Godthåb

Velkommen til Guldbækken og Godthåb Hammerværk 17 ha omkring Guldbækken og Godthåb Hammerværk er fredet. Heraf ejer Aalborg Kommune ca. 15 ha. De resterende ca.

2 ha er privatejet.

Luftfoto: DDO®, copyright COWI

j

ej

Diges

m ds

Aalborg

Nibe

meter 400

12 !

!6 !

X

10 ! !

300

11 !

X

!9

100 50 0

pvej

Sportvænget

Kildevej

P

Møllemarken

200

!

!

8

de stræ

Lille Volstrupvej

!

!X

!4

!

!

!

m de Ri

!6

!

E

!

g ro k ng

!

!7

!5

Nørresundby

Godthåb Hammerværk og Guldbækken

Storvorde

Hals

an

en

bær vej Sne

Godthåb !6

X

! !

3

1

Tostrupvej

tru Vols

¯

Fiskeri Der er gode muligheder for fiskeri i det fredede område. I Ridemands Møllesøen findes gedder og aborre, der er fortrinlige spisefisk. I Guldbækken skulle det nok være muligt at få en bækørred på krogen. (Se de frie fiskepladsstrækninger på kortet).

Lærke v

j j ve

vej cks Zin

!

!2

 6

Guldbækstien fortsætter til Svenstrup

Ramsløg og stor nælde er smagfulde og meget anvendelige som krydderurter

!

Pumpe

Indsamling af vilde planter til madlavning Det fredede område byder på mange vilde spiselige planter.

Den meget anvendelige ramsløg er en stærktlugtende løgplante med skærme af hvide blomster. Både stilk og blade smager kraftigt af en blanding mellem løg og hvidløg og er fortrinlig som krydderurt i et utal af retter. Stor nælde kan blive meterhøj og er en flerårig plante, der spreder sig først og fremmest ved rodskud. Brændenælder indeholder et stort antal vitaminer, og friske, nye skud er særdeles anvendelige i mange retter.

Halvej

!

Motion På Guldbækstien mellem Hammerværket mod nord og Ridemands Møllesøen i syd er der gode muligheder for at dyrke lettere motion, hvad enten det foregår ved løb eller stavgang i et raskt tempo.

le øl

Lystfiskeriets dag og rågeaften ved Godthåb Hammerværk

Blishønevej

Guldbækve

valeve

Grødeopsamlingsplads

Ridemands Møllesø

Nyt omløb til Guldbækken

Ridemands Mølle

Zincks Kanal

Kanal til Godthåb Mølledam

Guldbækken

Godthåb Mølledam

Frugthave

Turbinetårn

Café

Stemmeværker

Godthåb Hammerværk

!

2 !

3 !

4 !

5 !

6 !

7 !

8 !

9 !

10 !

11 !

12 !

1

X

!

Bro/overgang

Borde/bænke

Fri fiskeplads-/strækning

P-plads

P

Trampestier

Guldbækstien

Areal tilh. Aalborg Kommune

Fredningsgrænse

Signaturforklaring

Det spændende område omkring Guldbækken og Godthåb Hammerværk indbyder til mange spændende friluftsaktiviteter.

For kommunens naturvejledere er området et yndet sted for guidede ture fx har området budt på rågeaften, lystfiskeriets dag, kryddersnapseture, podning af frugttræer og biavl.

!

Guldbækken og Godthåb Hammerværk

Friluftsaktiviteter

Publikums færdsel På alle kommunalt ejede arealer i Aalborg Kommune er det tilladt at færdes til fods overalt døgnet rundt. - På øvrige arealer gælder naturbeskyttelselovens almindelige regler for færdsel til fods. Det betyder, at du ikke må gå udenfor de afmærkede trampestier, og at færdsel kun er tilladt fra kl.06.00 til solnedgang. - Det er tilladt at fiske på de på kortet anviste fiskepladser og strækninger, blot skal du huske obligatorisk fisketegn. - Husk, at hunde altid skal føres i snor i naturen. - Smid ikke affald. - Du må gerne samle svampe, bær, mos, krydderurter og vilde blomster til eget forbrug. - Al færdsel sker på eget ansvar.

