We love rapport 2023

Page 1

Sønder vig

Hvide Sande

Bjerregård

we love-rapport

Houstrup

Henne Strand

Vejers Strand

Blåvand

En rapport om, hvordan vi tager ansvar for og bidrager til at passe på de menneskelige og miljømæssige værdier ’we love’

Fanø Rømø
2023

4 we love

6 Esmarks værdier er vores drivkraft

7 Fra verdensmål til Esmark-mål

9 Ansvarlighed er at sætte handling bag ordene

10 Årets resultater

10 FN’s Verdensmål 7

16 FN’s Verdensmål 8

20 FN’s Verdensmål 12

22 FN’s Verdensmål 14

24

FN’s Verdensmål 15

26 FN’s Verdensmål 17

3 Esmark we love-rapport 2023

we love

Hos Esmark har vi en marehalmsstærk forankring dybt nede

i det vestjyske sand. Vi har siden 1965 skabt uforglemmelige ferieoplevelser i feriehuse langs den jyske vestkyst, fra Rømø i syd til Søndervig i nord, til gavn for både gæster, husejere og lokalsamfund.

Vi lever og arbejder ud fra mottoet we love people, som vi i de senere år har udvidet med we love nature, da vi bestræber os på at drive og udvikle Esmark med fokus på både mennesker og miljø. Hvert år besøges vores fantastiske lokalområde af mange tusinde gæster, og naturen er uden tvivl det allerstørste aktiv på Vestkysten. Vi bærer alle et ansvar for at sikre, at vores lokalsamfund fortsat trives og er et attraktivt sted at arbejde, bo og tilbringe fritiden. Det er vores ambition at medvirke til, at Esmark og vores gæster år for år sætter et mindre aftryk på miljøet, så kommende generationer også kan nyde de smukke badestrande, klitlandskaber, fjorde og skove.

Vi ønsker at bidrage til bæredygtighed ved at sætte standarden for vores branche, og derfor arbejder vi også kontinuerligt med konkrete initiativer for at mindske vores miljømæssige fodaftryk i den samlede drift af Esmark. Vi ønsker også at være med til at inspirere gæster, husejere, lokale samarbejdspartnere m.fl. til på samme vis at tage ansvar for miljøet og for naturen. I Esmark-regi forstår vi også miljøet som de vilkår, vores medarbejdere arbejder under,

samt alle de relationer, vi dagligt indgår i. Med afsæt i ansvarlig drift og høj medarbejdertrivsel ønsker vi at tilbyde gæster og husejere branchens højeste serviceniveau.

Vi udgiver en årlig we love-rapport for at vise, hvilke konkrete bæredygtighedsinitiativer vi har foretaget, og hvilke resultater vi har opnået i det forgangne år. Vi lover ikke at hvile på laurbærrene, da vi har et langsigtet mål om at kunne præsentere en CO2-neutral ferie. Vi vil derfor fortsat arbejde målrettet og kontinuerligt på at reducere CO2-aftrykket pr. udlejet hus og initiere flere bæredygtige tiltag i de kommende år.

4 esmark.dk/bæredygtighed Esmark we love-rapport 2023 5

Esmarks værdier er vores drivkraft

Vi arbejder ud fra fire kerneværdier, som vi bruger som pejlemærker i alt, hvad vi gør. Disse værdier afspejler sig i vores service tilgang over for gæster og husejere, og de gør sig også gældende i forhold til vores lokale natur, hvor vi ønsker at bidrage til bære dygtighed ved at sætte standarden for vores branche.

Hos Esmark er nærvær ikke bare noget, vi taler om – det er en del af vores DNA. For det er nærvær, der skaber uforglemmelige øjeblikke og styrker båndet til vores medarbejdere, vores husejere, vores gæster og de lokalområder, som vi er en del af.

Fra verdensmål til Esmark-mål

Hos Esmark har vi et brændende ønske om hele tiden at gøre det bedre, og det gælder i særdeleshed også, når det gælder den bæredygtige omstilling.

I Esmark vedkender vi os vores ansvar som en stor turismeaktør langs Vestkysten. Vi støtter initiativer og udvikling i lokalsamfundet, som tager hensyn til natur og mennesker. Passer vi på vores natur og på hinanden, passer vi også på vores arbejdspladser lokalt.

