Viden – Liv – Karriere
ESBJERG
GORDON KENNEDY Historiefortælleren
ESBJERGS NYE FARTDJÆVLE Originale veteranracere
Nye vidensrelaterede
ARBEJDSPLADSER No. 5 2016
DESIGNEKSPERT MED UDSYN Mød Susanne Holte
EN METROPOL AF ILDSJÆLE Esbjerg er blevet kendt som et sted i udvikling. Det skyldes især de mange ildsjæle, der går forrest og starter nye virksomheder, opfører nytænkende byggeprojekter og innovative kulturfaciliteter. I denne udgave af EnergiMetropol kan du møde nogle af de ildsjæle, der gør vores område helt særligt. Vi er vestjyder, vi kan lide at få ting til at ske, og vi ved, at det ikke bare kommer eller sker af sig selv. Vi vil gerne have mennesker og familier hertil, som har lyst til at være med til at gøre en forskel og dermed udvikle området. Du spørger måske dig selv, om du og din familie kan skabe jer det gode liv i Esbjerg. Det tror vi, I kan.
Udgiver: Esbjerg Erhvervsudvikling Redaktør: Marketingchef Birgit Bech Jensen Redaktionsgruppe: Esbjerg Erhvervsudvikling, Related og KIRK & HOLM
Det syder og bobler her, og virksomhederne mangler højtuddannede medarbejdere til udfordrende job. Job vi gerne vil have dig til at søge. Dette magasin er blevet til for at give dig et billede af, hvordan udviklingen her skaber muligheder for dig og din familie. Måske er du en af Esbjergs fremtidige ildsjæle?
God læselyst, Birgit Bech Jensen Marketingchef, Esbjerg Erhvervsudvikling
Tekst/redaktion: Related Design: KIRK & HOLM Tryk: Rosendahls Foto: Red Star Photo Redaktionen er afsluttet: 4. april 2016
10
4 INDHOLD Gordon Kennedy 4 Mød multitalentet Arkitekttegnet storbyliv Ambitiøst byggeprojekt 7
8
Esbjergs nye fartdjævle 8 Originale veteranracere askinmester med M gode ideer Styr på højdesikring
10
liepriserne påvirker ikke O antallet af ledige stillinger Nye vidensrelaterede arbejdspladser 12
Job-hjælp til partnere 14 Sparring og netværk asser af karriereM muligheder Tjek job-perspektiverne i syv virksomheder 16
22
14
æsblæsende offroad ved H Vestkysten Europas største Xterra 17
På ukendt grund 18 Seks timer mere om dagen Designekspert med udsyn 20 Mød Susanne Holte
18 20
Nyt asfaltparadis 22 GAME Streetmekka er hot for de unge Bagsiden
Ta’ del i energien
EnergiMetropol – 3
HISTORIEFORTÆLLEREN Skuespilleren og entertaineren Gordon Kennedy har skrevet, instrueret og medvirket i et hav af danske film, tv-produktioner og shows – og han elsker det hele. Det vigtigste er aldrig formen, men det at fortælle historien.
4 – EnergiMetropol
Som barn drømte Gordon Kennedy ikke umiddelbart om at blive hverken skuespiller eller historiefortæller.
Gordon Kennedy er aktuel i EsbjergRevyen på Tobakken den 17. maj-18. juni 2016.
D
en latterfremkaldende altmulig-mand Gordon Kennedy vil nødig sætte et label på sit professionelle virke. Han har det bare sjovt med det, han laver – som forfatter, på de skrå brædder, på det store lærred og bag kameraet. - Jeg elsker at fortælle historier og give folk en oplevelse. Jeg bliver tit spurgt, hvilken kasket jeg foretrækker, men faktisk er jeg gladest for variationen, fortæller han, da vi sætter ham stævne på Tobakken i Esbjerg, hvor han i år skal fortælle historier som en del af EsbjergRevyen.
Bordet fanger Som barn drømte Gordon Kennedy ikke umiddelbart om at blive hverken skuespiller eller historiefortæller. Godt nok var han meget engageret i det kreative miljø i Brøndby, hvor han voksede op – men den ene dag ville han være bager og den næste langturschauffør. - I virkeligheden ville jeg ingen af delene fuldt ud – men tanken om måske at kunne spille begge dele meldte sig. På den måde kunne jeg jo blive det hele. Det var nok legebarnet i mig, der ikke ville give slip, forklarer han om sin beslutning om i 1988 at søge ind på teaterskolen. - Jeg søgte egentlig bare for at se, hvad det var for noget, og så ville jeg beslutte mig endeligt forud for næste års optag. Men så kom jeg sgu ind det første år – og så fangede bordet, griner han.
Skuespiller med skrivelyst Gordon Kennedy blev uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1992. Omkring tre år senere fik han sit store folkelige gennembrud, da han sammen med sin gode ven og kollega, Timm Vladimir, var vært på DR’s ungdomsprogram Transit. Siden da har han medvirket i et stort antal film og TV-serier og lagt stemme til flere animerede spillefilm – sideløbende med en lang række teaterforestillinger og revyer. I 2014 besluttede Gordon Kennedy sig for at søge ind på Den Danske Filmskoles master class-uddannelse på manuskriptlinjen.
- Jeg synes, Esbjerg er en vildt hyggelig by. Hver gang jeg kommer, er der sket noget nyt: Så er der bygget nyt ved havnen, eller Musikhuset har fået en ekstra scene. Generelt fornemmer jeg, at kulturlivet er vigtigt for Esbjerg – og for nylig, da jeg var her for at lave stand-up på en lokal cafe, opdagede jeg, at byen har et fedt stand-up-miljø, fortæller Gordon Kennedy, der er særligt glad for, at årets revy spilles på Tobakken: - Tobakken er et rigtig fedt sted at optræde. Stedet er kendt for sin gode lyd og store scene. Og så er det bare ekstra
- Faktisk har jeg jo skrevet materiale, lige siden jeg blev uddannet skuespiller – alt fra musik og TV-ideer til fis og ballade. Så jeg synes, det var på tide at lære håndværket og få papir på det. Det burde jeg nok have gjort for længe siden, fortæller Gordon Kennedy, der et år senere kunne kalde sig tv-manuskriptforfatter. Et fedt sted at optræde Indtil den 18. juni slår historiefortælleren så sine folder på de skrå brædder i Esbjerg, når han for anden gang medvirker i EsbjergRevyen – første gang var for seks år siden. Han har besøgt Esbjerg flere gange i mellemtiden for at spille teater eller optræde med et af sine mange shows, og han glæder sig over at være tilbage: EnergiMetropol – 5
hyggeligt at optræde for folk, der har siddet i salen og spist inden forestillingen, forklarer han. Tre nye legekammerater Gordon Kennedy har sine 48 år til trods ingen planer om at lægge sit indre legebarn på hylden. Tvært imod. Sidste år dannede han sammen med kollegerne Farshad Kholghi, Mikkel Schrøder Uldal og Joachim Knop gruppen Den Nøgne Sandhed – ’et musikalsk comedy show om mænd’, som de selv beskriver det.
