Marts 2012

MARTS 2012 / TO SULTNE CHEFER / SKØNLITTERATUREN SOM UDSTILLINGSVINDUE / MAN STREAMER DA VAMPYRER / SÅDAN TJENER DU PENGE ONLINE / TERROR TÆT PÅ / DIGITALE BØGER BOOMER / GULDREGN / EGMONT FACTS 2012 / HIGHLIGHTS FRA 2011 / FRA COWBOYKANAL TIL NORSK ARVESØLV / ISBJØRNEN KASTER SIG OVER LIVE UNDERHOLDNING / MODIGE BESLUTNINGER I TYRKIET

Forandring på tværs

af medier

Indhold 4

To sultne chefer

6

Brændstof

8

Highlights 2011

10

+/-

Vitalisering

14

Nye flasker til den gode vin

15

Nyt guld i gamle kendinge

16

Nordisk samarbejde puster liv i klassiker

18

Skibet er ladet med brylcreme Krydstogt dig til yderligere indtjening

22

Isbjørnen kaster sig over live underholdning

24

Storytelling på tværs af medier

25

Skønlitteraturen som udstillingsvindue

26

Modige beslutninger i Tyrkiet

27

En ny organisation finder sine ben Fokus på cover mounts

28

Guldregn

Opslag

Egmonts verden 2012

35

Året der gik i divisionerne

Digitalisering

40

Kids Media sikrer digitale rettigheder

41

Man streamer da vampyrer

2 4

Sådan tjener du penge online Nettavisen har overskud

44

Egmont Magazines på iPad-bølgen

48

Digitale bøger boomer

0 5

Markedsvilkår Tre nye online markedspladser i Norge

51

Velkommen til Digital Biograf

Mere tv

4 5

Kampen om øjnene Få et overblik over TV 2’s kanaler

56

Fra cowboykanal til norsk arvesølv

58

Norsk i Norge

0 6

Nederlagsdømt succeshistorie Nyhetskanalen bliver fem år

62

Terror tæt på

4 6

Den anden side af Egmont Vores almennyttige uddelinger i 2011

16

28

48

58

@ Disney

Kære kollega Hvorfor en kamæleon? Vi har valgt at sætte en kamæleon på forsiden af dette Hardcopy,­ fordi den illustrerer Egmonts situation i dag.

Vi lever af at skabe og pakke den gode fortælling godt ind på utallige forskellige måder,­ men samlende for alle vores virksomheder synes at være kravet om forandring og tilpasning. Som selvejende fond har vi mulighed for at tænke langsigtet og foretage rigtige frem for blot hurtige beslutninger. Men vi skal også forandre virksomheden i takt med tiden og nye forbrugermønstre.

Når Kids Media skaber en ny organisation til at håndtere cover mounts, når Cappelen Damm lancerer sin egen e-bogslæser og når Nordisk Film kaster sig over teaterkoncerter, så er der tale om forandringer, der ikke bare er med til at føre lokale strategier ud i livet, men også underbygger Egmonts overordnede strategiske retning.

Med koncernstrategien frem til 2016 søger Egmont yderligere vækst gennem mere tv og levende billeder, gennem mere digital forretning, og gennem en vitalisering af vores eksisterende kerneforretninger. Vitalisering skal ske både ved at udskifte titler, ved at være mere effektive og ved at tænke i nye indtægtstrømme omkring vores brands. Men det kan du læse meget mere om på de næste sider.

Du kan i dette Hardcopy få overblikket over året, der er gået, og dykke mere ned i hvert af Egmonts tre strategiske indsatsområder. Hardcopy-redaktionen har valgt at lade eksemplets magt råde. Det vil forhåbentligt være tydeligt hvordan den strategi, som netop du arbejder efter i det daglige, skubber Egmont i den ønskede retning.

Du kan læse supplerende materiale og yderligere historier­ i Egmonts onlinemagasin eCopy, som du kan finde på dit intranet og i din indbakke. eCopy udkommer hvert kvartal. I mellemtiden kan du følge Egmonts forandring på Insight... og hver dag du går på arbejde.

Kolofon

Mika Bildsøe Lassen, Koncernkommuniktionsdirektør

ANSV. REDAKTØR Mika Bildsøe Lassen mbl@egmont.com REDAKTØR: Niels Almer almer@egmont.com TRYK: Rosendahls Bogtrykkeri A/S OPLAG: 4.200 på nordisk 1.000 på engelsk

UDGIVELSESDATO: 27. marts 2012 SKRIBENTER (alle fra Egmont): Niels Almer Mie Bach Andersen Reeta Bhatiani Irene Brandt Ea Hansen Maria Junget Louise Abildgaard Jørgensen Nanna Lindhardt Kamilla Fredtoft Petersen Mike Richards Jörg Risken Aleksander Valestrand

FOTOS: Petter Berg Steen Brogaard Kim Erlandsen Kristian Septimius Krogh Johan Marklund Jonas Heide Smith Eirik Helland Urke/Kampanje Corbis Scanpix Norge Sebastian Buur/Ungdommens Røde Kors LAYOUT Ole Jensen

Koncernkommunikation Vognmagergade 11 1148 København K Danmark Telefon +45 33 30 55 50

Tochefer sultne EGMONT PRÆSENTERER I ÅR ET AF DE BEDSTE RESULTATER NOGENSINDE. MEN DET ER TO SULTNE CHEFER, SOM ER KLAR TIL NYE INVESTERINGER, DER FREMLÆGGER REGNSKABET. Af Niels Almer

E

gmonts gode resultater kommer både af en vital og kreativ udvikling af produktporteføljen og af de seneste års lønsomhedsinitiativer. Dermed er grundlaget skabt for, at Egmont har kunnet ekspandere. Senest med købet af resten af TV 2. Økonomidirektør Hans Carstensen og koncernchef Steffen Kragh gør os klogere på det seneste år set fra direktionsgangen i Egmont Huset.

om forbrugernes tid. Men selvom det også var udviklingen i 2011, så klarede vi os ’gyldent’ i mange af vores forretninger. Jeg synes ikke, at det nytter at kigge bagud og fokusere på, hvordan verden har set ud, men vi må se fremad og fange de nye muligheder, som mediebranchen bringer os. Set på denne måde befinder vi os allerede i gyldne tider.

HVAD HAR VÆRET JERES STØRSTE OPGAVE SIDSTE ÅR? HC: Købet af halvdelen af TV 2, som gjorde Egmont til helejere, har fyldt en god del af tiden i Steffens og min kalender. Processen startede allerede med de første salgsrygter i 2010 og i mellemtiden har der været mange ture frem og tilbage til Norge. Jeg har som bestyrelsesformand i TV 2 været meget med i processen og er stolt over, at der er blevet taget godt imod Egmont som helejer.

HVILKET INDTRYK EFTERLADER 2011 JER MED? Steffen Kragh: At Egmont er i stand til at håndtere et mediemarked i markant forandring. Der er leveret gode præstationer i stort set alle dele af Egmont. Her tænker jeg ikke kun på det økonomiske men også på evnen til at lave medieprodukter, som differentierer sig samtidig med, at vi arbejder på at forenkle og smidiggøre tilblivelsesprocesserne. På den lange bane vil 2011 været året, hvor vi skiftede til, at mere end halvdelen af vores omsætning nu kommer fra forbrug via skærme.

SK: De norske mediers opmærksomhed alene er værd at bemærke.

Da vi præsenterede resultatet, gav Hans og jeg mere end 50 interviews på en dag. Det har vi trods alt aldrig prøvet før.

Hans Carstensen: Resultatet før skat er faktisk det højeste nogensinde i Egmont. Det skyldes blandt andet, at vi er blevet rigtig gode til at planlægge vores omkostninger, så vi får mest mulig ud af dem.

Magazines, Kids Media, TV 2 og Cappelen Damm har alle forbedret resultatet i forhold til 2010.

HVORFOR ER TV SÅ VIGTIGT? SK: Tv er en vigtig del af folks hverdag. Jeg møder mange, der mener, at klassisk tv vil falde. Men jeg tror de overser, at dem, som er bedst til at fange videomuligheder på de mange mobile skærme, er tv-broadcasterne. Jeg ser tv som noget, der vil profitere af den digitale udvikling. Vi prioriterer derfor også at investere i tv fremover.

HVAD BETYDER ANNONCE­INDTÆGTERNE FOR EGMONT? HC: Da vi gik ind i 2011, vidste vi ikke, hvad vi kunne forvente.

Men vores annonceindtægter er steget igen, hvilket især kommer til udtryk hos magasinerne og hos TV 2. Når annonceindtægterne stiger, kan det mærkes direkte på bundlinjen. Der er blevet arbejdet benhårdt og opfindsomt i alle vores annonceafdelinger. Når det er sagt, så planlægger vi ikke Egmonts fremtid ud fra en forventning om, at denne udvikling forstætter.

HVILKEN POSITION HAR EGMONT I NORGE EFTER KØBET AF TV 2?

SK: Som en afledt effekt af TV 2-købet er kendskabet til Egmont steget. Vi er nu en af de største medievirksomheder i landet. Man kan sige, at Egmont er væsentlig eksponeret op imod den norske konjunktur, så vi er afhængige af, at det går godt i den norske samfundsøkonomi. Egmont har haft virksomhed i Norge i 100 år og vi klarer os kun godt, fordi vi er norske i Norge. Der følger absolut også pligter med til at være en væsentlig medieaktør i Norge og dem påtager vi os bevidst.

ER DE GYLDNE TIDER PÅ VEJ TILBAGE? SK: Det bliver med garanti ikke lettere at tjene penge på medievirksomhed fremover. Seertal pr. kanal og oplag pr. titel vil fortsætte med at falde, fordi der kommer stadig flere medier, der kæmper

4

Koncernchef Steffen Kragh (t.v.) og økonomidirektør Hans Carstensen (t.h.)

HAR VI RÅD TIL YDERLIGERE INVESTERINGER PÅ KORT SIGT EFTER TV 2-KØBET? HC: Egmont har en solid økonomi og har stadig investerings­ kapacitet, så vi er klar til at lave yderligere opkøb og søger også aktivt efter mulige opkøbsemner. Vi skal inden 2016 øge vores omsætning med mere end en tredjedel til 2 mia. EUR og opnå et driftsoverskud på 200 mio. EUR. Det kan ikke ske uden nye investeringer – især på det digitale område.

forventede fremtidige gevinst. Her taler vi om opkøb, der kræver grundigt research. Mange mennesker er involverede i at lave opkøbsarbejde, og så beder vi dem i konklusionsfasen med et ’nej tak, ikke helt godt nok’ om at smide alt det hårde arbejde væk. Det er selvfølgelig svært, men nødvendigt, hvis vi vil være sikre på, at pengene investeres rigtigt.

HVAD SKAL DER SKE MED FORRETNINGEN, DER ER BASERET PÅ TRYKTE MEDIER? SK: Trykte magasiner og bøger er fascinerende for millioner af forbrugere, fordi indholdet er relevant, inspirerende og udfordrende.

Samtidig er det en god forretning, og det er Egmonts opgave at sørge for, at det fortsætter sådan. Vi skal være gode til konstant at gentænke vores produkter og samtidig se, om vi kan producere mere effektivt med færre omkostninger. Kreativitet er centralt her, og det kræver, at vi har de bedste mediefolk om bord hos Egmont. ▀

HVORDAN GÅR DET SÅ MED AT BYGGE DIGITAL FORRETNING? SK: Vi ved allerede nu, at vi kommer til at realisere 2015 ambitionen om en digital milliard DKK i omsætning. Vi forsøger at køre en balance mellem at ville mere og samtidig sikre, at det bliver lønsomt og fornuftigt. Der kan nævnes mange gode eksempler på eksperimenter og forretning fra apps og e-udgaver til digital læring og video-on-demand. Vi kommer til at arbejde med målsætninger og målbarhed for det digitale område i 2012. Vi har en villighed til at investere i digitale forretninger, hvor der er strategisk fit og hvor vi har kompetencer eller markedskraft til at gøre en forskel.

FAKTA

HVAD HAR VÆRET DEN SVÆRESTE BESLUTNING I DET SENESTE ÅR? SK: Vi har i 2011 takket nej til en række opkøbsmuligheder. Simpelthen fordi vi vurderede, at prisen var for høj i forhold til vores

SE DE CENTRALE NØGLETAL OM EGMONT MIDT I HARDCOPY.

5

Brændstof LINUS ARENG, EGMONT­ TIDSKRIFTER­ Stockholm EVA ISELIN HUSBY, TV 2 Bergen

KATHLEEN JURKE, EGMONT EHAPA Berlin

Eva Iselin Husby er Editorial Manager på TV 2s succesfulde onlinetjeneste TV 2 Sumo.

Som Content Manager og redaktør har Kathleen Jurke tidligere haft ansvaret for brugerunderholdningen på Egmont Ehapas digitale platforme. Kathleen har med sin baggrund som redaktør på et printmagasin oplevet skiftet fra print til digital på egen krop. Hendes primære fokus er nu, som del af Ehapas digitale enhed, at udvikle strategier for multimediekanaler.

Sumo tilbyder tusindvis af on demand-programmer inden for underholdning, amerikanske serier, fakta-programmer og sport, samt live-streaming af TV 2s kanaler og Barclays Premier League-kampe.

”Vi giver vores seere friheden til at se det, de har lyst til, hvor end de er. Vi arbejder konstant på at gøre Sumo tilgængelig på endnu flere platforme som tv med internetforbindelse, Android, Windows tablets og smartphones. I år giver vi Sumo-servicen en makeover, så den bliver mere personlig, social og selvfølgelig ser bedre ud. Jeg føler mig privilegeret over at være en del af teamet, som opbyggede Sumo fra bunden og gjorde det til den tekniske og kommercielle succes, det er i dag. Vi får positiv feedback fra vores brugere hver eneste dag, og det i sig selv er en belønning.”

JAMES BALL, EGMONT­UK London James Ball er digital producent i Egmont UK. Han har været hos Egmont i gennem snart fem år og driver web-projekter, udvikler nye produkter og står især for udviklingen af digitale apps.

”For mig har det været en stor hjælp at have en baggrund som redaktør, kombineret med en viden om nye medier og gode projektlederevner.

Websites, smartphones og tablets giver os nogle fascinerende muligheder, når det gælder historiefortælling. Tag for eksempel et uendeligt lærred, animerede objekter eller fleksible og genanvendelige værktøjer. Berigende historier med multimedie-elementer tilfører brugerværdi. Det er brugerunderholdning og service, som driver mine valg og beslutninger.”

”Det digitale landskab for forlagsbranchen har ændret sig meget over de sidste par år. Vi er nødt til at arbejde hårdt for at være på forkant med udviklingen og bibeholde vores position som eksperter inden for børneudgivelser – ligegyldigt platformen. Det er vores fremragende indhold, som adskiller os fra konkurrenterne. For mig kommer følelsen af tilfredsstillelse, når min treårige nevø vælger at åbne en app, jeg har arbejdet på, fordi han kan lide den, og ikke fordi jeg bad ham gøre det. Så er arbejdet gjort!”

6

Linus Areng er Digital Art Director og ansvarlig for designet og oplevelsen af Egmont Tidskrifters websites. Han er involveret i alt digitalt. Med over 20 magasiner og nogle få titler, som udelukkende udgives på web, bliver dagen aldrig kedelig.

”Mens min primære mission er at få tømt kaffemaskinen - bunden er der et sted, bare et par kopper til - banker jeg jævnligt mit hoved mod væggen for at få idéer til selv de mindste designdetaljer eller udtænke fundamentet for den næste generation af mobile oplevelser. Altid med ét mål in mente: at gøre mit bedste og kreere godt design, fantastiske brugeroplevelser og endnu bedre brugervenlighed. Da jeg var AD’er på Golf Digest, tog jeg de grafiske afdelinger i Amerikas motto til mig: Stræb efter det bedste. Der er ikke plads til mindre, altid stræb efter det bedste. Vær aldrig doven. Skyd aldrig genvej. Internettet er en utrolig vigtig del af forlagsbranchens fremtid, og det er fantastisk at sidde i orkanens øje og designe for vores fremtid.”

MADS ESPER LARSEN­, LINDHARDT OG RINGHOF­ København

ANNA JONZÉN, EGMONT DIGITAL CENTER­ Oslo Som projektleder i Egmonts norske digitale center arbejder Anna Jonzén med forretningsudvikling.

”Medieindustrien står over for massive udfordringer i form af digital udvikling, hvilket gør Egmont til et spændende sted at være. At jeg kommer med en baggrund i at arbejde globalt med online spil, giver mig en interessant erfaring – spilindustrien har stået over for en masse forsøg, og det er lykkedes branchen løbende at lave succesfulde tilpasninger. Mit job hos Egmont tilbyder en bred vifte af diversitet i dagligdagen: Jeg evaluerer nye forretningsidéer og implementerer de idéer, vi tror på. Eksempelvis har vi fornyeligt lanceret et antal online niche-markedspladser.

Det er et spændende projekt, eftersom det kombinerer det at arbejde med redaktionelle teams, eksterne leverandører, markedsføringspartnere og Egmonts forskellige divisioner. Den allervigtigste ting at huske, når man arbejder med forretningsudvikling er, at du er nødt til at være forberedt på at fejle for at kunne lykkes.”

EDDY ROBERTSEN, CAPPELEN DAMM Oslo Eddy Robertsen har siden 2006 arbejdet med forretningsud­ viklingen af e-bøger og ebogslæsere. Digitalbok.no er en af Skandinaviens største dedikerede e-bogsbutikker og har lige siden været i front, når det gælder den digitale evolution i Norge. I øjeblikket er digitalbok.no den største, mest omfattende og stadigt voksende e-bogssælger.

SANNE JACOBSEN, NORDISK FILM Valby Sanne arbejder som Community Manager i Starfighters, Nordisk Films in-house reklamebureau. Hendes primære fokusområde er at sikre tilstedeværelsen på sociale medier som Facebook, Twitter og Youtube for filmtitler som Klovn: The Movie, Twilight og Headhunters.

”Vi er nødt til at fokusere på bredden og dybden af indholdet, såvel som at øge brugervenligheden for vores kunder.

Indholdets tilgængelighed er den primære faktor i udviklingen af en komplet, digital markedsplads. Den digitale arena er et spændende sted at opholde sig i øjeblikket. Vi har endnu ikke set den fulde effekt af digitaliseringen af information og underholdning.

Forretningsmodeller, indholdsstrukturer og markedspladser vil blive ved med at udvikle sig på et stadigt accelererende niveau. At være i midten af det er for mig stedet at være, både personligt og professionelt.

Og som tingene står, er der ikke noget bedre sted at være end digitalbok og Cappelen Damm.”

”Det er vigtigt at indtænke sociale medier i lanceringskampagner og være til stede der, hvor brugerne er. På den måde får man nemlig mulighed for at lytte til- og opbygge relationer med brugerne. På Twilight-filmene har vi f.eks. opbygget en Facebook-side, som lige har rundet 100.000 fans. Med den kommende film The Hunger Games, som vi forventer, bliver et lige så stort hit, arbejder vi lige nu på at konvertere Twilight-fansene til Hunger Games-fans. Det kan vi netop gøre, fordi vi kender brugernes præferencer i forvejen og har en relation til dem.”

7

Mads har været ansat siden januar 2011 som digital projektleder hos Lindhardt og Ringhof og har arbejdet med produktudvikling af online -og mobil medier i de seneste 10 år. Mads’ arbejde består i at udvikle og vedligeholde Lindhardt og Ringhofs udgivelser digitalt. Det kan være ide- og projektudvikling af enhanced e-bøger og apps til børn samt almindelige e-bøger, udvikling af Lindhardt og Ringhofs position hos danske og udenlandske online forhandlere, trafikgenerende samarbejde med eksterne partnere og samarbejde på tværs af Egmonts­ divisioner.

”Det er super spændende at arbejde med udviklingen af så nye medier som apps og e-bøger. Specielt markedet for e-bøger er i en kæmpe udvikling, både med tekniske muligheder for udvikling af e-bøger - hvordan indholdet kan leveres på en spændende interaktiv måde - samt de nye spændende online afsætningskanaler. Vores daglige arbejde handler meget om ideudvikling af nye tiltag, der kan udbrede kendskabet til Egmonts digitale produkter, såsom gratis wifi med e-bøger i Kongens Have og på cafeer osv. Jeg har en stor glæde ved at arbejde for Egmont og især ved udvikling af nye samarbejdsaftaler med eksterne partnere fornemmes det tydeligt, at der er stor begejstring omkring Egmont og dets produkter og historie�.”

Highlights JANUAR

FEBRUAR

Den Oscar-nominerede danske storfilm fra 1956, Qivitoq, får nyt liv efter en omfattende digitaliseringsproces og udkommer på dvd. Jublende fans køber i alt 16.000 eksemplarer.

TV2 offentliggør sit historisk bedste driftsresultat på 335 millioner norske kroner. Resultatet er næsten mere end fordoblet siden 2009, og den samlede omsætning er steget med 11 procent.