Kun i fællesskab kan vi skabe feriehusophold med omtanke for naturen og udover lokale tiltag og indsatser, samarbejder vi også med Feriehusudlejernes Brancheforening. Vi stræber efter at skabe bedre vilkår for at understøtte en bæredygtig feriehusferie, og branchen forventes inden længe at præsentere en ny energimærkningsordning for feriehuse.

Vi kobler vores arbejde til FN’s 17 verdensmål for bære dygtig udvikling. Vi har orienteret os i alle 17 mål for at forstå, hvordan vi bidrager positivt og negativt.

Vi har identificeret seks mål som mest relevante for Esmark, fordi vi mener, at vi inden for disse kan gøre den største forskel.

I vores we love-rapport evaluerer vi sammenhængen mellem vores konkrete indsatser i løbet af det forgangne år og hvert af de udvalgte verdensmål. Vi giver en status over, hvad der er lykkedes, og hvor vi ikke er i mål endnu. Vores mål er at bidrage til det værdifulde arbejde om at passe på vores lokale natur til glæde for fremtidige generationer, samtidig med at vi håber at inspirere andre til at tage handling.

Tallene i rapporten er sammenlagt for aktiviteterne i vores to selskaber Esmark Feriehusudlejning og Vestkøst Invest.

7 – Bæredygtig energi

8 – Anstændige jobs og økonomisk vækst

12 – Ansvarligt forbrug og produktion

14 – Livet i havet

15 – Livet på land

17 – Partnerskaber for handling

Ansvar Nærvær Passion Fællesskab
6 7 Esmark we love-rapport 2023 esmark.dk/bæredygtighed

Ansvarlighed er at sætte handling bag ordene

Store udfordringer kræver vilje og ansvar for den fælles opgave.

Hos Esmark har vi et bæredygtighedsambassadørkorps med repræsentanter fra hver afdeling, der gør en stor indsats for at holde fokus på alle vores bæredygtige tiltag. Gruppen mødes fem gange i løbet af året og følger op på tiltag, der skal implementeres i organisationen og på lokalkontorerne, så vi sikrer, at der kommer handling bag ordene. Desuden har gruppen haft løbende sparring på tværs mellem møderne og sikret, at der har været dialoger på de enkelte kontorer om vigtigheden af Esmarks indsats for bæredygtig udvikling.

På de følgende sider fortæller vi, hvordan vi i Esmark har arbejdet inden for hvert af de seks verdensmål i 2023, og hvilke resultater vi har opnået.

bæredygtighedsambassadørkorps.

9 Esmark we love-rapport 2023 8 esmark.dk/bæredygtighed
Esmarks Fra venstre: Camille, Mogens, Gert, Simon, René, Jens, Chalotte, Thomas.

Esmarks eget energiforbrug stammer hoved sageligt fra opvarmning og elektricitet i vores ni Esmark-kontorer samt kørsel i forbindelse med rengøring og løsning af andre service opgaver for husejere og gæster.

MÅLSÆTNING

• At Esmarks forbrug af energi kommer fra vedvarende energikilder

• At reducere Esmarks miljøpåvirkning som virksomhed

• At udbrede ladeinfrastruktur til elbiler i vores område

Forbrugstal

(sort)

* 2023 Tankkort, service og ejerrådgivere

** 2023 Primært rengøring

Note: CO2-aftryk i forbindelse med kørsel er både en del af Scope 1 (direkte udledning) for vores fastansatte medarbejdere og Scope 3 for vores rengøringsmedarbejdere (indirekte udledninger via leverandører).

For kørselsgodtgørelse er beregningen lavet på et landsgennemsnit af fordelingen af biler i Danmark

Danmarks Statistik.

på baggrund af tal fra
2023 2022 2023 2022 Elektricitet (grøn) 578.905 405.157 kWh - - tons Elektricitet
- - kWh - - tons Naturgas (biogas) 9.603 11.016 Nm3 1,8 2,1 tons Fjernvarme 93.150 42.109 kWh 3,0 1,4 tons Vandforbrug 3.461.345 2.559.000 L 2,7 2,0 tons Diesel * 62.310 58.989 L 194,5 184,1 tons Benzin * 15.215 14.930 L 41,9 41,1 tons El * 125.255 49.239 km 4,7 1,7 tons Kørte kilometer, diesel ** 175.065 167.999 km 29,2 28,1 tons Kørte kilometer, benzin ** 292.263 290.139 km 58,7 58,4 tons Kørte kilometer, el ** 19.776 9.827 km 0,7 0,4 tons I alt 337,2 319,3 tons Energiforbrug
CO2-emission Årets resultater 10 11 Esmark we love-rapport 2023 esmark.dk/bæredygtighed