Gordon Kennedy har sine 48 år til trods ingen planer om at lægge sit indre legebarn på hylden. Tvært imod.
- Det er et mix af det bedste fra comedy, stand-up og fed musik. Vi er som en flok legekammerater, der sammen får afløb for en masse mandehørm. Showet føles på mange måder som en hobby ved siden af det mere seriøse teater og video, jeg ellers laver, fortæller Gordon Kennedy om gruppen, som i starten af 2017 turnerer landet rundt for anden gang. Men selvom han elsker sine legekammerater på scenen og kontakten til publikum, er det vigtigt med kontraster og pauser. - Det næste års tid skal jeg lave rigtig mange shows. Så bagefter trænger jeg nok til at lave noget andet – noget, hvor jeg ikke hele tiden skal tænke i jokes. Og det er det allerbedste ved mit job: at jeg kan variere det så meget, som jeg gør. Og på den måde rumme både bageren og langturschaufføren, slutter han.
GORDON KENNEDYS BLÅ BOG • Uddannet som skuespiller fra Aarhus Teater i 1992. • Fik sit gennembrud i ungdomsprogrammet Transit sammen med Timm Vladimir i 1995. • Har medvirket i flere spillefilm som bl.a. Pusher, Olsen-Bandens sidste stik, Far til fire på japansk, Alle for én og Alle for to. • Har lagt stemme til animerede spillefilm og medvirket i flere TV-serier og -programmer. • Har hobby-virksomheden Kennedy Productions, hvor han laver videomateriale af forskellig karakter. • Har været en del af mere end 10 danske revyopsætninger. • Er gift med Henriette på 13. år. • Har to hjemmeboende børn på henholdsvis 12 og 15 samt en udeboende bonussøn på 21.
„Jeg elsker at fortælle historier og give folk en oplevelse“ 6 – EnergiMetropol
ARKITEKTTEGNET STORBYLIV Boligentusiaster med hang til kvalitet og arkitektur kan allerede nu glæde sig til julen 2017: Her står det nye, moderne boligområde, Karréen, færdigt med 84 lejligheder i Esbjerg centrum.
D
er sker ting og sager på hjørnet af Kongensgade og Englandsgade i øjeblikket. Her tog KD Selskaberne 1. marts det første spadestik til Esbjergs nye arkitektoniske blikfang: boligområdet Karréen. De moderne lejligheder henvender sig til boligentusiaster, som lægger vægt på kvalitet og arkitektur – og som ønsker en central ejerbolig ud over det sædvanlige.
berne, der hidtil har haft hovedsæde på adressen – en adresse, som direktør i KD Selskaberne, Sisse Droob, har stærk familiær tilknytning til: Hendes farfar drev i sin tid købmandsforretning på hjørnet, farmoren boede i lejlighed samme sted, og Sisses far, Keld Droob, byggede sammen med sin bror familiens første supermarked (der siden blev grundstenen til FAKTA-kæden).
Byhus-charme med moderne faciliteter Det nye boligområde kommer til at bestå af i alt 84 lækre lejligheder – de fleste på 100-160 kvm. Priserne starter omkring 2 mio. kr. Alle lejligheder er opført i højkvalitetsmaterialer, og de største vil have tagterrasse samt altan på begge sider. Samtidig får komplekset en moderne, lukket p-kælder med elevator direkte til indgangsdøren. I den fælles baggård etableres små, charmerende oaser, så beboerne får mulighed for samme hyggelige udeliv, som normalt er forbeholdt byhuse.
LÆS MERE OM KARRÉEN PÅ WWW.KARREEN.COM
I Karréens stueplan bliver der etableret i alt 3.000 kvm detailhandel, som forventes at skulle huse 5-6 butikker. Og med sin beliggenhed tæt på banegården og få skridt fra byens nye shoppingcenter, Broen, får Karréen en helt central placering i Esbjergs byliv. En historisk adresse Bag det ambitiøse byggeprojekt står den familieejede koncern KD SelskaEnergiMetropol – 7
ESBJERGS NYE
FARTDJÆVLE Denne sæson kan man møde to esbjergensiske racerkørere og deres originale veteranracere ved fire af Danmarks største historiske motorløb.
D
e blanke motorhjelme glimter i sollyset, da jeg åbner døren til den overdækkede hal. Duften af benzin og olie hænger svagt i luften. Selv på afstand er det tydeligt, at der er lagt en stor kærlighed i at få de to veteranbiler i topform. De to Lotus Cortina’er er netop klargjort til årets første løb. Når bilerne inden længe bliver sluppet løs for første gang på Jyllandsringen, er det med esbjergensiske Søren Christensen og Knud Andersen bag rattet. Søren og Knud har begge kørt et stort antal forskellige racerbiler i Danmark, England og Tyskland, men denne sæson laver de hjulspor på de danske baner under navnet Esbjerg High-Octane Racing. Til kamp mod fordommene Udover biler deler Knud og Søren en fælles interesse for Esbjergs erhvervsliv, hvor de begge har et stort netværk. En dag sidste år talte de om de fordomme, de hver mødte om Esbjerg – og hvad de selv kunne gøre for at ændre det. - Vi holder selv meget af byen og vil gerne være med til at brande Esbjerg som en aktiv og attraktiv by at bosætte 8 – EnergiMetropol
sig i. Og hvorfor ikke kombinere det med vores passion for motorsport? Det var sådan, ideen til Esbjerg High-Octane Racing opstod, fortæller Søren, der er direktør i den esbjergensiske virksomhed Kronings og nu den ene halvdel af Esbjerg High-Octane Racing. Originalt karosseri til moderne banesport Teamets gule Lotus Cortina’er har originale karosserier fra 70’erne. Indeni er fortidens spor dog slettet, og alt er ombygget til at stå distancen i den moderne banesport. Det eneste interiør er et sæde, et rat, en gearstang og et sæt pedaler. Indersiden af døren er fyldt med huller, der også er med til at gøre bilen lettere. Selvom bilen ser simpel ud, er det dog langt fra tilfældet. - En bil som denne her har omkring 200 heste og kører 180 km/t. Motoren er specialbygget og har olien liggende omme i bagagerummet i stedet for nede i bunden af motoren. Samtidig er gearkassen meget anderledes end i almindelige personbiler – her kan man selv justere, præcist hvor lange gearene skal være, fortæller Søren, der dog ikke selv får lov at dreje svensknøglen:
Stemningen minder på mange måder om den ved en fodboldkamp, og fartdjævle i alle aldre møder op for at overvære løbet.