MAJ

JUNI

Egmont Verlagsgesellschaften starter Egmont INK, der udgiver spændende og emotionelle bøger til unge i 12-16 års alderen.

INK satser på en blanding af store navne og lovende talenter.

Nordisk Film Biografer offentliggør beslutningen om fuld digitalisering af alle 120 biografsale som den første biografkæde i Danmark. Det er definitivt slut med 35 mm filmruller i maj 2012.

SEPTEMBER

OKTOBER

160 digital Egmont-medarbejdere samles to dage i Båstad til Digital Days for at dele viden, få inspiration og netværke. Årets tema er ”digital business consumers really want”.

Alinea donerer undervisningsmidler til kurdiske børn, der skal lære engelsk i deres sommerferie. Underviserne er fra FokusA, en forening for kurdiske studerende og akademikere i Danmark.

8

2011 APRIL 1117

MARTS Nr. 1 8. april 2011

Verdi kr 10.000

Vinn Veske – full av produkter

Nytt Blad

kr 25 (intropris)

stor veskeguide ● håndvesken

stor KårINg

Norges råeste damer over 40

● shoppingbagen ● Clutchen

● skuldervesken

Vi AVsLØrer:

Slik Skjuler han pengene for deg 6 deilige spa-reiser

12 sider PÅsKeKriM:

hevndrama fra Camilla läckberg

moNa grUdt

– Slik holder jeg meg vakker

bc 1447 007 kr 25

reportasjer • intervjuer • Mote • skjønnhet • sunnhet • Mat • reise • Bolig

Rasmus Klump-applikationen lanceres. Børn i 3-6 års alderen kan nu farvelægge Rasmus Klump-tegninger, spille vendespil og se tegnefilm. I slutningen af året har applikationen omsat for en million.

ALT for damerne, der længe har været en succes i Danmark, overføres til Norge. Bladet er skræddersyet norske kvinder og målgruppen er moderne 40+ kvinder.

JULI

AUGUST

Lindhardt og Ringhof laver e-bogshappening i Kongens Have, hvor de i løbet af sommeren tilbyder havens gæster et udvalg af gratis ebøger, som de kan læse, imens de nyder solen.

Egmont Fonden støtter Senter for Krisepsykologi med oprettelsen af en portal over sorggrupper efter tragedien i Oslo og på Utøya.

NOVEMBER

DECEMBER

Nordisk Films populære rundvisning i Valby bliver relanceret med flere visuelle virkemidler og en mere fokuseret og levende historiefortælling. Fortidens fantastiske anekdoter bliver smeltet sammen med nutidens moderne medievirksomhed.

Egmont lancerer nichemarkedspladsen Bazar i Norge. På kort tid kommer 2.000 objekter til salg. Markedspladsen er den trejde i rækken og supplerer Foreldre & Barn-Torget, hvor man kan finde tøj og udstyr til barnet, og Bonytt Bazar med køb og salg af alt inden for interiør og design.�

9

Summen af i 2011 PLUS:

gravid & baby

EKSTRA TIL DIG:

VOrES BørN

GRATIS BILLET TIL BABYMESSEN!

mini 0-3 ÅR

•10/2011

10/2011

• kr. 54,95

• (NOk 56,00)

MAGASINET

OM DET

BEDSTE

VI HAr!

Mor

nelt funktio lunt & vinter tøj til

SUND FAMILIE 0-8 ÅR

STOrT TEMA

OM føDSlEN

babyse førsT ld skefu

4 komikere:

ETIPS LæKRE ER Af SPAR + MASS

ESBørN.D WWW.VOr

54,95 1 kr. 49,95

1 - 19.10.201

BK 29.09.201

k K.indd

orside_CMY

1

I form til gravidøv fødslen du rolig elser, t kan lave

Fra ært

mare takler du

PLUS

SpiS kvalme n væk

BABY +

HvilkenTEST: type er Støt din dit barn? krud eller putt tugle egris

GUIDE TIL søDE sTyrk

babys sanser

Husk7e liste den Stor e

sjove & sunde tumlelege

Alt, du + guide skAl hAve klAr til de beds , til bAby kom te barnev BK 10.11.20 ogne – mer 11 - 18.04.20 Find din 12 kr.

54,95

STE

æbler I lANGe bANer – vI tester de suNdeste

MED SKIfERIE øVLER + VINTERST

til vand

BaBYka len

der 10 uundvæsiders rlig vide n om dit barn første år s

Sunde opskrifte du får det r, godt af Psst! Vi afslører mor-hem melighed 10 er

LEGESå sto melon køkkEnEr baby r er lige nui maven

Tag gas på DE BED TIL TøR CREMER ERHUD diT barn!

VINT

du Tænkerpå sTadig el? føds din få styr testen, og Tag på tankerne

for servic Skru ned for dig selv!

– og op

, du Alt det om ste ikke vid ælk moderm

22

kup Gør et wEBSHoPS

3/2011

da Vera ge: kom til Verden

mer drtipøm til at ?

Hvad snige di grønt ind rn T ba hvordan i alle måltider Og ridt?

PEGUIDE SToR SHoP på nettet!

børn special

tjeneste en altid til

kr. 54,95 • vores børn special 3/2011

succes med 10 trin til mos og grød

• vores

der sig Fødselsre porta

smitter sådAntusserner, bAk små bæste

de bekæmp færre sygedage og få

5 HITS 4 ULDNE

VB01011_F

kr. 54,95

Hjæ de lp, var Sådant en ve gør du, ?! baby mel når

PLUS Sme rtel

FAvorit!

indring

+ PuSl

ER fEM SUPP 07/09/11

11.33

ePladSen

MODE 6 funky look + mød regruP

Pe

sådan bliver i

fri for kemi

kom tættere PÅ Dit LiLLe Pus meD minDfuLness

✽ Spot Sunde legeting, cremer og tøj ✽ Få Sandheden om parabener BK 10.11.2011 - 18.04.2012 kr. 54,95

PLUS Luksus tiL mor ❤ Lækkert tøj tiL heLe famiLien

I Danmark blev aktiviteterne på forældreområdet fusioneret med Oxygen Magasiner A/S, der udgiver Vores Børn-magasinerne. Egmont Magasiner er hovedaktionær i selskabet.

TV 2 var i 2011 ejet af Egmont og norske Apressen med 50 % hver. I begyndelsen af 2012 har Egmont erhvervet A-pressens andel af TV 2 for 1,9 milliarder DKK. Egmont har været delejer af TV 2 i mere end 20 år, og med købet af den anden halvdel tager Egmont et strategisk skridt hen imod en større andel af tv i forretningen.

Egmont Magasiner og De Danske Vægtkonsulenter indgår en strategisk alliance, og Egmont Magasiner køber i den forbindelse aktiemajoriteten i De Danske Vægtkonsulenter.

Egmont Hjemmet Mortensen har underskrevet en aftale med Edda Media, om at købe websitet Kvinneguiden. no. Kvinneguiden.no er et meget populært site, som har mere end 200.000 ugentlige unikke brugere.

Cappelen Damm købte i slutningen af 2011 Høyskoleforlaget i Kristiansand. Det skete som led i en strategisk satsning mod at øge Cappelen Damms markedsposition inden for akademisk litteratur. Høyskoleforlaget er et af de vigtigste lærebogsforlag i Norge.

Kids Media har investeret i edutainment universet ABCITY. ABCiTY er et leg-og-lær koncept for børn mellem fire og syv, hvor den fundamentale tanke er, at leg er den bedste vej til læring. På ABCITY.dk kan børnene blandt andet lære bogstaver og forbedre deres læseevner.

Nordisk Film overtog driften af Pumpehuset.

Nordisk Film og det norske post productionselskab, Storm Studios AS, indgår aftale om at etablere et nyt, fælles selskab i Sverige, som dækker alle aspekter inden for digitalt efterarbejde på film- og tv-produktioner. Det nye selskab kom i drift i september 2011 og hedder Nordisk Film Shortcut AB

Egmont Hjemmet Mortensen har købt rettighederne til mandemagasinet Alfa. Købet kommer i forlængelse af at Magnum Media A/S er blevet begæret konkurs.

10

Egmont MINUS:

Nordisk Film Post Production Stockholm lukker ned i oktober 2011 og Nordisk Film Shortcut i Danmark sælger alle tv-relaterede aktiviteter i Nordisk Film Edit til det frasolgte Nordisk Film TV.

På grund af manglende overskud, har Egmont Magasiner besluttet at lukke det ti år gamle månedsmagasin Sirene. Alle bladets medarbejdere er blevet tilbudt andre stillinger.

Lindhardt og Ringhof solgte i efteråret bogklubberne: Bogklubben 12 Bøger, Bogsamleren, Romanbogklubben, Bogklubben Rasmus og Guldklumpen til Gyldendal.

Overdragelsen sker som en del af Lindhardt og Ringhof’s plan om at fokusere mere på kerneforretningen.

Musikselskabet MBO, som Nordisk Film ejer 50 % af, er blevet solgt til Universal Music.

Salget kommer som følge af musikbranchens trange kår.

Nordisk Film solgte sin del af Fine & Mellow til Eyeworks

Risby Studierne i Albertslund, som i snart 30 år har været ejet af Nordisk Film, er pr. 1. juli overgået til FilmGear ApS. Risby Studierne har, igennem de sidste 30 år, lagt rum til mange berømte danske film og tv-serier.

I Sverige blev magasinet Blossom lanceret i 2010, men lukket i 2011 pga. svagt salg. Det samme var tilfældet for fit Living i Norge

11

* Det gode indhold er Egmonts kerneforretning. Egmont vitaliserer og styrker de eksisterende medieprodukter gennem innovation, nye forretningsmodeller, opkøb, unikke rettigheder og ved at have de bedste og mest kreative medarbejdere. LÌs et par eksempler pü de nÌste sider.

12

Vitalisering  * Vitality shows in not only the ability to persist but the ability to start over.

F. Scott Fitzgerald

13

Nye flasker til den gode vin

ALENE PÅ OMSLAGET KAN MAN NEMT SE FORSKEL PÅ EN BOG, DER UDKOM FOR 20 ÅR SIDEN OG I DAG. DEN FORÆLDEDE ÆSTETIK GØR DOG IKKE NØDVENDIGVIS INDHOLDET MINDRE GODT. Af Mie Bach Andersen og Niels Almer

L

231 mm

Ib Melchio r er flyttede som født i 1917 og opv okset i Dan 20-årig til mark, men på Pearl USA. Efte Harbor mel r det japa dte han sig nske ang amerikansk reb til krigstje e efterret neste. Den ningstjenes unge dan te kunne skers tale straks se nter - han europæiske den kendte Eur sprog. Han opa og talt fulgte den blev sendt e flere amerikansk til e hærs frem Europa, hvor han gennem Frankrig, rykken fra Luxembourg Omaha Bea Han var , Tyskland aktiv som ch og Tjekkos kontraspion at efterfor lovakiet. , og hans ske, opgave var krigsforbryd fange og afhøre spio ere. Også ner, sabotør bag fjenden er og s linjer. »Han bere tter på bas is af rapp sin egen orter og sag hukommelse sak ter foru og livfulde levende repl den rekonstrukti ikskifter om sine opg on for sig og opsluges aver, så man af meget totalt. … rundt i Syd ser det hele At følge med tyskland Melchior minder som god krim i jeepen i« JYLL ANDS antydet om -POSTEN at læse en rigtig Efter krig en vendte Ib Melchio hvor han r hjem til gennem man USA, ge år arbe forfatter jdede som samt inst ruk tør og og tv-show producer s. af film

ISBN 97887-1

1-39053-

9 788711

Spionjaeger

_Final.indd

1

390535

5

Spionjæger, der udkom første gang i 2002, har fået nyt og mere tidssvarende omslag.

41 mm 155 mm 15 mm

Ib Melchior

»Man op sluge JYLL AND

SPIONJÆ GER

one Selfort, redaktør i Lindhardt og Ringhof, har tilbragt en del timer i den Egmont’ske kælder for at grave gamle titler frem i lyset.

Arkivet indeholder bøger, der går helt tilbage til midten af 1800-tallet. ”Der er mange fantastiske bøger i kælderen – den 15 mm er fyldt med guld,” siger Lone Selfort.

Hun 155 mm har i et halvt års tid været på jagt i arkivet efter ”nye” faglitterære titler. Her gælder det om at spotte tendenser i tiden, både når det kommer til emner, grafisk look og forfatterskaber.

Tom Dahl er ansvarlig for back list hos Cappelen Damm. ”Bøger bliver hurtigt for gamle,” konstaterer han. ”En faktabog, som kan sælges efter tre år, er lidt af en sjældenhed. Derfor er arbejdet med at revitalisere gamle titler vigtigt.”

Tre redaktører og en designer arbejder med den label, som Cappelen Damm kalder for Faktum. Her genudgives ældre bøger i et nyt omslag og nogle gange med nyt indhold. Eller man kan give to titler et nyt liv i en samlet udgivelse, som det skete med strikkebogen Pinner og Garn, der gik som varmt brød efter genudgivelsen.

Det samme sker på området for skønlitteratur, hvor en pocketudgivelse kan sælge 2-3 gange så meget som førsteudgivelsen i hardcover. Her har Cappelen Damm med succes genudgivet hele forfatterskaber i samme grafiske serie. Det er en særlig form for forfatterpleje. ”Vi giver bøgerne nyt liv for at udnytte materialet optimalt,” siger Lone Selfort. ”Dertil gælder det om at sætte sig på nicherne i markedet. Og forfatterne er også glade for det - det er de færreste, der siger nej tak til at tjene flere penge”.

s totalt«

S-POSTEN

»Forr ygen de

læ

sning« WEEKENDAV ISEN

Ib Melchio r

SPIONJÆGER

En dansk kontraspio i den ameri ns bedrifte kanske hæ r under 2.r t og Ring Verden hof

Lindhard

skrig

FAKTA Genudgivelser sælges til boghandlerne og/ eller supermarkederne.

20/01/12

09.07

I nogle tilfælde laver man særlige udgaver til supermarkederne. Det gjorde man f.eks. med Ghitas Roser, der blev nedfotograferet en smule og fik et lidt anderledes omslag end den oprindelige.

En anden måde at genudgive bøger på er som covermounts dvs. bøger, eller uddrag af bøger, der følger med ugeblade og magasiner.

Normalt sælger en god norsk faktabog omkring 2.000 eksemplarer i førsteudgaven.

Kogebogen 'Tøff mat' solgte 12.000 eksemplarer i sin genudgivelse.

Cappelen Damm Faktum og Pocketredaktionen genudgiver omkring 250 titler om året.

14

Tom Dahl er enig: ”I forlagsbranchen er fokus naturligt nok på nyheder, for det er her forlagets profil skabes, og det er her mediernes opmærksomhed er, men hvis vi formår at revitalisere bøger, som i førstudgaven synes at have ramt karrierens efterår, gør vi både os selv og forfatteren en stor tjeneste,” siger han.

Men hvordan skaber man så den gode genudgivelse? Lone Selfort giver et eksempel: ”Bedstemors Køkken udkom første gang i 2005 og havde været udsolgt i flere år, inden vi fandt den frem fra gemmerne. Vi ændrede omslaget og erstattede de oprindelige fotos med fine tegninger og grafiske elementer. Nu har den fået det, jeg kalder ’tallerkenrække-æstetik’. Jeg så potentiale i den, fordi den taler til tidens tendens om at vende tilbage til sine rødder.”

Tom Dahl understreger dog, at man ikke kan give nogen universalopskrift på at tjene penge på gamle titler. "Man må kigge på muligheden i den enkelte bog. Det kræver en del erfaring." ▀ Tom Dahl, Director.Publisher Non-fiction­hos Cappelen Damm

Lone Selfort, redaktør i Lindhardt og Ringhof

Nyt guld i gamle kendinge

I EN TID MED FALDENDE BLADSALG OG TILTAGENDE OMKOSTNINGSPRES, BLIVER FOKUS VENDT MOD AT BOOSTE EFFEKTIVITETEN I PRODUKTIONSPROCESSER SAMT INDHOLDSSKABELSE. GENBRUG AF EKSISTERENDE MATERIALE STÅR ØVERST PÅ AGENDAEN HOS EHAPAS DISNEY INDHOLDSREDAKTION I BERLIN. I DAG ER DET EN DEL AF DEN DAGLIGE RUTINE AT GENNEMSE INDHOLDSARKIVET OG UDVIKLE NYE PRODUKTER HERUDFRA. Af Jörg Risken

E

hapas succesfulde Jumbobogserie er til dato udkommet i mere end 400 forskellige numre og tusindvis af sider. Dette store arkiv giver fantastiske muligheder for at kreere nye produkter som eksempelvis temaudgaver som Pocket Book Duck Edition og Pocket Book Summer Edition, der begge indeholder store dele tidligere udgivet materiale.

Peter Plys’ Godnat Historier er et godt eksempel på genbrug af indhold. Bladet udkommer hver anden måned og er et af de mest succesfulde børneblade lanceret i det tysktalende område i 2011 med et salg på omkring 45.000 stk. pr. udgivelse. Ved at trække på det store arkiv, kan man lave nye temaudgaver med et minimalt ressourceforbrug.

CORPORATE PUBLISHING Genbrug af materiale er også �en af de centrale succesfaktorer i Ehapas Corporate Publishing forretning. Jörg Risken, chef for Corporate Publishing hos Ehapa, siger: ”I arbejdet med at udvikle denne forretning har Ehapa haft stor gavn af den omfattende ekspertise og fantastiske support fra Kari Tavendale, Special Sales Manager hos Egmont Serieforlaget i Oslo, da hun har givet os værdifulde råd og inspiration.”

Corporate Publishing er nu et strategisk forretningsområde hos Egmont Ehapa, og flere projekter er sat i søen. De fleste af dem er baseret på at transformere gamle tegneserier og redaktionelt indhold til skræddersyede produkter. Ehapa har netop dannet et syndikat med et netværk af tyske aviser. På denne

15

måde tilbyder man tegneserieklassikere til et antal aviser. Andre skræddersyede projekter inkluderer at kreere børnesider til magasiner og samle en særlig comic bog til en hoteludbyder. ▀

Jörg Risken, chef for Corporate Publishing­hos Egmont Ehapa

Nordisk samarbejde puster nyt liv i

klassisker

PÅ BLOT TO ÅR HAR EGMONTS SKANDINAVISKE FORRETNING FOR TEGNESERIER OG ANDRE MEDIER TIL BØRN GENFUNDET SIN KAMPFORM OG HAR VENDT DE MIDLERTIDIGT RØDE TAL FRA FINANSKRISEN TIL POSITIVE RESULTATER, SOM OVERGÅR SELV DE MEST OPTIMISTISKE FORVENTNINGER. DET ER SKET VED AT ARBEJDE PÅ TVÆRS AF SKANDINAVIEN FOR AT UDNYTTE FÆLLES FORDELE OG RETTIGHEDER OG VED AT ARBEJDE SAMMEN OM AT REVITALISERE TEGNESERIEKLASSIKERE SOM ANDERS AND-BLADET. Af Niels Almer

I

Skandinavien har Egmont tre selskaber, som minder en del om hinanden. De hedder Serieforlaget i Danmark og Norge og Kärnan i Sverige. Et nyt, fælles navn vurderes, men samarbejdet har allerede fungeret i længere tid, og de tre selskaber har siden april 2011 haft fælles ledelse.

CATEGORY MANAGERS Det hele startede med fælles category managers, som arbejder på tværs inden for en bestemt produktkategori for at udnytte indhold på tværs frem for at udvikle nyt indhold to forskellige steder. ”Det letteste er at oversætte og versionere bladene til børn i førskolealderen og internationale trend-produkter,” forklarer Anita Tveten, som er forlagsdirektør i Serieforlaget og Category Manager for Disney magasiner i Skandinavien. Indholdet i disse er meget standardiseret og kræver ikke lokal bearbejdning.

SKANDINAVISK SAMARBEJDE Et øget samarbejde har stillet store krav til alle medarbejdere, som nu på tværs af tre lande skal kunne orientere sig om hinandens møder og kunne fungere som både leverandør og modtager af indhold. ”Men det øger naturligvis alles kompetencer at være tvunget til at arbejde internationalt,” mener Anita Tveten.

Norsk, svensk og dansk forside af det første blad i serien om Anders And i verdenshistorien.

Business Area Manager Anders Krokfoss er blandt andet ansvarlig for Anders And-bladet i Skandinavien. Han mener, at det vigtigste i et skandinavisk samarbejde består i at alle formår at gå lidt på kompromis med lokale ønsker, også selv om der er et godt kendskab til henholdsvis den danske, norske og svenske tegneserielæser bedst. ”Samtidig erkender vi, at eksempelvis Anders And er et omfattende projekt med både ligheder og forskelle imellem lan-

16

dene. Vi arbejder skandinavisk hvor vi kan, og lokalt der hvor vi bør,” forklarer han.