Handlinger og resultater

I 2023 steg de samlede CO2-udledninger forbundet med Esmarks aktiviteter med 5,6 % sammenlignet med 2022. Dog steg vores virksomheds aktivitetsniveau i samme periode, hvilket resulterede i en stigning på 11,9 % antallet af udlejningshuse sammenlignet med 2022. Vi har derfor igen formået at opnå vækst uden en tilsvarende stigning vores CO2-udledninger.

Væksten i vores CO2-udledninger har primært været drevet af øget forbrug af fjernvarme, vand og ikke mindst kørsel. Vi har i 2023 fortsat vores fokus på energiledelse på vores kontorer og har fra centralt hold udarbejdet en række nøgletal, som vi nøje følger fra slutningen af 2023. Dette giver os en bedre indsigt i, hvor vi kan optimere vores energiforbrug på tværs af vores kontorer og identificere effektive tiltag til at nedbringe vores samlede CO2-udledninger på tværs af virksomheden.

Stigningen fjernvarmeforbruget skyldes den fulde ibrugtagning af vores nye kontor i Hvide Sande, hvor fjernvarme er den primære varmekilde. I 2022 var dette byggeri kun delvist brug en begrænset del af året, mens det fra 2023 har været i drift hele året.

I forbindelse med det nye byggeri i Hvide Sande har vi installeret solceller på taget. I løbet af 2023 producerede disse solceller i alt 30.109 kWh, hvoraf vi selv forbrugte 24.675 kWh. De resterende kWh blev produceret uden for vores åbningstid og blev derfor sendt ud i energinetværket, hvor den grønne energi kunne gavne andre forbrugere.

En reduktion på 5 kg CO2-udledning pr. hus

Note: CO2-udledningerne er beregnet ud fra gældende emissionsfaktorer for Klimakompasset, der er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen.

Esmarks
CO2-udledning pr. hus med udlejning
2022 90,1 kg pr. hus 2021 93,4 kg pr. hus 2023 85,1 kg pr. hus
12 esmark.dk/bæredygtighed Esmark we love-rapport 2023 13
- 5,5 %

Kørsel påvirker mest

Kørsel udgør stadig størstedelen af vores CO2-udledning. Når vi fx skal servicere gæster i feriehusene eller gøre husene rene efter et ophold, er kørsel uundgåelig. Med et stigende antal feriehuse til udlejning vil det samlede antal kørte kilometer naturligt stige, hvilket også påvirker vores CO2-aftryk.

I løbet af 2023 har vi foretaget en nøje analyse af vores kørselsmønstre for at identificere muligheder for at reducere vores CO2-aftryk. Dette har ført til en øget forståelse af, hvilke former for kørsel vi udfører, og i den forbindelse har vi iværksat initiativer, der sigter mod at reducere unødvendig kørsel, som potentielt kunne være undgået gennem ændret adfærd eller bedre planlægning.

Et af vores tiltag inkluderer en øget digital tilgængelighed af information om feriehusene gennem vores gæstelogin. Her kan gæsterne selv finde information om, hvordan de fx kan tænde og tømme en spa, tilkoble internettet og aflæse forbrug. Vi har bemærket, at disse opgaver ofte kræver vores assistance, men at gæsterne kunne undgå at blive forstyrret, hvis vi gjorde information og instruktioner mere tilgængelige på en klar og omfattende måde. Med dette initiativ har vi ikke alene kunne forbedre gæsteoplevelsen, men også minimeret en række unødvendige kørsler. Vi vil fortsætte vores arbejde med at finde muligheder til at optimere vores kørsel i løbet af 2024.