- Der findes måske 10-15 personer i Danmark, der virkelig kan finde ud af at reparere på de her biler. Jeg tror slet ikke, de ville give os lov til selv at pille ved dem, griner han. Op i fart – og bliv der! Veteranbilerne har heller ikke hverken ABS-bremser, servostyring eller anti-spin. Derfor kræver det både teknisk snilde og erfaring at manøvre dem gennem banen: - Det handler ikke kun om at komme hurtigt op i fart, men i lige så høj grad om at blive der, så man ikke skal bremse for meget ned i svinget. Det giver en stor fordel henad langsiden bagefter, illustrerer Søren på et billede af en racerbane.
Tæt på tilskuerne Teamet og deres sort/gule køretøjer deltager i fire af sommerens største historiske motorløb. Her kommer mange tusind tilskuere for at sparke dæk og få et skud benzin i blodet. Stemningen minder på mange måder om den ved en fodboldkamp, og fartdjævle i alle aldre møder op for at overvære løbet. Søren glæder sig til at køre ræs og til duften af brændt gummi – men også til at møde de mange tilskuere og fortælle om sin hjemby.
som en god icebreaker, da der ikke er mange esbjergensere i motorsport, smiler han. Mød Esbjerg High-Octane Racing Startskuddet for de to Lotus Cortina’er går første gang på Jyllandsringen i starten af maj. Herefter følger de populære byløb Classic Race Aarhus den 27.-29. maj og Copenhagen Historic Grand Prix den 30.-31. juli, inden sæsonen afsluttes på Ring Djursland i midten af september.
- Noget af det bedste ved historisk motorsport er den tætte kontakt til tilskuerne. Kørernes telte er åbne for alle, så folk i løbet af dagen kan komme og se bilerne og tale med os. Og det, at vi er fra Esbjerg, virker faktisk tit
EnergiMetropol – 9
MASKINMESTER MED GODE IDÉER En maskinmesterstuderende udviklede under sin praktik hos Fanø Kran-Service en ny gennemtestet måde at højdesikre værktøj på. Løsningen blev så god, at den i dag er taget i brug og solgt til flere kunder.
Værktøjssikring demonstreret af en medarbejder fra Fanø Kran-Service 10 – EnergiMetropol
D
et lå ikke i kortene, at Thomas Joensen skulle være maskinmester. Men i 2014, efter 15 år som speditør, besluttede den dengang 36-årige Thomas, at der skulle ske noget nyt. På samme tid kom maskinmesterskolen tilbage til Esbjerg – og inden længe var Thomas startet på et nyt kapitel af sit liv.
Da den ideelle wire var fundet, gik han i gang med at afprøve taluritter og klemmeværktøj for at finde den mest effektive løsning til at binde wiren fast om værktøjet. Og efter få måneder var den rette løsning fundet, så man hos Fanø Kran-Service kunne højdesikre værktøjet ved at montere en sikker og gennemtestet wire.
Allerede inden han startede på uddannelsen sikrede han sig en praktikplads hos Fanø Kran-Service. Og efter et semester på skolebænken var det tid til at prøve teorien af i praksis og for alvor tage maskinmester-kasketten på.
Endnu en udfordring Med den ene udfordring overvundet, lå den anden lige om hjørnet. Måden, man højdesikrer på, afhænger nemlig af, hvad værktøjet vejer.
Styr på højdesikringen Fanø Kran-Service laver service og vedligehold af kraner og løfteudstyr over hele verden. De fleste af opgaverne løses i mere end 4 meters højde, så hvis man taber sin svensknøgle, kan det være rigtig farligt. Derfor højdesikrer medarbejderne værktøjet ved at binde det fast til enten kroppen eller til fx en mur eller et rækværk. Og selvom virksomheden ikke havde problemer med hverken tabt værktøj eller arbejdsulykker, så Thomas alligevel en mulighed for forbedring. - Der findes ingen dansk bekendtgørelse om, hvordan man bedst højdesikrer værktøj. Det eneste krav er, at det ikke må falde ned. Der var slet ingen standarder eller noget system, forklarer han, da vi et år senere møder ham hos Fanø Kran-Service i det nordlige Esbjerg. Test af materialer Der fandtes allerede forskellige løsninger på markedet – men de var dyre og ufleksible. Så Thomas gik i gang med at eksperimentere. - Jeg begyndte at dropteste forskellige materialer – og wirer var de bedste. De fås i mange typer, størrelser og kvaliteter. Så jeg skulle finde wiretypen med det rigtige forhold mellem fleksibilitet og brudstyrke, fortæller han.
Fordi der ikke er nogle danske vejledninger på området, har Fanø
Kran-Service skelet til specialister i Norge og adopteret deres skillelinje ved 2 kg: Vejer værktøjet under 2 kg sættes det fast i bæltet med en karabinhage. Er værktøjet tungere, monteres det til et faststående objekt. - Men vejer den her hammer 1,8 eller 2,2 kg? Det har ofte været et skøn, som medarbejderne selv skulle lave, illustrerer Thomas med en klassisk udseende hammer i hånden. Via sin praktiske tilgang til tingene fandt Thomas på en ny visuel markør. Alt værktøj under 2 kg har fået røde ender, det tungere værktøj har fået sorte. Samtidig er karabinhagen i bæltet lavet rød, og den som kan sættes på en mur eller andet, er sort.