HISTORISK ANDERS AND At tegneserien er et centralt produkt for de tre forlag, hersker der ikke tvivl om. Faktisk udgiver Egmont over 90 pct. af tegneserierne på de skandinaviske markeder. Aldrig tidligere har tegneserien dog været i så hård konkurrence om børns tid som nu.

Især Anders And-bladet – det største brand

FAKTA Norge er det mest tegneserielæsende folk i Skandinavien.

68 pct. betegner sig selv som tegneserielæsere (imod 38 pct. i Danmark og 36 pct. i Sverige).

Hver fjerde nordmand læser tegneserier hver dag.

hos de skandinaviske Kids Media selskaber mærker denne konkurrence, og i 2012 skal bladet styrke sin position. ”For 20 år siden var Anders And-bladet det naturlige tilbud, hvis du ville give dit barn en underholdende og lærerig eftermiddag. I dag er tilbuddene mange, og børn tager flere af deres egne valg. Vi skal altså som tegneserieforlag kunne erstatte den forældrepåvirkning i retning af tegneserien,” siger Anders Krokfoss.

Arkimedes’ varmestråle er den første af i alt seks historier i 2012, der skal sætte fokus på verdenshistorien og formidle en række historiske begivenheder på en sjov og anderledes måde. Historierne er uafhængige af hinanden og udkommer med 6-8 ugers mellemrum over hele året. Første stop på rejsen gennem historien er år 212 før vores tidsregning, hvor romerne og grækerne kæmpede om øen Sicilien. ”Vi har også netop igangsat et projekt med Egmont Creative Centre, som skal gøre vores historier tydeligere, mere visuelle og mere morsomme,” forklarer Krokfoss. ”Med initativet vil vi ramme de yngste børn bedre, end vi gør i dag, samtidig med at vi også rammer de voksne.” Ved at præsentere børn tidligt for Anders Ands' univers er der større sandsynlighed for, at de bliver faste læsere i lang tid. Som en ambition for projektet skal alle historier kunne forstås uden at læse taleboblerne. Læserne vil opleve de første ændringer i efteråret 2012.

63 ÅRS REVITALISERING At bladet bliver genopfrisket er ikke nyt, mener Krokfoss. ”Bladet har været i konstant udvikling i 63 år, men vi skal selvfølgelig respektere det originale univers i

vores fælles strategi for bladet.

Vi skal kunne udgive historier, som er aktuelle for børn i dag, men som ikke nødvendigvis er det mest trendy. For så får Anders And karakter af at være et kortvarigt modelune. Nedgangen i oplag er indtil videre blevet bremset.

Derfor skal vi ikke revolutionere vores arbejde den næste tid, men i højere grad justere og optimere.”

Revitaliseringen af det klassiske blad sker som følge af en analyse, som kommer med flere interessante konklusioner om tegneserieforbrug i Skandinavien. Blandt andet læser de børn, som har flest gadgets, flere tegneserier. Dermed kan man begrave eller i hvert fald spørge kritisk til myten om, at tablets skulle udgøre en konkurrent til den trykte tegneserie.

ANDERS AND I KLASSE­LOKALET­­ En anden pointe fra analysen er, at de fleste børn begynder at læse tegneserier, inden de er ni år gamle, så vinduet for at fange dedikerede tegneserielæsere er her. Derfor ligger der et stort potentiale i at få Anders And ind i klasselokalerne.

Og Anders Krokfoss er ikke i tvivl om, at vejen frem for Anders And blandt andet kommer til at ligge i klasseværelset. I øjeblikket gennemfører Serieforlaget i Norge et forskningsprojekt, hvor man vil dokumentere, at børn lettere lærer at læse, når indholdet er noget, de rent faktisk har lyst til at læse. Et indledende projekt har været kørt med gode resultater på en enkelt skole og nu udvides til 10 nye skoler. Han understreger dog, at bladet kun skal bruges som en belønning og et tillægsprodukt i skolen og ikke som en del af den teoretiske under-

17

ey

sn

@

visning. ”Det er stadig vigtigt, at børn opfatter bladet som underholdning.”

Og det ser ud til, at det pan-skandiviske samarbejde, som har udgjort grundstenen i det videre arbejde med Anders Andbladet, kan komme alle selskaber, og ikke mindst tegneserierne som medie, til gavn fremover. ▀

Anders Krokfoss, Business Area Manager, Egmont Serieforlaget

Anita Tveten, forlagsdirektør og Category Manager, Egmont Serieforlaget

Di

Skibet er ladet med

brylcreme­ DER SIDDER EN TATOVØR, EN PRÆST OG EN STEWARDESSE PÅ EN BÅD. DET KUNNE LYDE SOM EN STARTEN PÅ EN DÅRLIG VITTIGHED, MEN FOR EGMONT TIDSKRIFTER ER DET EN DEL AF DEN COCKTAIL, SOM HAR SKABT MEDVIND FOR DEN SVENSKE MAGASINFORRETNING. Af Niels Almer

18

19

D

er er Corvette, Mustang, Chrysler… og MS Cinderella. En februar eftermiddag afgår krydstogtskibet med det eventyrlige navn fra Stockholms Stadsgården. Om bord er amerikanske veteranbiler, masser af bilentusiaster og alt hvad der hører til af musik og påklædning for at komme i den rigtige 50’er stemning.

I et døgn er 2.200 bilentusiater samlet i maven på MS Cinderella for at mødes, feste og dele deres passion for amerikanerbiler. De kommer fra hele Sverige for at deltage i vinterens highlight blandt magasinet Wheels’ læsere: Wheels Nationals Winter.

Der er tale om ti etagers læserengagement med bilmesse i bunden af skibet, fester i tre barer og natklubber og non-stop musik fra før den første månelanding. På messen er der udover de obligatoriske biler mulighed for at erhverve sig en t-shirt med påskrifter som "Hot rod for sale, soul for rent", en tatovering, en ny frisure eller bare et godt råd om de nyeste reservedele til sin egen veteranbil. Billetterne til omkring 500 SEK er blevet revet væk på ganske kort tid.

men der er potentiale for et højt læserengagement.

Egmont Tidskrifter har, som alle andre, været udfordret af faldende oplagstal i de seneste år, men med arrangementer som Wheels Nationals har de taget skeen i den

EVENTS ER NØGLEN TIL VÆKST Modsat Egmonts magasinvirksomheder i Danmark og Norge er den svenske magasinportefølje præget af nichemagasiner omkring særinteresser. Det giver umiddelbart lavere læsertal end de brede magasiner som norske Det Nye eller danske Euroman,

20

anden hånd. Eventforretningen ’Egmont Tidskrifter Koncept’ kører med store vækstrater og har bidraget til, at Egmont Tidskrifter kan præsentere det bedste resultat i 20 år efter at have været lillebroren i Egmonts skandinaviske magasinfamilie.

Fra de nyindrettede kontorer med udsigt til Sveriges kommende nationalarena i Stockholm fortæller adm. direktør Per Kjellander­ om årets ekstremt positive resultat: ”Vi har siden fusionen mellem Hjemmet Mortensen og Tidskrifter for to år siden arbejdet intenst på at gøre vores forretning mere effektiv, og det arbejde vil fortsætte.”

Netop nu er Egmont Tidskrifter eksempelvis i gang med at afslutte implementeringen af den fælles redigeringsplatform Page Planner. Omkostningerne er siden fusionen reduceret kraftigt, og i dag er der 235 medarbejdere tilbage på tre kontorer i Stockholm, Malmø og vintersportsbyen Åre. ”Vi har som mål at skabe de bedste magasiner, events og digitale aktiviteter på en så ressourceeffektiv måde som muligt.

Vi vil være de bedste i Sverige og i magasindivisionen og vi har desuden som ambition at fortsætte med at vokse på printområdet, på det digitale område og på vores konceptvirksomhed. Krydstogtet for Wheels’ læsere er et eksempel på den konceptvirksomhed, som oplever store vækstrater netop nu,” siger Per Kjellander.

LÆS MERE

I eCopy kan du se billeder og film fra krydstogtet.

FAKTA Egmont Tidskrifter er Sveriges fjerde største magasinudgiver.

De forskellige events gav sidste år mulighed for at møde 38.345 af Egmont Tidskrifters læsere personligt.

I 2012 afholder konceptafdelingen 65 arrangementer ud over krydstogtet på MS Cinderella.

Tatovøren tiltrak en del opmærksomhed på nederste dæk.

I ARBEJDSTØJET Egmont Tidskrifter Koncept er en lille afdeling på fem personer, som beskæftiger sig med custom publishing, magasinernes nichewebshops, læserrejser og events. På tre år har Egmont Tidskrifter Koncept mere end tredoblet sin indtjening, så den nu udgør 15 mio. SEK. ”Målet for Egmont Tidskrifter er en fordobling herfra og det kan kun ske, når alle arrangementer i sig selv er en god forretning,” mener Johan Sandholm.

Johan er chef for Egmont Tidskrifter Koncept og er i dagens anledning trukket i arbejdstøjet for at bemande den bod på messen, som sælger Wheels-jakker og billige abonnementer.

"Wheels er et blad med en meget dedikeret og snæver målgruppe, som mødes til træf flere gange om året og har et fantastisk sammenhold. Kombinationen af en stærk passion og en kultur for at mødes ofte er en perfekt cocktail, hvis du vil lave en god event, hvor læserne kommer tilbage år efter år,” siger han.

CONNECTING BY KARAOKE Skibet skærer stille og roligt igennem isen i den kolde stockholmske februarnat. Stilheden og kulden udenfor står i skærende kontrast til begivenhederne indendørs, hvor brylcreme, ternede skjorter og hot rods kæmper om opmærksomheden med kjoler, som kunne være plukket fra serien Mad Men. Navnet MS Cinderella er i sig selv også ret paradoksalt for et skib, som huser et

Hvis de synes, jeg er cool, har humor og ved noget om de her biler, vil de tage tilbage til deres klubber og fortælle om Wheels. arrangement for et af de mest testosteronladede magasiner hos Egmont Tidskrifter.

Bag rattet på Wheels sidder dog en kvindelig chefredaktør på femte år: Mia Norberg.

Hun har skullet finde sin egen måde at gøre bladet unikt på i et svensk nichemarked for blade om amerikanerbiler, som kan præsentere hele tre titler.

De 22 timer på MS Cinderella er en del af hendes strategi. "I løbet af i aften har jeg mødt mange læsere og også et par potentielle nye. Hvis de synes, jeg er cool, har humor og ved noget om de her biler, vil de tage tilbage til deres klubber og fortælle om oplevelsen. Hver af dem har måske 40 venner, som så fortæller det videre. Så ved jeg godt hvilket magasin, de vælger næste gang," siger Mia. Det forklarer også, hvorfor hun senere på aftenen slår sig løs som konferencier til den store karaokekonkurrence.

Vinderen blev ikke præsten Jerker Alstedlund, som de sidste fire år har været med om bord for at vie dem, som skulle have lyst til det undervejs. Et vidnesbyrd om

21

Krydstogtskibet lejes af Viking Line, som oplyser, at Wheels-krydstogtet er det, som omsætter næstmest i baren og tax-free på hele året.

Andre arrangementer i Egmont Tidskrifter Koncept: • Grand Travel Award - Rejsebranchens Oscar - for Travel News • Fjeldfest for Ute Magasinet • Golf Digest Trophy • Kings 100 Mäktigste • Læserrejse med Classic Motors til veteran­bilsmesse i Padova.�

et meget stærkt sammenhold blandt bilentusiasterne og en potentiel forklaring på arrangements succes. Jerker kører forresten selv Chrysler og er stor Wheels-entusiast.

Morgenen efter den store fest er skibet på vej tilbage til Stockholm. Om bord bliver der kigget biler, restitueret i spa-afdelingen, købt vilde mængder tax free og set film i skibets biograf: Sidste nat med kliken. Men med en indtjening over 22 timer på mere end 500.000 SEK, bliver dette næppe sidste gang Wheels' læsere får tilbudt et krydstogt med hinanden. ▀ Johan Sandholm, chef for Egmont Tidskrifter­ Koncept

Mia Norberg, chefredaktør­for Wheels Magazine

ISBJØRNEN kaster sig over live underholdning­

NORDISK FILM HAR PRODUCERET FILM SIDEN 1906, MEN ER I DAG EN DYNAMISK­, NORDISK UNDERHOLDNINGSVIRKSOMHED, SOM LØBENDE AFSØGER NYE, INTERESSANTE­FORRETNINGSMULIGHEDER INDEN FOR KVALITETSUNDERHOLDNING MED BRED, FOLKELIG APPEL. I FEBRUAR 2012 BLEV SLØRET LØFTET FOR NORDISK FILMS FØRSTE LIVE PRODUKTION NOGENSINDE, TEATERKONCERTEN HEY JUDE, OG DERMED OGSÅ DET NYE FORRETNINGSOMRÅDE NF LIVE. Af Irene Brandt, Nordisk Film.

F

olkelig kvalitetsunderholdning, har altid været det der kendetegnede produktioner fra Nordisk Film, som har produceret både film og tv gennem mange år. Nu satser isbjørnen på et nyt område inden for underholdningsverdenen, nemlig live produktioner. Ifølge adm. direktør Allan Hansen, må man gøre op med det klassiske billede af Nordisk Film som en virksomhed, der udelukkende har med film og biografer at gøre: ”Nordisk Film er en underholdningsvirksomhed i bred forstand og det er naturligt for os at se os omkring efter forretningsmuligheder, hvor vi kan gøre brug af vores særlige kompetencer som f.eks. rettighedshåndtering, kommerciel indsigt, markedskendskab, publikumsforståelse og i det hele taget salg og markedsføring af oplevelser.

Kort sagt: Vi kan få folk i sæderne, og så kan vi forene god kunst med det at drive en kommerciel forretning.”

Det er tanken, at kombinationen af Nordisk Films erfaringer og kompetencer blandet med de bedste kræfter inden for den levende scenekunst skal rumme potentialet til både kommercielle og kunstneriske succeser. Allan Hansen fortsætter: ”Med NF Live håber vi på at kunne skabe store publikumsoplevelser og også tiltrække nye målgrupper. Vi tror på, at succes

avler succes og at en ny kommerciel aktør inden for live underholdning i Norden kun vil stimulere publikum til at gå endnu mere ud.”

LIVE BLOCKBUSTERS Allan Hansen har hyret tidligere direktør i Sandrew Metronome Distribution, Frederik Juul, til at stå i spidsen for det nye forretningsområde, som hedder NF Live. Frederik har ansvaret for at sikre Nordisk Film de rigtige projekter og de rigtige partnere inden for live underholdning, som kan være i forskellige genrer.

Første produktion er teaterkoncerten Hey Jude, som blev lanceret med et brag i februar og har premiere i julen 2012. Teaterkoncerten, som bygger på The Beatles’ enorme sangkatalog, bliver til dato den største af slagsen i Danmark med plads til 4200 mennesker i Forum i København til hver forestilling. Frederik Juul kalder det for ”en teaterverdenens blockbuster”, han uddyber: ”Hvis der er en genre, der har bevist sit værd over de senere år i Danmark, så er det teaterkoncerten. Den favner bredt og den favner et publikum, som normalt ikke definerer sig selv som et klassisk teaterpublikum. Til gengæld er det et publikum, som har et særligt forhold

22

Instruktør Nikolaj Cederholm (4. fra venstre), har opfundet teaterkoncerten, og samarbejder med brødrene Jens og Peter Hellemann, som er hhv kapelmester og musiker (yderst tv og th). Forestillingen har et stjernespækket cast med blandt andre rocksanger Pernille Rosendahl (2. fra højre) og de velsyngende skuespillere Troels Lyby (siddende), Cecilie Stenspil og Laus Høybye.

HVAD ER NF LIVE?

HEY JUDE

HVAD ER EN TEATERKONCERT?

NF Live er betegnelsen for et nyt forretningsområde, ledet af Frederik Juul, som har til formål at afsøge og løfte de forretningsmuligheder, der ligger indenfor live underholdning i Danmark. Afsættet er at udnytte de kompetencer og erfaringer, der i forvejen findes i Nordisk Film: Markedskendskab, publikumsforståelse og kommerciel indsigt, og etablere partnerskaber med de dygtigste aktører inden for live underholdning.

Teaterkoncerten Hey Jude har The Beatles’ musik som omdrejningspunkt og er opfølgeren til Teaterkoncert Come Together, som var en kæmpe succes på Østre Gasværk i København med 160.000 solgte billetter. Teaterkoncert Hey Jude bliver Danmarks hidtil største, da den vil samle op mod 4.200 publikummer til hver forestilling i spilleperioden 28. december 2012 – 15. januar 2013.

Teaterkoncerten som genre er indtil videre et dansk fænomen, som har eksisteret i 15 år. Ambitionen i Nordisk Film er at skabe produktioner, som kan rejse på tværs af landegrænserne i Norden. En teaterkoncert er en koncert, som er iscenesat. Alt bliver spillet og sunget live.

Allan Hansen har ansat Frederik Juul til at lede NF Live og skabe en forretning indenfor live underholdning. Målet er at skabe store, kommercielle forestillinger som både har bred folkelig appel og høj kunstnerisk kvalitet. Og produktionerne skal gerne have potetiale til også at nå ud over Danmarks grænser.

til den pågældende kunstner. At vi starter ud med Hey Jude er i virkeligheden det bedste billede på, hvad det er, vi vil med NF Live: At forene høj kunstnerisk kvalitet med bred appel. Vi tager fat i en udødelig succes som The Beatles og giver den nyt liv sammen med de dygtigste kræfter inden for teaterkoncerter og et stærkt cast. Det kan kun blive fantastisk.”

arbejde med The Beatles' musik, som alle har et forhold til: ”Der skal sælges virkelig mange billetter til den korte spilleperiode, vi har, men jeg tror på, at vi har alle forudsætninger for at lykkes og dermed få banet vejen for nye projekter, som vi gerne skulle have 2-3 af om året inden for et par år eller tre. I første omgang glæder vi os vildt til at give folk et brag af en oplevelse med Hey Jude,” slutter Frederik Juul. ▀

AMBITIONER OG YDMYGHED Frederik Juul går til NF Lives første store projekt med både høje ambitioner og stor ydmyghed. Og ikke mindst med bevidstheden om, at der ligger en forpligtelse i at stå på skuldrene af en megasucces i form af den første danske Beatles-teaterkoncert Come Together, som solgte 160.000 billetter og i det hele taget

23

Storytelling på tværs af medier

SOM UDGIVER AF DE BEDSTE BØRNEBOGSFORFATTERE TIL BØRN I ALLE ALDRE VED EGMONT UK, HVORDAN MAN UDGIVER HISTORIER, SOM BØRN ELSKER GENERATION­EFTER GENERATION. NU KOMMER DISSE HISTORIER TIL BØRNENE OG DERES FORÆLDRE, UANSET HVILKET MEDIE DE BRUGER. Af Mike Richards

A

dm. direktør for Egmont Press i Storbritanien, Cally Poplak, uddyber: ”Vores erfaring indtil videre har ført os til at stille tre spørgsmål til vores digitale projekter: Hvordan kan vi få leg og interaktivitet ind i læseoplevelsen med integritet? Hvordan kan vi involvere læserne i udviklingen af historien og stadig levere kvalitet? Og hvordan kan vi udvide vores redaktionelle og marketingsmæssige ekspertiser til at inkludere det digitale i alt, vi gør?”

Med disse tre spørgsmål i baghovedet blev BZRK udviklet sammen med Stephen Kings yndlingsforfatter, Michael Grant.

Dette transmediaprojekt begyndte med et anderledes online reality spil i september 2011. Det voksede og udviklede sig gennem sociale medier, og et ”hub site” gik live i januar 2012. En app til iOS og Android blev lanceret midt i februar. Kulminationen på hele denne opbygning var lanceringen af bogen BZRK den 28. februar 2012. Før-

ste kapitel i bogen starter, hvor online oplevelsen slutter. Dette modige eksperiment var at fortælle det gennem et spil med deltagelse af teenagere. ”Der er fire vigtige ting at notere sig i forbindelse med dette projekt. Allerførst, så er hele verdenen, enhver ledetråd og hver karakter digitalt og på print, blevet skabt af Michael Grant, en professionel forfatter, der er øvet i at skabe en god historie.

For det andet, drejer det digitale sig blot om at spille, hvor bogen drejer sig om god gammeldags læsning og at fortabe sig selv

I dag har hvert barn i Storbritanien tre bøger eller blade fra Egmont. Vi ser nu hen imod at de også har vores historier på alle deres digitale platforme.

24

HVAD ER BZRK?

