NOE - Lys og kraft gennem 75 år by Jysk Energi

Lys og kraft gennem75 책r

Lys og kraft gennem 75 år

1923-1998 Udgivet i anledning af Nordvestjysk Elforsynings 75 års jubilæum

Lys og kraft gennem 75 år 1923-1998 Tilrettelæggelse: Christen Iversen Skrift: Garamond Book 10/13 Papir: 135g Silverblade Mat Sats og tryk: Thomsens Bogtrykkeri I/S, Grafisk Idéhus, Holstebro

Nordvestjysk Elforsyning Skivevej 120 · Postboks 1330 7500 Holstebro Tlf. 9742 1488

•

Indholdsfortegnelse 5 Forord

24 Vindmøller

7 Starten

26 Byggeudvidelser

8 De første år

28 Luftledningsarbejde

9 Besættelsestiden

30 Naturkræfter

11 Forsyningsnettet breder sig

33 Ny teknik

13 Fod under eget bord

Elforsynings 35 Nordvestjysk deltagelse i andre organisationer

bygning af 15 Om jævnstrømsværker

remtidsudsigter for de 37 Fnord vestjyske elforsyninger

18 Mageskifte med Holstebro

39 Formændene gennem tiderne

20 Sammenslutning

45 Chr. Iversen

22 Kabellægning

47 Selskabets ledelse gennem 75 år

Transformertårn ved Thyborøn Kanal

•

Forord En række fremsynede mænd startede i 1913, det der idag hedder Nordvestjysk Elforsyning. Siden den be skedne start har selskabet udviklet sig til en virksom hed, der i jubilæumsåret beskæftiger mere end halv treds personer og har en energiomsætning på ca. 450.000.000 kWh. Allerede fra start i 1913 har Nordvestjysk Elforsy ning leveret vekselstrøm, modsat de mange jævn strømsforeninger som opstod rundt om i landet, og da samfundsudviklingen tog fart sidst i halvtredserne, betød satsningen på vekselstrøm at Nordvestjysk El forsyning stod stærkt, og flere af de lokale jævn strømsforeninger valgte at gå sammen med NOE. Perioden med overgangen fra jævnstrøm til veksel strøm betød en kraftig vækst for Nordvestjysk Elfor syning, og derfor etablerede Nordvestjysk Elforsy ning sig med egne medarbejdere og teknisk ledelse. At mange af disse medarbejdere valgte at blive hos Nordvestjysk Elforsyning resten af deres aktive ar bejdsliv er et godt vidnesbyrd om en god arbejds plads. Denne jubilæumsbog er skrevet og redigeret af fhv. direktør for Nordvestjysk Elforsyning og han var an sat i otteogtredive år frem til 1997, så ingen kender historierne bag om Nordvestjysk Elforsyning bedre end ham. Gennem sin lange periode hos Nordvestjysk Elfor syning har Chr. Iversen arbejdet sammen med de fire bestyrelsesformænd som Nordvestjysk Elforsyning

har haft gennem de sidste halvtreds år og har derfor et førstehånds indtryk af de visioner og ideer som har præget udveklingen frem til idag. Med bogen håber Nordvestjysk Elforsyning at give omverdenen et indblik i den spændende tid som Nordvestjysk Elforsyning har været en del af. Bogen beskriver personer og hændelser til daglig, til højti der og under krigen – alle episoder som personer ansat hos NOE har oplevet og beskrevet for Chr. Iver sen. God læselyst! Tonni Bjerrum Formand for bestyrelsen for NOE

Transformerstation nr. 1., Naur Nord

•

Starten Historien om Holstebro Oplands Elektricitetsforsy ning begynder næsten 10 år før selskabet bliver en realitet, idet en kreds af landboere holdt et møde i Holstebro i 1914 for at drøfte, hvordan Holstebroeg nen kunne få elektricitet. Efterfølgende blev der holdt yderligere et par møder, men da verdenskrigen brød ud, blev planerne skrinlagt for en tid. I 1919 blev der gjort et nyt forsøg, der dog senere blev op givet. I 1923 indkaldte en anden kreds til et møde i Hvam skole, hvor man skulle drøfte muligheden for at op rette et elektricitetsværk i Hvam. Mødet sluttede med, at der blev nedsat et udvalg, der skulle arbejde videre med planen.Under dette arbejde fik udvalget en hen vendelse fra ingeniør Kirketerp-Møller, Hjørring, der tilbød at være konsulent for udvalget. Da udvalget manglede teknisk bistand, tog de imod ingeniørens tilbud om konsulentbistand,og efter at han havde foretaget nogle beregninger, viste det sig, at det ville blive billigere at købe strømmen udefra, enten fra op landsselskabet i Skive eller fra Holstebro Elværk. Ud valget forhandlede nu med de to parter, og efter en grundig overvejelse enedes man om at træffe aftale med Holstebro om køb af strøm til oplandet. Udvalget sørgede for, at der blev lavet love for det nye selskab, og at der blev nedsat en bestyrelse på tre mand fra hver af de nye transformerkredse, man havde dannet. I juli var man færdig med dette ar bejde, og der blev holdt et møde, hvori de nyvalgte

deltog, og hvor man nedsatte et forretningsudvalg, der straks konstituerede sig med Gregers Storgaard, Handbjerg som formand og Lauge Nørgaard, Mejrup som kasserer. Derefter fulgte gentagne forhandlinger med Holstebro byråds belysningsudvalg, indtil der endelig kunne sluttes kontrakt om strømleverance gældende i 28 år. Aftalen betød, at Holstebro skulle bygge højspændingsledninger og transformerstatio ner, og at strømmen skulle måles på transformerens lavspændingsside. Det blev desuden aftalt at udbyde anlægsarbejderne i offentlig licitation, der skulle hol des den 16. august 1923, samt at fremskynde arbejdet mest muligt. Licitationen blev holdt som planlagt og fordelt mellem de bydende. Den største del af arbejdet fik firmaet Ladegaard & Co, Odder, men lokale håndvær kere fik også del i arbejdet. HOEs andel af udgifterne blev på godt 600.000 kr. for ledningsnet og målere og næsten 500.000 kr. for husinstallationer og moto rer. Der blev optaget lån i Kommunernes Kreditfor ening, Forsikringsselskabet Danmark og Holstebro Sparekasse. Under den første ordinære generalforsamling efter starten blev der oplyst, at selskabet var tilsluttet 12 transformerstationer og 20 km højspændingsnet, og at det selv ejede det 186 km lange lavspændingsnet, der leverede strøm til 519 andelshavere.

•

De første år I de første år efter selskabets start udviklede det sig stille og roligt, idet der i en del år ikke kunne spores særligt store fremskridt. Der kom enkelte nye andels havere til, men de boede alle indenfor de bestående transformerstationer, og derfor blev der ikke foreta get større udbygninger af ledningsnettet. Bestyrel sens største opgave var at forhandle priser med Hol stebro kommune for derefter at fast lægge forbruger prisen. I selskabets æld ste protokol, der rummer referat af alle bestyrelses- og forretningsudvalgs møder, kan man læse om de penge knappe tider. Ud fra referaterne kan man se, at restan cerne voksede, og at det var vanskeligt at få dem ind drevet. Bestyrelsen var ofte delt i to lejre, hvoraf den ene ville holde en hård kurs over for restanterne, mens en anden mente, at man burde gå forsigtigt frem. Under et bestyrelsesmøde i 1934 bad forman den deltagerne om, som der står: „Så ofte som muligt at besøge de enkelte restanter og opmuntre dem til at betale gælden“.

I denne periode tog man det ikke så nøje med, om der hele tiden var strøm på nettet; således afbrød man på en forud fastlagt dag i december strømmen i seks timer i hele selskabets område - for at beskære træer. Et andet sted i protokollen kan man se, at be styrelsen havde modtaget en skriftlig ansøgning om tilladelse til at få et elektrisk strygejern tilsluttet kraft. Svaret på ansøg ningen var: „Kan ikke bevilges“. Det samme svar fik Borbjerg sog neråd, da de søgte om flyt ning af ca. 15 „Elpæle“. Omkring 1935 bedredes den økonomiske si tuation for land bruget og samti dig hermed skete der en teknisk udvikling, som sammenlagt betød, at nye andelshavere blev tilslut tet, og selskabet begyndte at vokse. Bestyrelsen havde på grund af tiderne det fornødne mod til at udvide forsyningsområdet, og ledningsnettet bredte sig mod nord og vest.

•

Besættelsestiden En måned efter tyskernes besættelse af landet om talte formanden på den ordinære gene ralforsamling den svære tid, selska bet stod overfor. Under samme møde fik bestyrel sen tilslutning til at foretage de ind greb i strømforsy ningen, som situati onen krævede, og en plan for en ratio nering af strømmen blev vedtaget, men det blev dog aldrig nødvendigt, at bringe denne til udførelse. Efterhånden som olietilførslen begyndte at svigte, var man på elværket i Holstebro bange for, at det ville komme til at gå ud over strømforsyningen. For at imødegå dette blev der etableret en ledningsforbindelse sydpå til Esbjerg, som sammen med idriftssættelse af vandkraftstationen ved Storåen

løste forsyningsproblemerne. Den svig tende olietilførsel medførte også, at Skave og senere Tvis havde besvær med at opretholde produktionen og derfor gik ind i HOE. I forhandlingsprotokollen figurerer tyskerne for første gang i september 1940, idet der nævnes, at der er tilsluttet to transformerstationer, som tyskerne havde be ordret HOE til at bygge på Rom Flyveplads. Det ud førte arbejde blev betalt af tyskerne, og prisen for den købte strøm blev fastlagt efter forhandling. En anden stor opgave tyskerne pålagde selska bet, var at levere strøm til deres anlæg ved Bovbjerg. For at kunne klare denne forsyning blev der bygget en højspændingsledning fra Nees ud til området, en længde på godt 15 km. For at få tilladelse til lednings føringen måtte HOE love de berørte lodsejere, at led ningen ville blive fjernet, når tyskerne ikke længere

skulle have leveret strøm i Bovbjerg. Ledningen blev taget ned i 1946. Om besættelsestiden skriver Johs. Gade følgende i 25 års hæftet: „Under Krigen og Besættelsen var Selskabet ude for Vanskeligheder af forskellig Art. Materialeman gelen satte snart en Stopper for større Udvidelser, og kun det nødvendigste kunne laves. Der skete en ret stor Udvidelse af Tørveproduktionen, og Mosebru gerne elektrificerede deres Drift, også fordi det snart var den eneste Kraftkilde. Dertil kom Besættelses

•

magtens Krav om Udvidelser. Selskabet havde dog ikke med denne Sag at skaffe, udover at man tilslut tede sig HOEs Ledningsnet, og Selskabet blev således tvunget til at være frivillig med. Disse Kunder var i øvrigt ikke underkastet Selskabets almindelige Reg ler med Strømforsyning, idet de bare brugte løs af, hvad de skulle have, og samtidig forvoldte de en vis Utryghed i Selskabets daglige Drift, ikke mindst i Kri gens sidste Tid, hvor Sabotage og Afspærringer hørte til Dagens Orden“. Under generalforsamlingen i 1942 ønskede Kr. Iversen, Naur ikke længere at være kasserer, et ar bejde han havde haft i syv år. Som ny kasserer blev valgt navnebroderen Kr. Iversen, Tvis, som havde dette hverv indtil kassererfunktionen faldt bort i 1968.

