Viden – Liv – Karriere
ETIK OG BENT SIND Formanden for Etisk Råd om livets store og små spørgsmål
JOBFEST
Innovation og udvikling i offshorebranchen
DET GODE LIV
Ribe-par om rejser, karriere, fire børn og tre Porscher No. 1 Marts 2014
METTE MELGAARD Håndboldspiller med nyt liv som jurist i Esbjerg
ENERGIMETROPOL
LAD OS VÆRE ÆRLIGE Vi stikker ikke os selv blår i øjnene. Vi ved, hvem vi er, og vi ved, hvad vi står for. Vi er vestjyder, vi kan lide at få ting til at ske, og vi kan lide at gøre tingene ordentligt. Vi ved, at tingene ikke bare kommer eller sker af sig selv. På mange områder kan vi ikke konkurrere med København og Aarhus. Til gengæld kan vi matche dem på mange andre. EnergiMetropol magasinet, som du sidder med i hånden er blevet til for at give dig et billede af, hvordan livet kan være. Det syder og bobler her, og virksomhederne mangler ingeniører og teknikere til udfordrende job. Job vi gerne vil have dig til at overveje at søge. Vi vil gerne have mennesker og familier til Danmarks EnergiMetropol, som har lyst til at være med til at udvikle vores område. Være med til at skabe energi, få energi, og bruge energi til det, der betyder noget for os, som individer, familier og i fællesskabet. Du spørger måske dig selv, om du og din familie kan skabe jer det gode liv i EnergiMetropolen. Det tror vi, I kan. Du ved det måske ikke, men i Esbjerg har du mulighed for at flytte Danmark. Her arbejder 13.500 personer i 250 energivirksomheder på smarte energiløsninger, som flytter Danmark. Med denne første udgave af EnergiMetropol magasinet og de kommende udgaver vil vi fortælle de mange historier om at leve det gode liv i Esbjerg Kommune. God læselyst!
INDHOLD Nærvær og ro i Ribe 4 Gitte og Kore om at leve det gode liv med rejser, karriere, fire sammenbragte børn og Porscher Etikken 8 Jacob Birkler, formanden for Etisk Råd – om livets store og små spørgsmål og om at høre til Offshoreenergy.dk 10 23.000 nye job i offshorebranchen Ballet 12 12-årig med drømmen om den Kongelige Ballet Next Step Challenge 15 International digital konkurrence 15 min. city 16 Nærhed til det meste Mette Melgaard 18 Håndbold, kærlighed og karriere
Udgiver: Esbjerg Erhvervsudvikling Redaktør: Marketingchef Birgit Bech Jensen Redaktionsgruppe: Esbjerg Erhvervsudvikling, VestKom PR og Kirk & Holm Tekst/redaktion: VestKom PR Design: Kirk & Holm Tryk: Rosendahls Foto: Red Star Photo Redaktionen er afsluttet: 20. februar 2014
Welltec 21 Vækstvirksomhed flytter til Uddannelse vender hjem 22 Maskinmesteruddannelsen er tilbage Metropol facts 23 Fakta om Esbjerg Kommune Bagsiden
Ta’ del i energien
4
Porscher og passion
12
Kreativt kraftcenter
8
Fjern skyklapperne
18
Ambitiøse muligheder
10
Vækst og job
EnergiMetropol – 3
NÆRVÆR
OG RO I RIBE Ingeniørparret Gitte og Kore elsker nærværet og hyggen i Nordens ældste by med familien, vennerne – og hele verden – tæt på
4 – EnergiMetropol
„Det vigtigste er, at hverdagen fungerer, og i hverdagen kan man jo alt i Ribe.“
R
ammerne er de helt rigtige. For det aktive familieliv, men også for roen og nærværet til at afbalancere en travl hverdag med krævende job. Ingeniørparret Gitte Kirkegaard og Kore Berg og deres fire børn har fundet lykken i Ribe simpelthen. Det hele faldt i hak. „Det vigtigste er, at hverdagen fungerer, og i hverdagen kan man jo alt i Ribe. Vi har begge to krævende job, og så betyder det meget at komme hjem og bo et rart sted med plads til det, man gerne vil. Det er jo en af de muligheder, man har, når man bosætter sig udenfor de store byer,“ lyder det fra Gitte og Kore på 39 og 41 år. Og rammerne er da også meget rummelige i den store fire-plansvilla på 380 kvm, der ligger i et hyggeligt kvarter lidt udenfor centrum af Ribe – kun ti minutters gang fra middelalderbyen. Her er hjerterum og albuerum til alle. Både de fire sammenbragte børn og masser af gæster – f. eks. når vennepar fra Aarhus kommer og overnatter med en flok børn. EnergiMetropol – 5
HVAD ER DET BEDSTE VED AT BO HER ? Gitte: „Jeg synes, det er nærværet – jeg kan godt lide at have gode mennesker tæt på mig. Jeg har ikke brug for 1.000 venner, men synes, det er fedt at kunne gå over til naboen og få kaffe, og det er ikke det samme i de store byer.“ Kore: „For mig er det også vigtigt med nærvær og kunne gå en dejlig tur og få blodtrykket ned. Det er nogle andre indtryk med ro og afslappethed, man får her.“