Besøg Godthåb Hammerværk Du kan få mange flere oplysninger om områdets kulturhistorie ved at besøge museet, der har en helt unik og autentisk samling af værktøjer og maskiner fra tidligere industri- og håndværkstradition.

Klik ind på www.godthaab-hammervaerk.dk for museets åbningstider samt yderligere oplysninger.

Teknik- og Miljøforvaltningen

Park & Natur

Stigsborg Brygge 5

2012

Tlf. 9931 2257

9400 Nørresundby

www.aalborgkommune.dk

Områdets planteliv

Kulturhistorie

Vandveje, vandkraft og vandløbsrestaurering

Landskabet er et moræneplateau, der gennemskæres af ådalen langs Guldbækken. Guldbækken har sit udspring i moserne sydøst for Hæsum og løber gennem Godthåb og Svenstrup. Bækken har et fald på hele 33 m fra udspring til udløbet i Østerå. Guldbækken har drevet fire møller, hvilket har haft afgørende betydning for bosætningen i de to byer. Et af de mest velbevarede vandreguleringsanlæg i Danmark findes ved Guldbækken mellem Ridemands Mølle og Godthåb Hammerværk.

I den sydlige del af området kan du finde mange forskellige spændende plantesamfund, hver med deres karakteristiske arter.

Ridemands Mølle eksisterede allerede middelalderen. Den ældste kendte skriftlige kilde er et skøde fra 1406 i forbindelse med Margrethe den 1’s overtagelse af møllen, der var en af de vigtigste kornmøller på egnen. Møllens navn stammer fra en af møllens ejere, Peder Sørensen Ridemand. Han var herredsfoged i Hornum Herred fra 1537-1544. Tilnavnet ”Ridemand” er en stillingsbetegnelse, da det var herredsfogedens opgave at ”ride markskellene af”, hvis der opstod uenighed der om.

Guldbækken har indtil 2011 været forgrenet og opstemmet ved stemmeværket ved Ridemands Mølle og Godthåb Hammerværk. Fisketrappen fra 1991 var indtil 2011 den østligste del af åens forgreninger.

Områdets dyreliv De opstemmede mølledamme ved Godthåb Hammerværk og især Ridemands MølSpurvehøg le har stor betydning for områdets dyreliv.

Bjergvipstjert

Grøn bredtæge I de stille sommernætter jager vand- og damflagermus insekter helt nede over vandoverfladen. Mosegris, ræv og pindsvin er alle almindelige langs Guldbækken.

I skoven gror et bredt udvalg af træer - eksempelvis spidsløn, ask, avnbøg, gråpoppel, parklind og skovelm. Skovbunden har en rig og varieret urteflora med markante indslag af ramsløg, liljekonval og stor konval. Langs åen og ved bredden af Ridemands Møllesøen vokser forskellige pilearter samt rødel. I Zincks Kanal Gul åkande vokser gul åkande. På arealer med fugtig eng gror forskellige pileurt, sumpevighedsblomst, sværtevæld, trevlekrone og lysesiv.

Mindre end en kilometer nord for Ridemands Mølle blev der i 1797 etableret endnu en mølle. Det var et aalborgensisk konsortium, der stiftede papirfabrikken ”Godthaab”, der bl.a. fremstillede indpakningspapir til C.W. Obels tobaksfabrikker, og gav navn til den omkringliggende landsby. Produktionen blev aldrig rentabel, og i 1858 købte den driftige smedemester Christian Zinck den nedlagte fabrik, med det formål at flytte Zincks Hammersmedje fra Sejlflod. Det var vandkraften, der lokkede Zinck til Godthaab.

