Stikkontakten nr 2 2016

Page 1

STIKkontakten Stikkontakten nr. 2 - 2016

TILLÆG Andelsbladet – Kom til valgmøde Valgkort inde i bladet

HUSK SMSSERVICE ved strømafbrydelse tilmeld dig på hjemmesiden www.noe.dk

Forvirret over at skifte el-selskab

side 3

Revisionsfirma får mere sikker fibernet

side 6

Jysk Energi ansætter tre nye elever

UNG DYNAMIK PÅ KONTORET

Bland dig på valgmøder

side 7

Jysk Energi opstiller vindmøller

side 12


Vi er klar til vores største investering Efter adskillige års venten sker der endelig noget. Nu opsættes der fire meget store vindmøller i Nissum Bredning mellem Thyborøn og Cheminova. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem os og 2.000 lokale borgere i Nissum Brednings Vindmøllelaug. Den nye vindmøllepark er vores største enkeltinvestering nogen sinde. Vi indskyder en væsentlig del af selskabets frie formue i projektet, så egenkapitalen kan komme ud at arbejde. En del af vores formue stammer fra, da vi i 2004 solgte vores aktier i kraftværksselskabet Elsam. Dengang kom meget af strømmen fra anlæg, der fyrede med kul. Derfor er det godt, at vi nu kan bringe midlerne videre til investering i grøn energi. Det er et enestående projekt på flere måder, sammen med

Siemens videreudvikler vi nemlig havvindmøller, som kan få stor betydning for den danske energisektor. Ikke nok med at vores vindmølleprojekt nu er godt på vej, så er et andet projekt også klar nu. Et projekt der står vores hjerter nær - at give igen til lokalsamfundet i Nordvestjylland, via støtte til lokale foreninger og initiativer. Vi har oprettet en pulje, der tre gange om året vil uddeler midler – læs mere om det her i bladet. Kunne du tænke dig oplevelser udover det sædvanlige og samtidig holde dig orienteret omkring hvad der sker i et firma som du er andelshaver i? Så kom til valgmøde her i november. Vores repræsentantskab har næsten lige været på studietur til energinet.dk i Fredericia. Herfra styres transporten strøm rundt i Danmark hvorfra transporten af strøm rundt i Danmark styres.

side

3

Tove fik ny el-leverandør uden at være klar over det

side

4

Brugser og Kvickly vil jage aggressive sælgere væk

side

5

Nye regler for el giver prisforvirring

side

6

Revisionsfirma sikrer sig mod overgravede kabler

side

7

Ses vi til valgmøde i dit el-selskab?

side

8-9

side

10

Michael søger andre yngre lokalpatrioter

side

11

Unge får uddannelse hos Jysk Energi

side

12

Nu vil Jysk Energi selv producere elektricitet

side

13

Vindmøller kræver stærkere transformatorstation. Teknisk gevinst ved havvindmøller

side

14

Ny næstformand producerer selv megen strøm

side

15

Send en ansøgning til os! Jysk Energi køber kunstgræs for 50.000 kr. til Lemvig

Tilmeldingsblanket

God læselyst Bestyrelsesformand, Steen Birch Jensen

Jysk Energi Amba

LÆS MERE på hjemmesiden www.jyskenergi.dk

Skivevej 120 . 7500 Holstebro . T 96 10 66 76 www.jyskenergi.dk . E- mail kundeservice@jyskenergi.dk Jysk Energi Amba er ejer af følgende selskaber: NOE Net, Jysk Energi A/S, Jysk Energi Teknik, Jysk Energi FIbernet, Jysk Energi Vind Jysk Energi’s åbningstider: Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 • Fredag kl. 8.00-15.00

side 02 •

Udgiver: Ansvarshavende: Tekst: Layout/grafik: Tryk: Oplag:

Jysk Energi A.M.B.A. Lars Naur Niels Stoktoft Overgaard Kristina Bøttern, BÜRO Bergske Avistryk, Struer 55.300 eksemplarer


Tove fik ny el-leverandør uden at være klar over det - Vil du ikke gerne have ekstra point på dit Coop-medlemskort? Den fristelse kunne Tove Schjøtz ikke modstå, fordi sælgeren ikke gjorde det tydeligt, at hun samtidig skiftede el-leverandør.

Fremmed selskab lokkede med point til Coops butikker, men nu er ældre vestjyde tilbage som kunde hos Jysk Energi Mange mennesker samler på point, når de handler i brugsforeninger eller Kvickly. Det gør 79-årige Tove Schjøtz i Bøvlingbjerg også. Derfor blev hun fristet, da hun hørte, hun kunne få over 400 point ekstra på sit Coop-medlemskort. Det skete, da hun skulle handle i Dagli’Brugsen i Bøvlingbjerg. En sælger stod i forgangen. Han fortalte om de mange point, hvis hun skiftede el-selskab. Sælgeren garanterede, at prisen ikke steg i tre år. Tove Schjøtz fik også indtryk af, at det havde med Jysk Energi at gøre – eller NOE, som selskabet hed tidligere. Men da Tove Schjøtz bagefter kom til at snakke med sin søn, fandt hun ud af, at hun var blevet snydt. Hun var mod sin vilje skiftet til et fremmed el-selskab. Vil beholde selskab Nu er Tove Schjøtz tilbage som kunde hos Jysk Energi. Her har hun altid fået strømmen fra, og det vil hun gerne fortsætte med. - Det skal siges, at det ikke gav mig problemer at komme ud af aftalen med de fremmede. Da de ringede bagefter, blev jeg flyttet tilbage til Jysk Energi, fortæller Tove Schjøtz.