BLIV MASKINMESTER • Maskinmesteruddannelsen er en videregående teknisk lederuddannelse på professionsbachelor-niveau • Uddannelsen giver kompetencer til at kunne varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer • Undervisningen spænder bredt mellem teoretisk viden og praktisk håndelag • Der optages både ansøgere med erhvervsuddannelse og med gymnasial uddannelse • Det tager 3-4,5 år at blive maskinmester, afhængig af øvrig uddannelsesbaggrund • Maskinmesterskolen i Esbjerg er stadig under renovering og udvidelse. Når skolen er fuldt udbygget i 2018, forventes der at gå 250-300 studerende på uddannelsen i Esbjerg • Maskinmesteruddannelsen i Esbjerg varetages af Fredericia Maskinmesterskole Se mere på www.fms.dk
- Så man hægter rød på rød og sort på sort. Så ved alle, at når de tager en sort hammer, skal de også finde en sort karabinhage, der kan hægtes på en installation. Keep it simple! siger Thomas med et glimt i øjet. Kort fra ide til handling Praktikforløbet har om muligt givet Thomas yderligere blod på tanden. Og han er glad for, at han valgte praktik hos en mellemstor esbjergensisk virksomhed. - Jeg har haft frie hænder, men har altid kunnet spørge de andre ansatte. Der har været meget kort vej fra idé til handling. Jeg tror, mine ideer ville være druknet i regler og procedurer mange andre større steder, vurderer han. Løsningen i salg Siden Thomas sluttede sit praktikforløb, har Fanø Kran-Service lavet en intern uddannelse, så de er sikre på, at medarbejderne sætter wirerne korrekt på. I skoleferien i januar hjalp Thomas desuden yderligere med at udvikle en rejsekuffert, og løsningen er i dag allerede solgt til flere af virksomhedens kunder. EnergiMetropol – 11
OLIEPRISERNE HAR IKKE PÅVIRKET
ANTALLET AF LEDIGE STILLINGER Det esbjergensiske jobmarked står stærkt trods udfordringerne i olie- og gasbranchen. Ikke mindre end 2.500 nye stillinger er skabt de seneste fire år – og der kommer flere og flere virksomheder til.
F
or mange er Esbjerg primært en olie- og gasby. Men byens erhvervsliv spænder væsentligt bredere, end de fleste tror – og heldigvis for det. For selvom der i øjeblikket er krisestemning i olieindustrien, lider jobmarkedet i Esbjerg ingen nød.
og væksten i antallet af nye virksomheder kan – ifølge borgmesteren – delvist tilskrives kommunens erhvervsvenlighed. Esbjerg rangerer igen i 2015 relativt højt på Dansk Industris liste over kommunernes erhvervsvenlighed, hvor kommunen indtager 13. pladsen.
- Mange tror, at vi er fuldstændigt afhængige af olien, men det er faktisk ikke tilfældet. Vi har selvfølgelig mange beskæftigede inden for olie/gas-branchen, men branchestrukturen i Esbjerg er generelt meget bred. Trods faldende oliepriser er der i løbet af de sidste fire år skabt 2.500 nye stillinger i Esbjerg Kommune – bl.a. fordi havvindmølleindustrien boomer, forklarer borgmester i Esbjerg Kommune, Johnny Søtrup.
- Blandt de seks største byer, er vi dem, der klarer os klart bedst. I løbet af de sidste to år har vi skabt 50 nye energirelaterede virksomheder i Esbjerg. Samtidig bygges der rigtig meget i øjeblikket, og vi regner med, at der de kommende år vil ske investeringer for yderligere 23 mia. i både privat og offentligt byggeri. Det er også med til at skabe arbejdspladser, tilføjer borgmesteren.
Erhvervsvenlig kommune De mange nye stillinger er blandt andet skabt i mange helt nye virksomheder,
Statslig udflytning bidrager Samtidig bidrager de 190 statslige arbejdspladser, der i løbet af de næste
12 – EnergiMetropol
to år rykker til Esbjerg som en del af den hidtil største plan om statslig udflytning, også til festen. 1. januar 2016 flyttede Færdselsstyrelsen de første arbejdspladser til kommunen, og snart følger en større del af styrelsen trop sammen med dele af Energistyrelsen, Energinet.dk, Erhvervsstyrelsen og SKAT. At de energi-relaterede styrelser rykker hertil, er for Johnny Søtrup helt oplagt: - Jeg har i mange år talt for, at Energistyrelsen skulle flytte en afdeling til Esbjerg, fordi vi er et naturligt udgangspunkt for olie- og gasindustrien. Så det giver rigtig god mening for alle parter, vurderer han. Attraktivt for tilflyttere Esbjerg Kommune har tidligere haft udfordringer med at trække specia-
190
liseret arbejdskraft til byens mange energirelaterede virksomheder. Derfor glæder det borgmesteren, at der nu er udsigt til knap 200 nye vidensrelaterede arbejdspladser. - Jo flere spændende job, vi har at tilbyde i kommunen, jo nemmere er det at tiltrække specialiseret arbejdskraft. Det giver nemlig bedre jobmuligheder for den ledsagende partner, der ofte vil være en faktor i beslutningsprocessen om at flytte hertil, pointerer borgmesteren. Allerede for 11 år siden flyttede Sikkerhedsstyrelsen sine aktiviteter til Esbjerg Kommune. Og selvom de ansatte fik mulighed for at flytte med, lærte kommunen dengang, at det sjældent bliver realiteten. - Vi skal ikke regne med, at alle ansatte tager med fra København. Vi forventer, at 25 procent flytter med, og at de resterende stillinger skal besættes på ny. Men i Esbjerg har vi aldrig oplevet det som et problem. Der er typisk mange ansøgere, og stillingerne er ofte med til at tiltrække andre tilflyttere, beretter han. Her kan tingene lade sig gøre Selvom der i øjeblikket skyder nye virksomheder op i Esbjerg med næsten samme frekvens, som der dukker østers op i Vadehavet, bærer erhvervslivet stadig præg af lokalt sammenhold. - Folk er generelt gode til at sparre med hinanden, og der er en fantastisk pionerånd og lyst til at samarbejde. Det giver en rigtig god stemning til byen, og jeg tror, mange erhvervsfolk ser Esbjerg som et sted, hvor tingene kan lade sig gøre, slutter borgmesteren i Danmarks EnergiMetropol, Johnny Søtrup.
STATSLIGE ARBEJDSPLADSER rykker til Esbjerg i løbet af de næste to år
2.500 NYE STILLINGER
- Jo flere spændende job, vi har at tilbyde i kommunen, jo nemmere er det er tiltrække specialiseret arbejdskraft.
er skabt i Esbjerg Kommune i de seneste 4 år
UDSIGT TIL
200
NYE VIDENSRELATEREDE ARBEJDSPLADSER
23 MIA. TIL INVESTERINGER
i både privat og offentligt byggeri
M E T RO PO L FACTS 2016
EnergiMetropol – 13
Vi tilbyder individuel sparring i jobsøgningsprocessen, siger bosætningskoordinator Pia Enemark (th). Her er det Elena Rulli (tv), der modtager vejledning. Hendes mand arbejder for Falck i Esbjerg.
JOB-HJÆLP TIL PARTNERE
Mange højtuddannede flytter hvert år til Esbjerg Kommune for at forfølge en ny og spændende jobmulighed i energibranchen. Kommunens bosætningskoordinatorer hjælper de medflyttende partnere med at finde drømmejobbet eller skabe netværk.