I sommerhalvåret kan du finde store bevoksninger af brændenælde eller stor nælde, som den rigtig hedder. Disse ”brændenældekrat” har kolossal betydning for insektlivet i området, bl. a. fordi flere sommerfuglelarver foretrækker brændenælde som fødeplante.

Sammen med sønnen Niels lykkedes det Christian Zinck at udvikle hammerværket til en ganske betydelig virksomhed indenfor produktion af redskaber og værktøj til landbrug og håndværk.

I 1868 købte Zinck Ridemands Mølle, og begyndte opførelsen af Zincks Kanal. De gamle vandhjul blev afløst af effektive turbiner.

Asketræerne langs kanalen er plantet af familien Zinck. De plejes og fornyes af Park & Natur, Aalborg Kommune. Asketræet er ”Hammerværkets træ”; det var det man brugte til skafter til redskaber.

Indtil 1969 var der jernbanedrift mellem Svenstrup og Nibe. Linieføringen af jernbanen vidner om at Christian Zinck var en driftig mand – han fik simpelthen lagt jernbanen lige forbi hammerværket. I slutningen af 1980erne overtog Fiskars virksomheden, der overlod de gamle bygninger og vandkraftanlægget til den selvejende institution: Museet “Godthaab Hammerværk”.

Som noget enestående i Danmark er både bygninger, vandveje og inventar bevaret.

I Ridemands Møllesøen yngler toppet lappedykker, blishøne, grønbenet rørhøne, knopsvane og gråand. I rørskoven har både rørsanger og rørspurv deres reder. Året rundt kan man se den sjældne bjergvipstjert, der holder til ved Rågekoloni det hurtigt strømmende vand i møllesøens afløb. I vinterhalvåret får den selskab af vandstæren, der fanger insekter. Er du heldig, kan du måske få et glimt af isfuglen, når den kommer susende langs vandløbene.

I skovbevoksningen langs Guldbækken og den vestlige kanal er der fine livsbetingelser for de fleste af vore almindelige skovfugle, bl. a. stor flagspætte, spætmejse samt en stor bestand af stære, der både yngler i opsatte redekasser og hule træer. De gamle asketræer huser flere gamle, veletablerede rågekolonier.

Guldbækken og Godthåb Hammerværk

Den gamle fabrikshal

Knopsvane ved Ridemands Møllesø

Godthåb Hammerværk

I 2011 udførte Aalborg Kommune et vandløbsrestaureringsprojekt i det fredede område, hvor Guldbækken er blevet omlagt via et omløbsstryg på ca. 400 m uden om Ridemands Møllesø.

Formålet med projektet var at sikre faunapassagen for fisk og smådyr i Guldbækken. Der er etableret et nyt reguleringsbygværk ved indløbet til Ridemands Møllesøen, som skal fordele Guldbækkens vandføring mellem sø og omløbsstryg.

Børn fra Lyngbjerggård Skole hjalp med det sidste spadestik ved omløbsstryget, hvorefter der blev lukket op for vandet til det nye forløb af Guldbækken

Der er afløb fra Ridemands Møllesø og Godthåb Mølledam fra stemmeværkene, der er bevaret. Zincks Kanal er et enestående 700 m langt bygningsværk, der giver vandkraft til at drive Hammerværket.Vandet fra Zincks Kanal løber gennem turbinen i Hammerværket og forenes med Guldbækken nord for fabrikken. I turbinetårnet har vandet en faldhøjde på 8 m.

Landskabsfredning Vandvejene og de øvrige omgivelser blev i 2010 fredet. Formålet med fredningen var at sikre og formidle områdets kulturhistorie og forbedre områdets natur- og rekreative værdier, herunder at sikre offentlighedens adgang samt at give mulighed for pleje og naturgenopretning til opfyldelse af fredningens formål.

Rød vandnymfe

Godthab Mølledam

Guldbækken og Godthåb Hammerværk

Landskabet omkring Godthåb