Han ville helst snakke med kvinderne Tove Schjøtz lagde mærke til, at sælgeren i Dagli’Brugsen fik fat i mange damer. Det var nærmest kun kvinder, han var i kontakt med. - Vi har nok ikke så meget forstand på det med strøm. Det er mere noget, som mænd går op i, mener Tove Schjøtz. Holdt skjult Sælgeren gjorde ikke meget ud af at fortælle, han kom fra et helt andet el-selskab. Det kan Tove Schjøtz tydeligt huske. Hvis han havde gjort det, var hun ikke skiftet. - Jeg troede, det var noget vældig noget. Jeg ville jo gerne have de point. Nu erkender Tove Schjøtz, at hun næppe får de ekstra point ind på sit medlemskort hos Coop. De er nok slettet. Til gengæld beholder hun sit el-selskab.

Gode råd hvis du møder en gadesælger •

Hold fast i din sunde fornuft. Du risikerer at blive forblændet af sælgerens salgstale og dermed at tabe din dømmekraft • Vurdér, om sælgeren virker troværdig, og om prisen ser fair ud • Få sælgerens kontaktoplysninger, fx telefonnummer, mailadresse og fysisk adresse, inden du køber noget • Hvis du får et ”introduktionstilbud”, er det en god idé, hvis du slår koldt vand i blodet, inden du siger ja tak til tilbuddet • Vær særligt opmærksom på, om du samtidig tegner et fast abonnement • Bed altid om at få lov til at læse betingelserne igennem, inden du tager stilling. Tag eventuelt betingelserne med hjem, og nærlæs dem • Vær forsigtig med at afgive dine personlige oplysninger, fx konto, oplysninger og personnummer. De kan misbruges Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

• side 03


Brugser og Kvickly vil jage aggressive sælgere væk Coop-butikkerne vil gerne tjene penge på at leje plads ud til sælgere, men de skal opføre sig ordentlig.

Coop-butikkerne udlejer plads til el-selskaber og andre, men de må ikke genere kunderne Hvis du går i supermarkedet for at købe mælk, vil du så også bruge tid på at diskutere med en sælger udenfor? I den sidste tid har el-selskaber optrådt uden for brugsforeninger og Kvickly-butikker. De har lejet pladsen af Coop-koncernen Men de skal opføre sig ordentlig. De skal være redelige. - De må ikke på nogen måde være til gene for vores kunder, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop. Hvis de optræder for aggressivt, kommer de ikke ind igen.

Journalist Jakob Illeborg har også i DR-programmet ”Kontant” afsløret, hvilke urimelige metoder der bruges til at skaffe el-kunder.

side 04 •

Vred bestyrer Jysk Energi har fået henvendelse fra en kunde, som følte sig chikaneret af en sælger uden for en Coop-forretning. Jysk Energi kontaktede butiksbestyreren. Vedkommende var megatræt af, at der stod sælgere uden for forretningen. Og han troede, at det var telefoni, der skulle afsættes.

Sælgerne gav indtryk af, at de samarbejdede med Jysk Energi eller NOE, hvilket ikke er sandt. Jysk Energi har ikke sådanne aftaler. Butiksbestyreren er vred over de ufine salgsmetoder. Vedkommende vil derfor gå videre med sagen internt. Den pågældende ønsker ikke at udtale sig med navn. Bortvisning Jens Juul Nielsen er ikke bekendt med, at der er sælgere, som har fået besked på at forsvinde. - Men det kan sagtens være sket. Det er noget, de lokale chefer selv skrider ind overfor, fortæller Jens Juul Nielsen. - Hvis sælgerne optræder på en måde, som skræmmer vores kunder, så reagerer vi.


Nye regler for el giver prisforvirring Peter Mørkenborg Hansen har tidligere arbejdet for Den Blå Avis og eBay og kender til markedsmekanismerne.