I kælderen lokker en dejlig hule for legebørn i alle aldre med plads til billiardbord, hyggehjørne og Kore’s store interesse for klassiske biler, p.t. tre Porscher og en Jaguar E-type. „Jeg er helt skudt i biler fra 60-erne og 70-erne, og jeg elsker at gå og rode med dem. Det er ren terapi for mig,“ fortæller Kore, der er født og opvokset i Aarhus, men har forelsket sig i området og naturen i Vadehavet. „Om sommeren er her jo fedt med både Rømø og Mandø tæt på – mit blodtryk sænker sig meget på Rømø.“ For Gitte er Ribe barndommens land. Men hun har studeret til eksportingeniør i Horsens i fem år og har opholdt sig i England under både praktik og MBA-studier, ligesom hun har boet seks år i Tønder. I 2003 vendte hun tilbage til Ribe for at arbejde som salgsdirektør i familievirksomheden Logitrans, der udvikler og producerer internt transportmateriel. Kore er uddannet maskinarbejder og maskiningeniør, og karrieren har ført ham til bl.a. Esbjerg og Haderslev. Senere blev han via et samarbejde med ingeniørhuset DIS (Dansk Ingeniør Service) partner og leder af et nyt kontor i Esbjerg i 2011. 6 – EnergiMetropol
De har prøvet lidt af hvert, men hvorfor faldt valget egentlig på Ribe? „For mit vedkommende var det jo familievirksomheden og mine forældre her på egnen, der trak – det er jo en vigtig parameter med små børn,“ fortæller Gitte. „Og så er det bare dejligt med nærvær – man kender folk i byen, mens man i f. eks. Horsens og Aarhus er mere anonym. Det kan være rart nok en gang i mellem, men i hverdagen synes jeg, det er vigtigt med nærvær.“ For Kore har flytningen også været en succes. „Det har været dejligt at komme herned, og jeg nyder de rammer, Ribe har at byde på. Det er virkelig indbydende. Vi går en tur ned i den gamle by eller vi løber en tur langs Ribe Å og ud til Slotsbanken,“ siger Kore, der også nyder det lokale kulturliv. „Jeg synes, jeg oplever mere kultur i Ribe. Det kan lyde mærkeligt, men der er rigtigt mange arrangementer i Ribe by.“ Og selvom der synes langt mellem København og Ribe – især set fra hovedstaden – er hele verden tæt på. „Vi har jo kun 50 minutter til Billund lufthavn, og man kan flyve til London for samme pris som en
HVAD ER DET GODE LIV FOR JER ? Gitte: „At man i både forhold, familie og arbejde er, hvor det er rart at være, og hvor man kan være sig selv.“ Kore: „For mig er det vigtigt at have en base, hvor der er ro og hvor man ikke behøver være nervøs. Alle er, hvor de skal være.“
køretur til København. Livet går jo ikke i stå, fordi man flytter til Ribe,“ griner Gitte og kommer i tanke om et par sjove eksempler på dét: „De sidste tre gange, jeg er blevet klippet, har det været i Monaco og USA. Og vi kørte f. eks. en tur til Hamburg en tirsdag aften. Kore skulle hente en dims til bilen, og så tog vi da en middag dernede. Flensburg er jo også dejlig, og nogle gange tager vi en lørdagstur til Aarhus,“ fortæller hun. „Hvis man bare udvider sin horisont en lille smule, kommer man rigtig langt. Og jeg tror faktisk modsat, at man kan blive mere indsnævret i sin tankegang af at bo i en større by.“
„Om sommeren er her jo fedt med både Rømø og Mandø tæt på – mit blodtryk sænker sig meget på Rømø.“
EnergiMetropol – 7
ETIKKEN
OG DET ÅBNE SIND Formanden for Etisk Råd kom til Esbjerg på et kort ophold med åbent sind – og blev hængende i foreløbig 14 år
H
an er vant til at tumle med livets helt store spørgsmål på områder helt uden facitliste. Svære spørgsmål om f. eks. rugemødre, genteknologi og aktiv dødshjælp. Og nogle gange nærmest umulige spørgsmål, der udfordrer og splitter mennesker på tværs af familier, religion og politisk overbevisning. Men spørger man, hvad etik og tro betyder for ham personligt, runger svaret ikke med guderøst fra den høje piedestal. „For mig er det ret afgørende, at vi har blik for hinanden. Jeg er jo ikke bedre eller mere etisk end andre,“ siger Jacob Birkler, formand for Etisk Råd. „Vi skal have blik for hinanden, for vi kommunikerer mere end nogensinde, men vi gør det på afstand. Vi skal huske, at etik rimer på optik. Det er de briller, vi ikke kan tage af – vores syn på andre mennesker.“ Det handler om at åbne øjnene – og åbne sindet overfor sine medmennesker. „Det kan også forpligte os til at møde andre mennesker med både viden og uvidenhed: Jeg kommer ikke bare for at forklare, men også for at forstå,“ uddyber Jacob Birkler 8 – EnergiMetropol
HVAD ER DET BEDSTE VED AT BO HER ? „Det vigtigste for mig er relationer – det er jo dét, der er vigtigt, og her skaber byen så nogle gode rammer for at dyrke dem. Relationer er jo dét, der gør livet værd at leve.“
HVAD ER DET GODE LIV FOR DIG ? „Jeg tror, jeg har det allerbedst, når jeg glemmer mig selv. Det kan lyde lidt fromt, men sådan har jeg det, når jeg er i en aktivitet – med familie, venner eller arbejde – uden at tænke over det. Det er måske en arbejdsskade, men mit arbejde handler netop om at forholde sig til det gode liv.“
og peger – først ned på spisebordet og så ud på nogle mænd ved et vejarbejde på villavejen i Kirkegade tæt på centrum af Esbjerg. „Bordet her har en ende – det kan måles – og samme tilgang kan man have til en kommunalarbejder i orange tøj.