H
Hjælp til drømmejobbet Fordi den ene part har fået job i forvejen, kalder kommunen det ”hjælp til partnerjobs”.
- Vi ved, at netværk og job er meget vigtige parametre, når tilflyttere skal føle sig hjemme i en ny by. Netværket kommer med tiden, men det kan være svært og uoverskueligt for den ledsagende partner at skulle søge job uden et netværk. Derfor har vi i Esbjerg Kommune valgt at gå aktivt ind og hjælpe i den fase, fortæller Pia Enemark, der er bosætningskoordinator i Esbjerg Kommunes Tilflytterservice.
- Vi tilbyder individuel rådgivning og sparring i jobsøgningsprocessen, fx med tilpasning af ansøgning og CV. Samtidig bruger vi i Tilflytterservice i høj grad vores egne, Erhvervsudviklingens og Jobcentrets netværk til at formidle partnerens CV og forsøge at skabe nogle nye muligheder for ham eller hende. Og så laver vi forskellige faglige og sociale arrangementer, hvor tilflytterne kan sparre med hinanden og danne sociale relationer, forklarer Pia Enemark.
vert år flytter 3.500 danskere til Esbjerg Kommune – størstedelen, fordi de har fået nyt job. For mange kræver det megen overvejelse, for ofte må den bedre halvdel opgive sit nuværende job for at flytte med.
14 – EnergiMetropol
Boligsøgning, netværk og valg af fritidsklub Udover partnerjob-ordningen tilbyder Tilflytterservice også hjælp til at finde bolig og individuel rådgivning fx i forhold til hvilke foreninger og fritidsaktiviteter, der kunne være interessante. Samtidig afholdes flere forskellige netværksaktiviteter og -arrangementer, der alle har til formål at bygge bro mellem lokalsamfundet og tilflytterne. Høj succesrate Sidste år gjorde knap 100 partnere brug af partnerjob-ordningen – heraf var langt størstedelen jobsøgende, mens de øvrige søgte frivilligt arbejde eller netværk. Og succesraten er høj. - Der er meget stor forskel på, hvor meget tilflyttere bruger os, men de fleste bliver overraskede over, at de faktisk har mulighed for at få så meget hjælp. En stor del af partnerne får job på egen hånd – men for omkring 40 procent gør partnerjob-ordningen den afgørende forskel ift. at finde det job, studie, praktikforløb eller frivillige arbejde, de søger, slutter Pia Enemark.
„Der er meget stor forskel på, hvor meget tilflyttere bruger os, men de fleste bliver overraskede over, at de faktisk har mulighed for at få så meget hjælp.“
EnergiMetropol – 15
KARRIERE MULIGHEDER - og ikke kun i et par enkelte, store og kendte virksomheder. Herunder præsenteres et ganske lille udpluk af de virksomheder i og omkring Esbjerg, som hvert år ansætter højtuddannede medarbejdere.
Sydvestjysk Sygehus har hjemme i henholdsvis Esbjerg, Brørup og Grindsted. Sygehuset behandler patienter inden for næsten alle specialer – såvel medicinske som kirurgiske. Profiler: Sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, bioanalytikere, fysioog ergoterapeuter og lægesekretærer. Antal ansatte: knap 3.000 Sydvestjysk Sygehus forventer at ansætte 600 medarbejdere i 2016.
Glycom er en dansk biotech virksomhed, der beskæftiger sig med forskning og produktion af humane mælkeoligosakkarider (HMOer).
Polytech udvikler og fremstiller produkter til kvalitetskritiske brancher – primært vind og olie/gas-industrien.
Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser.
Profiler: Ingeniører, teknikere, konstruktører og administrativt personale
Profiler: Højtuddannede inden for salg, marketing og logistik.
Antal ansatte: 180 i Bramming og 60 i afdelingen i Kina. Der bliver ansat mange nye medarbejdere, og POLYTECH forventer at ansætte 50 nye medarbejdere i 2016.
Antal ansatte: 300 Virksomheden ansætter i øjeblikket en del specialister inden for e-handel og forventer at skabe ca. 10 nye stillinger i 2016.
Antal ansatte: ca. 45 i Esbjerg og 45 i Lyngby. I løbet af 2016 skal teamet udvides med 5 ingeniører, og inden udgangen af 2017 forventes virksomheden at fordoble antallet af ansatte.
VestConsult har ekspertise i vidensdelingssystemer, email- og dokumenthåndtering på SharePoint-platformen. Virksomheden udvikler standard software systemer og er kåret som Årets Partner hos Microsoft i 2015.
Sikkerhedsstyrelsen hører under Erhvervs- og Vækstministeriet og har ansvaret for teknisk sikkerhed i Danmark.
SE (Stofa og Energi & Klima) er en kundeejet energi- og telekoncern. Kerneforretningerne knytter sig til handel, distribution og rådgivning på energiområdet samt højhastigheds-bredbånd og kabel-tv på det digitale område.
Profiler: Datamatikere, økonomer og andre akademikere. Antal ansatte: 25 Vest Consult forventer at ansætte 5 nye medarbejdere i 2016. 16 – EnergiMetropol
Profiler: Ingeniører, jurister, maskinmestre, elinstallatører og administrative medarbejdere. Antal ansatte: 105 Sikkerhedsstyrelsen er i en rivende udvikling og forventer at ansætte ca. 20 nye medarbejdere i 2016.
Profiler: Ingeniører og laboranter.
Profiler: Højtuddannede inden for IT, økonomi, forretningsudvikling, energirådgivning, projektledere og specialister generelt. Antal ansatte: 1.400 SE forventer at skulle ansætte mange nye medarbejdere i 2016.
HÆSBLÆSENDE OFFROAD VED VESTKYSTEN Høje klitter, blød sandstrand og rolige bølgebrus. Ikke umiddelbart omgivelser, man forbinder med action-fyldte sportskonkurrencer. Men til august forenes de to ting, når op mod 1.500 deltagere skal dyste ved en ny hæsblæsende offroad-event: XTERRA Vestkysten, der tegner til at blive Europas største.
RUTER TIL XTERRA VESTKYSTEN
S
Se mere på www.xterravestkysten.dk
idste efterår vandt de „Rigtige Mænd“ på DR mange danskeres hjerter på deres vej mod en sundere livsstil. De fem håndværkeres fysiske transformation stod til sidst den ultimative prøve ved en XTERRA-konkurrence i svømning, mountainbike og løb i udfordrende terræn.
begejstrede for området, og billetsalget er gået over al forventning. Det første delmål var 100 solgte billetter, men de første 1.000 var væk inden årsskiftet. Man ansøgte derfor Naturstyrelsen om at udvide arrangementet og øge deltagerantallet til 1.500, som gør XTERRA Vestkysten til Europas største.