Vi har løbende fokus på at øge antallet af elbiler i vores bilflåde, og i løbet af 2023 udgjorde elbiler samlet set 35 % af vores bilflåde hos Esmark. Hvis vi medtager hybridbiler, stiger dette tal til 41 % af den samlede flåde, der kører på el. Dette repræsenterer mere end en fordobling siden 2022, hvor elbiler udgjorde 19 % af vores flåde. Vi har 2023 opsat 10 ladestandere ved vores kontorer og flere er på vej, ligesom vi har opsat 11 ladestandere privat ved medarbejdere, der har brug for at kunne køre ud på arbejdsopgaver direkte fra hjemmet.

Vi ser også en positiv udvikling med udbredelsen af ladestandere vores område. I dag er der installeret ladestandere i 896 ud af vores 3.962 feriehuse til udlejning. Simple stikprøver blandt vores gæster viser, at cirka 10 % af dem ankommer i elbiler. Med det stigende antal solgte elbiler i Europa er vi sikre på, at både antallet af ladestandere og andelen af gæster, der ankommer i elbiler, vil stige i de kommende år.

Note: I 2023 er to biler hybridbiler.

2023 2022 2021 Antal elcykler 6 4 1 2023 2022 2021 Antal el- og hybridbiler 19 + 2 8 1
Eldrevne køretøjer
15 Esmark we love-rapport 2023 esmark.dk/bæredygtighed 14

Vores medarbejdere brænder for at give vores husejere og gæster en service ud over det sædvanlige.

Derfor betyder det også meget for os, at vi kan tilbyde en god og attraktiv arbejdsplads, hvor der er plads til alle, og hvor esmakkerne har mulighed for at udvikle sig både personligt og fagligt.

MÅLSÆTNING

• At Esmark er en attraktiv og ansvarlig arbejdsplads

• At Esmark bidrager til diversitet, mangfoldighed og inklusion

• At i Esmark udvikler vi vores ansattes kompetencer

Esmakkertrivsel er i højsædet – og det ses!

Vi måler vores medarbejderes tilfredshed via GAIS trivselsmåling, som er en metode til at evaluere medarbejdernes trivsel og engagement. Dette indebærer en årlig undersøgelse, hvor medarbejderne besvarer spørgsmål om deres arbejdsmiljø, ledelse, teamarbejde og motivation. Resultaterne bruges til at identificere styrker samt områder, der kræver forbedring, med det formål at skabe et mere tilfredsstillende og effektivt arbejdsmiljø.

Vores trivselsmåling for 2023 viste, at arbejdslysten Esmark ligger på en score på 89 ud af 100. Dette er en fremgang på ét point

forhold til 2022 og overstiger betydeligt benchmarket på 71 for turismebranchen. Det er resultater, vi er utroligt stolte over og som forpligter os til at opretholde den høje standard.

Desuden har vi i løbet af 2023 opnået øget viden om, hvordan vi kan arbejde med Verdensmål 8. Vi har implementeret struktur omkring målinger af sygefravær, arbejdspladsvurderinger (APV), kursusudgifter, arbejdsulykker, medarbejderomsætning, antal elever, fleksjobbere og diversitet i vores organisation.

Sociale nøgletal

* Sygefravær opgøres som antal egne sygedage i perioden / antal fastansatte. Eksklusive §56-fravær og graviditetsbetinget sygdom.

2023 2022 GAIS (medarbejdertilfredshed) 89 / 100 88 / 100 Sygefravær * 3,8 % 4,2 % Whistleblower indberetninger 0 0 Kursusudgifter pr. fastansatte medarbejder, i kroner 9.624 6.744 Medarbejderomsætningshastighed – samlet 12 % 25 % – frivillig medarbejderomsætning 8 % 17 % – ufrivillig medarbejderomsætning 4 % 8 % Arbejdsulykker 18 10 Skader på biler 18 23 Antal elever i løbet af året 3 4 Tilbud til sprogundervisning – dansk og tysk 12 / 19 0 / 13 Fleksjobbere 21 27 Diversitet,
100 % / 00 % 100 % / 00 %
100 % / 00 % 100 % / 00 % Diversitet,
30 % / 70 % 40 % / 60 % Diversitet
41 % / 59 % 40 % / 60 % Årets resultater
bestyrelse, mænd/kvinder
Diversitet, direktion, mænd/kvinder
ledergruppen, mænd/kvinder
i organisationen, mænd/kvinder
16 17 Esmark we love-rapport 2023 esmark.dk/bæredygtighed

At vi nu har fået struktur og indsamlet data på de prioriterede områder, giver os mulighed for at fastsætte målsætninger for, hvilket niveau vi ønsker at opnå i de kommende år. I det kommende år vil vi fokusere på at identificere relevante benchmark og fastsætte ambitiøse mål for udviklingen af vores arbejdsplads for at gøre den endnu mere attraktiv.