Mange selskaber lokker med introduktionstilbud, og efter 1/2 år skal forbrugeren betale meget mere Hvis du skal købe en ny computer, tjekker du måske på www.edbpriser.dk, hvor du kan få den billigst. Den slags prisportaler findes også for strøm, de skaber bare ikke overblik, men derimod forvirring. Det siger Peter Mørkenborg Hansen, der er it- og projektchef hos Jysk Energi. Alle de øverste på listen giver typisk såkaldte ”introduktionstilbud”. ”Midlertidig pris. Overgår til andet produkt”, advares der godt nok om - med mindre skrift. Men Peter Mørkenborg Hansen tror, at mange lader sig lokke af den laveste pris øverst på ranglisten. - Efter et halvt år skal de derefter betale en væsentlig højere pris. De kan selvfølgelig gå ud og finde et nyt selskab igen, men hvem får gjort det, spørger Peter Mørkenborg Hansen. Dyrt salg It- og projektchefen har fulgt udviklingen, siden der for lidt over et halvt år siden kom nye regler for salg af el. De nye bestemmelser har politikerne indført for

at øge konkurrencen. Der er også kommet flere på markedet. - Men det er tvivlsomt, om forbrugerne får strømmen billigere. Nu bruges der mange penge på markedsføring. Dem skal elkunderne også betale. Peter Mørkenborg Hansen fortæller for eksempel, at nogle el-selskaber hyrer sælgere til at stå foran supermarkeder. De skal have typisk 600-800 kr. for hver person, de får til at skrive under. Når salgsprisen for den rå strøm ligger på 20-30 øre pr. kWh., så går der år, før selskabet får tjent den udgift hjem. Pas på! Foreløbig er ingen udenlandske koncerner kommet til Danmark for at sælge strøm. Sandsynligvis fordi der ikke er synderligt at tjene. Peter Mørkenborg Hansen oplever også, at de større jyske energiselskaber opfører sig hæderligt i konkurrencen. Til gengæld har en række mindre firmaer og sjællandske selskaber taget aggres-

sive metoder i brug. Her skal forbrugerne være på vagt, advarer Peter Mørkenborg Hansen.

Få tjekket et el-tilbud hos Jysk Energi Hvis en forbruger overvejer at skifte til et andet el-selskab, så kan de - inden de skriver under - frit få tjekket tilbuddet hos Jysk Energi. Det tilbyder Peter Mørkenborg Hansen. Send tilbuddet til Jysk Energi eller ring. - Vi undersøger, om der er særlige betingelser. Vi vil også fair fortælle, hvis en kunde kan spare for eksempel 3 øre pr. kWh eller 60 kr. om året. - Derefter er det deres eget valg, om de vil skifte. Mange skal tage i betragtning, at de som forbrugere faktisk er medejere af Jysk Energi. Vi sender penge tilbage til lokalsamfundet i Nordvestjylland, også som støtte til idræt og andre aktiviteter.

• side 05


Krøyer Pedersen beskæftiger samlet omkring 70 personer, hvoraf over 50 sidder i domicilet ved Ringvejen i Holstebro tæt på den nye politigård.

Revisionsfirma sikrer sig mod overgravede kabler Krøyer Pedersen i Holstebro, Struer og Ulfborg får dobbelt fibernet-forbindels Virksomheden udbygger sit fibernet. Fremover vil der være to forskellige kabler til omverdenen. Hvis den ene graves over, så træder den anden omgående i funktion, og det sker automatisk. Installationen sker efter en afbrydelse i august i år. Da klippede en entreprenør forbindelsen i forbindelse med vejarbejde. - Heldigvis skete det på et tidspunkt, hvor vi ikke havde megatravlt. Jeg tør næsten ikke tænke på, at det også kunne være sket i maj, siger it-og administrationschef Jesper Pedersen fra Krøyer Pedersen.

Jesper Pedersen er uddannet revisor, men han opstiller ikke længere regnskaber. Nu bestyrer han revisionsfirmaets it-systemer. Revisorer har travlt i foråret. Masser af regnskaber skal gøres færdige, og selvangivelser skal indberettes til Skat. Hvis computerne holder op med at virke i maj, så opstår der kaos. Men det vil revisionsfirmaet Krøyer Pedersen nu sikre sig imod.

side 06 •

Nianet har forbindelsen Revisionsfirmaet har hovedkontor i Holstebro, en stor filial i Struer og et afdelingskontor i Ulfborg. Siden 2011 har virksomheden haft fibernet. Forbindelsen bruges både til it-forbindelsen og til telefoni. Det er Jysk Energi, der har gravet fiberen ned. Jysk Energis samarbejdspartner Nianet står for forbindelsen. Det er også Nianet, der leverer den nye udvidelse. Teknisk kaldes det en ”full redundant fiberløsning”.

Undersøgte markedet Inden aftalen undersøgte Jesper Pedersen, om der kunne skabes mere sikkerhed ved at have en supplerende mobil it-forbindelse. Men leverandøren kunne ikke garantere stabil hastighed gennem luften. - Samtidig var der ikke nogen synderlig prismæssig forskel. Derfor valgte vi løsningen med to fibernet. De to forbindelser til Krøyer Pedersen kører i hver sin retning ud af bygningen. De kobles til to forskellige centraler. Derfor vil revisionsfirmaet også være uafhængig af, om der opstår fejl på et af koblingspunkterne. Tryghed Begge de fremtidige fibre er på 100 Mbit/s. Det rækker fint til driften på kontorerne og også til, at medarbejderne kan logge på fra bærbare computere, når de sidder ude hos kunder. - Da vi havde nedbruddet i eftersommeren, kørte medarbejdere i Struer til Holstebro for at arbejde. Her kan vi bruge nogle værktøjer som regneark internt i huset. Men det er en voldsom forstyrrelse, siger Jesper Pedersen. - Nu føler jeg mig meget mere sikker.