Kr. Iversen, Tvis

•

Forsyningsnettet breder sig Der var materialemangel under krigen og i de første efterkrigsår, og det betød, at mange anlægsarbejder måtte udsættes. Især var det vanskeligt at skaffe kob bertråd, og mange nye ledninger måtte derfor bygges med jerntråd.. Efterhånden blev tiderne bedre, og man kunne igen købe det, man ønskede, og den ud bygning, som krigen satte en stopper for, blev startet op, og mange nye andelshavere blev tilsluttet. I 1951 fik HOE en interessant henvendelse fra He deselskabet i Viborg gående ud på levering af strøm til en stor afvandingspumpe i Vestersø nordvest for Lemvig. Når henvendelsen kom til HOE, skyldtes det,

at HOE var den eneste strømleverandør i området, der kunne klare opgaven, idet hverken elforsyningen i Lemvig eller egnens jævnstrømsværker kunne le vere vekselstrøm. HOE påtog sig opgaven og byg gede en ca. 10 km lang højspændingsledning fra Rom til Vestersø afvanding. Ledningsføringen gik tæt forbi Lemvig by. Den 28 årige kontrakt med Holstebro kommune udløb i 1952, hvorfor parterne skulle forhandle en ny aftale. Efter flere møder, hvorunder der blev drøftet priser og fælles forhold til Vestkraft, lykkedes det at blive enige om, at HOE skulle overtage højspæn

Cheminovas gamle fabrik

•

fremtidige elforsyning. Thyborøn købte dengang strøm fra Thy Højspændingsselskab gennem et sår bart kabel, der lå på bunden af Thyborøn Kanal. Byen ønskede derfor at få leveret sin elforsyning syd fra, og med højspændingen på Harboøre Tange var der nu mulighed for dette. Der blev lavet en kontrakt mellem HOE og Thyborøn kommune om levering af strøm, hvorefter der blev bygget en højspændings ledning til byen og opført tre transformerstationer. På grund af store belastningsstigninger blev der alle rede i 1976 idriftsat en 60 kV station i Thyborøn. I oktober måned 1956 havde HOE det første møde med Vald. Birns Jernstøberi, der påtænkte at flytte fa brikken fra Skivevej i Holstebro til en grund i HOEs forsyningsområde vest for byen. Der gik nogle år, in den fabrikken i 1961 købte sin første strøm, og siden er virksomheden vokset så meget, at den som nævnt er blevet selskabets største kunde. I efteråret 1957 blev der optaget nye forhandlinger med Holstebro Kommune om det fremtidige forhold til Vestkraft, og den 7. januar 1958 blev der opnået enighed mellem parterne om at søge optagelse som fælles interessent i Vestkraft gældende fra 1. april 1958. Hermed var et længe næret ønske fra HOEs side gået i opfyldelse. HOE havde i mange år købt strøm fra Vestkraft, men det var uden at være interes sent og dermed uden indflydelse på Vestkrafts politik og drift. Men som fælles interessent sammen med Holstebro Kommune ville de to parter få hver et medlem i Vestkrafts bestyrelse. Aftalen med Holste bro udløb den 1. april 1965, og først efter denne dato kunne HOE indtræde som selvstændigt medlem af Vestkraft.

dingsnettet med transformerstationer, og at der skulle være fælleskøb af strøm fra Vestkraft. Den nye samarbejdsaftale skulle gælde indtil 1965. Selskabets anlæg og omsætning voksede stærkt i halvtredserne. Det var derfor naturligt, at der i 1953 blev truffet aftale med elværket i Struer om fælles brug af en ny 60 kV station, og at man året efter købte sig adgang til en tilsvarende station i Lemvig. I 1955 flyttede Cheminova sin fabrik fra Sjælland til Harboøre Tange, og da fabrikken skulle bruge elek tricitet, henvendte den sig til HOE. For at klare forsy ningen blev der bygget en ca. 10 km lang højspæn dingsledning fra Vestersø til fabrikken. Da Chemi- nova havde været kunde i to år, fik HOE af Vestkraft at vide, at Cheminova ville forøge elforbruget, og at kø bet ville blive over 100 mio. kWh årligt. Vestkraft var af den mening, at en så stor elforbruger burde være direkte kunde hos Vestkraft. HOE fik aftalt et møde med Vestkraft, og der blev opnået enighed om, at HOE kunne beholde Cheminova på den betingelse, at HOE senest den 1. april 1958 ville søge om opta gelse som interessent i Vestkraft. Cheminova har endnu ikke i jubilæumsåret nået 100 mio. kWh, men elforbruget er vokset støt gen nem årene, og fabrikken er NOEs næststørste kunde, kun overgået af Vald. Birn, Holstebro. Cheminova er en virksomhed, som NOE gennem årene har haft stor glæde af og er stolte over at betjene. Udover at forøge NOEs omsætning giver denne moderne virksomhed selskabets personale interessante arbejdsopgaver og store udfordringer. I februar måned 1956 henvendte sognerådsfor manden i Thyborøn sig til HOE for at drøfte byens

•

Fod under eget bord

Administrationsbygningen i 1958

Det blev efterhånden klar for selskabets ledelse, at HOE ikke i længden kunne drives fra formandens og kassererens private skriveborde, men at man måtte samle tingene i en administationsbygning. Der var to muligheder, enten at indrette sig i en eksisterende bygning eller selv at bygge nyt. Man valgte det sidste, og efter at have set på flere byggegrunde, købte be styrelsen i 1954 et areal på Skivevej nord for Lægård Landbrugsskole. Arealet var så stort, at der kunne blive plads til både administration og lager. Først tre år senere blev byggeriet vedtaget og arki tekt Hansen-Møller fik opgaven at tegne en bygning,

der foruden at skulle indeholde de nødvendige rum til administration også skulle rumme en lejlighed til en liniemester. Lejligheden blev først færdig, og her flyttede den nyansatte ingeniør Chr. Iversen ind den 1. april 1958. Hele byggeriet var færdig til en officiel indvielse den 23. juli 1958. Med dette byggeri indtrådte en stor forandring i selskabets hidtidige tilværelse. Nu havde selskabet for første gang en fast adresse og det kunne selv be gynde at projektere og beregne, og det kunne gå i gang med selv at udføre anlægsarbejder og foretage vedligeholdelse af de bestående anlæg. Hidtil var alle

•

første arbejdsvogn. Johs. Gade og Chr. Iversen kørte til Fåborg Elværk, hvor man netop havde købt en Land-Rover, en vogn der var blevet anbefalet i Holste bro. Vognen svarede til forventningerne og det lille køretøj blev monteret med beslag, så det kunne fragte fem eller flere træmaster på en gang. Der blev siden købt flere vogne af samme mærke, og i mange år var det grundstammen i selskabets vognpark. Til at klare de kontormæssige funktioner blev Gud run Birch ansat som bogholder, men selve medlems regnskabet forblev i Tvis hos selskabets kasserer Kr. Iversen. I foråret 1959 overtog Chr. Iversen driftsle deransvaret fra tidligere driftsbestyrer Søren Chr. Hansen. Kontoret sidst i 60‘erne

disse arbejder blevet udført af installatør Alfred Pries, Vinderup. Pries havde lige siden selskabets start ud ført og vedligeholdt alle anlæg, og været en uvurder lig stor hjælp for de forskellige bestyrelser. Han beva rede stadig kontakten med selskabet og udførte enkelte anlæg og havde leverancen af stålmaster og transformerstationer. Der skulle nu ansættes kontorhjælp, montører og luftledningsmandskab og der skulle indkøbes inven tar, værktøj og vogne. Starten var beskeden med en enkelt arbejdsvogn, men det varede ikke længe, før der blev ansat yderligere mandskab og anskaffet flere vogne. For at beskrive hvor omhyggelig og velovervejet anskaffelserne fandt sted, kan nævnes købet af den

Land-Rover som arbejdsvogn

•

Ombygning af jævnstrømsværker Inden for HOEs forsyningsområde har der i tidens løb været mere end 11 jævnstrømsværker, hvoraf de fleste leverede strøm til mindre bysamfund, men en kelte var så store, at de dækkede elforsyningen i større landområder. Efterhånden var de fleste værker blevet nedlagt, og forbrugerne var blevet andelsha vere i HOE, men i 1958 var der stadig fem i drift, nem lig de største og mest veldrevne. HOE var meget in- teresseret i at overtage de tilbageværende jævn- strømsværker, da det ville gøre selskabet større i omsætning og medlemstal, og derfor ville man gerne mødes med værkernes bestyrelser for sammen med dem at drøfte fremtiden. Men bestyrelserne var svære at få i tale, når det drejede sig om nedlæggelse af de res jævnstrømsværk, idet de foretrak at vedblive med at være selvstændige på alle måder, selvom de godt kunne se, at jævnstrøm ikke var velegnet indenfor den moderne tekniske udvikling, der var i gang. I sommeren 1958 lykkedes det at få et møde i stand med bestyrelsen for jævnstrømsværket „Strøm“ i Fousing for at drøfte værkets fremtid. „Strøm“ havde ca. 300 andelshavere og leverede jævnstrøm til Ølby, Fousing og Asp samt de omliggende landområder. Ef ter at have lavet et projekt over ombygningen af jævnstrømsnettet fremsatte HOE et tilbud om overta gelse af forsyningen til samtlige forbrugere og i for bindelse hermed udbygning af 10 transformerstatio ner, 12 km højspændingsnet og 60 km lavspænding. Udgiften for elværket „Strøm“ ville blive 450.000 kr.,

og beløbet skulle betales af forbrugerne gennem en ejendomsskyldsafgift, der i starten var sat til 2,75 kr. pr. 1.000 kr./ ejendomsskyld. I januar måned 1959 accepterede bestyrelsen til buddet, og HOE gik straks i gang med opgaven. Med det mandskab og værktøj der var til rådighed, var det et stort projekt at påtage sig, og derfor blev der anta get flere folk og købt en ekstra vogn samt mere værk tøj og materiel. Også de lokale installatører fik en travl tid, idet der skulle laves nye kraftinstallationer og indføringer. På samme tid som HOE havde forhandlinger med „Strøm“, blev der truffet en aftale med Nr. Nissum elektricitetsværk om levering af strøm til seminariet. Her kunne elværket ikke holde en tilstrækkelig god spænding, og samtidig ønskede seminariet at gå over til vekselstrøm. HOE løste opgaven ved at bygge en højspændingsledning til seminariebyen og opsætte en transformerstation samme sted. Den gode kontakt HOE havde fået med bestyrelsen for Nr. Nissum El værk, blev benyttet til at tilbyde denne en gratis plan for hele elværkets overgang til vekselstrøm, et tilbud bestyrelsen tog imod. Der blev nu foretaget en grun dig gennemgang af det store ledningsnet, hvilket foregik på den måde, at ingeniør Iversen sammen med en erfaren montør undersøgte hver eneste mast og noterede sig de bestående ledninger og deres di mensioner. Udfra dette materiale blev det fremtidige net projekteret, idet der blev taget hensyn til, at så me

get som muligt af det gamle net skulle genanvendes. Resultatet af projektet blev, at elværket til HOE skulle betale én mio. kr., og for pengene ville det få ombyg get ca. 13o km lavspændingsnet og få leveret 28 km højspænding og 28 transformerstationer. Af tallene fremgår det, at Nr. Nissum Elværk havde et stort net, og var et af de største jævnstrømsværker i Danmark, når der regnes i ledningslængde. Dets forsyningsom råde omfattede bl. andet Nr. Nissum by, Seminarie byen, Fabjerg by, Fabjerg Kirkeby og Nr. Lem med i alt 800 andelshavere. Der blev holdt flere møder med elværkets besty relse, inden den kunne gå med til ombygningsplanen