Vi skal som arbejdsplads samtidig sikre, at vi afspejler det samfund, vi er en del af. Derfor har vi i Esmark identificeret indsatsområder, hvor vi vil udarbejde konkrete handlingsplaner. Disse områder inkluderer diversitet og social ansvarlighed, som blandt andet kommer til udtryk i vores ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår og elever.

Medarbejderomsætning er faldet markant fra 2022 til 2023. I Esmark arbejder vi strategisk med HR omkring øget fleksibilitet stillingerne, udvidede muligheder omkring efteruddannelse, etablering af personaleforening og andre trivselsfremmende tiltag. Vi har løbende fokus på at forbedre succesraten ved rekruttering af nye medarbejdere, sikre en grundig og professionel modtagelse af nye medarbejdere og at indsamle læring, når vi siger farvel til medarbejdere.

Det er afgørende for Esmarks succes, at vi kan tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Medarbejderomsætningshastigheden viser udsvingene i arbejdsstyrken. Esmark sigter efter en stabil omsætningshastighed og erkender, at der er behov for en vis omsætningshastighed for at være konkurrencedygtig og innovativ. Vi ønsker at være en arbejdsplads, der udvikler vores medarbejdere til også at være interessante for det øvrige arbejdsmarked og samtidig ønsker vi at være en attraktiv arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere søger hen og ønsker at være ansatte.

I løbet af 2023 har vi øget vores gennemsnitlige kursusudgifter pr. fastansatte medarbejder med 18 %. Den øgede investering i kurser gør os bedre rustet til at udføre vores opgaver endnu mere effektivt og understøtter samtidig vores medarbejderes egne målsætninger om personlig udvikling.

Der er 2023 anmeldt 18 arbejdsulykker mod 10 i 2022 – hovedparten af ulykkerne er sket i forbindelse med rengøring og klargøring af huse. Arbejdsulykker vurderes altid individuelt på vores arbejdsmiljøudvalgsmøder, og eventuelle tiltag for at forhindre fremtidige ulykker vurderes hver gang. Vi har i 2023 igangsat et øget fokus på, at arbejdsulykker indrapporteres, og at alle medarbejdere er bevidste om vigtigheden heraf. Stigningen antal arbejdsulykker kan måske have en sammenhæng med dette øgede fokus.

I løbet af 2023 har vi ansat 52 ekstra fuldtidsansatte, hvilket bringer vores samlede antal FTE’er op på 298, sammenlignet med 246 FTE’er i 2022. Dette har resulteret en samlet betalt indkomstskat på over 39 millioner kroner. Vi glæder os over, at vores aktiviteter ikke blot skaber flere arbejdspladser i vores lokalområde, men også bidrager til øgede skatteindtægter, som igen kan bruges til at finansiere velfærdsydelser.

Sproget er ikke nogen hindring

Hos Esmark stiller vi ingen krav til medarbejdernes modersmål ved ansættelse. Vi tilbyder både tysk- og danskundervisning, som foregår delvist på vores kontorer og delvist på sprogskole. På holdet fra 2023 valgte 5 ud af 12 kursister fra Esmark at fortsætte på sprogkursus i dansk. Vi ser en stor glæde i at hjælpe vores medarbejdere på vej til at lære både dansk og tysk.

Ukrainske medarbejdere

Før Rusland indledte krigen mod Ukraine, var der 6-8 ukrainere ansat ved Esmark. I dag er der mere end 80 ukrainske ansatte og selvom baggrunden er umådelig trist, sætter vi i Esmark stor pris på de nyansatte og muligheden for at hjælpe mennesker i en svær situation. De arbejder hårdt, er smilende og dejlige at omgås, og vi er glade for at kunne hjælpe ved blandt andet at sende dem på sprogskole med fuld løn.