Men hvis man møder det uden ende – altså uden at være fastlåst – så åbner man for det menneske.“ Samme åbenhed prægede hans tilgang til Esbjerg i sin tid, da han som nyuddannet cand.mag i filosofi og psykologi fik arbejde som underviser på sygeplejerskeskolen. „Jeg kendte intet til Esbjerg, og det var arbejdet og ikke byen, der var et tilvalg. Men vi tog hertil med et åbent sind og blev meget positivt overraskede – af flere grunde. Man mærker hurtigt, at Esbjerg stadig er en ny by. Der er en tilflytterånd – vil du noget, så kan du noget. Det giver gode rammer for tilflyttere,“ siger Jacob Birkler, der selvfølgelig også kaster sig ud i en forskertilgang til forskellen mellem agerbrugsfolk og jæger/fisker kulturen. „Agerbrug handler meget om det lange, seje, tunge træk. Jæger/fisker mentaliteten er det med at ‘lad os prøve, og så ser vi, hvad der sker. Og man mærker jo tydeligt et rigtigt stærkt drive i Esbjerg – hvis der er et problem, så lad os gøre noget ved det!“ Jacob Birkler ærgrer sig over de mange fordomme om Esbjerg – apropos snakken om det åbne sind
DET HANDLER OM AT FJERNE SKYKLAPPERNE – ELLERS BLIVER MAN JO ALDRIG UDFORDRET – og for hans eget vedkommende var Esbjerg egentlig tænkt som et kort ophold. Men det åbne sind har givet foreløbig 14 gode år i byen med masser af livskvalitet for både ham og hustruen, datteren på 11 og sønnen på syv. „Som børnefamilie er her jo enormt mange gode tilbud – især sportstilbuddene er helt unikke. Man mærker det tydeligtst, når man taler med nogen, der ikke bor her, for vi er nok selv lidt forvænte med det her i Esbjerg. Men indenfor sport, kultur og musik er der virkelig mange tilbud – og jeg har i den grad oplevet andre steder også,“
understreger Jacob, der er født i Skanderborg, men betragter sig selv mest som århusianer og tilbringer et par dage om ugen i København. Og han elsker at bevæge sig i flere verdener. At opsøge modsætninger. At fylde på tænketanken med mange forskellige indtryk. Manden har en ph.d i medicinsk etik og har skrevet en lang række bøger indenfor etik i sundhedhedsvæsenet med den tiende udgivelse lige på trapperne. Men hvis du dømmer ham som højpandet akademiker – og kun dét – så har du glemt det der med det
åbne sind. Næppe mange akademikere kan skrive havnearbejder og flyttemand på CV’et, men Birkler har arbejdet som begge dele ved siden af studierne i Aarhus. Og f. eks. en rundtur på brune bodegaer med en kammerat giver andre vinkler på livet end de intellektuelle cirkler i København. „Modsætninger betyder rigtig meget – og det vigtigste arbejde i Etisk Råd ligger udenfor rådet. Det handler om at fjerne skyklapperne – ellers bliver man jo aldrig udfordret.“
EnergiMetropol – 9
MASSER AF NYE JOB I OFFSHORE SEKTOREN Jobfesten indenfor olie, gas og havvindmøller vil fortsætte langt ind i fremtiden
F
remtiden tegner lys, både for de grønne havmøller og for den ’gyldne’ offshore industri med olie og gas. Der er masser af nye job på vej – også langt ind i fremtiden. Så bare kom an, hvis du har lyst til en karriere i et par spændende og innovative vækstindustrier, lyder det fra viden- og netværksorganisationen Offshoreenergy.dk. „Vi tror på, at der fortsat er et marked langt ind i fremtiden,“ siger adm. direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk „For offshorevind gælder det, at ’cost of energy’ skal ned for at blive konkurrencedygtig på længere sigt, og på olie-gas området skal der investeres store summer i at øge indvindingsgraden. Men begge udfordringer er adresseret af industrien, så man kommer til overvinde de barrierer, der er for væksten.“ Optimismen bakkes op af en nylig rapport fra Region Syddanmark, som i september 2013 har analyseret fremtidsudsigterne for offshore sektoren. Konklusionen er bl.a., at beskæftigelsen vil vokse markant i begge sektorer frem mod 2020. Samlet set vil der ske næsten en 10 – EnergiMetropol
fordobling fra 26.900 job til 50.200 job. En stor del af disse job vil blive skabt i Esbjerg-området, der er internationalt anerkendt som hele Danmarks EnergiMetropol. En endnu nyere analyse fra Olie Gas Danmark fastslog i februar 2014, at der er langt flere ressourcer tilbage i den danske del af Nordsøen end hidtil antaget. Op imod 40 pct. af den olie og gas, vi hidtil har hevet op af undergrunden, ligger stadig og venter derude. „Hvis jeg var nyuddannet, ville jeg kigge til olie/gas og vind. Det er jo notoriske vækstsektorer, hvor der satses meget på innovation. Så hvis man er tekniker og gerne vil være med, hvor det sner, så er det her. Det er ’the place to be’ for en ung ingeniør eller familie,“ fastslår Morten Basse Jensen. „Hvis det er jobsikkerhed, det gælder, så kan man checke af på både olie/gas og vind – og det samme kan man gøre, når det gælder innovation og udvikling.“ Samtidig kan man glæde sig over, at de to sektorer nærmer sig hinanden i fremtiden, så man behøver ikke
engang at ’vælge side.’ Mange af teknologierne og kompetencerne ved at arbejde offshore er de samme, som bruges for både olie/gas og havvindmøller.