I trans­mediaånden kan du læse mere i eCopy

i siderne af en spændende historie. For det tredje, startede BZRK som ganske almindelig samtale mellem forfatter og redaktør om en god idé, og hvordan man kunne gøre den tiltrækkende for bogelskere og teenagere, der foretrækker at finde fortællinger online. Sluttelig er udføreslen af det digitale arbejde vitalt, men projektets success skyldes en fantastisk historie og skrivestil. Det drejer sig om kvalitetsindhold,” siger Cally Poplak. ▀ Cally Poplak, adm.­ direktør, Egmont Press UK

Skønlitteraturen som udstillingsvindue

LINDHARDT OG RINGHOF ARBEJDER I ØJEBLIKKET PÅ AT REVITALISERE­ DET SKØNLITTERÆRE­OMRÅDE MED FORLAGSCHEF HANS HENRIK­ SCHWAB SOM BANNERFØRER­. DET ER EN ROLLE, DER KRÆVER FINGERSPIDSFORNEMMELSE­OG MOD TIL AT EKSPERIMENTERE. Af Mie Bach Andersen DET SKØNLITTERÆRE OMRÅDE UNDERGÅR I ØJEBLIKKET EN RÆKKE FORANDRINGER. HVAD INDEBÆRER DET? I de foregående år forsøgte forlaget at fokusere på bestsellere, men problemet med det er, at man orienterer sig mod, hvad der sælger lige nu, dvs. hvad der faktisk solgte i går. Det kan ende med at blive dyrt, fordi man køber sig til det, som man tror bliver en succes. Derfor har vi valgt at skifte strategi til at være mere redaktionelt styret. Nu skal vi være mere innovative og selv vælge forfatterne i stedet for at købe os til succes.

HANDLER DET OM AT GIVE LINDHARDT OG RINGHOF EN NY PROFIL? Det er en blanding af profilering, positionering og investering i fremtiden. Det handler om, at Lindhardt og Ringhof gerne vil have mere goodwill hos forhandlerne og anmelderne. De danske forfattere vil gerne være i godt selskab, og når vi udgiver kvalitetsbøger er det også en måde at tiltrække nye forfattere på, som senere måske bliver den næste bestseller.

Der skal være plads til nytænkning, og digte og debutanter er led i vores arbejde med innovation. Vi kunne have nøjedes med at lade vores digtsamlinger udkomme digitalt­, men vi har bevidst valgt, at

de skal udkomme­ på tryk, da det er en måde at positionere og profilere os selv på. Samtidig­ er der fremtidsudsigter i det, da forfattere ofte vælger den korte form tidligt­ i deres karriere. Sådan en forfatter kan udvikle sig til at blive en stor, bred forfatter.

BETYDER DET, AT BESTSELLEREN­ER DØD? Vi er ikke lige pludselig blevet 100 % smalle og har heller ikke droppet nogle genrer.

Vi udgiver f.eks. stadig krimier, men sætter kvalitetskrav til dem. De skal ikke blot gentage skabelonen og sidste års trend. Vi vil gerne indfange, hvad der er den næste bølge, og her tror jeg bl.a. på debutanten Morten Kærså. Han har skrevet Den uskyldige morder, hvor han griber krimien an på en helt anden måde og blander virkelighed og fiktion. Et andet eksempel er debutanNYE SKØNLITTERÆRE TILTAG

ten Nanna Goul, der har skrevet samtidsromanen Privat Skov, der både er morsom og har et skær af Lars von Trier’sk uhygge.

Debutanter skal ideelt set repræsentere fornyelse, og det gør de to på hver deres måde.

HVAD BETYDER DISSE ÆNDRINGER­FOR RESTEN AF LINDHARDT OG RINGHOF? Selvom vi har fokus på fornyelse, har vi respekt­ for, at vi også har et ansvar for indtjeningen. Sammenlignet med andre genrer­, har skønlitteraturen altid haft nemmere ved at blive anmeldt og omtalt i medierne­. Derfor skal skønlitteraturen bruges som udstillingsvindue – vi skal være med til at synliggøre Lindhardt og Ringhof, erobre spalteplads i medierne, gøre os umulige at komme uden om i butikkerne og dermed tiltrække de nye talenter, som forhåbentlig udvikler sig til forfattere med bred appel. ▀

Debutanter Krimigenren sat under debat i bogen Dette er ikke en krimi.

Digte Konkurrence inden for lyrik, spoken word, rap og kortprosa Avancerede e-bøger med oplæsning af forfatterne selv

25

Hans Henrik­Schwab, forlagschef i Lindhardt og Ringhof

Modige beslutninger

i Tyrkiet

Adm. direktør hos Dogan Egmont­, Gülgün Çarkoğlu.

PÅ TRODS AF EGMONTS HØJE MARKEDSANDEL I TYRKIET INDEN FOR BØRNEBLADE ER INDTJENINGEN FALDENDE GRUNDET ET FRAGMENTERET MARKED SAMT DET FAKTUM, AT NÆSTEN HVER ANDET BLAD GÅR RETUR. SVARET ER FLERE BØGER OG ET BLIK INDAD. Af Maria Alsted Junget

”V

i har taget flere store skridt for at vende bladenes negative salgs­ trend. Fem dårligt sælgende børneblade blev stoppet, og bladporteføljen er blevet genopfrisket,” fortæller Gülgün Çarkoğlu, som er adm. direktør i Dogan Egmont. Og Dogan Egmont har lanceret fem nye blade: Dream You, Monster High, Genarator Rex, Animal Planet og Let’s Discover.” ”Det faktum, at vi er vokset i fiktionkategorien, er en stor fordel for os for delvist at kompensere for tabet i bladsegmentet.

Vi fokuserer på de bedst sælgende produktkategorier og fortsætter med at investere i fiktion til unge under imprintet DEX. Antallet af nye titler holdes på et minimum og dårligt sælgende titler tages af listen, så vi kan fokusere vores marketing- og salgsindsats. Vi arbejder på at optimere vores lagerniveau for at minimere potentielle risici.”

MODIGE BESLUTNINGER For at kunne vokse yderligere har vi også været nødt til at kigge indad og arbejde

med forretningsoptimering,” siger Gülgün­.

I september 2011 dannede Dogan Egmont et lille team i selskabet med den opgave at udføre forskellige salgs- og distributionsanalyser i samarbejde med en distributionsagent. ”Vi har allerede gennemført strukturelle ændringer i selskabet i form af konsolidering af afdelingerne for salg og marketing i Dogan Kitap og Dogan

DOGAN EGMONT Grundlagt i 1996 Antal medarbejdere: 89 Nøgle områder/produkter: - Børneblade - Bøger til børn, teenager og voksne Store licenser: Disney, Mattel, Nickelodeon, Kanal D, Turner, Sanrio Har en 42 % markedsandel inden for magasiner og børneblade.

Dogan Egmont’s kerneforretning er børneblade og billedbøger, og i løbet af de sidste fem år er bøger til større børn vokset markant. Med købet af Dogan Kitap i 2007 fulgte desuden en stærk portefølje af voksenlitteratur.

26

Egmont og ved at evaluere processer for at forøge selskabets effektivitet,” siger Gülgün.

Modige beslutninger er taget om at stoppe samarbejdet med omkring 1.000 kiosker, hvor salget var næsten nul, og i stedet fokusere på flere magasiner med højere salgsmargin og større potentiale. En anden faktor er, at kioskerne har tradition for at udstille børneblade nederst på hylderne.

Gülgün forklarer: ”Selv om det ikke var let, overtalte vi vores distributionsselskab til at benytte et vertikalt display, hvilket har påvirket salget markant i positiv retning. Som et resultat ser vi, at returraten er faldet med fem point, uden at salget er gået ned.”

Fremadrettet vil kræfterne i Dogan Egmont blive fokuseret på at udvikle kerneforretnin­gen og forøge salget i kædeforretninger, mens returraten stabiliseres. ▀

Ny organisation finder sine ben

COVER MOUNTS SPILLER EN MEGET STOR ROLLE I HJERTET AF KIDS MEDIA. DERFOR­BLEV EN NY ORGANISATION, EGMONT KIDS MEDIA SOURCING, DANNET I DECEMBER­2011. DEN NYE ORGANISATION FINDER NYE MÅDER AT SAMARBEJDE FOR AT FORBEDRE MÅDEN, KIDS MEDIA PRODUCERER DISSE MUST-HAVES. Af Reeta Bhatiani

Egmont producerer 130 millioner magasin cover mounts, som koster 30 mio. EUR hvert år.

De er en vigtig del af vores forretning og de er vitale i processen med at gøre vores magasiner så attraktive overfor læserne som muligt.

H

ardcopy talte med adm. direktør for den nye organisation, Kerrie Culff og Jacek Beldowski, Regional Manager for Central- og Østeuropa, for at finde ud af hvordan denne nye organisation vil revitalisere en så vigtig del af Kids Medias forretning.

EN KOMPLEKS FORRETNING ”Antallet alene gør det, sammen med ny lovgivning, meget komplekst og omkostningstungt at producere cover mounts.

Med Kids Media Sourcing kan vi finde mere effektive måder at producere cover mounts, som gør vores produkter endnu mere attraktive for forbrugerne, end de er i dag,” forklarer Kerrie Culff.

De første skridt til at nå målene for den nye organisation består i at møde mennesker i hele Egmont.

”Jeg har besøgt alle selskaber med sourcing teams, for at kunne lære forretningerne og markederne at kende. Vi har mange talentfulde mennesker i organisationen med en stor viden, så det er vigtigt at indfange og bruge så meget af denne viden som muligt i opbygningen af Egmont Kids Media Sourcing,” siger Kerrie.

Jacek Beldowski tilføjer: ”Med enhver ny organisation er der mange ting, der skal gøres, men vi tager udfordringen med at revitalisere vores kerneforretning op. Dette gør vi ved at fokusere på nogle nøgleområder, såsom at styrke produktinnovationen, at opbygge en ramme for udvikling og deling af produktideer, at opnå besparelser gennem samproduktion og ved at lære af best practice.”

Egmont Kids Media Sourcing har store planer for fremtiden, men Kerrie er klar

27

over, at deres ambitioner tager udgangspunkt i realistiske prioriteter. ”Vi har allerede på dette tidlige stadie fået meget fantastisk input, men vi er realistiske omkring, at vi ikke kan gøre alting på en gang, og vi kan ikke love, at der sker mirakler fra den ene dag til den anden,” siger hun. ”Som Jacek sagde, fokuserer vi på nogle enkelte nøgleområder, og dette er blandt andet udviklingen af en samlet leverandørgruppe, hvilket vil give os mere kontrol over sikkerhed og kvalitetsniveau.

Vi udvikler også en fuldt integreret sourcing struktur, hvilket betyder, at vi får de samme systemer og processer, opnår klare roller og ansvarsfordelinger fra både et lokalt og et divisionsperspektiv.” ”Den største fordel ved den nye sourcing organisation er, at vi får en central, global cover mount-forretning, som er kreativ, produktiv, sikker og også meget bedre ’value for money’. Men det, jeg ser mest frem til, er at bringe de mange talenter og evner fra alle vores dygtige medarbejdere sammen i et nyt team,” slutter Kerrie. ▀ Kerrie Culff, adm. direktør i Egmont Kids Media Sourcing

Jacek Beldowski, Regional Manager for Central- og Østeuropa

Guldregn SKUP-prisen er norsk presses pris for fremragende undersøgende journalistik. Prisen gik i 2011 til TV 2 Norges Asbjørn Øyhovden og Olav T. Vold for deres reportager Eldrebløffen, om omsorgssvigt af ældre.

’Klikk.no’ blev belønnet med to priser ved årets media awards i Bergen, nemlig, ’Årets Niche Website’ og ’Årets Mobile Website’. Desuden vandt sitet ‘Gulltaggen 2011’ for årets bedste søgestrategi.

Til European Film Award modtog Lars von Triers Melancholia hovedprisen for årets bedste fim.

The National Society of Film Critics, tildelte også Melancholia to priser: Årets Bedste Film og Årets Skuespillerinde til Kirsten Dunst for hendes hovedrolle i filmen.

Ved den internationale filmfestival i Cannes modtog Kirsten Dunst også prisen for bedste kvindelige hovedrolle.

Tv-miniserien Millenium, baseret på den succesrige Stieg Larsson-trilogi, blev tildelt en Emmy i kategorien ’TV Movie/Mini-series’.

Serien er også udkommet som tre spillefilm.

I Danmark fik Melancholia ni Robert-priser, blandt andet priserne for bedste manuskript, bedste kvindelige hovedrolle, bedste instruktør og årets bedste danske film.

TV 2 Sumo modtog også en pris til ”Media Awards” i Bergen, nemlig den mest eftertragtede web award af dem alle, ”Årest Website”.

28

Susanne Biers Hævnen vandt en Oscar, en Golden Globe og en European Film Award. Susanne Bier blev samtidig også selv kåret som årets bedste instruktør for Hævnen til European Film Awards i Berlin.

Giles Andreae's World of Happyserie­, har vundet guld, til ”the Practical Parenting and Pregnancy Awards 2011/2012. World of Happy er et brand under Egmont Press i Egmont UK.

Den danske film Dirch tog to Robert-priser hjem, og samtidig sejrede Nikolaj Lie Kaas i kategorien bedste skuespiller, mens Lars Ranthe blev kåret som bedste birolleskuespiller. Filmens manuskriptforfatter, Anders Frithiof August, modtog Nordisk Film-Prisen, og hovedrolleindehaveren Nikolaj Lie Kaas modtog Ove Sprogøe-Prisen i 2011.

Magasinet Foreldre & Barn vandt prisen for "Årets magasinfoto" ved uddelingen af de norske mediepriser.

Til ”Media Awards” i Bergen, blev Egmont Hjemmet Mortensen magasinet Rom 123, belønnet med prisen som ”Årets mest eftertragtede magasin”.

Ved MDIDs konkurrence modtog også danske RUM en pris, nemlig prisen for ”bedste home feature historie”.

DET ER IKKE ER UTEN GRUNN AT DET R NORTHUG VI SPONSE

new yoRk

BOLIG

OPHOldsrUM | De store vinduer er kunststykker i sig selv. og med tre forskellige sofaborde og sofaer dækket med hvidt lærred har giorgio Deluca skabt personlig og uhøjtidelig loungestemning. han beskriver sig selv som en langsom læsehest, der elsker bøger, som derfor får lov at brede sig mange steder i hjemmet. gerne stablet i store stakke med lidt overraskende placeringer. til venstre står en mies van der rohe-daybed, som Deluca ironisk kalder sit trofæmøbel ...

– Der er aldrig nogen, der sidder i den. men den reflekterer min gode smag.

Dean & DeLuca De Luxe Der må ikke være for meget visuel støj i et hjem, boligen skal være smuk i sig selv, mener Den berømte gourmetkøbmanD bag gourmetcafeerne Dean & Deluca. i hans ultracool newyorkerloft får Den minimalistiske og inDustrielle stil moDspil af farver, personligheD og giorgio Delucas fornemmelse for blikfang. af Pernille Vest tekst Karin GråbæK foto Heidi lerKenfeldt

Det er få idrettsutøvere som er breiere i kjeften enn Petter Northug. Men det skal han ha; Petter er like storkjefta uansett om det går bra eller dårlig. Mye av stoffet i Vi Menn handler også om det å tørre, og mot ut over det vanlige. Enten det er snakk om norske soldater i strid, Jarle Andhøys polekspedisjoner eller Johnny Haglunds vågestykker.

Derfor liker vi heller ikke at folk forsøker å forandre Petter, å gjøre han mindre macho og mer forsiktig. Da vil vi heller sponse ham slik han er. La Petter være Petter.

La menn være menn.

Det norske mandemagasin, Vi Menn vandt prisen for årets kampagne til award showet i den norske sammenslutning for Sponsorer og Events. Vi Menn sponsorerer Norges succesfulde langrendsløber, Petter Northug.

03 marts 2010 | RUM 47

46 RUM | 03 marts 2010

rum03_2010_dean_and_deluca.indd

46

29

05/02/10

17:03:33rum03_2010_dean_and_deluca.indd

47

05/02/10

17:03:42

STYLING FREDERIK ANDERSEN GROOMING LASSE PEDERSEN/UNIQUE LOOK FOTOASS. KIM/THE LAB STUDIE THE LAB BILLEDBEHANDLING WETOUCH GRAFIK ROLAND&EHLERS RULLEKRAvE BRUUNS BAzAAR TIL 799 KR. LæDERjAKKKE BzR TIL 1.999 KR BUKSER WHyRED TIL 1.000 KR. STøvLER WHyRED TIL 2.200 KR. UR IWC PILOT CLASSIC CHRONOGRAPH TIL 29.700 KR. HOS OLE MATHIESEN. 36 EUROMAN FEBRUAR 2010

er klokken, og flyet mod Bergen er sat til afgang 15.50. Foran gate C10 i Københavns Lufthavn er der kun en køleskabsbrummende, ensom lyd. Før var rækkerne af blå ventestole fyldt med nordmænd på vej hjem. I indkøbsposer, selvtilstrækkelige ansigtsudtryk og mærkevarevinterfrakker. Nordmænd er regelrette mennesker og derfor for længst gået om bord. Men der mangler stadig én passager. ”Jeg er i lufthavnen, jeg er lige kommet.

Hvad? Var det ikke noget med afgang 17.10?

Nu, siger du? Jamen … så … jeg prøver at nå det,” siger han i mobilen, da han bliver ringet op.

Med løftede øjne står en SAS-steward med grå reklametindinger bag boardingpas-skranken og kigger på computerskærmen. Stewarden smiler så roligt, at han må have været på kursus i det. ”Nej,” siger han. ”Nikolaj Lie Kaas er ikke tjekket ind. Det er derfor, han ikke er blevet kaldt over højttaleren. Ja, man har godt nok hørt noget om, at

de der kunstnere kan være lidt forvirrede,” siger han og fortsætter uden et øjeblik at skifte toneleje: ”Du må hellere gå ind, hvis du vil nå det.”

Klokken 15.54 er det ham der ringer. ”Hvad gate?” råber hans forpustede stemme. ”C10, men jeg tror ikke, du kan …”

Resten af sætningen drukner i jetmotorernes larm. Flyet bevæger sig væk fra gaten og ud på startbanen. Mobilerne skal slukkes. Lidt efter rasler alt i kabinen, da flyet møder sit point of no return. Vi er i luften. Uden ham.

ÅR TIDLIGERE ligger han foran pejsen i det store hus på Risum Allé i Rødovre, hvor han bor alene med sin mor. Som så ofte før befinder han sig i sin egen verden, en drømme-nusle-nørkle-lege-verden, ingen andre rigtig har adgang til. Han elsker lyde og at gå rundt med sin kassettebåndoptager og optage alverdens mærkelige ting. Han strikker de mange lydeffekter sammen til små fortællinger, radioteaterstykker, dramaer, krimier, og han laver selv

alle stemmerne. Når noget skal lyde, som om det bliver smadret, smider han en af ovnens bageplader på gulvet og optager det.

Nu ligger han foran pejsen, fordi han skal bruge lyden af knitrende ild til en af sine kompositioner. Men det er midt i 80’erne, og der er mange tekniske begrænsninger, når man gerne vil lave flere lyde på samme tid.

Derfor har han lavet et sindrigt snoretrækssystem gennem hele huset. Fra stuen og ind på værelset løber snoren hen over loftet. For enden af snoren er der en tung kugle. Når han trækker i snoren, rammer kuglen optageknappen på kassettebåndoptageren.

Nogle gange optager han også sig selv, når han går rundt og trommer. Han vil gerne være trommeslager, have sit eget trommesæt. På sin seng inde på sit værelse har han lavet en speciel opsætning af puder, som skal gøre det ud for trommer, og dem hamrer han løs på.

Han slår rytmer på alt, på radioen, fjernsynet, på møblerne, og moren siger, at hun ikke kan forstå, at han vil det, for så skal man jo sidde deromme bagved. Først mange år senere spekulerer han på, hvad hun mon mente med det, for hun har aldrig ansporet ham til at optræde og gå ind i det, hun kalder ’afdelin> gen for balalajka’.

FEBRUAR 2010 EUROMAN 37

Egmont Ehapa har modtaget en ’Disney Quality Award’. Disney ærede med prisen 60 års fantastisk samarbejde, og prisen blev uddelt under det årlige Disney Consumer Products Licensee Meeting.

Klovn - The Movie vandt publikumsprisen til årets Robert-uddeling, og ved Zulu Awards vandt Frank Hvam som Årets bedste skuespiller.

Her fik desuden også Marcuz Jess Petersen prisen som årets danske mandlige birolle, og Mikkel Nørgaard modtog prisen for årets bedste danske film. Klovn - The Movie vandt også ’Cheval Noir’-prisen, ved ’Fantasia International Film Festival’ i Montreal, og under genrekategorien ’Gutbuster comedy feature’ vandt Klovn priserne for bedste film og bedste manuskript, på den anerkendte genrefilmfestival ’Fantastic Fest’.

Markedsdirektør i Nordisk Film filmdistribution Jan Lehman fik en Æresrobert.

Jan Lehman, som har arbejdet i Nordisk Film i mere end 30 år, holder sig normalt i baggrunden og sørger for, at andre bliver set.

Men ved Robertuddelingen 2011 trådte Jan Lehmann frem i rampelyset og lod sig hædre af den danske filmbranche.