•

og finansieringen, men også under byggeperioden, der strakte sig over fire år, var der hyppige kontakter mellem de to indvolverede parter. Under de førte for handlinger var HOE repræsenteret af Johs. Gade og ingeniør Iversen. Også Vemb Elværk var et jævnstrømsværk, der le verede strøm til næsten 500 aftagere og til forskel for næsten alle andre værker var det privatejet. Værket havde siden 1957 fået leveret vekselstrøm fra HOE til en ensretter, der var opstillet i værkets bygning. Siden da havde der været ført flere forhandlinger med ejerne om køb af værket, og omsider blev købet en kendsgerning, og HOE overtog det den 1. april 1962.

•

lavet af et rådgivende ingeniørfirma i Aalborg og var meget fyldestgørende. Udfra det tilsendte materiale ønskede elværket et tilbud fra HOE, og en lignende henvendelse var sendt til LOE, Lemvig Oplands Elfor syning. Tilbuddet skulle indeholde en samlet pris og et forslag til finansiering samt de fremtidige vilkår for andelshaverne. Fra HOE blev der udfra de opgivne konditioner sendt et tilbud til elværket, og nogen tid senere blev selskabet indkaldt til et møde med elvær kets bestyrelse og dets rådgivende ingeniør. Herun der blev tilbuddet gennemgået, og inden mødet var slut, fik HOE af elværkets bestyrelse opgaven over draget. Det udarbejdede projekt omfattede 12 stationer og ca. 18 km højspænding samt ombygning af det store lavspændingsnet. Indeholdt i projektet var også en højspændingsledning fra Bøvlingbjerg til 60 kV stationen i Ramme, således at Bøvling området under normale forhold kunne få strømmen fra Ramme. Led ningen var på ca. 5 km, og blev bygget på stålmaster med store spænd for at genere de berørte lodsejere mindst muligt, men især fordi ledningen blev ført igennem LOEs forsyningsområde. Til trods for dette hensyn blev det alligevel nødvendigt at ekspropriere, og det forsinkede arbejdet nogle måneder. I 1965 var alle arbejder på de forskellige jævn strømsværker færdige, og HOE havde forøget sit for brugertal med ca. 2.500. Under generalforsamlingen i maj måned 1965 blev det vedtaget at lade de tre tid ligere jævnstrømsværker Nr. Nissum, Hjerm og Bøv ling hver få et medlem i HOEs bestyrelse.

Straks efter købet gik HOE i gang med at ombygge hele ledningsnettet til vekselstrøm, samt at nedlægge højspændingskabler og opsætte nye transformersta tioner. HOE havde tid efter anden haft forhandlinger med det store jævnstrømsværk „Thor“ i Hjerm om fremti den. Dette værk havde jævnstrømsforsyning i et stort område mellem Struer og Holstebro nemlig omkring Hjerm, Vejrum og Sir. På grund af ledningsnettets store udstrækning havde „Thor“ allerede i august 1954 været nødsaget til at opsætte ensrettere i Øster Hjerm, Vejrum og Sir, der blev forsynet med veksel strøm fra HOE. „Thor“ ville af en eller anden grund ikke træffe nye aftaler med HOE, måske fordi de tro ede på muligheden for at bevare deres selvstændig hed, som viste sig ved, at de undersøgte, om ikke de selv kunne lave vekselstrøm. Udgifterne og besvær lighederne må have været for store, for Thors besty relse gik i forhandling med HOE om betingelserne for nedlæggelse af værket. Der blev lavet et projekt og givet et tilbud, der efter grundige overvejelser blev vedtaget af bestyrelsen, og HOE gik i gang med arbejdet i marts måned 1962. HOEs personale var nu travlt optaget i tre elværks- områder, men til trods for det blev der ikke sagt nej til Bøvling Elværk, da det i 1963 bad om tilbud om ombygning af ledningsnettet og levering af veksel strøm til værkets forbrugere. På HOE var man tvært imod glade for henvendelsen, da man ikke før havde haft kontakt med Bøvling, selvom HOEs ledningsnet i Nees grænsede op til Bøvling Elværk. Sammen med henvendelsen fulgte et færdigt projekt vedrørende elværkets ombygning til vekselstrøm. Projektet var

•

Mageskifte med Holstebro Holstebro voksede stærkt i tresserne og flere og flere arealer blev taget ind til bebyggelse; således beslut tede byrådet i 1969 at udstykke nogle industrigrunde på det areal, der tidligere havde tilhørt gården „Tøm mergård“ i Måbjerg. Gården havde gennem årene fået sin elforsyning fra HOE, og dens jord var, ifølge de eksisterende regler om grænseforhold mellem na boselskaber, HOEs forsyningsområde. Disse regler ville Holstebro Kommune ikke acceptere, for den havde i sinde selv at kabellægge området og elfor syne de kommende industrier. Kommunen indkaldte ikke til nogen forhandling om forsyningen, men gav det kommunale elværk besked om at føre bygge strøm ind i området. Denne handling blev af HOE opfattet som en provokation, og der blev straks sendt en skriftlig protest til kommunen. HOE betragtede sagen som så vigtig, at den ville blive sendt til Elektri citetsrådet og om nødvendig til domstolene. Holstebro Kommune fastholdt imidlertid sit krav om forsyning af området, men indkaldte alligevel til et møde mellem kommunens tekniske udvalg og HOE, hvorfra der mødte de sædvanlige to, nemlig for mand Johannes Gade og ingeniør Chr. Iversen. Ifølge mødereferatet kalder Gade ledningen, der var ført ind i området, for en „Piratledning“ og senere stiller han det direkte spørgsmål til byrådsmedlemmerne: „Har I den store tegnebog med?“ De efterfølgende forhandlinger endte med en aftale om, at HOE skulle overtage forsyningen af det såkaldte „Sydlige op

land“ mod, at Holstebro Elværk fik ret til at udbygge elforsyningen i et nærmere fastsat område i Måbjerg. HOE kunne efter aftalen beholde forbrugerne i Må bjerg indtil videre, men måtte slippe dem, når byens kabelnet nåede frem. Det blev besluttet, at aftalen skulle træde i kraft den 1. april 1970. „Det sydlige opland“ omfattede otte transformer foreninger der alle købte strøm fra Holstebro Kom mune gennem målere, der var opsat i de lokale trans formerstationer. Foreningerne ejede selv lavspænd- ingsnettet og videresolgte strømmen til deres andelshavere. De otte foreninger var: Sørvad, Nr.Felding, Nagstrup, Vind,Agerfelt, Hestbjerg, Venne vold og Råsted. Af de otte foreninger var Sørvad den største med ca. 150 andelshavere og Vennevold den mindste med 30 andelshavere. Hver forening havde sin egen bestyrelse og eget regnskab. Da aftalen med Holstebro var gået i orden, havde HOE et møde med foreningernes bestyrelser, hvor man tilbød dem at optage deres medlemmer som an delshavere i HOE. En beslutning om at opløse de en kelte foreninger skulle vedtages på en generalforsam ling, og der blev derfor afholdt generalforsamlinger i alle foreninger, hvor en opløsning blev vedtaget. Ud over de otte foreninger der købte strøm fra Holstebro, var der én mere, nemlig Idom transformer forening, der af historiske grunde købte strøm hos RAH i Ringkøbing. Efter forhandling med RAH over tog HOE forsyningen af Idom, og derefter kunne

Idom transformerforening ophøre som forening på samme tid som de øvrige otte. På HOEs generalforsamling i maj 1970 kunne for manden meddele, at selskabet var blevet større, idet det var vokset med 900 nye andelshavere, og at antal let af transformerstationer var forøget med 53.

•

Sammenslutning I februar måned 1989 modtog HOE et brev fra Lem vig Oplands Elforsyning, LOE, indeholdende et ønske om at få et møde mellem selskaberne, hvor man kunne drøfte et nærmere samarbejde eller en sam menlægning. LOE var et andelsselskab med følgende syv transformerforeninger som andelshavere: Bækmarksbro, Dybe, Fjaltring, Fåre, Harboøre, Hove og Lomborg. Bortset fra Har boøre Elforsyning, der var kommunalt, var de øvrige seks andelsselskaber. LOE ejede højspændingsnettet i området og købte strømmen hos Lemvig Kommune og solgte den videre til de syv foreninger, der selv distribuerede den. LOE havde lager og værksted i Heldum, hvortil var knyttet otte medarbej dere, der havde det nødvendige ud styr til, at kunne foretage udbygnin ger og vedligeholdelse af høj- spændingsanlægget. Brevet fra LOE blev besvaret po sitivt af HOEs bestyrelse, og efter et par møder blev der nedsat et samar bejdsudvalg. Udvalget blev i juni må ned 1989 enige om at udarbejde en rapport, der skulle beskrive forhol

dene ved en sammenlægning. Der blev nedsat en ar bejdsgruppe, hvori der deltog repræsentanter fra LOE og HOE samt to elværksdirektører fra henholds vis Nordthy Strømforsyning og Elforsyningen Søn derjylland Syd. Den juridiske hjælp blev vare taget af advokat Allan Møller, Lemvig. I slutningen af august var gruppen færdig med sit arbejde og afleverede en fyldig rapport, der derefter blev gennem- gået og senere godkendt af samarbejdsudvalget. Det fremgik af rapporten, at de syv foreninger skulle ned- lægges og elforbrugerne optages som andelshavere i HOE med virkning fra 1. januar 1990. På grundlag af rapporten blev der underskrevet en samarbejdsaf tale, og for at kunne overholde tidsfristen blev der hurtigt indkaldt til general forsamling i de seks andelsselskaber og i det kommunale Har boøre Elværk. Thyborøn og Harbo øre Kommune arbej dede ligeså hurtigt som andelsselska berne, idet kom-

munalbestyrelsen i oktober besluttede at trække Harboøre Elforsyning ud af kommunalt regi og lade elforbrugerne blive andelshavere i HOE. Under drøf telserne i kommunalbestyrelsen vedtog man endvi dere også at nedlægge Thyborøn elforsyning og lade elforbrugerne her følge forbrugerne i Harboøre. Tidsfristen blev overholdt og fik virkning fra den 1. januar 1990. Aftalen gav genlyd i elværkskredse, hvor der især blev fremhævet, at det var prisværdig, at man kunne nå et resultat på så kort tid, og at det viste, at der var grøde i strukturtilpasningen. For at det nye område kunne blive repræsenteret i HOEs bestyrelse skulle vedtægterne ændres. Det skete under et repræsentantskabsmøde den 25. okto ber 1989, hvor repræsentantskabet blev udvidet fra 70 til 98 personer og bestyrelsen fra syv til ti med virkning fra 1. januar 1990, og området blev inddelt i valgdistrikter. Under samarbejdsudvalgets sidste møde oplyste HOEs formand Knud Rasmussen, at

•

hans bestyrelse havde besluttet i forbindelse med vedtægtsændringen også at ændre selskabets navn, så det i fremtiden kom til at hedde Nordvestjysk Elfor syning, der forkortedes til NOE.