TILLÆG

ANDELSBLADET

VI HAR BRUG FOR DIG! Læs mere om valgmøderne på de næste sider.

Steen Birch Jensen efterlyser kompetente mennesker og lover til gengæld, at de får oplevelser.

Ses vi til valgmøde i dit el-selskab? Jysk Energi har brug for professionelle mennesker med gode ideer, for eksempel med en forretningsmæssig baggrund Der findes mange måder at gøre karriere på, også i fritiden. For eksempel ved at komme til valgmøde i Jysk Energi og stille op til valget af medlemmer til repræsentantskabet. Det er vejen til eventuelt at komme ind i bestyrelsen. Her bliver der i de næste år brug for flere nye. Bestyrelsen vælges blandt medlemmerne af repræsentantskabet. Myndighederne forlanger, at Jysk Energi og andre energiselskaber skal drive ”god selskabs-

ledelse”. Derfor har vi brug for professionalitet. Personer med visioner, ideer, tanker og spørgsmål om driften af en stor virksomhed. Det kan være mennesker med en forretningsmæssig indsigt. Enten fra at de selv driver virksomhed, eller at de er ansat. Jysk Energi omsætter for op mod en halv milliard kr. om året. Det er en enestående chance at kunne komme tæt på en stor koncern. Vi skal drive forretning, men vi skal også være

en vigtig del af lokalsamfundet i Nordvestjylland. Fællesskabet tæller meget. Steen Birch Jensen Bestyrelsesformand Jysk Energi

• side 07


Tidspunkt: Mandag d. 21. november 2016 kl. 19.00 Sted: Jysk Energi, Skivevej 120, 7500 Holstebro KREDS 1

Distrikt 01: Mejrup-området vælger 5 repræsentanter & 1 suppleant

Distrikt 12: Handbjerg-området vælger 5 repræsentanter & 1 suppleant

Distrikt 02: Tvis/Mejdal-området vælger 6 repræsentanter & 1 suppleant

Distrikt 18: Idom-området vælger 2 repræsentanter & 1 suppleant

Distrikt 03: Skave-området vælger 4 repræsentanter & 1 suppleant

Distrikt 19: Vinding/Vind-området vælger 4 repræsentanter & 1 suppleant

Udfyld nedenstående blanket og send den portofrit til os INSTALLATIONSNR. Finder du på din elregning

Distrikt 20: Nr. Felding-området vælger 2 repræsentanter & 1 suppleant

NB. Nogle distrikter kan blive sammenlagt, hvis det bliver godkendt på repræsentatskabsmødet den 24. oktober. Læs mere på www.jyskenergi.dk

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Agnete Støjberg på tlf. 96111053 eller asa@jyskenergi.dk

side 08 •

Tilmelding er nødvendig af hensyn til arrangementet og skal ske senest 14. november 2016 på denne blanket, eller send en e-mail til asa@jyskenergi.dk. JA TAK, jeg vil gerne deltage Tilsend mig venligst årsberetningen fra 2015 Tilsend mig venligst vedtægterne Installationsnummer: Kreds: 1

Område: _________________________

Navn: ______________________________________________ Vej: ________________________________________________ Postnr. og by _______________________________________ E-mail: _____________________________________________ Mobil: ______________________________________________

Returadresse: Jysk Energi . Skivevej 120 . 7500 Holstebro

TILMELDINGSBLANKET Tidspunkt: Mandag d. 21. november 2016 kl. 19.00 Sted: Jysk Energi, Skivevej 120, 7500 Holstebro

TILMELDING KREDS 1

Klip og indsend. Portoen er betalt

Jysk Energi + + + 24498 + + + 7993 Sydjylland-Fyn USF B


Tidspunkt: Tirsdag d. 22. november 2016 kl. 19.00 Sted: Lemvig Idræts- og Kulturcenter, Christinelystvej 8, Lemvig KREDS 3

Distrikt 05: Nr. Nissum-området vælger 4 repræsentanter & 1 suppleant

Distrikt 07: Humlum-området vælger 5 repræsentanter & 1 suppleant

Distrikt 06: Gudum-området vælger 3 repræsentanter & 1 suppleant

Distrikt 41: Lemvig by vælger 16 repræsentanter & 2 suppleanter

Udfyld nedenstående blanket og send den portofrit til os INSTALLATIONSNR. Finder du på din elregning

NB. Nogle distrikter kan blive sammenlagt, hvis det bliver godkendt på repræsentatskabsmødet den 24. oktober. Læs mere på www.jyskenergi.dk