18 19 Esmark we love-rapport 2023 esmark.dk/bæredygtighed

Årets resultater

Hos Esmark stræber vi efter at forbedre vores miljømæssige aftryk. Derfor stiller vi blandt andet krav til vores leverandører og medarbejdere, så vi i organisationen kan træffe de mest hensigtsmæssige beslutninger både i forhold til indkøb og adfærd.

• At reducere Esmarks energiforbrug og CO2-udledning i feriehuse med udlejning og Esmarks egne bygninger

• At reducere øvrige miljøpåvirkninger

Handlinger og resultater

Vi har siden 2022 haft fokus på vores eget energiforbrug og har løbende arbejdet på at reducere det, hvilket vi også fremhæver i forbindelse med vores arbejde for Verdensmål 7. Udover vores energiforbrug har vi også arbejdet med vores miljøpåvirkning gennem affaldssortering, som er beskrevet i relation til Verdensmål 15. Derudover er vi begyndt at stille krav til vores leverandører igennem vores indkøbspolitik, ligesom vi fortsat har fokus på at reducere vores forbrug af tryksager og ønsker at inspirere vores husejere til bæredygtige løsninger i husene. Vi har også fortsat initiativer fra tidligere år:

• Vores rengøringsmedarbejdere anvender bionedbrydelige engangshandsker fra Prosenso, der er CE-certificerede

• Klude vaskes og tørres på egne vaskerier med vores leverandør af rengørings- og hygiejneprodukter, Diverseys, svanemærkede vaskemiddel

• Vores linnedpakker er nu ’stripset’ sammen, og ikke længere indpakket plast. Det sparer miljøet for mere end 1,5 tons plast om året, svarende til mere end 2,8 tons CO2 om året

• Vi har ni lokale deleøkonomiske ejerværksteder, hvor husejere gratis kan låne værktøj og maskiner, trailere og vaskemaskiner. På Rømø, Fanø og i Hvide Sande står faciliteterne også til rådighed for lokalsamfundet

• I vores ejerværksteder er vi ved at udskifte alle motordrevne maskiner til el

• For at kompensere for CO2-udledningern fra vores hjemmesider, har vi et samarbejde med det globale klimainitiativ IngenCO2, der investerer i CO2-neutraliseringsarbejde bl.a. via opførelse af vedvarende energikilder. Revisorhuset BDO laver løbende gennemgang af klimainitiativets CO2-opgørelse og beregninger

• Vi har øget transparens på forventet energiforbrug i feriehusene, hvor vi ud for hvert feriehus på hjemmesiden synliggør det forventede forbrug en uge

Scan QR-koden og læs mere om vores deleøkonomiske ejerværksteder.

Fortsat reduceret forbrug af tryksager

Vi har fortsat stort fokus på at reducere mængden af tryksager ved at fremme digital kommunikation med vores gæster og husejere. Som et eksempel har vi formået at reducere produktionen af vores infoguide med 9,9 % sammenlignet med 2022, på trods af den årlige velkomst af mere end 350.000 gæster. Vores trykte materialer er Svanemærket, FSC-mærket og/eller CO2-neutraliseret.

Ønske om bæredygtige indkøb

I slutningen af 2023 fik vi formuleret en ny indkøbspolitik. Når Esmark køber varer og tjenesteydelser, skal indkøbene basere sig på et grundlæggende princip om bæredygtighed med omtanke for både miljøet, klimaet, sociale hensyn og økonomi.

Vi har fokus på, at totaløkonomien har stor betydning for, hvor bæredygtigt et indkøb er. Det kan fx være tilfælde, hvor en kvalitetsvare ikke er den billigste i anskaffelse, men hvor den til gengæld holder længere end alternativerne. På samme måde kan indkøbet af en relativt dyr serviceydelse måske betyde, at vores arbejdsgange bliver mere effektive og rationelle. I det lange løb kan den derfor både være et mere bæredygtigt og økonomisk fordelagtigt valg.

Esmarks indkøb skal være så bæredygtige som muligt med hensyntagen til miljømæssig, klimamæssig, social og økonomisk ansvarlighed i hele produktets eller ydelsens levetid. Når vi overvejer at indgå et samarbejde med en ny leverandør, prioriterer vi derfor at undersøge og stille spørgsmål til leverandørens arbejde med bæredygtighed. Vi indsamler relevant dokumentation, inden vi træffer beslutningen om at samarbejde. Dette sikrer, at vores indkøb sker overensstemmelse med vores indkøbspolitik.