Medlemmer af samarbejdsudvalget : Fra LOE Knud Bjerg, Fjaltring, formand for LOE Frede Ørom, Harboøre Kaj Møller, Houe Erik Andersen, Lomborg Niels Chr. Sværke, Fåre Kr. Præstegård, Dybe Henning Jensen, Bækmarksbro Fra HOE Knud Rasmussen, formand Tonni Bjerrum, næstformand Aksel Mølgaard, bestyrelsesmedlem

•

Kabellægning HOEs bestyrelse besluttede i 1986 at lave en plan for kabellægning af selskabets luftledninger. Ganske vist havde selskabet i en del år anvendt jordkabler, når der skulle bygges nye ledninger, men nu ønskede be styrelsen, at også de eksisterende luftledninger med tiden skulle erstattes af jordkabler. Når bestyrelsen

ten til vedligeholdelse af nettet og ikke mindst, at en fjernelse af luftledningerne ville forskønne det land skabelige miljø, og desuden være til gavn for land mændenes markarbejde. En medvirkende årsag til at anvende kabler var endvidere, at det efterhånden var vanskeligt at opnå tilladelse fra lodsejere og myndig heder til at bygge luftledninger. En anden vigtig fak tor var også, at den tidligere store prisforskel mellem luftledninger og jordkabler næsten var væk. Ifølge planen skulle hele lavspændingsnettet og en del af højspændingsnettet kabellægges i løbet af 20 år,

tog denne beslutning om en total kabellægning, var begrundelsen, at kabler i stedet for luftledninger ville forbedre forsyningssikkerheden og reducere udgif

•

og bestyrelsen ville hvert år drøfte planen og lade økonomien bestemme tempoet. Planen nævnte også, at der ved udvælgelse af luftledninger til kabellæg ning skulle tages hensyn til ledningens alder og stand og især udvælge de ledninger, der gik gennem tæt beplantning eller havde mange master i dyrket jord. Den vedtagne kabelplan blev ikke ændret efter sammenlægningen med LOE, da det viste sig, at for eningerne under LOE også var i gang med at kabel lægge luftledningsnettet, og at de tilmed var lidt læn gere fremme med dette arbejde end HOE. At kabler i modsætning til luftledninger forøger driftsikkerheden gælder især for stikledninger, og derfor besluttede bestyrelsen i 1977 at give tilskud til ombygning af stikledninger fra luftstik til kabelstik.

Når bestyrelsen interesserede sig for at få stiklednin ger ombygget, var grunden, at de fleste afbrydelser skyldtes afbrændte mastesikringer forårsaget af sam menslyngning af luftstikket. Tilskudsordningen viste sig at blive en succes, idet godt 1.500 gennem årene har fået tilskud til ombygning af luftstikket, og der er blevet et mærkbart fald i brændte mastesikringer. Opfyldelsen af kabelplanen fra 1986 er forløbet som besluttet af bestyrelsen, og det betyder, at der i jubilæumsåret kun er få luftledninger tilbage på lav spændingsnettet i det åbne land, medens der i flere mindre byer stadig er luftledninger, der afventer på kabellægning. Når kabellægningen af lavspændings nettet er overstået, er der stadig højspændingsluftled ninger, og derfor vil der endnu i mange år være luft ledninger i selskabets forsyningsnet.

•

Vindmøller I slutningen af halvfjerdserne blev den første elpro ducerende vindmølle tilsluttet selskabets lednings net. Set med nutidens øjne var det en lille mølle på kun 7,5 kV, men ejerens hensigt med møllen var, at den kun skulle give strøm til eget forbrug, og hvis der blev lidt tilovers, ville den overskydende strøm blive solgt til HOE, således at hele møllens produktion ville blive nyttiggjort. De første mølle byggere var ideali ster med stor miljø bevidsthed og med en vilje til at løse de problemer, der måt- te opstå. Møllebyg gerne fik brug for deres energi og vovemod, for der var mange tekni ske problemer i starten. Derfor blev de første møller hurtigt udskiftet til bedre og i reglen større og mere driftsikre møller med længere levetid. Det var ganske naturligt at nogle af landets første møller blev bygget i Vestjylland, for her er landet

fladt og vestenvinden kraftig. Derfor hører selskabets område i dag til et af de tættest besatte områder med vindmøller, og det har betydet, at NOE nu er storkø ber af elektrisk mølleenergi, og købet stiger hvert år, så det i jubilæumsåret vil være mere end 150 GWh svarende til 33% af hele selska bets samlede elkøb. Det hører til Folketingets energipoliti ske målsætning, at privates opførelse af vindmøller skal fremmes og støttes øko nomisk. Det kan bl.a. foregå gennem billig tilslutning til distributionsnettet og en favorabel afregningspris for den strøm, som møllerne sender ud på nettet. Gennem Dan ske Elværkers Forening er der lavet ensartede regler for nettilslutning og afreg ning af private vindmøl ler, og disse regler følger NOE. Den udgift selska bet har i forbindelse med vindmøller bliver delt mellem alle elsel skaber vest for Storebælt, og udlig ningsordningen administreres i Vestkrafts forsyningsområde af Vestkraft. I starten af vindmølleeventyret var det udeluk kende enmandsejede møller, der blev bygget, men

•

på grund af de store tilskud til etablering og de for delagtige afregningspriser ønskede flere og flere at blive mølleejere. Møllerne blev større og derved også dyrere, og det førte til dannelse af vindmøllelaug, hvorved endnu flere kunne blive vindmølleejere. Da møllerne steg i antal og størrelse, blev det nødven digt af hensyn til miljøet at foretage en styring af pla ceringerne, og det bevirkede, at der blev oprettet vindmølleparker. De store møller og især møllepar kerne stiller store krav til elnettet, og derfor bliver der nu etableret opsamlingskabler til udelukkende at føre møllestrømmen. Tilslutning af vindmøller er en stor opgave for sel skabets anlægsafdeling, og for dens teknikere er ar bejdet spændende og giver store udfordringer. Der er i dag (1998) tilsluttet mere end 240 vind møller til NOEs net. På fotografiet ses nedpløjningen af det opsamlings net, der forbinder vindmølleparken i Vejrum med 60 kV station Struer Øst. Nettet er et af de kraftigste som NOE har nedlagt, det består af 300 mm2 kabel, og er ca. syv km langt.

•

Byggeudvidelser Det var skelsættende, da bestyrelsen i 1957 vedtog at påbegynde opførelsen af en administrationsbygning på Skivevej i Holstebro. Byggegrunden var købt tre år

tidligere, og ventede kun på at blive udnyttet, men da beslutningen endelig var taget, og man havde valgt arkitekten, gik det hurtigt med byggeriet. Allerede i

Stenskulptur i selskabets nye indgangsparti

•

I 1994 blev der igen foretaget to adskilte byggeop gaver, nemlig en udvidelse af den fritliggende lager bygning, hvorved de hidtil adskilte lagre blev samlet, samt en stor ombygning af administrationsbygnin gen . Der blev her indrettet en driftscentral, en tegne stue og et målerværksted, samt en stor mødesal på 140 kvm. I 1996 blev nabohuset købt, og en del af dets jord areal blev indrettet til udendørs lager. Det fremgår af oversigten, at den oprindelige byg ning på Skivevej er blevet ombygget og udvidet mange gange. Ved hver byggeopgave har det været økonomien og det nødvendige behov, der har været ledetråden, men samtidig har opgaven været at få om- og tilbygningerne til at fungere sammen med det bestående. NOE har ved 75 års jubilæet nogle bygnin ger, der opfylder sin funktion som centralt midtpunkt for et moderne elforsyningsselskab. Udover at eje bygningerne på Skivevej har selska bet også en bygning i Heldum ved Lemvig. Den har tidligere tilhørt LOE, der brugte den til lager og værk sted. Efter overtagelsen af LOE i 1990 blev bygningen renoveret, så den kunne fungere som en tiltrængt fjernafdeling af NOE. Lagerhallen fik nyt loft og gulv, og der blev lavet en sidebygning med plads til to store arbejdsvogne og en carport til traktorer m.m..

foråret 1958 blev liniemesterens lejlighed klar til ind flytning, og i løbet af sommeren fuldendtes den øv rige del af bygningen. Arkitekten må have været meget forudseende un der projekteringen, idet der kom til at gå mere end 10 år inden der blev behov for at få foretaget ombyg ninger og udvidelser, og det tiltrods for, at selskabet i mellemtiden var vokset stærkt. I de sidste tre årtier er der blevet foretaget følgende: I 1970 blev der af Lægård Landbrugsskole købt et na boareal på 6.600 kvm, beregnet til udvidelser af byg ning og lager. I 1971 blev der foretaget en byggeudvidelse på 1.000 kvm omfattende en udvidelse af den eksiste rende bygning og en separat bygning til garager og bilværksted. Det store jordkøb gjorde det muligt også at indrette et stort åbent lager til master og kabler m.m. I 1975 ombyggedes lejligheden til bestyrelseslo kale, frokoststue og arkiv. I 1978 gav en mindre tilbygning plads til to konto rer og fjernstyringsanlæg I 1979 foretages en udvidelse af administrations bygningen med 170 kvm til nye vaske- og omklæd ningsrum samt toiletter, lagerrum, kontor og et mø delokale på 65 kvm til bl.a. repræsentantskabsmøder. I 1983 blev der lavet en mindre tilbygning, der gav plads til lagerkontor og værksted. I 1988 blev der opført en fritliggende bygning på 386 kvm til grovlager og til et autoværksted med va skeplads. I samme byggeforløb blev kontoret udvidet med 70 kvm for at give plads til bl.a. et tegnestueafsnit.