„...hvis man er tekniker og gerne vil være med, hvor det sner, så er det her. Det er ’the place to be’ for en ung ingeniør eller familie.“
„Det vi for alvor sætter på dagsordenen nu, er synergi og sammenhæng mellem de to sektorer. Det ene kan ikke undvære det andet,“ påpeger Morten Basse Jensen, der også noterer sig en generelt bedre forståelse for den gylden-grønne symbiose. „Det går fint hånd i hånd, og udfordringerne for offshore vind kommer jo mere og mere til at ligne de samme som for olie/gas. Udstyr og teknologi – f. eks. indenfor subsea – er meget mere i fokus end tidligere, så der står spændende udvikling på menuen for alle, der vil være med.“ Offshoreenergy.dk er en national organisation, men den nytiltrådte direktør – der selv har bopæl i Grenaa, men nu overvejer at flytte til byen – er ikke i tvivl om, hvorfor man burde overveje at satse på Esbjerg og offshore.
bræt til det globale energimarked. Vi må jo ikke glemme internationaliseringen af dansk offshore, som er endnu en vækstdriver,“ påpeger Morten Basse Jensen.
„Esbjerg er ubestrideligt Danmarks EnergiMetropol, men også et spring-
„Esbjergs rolle som offshore hub vil for alvor blive cementeret indenfor
de næste fire-fem år. Området er allerede godt på vej til at blive, hvad Københavns Lufthavn er for hele Skandinaviens flytrafik. Og hvis man arbejder i Esbjerg, er verden per definition ens arbejdsplads.“
OLIE & GAS 2012 2020
15.700 29.200
jobs jobs
VIND & BØLGE 2012 2020
11.200 21.000
jobs jobs
Offshoreenergy.dk
EnergiMetropol – 11
PÅ TÆERNE
FOR DE STORE DRØMME Kulturskolen i Esbjerg giver et stærkt afsæt for drømmene hos balletpigen Isabel „Det bedste er selve dansen. Men det er også hårdt nogle gange – meget hårdt,“ kommer det med et smil, som tydeligt fortæller, at glæden ved ballet er det hele værd. Isabel Dokkedal svæver midt i sit livs drøm. Den 12-årige balletpige arbejder hårdt og målrettet for at blive optaget på det Kongelige Teaters Balletskole og vejen går via Kulturskolen i Esbjerg. Her går hun på Den Kongelige Balletskoles talentlinje, som er et samarbejde om at finde og udvikle nye talenter indenfor balletten. 12-årige Isabel fra Esbjerg-forstaden Hjerting er en af dem, og hun 12 – EnergiMetropol
er nu i gang med sit tredje år på skolen. „En af mine venner og min lillesøster gik til ballet, og så havde jeg selv prøvet det før, da jeg gik i 1. klasse,“ fortæller Isabel om hendes indgang til balletten. „Jeg kan meget bedre lide noget med smidighed og det musiske – og at danse,“ lyder svaret, når man spørger til, hvorfor det ikke blev håndbold eller svømning som så mange andre. Hendes mor Unni er i gang med et ph.dk projekt i epidemiologi på Syddansk Universitet og har en kandidatuddannelse indenfor folkesundhedsvidenskab. Hendes
far Ove er taxavognmand i Esbjerg, og udover lillesøsteren Stephanie på otte år er der ikke andre balletdansere i familien.
„Det er sjovt at se andre lave ballet og studere deres teknik – og se hvor meget man kan opnå“
„Jeg synes, at ballet rummer mange gode elementer, der er noget musisk i det, man får en flot holdning og så giver det en god almen dannelse at snuse til det,“ siger Unni Dokkedal. „Nu skal Isabel bare forfølge sin drøm – så støtter vi hende og tager en ting ad gangen, hvis det lykkes,“ siger moderen om de praktiske udfordringer, hvis Isabel bliver optaget på Det Kongelige. Lige nu træner Isabel 12 timer om ugen fordelt på tre dage. Oven i det laver hun også øvelser derhjemme og går til gymnastik ved siden af skolearbejdet i 6. klasse på Hjerting Skole. „Jeg træner til eksamen, som jeg skal op til her til sommer. Hvis jeg bliver optaget, skal jeg flytte til København og gå i 7. klasse, mens jeg danser videre og måske kan komme i balletkompagniet en dag,“ fortæller Isabel, der glæder sig til at prøve noget helt nyt, hvis det lykkes.
„Så skal jeg bo på kollegie med andre balletpiger og –drenge fra Jylland og Fyn. Jeg har allerede fået nye venner fra balletskolen, og jeg kender nogle af de andre, der kommer til at flytte derover.“ Hun har selvfølgelig allerede set en del ballet på Det Kongelige, bl.a. Fabelmageren og La Bayadére, og ugen efter interviewet skulle hun se Manon, ligesom hun også følger balletten på TV. „Det er sjovt at se andre lave ballet og studere deres teknik – og se hvor meget man kan opnå,“ siger Isabel. Men hendes bedste balletoplevelse var nok, da hun gik videre til eksamen første gang. Og det er tydeligt, at her er en pige med ben i næsen, der er klar til at yde, hvad der kræves. Derfor tangerer det næsten et dumt spørgsmål at forhøre sig om balletpigens drøm for fremtiden: „At blive solodanser,“ kommer det uden tøven fra Isabel. EnergiMetropol – 13
KREATIVT KRAFTCENTER PÅ KULTURSKOLEN En helt unik kombination af alle kunstarter skaber et kreativt miljø på Kulturskolen i Esbjerg – og der er flere tilbud på vej
L
andets største talentafdeling for Den Kongelige Balletskole er bare et af de mange tilbud på Kulturskolen i Esbjerg. Her smelter det hele sammen i ét stort, kreativt kraftcenter, hvor de forskellige kunstarter kan inspirere hinanden.
