også et kendskab til mediernes stærke og svage sider. Ervin forklarer, hvad Egmont Fondens bevilling gør for mediemuseet: ”Vores 300 kvadratmeter store industrilokale bliver omdannet til et levende mediecenter med særlig fokus på de elektroniske medier, og desuden færdiggør vi en helt ny udstilling om de danske medier og deres historie”. I mediecentret vil museets brugere blive præsenteret for aktuelle problemstillinger og dilemmaer for at erfare tv-mediets

Dokumenteret effekt Som med alle andre projekter stiller Egmont Fonden krav til dokumentation af projekternes effekt. Derfor forbereder mediemuseet et system til at indsamle data om de besøgendes brugermønstre på museet.

Video GOING DIGITAL På Insight kan du se Ervin Nielsen fortælle historien om Egmont som pioneren tilbage i 1800-tallet og du kan få en rundvisning i det eksisterende museum.

muligheder og begrænsninger. Samtidig inviteres publikum til selv at deltage. Eksempelvis på mediescenen, hvor man har mulighed for at komme i den varme stol hos en virtuel nyhedsjournalist. Alle gæsternes egne medieproduktioner og oplevelser vil blive uploadet til deres specifikke online museumsprofil – for indholdet skal selvfølgelig kunne deles med omverden på Facebook efterfølgende. Konkret betyder medieudviklingen, at et begreb som ”permanent udstilling” er et fortidslevn på mediemuseet. Ervin vil derfor lave en udstillingsscene med plads til små hurtige aktuelle udstillinger. Det er museets eneste mulighed for at kunne portrættere et fragmenteret mediebillede. Media litteracy I det store industrilokale vil der blive plads til udstyr, som skal uddanne nye mediegenerationer i det, som forskerne kalder for media litteracy. ”Media litteracy indebærer, at mediebrugere har en evne til at stille sig kritisk i forhold til mediernes vinkling og dokumentation. De fleste af vores besøgende er vokset op med de digitale muligheder og er ikke bange for at kaste sig ud i at bruge teknologien. Derfor har vi et ansvar for, at de kan navigere i en stadig mere kompleks medieverden, hvor alle kan være journalister,” fortæller Christian Hviid Mortensen. Christian er museumsinspektør med ansvar for elektroniske og digitale mediers historie. Han har netop valgt at opsige sit tvabonnement, fordi han bruger sin pc til at se fjernsyn. På mange måder eksemplificerer han den nye medieverden, som museet skal forholde sig til og portrættere. Han vil vælge, hvad han vil se frem for at koble sig på en broadcast, hvor andre vælger hvad og hvornår. Radio foregår som podcast, når han har tid og lyst. Han er på Facebook, hvor han deler nyhedshistorier med sine venner. Museet arbejder både med e-books, computerspil, Facebook og blogs, men slipper heldigvis for at tage stilling til hvad, der er ”in” og ”out” blandt de nye medier. De skal til gengæld tegne de store linjer. ”Vi skal følge de lange tendenser som eksempelvis demokratiseringen af det frie

ord. En bevægelse, som gik over avisens fremkomst, til at enhver nu kan have sin blog og broadcaste sine holdninger,” forklarer Christian. Egmont på museum I museets eksisterende udstilling om massemediernes gennembrud har Egmont en naturlig plads. Altså Egmont H. Petersen. Entreprenøren, som i 2009 nok kan virke lidt gammeldags, men som for sin tid var en af de mest fremsynede og visionære forretningsdrivende og som virkelig forstod at tage chancer og udnytte de moderne massemedier i slutningen af det 19. århundrede. Kravene til Egmont i dag er de samme, og forretningsmodellerne er heller ikke i dag givet på forhånd. Christian ser grundlæggende tre tidsperioder, som udstillingen kommer til at rumme (se faktaboks). Fælles for alle perioder er, at forskellige former for magt har gjort sig gældende. Det kan være autoritativ magt, magt i form af viden eller pengemagt. ”Det er tydeligt, at fra tiden hvor Egmont indtræder i mediebilledet er pengene ved at være det dominerende sprog for mediedagsordenen. Fra 1890’erne indgår annonceindtægter en væsentlig del af mediernes indtægtsstrømme,” mener han. Om Egmont kommer med i den nye del af udstillingen må afhænge af, om vi kan arbejde lige så innovativt og fremsynet, som dengang massemedierne brød igennem. På en måde kan man sige, at historien gentager sig. Mediecentret åbner i 2010 og udstillingen i 2012. ▀