Og udfordrende terræn, det har de i Blåvand. Derfor samles rigtige mænd og sportsentusiaster fra hele landet ved Danmarks vestligste punkt den 27.-28. august til årets hæsblæsende sportsnyhed: XTERRA Vestkysten.
Hvidbjerg Strand ved Blåvand er et af de få steder, hvor det er muligt at svømme i Vesterhavet. Efter de første 750 våde meter i Vesterhavet går turen videre på to hjul. Og selvom de etablerede mountainbike-ruter er i topklasse, har man valgt at give XTERRA-ruten et ekstra twist:
- Vi er måske ikke så gode til at gøre opmærksomme på det, men vi har noget af Danmarks flotteste natur herude ved Blåvand Strand – og et meget varieret terræn. Samtidig er plantagerne Bordrup og Blaabjerg blandt de ti bedste MTB-områder i Danmark – og dermed er området oplagt til XTERRA, fortæller Finn Erik Kristiansen fra ProVarde, der er med til at arrangere eventen. Europas største Xterra Hovedarrangøren XTERRA Nordic var allerede ved det første besøg i Blåvand
- Fra Hvidbjerg Strand cykler man til Bordrup Plantage og følger MTB-sporet rundt i skoven. Herfra går ruten over en speciallavet bro tilbage til stranden, hvorfra de 10 kilometers trailrun starter. Broen hjælper militærets ingeniørtropper os med at lave, for at vi kan undgå den meget trafikerede Blåvandvej på tilbagevejen, forklarer Finn Erik Kristiansen.
Lørdag d. 27. august • XTERRA Trailrun: 5 eller 10 km løb • XTERRA Kids Triathlon: 1 km løb – 5 km MTB – 1 km løb Søndag d. 28. august • XTERRA Duathlon: 1 km løb – 30 km MTB – 10 km løb • XTERRA Triathlon: 750 m svømning – 30 km MTB – 10 km løb
OM XTERRA XTERRA er offroad triathlonkonkurrencer, der afvikles i varieret terræn. XTERRA afholder konkurrencer for professionelle atleter og seriøse motionister, men har også fokus på at fremme aktiv livsstil og outdoor-oplevelser for folk i alle aldre. Derfor arrangerer XTERRA også trailrun, cykelløb, børneløb og lignende i forbindelse med XTERRA-triathlon. Se mere på www.xterranordic.com
EnergiMetropol – 17
PÅ UKENDT GRUND For to år siden rykkede Lars og Birgitte teltpælene op og flyttede fra Randers til Esbjerg. De var trætte af at bruge flere timer dagligt på at pendle til og fra jobs i henholdsvis Aalborg og Bredebro. I dag cykler de på arbejde og til datterens skole – og har naturen lige uden for døren.
18 – EnergiMetropol
L
ars og Birgitte tager begge imod i døren til den 230-kvadratmeter store villa nord for Hjerting. Inde i stuen sidder parrets 7-årige datter Signe og ser iPad med en flødebolle i hånden. Familien købte huset for et år siden efter mange år i Randers.
Træt af motorvejene Fra Randers pendlede Lars nordpå til sit job som IT-konsulent i Aalborg og Birgitte sydpå til sin HR-stilling i Bredebro. Mange dage var de først hjemme ved spisetid, og andre gange var Birgitte væk i flere dage, fordi hun på grund af transporttiden overnattede i Bredebro. - Vi var trætte af al den transport. Vi er ikke en familie, som kan nøjes med at ses i weekenderne. Så vi begyndte at overveje, om der var andre muligheder, fortæller Birgitte om familiens tanker forud for beslutningen om at flytte sydpå – tættere på hendes arbejde. Planen var, at Lars så skulle finde et job tæt på det nye hjem. Hjælp fra tilflytterservice Parret sporede sig ind på Esbjerg, som de havde hørt flere tale godt om. Samtidig havde Lars tidligere været ansat i vind-industrien, så for ham var byens mange energi-relaterede jobs interessante. Ved en tilfældighed faldt Lars over Esbjerg Kommunes tilflytterservice på internettet og tog kontakt til dem. - Jeg havde jo intet netværk i Esbjerg og vidste ikke, hvilke virksomheder der var særligt relevante for mig. Derfor var det rigtig rart at have en kontaktperson hos tilflytterservice, som kunne hjælpe mig i gang med jobsøgningen, forklarer Lars, der inden længe kunne underskrive en ansættelsesaftale hos DONG. Hvordan vælger man den rigtige skole? Det fik familien til at rive rødderne op og rykke mod Esbjerg. I den forbindelse meldte flere ikke-jobrelaterede spørgsmål sig. Også her kunne tilflytterservice hjælpe.
OVERVEJER DU SELV AT RYKKE TIL ESBJERG?
de forskellige boligkvarterer. Samtidig skulle Signe til at starte i skole, og vi vidste, at vi gerne ville bo tæt på skolen. Men hvilke skoler er gode? Det anede vi ikke, fortæller Birgitte. Tilflytterservice anbefalede familien at overveje Ådalskolen – og efter et besøg på den lille skole vidste de, at det var den rette. Flytningen passede tidsmæssigt med, at Signe kunne nå med i indskolingen – men familien ville ikke forhaste sig med et huskøb. De boede derfor i lejebolig i centrum de første måneder, mens de kiggede på huse i nærheden af skolen. Og efter et lille års tid fandt de villaen – ti minutters gang fra skolen. Tæt på naturen Egentlig syntes de, villaen var for stor til tre personer. Men som Lars forklarer, er det rart med ekstra værelser og god plads til overnattende gæster. Samtidig faldt de pladask for naturen, der ligger lige uden for døren. - Vi er begge glade for at køre mountainbike, og Birgitte sejler kajak. På det punkt har Esbjerg virkelig overrasket os. Her er så grønt – og nu bor vi kun 800 meter fra Vesterhavet. Det er altså noget andet end Randers Fjord, griner Lars. Et fedt kulturliv Den største udfordring for Lars, Birgitte og Signe var at flytte fra bedsteforældre og den øvrige familie, der før boede et kvarters køretur væk. Omvendt betyder det, at de nu har mere koncentreret og intenst samvær, når de endelig er sammen. Ellers føler familien ikke, at de lider afsavn.