•

Luftledningsarbejde Hvis man i dag vil bygge en luftledning på træmaster benyttes moderne teknik, d.v.s. at masterne køres ud med lastvogn til arbejdsstedet, hullerne bliver boret med pælebor, og masterne rejses med kran. Til mon tering anvendes hydrauliske og elektriske værktøjer. Ledningstrådene trækkes ud med terrænkørende vogne og løftes i vejret af kraner. Når montørerne skal arbejde i masterne benytter de ikke længere ma stesko, men bliver hejst op til mastetoppen i en ar bejdskurv. Luftledningsarbejdet har i tidens løb ændret karak ter, og man kan sige, at teknikken holdt sit indtog hos HOE i sommeren 1964, da selskabet købte sin første kranvogn med pælebor. Det var en anskaffelse, der helt ændrede gamle rutiner og som sparede luftled ningsarbejderne for det tunge slid med gravearbejde og masteløftning. Før den tid skulle der bruges kræf ter, når der skulle bygges luftledninger. Det hele fore gik med håndkraft, idet der dog blev benyttet lastbil eller traktor til at slæbe master på plads og til at trække tråden langs med vejen eller tværs over ofte plørede og dyngvåde efterårsmarker. Hvis man ser lidt længere tilbage i tiden, blev heste benyttet som trækkraft ved ledningsarbejde. Før 1964 foregik arbejdsrutinen på den måde, at hvert arbejdshold eller sjak bestod af tre til fem mand. Holdets leder eller sjakbajs havde med stokke markeret, hvor mastehullerne skulle graves, og deref ter blev masterne slæbt hen til de fremtidige huller,

hvor de blev monteret med isolatorer og andet be slag. Mastehullerne skulle graves og hullets dybde skulle svare til mastens længde, idet 1/5 af masten skulle dækkes af jord. Masterne var af forskellig længde, de korteste til lavspænding var 7,5 meter og de længste, der blev anvendt til højspænding var 12 meter. Enkelte master var endnu længere, nemlig når det drejede sig om master, der skulle anbringes et lavt sted i terrænet. Det var et drøjt arbejde at grave de store huller og især når jorden var stenet, men når hullerne var gravet og havde den rigtige dybde, blev arbejdsholdet samlet, så det i fællesskab kunne rejse masterne.Til dette arbejde blev benyttet arbejdernes skuldre plus én eller to rejsegafler. Når masterne var kommet på plads, skulle de tunge kobbertråde træk kes langs masterne, én ad gangen fire gange, da der skulle bruges fire tråde.Arbejderne kravlede op i ma sterne med trådene på skulderen. For at undgå tyveri skulle der passes godt på kob bertrådene, men det gik alligevel galt under ombyg ningen i Fousing. Her var en erfaren montør ved at trække en lang kobbertråd efter sin vogn, men da trå den skulle omkring et sving,og der var træer langs hele vejkanten, kunne han ikke se trådenden. Da han stoppede kørslen og gik tilbage opdagede han, at der var klippet et langt stykke af trådenden, men både kobber og kobbertyv var forsvundet. Det var et slidsomt arbejde at være luftledningsar bejder eller som de blev kaldt luftskippere. De skulle

•

Arbejderne blev ikke arbejdsløse af den grund, for nu var der tid til at efterse de gamle ledninger for her at finde, om der er rådne master, defekte tråde eller rev nede isolatorer. Som nævnt blev arbejdsgangen mekaniseret i 1964 hvad angik selve jordarbejdet samt masteløft ningen. Ledningsbygningen foregik før den tid ude lukkende med håndkraft, men alligevel havde man inden 1964 fået anbragt 35.000 træmaster i selska bets område. Naturligvis har der været mange luft skippere om dette arbejde, og der har også været mange ømme muskler.

være stærke og hårdføre og være villige til at arbejde i al slags vejr og desuden have evne for at tillære sig de færdigheder, der kræves af en luftskipper, nemlig at klatre i master og håndtere håndværktøj. De fleste var ufaglærte, når de blev ansat, men de fik en uddan nelse som luftskipper, og deres læremestre var de gamle i faget. Et eksempel på en luftskipper med gode kræfter er en tidligere ansat hos HOE. Vedkom mende var en stor og stærk person, der ledede et ar bejdshold under ombygningen af Nr. Nissum Elværk. I Fabjerg området går der endnu frasagn om, at denne mand ved en lejlighed skubbede sine folk væk, fordi han var utilfreds med den måde de håndterede ma sten på, og derefter lagde han skulderen til den 11 meter høje mast og satte den ned i hullet. Engang spurgte Gade denne stærke mand: „Vejer du 100 kg?“ Hvortil manden svarede: „Det var ikke andet end godt med 47 i sko“. Men hvad han vejede, fortalte han ikke. I dag bygges der ikke luftledninger, idet alle nye ledninger udføres som jordkabel, men da man tidli gere byggede luftledninger, var det et arbejde, der var sæsonbetonet. Og det var især når det drejede sig om bygning af højspændingsledninger, der altid blev byg get i en lige linie tværs over marker. For ikke at øde lægge afgrøder kunne disse ledninger kun bygges, når markerne var bare, altså efter høst og inden så ning. Om vinteren kunne sne og frost i jorden standse ledningsarbejdet. Når højspændingsarbejdet var stoppet, kunne tiden benyttes til at arbejde med lav spændingsledninger, der fortrinsvis blev bygget langs veje, hvor man næsten altid kunne færdes. Men hvis jorden var frossen, måtte også dette arbejde standse.

Luftskipper i arbejde

•

Naturkræfter orkan, eller det kan blive udsat for islag i forbindelse med stærk blæst og om sommeren blive ramt af lyn nedslag under tordenvejr. Alt dette kan give strømaf brydelse på et luftledningsnet. Medens næsten hele NOEs lavspændingsnet er ka bellagt, består hovedparten af højspændingsnettet stadig som luftledning og er dermed sårbart for vej rets luner, men ved at gøre brug af den moderne tek nik kan selskabet nu langt lettere og hurtigere end tidligere lokalisere og rette en fejl på ledningsnettet. Det er også nødvendigt at være godt forberedt, for i dag er en sikker forsyning nødvendig, da tolerancen overfor strømafbrydelser er meget lav på grund af den moderne tids mange elektroniske apparater. For at undgå langvarige afbrydelser har selskabet sam men med Lemvig kommunale Elværk og Struer kom munale Elværk opbygget et vagtberedskab, der ledes fra NOEs nyindrettede driftscentral. Herfra overvå ges forsyningsnettene, og fra driftspulten betjenes afbryderne på hovedtransformerstationerne. Da HOE i 1958 fik sit eget personale, var der ikke nogen fast vagttjeneste, men selskabets bestyrelse forventede, at liniemesteren var hjemme for at tage sig af de fejl, der måtte opstå. Hvis han ønskede at komme i byen med sin familie, måtte han selv finde en afløser, der både kunne passe telefonen og sende montører på arbejde, og det blev i starten formanden og senere overmontøren. Der gik nogle år, inden der blev en vagtdeling, men telefonen blev naturligvis

Efter uvejr

Med det udstrakte luftledningsnet i det vestjyske om råde er det naturligt, at det er udsat for mange skader på grund af naturkræfternes hærgen. Nettet skal tage imod en kraftig storm, der enkelte gange går over i

•

Søndag den 21. september 1969 var en varm dag med masser af sol, og alle der havde mulighed for det, tog ud i naturen for at nyde denne måske sidste som merdag. Den følgende nat skiftede vejret karakter, og det satte i med en kraftig blæst, der tiltog til storm hen på formiddagen.Tidligt om formiddagen kom de første meldinger om manglende spænding, og alle mand blev sat i arbejde for at finde fejl og udbedre skader. Ved middagstid kørte overmontør Jens Peter sen ud langs den østgående højspændingslinie fra

passet, for gennem den kunne elforbrugerne ringe om manglende strøm. Dengang havde ikke alle tele fon, og derfor kunne det hænde, at vagten måtte en tur i byen for at finde en montør, der kunne køre ud og rette en fejl. Under de store uvejrsperioder med de mange strømafbrydelser, hvoraf enkelte senere bliver omtalt, var der blandt personalet en fin korps ånd, der viste sig ved, at alle uden mukken og uden at tænke på fyraften masede på for hurtigst muligt at give alle forbrugere strøm igen. Under de langvarige storme kunne det hænde, at arbejdet blev afbrudt ved midnatstid af hensyn til arbejdernes ve og vel, for igen at fortsætte tidligt næste morgen. Det var hårdt arbejde at foretage reparationer siddende i toppen af en ledningsmast under stormvejr, men det var også belastende for den, der skulle sidde ved telefonen og tale med de mennesker, der manglede strøm og sam tidig tænke på folkene i marken og de koblinger, der skulle foretages. Enkelte storme vil her blive nævnt: I hele februar måned 1962 blev ledningsnettet udsat for mange prøvelser. I samme måned var der vekslende vejr, idet der var perioder med storme, andre med islag og an dre igen med snestorm. Mandskabet kørte i døgndrift for at holde trit med vejrguderne. Ifølge referatet fra generalforsamlingen den 25. maj 1962 siger forman den følgende om februar: „Storm og orkan og andet djævelskab har givet mange afbrydelser, således var det umuligt lige fra 1. februar til ind i marts at udføre et ærligt stykke arbejde, da hele mandskabet, som tæller 15 mand, der har fire vogne til rådighed, måtte sættes ind på udbedring af forvoldte stormskader på nettet.“

Overmontør Jens Petersen

Struer for at finde en fejl på linien. Under dette ar bejde fik han strøm igennem sig og døde øjeblikke ligt. Under generalforsamlingen den 28. maj 1970 startede formanden sin beretning med følgende ord: „Det er naturligt først at mindes Jens Petersen, HOEs dygtige og solide overmontør, der pludseligt døde under udførelse af sit arbejde ved en ulykkelig hæn

•

To efterårsstorme bør nævnes. En af de værste forekom fredag den 11. november 1977. Det startede aftnen før med storm, der i nattens løb blev til orkan, som rasede over hele forsyningsområdet. I perioder var 1/3 af samtlige elforbrugere uden strøm. Under denne storm knækkede 60 højspændingsmaster og et utal af lavspændingsmaster. En anden storm startede natten til tirsdag den 24. november 1981 og gik over i orkan, som fortsatte med uformindsket styrke i to døgn, hvorefter den ganske langsomt begyndte at aftage. Hvor hektiske dagene har været ses af, at der blev foretaget 437 be tjeninger af højspændingsafbrydere. Under uvejret fik selskabet hjælp af tre bemandede montørvogne fra Holstebro kommunale Elværk, og ikke mindst var der under denne storm som under alle andre storme stor hjælp fra de lokale elinstallatører.

delse, der indtraf under en storm den 22. september 1969. Dette gjorde et dybt indtryk på os alle.“ Ret ofte har der været stormvejr i juletiden, således også i 1978, hvor islag i forbindelse med stærk blæst gav sammenslyngninger på både høj- og lavspæn

Overmontør Jens Petersen

dingsnettet. Uvejret startede juleaftensdag og blev ved i flere dage. Selve juleaften var alle mand i ar bejde og kunne således ikke deltage i deres families julefest. Først på aftenen ringede en af montørernes kone til telefonvagten og sagde: „Kan min mand ikke få fri et par timer, for at børnene kan få deres jule gave.“ Naturligvis kunne han det, hvorefter han tog fat igen. Der var ingen sure miner hos én eneste af folkene, selvom det kunne være drøjt at sidde oppe i en isbelagt mast i stormvejr - især på en juleaften.