„Som det eneste sted i landet har vi både musik, teater, ballet og forfatterskole samlet ét sted. Og vi laver selvfølgelig fælles projekter på tværs, fordi vi har det hele samlet i huset. Det er oplagt, at kunstarterne befrugter hinanden,“ fortæller Turi Malmø fra Kulturskolen, hvor hun er leder af Teaterafdelingen og Balletafdelingen samt koordinator for Teater Grundkurset og talentlinjen for ballet. „Vi går med udviklingsplaner for ballet og musik, og på sigt er der tanker om egentlige talentklasser. Vi er allerede med i Team Danmark-ordningen for talentudvikling via en fire-årig gymnasieuddannelse – her er der så bare kulturelle aktiviteter i stedet for sport,“ forklarer Turi Malmø. Hun glæder sig over, at Esbjerg Kommune – udover de store ambitioner for idrætslivet – også bruger mange ressourcer på det kulturelle. „Vi er rigtigt godt med og har en kommune, der godt tør satse lidt og give penge til noget, der ikke rigtigt findes andre steder. Til gengæld 14 – EnergiMetropol
tiltrækker man jo også unge mennesker fra andre landsdele, når man er i front. På Teater Grundkurset har vi f. eks. elever fra hele landet – de kommer jo, når der er et specielt godt tilbud og flytter gerne efter det,“ siger kulturlederen, der ryster på hovedet over fordommene om byens kulturliv. „Mange er overrasket over at finde tilbud hos os, der ikke engang findes i København. Men nogle gange er det jo også sådan, at en mellemstor by langt fra hovedstaden må gøre noget ekstraordinært, som man ikke behøver i København.“
Turi Malmø – Leder af teater og balletafdelingen på Kulturskolen
ESBJERG KULTURSKOLE Kreativt kraftcenter og kulturel dynamo, der understøtter Esbjerg Kommunes ambitioner på området ved at udvikle børn og unges kreative og musiske kompetencer. Kulturskolen fremmer talentudvikling og udnytter synergierne med gensidig inspiration mellem forskellige kunstarter: • Musik • Billedkunst
• Teater • Skrivekunst
• Ballet Læs mere på www.kulturskolen.dk
DIGITALE IMMIGRANTER Next Step Challenge viser fremtidens vækstlag af digitale virksomheder i Esbjerg Kommune
E
uropas største iværksætterpris er den helt store gulerod for en række iværksætter-virksomheder, der har slået sig ned i Next Step City i udkanten af Esbjerg.
Det er et internationalt felt af såkaldte ‘start-ups’, som har kvalificeret sig til at deltage i konkurrencen Next Step Challenge. Som en del af pakken får deltagerne stillet kontor, bolig og rådgivere til rådighed af Next Step City, så virksomhedens produkter og forretningsmodel kan videreudvikles. Fællesnævneren er virksomheder, der kan udnytte potentialet i det lynhurtige fibernet, som energiselskabet SE har rullet ud i Syd- og Sønderjylland. SE er primus motor bag udviklingsparken Next Step City, der er nabo til SE’s unikke, cylinderformede domicil i Esbjerg, og med tiden skal rumme tusindvis af nye, digitale job. En af deltagerne i Next Step Challenge er virksomheden TeleSkin med hovedsæde i Serbien. TeleSkin har en egenudviklet telemedicinsk
løsning, som hjælper med scanning og tidlig screening for hudkræft og modermærkekræft. Ved hjælp af en gratis app til mobilen tager man et foto af f. eks. et mistænkeligt modermærke. „Billedet analyseres i vores systemer, hvorefter man får rådgivning om, hvorvidt man skal f. eks. søge læge eller holde ekstra øje med det,“ forklarer director, CTO, Zeljko Ratkaj fra TeleSkin, der er på foreløbig tre måneders ophold i Esbjerg med en håndfuld medarbejdere.