Den nyligt dannede sammenslutning ‘Magasindesignere i Danmark’ (MDID), afholdt i 2011 den første danske magasindesignkonkurrence, hvor Euroman vandt prisen for både ’bedste forside’, for en forside med Kim Larsen og ’årets bedste historie’ for et portræt af skuespiller Nikolaj Lie Kaas.

Cappelen Damms forfattere vandt tre af i alt fem Bragepriser, ved den årlige uddeling i november. Brageprisen er Norges mest prestigefyldte litteraturpris.

Kolbein Falkeid, som har været hos Cappelen Damm siden 1962, belønnedes med en ærespris for sin karriere.

I kategorien ’bedste bog for børn eller unge’ vandt Inga Sætre med bogen Fallteknikk.

Nordisk Films anmelderroste spillefilm R vandt 8 Robertpriser og 3 Bodil-statuetter i Danmark.

Egmont Bulgaria blev belønnet som årets forlag i 2011, ved den bulgarske Fantasy og Horror Clubs årlige ceremoni. Egmont Bulgarien blev ved samme lejlighed udnævnt til årtiets forlag af deres fans.

30

I kategorien ’bedste faglitteratur’ vandt Simen Ekern med bogen Rome.

Tre andre Cappelen Damm-forfattere var også nomineret.

mere end 50

% af den nordiske befolkning køber hvert år egmonts produkter

I 2011 går 7 mio. eUr af overskuddet i egmont Fonden til at skabe et godt liv for børn og unge

det svarer til mere end 1.000 eUr pr. medarbejder

egmont Fonden har støttet almennyttige formål med knap 250 mio. eUr siden 1920

KommerCIel TV-STaTIon I norge

magaSInudgIVer I norge

udgIVer aF TegneSerIer I KIna

BørneForlag I TySKland, Polen, ruSland og TyrKIeT

#1

#1

#1

#1

#1

#1

BogForlag I norge

BIograFKæde I danmarK

#1

#1

KonSoldISTrIBuTør I de nordISKe lande

BørneForlag I de nordISKe lande

#1 #1

#2

magaSInudgIVer I danmarK 31

#2

FIlmProduCenT I nordISKe lande

SKoleBogSForlag I norge og danmarK

BogForlag I danmarK

The egmonT World

Forretningsområdernes andel aF omsætningen egmont er involveret i hver 3. film produceret i norden

56 timer og 11 minutter sendte TV 2 nyhetskanalen uden pause efter terrorangrebene i oslo 22. juli dIrCh

I 2011 blev der solgt +300.000 ps3-konsoller i norden

KlaSSeFeSTen

unCharTed 3

N

EGMONT ISK FIL ORD M

zeBra

22 %

nyheTSKanalen hodejegerne

TV 2 27 % * Sumo

TWIlIghT BreaKIng daWn ParT 1

60 % af nordmænd over 15 år ser dagligt TV 2s hovedkanal

Twilight Breaking Dawn Part 1 solgte

1.350.000 biografbilletter

i norge BlISS

1.611.000 nordmænd så med under finalen ved Vm i kvindehåndbold i december 2011. det er TV 2s seerrekord

SPorT

egmont nordisk film

tv 2

nordisk Film er nordens førende producent og distributør af film og den førende distributør af spil.

TV 2 fokuserer på nyheder, underholdning og sport og er norges største kommercielle tv-aktør.

2011 (mIo. eur)

2011 (mIo. eur)

omSæTnIng reSulTaT Før renTer (eBIT) medarBejdere

334 11 1.403

omSæTnIng

210

reSulTaT Før renTer (eBIT) medarBejdere

27 1.008

32

* I 2011 var TV 2 halvejet og kun halvdelen af resultat og omsætning tæller med i regnskabet. På kortet er vist omsætningsfordelingen med TV 2 som fuldt ejet selskab.

340

0

mio. eur

2011

2010

omSæTnIng

1.386

1.423

reSulTaT Før renTer (eBIT)

88

82

reSulTaT Før SKaT (eBT)

94

75

egenKaPITal

506

461

medarBejdere

6.400

6.500

almennyTTIge BeVIllInger

7,4

6,7

20 40

N

80

280

60

30 0

0 32

E

12 0

0 24

100

260

W

S

14

0

160

180

0

200

22

nøgleTal

50.000 loggede på første dag digitalbok.no, Cappelen damms salgskanal til e-bøger, gik i luften

lIndhardT og rInghoF

egmont har samarbejdet med disney siden 1948 Ta n u m

EGMONT BOOKS

8%

mr. men

CaPPelen damm

CarlSen

alInea

hvert døgn købes der over hele verden 219.178 bøger fra egmont

d o n a l d d u C K W e e K ly

h a P P y g o aT

EGMONT

KID

29 nye digitale læremidler lanceres i danmark i 2012

S MEDIA 25 % egmont sælger 9

ud af 10 tegneserier i Skandinavien

raSmuS KlumP BonyTT KamIlle

EGMONT GAZINES MA

egmont udgiver over 100

forskellige magasiner og ugeblade

18 %

egmont har solgt 100 magasiner før du har læst denne sætning til ende

BarBIe magazIne

a lT F o r damerne

hjemmeT

egmont er verdens største tegneserieproducent med over 1 million ugentlige læsere KIng

egmont har udgivet hjemmet i 100 år i norge

egmont books

egmont magazines

egmont kids media

egmont Books består af norges største bogforlag, Cappelen damm, samt danmarks næststørste forlagshus, lindhardt og ringhof.

egmont magazines er med over 100 titler en af nordens største udgivere af ugeblade og magasiner.

egmont Kids media udgiver tegneserier, blade og bøger, der underholder og oplyser børn og unge i mere end 30 lande.

2011 (mIo. eur)

2011 (mIo. eur)

2011 (mIo. eur)

omSæTnIng reSulTaT Før renTer (eBIT) medarBejdere

146 0 1.088

omSæTnIng

296

reSulTaT Før renTer (eBIT) medarBejdere

33 1.251

33

omSæTnIng reSulTaT Før renTer (eBIT) medarBejdere

395 25 1.475

medarbejderne i egmont taler

22 forskellige sprog i +30 lande

6.400 medarbejdere

59 % er kvinder

38 % er mellem 35 og 45 år 11ÅR

0-5 ÅR

27 % har været ansat mere end 11 år 44 % har været ansat mindre end fem år

64 % har en videregående uddannelse

94 % er tilfredse eller meget tilfredse med sit arbejde

34

90 % vil anbefale egmont til andre

Året der gik i…

Lindhardt og Ringhof

Nordisk Film Allan Hansen, koncerndirektør

Der var mange highlights i 2011, som vi kan være stolte af. Nordisk Film Produktion vandt 8 Robert priser for Filmen R og Susanne Biers Hævnen vandt en Oscar og en Golden Globe. Vi havde mange lokale publikums successer som Klassefesten, Dirch og Hodejegerne, der hver formåede at sælge over en halv million biografbilletter. Vi lykkedes med at mobilisere alle vores kompetencer på tværs af organisationen og kunne slutte året med et pænt overskud.

Lars Boesgaard, adm. direktør

HVORDAN VIL DU BESKRIVE 2011?

t

u

Vi oplever i disse år, at vores markedsvilkår er under forandring. Sidste år så vi for alvor et fald i det fysiske DVD-marked som følge af forbrugernes tiltagende digitale købsadfærd. Det har blandt andet betydet, at vi i distributionen har tilpasset organisationen til de nye vilkår.

Vi er allerede langt med at konvertere vores forretning til den ny digitale virkelighed og har fået etableret os som markedsleder på ’video on demand’ i Norden.

HVAD VAR DEN STØRSTE UDFORDRING?

Opskriften på succes er summen af alle de gode og passionerede indsatser, som alle medarbejderne i Nordisk Film yder i alle afkroge af virksomheden, hver eneste dag. Jeg synes, at vi har mange gode kort på hånden i 2012.

På filmsiden kan vi se frem til fantastiske blockbustertitler som Breaking Dawn II, Hunger Games, Kon-tiki, En kongelig affære, en ny film af Susanne Bier med flere. Vi har netop lanceret en ny håndholdt PlayStation-konsol, VITA, som vi forventer os meget af.

Og vi har netop åbnet en spritny biograf i Næstved og bevæger os ud i liveunderholdning, når vi i slutningen af året lancerer den største danske teaterkoncert nogensinde, Hey Jude.

HVAD FORVENTER DU AF 2012?

t

t

35

u

u

2011 var året med den store reorganisering for Lindhardt og Ringhof, hvor vi lagde tegningen til det nye forlag. Et forlag som skal være spændende og attraktivt for både forfattere og medarbejdere. Det er næsten lettere at sige, hvad vi ikke har lavet om. Den del, som vi rent organisatorisk har rørt mindst ved, er undervisningsforlagene, men her er medarbejderne til gengæld gået om bord i en kæmpe digital satsning.

Det var selvfølgelig meget kedeligt at skulle nedlægge næsten 60 stillinger og frasælge bogklubberne, selv om klubbernes rolle var udspillet hos Lindhardt og Ringhof. Heldigvis kunne vi også ansætte, så vi nu har et stærkt hold af dygtige forlagsfolk. Og det er meget positivt at se, hvordan de tilbageblevne medarbejdere har taget handsken op, og at de nye lynhurtigt er blevet en del af holdet.

Fokus er at skabe en ny forlagskultur og den udfordring er ikke overstået, for det er noget vi skal arbejde med hver dag, og det vil kræve en ekstraordinær indsats. Vi må ikke blive for utålmodige og forvente øjeblikkelige resultater, for det bliver et langt sejt træk. På den måde ser jeg ingen skillelinje mellem 2011 og 2012, for hver eneste dag skal vi justere på vores måde at drive forlag på. Ledelsen er optaget af at skabe det hele forlag, hvor vi er tilstede i både den digitale verden og på print. Men selvfølgelig skal undervisningsforlagenes digitale investeringer gerne få luft under vingerne her i 2012, og selvfølgelig skal vi vise, at forlaget definitivt er på rette spor.

Året der gik i…

Kids Media

Egmont Magazines­ Frank Knau, koncerndirektø­r

Torsten Bjerre Rasmussen, koncerndirektør­

I 2011 kunne vi aflevere det forventede resultat og se de første tegn på en digital omsætning med Rasmus Klump app’en, der blev lanceret i april. Omstruktureringen af vores skandinaviske selskaber har været succesfuld og Danmark, Sverige og Norge har alle leveret et bedre resultat end forventet.

Det var at opretholde indtjeningen fra et faldende kerneforretningsområde samtidig med, at vi investerer i nye digitale tiltag. Disse genererer endnu ikke betragtelig omsætning.

HVORDAN VIL DU BESKRIVE 2011?

t

u

HVAD VAR DEN STØRSTE UDFORDRING?

t

Jeg bliver desværre nødt til at gentage mine udmeldinger fra sidste år. Det fald, vi oplever på ugebladsområdet, er uden sidestykke den udfordring, der er størst, idet det ligger et konstant pres på vores indtjening og samtidig kræver handling og fokus på omkostningssiden for at sikre, at vi forsat kan levere gode resultater. I tillæg hertil vil jeg nævne hele det digitale område, hvor vi gør betydelige fremskridt, men hvor der også forsat er lang vej til at opnå en stærk indtjening.

u

Det næste år vil blive endnu hårdere end 2011. Vi oplever et skift fra i medieforbrug fra print til mange flere platforme og bladenes oplag er under pres, eksempelvis i Østeuropa hvor de faldt med 15 pct. sidste år. Vores selskaber i Østeuropa og i England mærker skiftet i forbrugernes behov og et hårdt økonomisk klima.

På trods af gode resultater i Tyskland og i Skandinavien vil det blive en udfordring af nå vores budgetter i Kids Media – jeg påskønner, at vi alle gør vores bedste.

Hovedprioriteterne vil være at styrke vores kerneforretning så effektivt som muligt og at udforske nye muligheder i markedet. Det gør vi ved at revitalisere vores magasin- og bogportefølje samtidig med, at vi lancerer nye, digitale tilbud. Og vi vil fortsat arbejde på at nå vores ’must-win battles’ og implementere strategien for Kids Media, som sigter mod at gøre os til den foretrukne, globale ’children’s publisher-of-the-future’.

Vi har haft et rigtig godt år i Egmont Magazines. Alle lande har indfriet forventningerne, og 2011 blev et år, hvor Sverige for alvor bidrog til indtjeningen med sit bedste resultat i over 20 år. 2011 blev vi også begunstiget af et godt annoncesalg i alle lande, hvilket har kompenseret for et faldende ugebladssalg.

HVAD FORVENTER DU AF 2012?

t

36

u

2012 er forbundet med større usikkerhed end normalt. Igen kan vi forvente, at bladsalget falder, men vi kan ikke regne med, at annoncemarkedet kompenserer. Derfor forudser jeg et hårdt men også et spændende år. Vi skal også tage den endelige beslutning om fremtiden for vores trykkerier. Uanset løsning vil det betyde en række ændringer og meget arbejde for store dele af divisionen i 2012.

Vi vurderer desuden løbende muligheder for opkøb på det digitale område og på det svenske marked. Der kan være flere måder at vækste på, hvorfor alternativerne hele tiden skal holdes op imod hinanden. Men større ambitioner, det har vi – og det gælder ikke kun i Sverige.

Året der gik i…

Cappelen Damm

TV 2 Gruppen­ Alf Hildrum, adm. direktør

2011 ble et meget godt økonomisk år med historiens høyeste driftsresultat.

Det skyldes mange forhold, herunder at medie-Norges beste salgsavdeling sikret betydelig vekst og økte andeler av reklamemarkedet. Vi lykkes i tillegg med å få i havn viktige avtaler som sikrer betaling for innholdet og vi lykkes med nye satsinger. Særlig gledelig er det at Sumo, vår web-tjenestene er blitt sterkt og kåret til årets nettsted. Sumo gir et godt utgangspunkt for det digitale slaget vi er på full fart inn i. Så fikk vi ny seerrekord – og hadde årets mest sette norske tv-program med VM-finalen mellom Norge og Frankrike i håndball for kvinner.

Tom Harald Jenssen, adm. Direktør

HVORDAN VIL DU BESKRIVE 2011?

t

Terrorangrepet 22. juli kommer for alltid til å prege Norge og TV 2. Vi hadde en 56 timer sammenhengende nyhetssending midt i fellesferien. I kaoset av sterke biler, sterke historier, berørte venner og bekjente ble journalistikken og etikken satt på prøve. Under dette presset gjorde våre ansatte en formidabel jobb.

2011 var nok et godt år for Cappelen Damm-konsernet som ytterligere styrker sin posisjon i det norske bokmarkedet. For første gang oppnår vi 10 pct. resultatmargin (EBITDA) – det gir et solid grunnlag for offensiv satsing innen alle utgivelsesområder og rom for fortsatt utvikling av digital infrastruktur og digitale produkter både for undervisningsmarkedene og for det generelle bokmarkedet.

Forleggerforeningens Bransjestatistikk for 2010 viser at Cappelen Damm nå er større enn Aschehoug og Gyldendal til sammen innen allmennmarkedet. Forlagets forfattere vant i 2011 tre av fem mulige Bragepriser samt en rekke andre prestisjefylte litterære priser.

Over 300 Cappelen Damm titler er i 2011 solgt for oversettelse til utenlandske forlag.

I desember kjøpte Cappelen Damm Høyskoleforlaget. Oppkjøpet er med på å legge en god plattform for videre vekst og utvikling innen læremidler rettet mot akademisk og annen høyere utdanning.

Totalmarkedet for norske e-bøker i 2011 var anslagsvis 26 -27 000 bøker. Cappelen Damms nettsted Digitalbok.no oppnådde ca.

55 pct. markedsandel. Markedet er mao fortsatt beskjedent, men det har begynt å bevege seg.

u

HVAD VAR DEN STØRSTE UDFORDRING?

Vi planlegger for et nytt godt økonomisk år, men kan neppe kopiere 2011. Hovedudfordringen i år bliver at styrke vores hovedkanal, hvor vi møder stor konkurrence. Samtidig må vi holde trykket oppe og fortsette å utvikle innholdet vårt til nye plattformer.

Nå er det smarttelefoner og tablet som styrer både hverdagsliv og fest. Der henter vi hjelp til det praktiske, og derfra lar vi oss underholde. Sterke mediehus preges av vilje og evne til endring.

Jeg venter overraskelser og håper å beholde evnen til å handle.

t

Den største utfordring for Cappelen Damm og hele norsk bokbransje er å ta vare på bransjestrukturen med faste bokpriser og fritak for m.v.a. Bransjesystemet er under kraftig politisk press.

u

HVAD FORVENTER DU AF 2012?

t

37

u

Totalmarkedet vil være svakt nedadgående. Omsetningen av digitale produkter stiger, men vil fortsatt utgjøre en liten andel av den totale bokomsetningen. Det blir krevende for Cappelen Damm-konsernet å kompensere for tapet av Tanum Gardermoen. Flyplassbutikken er fra årsskiftet overtatt av ARK/Gyldendal.

* Egmont øger sin digitale omsætning. ‘Mere digital forretning’ betyder, at vi i fremtiden bliver endnu bedre til digital publicering, at vi skaber flere online transaktioner, at vi skaber yderligere digitale indtægtstrømme omkring vores brands, at vi styrker vores relationer til forbrugerne og at vi køber og udvikler ny digital forretning.

Læs mere på de næste sider.

38

Digitalisering * Some people sit down and ask, 'What is it?' but the child asks, 'What can I do with it?'

Steve Jobs

39

Kids Media sikrer digitale rettigheder­ KIDS MEDIA SIKRER DE RIGTIGE DIGITALE RETTIGHEDER PÅ VERDENS STÆRKESTE BØRNEBRANDS OG ARBEJDER NU HEN IMOD AT INDTAGE DEN ØNSKEDE STRATEGISKE POSITION PÅ TEGNESERIEMARKEDET OG IMØDEKOMME FORBRUGERENS MEDIEVANER. Af Maria Alsted Junget

”W

e bring stories to life”.

Det er det, vi lever af i Egmont. Kids Media vil nu bringe historierne til live(t) på flere platforme gennem selvstændige apps og replica-løsninger. ”Vi lancerer digitale tjenester og universer med udgangspunkt i print, så vi sikrer os den rigtige strategiske position nu og fremover,” siger Digital direktør i Kids Media, Peter Schrøder.

Egmont Kids Media har en forretningsmodel på det digitale område, som går ud på at transformere de eksisterende kerneprodukter og brands og sørge for at udvikle flere destinationer for det samme indhold. ”Ved at sikre flere steder til det samme indhold kan vi give vores eksisterende forbrugere en totaloplevelse samt nå nye kunder via de digitale platforme,” siger Peter Schrøder. ”I 2012 vil vi lancere flere digitale tjenester og universer med udgangspunkt i de printprodukter vi allerede udgiver,” siger Peter Schrøder. Digitale apps på allerede eksisterende brands, som eksem-

pelvis Rasmus Klump i Danmark og Finland og Micky Maus i Tyskland, hitter allerede blandt vores målgrupper. En anden model som Kids Media bruger er replica løsninger af print magasiner. Et replica produkt er et fysisk produkt, som lanceres digitalt uden at ændre formen. Det vil sige, at der ikke er de store omkostninger eller risici ved at udvikle en sådan løsning. ”Vi har for nyligt lanceret Lunch i Norge efter dette princip,” udtaler Peter.

Med denne indgangsvinkel stræber Kids Media mod en strategisk position på tegneseriemarkedet, hvor det er muligt at udvikle forretningen på sigt og hvor forretningens udvikling afhænger af forbrugeren.

Egmont har licenser til stærke brands som Mattel, Warner, Hasbro og Disney, som også er til stede på digitale platforme.

40

Hvis Peter Schrøder skal tegne fremtiden op, så vil stregerne danne et billede af en digital ”Egmont tegneseriekiosk”, hvor man kan finde alle Egmont Kids Medias digitale magasiner og replica – samlet ét sted. ”Når først vi udgiver vores tegneserier på forskellige platforme, er næste skridt på vejen mod at tage den rigtige strategiske position at sikre, at vi har en fælles ”Egmont tegneseriekiosk,” så forbrugeren ikke skal lede forskellige steder, som er tilfældet i dag.

På den lange bane ser vi tendenser i retningen mod, at forbrugeren gerne vil skræddersy sit eget helt personlige blad.

Det har vi med i tankerne, så vi hele tiden kan være der,� hvor forbrugeren er,” udtaler Peter Schrøder. ▀ Peter Schrøder, Digital Director Kids Media

Man streamer da

vampyrer NORDISK FILM LOD VAMPYRFANS STREAME TWILIGHT-FILM VIA DET SOCIALE MEDIE. KONKLUSIONEN ER, AT DET VIRKER MEN KRÆVER TILVÆNNING. �Af Jonas Heide Smith

F

acebook er ikke længere bare et mødested men en service, der gerne vil lægge båndbredde til hele dit digitale liv. Hvis du vil sælge noget, udgive et spil eller sende en email, så vil Facebook meget gerne være med.