Anker Nielsen og Willy Christensen (1965)

•

Ny teknik Edb

ligt også havde udviklet et system for elforsyningssel skaber. Det nye anlæg blev leveret midt på sommeren 1982, og allerede i august måned blev regnskabet indlagt, og i september kunne HOE køre forbrugeraf regningen på egen maskine. Den første edb-maskine er siden blevet udskiftet flere gange, og ligeledes er der sket et skifte i edb-le verandøren. I jubilæumsåret er det en IBM RC6000 maskine som kører selve det administrative edb-pro gramel, mens husets netværk er basseret på NT syste met, kørende på en Intelbaseret maskine.

Bestyrelsen besluttede i september 1967 at få under søgt, om det ville være muligt at få forbrugerafregnin gen databehandlet på Vestkrafts nye edb-anlæg, som kraftværket havde anskaffet sammen med slagteriet i Esbjerg. Vestkraft var med på ideen, men forinden skulle der foretages et grundigt forarbejde, hvor Vest krafts egne ingeniører fik hjælp af to engelske edb eksperter. HOEs eget personale var også engageret med at tilrettelægge det fremtidige arbejde og finde de data, der skulle bruges. Der blev arbejdet hurtigt, og allerede den 1. april 1968 begyndte Vestkrafts edbanlæg at køre forbrugerafregningen for HOE. Det viste sig, at systemet fungerede tilfredsstil lende, hvorfor selskabet ikke havde grund til at for tryde aftalen med Vestkraft. At ideen med Vestkraft som edb-selskab var god ses også af, at flere forsy ningsselskaber fulgte i HOEs fodspor. Aftalen med Vestkraft virkede i flere år, og edb-sy stemet blev i tidens løb udbygget og forbedret, men til trods for dette kunne det alligevel ikke holde trit med udviklingen. Selskabet var derfor nødsaget til at finde en anden edb-løsning, og valgte at få eget anlæg, der udover at køre forbrugerafregningen også kunne klare de administrative opgaver. Ved at undersøge mar kedet blev det edb-firmaet „Burroughs“, der fik or dren på det første anlæg. Når valget faldt på dette firma, skyldtes det, at firmaet udover at være prisbil

Fjernstyring Selskabets teknikere havde i 1976 et ønske om at få et fjernstyringsanlæg til at overvåge og betjene de mange 60 kV stationer, der efterhånden var bygget, og hvorfra HOE modtager elektriciteten fra Vestkraft. Bestyrelsen var lydhør overfor ønsket og bevilgede de nødvendige penge. Med hjælp fra DEFU (Danske Elværkers Forenings Udredningsafdeling) blev der udarbejder tilbudsmateriale, og der blev afholdt lici tation i december måned 1977. Efter licitationen blev der truffet aftale med fir maet Bruun & Sørensen, Århus om levering af et ny udviklet fjernstyringsanlæg. Det viste sig, at anlægget ikke var færdigudviklet, og at firmaet havde proble mer med systemet, hvilket betød, at leveringen trak i

•

Ledningsregistrering

langdrag, og at det selv efter to år endnu ikke var klar til den sidste testprøve. Da Bruun & Sørensen tilsyne ladende ikke var i stand til at klare opgaven, og da der opstod strukturproblemer i firmaet var tilliden væk, og ordren på fjernstyringsanlægget blev annulleret og i stedet givet til Trige-Titan i Odense. Derefter gik det hurtigt, idet det nye anlæg blev leveret i decem ber måned 1980, og straks i det nye år begyndte til slutningen af de enkelte 60 kV stationer og indenfor de næste 12 måneder var samtlige 60 kV stationer overvåget af det nye fjernstyringsanlæg. Sammen med dette anlæg blev der også leveret en nettavle, denne gav et bedre oversigt over hele 10 kV-nettet. Før benyttede man en tavle, som med pas sende mellemrum blev opdateret. Den nye blev opdateret samtidig som omlægnin gerne i 10 kV nettet blev foretaget. Nettavlen er senere udskiftet til en fuld dynamisk oversigt på edb-skærme.

I 1973 fik NOE gennemført en netundersøgelse af højspændingsnettet, i den forbindelse var det nød vendigt at kende alle elektriske komponenter i net tet. Efter undersøgelsens afslutning besluttede man at vedligeholde disse data, samt at udbygge disse oplys ninger. I første omgang foregik det med et papirkartotek som blev elektronisk opdateret i København. I 1981 fik selskabet en opkaldslinie til DEFU, dette betød at man løbende kunne opdatere og lave beregninger på høj- og lavspændingsnettet. Senere er det udbygget med gadebelysnings- og lavspændings- og vindmøllekartoteker og beregnin ger. I 1993 startede selskabet på ledningsregistrering, og havde med baggrund i de tekniske kartoteker et godt grundlag at gå i gang på. I dag er alt højspæn ding og ca. 90% af alt lavspænding registreret i elek tronisk form. Fremtiden er spændende, det bliver formodentlig muligt for entreprenører og andre, at hente oplysnin ger fra ledningsregistreringen online 24 timer i døg net, f.eks. over internettet.

Fjernstyringsanlæg

•

Nordvestjysk Elforsynings deltagelse i andre organisationer I/S Vestkraft

Elsam vil for fremtiden varetage koordineringen af elproduktion og balanceansvaret for elværkerne i de seks kraftværkskredse, samt salg og køb på udenland ske børser.

NOE er medejer af interessentskabet I/S Vestkraft. Formålet med I/S Vestkraft er produktion af elektrici tet i forbindelse med kraftvarme, samt drift af 150 og 60 kV-net med stationer fra Esbjerg til Thisted. Der er i øjeblikket 15 distributionsselskaber i området, som er medejere i I/S Vestkraft. NOE blev selvstændigt medlem af Vestkraft i 1965 efter gennem syv år at have været med via et fælles medlemsskab med Holstebro kommunale Elværk.

I/S ELTRA I/S ELTRAs overordnede opgaver er: Drift og ved ligeholdelse af det overordnede net (HVDC og 400 kV-net) og dermed forbindelserne til udlandet er overført til det nye selskab ELTRA pr. 1. januar 1998. ELTRA har også driften af 150 kV-nettet, idet disse net jf. lov 486 skal stilles til rådighed for den system ansvarlige. Systemansvaret for at driften af den jysk/fynske el forsyning forløber som planlagt, dvs. at den nødven dige effekt er tilrådighed til enhver tid. At den miljøvenlige elproduktion indpasses, og ud gifterne til denne opkræves hos de jysk/fynske eldis tributionsselskaber. At tredjepart kan få adgang til de jysk/fynske eldis tributionsanlæg på ikke diskriminerende betingelser. NOE besluttede på generalforsamlingen i 1997 at melde sig ind i ELTRA, dvs. at blive medejer.

Elsam Det jysk/fynske elsamarbejde „ELSAM“ er et samar bejde mellem de seks kraftværkskredse i Jylland/Fyn. NOE er her medejer via vores ejerskab af Vestkraft. ELSAM koordinerer elproduktionen i Jylland/Fyn og foretager fælles indkøb af bl.a. kul til kraftvær kerne, ligeledes er det ELSAM, som står for eksport/ import af el. Yderligere har ELSAM indtil 1. januar 1998 stået for transporten af el på det overordnede net dvs. HVDC og 400 kV nettet. Elsam har gennem en årrække præget mediadebat ten om elproduktion og miljø gennem en stærk infor mationspolitik. Med den nye elforsyningslov har man valgt at opdele ELSAMs opgaver i to af hinanden 100% uafhængige selskaber - ELSAM og ELTRA.

ELFOR Samarbejdet mellem distributionsselskaberne i Jyl

•

Energicenter Nord-Vest

land/Fyn hedder ELFOR. ELFOR varetager en lang række fælles opgaver for eldistributionsselskaberne, det rækker fra fælles tiltag om elbesparelser til koor dination af organisatoriske og tekniske spørgsmål. NOEs formand Tonni Bjerrum har siden 1994 haft sæde i Elfors bestyrelse og er i 1998 kommet med i Elfors forretningsudvalg.

NOE har sammen med de kommunale elforsyninger i Holstebro, Struer og Lemvig et samarbejde under nav net Energicenter Nord-Vest, som står for rådgivningen og informationen om elbesparelser til områdets kunder. Energicenteret blev stiftet i 1993 og har i dag fire medarbejdere, to energirådgivere, en husholdnings konsulent og en informationsmedarbejder. I energicenteret kan virksomheder modtage gratis rådgivning om, hvordan de kan optimere deres brug af elektricitet. Husholdninger kan modtage rådgiv ning om indkøb af hårde hvidevarer via hushold ningskonsulenten.

DEF Danske Elværkers Forening er den overordnede or ganisation indenfor elforsyning, og DEF varetager bl.a. rollen som talerør overfor landspolitikkerne. DEF er også forum for en lang række tekniske og øko nomiske komiteer som virker for fælles bedste inden for dansk elforsyning. DEF udgiver flere fagblade, herunder Elnyt som NOE medvirker i og udsender til vore kunder. Danske Elværkers Forening er NOE medlem af, og fra 1998 har NOEs formand Tonni Bjerrum været med lem af DEFs bestyrelse. Udpegningen er sket fra Elfor.

Indkøbssamarbejde NOE deltager i et indkøbssamarbejde med nabosel skaberne, hvor vi udbyder indkøbet af kabler i EU-li citation, dette samarbejde har betydet en ikke uvæ sentlig besparelse for NOE.

Vagtsamarbejdet

ELISA Som en konsekvens af den nye elforsyningslov, som trådte i kraft den 1. januar ‘98, har en lang række distri butionsselskaber stiftet et samarbejde om elindkøb. NOEs bestyrelse har besluttet at være med i samarbej det som i første omgang løber indtil 1. januar ‘99.