VINDEREN FÅR
250.000 EURO „Hele Next Step Challenge programmet ligger på linje med vores ideer. I første omgang kom vi ikke for at blive her, men efter den første måneds tid, vil vi helt klart gerne blive. Alle er venlige, lyttende og vil gerne engagere sig.“ Konkurrencen har da også som bagtanke, at den stærke digitale
infrastruktur skal give smag på at blive i området for at udvikle yderligere, når konkurrencen er slut. „Vi er meget imponerede over åbenheden og gæstfriheden her, og det giver virkelig et boost til vores virksomhed,“ fortæller Richard Danicic, ansvarlig for Marketing & Sales hos TeleSkin. „Danmark er et land med høje standarder, men desværre også en høj rate af modersmærke- og hudkræft. Vi tror på, at vores produkt kan være med til at nedbringe dødeligheden. Så ud fra et marketing synspunkt vil det også give mening at etablere sig her. Vores vision er, at ingen skal dø af de her kræftformer – det er ambitiøst, men ikke umuligt.“ TeleSkin har også andre projekter indenfor telemedicin, hvor der forventes en rivende udvikling de kommende år. Vinderen af Next Step Challenge får udover anerkendelsen 250.000 rare euro i startfinansiering til at sætte yderligere gang i virksomheden. EnergiMetropol – 15
15 MIN. CITY
ESBJERG BLIVER KALDT 15 MINUTTERS BYEN FORDI MAN STORT SET KAN OPLEVE ALLE BYENS MULIGHEDER I EN RADIUS AF BARE 15 MIN. MAX 1,5 TIME FRA CENTRUM
MAX 30. MIN. FRA CENTRUM
MAX 15. MIN. FRA CENTRUM
• • • • • • • • • •
• • • • • • • • • • •
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
Billund lufthavn Legoland Lalandia Tyskland Mandø Rømø Kolding Vejle Odense Flensborg
Aarhus Blåvand
Kolding
Esbjerg Fanø
• • • • • •
Ribe Ribe Vikingecenter Ribe Domkirke Sort Sol Østerssafari Vadehavscentret Mountainbikeruter Blåvand Strand Vejers Strand Henne Strand Hvidbjerg Strand Camping – Europas bedste campingplads Marbæk Plantage Sneum Å Lystfiskeri Nationalpark Vadehavet Ribe Kunstmuseum Tirpitz museum
Bramming Ribe
Rømø Tyskland
Se flere tilbud og læs mere på www.EnergiMetropol.dk 16 – EnergiMetropol
Biograf Den Ny Opera Esbjerg Teater Golf, tennis, fodbold mm. Mountainbikeruter Shopping, Cafeer og restauranter Fitness og Wellness Lystbådehavn Skøjtehal Svømmestadion Danmark Legepladser Vognsbølparken Esbjerg Kunstmuseum Mennesket ved havet Fiskeri- og Søfartsmuseet Musikhuset Fanø Hjerting Strandpromenade Tobakken Esbjerg Idrætspark Ridning Surfing Sælsafari Hjerting Strandpark Havkajak
TIDSPLAN 50 min. til Billund lufthavn 1,5 time til Aarhus 1,5 time til Odense 2 timer til London 2,5 timer til Hamborg 3 timer til København
EnergiMetropol – 17
Formanden for Etisk Råd kom til Esbjerg på et kort ophold med åbent sind – og blev hængende i foreløbig 14 år
HÅNDBOLD-DARLING GREB MULIGHEDERNE I ESBJERG Landsholdspilleren Mette Melgaard Sall trives med sit nye familie- og arbejdsliv og elsker de mange muligheder i området
18 – EnergiMetropol
H
usets helt nye tilbygning har selvfølgelig et stort lækkert fitness-rum. Det er trods alt to tidligere top-idrætsfolk, der danner par her i forstaden Sønderris lidt udenfor Esbjerg.
Håndboldspilleren Mette Melgaard og fodboldspilleren Lasse Sall flyttede sammen i efteråret 2010, så nu står der Melgaard Sall på postkassen. De bor sammen med Julie og Helena, Lasses to døtre på 9 og 11 år. Parret mødtes til Mettes brors bryllup, kærligheden spirede, og Mette greb buketten og de nye muligheder i Esbjerg. På det tidspunkt var hun egentlig på vej til håndboldklubben Hypo i Wien, men det gik i vasken, og pludselig kom Randers på banen med en ny kontrakt. Det hele gik meget hurtigt i den tid. Udover
Lasse skulle specialet som cand. merc.jur på Syddansk Universitet i Odense også have opmærksomhed. Da specialet var færdigt i efteråret 2011 startede Mette på deltid hos advokatfirmaet Dahl i Esbjerg. Og efter OL i London i sommeren 2012 lagde Mette håndbolden på hylden og blev fuldtids erhvervsjurist og esbjergenser. „Det var faktisk først der, jeg for alvor fik taget hul på Esbjerg udover lidt arbejdsrelationer. Og jeg blev positivt overrasket over, at der er så mange spændende virksomheder og så mange mennesker, der gerne vil noget,“ siger Mette, som selv er opvokset i Skanderborg. „Man har nogle muligheder her – i København ville der måske have været 150 ansøgere til et job som mit – og folk er generelt meget
imødekommende. Efter mit stop med håndbolden har jeg fundet ud af, hvor vigtigt det er med holdkammerater. Det er vigtigt, at vi gør hinanden bedre – og det er noget af dét, jeg gerne vil prøve at præge advokatbranchen med,“ siger den ambitiøse pige, der nu læser jura i fritiden for at blive „rigtig jurist.“ Som sportskvinde er hun også imponeret over Esbjerg Kommunes tilbud på området og den stærke opbakning fra erhvervslivet. „Vi har jo rigtigt gode faciliteter til en lang række sportsgrene og mange erhvervsfolk, der virkelig bakker op,“ påpeger Mette. Hendes mand Lasse har via sin baggrund i fodbold – bl.a. som Superliga-spiller i Aarhus Fremad samt tidligere spiller i FC Midtjylland og lokal EfB-helt – bidt mærke EnergiMetropol – 19