Også hvis du vil distribuere film.

Independent-dokumentarister har været der et stykke tid, men amerikanske Facebookbrugere kunne også sidste år streame Harry Potter, Inception og Batman. Og i november 2011 lancerede Nordisk Film en Facebook-app, hvorigennem skandinaviske brugere for 39 DKK kunne se Twilight-film i browseren. Ikke i biografkvalitet, bevares, men på en god forbindelse er billedkvaliteten bemærkelsesværdig høj. Projektleder Dimitri Daniluk fortæller: "Billedkvaliteten er helt i orden og kvaliteten tilpasses brugerens forbindelse.

Udfordringen har været at få en avanceret applikation til at spille sammen med Facebookplatformen og betalingssystemet. Det er tre elementer, som lige skal rystes sammen."

Men høj teknisk kvalitet er selvfølgelig kun ét parameter. "Socialt tv" - hvor seerne interagerer med hinanden omkring et program - er et af tidens varmeste buzz words. Mange seere knuger i forvejen de-

res smartphones, når de sidder i sofaen og sociale netværk blusser op under store tvbegivenheder. I dette lys er Facebook andet og mere end en belejlig distributionsplatform - det er også en yderst oplagt arena for den sociale filmoplevelse. Man kan læne sig tilbage og se Twilight i full screen, men man kan også diskutere Bellas ufødte vampyrbarn med ligesindede.

"Det er klart, at Facebook om noget lægger op til en social oplevelse - det er jo der, dine venner er i forvejen! Vi gav brugerne mulighed for at chatte parallelt med filmen, men det er klart, at det kan udnyttes endnu mere," forklarer Head of Digital Business Development hos Egmont Digital, Mikkel Weider.

HVAD VED VI NU? At teknikken fungerer og fans er samlet om produktet er ikke ensbetydende med et løstsiddende kreditkort. I første omgang har kun få brugere taget det fulde skridt og betalt for adgang. Mikkel Weider brugte en fokusgruppe til at undersøge målgruppens holdning: "Det var en barriere, at Twilight-fansene havde set filmene så utroligt mange gange allerede. Derudover var kombinationen af Facebook og betaling også helt

41

uvant og i øvrigt svær for unge uden eget kreditkort. Flere troede også, at kvaliteten ville være lav og blev ret overraskede, da vi viste dem produktet."

Selvom interessen ikke var overvældende vil fremtiden byde på masser af streaming. Video-on-demand rumler i horisonten som et uomgængeligt supplement til andre distributionskanaler og en eksperimentel tilgang er nødvendig for at forstå fordele og ulemper ved de mulige modeller.

"Dette projekt har været relativt krævende, så det er ikke noget, vi umiddelbart satser kraftigt på i denne form. Men der kommer flere video-on-demand-iniativer fra os. Også i den nærmeste fremtid." ▀ Mikkel Weider, Head of Digital Business Development hos Egmont Digital

Dimitri Daniluk, Junior Business Consultant hos Egmont Digital Centre i Danmark

Sådan tjener du penge online NETTAVISEN HAR FOR FØRSTE GANG OVERSKUD MIDT I EN SVÆR TID GENERELT FOR NYHEDSMEDIER. HURTIGE NYHEDER, MEGET LIDT ADMINISTRATION, EN FLEKSIBEL ANNONCEAFDELING OG EN STÆRK INNOVATIONSKRAFT LIGGER BAG. Af Niels Almer

P

å første sal i et diskret kontor i Oslos Grønlandkvarter er der hektisk aktivitet blandt Nettavisens medarbejdere. Det gælder om at være først med de væsentlige nyheder og aldrig dårligere end nummer to. ”Som læser vil du næppe lægge mærke til om en artikel er publiceret 15.34 eller 15.39, men for journalisterne er det en kæmpe motivationsfaktor,” fortæller chefredaktør Gunnar Stavrum.

Nettavisen blev skabt i 1996 med reklameindtægter som eneste indtægt. Nogen hævder, at det er verdens første selvstændige digitale avis. Selskabet har siden været igennem en del køb, salg, op- og nedture.

Mest det sidste. Men det er altid lykkedes Nettavisen at overleve. Efter 16 års eksistens er Nettavisen nu blandt Norges ti største websites med 1,4 millioner læsere om ugen og er Norges største nyhedsavis, som kun udkommer digitalt.

I 2011 gav forretningen for første gang overskud.

Journalistisk har det været vigtigt for Nettavisen at positionere sig på mio. NOK enkelte områder, hvor man kunne indtage en nicheposition.

De har kørt serier om både religion, indvan-

-88

dring, infrastruktur og statens håndtering af personlige skyldnere. Og som følge af mantraet om at være først med nyhederne, stilles der stor krav til kildekritik. "Som online medie er det meget let at kopiere fra andre, men vi skriver ikke på baggrund af spekulationer," understreger Gunnar.

IND TIL BENET Chefredaktøren kom til Nettavisen, da denne midlertidigt var en del af TV 2 fra 2003 til 2009.

Han fortæller om den seneste udvikling: "Da vi blev skilt ud fra TV 2 i 2009, valgte vi at skære ind til benet, så alt, hvad der ikke var kerneforretning, blev droppet.

Samtidig arbejdede vi hårdt for at gøre os mere fleksible ved at skære selve ledelsesledet væk.” Det lykkedes at skære omkostninger med 50 pct. samtidig med at trafikken steg og steg.

I dag er der 55 medarbejdere tilbage og ingen har udelukkende ledelsesmæssige opgaver. Gunnar Stavrum sidder midt i det hele - ikke i et hjørnekontor af glas. Det er en del af filosofien. Alle tager del i det operationelle arbejde. Journalistiske ledere

2008

-34 mio. NOK

Gunnar Stavrum , chefredaktør, Nettavisen

Christine Skansen, Salgsdirektør,­Nettavisen

Pål Nisja, Head of Business Development, Nettavisen

2009

42

UDVIKLING I NETTAVISENS RESULTAT­FØR SKAT (MIO. NOK)

+3

mio. NOK

-17

mio. NOK

publicerer­ også artikler. Det skaber også et miljø for korte beslutningsveje og hurtig innovation.

ANNONCESALG I annonceafdelingen betyder det, at man hurtigt kan lave individualiserede løsninger til de store kunder, hvilket har givet Nettavisen et ry for at være ekstremt løsningsorienterede i det norske erhvervsliv.

Salgsdirektør Christine Skansen forklarer om Nettavisens tilgang til annoncemarkedet: "Vi er begyndt at arbejde med større annoncer og større brands." Hellere et godt samarbejde med få store, end mange små annoncører, synes reglen at være. Eksempelvis præsenterede Nettavisen for nyligt en Pepsi-annonce versioneret til mænd og kvinder på Nettavisens side 2 og 3.

Med gode trafiktal og et stærkt sælgerteam bestående af både unge og erfarne sælgere havde Nettavisen en annoncevækst fra 45 mio. NOK i 2010 til over 50 mio. i 2011. I år forventes en højere annoncevækst end markedet generelt.

INNOVATION I den anden ende af lokalet sidder Pål Nisja.

Han er Head of Business Development. I det daglige opererer hans afdeling som en produkttornado, der kaster nye idéer op i luften for at tage livet af dem kort efter. Over fem år er 100 projekter startet. Af dem er 20 tilbage. Den største succes er samarbejdet med Norsk Tipping om at udbyde sportsspil. Det er en forretning, som i sig selv omsatte 10 mio. kr. sidste år. Et andet

projekt er 'Mitt opdrag', som har til formål at konkurrere med De Gule Sider ved at tilbyde kontakt til bl.a. håndværkere.

"Vi opererer på den måde, at vi går til en eksisterende kommerciel aktør og samarbejder med dem frem for at finde på alt selv," siger Pål Nisja. Og de er klar til at dræbe alle projekter, som ikke giver 50.000 NOK i rent overskud efter seks måneder.

"Jeg kan ikke forklare, hvorfor noget er godt. Vi kan kun se det ved at teste og afprøve forskellige koncepter, og det kræver i høj grad ledelsesmæssig frihed til at prøve alt muligt af," siger Pål.

FAKTA • Nettavisen blev etableret i 1996 • Hos TV 2 er Sumo og tv2. no startet som del af Nettavisen • Købt af tyske Lycos i 2002 • Ejet af Egmont siden 2006. Først gennem TV 2 - siden i direkte­ejerskab sammen med A-pressen.

• Udkommer på iPad, mobil og web • Nettavisen indeholder nyheder, sport og økonomi • Side 2 indeholder livsstilsindhold for kvinder • Side 3 indeholder livsstils­ indhold for mænd

2010

"Vi har 1,4 mio. mennesker, som hver uge går igennem den butiksgade, som vi kalder Nettavisen. På den gade er det vores job at tilbyde så mange forskellige butikker som muligt men også at lukke dem, som ikke kører godt."

Afdelingens mangel på rammer kommer også til udtryk i dens titel, som ikke bliver mere konkret end ”Andre indtægter”.

Den omsætter 25 mio. NOK om året og målet er næsten en fordobling i 2014.

Og selv om Pål og teamet sidder i sin egen del af det store kontor, kigger de også på selve det redaktionelle indhold, hvor fremtiden vil byde på betaling for mobil adgang – især det indhold til mænd, som befinder sig på side 3.

SOCIALE MEDIER Gunnar Stavrum mener, at Nettavisen har en opgave fremover i at skabe mere dialog.

I alt hvad Nettavisen gør, har de indtil nu været en udfordrer til de etablerede medier, som får statsstøtte på baggrund af deres trykte udgivelser. Men tiderne er ved at skifte. ”På konferencer bliver jeg nu placeret som taler blandt etablerede medier, hvor underskoven af bloggere er de nye udfordrere. Det er en verden, som vi skal vænne os� til at agere i. Både ved at skrive mere i retning af dialog men også ved at samarbejde med bloggere, hvor det er relevant.

Vi bruger nul kroner på markedsføring, så vi vil i høj grad bruge sociale medier til at skabe loyalitet og engagement fremover,” siger Gunnar Stavrum.

Om vækstraterne fortsætter for den 16 år gamle digitale udfordrer er umuligt at spå om, men grundstenen er lagt. ▀

2011

43

44

Egmont Magazines

på iPad-bølgen

I EFTERÅRET 2010 LANCEREDE EGMONT SIT FØRSTE MAGASIN TIL IPAD, SIDEN ER DER KOMMET MANGE FLERE TIL. HARDCOPY HAR MED HJÆLP FRA DIVISIONERNES DIGITALE DIREKTØRER FORSØGT AT GØRE STATUS OG SVARE PÅ SPØRGSMÅLENE: HVORDAN ER DET GÅET, HVAD HAR VI GJORT AF ERFARINGER OG HVOR PEGER UDVIKLINGEN HEN? Af Ea Hansen

45

Hvis vi ser på procentdelen af iPad-ejere mod den procentdel af befolkningen, som køber magasiner, så er tallene ikke gale.

Vores ambition er at følge læserne snarere end den teknologiske udvikling.

D

igitale udgivelser var i 2010 ukendt land. I dag, to år senere, ved vi allerede meget mere om tablet-magasinet, men ”den gyldne formel” er endnu ikke fundet. Derfor har man hos Egmont Magazines i Danmark, Sverige og Norge kørt forskellige eksperimenter for at afprøve, hvad brugerne vil have og hvilken forretningsmodel, der fungerer bedst.

Hvorvidt det bliver den billige, svenske pdf-version, de norske særudgaver eller den lidt dyrere danske Euroman-model eller helt andre modeller, der bliver fremtidens løsning, vil tiden vise. Indtil videre kan vi kun konkludere, at der en positiv udvikling på flere områder, og vi i fremtiden vil se meget mere mediekonsum på tablet.

DIGITALE UDGIVELSESEKSPERIMENTER­ Hos Egmont Tidskrifter arbejder man med Paperton, som er en pdf-version af det trykte magasin. Eksperimentet startede i januar med fire magasiner, bl.a. Datormagazin og Åka Skidor. Målet er ikke kun at sælge online, men også at øge værdien for de nuværende abonnenter.

I Norge har man arbejdet med bl.a. boligmagasinet Bonytts særtillæg til iPad, Bonytt Bad og Bonytt Kjøkken og nyeste i

rækken Foreldre & Barn Gravid, som prydes af Norges første videoforside.

Hos Egmont Magasiner i Danmark har månedsmagasinet Euroman siden januar 2011 udgivet et iPad-magasin sideløbende med det trykte.

Fælles for Danmark og Norge er, at tabletmagasinerne enten er en særudgave af magasinet, eller tilføjer noget nyt til printmagasinet i form af ekstra billedserier og videoguides.

Digital direktør i Egmont Magazines, Cato Broberg, fortæller, hvorfor der blev valgt forskellige løsninger og ikke et samlet eksperiment: ”Grunden, til vi prøver lidt forskelligt, er, at vi er i et helt nyt marked og derfor har mange spørgsmål, vi ønsker svar på.

Eksempelvis er det mere krævende at lave Euroman end en pdf-version. Derfor prøver vi de to forskellige initiativer af for at sætte erfaringerne op mod hinanden. Det er koordineret sådan, at vi løbende rapporterer mellem landene og dermed opnår mange erfaringer på kort tid.”

KAMPEN MOD ”GRATIS” Ifølge John Severinson, digital direktør i Egmont Tidskrifter, er folks gratismentalitet omkring app’s og online køb stadig en ud-

46

fordring. Han finder dog, at folk er villige til at betale for den bekvemmelighed, som iPad-magasinerne medfører.

Hos Euroman mener digital AD’er, Frederik Storm, at vejen til en større betalingsvillighed er gennem ekstra features. Han synes, at man skal anvende de muligheder, iPad’en giver, til at gøre iPad-magasinet til noget andet end det trykte: ”For det første skal man lave noget, der passer til den nye platform og ikke bare lave det, man gjorde på print. Man skal lave et iPad-magasin med de ting, som iPad’en kan. Euromans læsere forventer noget andet – og mere.”

Dette har man på Euroman gjort med succes ved at gøre iPad-magasinet til et tillægsprodukt. Siden sommeren 2011 har iPad-magasinet været en gratis, ekstra feature, man får med i helårsabonnementet.

Ifølge Frederik Storm har dette medført fremgang i antallet af årsabonnenter.

Han mener således, at Euromans læsere gerne vil iPad-magasinet, hvilket også kommer til udtryk i den jævne læserkurve og salgstal, som minder om udenlandske magasiner som GQ. Cato Broberg påpeger: ”Hvis vi ser på procentdelen af iPad-ejere mod den procentdel af befolkningen, som køber

Nogle er glade for pdf-versionen imens andre målgrupper kræver mere teknologi og andre features.

iPad’en skal berige de andre elementer, ikke efterligne dem.

magasiner, så er tallene ikke gale, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi havde troet på højere salgstal. Vi har prøvet at sætte prisen ned, men det syntes ikke at gøre den store forskel – det ser mere ud til at stå mellem gratis og betaling.”

TABLETMAGASINETS FREMTID Cato Broberg mener, at iPad-magasinet som egen forretning og eventuel afløser for det trykte magasin, ligger længere ude i fremtiden: ”Lige pt. er det mere spændende at se på den digitale udgave som tillægsprodukt, f.eks. som det danske Euroman, fordi vi kan se, at abonnenterne på papirudgaverne er villige til at betale lidt for at få det digitale arkiv og muligheden for at tage mange blade med på farten.” Han påpeger dog i samme moment, at ”det er for tidligt at drage konklusioner omkring fremtiden.

Men der er flere positive tal, selvom det er små tal. Videre ved jeg, at de fleste mediehuse arbejder med tilsvarende modeller, og jeg tror brugerne i sidste ende vil forvente den digitale udgave.”

Frederik Storm mener, at man skal væk fra tankegangen om iPad-magasinet som erstatning for printmagasinet: ”Vi skal se på, hvad det er iPad’en

kan i forhold til tryk, web, mobil osv. Jeg synes, at iPad’en skal berige de andre elementer, ikke efterligne dem. Derfor skal de forskellige platforme supplere og ikke afløse hinanden. Tabletmagasinet skal altså ikke være en erstatning af det trykte magasin, men en udvidelse.

Jeg synes, det er interessant, når medierne smelter sammen og beriger hinanden. Det tror jeg, der vil ske.”

Ifølge Storm er der ingen tvivl om, at det er de ekstra features og bekvemmeligheden i iPad-magasinet, der appellerer til Euromans læsere. En pdf-version af Euroman er således ikke en forretningsmodel den digitale AD’er vil bifalde.

Sigmund Clementz, digital projektleder i Egmont HM, tilføjer hertil, at det er vigtigt at forstå det enkelte magasins målgruppe i spørgsmålet om iPad-magasinets fremtidige udformning: ”Måden, indholdet leveres på, må ses ud fra magasinets målgruppe. Nogle er glade for pdf-versionen, mens andre målgrupper kræver mere teknologi og andre features.”

John Severinson stemmer i: ”Vores ambition er at følge vores læsere snarere end at følge den tekniske udvikling.”

47

Om Euromans succes vil medføre, at vi i fremtiden vil se flere iPad-magasiner, som supplerer det trykte magasin og tilføjer det noget nyt, eller om det bliver den billigere, svenske pdf-model, som kræver færre resurser, der er fremtiden, vil tiden vise. Ét er dog sikkert: Vi vil se mange flere eksperimenter med brug af – og leg med – digitaliseringen af magasinmediet. ▀ Cato Broberg­, digital direktør i Egmont Magazines­

Sigmund Clementz, digital projektleder i Egmont HM

John Severinson, digital direktør i Egmont Tidskrifter

Digitale bøger

boomer LINDHARDT OG RINGHOF OPLEVEDE I 2011 FOR FØRSTE GANG, AT EN TITEL SOLGTE MERE SOM E-BOG END I TRYKT UDGAVE OG I NORGE ARBEJDER CAPPELEN DAMM IHÆRDIGT PÅ AT GØRE MARKEDET MERE TILGÆNGELIGT FOR LITTERATURELSKERE. Af Niels Almer

48

E

n undersøgelse i den danske avis Børsen konkluderede i efteråret, at kunder gerne vil betale op til 180 DKK for en e-bog, der i trykt udgave koster 300 DKK. Dermed er der lys forude for indtjening i en digital verden, hvor gratismodeller hersker.

"De færreste tænker over, at trykomkostninger kun er en del af prisen, så en e-bog er reelt ikke meget billigere at producere og distribuere end en trykt bog. Vi kan kun sælge e-bøger 30 pct. billigere end den trykte bog, hvis vi vil have samme avance," forklarer direktør for Tanum bogklubber og e-handel Øisten Wahl.

Måske har du allerede selv prøvet at læse en bog på en e-reader eller på din tablet pc. Med mindre du har kastet dig over Amazons lukkede, men enorme univers af engelsksproget litteratur, er du sikkert stødt på en af de tre grundlæggende udfordringer for e-bogen. ”Vi ved, at kunderne netop nu ønsker lavere priser på e-bogslæsere, lettere teknologi og et godt udbud af lokalsproget litteratur,” siger Øisten Wahl.

Cappelen Damm i Norge og Lindhardt og Ringhof i Danmark har grebet udfordringerne an på hver sin måde.

IBOOKS ”Vi har lagt vores materiale ud på alle tænkelige platforme. Vi har indgået aftale med Apples iBooks, vi har aftaler med de største danske netboghandlere om e-bøger i den billige ende af prisskalaen, og vi har lavet en forsøgsordning om udlån af e-bøger gennem folkebibliotekerne, så er vi massivt tilstede i markedet,” siger direktør for forretningsudvikling i Lindhardt og Ringhof Cliff Hansen. ”Siden lanceringen på iBooks i efteråret har vi set gode salgstal på især børnebøger, hvor eksempelvis vores Rasmus Klump serie har klaret sig godt,” forklarer digital redaktør Lasse Horne, ”men det skyldes jo også, at det er den eneste e-bogsbutik, der gør noget for børnebøger. Størstedelen af vores e-bogssalg sker stadig via danske forhandlere såsom saxo.com.” Her blev Hanne Bech Hansens bog Lasten solgt som månedens bog til 90 DKK i december og solgte her flere eksemplarer end den trykte udgave. Det er første gang i Lindhardt og Ringhofs historie. ”Det er flot klaret og skyldes et godt og tæt samarbejde mellem Saxo og Lindhardt og Ringhof, men hvilken e-boghandel der bliver populær i fremti-

til internettet og så kan de gå i gang med at købe, hente og læse e-bøger.”

FAKTA iBooks er Apples salgskanal til e-bøger. Disse kan købes gennem iTunes på computeren eller gennem en app på din iPhone eller iPad. I denne butik sætter forlagene selv prisen, men Apple lægger 30 pct. oveni til sig selv.

Store konkurrenter til iBooks er eksempelvis Amazons Kindle, som ud over at fungere på selvstædige e-bogslæsere også kan læses gennem en app på iPads. e-bøger fra Cappelen Damm kan læses på iPad og alle e-bogslæsere, som understøtter Adobes DRM-format. Den meget udbredte Kindle er ikke blandt disse.