Esbjerg Kommunes Tilflytterservice kan være behjælpelige med alt fra at finde job og klarlægge boligmulighederne til oplysninger om pasningstilbud, skole og uddannelse, fritid, oplevelser, kultur og netværk. Læs mere på energimetropol.dk/tilflytterservice
- Vi blev meget overraskede over, hvor meget gang der er i Esbjerg. Byen har et fedt kulturliv, og det er helt vildt, hvad her er af sportsmuligheder. Samtidig kan man i løbet af en halv time være på Fanø, hvor tiden nærmest står stille. Der er skønt efter en lang arbejdsuge, siger Lars. Bare gør det! Lars og Birgitte har kun én ting at sige til andre i samme situation: - Bare gør det! Vi sparer tilsammen omkring seks timer om dagen på transport – den tid kan vi i stedet bruge på fritidsaktiviteter og hinanden. Det tager mig kun 15 minutter at cykle på arbejde nu. Det er en kæmpe frihed, slutter Birgitte, der siden flytningen er blevet ansat hos Viking Life-Saving Equipment i Esbjerg og dermed helt har droppet pendlerlivet.
„Her er så grønt – og nu bor vi kun 800 meter fra Vesterhavet.“
- Når man ikke kender byen, er det svært at vide, hvad der kendetegner EnergiMetropol – 19
DESIGNEKSPERT MED UDSYN
Susanne Holte er også kendt som finaledommer i DR’s designkonkurrence Made in Denmark, hvor hun dette forår var med for anden gang.
Designekspert og journalist Susanne Holte er fast artikelleverandør til flere store danske magasiner og har derfor mange kunder i København. Alligevel kunne hun ikke drømme om at flytte fra sit hus i Esbjerg, hvor der er højt til loftet og udsigt over Ho Bugt.
20 – EnergiMetropol
N
år man træder ind i stuen på førstesalen hos design- og arkitekturekspert Susanne Holte, forstår man med det samme hvorfor, hun og hendes mand for 30 år siden faldt for den skulpturelle villa fra slutningen af 60’erne, få hundrede meter nord for Esbjergs fire hvide mænd. Fra stuens store glasparti er der nemlig 180 graders kig over Ho Bugt; fra Blåvand Fyr mod nord og Esbjerg Havn mod syd. - De fleste siger godt nok: ‚det lægger du vel næsten ikke mærke til mere‘ – men det kan du tro, jeg gør. Selv efter så mange år synes jeg stadig, himlen og solnedgangen er anderledes hver dag, fortæller Susanne fra den lyse sofa.
„Mine kunder er ligeglade med, hvor jeg befinder mig – bare jeg løser opgaven.“
Velvalgte klassikere Villaen blev bygget af Esbjerg-arkitekten Niels Lahn og er siden ad to omgange renoveret af Susanne og hendes nu afdøde mand – senest i 1999. Dengang blev der bl.a. installeret et køkken i antracitgrå højglans, der i dag 17 år efter stadig oser af stil. Man er generelt ikke i tvivl om, at boligen tilhører en design-entusiast. Hvert rum er indrettet med klassiske møbler, og alt er holdt i en dæmpet farveskala – med undtagelse af de abstrakte kunstværker på væggene. Her skal man dog kigge langt efter den nyeste Kähler-vase og årets bolig-trends. - Jeg har ingen trang til at købe sæsonprægede ting eller nips. For mig skabes et hjem af godt lys, flot kunst og bøger. Mange af møblerne har fulgt mig i mange år og bliver ikke bare skiftet ud, forklarer Susanne om den klassiske indretning, der i stuen brydes af et lavt glassofabord på industrielle hjul og et sæt skulpturelle, italienske lænestole. Noget meditativt ved vandet På den anden side af stuens store vinduespartier ligger haven, der slutter få meter fra vandkanten. Selvom det barske klima på Vestkysten sætter sine naturlige begrænsninger for de grønne udfoldelser, er det lykkedes Susanne – med hjælp fra nogle læhegn – at pryde haven med bl.a. hortensia. I den halvdel, der er tættest på stranden, har de vilde hybenbuske fået lov at brede sig. - Jeg elsker at bo i naturen og nyder at gå ture langs stranden for at få frisk luft til hovedet. Der er noget meditativt ved vandet. Om sommeren sidder jeg også tit derude i en stol og læser morgenavisen, siger Susanne og peger på solpletten ved siden af hybenbuskene. Kunderne ligeglade med lokation Susanne er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 1984 og har de seneste 29 år arbejdet freelance med fokus på sin store inte-
resse for arkitektur og design. Fra dag ét har størstedelen af Susannes kunder befundet sig i Københavnsområdet – men det har hun aldrig set som en forhindring: - Mine kunder er ligeglade med, hvor jeg befinder mig – bare jeg løser opgaven til aftalt tid og stiller op til de møder, vi aftaler. Det er faktisk meget sjældent, folk spørger, hvor jeg sidder rent fysisk, siger hun. De fleste af ugens dage sidder Susanne altså på det moderne og funktionelt indrettede kontor i husets stueetage og forfatter artikler til Bo Bedre og de andre danske arkitektur- og designmagasiner, hvor hun er fast månedlig leverandør. Det bedste fra to verdener Professionen som journalist indebærer dog jævnligt deltagelse på messer i indog udland samt møder i København. Møderne i København sørger Susanne altid for at samle – så når hun rejser til hovedstaden, er hun der ofte en uges tid ad gangen. De sidste 26 år har Susanne haft sin egen lejlighed i indre by. På den måde får hun det bedste fra to verdener. - Nogle ting ville sikkert være nemmere, hvis jeg boede i København hele tiden – men jeg har en vidunderlig arbejdsro her ved vandet. Og så kan jeg opsøge livet i København, når det passer mig. Selvfølgelig er der nogle pindemadder, jeg ikke får med, men jeg føler slet ikke, jeg giver afkald på noget, fortæller Susanne. Det er især den friske luft og naturen, der gør, at hun holder fast i villaen ved vandet i Esbjerg. - Jeg holder meget af København og synes, det er hyggeligt at være der for at mødes med mine samarbejdspartnere. Men der er ikke udsigt til himlen. Så efter en uge savner jeg horisonten og den friske luft her, slutter Susanne med blikket rettet mod vandet.
Fra dag ét har størstedelen af Susannes kunder befundet sig i Københavnsområdet – men det har hun aldrig set som en forhindring ... EnergiMetropol – 21
... fx basket, fodbold, skating, scooting, parkour, dans og street art.