De fleste af vores besøgende er vokset op med de digitale muligheder og er ikke bange for at kaste sig ud i at bruge teknologien

De tre epoker i museets medieudstilling

Elektroniske og digitale medier overtager fra de grafiske

1920 til i dag: 1850-1920: Op til 1850:

Massemediernes gennembrud hvor de trykte medier bliver allemandseje Medierne tilhører eliten og er for de få udvalgte

Ervin Nielsen, museumsdirektør

”Genial film, har aldrig læst bøgerne hverken den første eller den her, men synes de er fantastiske! Alle 85 kroner værd! Og mon ikke den skal erhverves på DVD også”

”Endelig nogle som har tænkt det samme som mig; sparkedragter til voksne ”Sådan en vil jeg ha’!”

Skrevet af Nick på kino.dk

Skrevet af Merete på Klikk.no

”Altså, jeg er dårligst til at få hesten i form. Tips? Alle andre kan, mens jeg ligner en nybegynder, behøver hjælp! Ingen svar som: spørg din ridelærer, jeg skal leje en hest i 4 måneder og ride den selv. Gode øvelser til at få hesten i form?”

”Hey Andeby.dk, jeg elsker at læse jeres blade”

Skrevet af Jackson på stallet.se

Skrevet af Tammi på andeby.dk

”Kender I når man lige har fået/ købt en ny mobil, så 1 måned efter eller sådan noget, så vil man egentlig hellere have købt/fået en anden en… DET ER SÅ TRÆLS!!!” Spørg Mona – ditt Bryllup.no

Skrevet af XMarillo på Olivianet.dk

”Jeg tænkte på, om du kan give os nogle ideer til ind - og udgangsmusik til vores bryllup og eventuelt også et nummer mere, som vi kan bruge, hvis vi ønsker det?” Skrevet af Cecilie Mona svarer:

”Har i pandehår eller sidepandehår eller har i slet ikke noget? Jeg har side-pandehår…” Skrevet af Visha på Olivanet.dk

”Hvilken melodi du bør vælge til vielsen, vil vi i redaktionen ikke bestemme. Vores bedste råd er, at du finder en melodi, som betyder noget specielt for jer begge to. At genkende en melodi der har en historie for jer, kan gøre det mere specielt. Hvis I ikke har nogen speciel sang kan I jo bruge noget tid før brylluppet på at finde en sang, som udtrykker det I føler for hinanden og som I synes kan repræsentere den specielle dag”

Spørgsmål til Andy – forfatteren bag Mr. Gum

”Hey. Du har været på min skole, men jeg var for genert til at stille mit spørgsmål, så her er det! Hvordan finder du på navne, der passer så godt til personerne i Mr. Gum? For resten – du er helt fantastisk og en fantasirig forfatter! – Katie” Skrevet af Katie på mrgum.co.uk Andy svarer:

”Hey Katie! Tak for dit spørgsmål. Ja, når jeg finder på en ny person, hænger der ofte et navn ved. Jeg tænker faktisk ikke rigtig over det, navnet er bare lige pludselig i mit hoved. Nogle gange skal jeg arbejde lidt hårdere for at finde på et godt navn, men det er bedst, når der kommer til mig helt automatisk som noget mystisk hjernemagi, som ikke kan forklares.”