Inspiration til husejere

Vi gennemførte både foråret og efteråret 2023 inspirationsarrangementer for vores husejere med det formål at give dem inspiration til, hvordan de kan integrere bæredygtighed i deres feriehuse. Ved arrangementerne inviterede vi en række udstillere, der kunne give gode input og tilbud på blandt andet varmekilder, energioptimering og ladestandere.

Der deltog mere end 600 husejere ved de to arrangementer.

MÅLSÆTNING
Ejerværkstedet
20 21 Esmark we love-rapport 2023 esmark.dk/bæredygtighed

Årets resultater

Rigtig mange af vores gæster besøger og vender tilbage til Vestkysten på grund af den fantastiske natur, vi har.

Vi ser bæredygtighed som et anliggende, vi ikke kan løfte alene. Derfor vil vi gerne hjælpe vores gæster til mere bæredygtige ferier i vores flotte lokale natur.

MÅLSÆTNING

• At reducere mængden af plastik i havene

• At gennemføre initiativer, der målrettet gør en indsats for at beskytte havet

Handlinger og resultater

Vores indsats for at reducere mængden af plast i havene sker gennem tilbud til vores gæster.

I løbet af 2023 deltog 523 Esmark-gæster i 23 Esmark-strandrensningsture arrangeret af den lokale virksomhed omhu:. Vores gæster indsamlede i alt 395 kg småt plastikaffald fra strandene under disse ture, hvilket ikke kun øger bevidstheden om plastforureningens påvirkning på livet i havene, men også bidrager til genanvendelse af affaldet.

I alt havde omhu: 2.402 deltagere på deres strandrensningsture i 2023. Samlet set indsamlede omhu:, inklusiv deres egen aktivitet, ca. 6.839 kg plastikaffald på strandene fra Søndervig til Henne Strand 2023.

Siden 2020 har omhu: bidraget til indsamlingen af mere end 26 tons affald fra Vestkystens strande. Som sponsorer af omhu: er vi glade for at kunne støtte dette arbejde.

Vi har også et samarbejde med Ren Strand Fanø, hvor man ved nedkørslerne til Fanøs strand finder dispensere med havaffaldsposer, som man frit kan benytte til at indsamle strandingsaffald på stranden. Målet er at få verdens reneste strand samtidig med, at man forhindrer, at vandet tager affaldet med ud i havet igen.

I april 2023 kunne vi endelig lancere Esmarks strandrensningspose i genbrugsplast alle feriehuse. Med strandrensningsposerne medfølger en opfordring til gæsterne om at medbringe posen, når de besøger strandene området, så de kan indsamle plast og andet affald. Der er via en QR-kode på poserne samtidig en henvisning til, hvor posen kan afleveres, når den er brugt. Vi har udleveret mere end 74.000 strandrensningsposer, siden den blev lanceret. Vi ser tit gæsterne med dem landskabet, så vi ved, at det virker.

Esmark var i 2023 for fjerde gang hovedsponsor for vandsport festivalen Waterz i Hvide Sande. Ved dette arrangement låner vi vores smukke natur til at fejre nogle festlige dage dedikeret til vandsporten. Tilstedeværelsen på vandet minder os alle om, hvor meget vi har at passe på og forbedre.

22 23 Esmark we love-rapport 2023 esmark.dk/bæredygtighed

Årets resultater

Som stor turismeaktør vedkender vi os det ansvar, der følger med, når vi inviterer gæster til at opleve vores skønne lokalområder langs Vestkysten. Derfor ønsker vi at bidrage til, at vores husejere og gæster får de bedste forudsætninger for at passe på naturen og lokalområdet.

MÅLSÆTNING

• At øge affaldssorteringen på Esmark-kontorerne

• At øge affaldssorteringen i feriehusene

• At øge mængden af indsamlet skrald på strande og i naturen

Handlinger og resultater

Vores affaldssortering har resulteret en samlet besparelse på mere end 30 tons CO2-udledning gennem genanvendelse af affald. Vi har oplevet en fremgang i den besparede CO2-udledning sammenlignet med 2022, svarende til 7.567 kg. Vores samlede mængde af affald er steget, hvilket er en udvikling vi vil fokusere på i 2024. Vi vil reducere vores madspild, og vi vil reducere mængden af emballage og papir/pap, vi modtager fra vores leverandører.