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Agnete Støjberg på tlf. 96111053 eller asa@jyskenergi.dk

TILMELDINGSBLANKET Tilmelding er nødvendig af hensyn til arrangementet og skal ske senest 14. november 2016 på denne blanket, eller send en e-mail til asa@jyskenergi.dk. JA TAK, jeg vil gerne deltage Tilsend mig venligst årsberetningen fra 2015 Tilsend mig venligst vedtægterne Installationsnummer: Kreds: 3

Område: ________________________

Navn: ______________________________________________ Vej: ________________________________________________ Postnr. og by _______________________________________ E-mail: _____________________________________________ Mobil: ______________________________________________

Returadresse: NOE a.m.b.a . Skivevej 120 . 7500 Holstebro

Tids-punkt: Tirsdag d. 22. november 2016 kl. 19.00 Sted: Lemvig Idræts- og Kulturcenter, Christinelystvej 8, Lemvig

TILMELDING KREDS 3

Klip og indsend. Portoen er betalt

Jysk Energi + + + 24498 + + + 7993 Sydjylland-Fyn USF B • side 09


Michael Bjerre Drost • Opvokset i Holstebro • Deltager i to årlige repræsentant skabsmøder på Jysk Energi og får tilsendt materialer fra firmaet • Økonomidirektør hos Creativ Company i Holstebro • Gift med Helle Bjerre Drost, der er marketingchef hos Actona i Tvis • Det var svigerfar Erik Bjerre, der opfordrede Michael til at stille op, da han selv stoppede i repræsentantskabet • Revisoruddannet og tidligere ansat i revisionsfirmaet PwC i Holstebro og hos Protec i Holstebro • Udstationeret for PwC i Italien i en periode

Michael Bjerre Drost siger, at der brug for mange forskellige indfaldsvinkler, og derfor kan folk med enhver baggrund stille op til repræsentantskabet. (Foto: Nicolai Fabricius Berthelsen)

Michael søger andre yngre lokalpatrioter Nordvestjysk familiefar kan sagtens få tid til Jysk Energis repræsentantskab og opfordrer nu andre til at stille op Michael Bjerre Drost er formand for Mejrup Borgerforening. Han er far til to drenge på syv og fire år. På slægtsgården ”Lille Kouind” passer han sammen med Helle markerne og deres fem heste. Han bruger mange timer på sit job. Men 41-årige Michael Bjerre Drost kan også få tid til at sidde i repræsentantskabet for Jysk Energi. Han håber, at mange yngre kommer til valgmøder i selskabet i den kommende tid. Og at de stiller op til valget. - Jeg er nok en af de yngste i repræsentantskabet i dag. Det kunne være så fedt at få flere yngre med. Det er ikke særligt krævende. Alle kan få tid til det, siger Michael Bjerre Drost. Den lokale Brugs Jysk Energi er nordvestjydernes eget energiselskab. De ejer selv værdierne. Det er det, der tricker Michael Bjerre Drost.

side 10 •

- Jeg er lokalpatriot. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har vores eget el-selskab. Det skal ikke drives af nogen fra København, Sønderjylland, Randers eller et andet sted. Vi kan godt selv i Nordvestjylland. - Det er ligesom, at vi vil bevare Brugsen i Mejrup. Vi skal handle lokalt, når de lokale kan konkurrere med andre. Det kan Jysk Energi, siger Michael Bjerre Drost. Alle er velkomne Michael Bjerre Drost håber også, at flere kvinder vil stille op. På hans egen arbejdsplads er der ansat mange kvinder. I ledergruppen er der endda overvægt af kvinder. - Det giver en god dynamik med en blanding af mænd og kvinder. Vi har brug for alle kompetencer, også dem som yngre og særligt måske kvinder har.

Jysk Energi har fået en ny direktør, der netop er fyldt 40 år. Derfor har repræsentantskabet en ung direktør at spille sammen med. Noget af en formue På sin egen arbejdsplads står Michael Bjerre Drost for indkøb af strøm. Her har Jysk Energi vundet kontrakten. Ikke kun fordi det er et lokalt selskab, men også fordi prisen er i orden. - Vi skal som repræsentantskab stille de nysgerrige spørgsmål til ledelsen, så firmaet fortsætter med at være effektivt. Vi skal komme med forslag til nye initiativer. Hvis vi står stille, så overhaler andre.


De tre elever skal snart på deres første skoleophold, og så må Peter Schleicher undvære dem nogle uger.