HVAD ER DET BEDSTE VED AT BO HER ? Mette: „Mulighederne – det er en by i stærk udvikling, som man kan være med til at præge.“ Lasse: „Her er gode muligheder for familie, job og karriere samt et godt hjem til en rimelig pris – foruden alle de kulturelle muligheder, specielt indenfor sport. Når vi ser på den samlede pakke, så findes det ikke bedre i hele Danmark !“
HVAD ER DET GODE LIV FOR JER ? Mette: „For mig er det, at familien og jeg har det godt. Og så er det vigtigt med noget frihed – jeg er ikke til alt for faste rammer, og det skal ikke være for forudsigeligt.“
„Jeg kan generelt godt lide, at folk brænder for noget, og dem er der mange af her i byen.“
i det samme. „Erhvervsfolkenes opbakning betyder rigtig meget for Esbjergs position som sportsby. De kommer med en helt anden målrettet og professionel tilgang og foruden pengene går de ’all-in’ og ved, hvordan man bygger organisationer op,“ uddyber Lasse. Han arbejder nu som Global Network Manager hos Viking, der er producent af sikkerhedsudstyr til bl.a. rederier og offshore-sektoren i hele verden. Lasse stammer fra Kolding, men har fulgt byens udvikling siden sit første ophold i EfB i 90-erne. „Esbjerg er blevet en anden og stærkere by med mere potentiale. Der er mange attraktive jobmuligheder, der er flere globale virksomheder, og man møder en masse mennesker 20 – EnergiMetropol
i gode netværk. Her er unikke muligheder i forhold til andre byer, og hvis man vil en karriere, kan man relativt hurtigt komme langt her,“ vurderer Lasse. I fritiden er familien en flok livsnydere, som elsker en tur på de lokale cafeer og restauranter med god mad og vin. Comedyshows og de mange musiktilbud i Esbjerg trækker også, og så er der selvfølgelig sporten. Pigerne dyrker håndbold, og der bliver gået til den, da vi tager i Sønderris-hallen tæt på hjemmet for at skyde et par fotos. Basketball-kurven får også nogle rusketure af den sportsglade familie. Mette er kommet hjem, lader det til, og hun stortrives i Esbjerg.
Lasse: „Det er familien – 100 pct. Det er rigtig vigtigt, at vi har noget god tid sammen, når vi er samlet alle fire. Mette og jeg har jo hver anden uge for os selv, og her prioriterer vi også benhårdt at have tid sammen.“
„Jeg kan generelt godt lide, at folk brænder for noget, og dem er der mange af her i byen. Der er et kæmpe potentiale, der ligger og venter, hvis man har lyst til at tage udfordringerne op.“
ENDNU EN VÆKSTMOTOR VÆLGER ESBJERG Welltec er en af de spændende nye virksomheder, der har valgt at etablere sig i EnergiMetropolen
Avanceret robotteknologi til oliesektoren, høje vækstrater og mere end 1.000 medarbejdere. Det er nogle af de spændende data for virksomheden Welltec, som nu er i gang med at etablere en ny fabrik i Esbjerg. Den skal stå klar ved udgangen af 2014, og udover produktionen skal den også fungere som offshore supply base og centrum for Welltec’s aktiviteter i den danske, tyske og hollandske del af Nordsøen. „Det er vigtigt for os at være repræsenteret i Esbjerg, så vi kan videreudvikle vores forhold til kunder og partnere direkte ud fra Danmarks EnergiMetropol. Samtidig bliver vores Esbjerg-afdeling central for udvikling, produktion og levering af vores revolutionerende teknologier til olie- og gasindustrien,“ siger adm. direktør Jørgen Hallundbæk fra Welltec.
I Esbjerg er fabrikschef Vagn Nielsen netop tiltrådt for at stå for opbygningen af den nye fabrik, der vil give mere nærhed til kunderne på flere måder. „Mange af produkterne bliver udviklet i tæt samarbejde med vores kunder, og det er helt klart en fordel, at de nemt kan komme forbi og se det,“ siger Vagn Nielsen.
NYE VIRKSOMHEDER STYRKER JOB-BOOM Alene i 2013 flyttede mindst 25 nye virksomheder til Esbjerg Kommune, og alt peger mod mere fart i jobfesten de kommende år. De nye virksomheder sætter yderligere fart på væksten, der nu har fået en selvforstærkende virkning ved at tiltrække endnu flere virksomheder. En rundspørge fra Esbjerg Erhvervsudvikling i januar 2014 viste, at alene ti af kommunens nye virksomheder venter at skabe 590 nye arbejdspladser indenfor de næste tre år. Samtidig vokser de etablerede virksomheder i området. Dels i offshore sektoren, men også i en lang række andre virksomheder i en bred palet af brancher.
Han regner med at skulle ansætte 25-30 medarbejdere bare i den indledende fase i år. „På længere sigt er det svært at spå om, men jeg vil tro, at fabrikken får plads til omkring 80-100 mand.“ Welltec har formået at skabe et teknologispring i olieindustrien ved at bruge fjernstyrede robotter til bl.a. at rense oliebrønde og hente mere olie op af undergrunden uden at gøre arbejdet farligere og mere mandskabskrævende. Welltec har hovedsæde i Allerød, og i første omgang er der fokus på produktion i Esbjerg. „Det bliver primært smede, vi skal bruge i første omgang. Men på længere sigt skal vi også bruge folk på mere teknisk niveau. Indtil videre ligger vores udvikling i Allerød, men det vil jo være helt naturligt, at der også kan komme noget af det over tid,“ siger Vagn Nielsen.