Lindhardt og Ringhof har omkring 500 titler i iBooks (februar 2012) Cappelen Damm har knap 2.000 titler på digitalbok.no Cappelen Damms billedbøger distribueres også via iBooks og selvstændige apps.

Ordflyt har 30.000 brugere i februar 2012.

den, er endnu uvis. Det afhænger af, om de danske boghandlere bevæger sig ud på de mobile platforme, og hvordan de gør det.

Amazon, iBooks og andre haler i et rasende tempo ind på de danske forhandlere,” siger Lasse Horne, redaktør i LogR Digitalt.

Hvor Lindhardt og Ringhof finder vej til danske litteraturelskere gennem de mange hundrede tusinde solgte iPads og iPhones, har Cappelen Damm i Norge bygget sin egen kanal for blandt andet at komme uden om Apples mark up på 30 pct. Den hedder digitalbok.no.

DIGITALBOK.NO Cappelen Damm har drevet digitalbok.no i mere end to år. 17.000 kunder har allerede registreret sig på, og de har hentet gennemsnitligt 2,5 e-bøger, hvoraf nogle har været gratis. ”Vores omsætning er fordoblet på trods af et år med PR-mæssige udfordringer for e-bogen som følge af en skidt lancering af fællessatsningen Bokskya,” siger Øisten Wahl.

I første halvår af 2012 kommer også en norsk e-reader fra Cappelen Damm, som fra starten er sat op til digitalbok.no. ”Vi prøver at fjerne alle barrierer for køb af e-bøger,” siger Øisten Wahl. ”Med vores egen e-bogslæser bliver det ekstremt let for kunderne at få adgang til at købe, hente og læse vores udgivelser. De skal ikke forholde sig til kopibeskyttelse. De skal bare købe readeren på nettet, få den hjem, koble den

49

ORD I LUFTEN I 2011 har Cappelen Damm også testet en ny tjeneste til streaming af lydbøger, ordflyt.no. Her kan brugere streame lydbøger fra Cappelen Damm og 30 andre forlag. I starten af 2012 fik iPhone-brugere mulighed for at hente en app, så man kan streame direkte på sin iPhone. Første uge med app'en kom 9.000 nye brugere på tjenesten, som også er et forsøg på at nå yngre målgrupper med lydbøger. ”Hvis du for tre år siden ville købe en lydbog fik du en mappe med 13 cd'er, som du skulle holde styr på. Ikke just det nemmeste at håndtere på din lange biltur. Siden kunne en lydbog være på en enkelt cd i mp3-format og nu gør vi det altså muligt at streame din lydbog enten på pc eller iPhone,” fortæller Øisten Wahl. Så slipper lytterne for at skulle håndtere de mange cd’er, som eksempelvis det 54 timer lange sjette bind af Karl Ove Knausgårds 'Min Kamp' fylder.

2011 blev altså et år, hvor endnu flere titler blev tilgængelige for de digitale litteraturelskere i Danmark og Norge og hvor et par af barriererne for et veludviklet e-bogsmarked blev brudt ned. Samtidig er der optimisme at spore i forhold til potentielle købere: "Markedet for e-bøger har været domineret­ af mænd, der har været interesserede i teknologien, men nu ser vi, at kvinderne også kommer med,” slutter Øisten Wahl. ▀ Øisten Wahl, direktør for Tanum bogklubber og e-handel

Cliff Hansen, direktør for forretnings­udvikling i Lindhardt og Ringhof

Lasse Horne, redaktør i LogR Digitalt

Markedsvilkår I DE RIGTIG GAMLE DAGE VAR MARKEDSPLADSEN ET STED HVOR MAN KUNNE GÅ FRA BOD TIL BOD, MÆRKE PÅ VARERNE OG SNAKKE MED SÆLGEREN. I DE SENESTE ÅR HAR MARKEDSPLADSEN SNEGET SIG IND I VORES LIV IGEN. NU MED WWW FORAN. Af Niels Almer

I

sidste halvdel af 2011 slog Egmont dørene op for tre nye online nichemarkedspladser i Norge. Her kan brugere sælge tøj på Bazar, møbler på BonyttBazar eller børneudstyr på Foreldre & Barn-Torget.

Tanken er, at transaktioner kan være en yderligere indtægtskilde til trafik. Markedet for rubrikannoncer er attraktivt og på nettet er der vokset interessante nicher frem.

Især interessant for Egmont, der i Norge har en god position på områder som forældre, bolig og mode.

De tre butikker er udviklet i joint venture med en ekstern partner for at få hastighed og momentum på processen, men internt har redaktionerne på forældre, bolig og mode, spillet en vigtig rolle. ”Redaktionerne har et uundværligt kendskab til netop de målgrupper, som vi forsøger at ramme. Vi har haft et tæt samarbejde med projektteam, redaktioner og forskellige selskaber i Egmont,” siger Anna Jonzén, som er projektleder i Egmonts digitale center i Norge.

Tanken er, at de tre markedspladser skal skille sig ud ved at bringe inspiration �og ved at tilbyde sociale elementer. Nichemarkedspladser bygger på, at brugerne har en gensidig interesse. ”Vi gør det muligt

for brugerne at være sociale med hinanden gennem fora og kommentarfelter i annoncerne. Sælger kan også linke til sin egen modeblog for at profilere sig selv, hvis hun ønsker det,” forklarer Anna.

Siderne er blevet markedsført gennem først og fremmest samarbejde med Nett­ avisen, på facebooksider, i magasinerne og på klikk.no. Og så kørte projektteamet en intern kampagne for at kunne lancere modebutikkerne med meget indhold. ”Du kan ikke drive trafik uden varer på hylderne, så for at starte et sted inviterede vi eksempelvis med Bazar Serieforlaget, Nettavisen

OBJEKTER VED LANCERING­ Foreldre & Barn-Torget (august) 700 objekter BonyttBazar (oktober) 500 objekter Bazar (december) 2.000 objekter og 4.000 registrerede brugere

50

og moderedaktionerne her i Egmont Hjemmet Mortensen til at sætte objekter til salg i shoppen. Vi samarbejdede endda med småbutikker og med abonnenter om at lægge objekter til salg,” forklarer hun.

Bazar nåede på ganske kort tid imponerende 2.000 objekter og 4.000 registerede brugere, men der er endnu lang vej til store brugertal og indtægter på området.

Eksperimentet med de tre butikker handler om at teste markedet. I testperioden er det gratis at oprette en basisannonce, men det er planen at tage betaling for alle annoncer senere. ”Konkurrencen er hård på rubrikmarkedet i Norge, med Finn.no som en klar markedsleder. Dette er et højrisikoprojekt, som det er svært at lykkes med. Enten får tjenesten brugere, eller også dør den hurtigt. Lykkes man kan det blive en meget lønsom forretning,” slutter Anna.

Sådan er markedsvilkårene. ▀ Anna Jonzén, projektleder i Egmonts digitale center i Norge

VELKOMMEN til Digital Biograf­ DER HAR IKKE TIDLIGERE I NORDISK FILM BIOGRAFERS HISTORIE VÆRET SØSAT ET SÅ OMFATTENDE PROJEKT SOM DET, KÆDEN STÅR MIDT I: FULD DIGITALISERING AF ALLE 120 BIOGRAFSALE – UDEN AT FORSTYRRE DEN DAGLIGE BIOGRAFDRIFT UNØDIGT­.

Af Louise Abildgaard Jørgensen

S

iden Nordisk Film Biografer i juni 2011 offentliggjorde beslutningen om at blive 100 % digital, har de første syv biografer gennemført digitaliseringen, resten følger i foråret og alle sale skal efter planen være digitale i maj 2012. ”Det er en udfordring at gennemføre så stort et projekt, samtidig med at vi skal køre vores normale hverdag ude i biograferne og ikke miste billetindtægter. Heldigvis er alt indtil videre forløbet rigtig flot,” udtaler driftsdirektør Lars Jørgensen, og fortsætter: ”Projektet

har betydet omstruktureringer og en ny måde at arbejde på særligt for operatørerne. Generelt har alle taget godt imod de ændringer, digitaliseringen medfører i hverdagen.”

Adm. direktør John Tønnes tilføjer: ”Digitaliseringen er en meget stor investering, men den er rigtig og nødvendig. Kun ved at levere fantastiske filmoplevelser kan vi forvente glade gæster i biograferne. Det sikrer vi med Digital Biograf og markedets bedste udstyr,” udtaler John Tønnes, adm. dir. for Nordisk Film Biografer. ▀

HVAD ER EN DIGITAL BIOGRAF? En Digital Biograf består af tre elementer, der tilsammen giver en knivskarp filmoplevelse: En digital projektor skaber et uovertruffent billede på lærredet En digital filmserver modtager og videresender den digitale film til projektoren Et digitalt lydsystem sender det optimale lydbillede ud i salens mange højttalere

51

* Egmont satser på tv og levende billeder og med købet af resten af TV 2 i januar 2012, er haldelen af Egmonts forretning nu baseret på levende billeder. Egmont vil satse på flere levende billeder både i form af flere tv-kanaler, af premium tv-indhold og af video integreret i flere produkter.

TV 2 satser indholdsmæssigt på nyheder, sport og underholdning.

Læs om nyheder og underholdning på de næste sider, og om sport i eCopy.

52

Mere tv * Television provides the opportunity for an ongoing story – the opportunity to meld the cast and the characters and a world, and to spend more time there.

David Lynch

53

Kampen om

øjnene

TV 2 HAR SIDEN STARTEN I 1992 UDVIKLET SIG FRA AT VÆRE EN ENKELT TV-KANAL TIL AT TILBYDE EN LANG RÆKKE AF KANALER, MED HVER SIN PROFIL. STARTSKUDDET LØD MED TV 2 ZEBRA I 2004 OG SIDEN ER FLERE KOMMET TIL OG ENKELTE ER LUKKET IGEN. Af Niels Almer

S

iden 1992 er kampen om tv-seernes øjne skærpet. Den øgede distribution har gjort det muligt for flere kanaler at nå ud til flere mennesker. Der er både flere tv-kanaler at vælge imellem og langt flere alternative tilbud online. ”For at opretholde vores markedsandel på omkring 25 pct. af den norske befolkning over 12 år, er der simpelthen behov for flere kanaler,” forklarer kanalchef Nils Ketil Andresen.

For så kan det blive sværere for de enkelte kanaler at have en unik profil. Vi skal altså kunne balancere. Vi skal kunne have stor volumen og samtidig være attraktiv for de unge målgrupper,” siger han. Og han er ikke i tvivl om, at TV 2s fokus på bredt distribuerede nichekanaler vil sikre, at øjnene hos kommende generationer af købedygtige nordmænd også stiller ind på en af TV 2s kanaler. ▀

Den brede profil på hovedkanalen er vital i forhold til at sikre høje reklameindtægter, gode distributionsindtægter og i forhold til at skabe et udstillingsvindue for nichekanalerne. ”Vores største udfordring i forhold til at have mange kanaler er dog at udnytte indhold på tværs af kanaler og netop at krydspromovere.

Nils Ketil Andresen, kanalchef

54

Hovedkanalen TV 2 er Norges brede kommercielle kanal, som samler alle aldersgrupper, men som primært er for aldersgruppen 20-49. Det er på denne kanal de store satsninger som Voice og Skal vi Danse rulles ud i prime time. Her leveres familieunderholdning og alle generationer kan følge med. ”Det er programmer på vores hovedkanal, som folk snakker om på arbejdet dagen efter og kommenterer på Twitter,” siger kanalchef Nils Ketil Andresen.

TV 2 Sport har rettighederne til alle kampe i Tippeligaens hovedrunde, har eksklusive rettigheder til norsk håndbold, cykling og til ishockey. Da TV 2 Zebra ikke var nok til at vise alle disse rettigheder oprettede TV 2 i 2007 Sport som en betalingskanal. Her kan man også følge med i Europa League og Champions League i fodbold.

Kanalen sælges hos de fleste distributører for 199 NOK om måneden.

Zebra er kanalen for de unge. Det er også her, du kan se en kamp fra Norges fineste fodboldrække tippeligaen hver uge. På underholdningssiden vil TV 2 Zebra give seerne friske og nyskabende tv-programmer. De norske programmer er en god blanding af nyudviklede småfræk humor og bred, varm feel good. På indkøbssiden får du en varieret menu af gode underholdningsdokumentarer om kendte mennesker til spektakulære humorprogrammer.

Sumo er ikke en tv-kanal i traditionel forstand. På Sumo er seeren kanalchef. Sumo er Skandinaviens største kommercielle, internetbaserede tv-leverandør målt på antal kunder. Adgang til Sumo kan købes i fem forskellige pakker fra 79 til 229 NOK om måneden. Der er gratis adgang til alle TV 2s lineære kanaler og abonnenter får adgang til et omfattende programbibliotek samt et interaktivt live center om sport. I 2011 blev Sumo lanceret på iPad lige som det meste af indholdet også kan ses på iPhone.

Kanalen for nyhedsjunkier blev lanceret i 2007 og har siden øget sin markedsandel mere end fire gange. Kanalen har de ældste seere i TV 2s univers - også ældre end dem, som ser nyheder hos konkurrenten NRK. Kanalen sender nyheder 24 timer i døgnet og har været med til at skærpe nyhedskonkurrencen i Norge.

Kanalen fra 2006 viser film 16 timer i døgnet. Primært af ældre dato. ”Filmkanalen er en god og lønsom kanal, fordi vi genudnytter vores eksisterende filmrettigheder,” siger Nils Ketil Andresen. Kanalen fik et opdateret udtryk i 2011, fem år efter starten. Der har været en stabil markedsandel på 0,7 pct.

Med rettighederne til den engelske Premier League i fodbold oprettede TV 2 tre HD kanaler kun med kampe fra denne liga. Fra studiet i Bergen kommenterer passionerede engelske og norske fodboldeksperter alt om den meget populære engelske liga. Næsten alle kampe kan vises live og når transfervinduet lukker. Kanalen kan modtages for 179 NOK om måneden eller samlet 299 for sammen med TV 2 Sport.

TV 2 Bliss er det nyeste skud på TV 2s kanalstamme. Den blev lanceret i 2010 og viser let underholdning, docusoaps og film. Mest for kvinder, men mænd må også gerne kigge med. Kanalen bliver ikke distribueret lige så bredt som TV 2s andre kanaler. ”Lanceringen af Bliss er en central årsag til, at TV 2s totale markedsandel i tvmarkedet er stabil i 2011,” forklarer Nils Ketil Andresen.

55

Fra cowboykanal til norsk arvesølv

DA EGMONT SKULLE KØBE DE SIDSTE 50 PCT. AF TV 2 BLEV VIRKSOMHEDEN VÆRDISAT TIL HELE 4,2 MIA. NOK OG BETEGNET SOM NORSK ARVESØLV. UDVIKLINGEN FRA TV-KANAL TIL FULDBLODS MEDIEHUS STOD DOG IKKE SKREVET I STJERNERNE, DA EN LILLE GRUPPE SATTE SIG FOR AT STARTE EN LANDSDÆKKENDE TV-KANAL FOR 20 ÅR SIDEN. Af Niels Almer

E

fter flere års diskussion besluttede det norske Storting sig i 1990 for, at der skulle oprettes en landsdækkende reklamefinansieret tv-kanal. Året efter fik TV 2 koncession og i 1992 startede de første sendinger.

En hektisk pengejagt ind i 1991 for at nå koncessionens krav. På ganske kort tid skulle en lille gruppe mennesker samle 500 mio. NOK. Og det med en svær business case i baghånden. Der var stor skepsis til om reklamemarkedet i Norge kunne ud-

fylde den nye kanal. "De fleste var bare ikke klar over, at vi med en landsdækkende kanal åbnede op for internationale annoncører," forklarer Oddvar Stenstrøm, som var en af de første på projektet TV 2.

I sit første interne nyhedsbrev skrev tidligere informationsdirektør Harald Strømme: "Som du sikkert har bemærket, er vi genstand for stor opmærksomhed i medierne. Det meste af det som skrives er godt, men ikke alt. Spekulationerne og profetierne er mange, og siden vi skal konkurrere om annoncekronerne ude i markedet er det naturligt, at enkelte forsøger at stikke en kæp i hjulet."

Han skriver desuden om koncessionen,

at den ikke er en spændetrøje, men at enhver anden kommerciel tv-station også i praksis ville skulle leve op til koncessionens forpligtelser, som blandt andet handlede om at blive landsdækkende, at have varierede programmer, daglige nyheder, at styrke norsk identitet og at lave norsk produceret indhold.

EGMONT STOD BAG FRA STARTEN­ I løbet af 1991 lykkedes det at indsamle 400 mio. NOK. Ikke helt nok i forhold til det formelle krav, men regeringen gav koncession alligevel.

Egmont blev ejere af de 20 pct. som

SE MERE

Se de første tre minutter af TV 2's liv i eCopy.

Stortinget åbner for landsdækkende reklame-tv i Norge

TV 2 får sin første koncession for perioden 1992-2001

1990

1991

Sendingerne starter 5. september

Satsning på norsk drama med serien Mot i Brøstet bliver en succes

TV 2 får sit første positive driftsresultat.

Sendefladen udvides med God morgen, Norge!

Kanalen styrker nyhedssatsningen med ni daglige nyhedsudsendelser

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998 TV 2 skriver tv-historie med Norges første daglige sæbeopera – Hotel Cæsar

56

1999

2000 Med EM i fodbold har TV 2 for første gang rettighederne til et stort internationalt fodbold­ mesterskab

dengang var maksimum for en enkelt ejer. Forsikringsselskabet Vital Forsikring, Selvaag Invest, Schibsted og et konsortium ved navn NTN udgjorde de andre store ejere ved lanceringen.

Efter købet brugte Egmont, som dengang hed Gutenberghus, betydelige kræfter på at sælge Nordisk Films produktioner til kanalen, som Nordisk Film succesfuldt havde gjort med Lykkehjulet og Eleva2eren til danske TV 2.

Gutenberghus bejlede i lang tid til Oddvar og de andre på TV 2. "Der var gode middage og transport i hvide limousiner involveret. De ville virkelig gerne sælge os produktioner," husker Oddvar. Men den nyfødte kanal havde ikke råd.

COWBOYVIRKSOMHED I januar 1992 havde kanalen otte ansatte.

Med koncessionen på plads skulle de første medarbejdere starte en tv-station på ganske få måneder. Flere spørgsmål skulle besvares. Hvad koster det eksempelvis at lave en times nyheder? Ingen vidste det i Norge, for ingen havde lavet tv på denne måde før.

"Stemningen var god. Det var alle mand til pumperne," forklarer Oddvar.

TV 2s første kontor var uden kantine og infrastruktur. "Vi skiftede selv toiletpapir," husker han.

Selv var Oddvar nyhedsmand med en lang baggrund fra NRK, VG og Aftenposten men var på TV 2 blandt andet med på messe i Cannes for at indkøbe Baywatch til kanalen.

I dag er Oddvar fast vært på Nyhetskanalen efter at have været vært på debatprogrammet Holmgang i 10 år. Før det var han TV 2’s første, og i lang tid eneste udenrigskorrespondent. "Vi havde i starten

2001

2002

2003

MØRKE De allerførste sekunder på TV 2 var helt sorte indtil kong Harald hold sin åbningstale og stillede om til åbningsshowet 'Første gang' ledet af den første programdirektør Dan Børge. Showet blev efterfulgt af tre ekstra åbningsshows og Steve Martin-komedien Dirty Rotten Scoundrels. Men det, de fleste ventede på, var reklamerne, som var noget helt nyt på norsk fjernsyn. Åbningsshowet blev samsendt med NRK, da kun 60 pct. af Norge kunne se TV 2 i starten. Det var en ulempe, da de store annoncører først kommer, når man er landsdækkende,” mener Oddvar. Distributionen blev hurtigt forbedret og allerede i 1994 dækkede TV 2 90 pct. af Norge.

op, når han taler om fremtiden. "TV vil stadig være det, man snakker om og det, der samler folk. Det er det mest sociale medie jeg kender," siger Oddvar.

TV 2 var først med reality, først med en stor fodboldkanal, først med Nyhetskanalen, bragte et 'manden-på-gaden'-perspektiv ind i norsk journalistik og har i det hele taget øget det, som forskerne kalder media literacy i Norge. "Vi havde enorm selvtillid, men det tog et stykke tid at ændre folks vaner.”

Det er en ret fantastik historie at ganske få mennesker formåede at hente penge nok til at skaffe sig koncessionen og derefter at stable en unik tv-station på benene på blot ni måneder. I løbet af de sidste 20 år har TV 2 formået at fremstå som det friske alternativ. I dag er mediehuset den langt største kommercielle aktør og vurderes blandt de stærkeste brands i Norge… og så kaldes den ligefrem norsk arvesølv. ▀ Oddvar Stenstrøm, nyhedsvært på TV 2

FREMTIDEN Med 20 år bag sig sammen med den kanal, som er som et barn for Oddvar, kigger han

TV 2 sikrer sig rettighederne til Barclays Premier League og lancerer tre Premier League-kanaler i HD

TV 2 sikrer sig rettighederne til al norsk topfodbold

Idol bliver årets tv-begivenhed i Norge

Satsningen på reality-tv med Farmen er en succes

kun råd til en enkelt korrespondent, så jeg skulle fra Washington få det til at se ud som om vi havde 10,” fortæller han.