Unge får uddannelse hos Jysk Energi 20-årig med eget fritidsfirma, tal-elsker og køkkenentusiast er startet som elever ved Jysk Energi Majbrit Jacobsen glædede sig til faget handelsregning på handelsskole. Hun elsker at opstille budgetter og gør det også derhjemme så ofte hun kan komme til det. Nu er 22-årige Majbrit Jacobsen startet som økonomielev. Hun er en af tre elever, der begyndte på kontoret 1. september. 20-årige Emil Green Johansen er ny erhvervssalgselev. Han kender på forhånd til forretningsdrift. I fritiden driver han en lille forretning, der reparerer mobiltelefoner, tablets, computere og andet udstyr. Den tredje er den 25-årige salgselev Louise Marie Larsen. Hun ville oprindelig have job inden for køkkenbranchen, men arbejdstiderne passede ikke så godt sammen med familielivet. I et praktikjob, tilbage i august 2013, var hun med til at servere mad til indvielsen af Jysk Energis nye hovedsæde. - Her vil jeg bare arbejde, tænkte hun og be-

gyndte at undersøge, hvad der skulle til. Nu er det lykkedes. Det er ved at være et par år siden at Jysk Energis sidste (økonomi)elev, Mikael D. Andersen, blev udlært. Mikael fik fuldtidsstilling i Jysk Energi økonomiafdeling kort efter han blev udlært, og har været her siden. Fremtidens kunder Erhvervskundechef Peter Schleicher fra Jysk Energi er hurtigt blevet glad for de tre unge. Han vil gerne lære dem noget, men de skal også give input tilbage. - De tre elever er i den alder, hvor de er fremtidens kunder og ikke mindst en kundegruppe man kan fastholde i mange år. Jeg kan mærke, at de er utålmodige, fordi de har så mange ideer, siger Peter Schleicher. Han siger, at Jysk Energi med ansættelsen også tager sit ansvar alvorligt. Hvis ikke der uddannes unge, så bliver der mangel på dygtigt personale i fremtiden.

Snydt af sælger Louise Marie Larsen bor i en lejlighed i Holstebro og er to gange blevet taget ved næsen af el-handlere. Derfor ved hun, hvad man som helt almindelig forbruger kan blive udsat for, af landets mange elsælgere. Majbrit Jacobsen bor også i Holstebro og et sted, hvor strømmen kommer fra Jysk Energi. Derfor kendte hun på forhånd firmaet fra, når hun betaler regninger. For en tal-elsker er det en vigtig del af husholdningen at holde styr på hvor man betaler hvad til. Emil Green Johansen bor i Ringkøbing. Hans far er sælger, indenfor skruer. - Da jeg var yngre, tog jeg somme tider med ham på arbejde. Salg er salg, uanset varen. Det er underordnet, om det er skruer eller elektricitet, siger Emil Green Johansen.

• side 11


Nu vil Jysk Energi selv producere elektricitet

Den nye mølletype til Nissum Bredning er allerede under afprøvning sammen med andre i testcentret i Thy. (Foto: Niels Stoktoft Overgaard)

Fire vindmøller fyldt med nye tekniske løsninger skal testes i Nissum Bredning i et projekt, der på flere måder er enestående Der kommer til at ske meget i den vestlige del af Nissum Bredning de kommende måneder – og år. Mellem Cheminova og Thyborøn et stykke ude i vandet opsættes der fire vindmøller af en helt ny type. De skal testes og udvikles, så de i fremtiden også kan stå ude i mere barsk hav. Projektet bygger på et usædvanligt samarbejde. Pengene kommer fra 2.000 borgere i Lemvig Kommune, der har købt anparter i Nissum Bredning Vindmøllelaug, og fra Jysk Energis datterselskab Jysk Energi Nissum Bredning A/S. - Dermed er vi ikke længere kun et selskab, der sælger og leverer strømmen. Nu begynder vi også at producere selv, siger bestyrelsesformand Steen Birch Jensen. Enestående Møllerne kommer fra Siemens. Det er en ny type på 7 MW. Den første af slagsen har allerede i et stykke tid kørt på land i testcentret i Østerild i Thy. Nu skal den for alvor afprøves ude på vandet.

side 12 •

- Det er første gang, at test kombineres med produktion. Normalt må fabrikanterne afprøve deres møller for egen regning, men her modtager vi et tilskud på 70 øre i timen pr. kWh de første adskillige år, siger direktør Lars Naur fra Jysk Energi. Den samlede pris for projektet løber op i omkring 700 millioner kr. Det indbefatter en 15-årig serviceaftale. Økonomisk sikkerhed Lars Naur siger, at man på alle mulige måder forsøger at minimere den økonomiske risiko. Det er også grunden til, at projektet har været længe undervejs. Steen Birch Jensen og Lars Naur er overbeviste om, at opstillingen af møllerne bliver en fornuftig forretning for alle parter. Mange af de 2.000 borgere i Lemvig-området bliver dobbelte ejere, da de både er interessenter i vindmøllelauget og andelshavere i Jysk Energi A.m.b.a. Planen er, at møllerne skal opstilles i løbet af sommeren 2017, og leverer strøm fra efteråret 2017.