Sammen med Holstebro, Struer og Lemvig har Nord vestjysk Elforsyning siden 1994 haft et fælles vagt samarbejde. Det betyder at efter alm. arbejdstid pas ses vagten fra Nordvestjysk Elforsynings vagtlokale på Skivevej 120. Selve vagten deles mellem medarbej derne fra de tre forsyninger.

Nordvestjysk Elhandel A/S

Fælles driftssamarbejde

NOE har sammen med de kommunale elforsyninger i Holstebro, Struer og Lemvig besluttet at stifte et fæl les selskab, som under den nye elforsyningslov skal stå for salg og indkøb af el til områdets kunder.

For at udvikle samarbejdet mellem elforsyninger i området (Holstebro, Struer, Lemvig) er der nedsat en række arbejdsgrupper, der skal finde og udvikle om råder, hvor vi sammen kan løse opgaver.

•

Fremtidsudsigter for de nordvestjyske elforsyninger Af dir. Flemming Poulsen, Nordvestjysk Elforsyning.

Som R. Storm P. sagde: „Det er svært at spå, især om fremtiden!“. Derfor er dette afsnit, som skal komme med et bud på den fremtid Nordvestjysk Elforsyning står over for, heller ikke det letteste at skrive. Det er gennem de sidste år blevet åbenbart, at el forsyningen i Danmark er midt i en stor strukturfor andring, jf. de fusioner der er gennemført også i blandt interessenter i Vestkraft. Hertil kommer at el forsyningsloven ved den seneste revision (Lov 486) medfører en ændring i den generelle organisering af elforsyningsopgaven, hvor der er sket en opdeling i systemansvar varetaget af I/S Eltra, krav om vand tætte skodder mellem de dele af elforsyningen som stadig er monopol og de dele som er udsat for kon kurrence, dannelse af nye selskaber herunder før nævnte I/S Eltra og måske en forestående fusion af kraftværkerne. Lov 486 medfører altså en yderligere dannelse af politiske styrede selskaber i form af opsplitning af de eksisterende f.eks. Vestkraft og Elsam og dermed en ledelsesmæssig udfordring for elforsyningernes le dende politikere og embedsmænd. En konsekvens af den overordnede strukturs opsplitning må desuden være en forventning fra kunderne og myndighe

derne om rationaliseringer i de underliggende selska ber og organisationer. Der findes i øjeblikket godt 60 jysk/fynske eldistributionsselskaber, det må forven tes at dette antal reduceres kraftigt i de nærmeste år. At denne rationalisering også er i fokus fra myndig hedernes side, ses af den rapport erhvervsministeriet har ladet udarbejde, og som anbefaler liberalisering af elmarkedet i et hurtigere tempo end den nugæl dende lovgivning og EU-direktivet. Danmark står overfor en implementering af EU-di rektivet om elmarkedet, som senest 19. februar 1999 skal være indført ved lov i Danmark. Dette direktiv omfatter kun en delvis indførelse af konkurrence til især de helt store forbrugere. Energi- og Miljøministe ren har også bebudet en helt ny energilov, der skal dække alle former for energi i Danmark. Den ende lige markedsmodel og konsekvensen er derfor van skelig at forudse. Elprisudvalget har iværksat en undersøgelse om anvendelsen af benchmarking eller en „price-cap“model inden for elforsyningen med henblik på at skaffe en vis effektivisering af netselskaberne. Denne proces kan blive smertefuld på bagkant, hvis det en kelte forsyningsselskab ikke træffer de rigtige beslut ninger i tide.

•

Disse strømninger er forudset af NOEs bestyrelse og ledelse og der er sendt signaler til vore nabosel skaber. Det er bestyrelsens holdning at en proces som be sluttes af egen fri vilje i højere grad kan styres i en retning, der tjener til stadig at bevare en politisk ind flydelse og kontrol med energiforsyningen lokalt i området, til at være på forkant med udviklingen in den for net- og konkurrencedelen og ikke mindst til at give de ansatte på virksomheden en tryghed i form af vished om fremtidsmulighederne. At opfylde disse politiske ønsker, kræver igangsæt ning af en politisk styret proces i det nordvestlige Jylland under en ny målsætning. Sker dette er regio nen sikret for handlekraftig organisation til håndte ring af elforsyningsopgaven en årrække frem. Det kan derfor forudses, at Nordvestjysk Elforsy ning vil indgå i en selskabsdannelse med andre lo kale parter, og at denne proces vil tage de nærmeste år. Det stiller også krav til NOEs medarbejdere - der kommer år, hvor der kan opstå usikkerhed og forand ring. Søren Kierkegaard udtalte en gang: „Det er vejen - ikke målet“. Hermed mener Kierkegaard, at det er vigtigt vi har glæde ved vore daglige udfordringer, glæden ved de store milepæle er alt for kortvarige. Bestyrelsen ønsker at NOE også i fremtiden er en god arbejdsplads.

Siddende: Flemming Poulsen, direktør, stående: Tonni Bjerrum, formand.

Det er derfor åbenbart, at der vil ske en rationalise ring af elforsyningen herunder også NOE, drevet af markedet på forsyningssiden og af en „regulator“ - El prisudvalget eller Konkurrencerådet på netdelen (monopolet).

•

Formændene gennem tiderne Johannes Gade

rettelse i 1923, da han som ung landmand deltog i de første møder på Hvam Kro, og året efter som med-un derskriver af selskabets forhandlingsprotokol. At Johs. Gade tog del i selskabets virke i de første år fremgår af samme protokol, idet han under en ge neralforsamling i 1928 kom med et forslag om indbe taling af restancer gennem girosystemet og under generalforsamlingen i 1935 stillede forslag til lov- ændring gående ud på at reducere antallet af besty relsesmedlemmer. Forslaget blev imidlertid nedstemt under henvisning til en snarlig revision af vedtæg terne, men vedtaget på den følgende generalforsam ling året efter, hvorunder Gade blev valgt til formand. I starten var det en vanskelig opgave at være for mand, idet selskabet havde mere end et års indbeta linger i restance. For at inddrive pengene tog Gade og den øvrige bestyrelse rundt til alle andelshavere med en stak vekselblanketter, hvorefter hver enkelt fik lov til at bestemme, hvordan han ville betale det skyldige. I løbet af et lille år var alle restancer betalt. Gade overtog formandshvervet i en økonomisk vanskelig tid, men han besad de evner og egenskaber, der skulle til for at føre selskabet gennem de smalle tider. Han havde også blik for selskabets videre udvik ling og havde lysten og modet til at sætte sig ind i problemerne – også hans forhandlingsevner var le gendariske, idet han med sin vestjyske dialekt spil lede på sin lune og charme, men man kunne dog også opleve ham fra den barske og forretningsmæs

Det var et naturligt valg, da HOE i 1936 gjorde Johan nes Gade til formand. Han havde gennem årene vist stor interesse for selskabet, og det lige siden dets op

•

skab, men til trods for det, besluttede de fire kommu ner under et møde, hvortil Gade ikke var inviteret, ikke at deltage i yderligere møder om sammenlæg ning. Beslutningen var en skuffelse for Gade, og især var han skuffet over, at kommunerne var gået udenom ham. Men Gade havde fortsat den faste overbevis ning, at et stort elselskab i Nordvestjylland ville være til gavn for områdets elforbrugere, og at sammenlæg ningen ville komme før eller siden.

sige side. Mange der mødte Gade første gang troede, at de stod overfor en bonde med en kvik replik, men de opdagede snart, at der bagved var en god portion bred viden. Hans forhandlingsevne kom rigtig til sin ret under de mange møder, der gennem tiden blev holdt med Holstebro Kommune, først om priser og senere om de fælles forhold til Vestkraft og ikke mindst om for syningsgrænser. Men også i forbindelse med opta gelse af de forskellige jævnstrømsværker og storfor brugere, var der bud efter Gades forhandlingsevne. Han var så dygtig en forhandler, at HOEs bestyrelse aldrig havde bemærkninger til de resultater han kom til bestyrelsen med. Men han kunne godt afslutte et møde med at sige: „Nu må vi så se, om bestyrelsen vil godkende aftalen“. Hermed var der åbnet for en re træte. I en omtale af Johs. Gade bør medtages hans vision om en samling af alle elforsyninger i det nordvestjy ske område. Den 6. oktober 1971 sammenkaldte han formændene for de tekniske udvalg i Holstebro, Struer, Lemvig og Vinderup samt formanden for Lem vig Oplands Elektricitetsforsyning til et møde på Grand Hotel i Struer. Inden mødet havde Gade fået Vestkraft til at lave en analyse af de seks selskabers forhold, og derefter havde han haft kontakt med en jurist fra Danske Elværkers Forening, og denne jurist deltog også i mødet. Til mødet var også inviteret di rektøren for Himmerlands Elforsyning til at redegøre for de problemer, der skulle løses i forbindelse med en sammenlægning. Johs. Gade havde forberedt mødet godt, og havde mange gode argumenter for dannelsen af et stort sel

Anekdoter om Johs. Gade

•

brugte helligdagen til at køre rundt i selskabets om råde, og kom under turen også til Thyborøn. Han sagde til mig, at han var nødsaget til at ansætte en mand med eksamen: „For i Elektricitetsrådets øjne kan a hverken læs eller skriv.“ Jeg fik stillingen og tiltrådte som liniemester den 1. april 1958, som den først ansatte og med en aftalt må nedsløn. Da vi nærmede os juni måned spurgte jeg Gade om, hvordan og hvornår jeg fik min månedsløn, hvortil han svarede: „Hvis du mangler penge, må du hellere få nogen“. I juni fik vi fast kontorhjælp, og så kom lønudbetalingerne i faste rammer. Jeg var sammen med Gade til et utal af møder. Han skulle nok føre ordet, men han ville gerne have en tekniker med. Han sagde, engang vi skulle ind til et møde: „Iversen, du må hellere gå forrest, for du siger jeg om dig selv.“ På kontoret delte Gade og jeg telefon. Telefonen var anbragt på en svingarm, således at den blev drejet hen til den af os, der skulle bruge den. Når Gade tog røret ved en opringning, og vedkommende bad om at tale med mig, kunne det hænde, at Gade sagde: „Hvad vil du ham?“. Gade ville gerne køre bil, og han havde også altid en stor og hurtig vogn. Der var fri hastighed, og turen til Esbjerg tog præcis en cigars tid. Når han var klar til at starte sagde han ofte: „Nu smider a æ grim“. En gang han fra Esbjerg i rasende fart nærmede sig Hol stebro, sagde han: „ Hvem var det i grunden, der over halede os“? I lejligheden, hvorind vi flyttede i 1958, var der ikke nogen form for vaskemulighed, men Gade havde lovet, at der ville blive stillet en moderne elektrisk

Nogle oplevelser med Johs. Gade fortalt af fhv. dir. ingeniør Chr. Iversen. Første gang jeg traf Johs. Gade, var til en ansættel sessamtale lørdag eftermiddag den 21. december 1957. Hele bestyrelsen var til stede, men naturligvis førte Gade ordet. Gades liv var HOE, og det ses af, at han juledag ringede for at invitere mig til et møde 2. juledag: „For at vi kan lære hinanden at kende“. Vi