Desværre må vi erkende, at genanvendelsesprocenten af vores affald er faldet fra 75,9 % i 2022 til 71,21 % i 2023. Dette er en

Affaldsgruppe

Mængde

udvikling, vi nøje vil undersøge. Vi vil sætte særligt fokus på dette i samarbejde med bureaucheferne for at lære af de Esmark-kontorer, der er mest effektive til affaldssortering, og derefter dele disse gode erfaringer med resten af organisationen.

Hvert lokalkontor har et doseringsanlæg til vores rengøringsmidler, så vi kan genbruge vores beholdere og genopfylde dem. Derigennem har vi årligt sparet naturen for 89.779 stk. to-liters plastikflasker Vores leverandør oplyser, at det svarer til 6.787 kg sparet CO2.

Note: I 2023 ændrede vores samarbejdspartner på affaldssortering affaldsgruppen Glas til Glas og metalemballage, blandet. Derfor kan vi ikke opgøre mængden af ren glasaffald og heller ikke CO2-besparelse for denne affaldsgruppe for 2023. Samarbejdspartneren arbejder på at gøre det muligt fremover.

30,3 tons 71,21 %

CO2 sparet ved genanvendelse af sorteret affald

Blomster og bier

I 2023 satte vi også fokus på biodiversitet. Vi fik fremstillet 4.000 stk. frøposer med en nøje udvalgt frøblanding, der sigter mod at fremme biodiversitet den danske natur. Hver pose indeholder frø til at dække et areal på 30 til 40 kvm. Hvis alle poser bliver sået, har Esmark dermed bidraget til beplantning af mindst 120.000 kvm med insektvenlige planter til at fremme af biodiversitet.

Genanvendelse af vores affald

Flasker sparet ved brug af doseringsanlæg til rengøringsmidler 89.779 stk.

2023 2022 2023 2022 Glas - 240 kg - 72 kg Jern og stål 410 740 kg 1.435 2.590 kg Madaffald 9.228 8.056 kg 923 806 kg Pap og papir 17.230 11.801 kg 27.568 18.881 kg Plastik 206 212 kg 371 381 kg I alt 27.074 21.049 kg 30.297 22.730 kg
CO2-besparelse
24 25 Esmark we love-rapport 2023 esmark.dk/bæredygtighed

Det er af stor værdi for os at indgå i relevante partnerskaber, hvor vi sammen kan udvikle konkrete initiativer til gavn for naturen samt menneskene i og omkring den. På denne måde bidrager vi til at fastholde fokus og fremme den fortsatte udvikling.

• At indgå i kommunale og private partnerskaber, hvor vores viden kan gøre en forskel

• At udøve dialog og videndeling med kommunen

Handlinger og resultater

Esmark fortsatte 2023 samarbejdet Feriehusudlejernes

Brancheforening, blandt andet som aktiv part i udvikling af en metode til energiklassificering og mærkning af feriehuse – det såkaldte Koglemærke. Projektet blev forsinket 2023, men forventes at være fuldt integreret 2024. Her skal husejer selv indberette tal omkring feriehusets energiforbrug og installationer/faciliteter i Mobaro-appen, hvorefter Feriehusudlejernes Brancheforening står for vurderingen af, om et feriehus kan opnå Koglemærket. Når Feriehusudlejernes Brancheforening har vurderet dette, kan udlejningsbureauerne efterfølgende bruge certifikatet til at synliggøre husets grønne profil på bureauets hjemmeside.

I 2023 fortsatte vi den gode dialog og delte vores viden med kommunerne, vi befinder os i, især i forbindelse med implementeringen af de nye affaldsordninger, som kommunerne planlægger at udrulle i de kommende år. Vi bidrog specifikt med vores viden om, hvordan gæsterne bedst kan hjælpes til at sortere deres affald korrekt.

Vi har blandt andet bistået Ringkøbing-Skjern Kommune i dialogen med feriehusgæsterne om, hvordan de sorterer deres affald, og hvor de kan komme af med affaldet.

MÅLSÆTNING
Årets resultater
26 27 Esmark we love-rapport 2023 esmark.dk/bæredygtighed

Se mere på esmark.dk/bæredygtighed

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.