NYT ASFALTPARADIS I starten af året åbnede Esbjergs nye asfalt-paradis, GAME Streetmekka, og byens gamle remise blev forvandlet til et mekka for gadekultur og -idræt. Her finder de unge frirum – et sted mellem skole, fritidsklub og foreningsidræt.
22 – EnergiMetropol
P
å gåben gennem byen på vej mod GAME Streetmekka bliver jeg overhalet af to teenagere på løbehjul – eller scootere, som jeg om lidt skal lære, at de kalder sig. Og få minutter senere befinder jeg mig uden for Esbjergs nye asfalt-paradis: GAME Streetmekka. Den runde gårdsplads og den overdækkede skaterbane i den ene ende er fyldt med unge, der hjemmevant bevæger sig ud og ind mellem hinanden på løbehjul og skateboards. Modsat skaterbanen ligger hovedbygningen, hvor man – efter at have fremvist medlemskort eller betalt en ti’er i entre – kan boltre sig på den indendørs basketball- og fodboldbane, i street-skaterhallen og dansesalen. Hovedbygningen huser samtidig en stemningsfyldt lounge med borde og stole. Til dem, som går hårdt til den, er der også badefaciliteter.
Midt i det hele – i et kontor med glasvægge – sidder GAME Streetmekka-teamet og styrer slagets gang. Daglig leder af GAME Streetmekka, Jannie Vesti Mai, tager smilende imod mig. - Ja her har været fart over feltet, lige siden vi åbnede huset den 6. januar, fortæller hun med blikket stolt rettet mod de mange unge, der også er indenfor. En anderledes idrætsforening GAME Streetmekka er skabt i et samarbejde mellem non-profit organisationen GAME, Esbjerg Kommune, Realdania, TrygFonden og Nordea-fonden. Her kan børn og unge i alle aldre dyrke kulturog gadeidrætsaktiviteter som fx basket, fodbold, skating, scooting, parkour, dans og street art/grafitti. Fælles for aktiviteterne er, at de er mindre strømlinede end traditionelle kulturog idrætsaktiviteter.
- GAME Streetmekka lægger op til fri leg og kan på den måde noget andet end foreningssporten. Vi forsøger at skabe et sted, hvor børn kan mødes på kryds og tværs af etniske og religiøse skillelinjer. De unge kalder Streetmekka for et ’frirum’ mellem skole, SFO og foreningsidræt. Mit personlige håb er, at Streetmekka kan være med til at puste til de unges kreativitet og iværksætterlyst, forklarer Jannie. Brugernes Streetmekka GAME Streetmekka er bygget på Esbjergs gamle remisegrund, hvor man har bevaret de historiske bygninger med den originale graffiti og drejeskiven i midten. Men også de helt nye faciliteter oser af autenticitet. Hele området er asfalteret; også indendørsfaciliteterne og de ansattes kontor – og det hele summer af liv.
GAME STREETMEKKA Non-profit organisationen GAME blev stiftet i 2002 i København som et forebyggende inklusionsprojekt. GAME Streetmekka Esbjerg åbnede 6. januar 2016 som det første GAME Streetmekka uden for København. For unge under 25 koster et medlemskab i GAME Streetmekka Esbjerg 300 kr. om året, 50 kr. om måneden eller 10 kr. om dagen. Er man over 25, er prisen lidt højere. Medlemsskabet giver fri adgang til alle aktiviteter, herunder bl.a. skating, scooting, parkour, calestenic, pana-fodbold, streetfit, dans, basket, streetfodbold, graffiti og street art.
Følg med på Facebooksiden ‚GAME Streetmekka Esbjerg‘ og på www.gamedenmark.org
at definere – og skabe – deres GAME Streetmekka. De unge har fx bygget de taburetter, der nu står omkring bordene i opholdsrummet. - Vi har generelt en meget brugerdrevet tilgang. Når de unge kommer og siger, at de gerne vil have et fødselsdagsfejringskoncept, en BMX-bane eller nogle nye redskaber, så lytter vi, siger Jannie, lige inden vi afbrydes af smeden, der er kommet for at sætte det nye parkour-stativ op, som nogle brugere har ønsket sig. Til sommer udvides det nye gadeidræts-mekka med grønne udearealer med bænke og flere udendørs faciliteter som fx basket- og fodboldbane. Samtidig er der en bred vifte af sommerarrangementer og events på tegnebrættet som eksempelvis fredagsturneringer, street soccer-karavane og bymesterskab i graffiti.
På den lille panna-fodboldbane – en miniature-bane på asfalt – kæmper en mor og tre børn i øjeblikket om at få bolden ind i de små mål, og overalt i bygningen møder man scootere; unge, der kører på ramper og laver tricks på deres løbehjul. Mellem dansesalen og basketballbanen sidder en gruppe unge og snakker på en bænk i flere niveauer. Bænken har selvfølgelig indbyggede stikkontakter, så de unge nemt kan oplade deres mobiler. Man er ikke i tvivl om, at stedet er til for at blive brugt. Og det bliver det. GAME Streetmekka fik i løbet af de første 9 uger over 1.400 medlemmer i alle aldre. - Vi har medlemmer helt ned til to år, der kommer for at stå på løbehjul eller bare kigge. Vi har samtidig skatere og graffitimalere helt op i 40’erne, og hele familier, der har meldt sig ind sammen, så forældrene kan tage med herned i weekenderne, fortæller Jannie. På en almindelig hverdag besøges GAME Streetmekka af ca. 200 brugere – i weekenderne er besøgstallet dobbelt så stort. Og man mærker tydeligt, at brugerne skaber stedet. Forud for åbningen var byens unge med på flere workshops for at være med til
Mit personlige håb er, at Streetmekka kan være med til at puste til de unges kreativitet og iværksætterlyst, forklarer Jannie. EnergiMetropol – 23
KOM OG TAG DEL I ENERGIEN
EVENTS
Den bedste måde at opleve livet her er at komme på besøg. Her er et udpluk af spændende events og arrangementer i 2016 i EnergiMetropol Esbjerg.
ESBJERGREVYEN 17. maj-18. juni
SEA EXPLORER Maj-august
VADEHAVSTURNERINGEN - ÅBEN GOLFTURNERING 4.-5. juni
ESBJERG FESTUGE 12.-20. august
ESBJERG INTERNATIONAL CHAMBER MUSIC FESTIVAL 18.-28. august
XTERRA VESTKYSTEN 27.-28. august
VADEHAVSFESTIVAL 1. september-2. oktober
SORT SOL September-oktober
RIBE VINFESTIVAL 2.-3. september
SEPE EXTREME CHALLENGE 10. september
ØSTERSSAFARI Oktober-december
PETERS JUL I RIBE December