Fakta om de fire møller • Benene kommer til at stikke 65 m ned i undergrunden • Ovenpå placeres et 1000 tons tungt betonfundament • Indgangen til møllerne kommer til at ske fra dette fundament, så mølletårnet ikke får nogen dør. Det er med til at gøre tårnet stærkere. • Vindmøllerne rummer en række helt nye tekniske løsninger, som Siemens nu skal teste • Tårnet bliver slankere - det gør det billigere at bygge • Møllerne skal køre synkroniseret, så det ser pænere ud fra land • En ny type fundament skal på sigt minimere omkostninger ved havvind • Anvendelse af landkabler i rør under havbunden • Mere avanceret vindmåling, som sikrer bedre drift af møllerne


Det forventes, at der vil komme mange mennesker på besøg ved de nye møller. Både blandt andre teknikere og nye mulige købere af havvindmøller. (Arkivfoto: Siemens)

Vindmøller kræver Teknisk gevinst stærkere transfor- ved havvindmatorstation møller Jysk Energi A.M.b.A’s netselskab, NOE Net, går om kort tid i gang med at ombygge og udvide transformatorstationen i Thyborøn. Det er nødvendigt for, at den kan tage imod al den elektricitet, der kommer fra de fire nye megamøller i Nissum Bredning. Den nuværende transformatorstation er over 40 år gammel. Den trænger i forvejen til en renovering. Salt og det barske klima slider. På den nye station kommer kun selve transformerne til at stå udenfor. Resten flyttes ind i en ny bygning. - I teorien kunne transformerne måske også flyttes indenfor. Men det ville give problemer i forhold til al den varme, de afgiver, siger Per Strøm Kristensen, der er teknisk chef. - Desuden er der en brandfare. Men det væsentligste er måske, at regnvejr skyller saltet af udendørs transformere, sådan at de belastes mindre af vejrliget.

Der kan komme store vindmøller på begge sider af Harboøre Tange. Det svenske selskab Vattenfall har budt på at opføre såkaldte kystnære havvindmøller i Vesterhavet. Hvis de opsættes, så kan det indirekte blive en teknisk fordel for NOE Net. Politikerne på Christiansborg afgør, om møllerne kommer i Vesterhavet. Men hvis de gør, så vil de producere så meget strøm, at højspændingsnettet skal udbygges og forstærkes i Vestjylland. Her er NOE’s net i forvejen hårdt presset af de mange vindmøller. Det giver et stort energitab, fordi ledningsnettet er tæt på max belastning, når det blæser meget. Det slider på nettet. - Hvis der kommer en højspændingsstation tæt på Vestkysten, kan vi nemmere komme af med strømmen. Det vil teknisk være en stor fordel, siger driftsleder Martin Kamstrup Hykkelbjerg. Vestjylland bliver en stadig større eksportør af elektricitet. I gennemsnit modtager NOE Net dobbelt så meget strøm på sit net fra vindmøller, som selskabet afsætter til forbrugere. Når det blæser, kan det være 8-10 gange så meget.

• side 13


Ny næstformand producerer selv strøm Karl Anders Kvist tiltræder som næstformand i en tid, hvor der er hård kamp om el-kunderne.

Først udlært elektriker på Cheminova og nu programmør i virksomheden der har egne generatorer. Fritiden går med vindmøller Karl Anders Kvist tænker på elektricitet det meste af tiden. Både på job og privat. Han arbejder på Cheminova på Harboøre Tange, hvor der ikke bare fremstilles plantebeskyttelsesmidler, men også en del af den strøm, som fabrikken bruger. I fritiden er Karl Anders Kvist involveret i flere vindmølleparker i Nordvestjylland. Nu er Karl Anders Kvist desuden blevet næstformand i Jysk Energi. Kraftvarmeværk Karl Anders Kvist tilfører bestyrelsen sin eltekniske baggrund. For over 40 år siden gik han i lære som elektriker på Cheminova. Senere har han læst videre. I dag arbejder Karl Anders Kvist som programmør. Han hører til den afdeling, der projekterer og vedligeholder alle fabrikkens installationer. Cheminova har sit eget kraftvarmeværk. Det fremstiller strøm, og den damp, der bruges til at fabrikere kemikalierne

side 14 •

Medejer Karl Anders Kvist begyndte sin gang hos Jysk Energi med at komme til et valgmøde. I otte år har han siddet i repræsentantskabet. Herfra blev han i 2013 valgt til bestyrelsen. - Jeg bor i Lemvig og er dermed medejer af Jysk Energi. Derfor interesserer jeg mig for, hvordan det går selskabet. - Det er rigtig spændende at være med. Derfor synes jeg, at flere skulle komme til valgmøderne og stille op til repræsentantskabet. Strømprisen Strømprisen er forholdsvis lav i øjeblikket. Det synes mange er rigtig godt. Men for Karl Anders Kvist er det også en udfordring. Vindmøllerne tjener mindre hjem. - Indtil videre har det været en udmærket forretning. Men det bliver svært, når møllerne kommer ud over den tid, hvor de får tilskud. Hvis prisen på strøm ikke stiger, så vil vindmøllebranchen få det svært. Karl Anders Kvist er dog ikke mere bekymret,

at han også har købt anparter i de fire nye store møller, der skal stilles op i Nissum Bredning. Her kan han kombinere sine interesser. Samtidig er han altså nu næstformand i Jysk Energi, der også investerer i møllerne.