EnergiMetropol – 21
MASKINMESTRENE VENDER HJEM
Nu kan man igen uddanne sig til maskinmester i Esbjerg – hvor der nærmest er garanti for job Maskinmesteruddannelsen vender til sommer tilbage til det område, hvor der måske er allermest brug for Danmarks bredeste, tekniske uddannelse. Efter ti års fravær vender uddannelsen tilbage til Esbjerg, hvor erhvervslivet har taget mod nyheden med stor begejstring. Rent praktisk bliver det Fredericia Maskinmesterskole, der åbner en afdeling i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner. De endelige aftaler om det praktiske er i skrivende stund ikke faldet helt på plads. Men det ligger fast, at uddannelsen placeres midt i Esbjergs uddannelsesmiljø ved universitetsområdet.
„Det bliver et helt unikt og stærk uddannelsesmiljø, der også ligger tæt på byen og alle fritidsaktiviteter – det bliver helt ideelt,“ siger rektor Torben Dahl fra Fredericia Maskinmesterskole. Han bor selv i Esbjerg-området og var leder af den daværende maskinmesteruddannelse i byen, så det er naturligt, at han selv har sat sig i spidsen for etableringen af den nye. „Det er helt klart en fordel, at uddannelsen har været her før. Erhvervet har efterspurgt den i mange år, og mange har ønsket den tilbage. Og ved at placere sig i en by, hvor der næsten er garanti for
job bagefter, bliver uddannelsen jo ekstra attraktiv. Så kan man etablere sig og næsten have garanti for at kunne blive i området efter uddannelsen,“ påpeger Torben Dahl. Foreløbig er der tildelt en kvote på maks. 50 ekstra uddannelsespladser i Esbjerg, men det kan hurtigt blive til endnu flere. „På landsplan er der mangel på maskinmestre, og vi mener, at vi skal op på 2.000 uddannelsespladser, hvor vi nu med Esbjerg kommer op på 800,“ siger Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening. „Det er jo den eneste uddannelse, hvor man også får alle de tekniske autorisationer til f. eks. el-installation, trykbærende anlæg, installationer på skibe osv. Samtidig er maskinmester en international uddannelse, hvor man kan arbejde meget bredt, f.eks. med en cementfabrik i Mellemøsten, olieinstallationer i Brasilien eller noget helt tredje i Asien.“ Maskinmestrenes formand bor i øvrigt også i Esbjerg. Så han har et godt kendskab til, hvad området og uddannelsen kan betyde for hinanden.
„På landsplan er der mangel på maskinmestre“
22 – EnergiMetropol
„De fleste maskinmestre har lederansvar, og virksomhederne i Esbjerg arbejder meget internationalt. Det er dét perspektiv, der er interessant. Her er et rigtigt godt match med de internationale virksomheder i Esbjerg,“ fastslår Per Jørgensen.
METROPOLFACTS
5.
STØRSTE 13.500 PERSONER BY I DK I 250 ENERGIVIRKSOMHEDER
115.000 INDBYGGERE
75% AF ALLE DANMARKS VINDMØLLER
1868
DANMARKS CENTRUM FOR ENERGITEKNOLOGI
OFFSHOREINDUSTRIEN BIDRAGER MED CA. 30 MILLIARDER KRONER TIL STATSKASSEN OM ÅRET
HER UDSKIBES
ETABLERET I
ESBJERG KOMMUNE ER KÅRET SOM: 2010: ÅRETS FRILUFTSKOMMUNE 2011: ÅRETS IVÆRKSÆTTERKOMMUNE
6.000 STUDERENDE PÅ OVER 60 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER SDU, EASV, SMKS,
UC-SYD & AALBORG UNIVERSITET ESBJERG
ESBJERG KOMMUNE HAR EN AF LANDETS STØRSTE TEATERKREDSE
OVER 2/3
50 MIN FRA BILLUND LUFTHAVN 15 MIN FRA ESBJERG LUFTHAVN AF DE DANSKE OFFSHORE JOB BEFINDER SIG I ESBJERG NATIONALPARK VADEHAVET ER ET AF VERDENS STØRSTE VÅDOMRÅDER EnergiMetropol – 23
KOM OG TA’ DEL I ENERGIEN! Den bedste måde at opleve livet her er at komme på besøg. Benyt nogle af forårets og sommerens arrangementer og events til at opleve EnergiMetropol. Du er også altid velkommen til at kontakte nogle af de mennesker, som står klar til at hjælpe med information, karrieremuligheder, tilflytning, kontakter og spørgsmål – de er her for dig.
Udpluk af oplevelser
– tjek flere muligheder på www.visitesbjerg.dk og www.visitribe.dk.
1. juni
VESTKYSTLØBET
24. juli
GRØN KONCERT
Ult. Marts–april
25.–27. juli
SORT SOL
RIBE JAZZFESTIVAL
Ult. Marts–april
2.–5. august
ØSTERSSAFARI
THE TALL SHIPS RACES
17. april
9.–16. august
MOTORCYKELTRÆF
ESBJERG FESTUGE
17. april
31. august
KUNSTRUNDEN SYDVESTJYLLAND
ENERGI MARATHON
1.–15. maj
7. september
LAMMEFESTIVAL
VADEHAVS-CYKELLØB
Kontakt Bosætningskoordinator Pia Enemark, Esbjerg Kommune T: +45 7616 1616 M: +45 2047 3206 E: piene@esbjergkommune.dk
Marketingchef Birgit Bech Jensen, Esbjerg Erhvervsudvikling T:+45 7512 3744 E: bbj@eeu.dk www.EnergiMetropol.dk