•

ning skulle driftslederen bo ved virksomheden. En gang sagde han ved fyraftenstide: „Nu kører du, og så sidder a her med mit patent“. Mine 18 år med Johs. Gade som formand og samar bejdspartner, har sat sig uudslettelige spor i mit og min families privatliv, og hans slagord og replikker bliver ikke glemt, og de nævnte anekdoter er kun et udpluk, der skal være med til at danne et billede af den person, der om nogen anden har samlet selska bet. Johs. Gade døde i 1978

vaskemaskine op i badeværelset. Da der var gået et halvt år, og der ikke var bevilget en vaskemaskine, spurgte jeg Gade om vaskemaskinen, hvortil han sagde: „Der kan ikke blive tale om en elektrisk vaske maskine, for det er der ingen i bestyrelsen, der har“. Efter yderligere et års tid blev der stillet en elektrisk vaskemaskine op. Min kone havde fået arbejde i en bank, og da det kom Gade for øre, sagde han: „En kelte i bestyrelsen har sagt, om ikke Iversen kan for sørge en kone“. Der faldt dog ingen lønforhøjelse. Til jubilæumsfrokosten i 1973 var der inviteret et stort antal mennesker. Min kone var ikke inviteret, og det valgte jeg at betragte som en forglemmelse, da hun boede i kontorbygningen og af og til passede telefonen. Jeg sagde til hende, at hun også skulle del tage. Da jeg senere kom ind på kontoret og fortalte Gade, at jeg havde inviteret min kone med til festen, var det som om, han overhørte det, men ikke desto mindre gik han og tyggede på det en halv times tid, hvorefter han sagde: „Iversen, er der andre, du har inviteret.“ Gade var glad for børn og havde bolsjer i skrive bordsskuffen, som mine drenge nød godt af. Dren gene legede i bygningen og på lagerpladsen og fulgte derved med i det daglige arbejde. Vores ældste søn var lige begyndt i Måbjerg Skole, og havde her fået sine første timer i religion. En dag hørte moderen drengen udbrede sin lærdom overfor naboens søn, der var et år yngre. Hun hørte ham sige: „Det er guds jord“. Han funderede et øjeblik, og så fortsatte han: „Men det er Gade, der bestemmer“. Gade var utilfreds med, at jeg flyttede til Mejdal og ikke mere boede i selskabets bygning. Efter hans me

E. M. Christensen Erik M. Christensen blev i 1976 selskabets formand og afløste dermed Johs.Gade, der valgte at trække sig ud af bestyrelsen på sin 80 års fødselsdag den 20. ja nuar. M. Christensen havde været medlem af repræ sentantskabet siden 1969 og medlem af bestyrelsen siden 1970. Han kendte ved sin tiltrædelse som for mand selskabet godt, og han havde derudover gode forudsætninger til jobbet, idet han var uddannet elek troingeniør og HD. I sit privatliv var han møbelfabri kant og rationaliseringskonsulent. Christensen startede sin formandstid med at ned sætte to udvalg. Det ene var et PR-udvalg, der skulle undersøge muligheden for at synliggøre selskabet, og det andet udvalg skulle udarbejde forslag til nye ved tægter. PR-udvalget besluttede at udsende en folder til samtlige forbrugere indeholdende oplysninger om selskabet, og vedtægtsudvalget udarbejdede nye ved tægter, der blev vedtaget på generalforsamlingen i maj måned 1976. De nye vedtægter indeholdt blandt andet en opdeling af forsyningsområdet i valg

•

Knud Rasmussen I 1986 skete der igen formandsskifte, idet Knud Ras mussen overtog formandsstolen i stedet for Christen sen. Rasmussen var velkendt med firmaet, da han havde været medlem af repræsentantskabet siden 1976, var blevet valgt til bestyrelsen ved den efterføl gende generalforsamling i foråret 1977 og allerede året efter avanceret til næstformand.

kredse,der betød,at repræsentantskabet og bestyrel sen blev geografisk fordelt. Det bør også nævnes, at Christensen fik lagt låg på en konflikt, der startede i Gades tid, og som drejede sig om en lodsejers pro test over anbringelse af master i dyrket jord. Episo den havde givet anledning til stor medieomtale, der en tid havde stillet HOE i et dårligt lys.

Knud Rasmussen var direktør for Vestjysk Mejeri selskab, der havde hovedkontor i Vemb. Han havde været initiativtager til dannelse af dette selskab gen nem sammenlægninger af mindre mejerier i det vest jyske område. Gennem sit arbejde havde han et godt kendskab til andelsbevægelsen, og med den bag grund var han en yderst kompetent formand for HOE. Ligesom sine to forgængere i formandsstolen blev Rasmussen også valgt til Vestkrafts forretningsudvalg og fik derved en god mulighed for at følge Vestkrafts drift og udvikling. Han huskes især for sin indsats i forbindelse med sammenlægningen med LOE, hvor hans kendskab til det vestjyske område, dels gennem sit arbejde som mejeridirektør og dels under forhandlinger i forbin delse med mejerifusioner, kom ham til gode. Bestyrel serne under LOE havde tillid til Knud Rasmussen, og det var medvirkende til, at forhandlingerne forløb på en let og fredelig måde. I Rasmussens formandstid blev vedtægterne revi deret, og der blev foretaget store udvidelser af admi nistrationsbygningen på Skivevej i Holstebro.

•

Tonni Bjerrum

gennem årene har påtaget sig et stort antal tillidspo ster, der strækker sig fra landbrugsfaglige bestyrelser til humanitære felter og som også dækker det poli tiske stof, idet han i flere perioder har siddet i Trehøje kommunalbestyrelse, hvor han har haft flere vigtige udvalgsposter. Den store erfaring Tonni Bjerrum har erhvervet gennem sine mange gøremål kommer nu NOE til gode, idet han udover at sidde i Vestkrafts forret ningsudvalg også er medlem af ELFORs forretnings udvalg og medlem af bestyrelsen for Danske Elvær kers Forening. Det er således en erfaren formand med mange be røringsflader, der varetager formandsposten i selska bets jubilæumsår, og der bliver brug for dem alle, når Nordvestjysk Elforsyning skal finde sin plads i det frie elmarked.

Tonni Bjerrum I efteråret 1992 kunne Rasmussen ikke genvælges til repræsentantskabet på grund af selskabets alders grænse, og ved den efterfølgende generalforsamling blev han som formand afløst af Tonni Bjerrum, der havde været næstformand og bestyrelsesmedlem i ti år og medlem af repræsentantskabet siden 1976. Tonni Bjerrum er uddannet landmand og gårdejer i Vind. Han er en udpræget udadvendt person, der

•

Chr. Iversen Fhv. direktør for Nordvestjysk Elforsyning

Dir. Chr. Iversen har nu gennem mange år været syno nym med elforsyningen i vort område. Chr. Iversen startede i 1958 som liniemester og fik fra starten også ansvaret for driften. Chr. Iversen blev i 1978 udnævnt til direktør. I starten af 1958 var Chr. Iversen eneste ansatte. Efter et par måneder blev der ansat en kontordame og først herefter begyndte man at ansætte elfolk. Ind til da var alt det faglige arbejde blevet udført af fir maet Alfred Priess i Vinderup. Selskabet hed dengang H.O.E. for Holstebro Oplands Elektricitetsforsyning, og var med Chr. Iversens ord „en forvokset transfor merforening“. Rundt om H.O.E. var der mange min dre jævnstrømsværker organiseret som en forening. I starten var opgaven at få disse med i H.O.E., så efter hånden som de kom med, voksede bemandingen også. Transformerforeninger valgte typisk at gå sam men med H.O.E. i forbindelse med at de overgik til vekselstrøm, fordi det krævede at installationerne og ledningssystemet blev bygget om. Fra starten af Chr. Iversens ansættelse og frem til 1976 arbejdede han under den stærke leder og per sonlighed, formanden Johannes Gade. Gade var som Chr. Iversen siger „Formand, direktør og bestyrelse“ hos H.O.E. Efterfølgende har Chr. Iversen arbejdet sammen med formændende E. M. Christensen, Knud Rasmussen og Tonni Bjerrum.

I alle årene har det store spørgsmål for NOE været sammenlægningen mellem H.O.E. og Holstebro El-

værk. Chr. Iversen ser med stor beklagelse på, at dette „spørgsmål“ ikke er blevet besvaret endnu. Forde lene ved et samarbejde og på sigt, en fusion er så stor for Holstebro og NOE, at det „spørgsmål“ burde være løst for mange år siden. Lidt af vejen med det store samarbejde kommer man i 1989, da H.O.E. blev slut tet sammen med Lemvig Oplands Elforsyning (L.O.E.) og blev til Nordvestjysk Elforsyning (NOE). Fusionen dengang blev skabt under H.O.E. Knud Rasmussens formandstid som var fra 1976 og frem til 1992.

•

Fra starten i 1957 og 17 år frem dannede bestyrboligen rammen om familien Iversens liv. Bestyr-boli gen var den sydlige del af NOEs bygning ud mod Ski vevej og havde egen indgang ud mod Skivevej. I dag er bygningen inddraget i administrationen og sove værelset blevet til EDB-rum, stuen er bestyrelseslo kale osv. Den måde som boligen er blevet inddraget i administrationen fortæller meget om den praktiske måde som Chr. Iversen har ledet NOE på gennem de mange år.

•

Selskabets ledelse gennem 75 år Formænd:

1924 - 1928 Kr. Have, Borbjerg

1923 - 1925 Gregers Storgaard, Handbjerg

1928 - 1936 Lauge Nørgaard, Mejrup

1925 - 1928 Kr.Thoustrup, Mejrup

1936 - 1942 Chr. Iversen, Naur

1928 - 1929 Jens Meldgaard,Trabjerg

1942 - 1968 Kr. Iversen,Tvis

1929 - 1933 Kr. Have, Borbjerg

Kassererposten blev nedlagt i 1968

1933 - 1935 Kr. Krog, Hvam 1935 - 1936 Mads Sejbjerg, Måbjerg

Teknisk ansvarlige:

1936 - 1976 Johs. Gade, Måbjerg

1923 - 1925 Kirketerp- Møller, Hjørring

1976 - 1986 E. M. Christensen, Mejrup

1925 - 1930 Aage Meedom, Vinderup

1986 - 1993 Knud Rasmussen, Vemb

1930 - 1935 ingen

1993 - Tonni Bjerrum, Vind

1935 - 1959 Søren Chr. Hansen, Holstebro 1959 - 1996 Chr. Iversen, Holstebro, direktør fra 1978 til 1996

Kasserere:

1996 - Flemming Poulsen, Holstebro, direktør fra 1996

1923 - 1924 Lauge Nørgaard, Mejrup

75책r