Ny formand Steen Birch Jensen er blevet formand for Jysk Energi, efter at bestyrelsen har udpeget ham til at afløse Ebbe Ravn Sørensen fra Harboøre, der fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem. Steen Birch Jensen kom i bestyrelsen i 2002. Han har drevet firmaet Intertruck Dealing i Lemvig, der nu er overdraget til sønnen. Steen Birch Jensen var konstitueret direktør i Jysk Energi i foråret 2015.


FIND ALLE FAK

T

A om Jysk Ene rgis nye uddelinger og om ansøgninge r på www.jysken ergi.dk

Send en ansøgning til os! Jysk Energi opretter ny sponsorpulje Jysk Energi vil gerne markere sit tilhørsforhold til Nordvestjylland endnu tydeligere. Derfor har bestyrelsen oprettet en pulje, hvorfra der fremover uddeles op til 600.000 kr. om året. Puljen deles ud i 3 rater om året, hvor der i alt uddeles op til 200.000 kr. pr. gang. Der kan være flere modtagere af puljen, og alle beløb - små som store - kan derfor ansøge om en bid af kagen. Mindst én af de tre nedenstående betingelser skal være opfyldt for at man kan komme i betragtning: • Det vigtigste og mest afgørende er, at tilskuddet kommer så mange som muligt af de 30.000 andelshaverei Jysk Energi til gode. • Gennem tilskuddet skal kendskabet til Jysk Energi øges. • Det må gerne give nye kunder til Jysk Energi. Mange kan få sponsorat En række foreninger, instutioner, klubber og enkeltpersoner.... Det kan være inden for idræt, fritid, social og sport, men det kan i lige så høj grad være spejdere, kulturelle organisationer og mange andre. Kun fanta-

sien begrænser. Vi bestræber os på at støtte bredt inden for de forskellige områder og at dække hele landsdelen. Vær opmærksom på, at ansøgere kun kan få tildelt ét sponsorat årligt. Vi støtter ikke… • Politiske projekter • Projekter der kan skade andre mennesker • Projekter til skade for dyr og miljøet Finansiering Midlerne til aktiviteter som sponsorater kommer fra Jysk Energis kommercielle selskaber. Derfor bliver din elpris ikke højere, når vi indgår aftaler om sponsorater. Søg her: Send os din ansøgning via formularen på hjemmesiden. Første ansøgningsrunde er 1. november til 30. november 2016. Alle, der kommer i betragtning, vil senest ved udgangen af december 2016 få besked. Der bliver udsendt afslag til de, der ikke kommer i betragtning, men uden begrundelse. De kan så forsøge igen ved næste uddeling.

Jysk Energi køber kunstgræs for 50.000 kr. til Lemvig Nu kan der trænes året rundt på stadion. Skoler og institutioner må også bruge ny multibane Gennem tre-fire år har de haft ønsket. Nu er det lykkedes. Lemvig GF har indviet en ny multibane. Klubben har samlet penge sammen til projektet. De sidste 50.000 kr. er kommet efter en ansøgning til Jysk Energi. Dermed kan fodboldspillere og andre nu træne året rundt på Lemvig Stadion. Kunstgræsset er ligeglad med vejret. Flot resultat Indsamlingsresultatet er imponerende. Målet var at skaffe 825.000 kr. Derudover kunne klubben selv bidrage med 200.000 kr. Men det er faktisk lykkedes at samle 910.000 kr. sammen inklusive tilskuddet fra Jysk Energi. Der har således været mulighed for at give det nye anlæg en lidt højere standard. De første 325.000 kr. kom fra en pulje, som DBU og Nordea har afsat til mulitibaner. Lemvig Kommune har ligesom Jysk Energi bidraget med 50.000 kr. • side 15


VI SPARER IKKE PÅ DEN GODE SERVICE HOS JYSK ENERGI ER KUNDEN ALTID I CENTRUM, FORDI VI MENER, AT GLADE KUNDER ER DE BEDSTE KUNDER. HER ER 3 GRUNDE TIL AT VORES KUNDER ELSKER OS:

8.4/10 DU KAN ALTID KOMME I KONTAKT MED OS

VORES KUNDER ER LIDT GLADERE END DE FLESTE*

DU FÅR ADGANG TIL MERE END 3.000 UNIKKE TILBUD OG RABATTER

Går du glip af de mange fordele? Aktivér din konto nu og få adgang til mere end 3.000 unikke tilbud og rabatter gennem vores fordelsklub! Ring og hør hvordan du kommer i gang på 96 10 66 75 *Resultat af kundetilfredsheds-analyse gennemført i perioden 1/1-2/10 2016

Skivevej 120, 7500 Holstebro | www.jyskenergi.dk | Tlf.: 96 10 66 75


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.