To måneder før sendestart kom hele TV 2 staben på skolebænken for at lære at lave tv-indslag. Et par måneder efter sendestart lærte TV 2 at lave stringens i programplanlægningen med faste rutiner og genkendelighed. Et must for enhver kommerciel tv station.

2004

TV 2 Zebra lanceres

TV 2 Filmkanalen lanceres

2005

2006

57

2007

2008

2009

TV 2 lancerer Norges første nationale nyhedskanal og TV 2 Sport

TV 2 gennemfører det første af to besparelsesprogrammer på 150 millioner NOK

TV 2 starter sendinger i HD

2010

2011 TV 2 Sumo lanceres på iPad

Norsk i Norge TIDEN ER LØBET FRA MASSEINDKØB AF AMERIKANSKE SERIER. HVIS DU VIL HAVE SUCCES I EN MODERNE TV-VERDEN SKAL DU PRODUCERE DINE PROGRAMMER LOKALT. Af Niels Almer

I

TV 2s første dage var David Hasselhoff og Pamela Anderson blandt seermagneterne, når der blev vist Baywatch. I dag vil nordmænd have norsk indhold, lige som danskere vil have dansk. Underholdningsprogrammer og formater skal lokaliseres så meget som muligt. Amerikanske serier 'rater' ikke så godt, som det hedder i tv-sprog. Man vil hellere have noget, som er tæt på.

TV 2 skal tage kampen op med blandt andet TV Norge om at levere det bedste norskproducerede indhold. Danske Pil Gundelach Brandstrup kom til TV 2 som programdirektør fra danske TV 3 i 2011 for at hjælpe denne udvikling på vej. I tillæg til in-house produktioner som et dagligt morgenshow, er det i programafdelingen, at alle lokalt producerede programmer købes.

Så det er her dialogen med produktionsselskaberne foregår. ”TV 2 profilerer sig på at være stærke på nyheder, sport og underholdning, men uden en stærk prime time taber vi kampen om seerne,” mener Pil. CASTING ER KONGE Da Hardcopy møder hende, har der netop været premiere på en af forårets store satsninger: The Voice. Et format, som også er solgt til mange andre lande. Netop The Voice er et eksempel på et af de store underholdningsformater, som virker på tværs af landergrænser. ”De store underholdningsformater, som netop gør det, rummer ofte flere lag og har både i opbygning og

indhold en bred appel. Flere af dem har en grundlæggende velfungerende fortælling i sig, eksempelvis drømmen om at blive en superstjerne eller at finde kærligheden,” siger Pil. Andre store formater som Idol, Skal vi danse og Jagten på kærligheden har tidligere vist sit værd på norsk TV 2. Af de lokalt udviklede programmer fremhæver Pil humorprogrammet Torsdag kveld fra Nydalen og talkshowet Senkveld som velfungerende norske programmer på TV 2.

Ifølge Pil skal et program fortælle en god historie, og der skal være fokus på eksekveringen i alt fra billeder, lyd, klippestil, grafik og især casting. De medvirkende skal formå at sætte ord på sine følelser, uanset om der er tale om docu-soap, talentshows, magasiner eller ’factiual entertainment’ programmer. "Vi lever af at være troværdige og vise følelser. Castingen er altafgørende for om et program brænder igennem,” mener Pil. Den norske udgave af The Voice fungerer især godt på grund af det gode cast med dygtige sangere og et mentorpanel med fire stærke karakterer.

DANSK I NORGE Men hvad ved en dansker som Pil i virkeligheden om den norske kultur, og hvorfor valgt hun at blive leverandør til den? ”Det tiltalte mig at få lov til at arbejde med noget så kulturelt som tv i en anden kultur, end den jeg selv kommer fra,” siger hun. ”Et af de markante kendetegn hos nordmændene, er den store stolthed over

Norske talenter

58

MEST SETE PROGRAMMER­ NORSKE TALENTER: 1.028.000 seere IDOL: 1.007.000 seere SKAL VI DANSE: 995.000 seere, (finalen) Idol

THE VOICE: 655.000 seere HVER GANG VI MØTES: 624.000 seere.

(Tallene viser det højeste seertal for hvert program)

Skal vi danse?

det at være norsk, hvilket især kommer til udtryk i en kærlighed til landet og naturen på en måde, vi ikke ser i Danmark. Det er unikt.” Hun nævner som eksempel Nordisk Film TVs 71 Grader Nord, som sendes hos konkurrenten TV Norge. Programmet gik i både Danmark og Norge, men hvor det i Danmark blev til et par sæsoner på TV Danmark med 135.000 seere i gennemsnit, har programmet i Norge kørt for 13. år i træk med op til 600.000 seere.

Fremtiden for programproduktion peger i retning af højere kvalitet og et forsøg på at ramme endnu mere rigtigt med programtilbuddene til seerne. ”TV 2 er den største kommercielle broadcaster i Norge og skal favne bredt i sit underholdningstilbud, og det er altid en udfordring at ramme bredt nok, og samtidigt ikke ekskludere den

yngre del af den kommercielle målgruppe, som også er så vigtig at have med.”

Men først og fremmest skal programmerne være norske. Det er dyrt at producere, men TV 2 er nu med Egmont fuldt i ryggen klar til investeringerne. ▀

The Voice

Pil Gundelach Brandstrup, programdirektør i TV

Hver gang vi møtes

59

Nederlagsdømt

suksesshistorie­ DET ER DEN 2. NOVEMBER 2006. TV 2 NYHETSKANALEN ER UNDER PLANLEGGING. STORE DELAR AV TV 2 JOBBAR PÅ HØGGIR. JAN OVE ÅRSÆTHER SKRIV FØLGJANDE I EIN MAIL TIL ALLE I TV 2 NYHETENE: Af Aleksander Valestrand

”D

et vil dei neste månadane bli skrive mangt og mykje om Nyheitskanalen. Ikkje minst på kommentarplass. Nokre av forståsegpåarane vil ikkje forstå kva vi skal med den. Men vi vil ikkje la oss hisse opp over dystre spådommar. Tvert imot, for oss er ikkje lave forventningar ei ulempe….

Vidare vil eg presisere at vi skal målast på kvalitet og på økonomisk suksess, ikkje på rating. Vi skal samanlikne oss med Dagens Næringsliv. Ikkje nødvendigvis noko for dei store massene, men god butikk og ditto kvalitet.”

Nyheitsredaktøren fekk rett. Det blei skrive mykje – og mange spådommar var negative: Dagbladets Jan Omdahl sa i en anmeldelse: ”Slik illustreres en av Nyhetskanalens største utfordringer: Det er langt mellom de virkelig sensasjonelle nyhetene som kan trekke seerne i flokker til kanalen.

Særlig i en tid da de fleste av oss foretrekker å holde oss løpende oppdatert via nettet, og der TV-utviklingen ellers går mer og mer i retning av brukerstyrt TV-konsum.”

I dag, fem år etter, har Nyhetskanalen stabilisert seg som ein sterk og god nisjekanal og for mange eit fyrstevalg når store nyheitshendingar skjer. Årsæther er overbevist om at det er det reine nyhetsfokuset som har gjort kanalen til den suksessen den er. ”Ja, jeg vil påstå at vi langt på vei har lukkast med denne strategien. NK er ein økonomisk suksess. Siste dekningsundersøkjing dokumenterer at Nyhetskanalen det fjerde største kommersielle medium i landet og sidan det ofte er rettferd i slikt, må det bety at sjåarane synes kvaliteten er høg, seier Årsæther.”

I dag er Nyhetskanalen kanskje den største suksessen av alle dei nye nisjeka-

60

nalane som har kome til dei siste åra. Men det var nok av utfordringar i starten: ”Problema vi hadde var ein kombinasjon av at vi mangla journalistisk erfaring med daglege maratonsendingar og innføringa av nye tekniske system. Begge deler var overvunne i løpet av første kvartal. ”Dette raknar garantert før påske”, sa ein vaktsjef til meg etter to veker. Men vi held på enno - fem år seinare.”

Kva er hovedgrunnen til suksessen?­ ”Vi gir nyheiter til folk når dei har tid til å sjå. Og fordi ingen sender så mange liveevents på nyheitsområdet som oss. Skjer det noko, så sender vi det. Og det veit sjåarane. Slagordet kunne like gjerne vore; Vi er der når du slår på.”

Tidligare nyheitsdirektør Kjell Øvre Helland var lenge ein sentral pådrivar for å få

til ein nyheitskanal i TV 2. Han hadde hatt ein draum i mange år om ein slik kanal, og var overbevist om at ein slik ville bli ein suksess og at det var mogeleg å fylle den med innhald. ”Eg hadde tru på ein nyhetskanal fordi eg alltid har trudd at nyheiter på fjernsyn kan konkurrere godt med underhaldning og sport. Eg var heilt sikker på at mange i Noreg ville følgje ’nyheter i utvikling’, men eg var jammen nervøs under TV 2s styrebehandling av Nyhetskanalen på Gardermoen våren 2006, smiler han.

KVA VAR DEI STØRSTE UTFORDRINGANE­I STARTEN? ”I starten visste vi ikkje kva vi gjekk til, heldigvis – men det var ei bratt lærekurve for mange. Ekspertar dømde oss nord og ned. Det var ikkje så mykje pengar til å lage innhald for.”

KVA SYNES DU OM NYHETSKANALEN­I DAG – FEM ÅR ETTER BYRJINGA? ”Etableringa av Nyhetskanalen er etter mi meining den viktigste enkelthendinga i TV

2 Nyhetenes snart 20 år lange historie.

Mangt vart nytt i 2007, nesten alt. Arbeidsdagane vart annleis, vi fekk nytt perspektiv på nyheter. Det kom flinke unge folk inn i huset, folk som akkurat no blomstrar og tek tunge tak for TV 2. Nyhetskanalen har endra innhald, tempo, rytme og oppførsel i det norske mediesamfunnet på ein heilt eineståande måte”.

Thomas Henschien blei prosjektleiar for Nyhetskanalen sommaren 2006 og etterkvart redaksjonssjef og i praksis kanalsjef.

Han hadde også trua. Men veien frem mot suksess var lang. I byrjinga var det også intern motstand mot kanalen: ”Å få journalistane til å sjølv å få trua på kanalen var ei utfordring, seier Thomas. ”Å få dei beste til å bidra, sjølv om sjåartala var låge. Det å få til kvalitet 24/7 – når vi kun hadde laga slik kvalitet i nokre få, spredte nyheitssendingar gjennom døgnet, var vanskelig.”

I dag er det Silje Hovland som leiar kanalen. Ho skildrar livet i Nyheitskanalen slik: ”Det handlar om å vere først. Dei få sekunda som går frå meldinga kjem inn til redaksjonen. Grafikkreporterens hurtige

hender formulerer ei setning og nyheitsvarselet er på lufta. Deskreporteren kastar seg over telefonen for dei første intervjua.

Ingen publiserer raskere enn oss. Fotograf og reporter rykker. Linkoperatøren kaster seg i sng-bilen. Vaktsjefens telefon kimer utan stans og meldingane haglar gjennom lufta. Når alarmen går veit alle kva dei skal gjere. Det handlar berre om ein ting - få det på lufta. Først.” ▀

”Denne kanalen kommer til å vare en stund inntil de har brukt opp pengene.

Så finner de på noe annet… Folk som har behov for å bli oppdatert på nyheter gjennom dagen vil heller bli oppdater via datamaskinen og internett enn å stå og se på en tv i arbeidstiden og dermed signalisere at man ikke jobber.”

Esten O. Sæther, redaktør i Dagbladet.no

61

Terror tæt på TV 2S ANSATTE BLEV SAT PÅ EN STOR PRØVE, DA NORGE 22. JULI 2011 BLEV RAMT AF ET VOLDSOMT TERRORANGREB. MIDT I SOMMERFERIEN MED DE FLESTE­ MEDARBEJDERE­PÅ FERIE MÅTTE TV 2 DÆKKE DEN STØRSTE NORSKE NYHED I KANALENS­HISTORIE. DEN NATIONALE TRAGEDIE ER BLEVET ET REFERENCEPUNKT FOR TV 2S JOURNALISTISKE ARBEJDE. Af Niels Almer

E

ksplosionen i regeringskvarteret sker kl. 15.25. TV 2-huset på Karl Johans Gate få hundrede meter væk ryster og sort støv drysser ned i redaktionslokalet på 4. sal. Enkelte vinduer blæses ud, der opstår panik og hele bygningen evakueres. Herefter sender TV 2 non-stop nyheder i 56 timer og 11 minutter uden reklamepauser.

Da Hardcopy besøger kontoret i Oslo et halvt år efter terroraktionen er alt roligt.

Men oplevelserne af terroraktionen satte alle på TV 2 på prøve. På redaktionskontorerne skulle træffes svære valg og reporterne i regeringskvarteret og ved Utøya stod over for flere etiske og journalistfaglige dilemmaer, end mange oplever i en hel karriere.

DILEMMAER OG SVÆRE VALG Nyhedsafdelingen har brugt eftertiden på at gennemgå dækningen minut for minut for at evaluere og redegøre for dilemmaer og valg, som måtte håndteres. ”Et af de store dilemmaer, som jeg sad med som nyhedsredaktør, var hvornår vi kunne fortælle om dødstallene fra Utøya.

Informationen kom kun gradvist og vi modtog mange rygter undervejs, men ville ikke gå ud med et tal før politiet havde bekræftet dette. Det er ikke i sådan en situation du

tager fejl. Konsekvenserne ville have været enorme for TV 2,” siger nyhedsredaktør Jan Ove Årsæther.

Men det havde også konsekvenser pludseligt at ændre dødstallet fra 10 til 80 personer. Nyhedsvært Dyveke Buanes havde den utaknemmelige rolle at være nyhedsvært alene på skærmen hele natten efter 22. juli. Det var den nat, tallet blev offentliggjort. ”Der hørte jeg, at de skreg inde på redaktionen,” fortæller hun.

FEJL Når tingene skal gå stærkt, er der altid risiko for at begå journalistiske og logistiske fejl. ”Vi var for længe uklare på detaljerne omkring eksplosionen i Oslo, der var kun en enkelt nyhedsvært i studiet til at begynde med og vi viderebragte spekulationer om islamistisk terror fra BBC. Vi burde have stolet mere på vores egne oplysninger om en norsk gerningsmand klædt i politiuniform,” siger Årsæther.

TV 2 kan dog efterfølgende konstatere om sin dækning, at de var først med alle væsentlige oplysninger, billeder og fakta og det på trods af at være evakuerede i de første timer. ”Overordnet bestod vi prøven som nyhedskanal efter at have øvet os i 19 år,” mener Årsæther.

62

AUTOPILOT SLÅET FRA I dækningen måtte journalisternes automatiske søgen efter kritik af systemet sættes på pause. ”Førstedagen handlede om at give overblik over, hvad der skete. Dag to var chokkets dag, efter at dødstallet kom frem. På dag tre prøvede vi at beskrive omfanget og fjerdedagen var sorgens dag. Det var her, der blev lagt roser i Oslo centrum og vi flyttede studiet ned foran blomsterhavet,” forklarer Årsæther.

Først syv dage efter hændelsen begyndte TV 2 med sin kritik. I Danmark begyndte medierne næsten med det samme at spørge til myndighedernes rolle i sagen og hvorfor Anders Breivik ikke var blevet opdaget af den norske efterretningstjeneste.” Det ville ikke være hensigtsmæssigt i Norge. Vi måtte gå i takt med folket,” understreger Årsæther.

JOBTERAPI Silje Hovland er redaktionschef på TV 2 Nyhetskanalen. Hun var selv på ferie, da hun hørte om bomben i regeringskvareteret og kanalen var i sommer loop mode. ”Jeg kom straks på arbejde, lige som mange af mine kollegaer. Alle ville arbejde i denne situation, og det var en udfordring at få logistik og vagtskema til at fungere.”

Aril Riise, nyhedsvært hos TV 2

Men hvordan bevarer man det professionelle overblik som nyhedsformidler i en situation hvor terroren foregår lige uden for kontoret og mange sikkert kender nogen, som har været direkte påvirket af begivenhederne? ”For de fleste ansatte gav det mere mening at være på arbejde og tale om hændelserne end at sidde alene med sine egne tanker derhjemme. Ved at arbejde satte vi ord på de forfærdelige begivenheder. Og så hjælper det at gøre sig klart, at man ikke kan være objektiv i sådanne situationer,” fortæller Hovland.

Samtidig støttede ledelsen op ved at holde hyppige møder og tage hurtige be-

slutninger om de mange svære spørgsmål i forhold til eksempelvis billedbrug og interviews, som måtte opstå.

Alle involverede medarbejdere har siden fået tilbudt psykologhjælp. Mange har set ting, som aldrig ville blive vist på skærmen. Og for de medarbejdere, som var på ferie har det også været en speciel oplevelse at komme tilbage til en arbejdsplads, som er mærket af begivenhederne.

SAGEN FORTSÆTTER På redaktionen ligger der lovbøger og juridisk litteratur rundt omkring. Retssagen mod Anders Bering Breivik begynder i april, og den skal foregå i centrum af

FAKTA Terrorangrebene i Norge sommeren 2011 var to sekventielle angreb, som blev gennemført mod regeringen, tilfældige civile og en sommerlejr arrangeret af arbejderpartiets ungdomsorganisation AUF på øen Utøya uden for Oslo 22. juli 2011. Bomberne i regeringskvarteret går af kl. 15.25, dræber otte mennesker og sårer 30. Knap to timer senere er gerningsmanden, Anders Bering Breivik, gået i land på øen Utøya iført politiuniform, hvor han i løbet af en time dræber 69 personer.

Oslo. Verdenspressen er til stede, og TV 2 skal kæmpe om pladsen med et opbud af journalister, som ikke er set siden Barack Obama modtog Nobels fredspris. ”Vi har nedsat en gruppe til at opbygge viden om retssagen og til at opkvalificere os på det juridiske stofområde,” fortæller Hovland.

TV 2s kontorer endte med ikke at få større skader, men begivenhederne er blevet en reference for det journalistiske arbejde og har med den kommende retssag sat en naturlig dagsorden for prioritering af stof i den nærmeste tid. ▀

Jan Ove Årsæther, nyhedsredakt­ør på TV 2

Egmont-ejede Cappelen Damm har kontorer endnu tættere op ad regeringskvarteret, hvor bomben sprang. Ingen på kontoret kom fysisk til skade.

Silje Hovland, redaktionschef på TV 2 Nyhetskanalen

63

Den anden side

af Egmont I 2011 gik 50 mio. DKK af Egmonts overskud tilbage til samfundet gennem Egmont Fonden, hvis almennyttige vision består i at give børn og unge et godt liv gennem en aktiv og engageret deltagelse i samfundet.

Støtte gives konkret til projekter, som har et læringsperspektiv eller som styrker børn og unge i at håndtere livskriser. Derudover tildeler fonden direkte økonomisk støtte til sårbare familier, der har brug for akut hjælp, eksempelvis til ferie, julen, børns fritidsaktiviteter eller møbler efter ophold på krisecenter. Endelig gik 3,5 mio.

DKK i 2011 til filmformål via Nordisk Film Fonden, som også er en del af Egmont Fonden.

Her er et par eksempler på projekter, som Egmont Fonden har støttet i 2011:

DELT MELLEM MOR OG FAR Som en del af omsorgsindsatsen, der skal styrke børn og unges evne til at håndtere livskriser, har Egmont Fonden blandt andet valgt at støtte børn og unge, der oplever problemer før, under og efter deres forældres skilsmisse.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er ved at undersøge, hvordan børn oplever en deleordning, hvor de skal bo omtrent lige meget i to hjem. Resultaterne af undersøgelsen har i 2011 skabt stor debat og blandt andet påvirket revisionen af den danske forældreansvarslov.

LYST TIL LÆRING­ Actionklubberne er et nyt projekt i regi af Egmont Fondens partnerskab med Ungdommens Røde Kors, som skal hjælpe udsatte børn og unge ind i en positiv udvikling. Partnerskabet indebærer en bevilling på knap 8 mio. DKK over fire år. Støtten går konkret til Ungdommens Røde Kors og til syv sociale aktiviteter for børn og unge, der bygger på ung-til-ung metoden og frivilligt arbejde.

En actionklub er en sportsaktivitet, hvor drengene først og fremmest skal røre sig – men samtidig sætter bogstaver sammen eller løser talgåder. Projektet har til formål at øge lysten til at lære hos drenge i 3. og 4. klasse. Det handler om at have det sjovt og samtidig lære noget.