eSkills manifesto Da by European Schoolnet

e-SKILLS

MANIFESTET

Med bidrag fra fremtrĂŚdende personer fra offentlige myndigheder, uddannelsesverdenen, beslutningstagere, forskning og industri

e-Skills Manifestet er produceret af European Schoolnet og DIGITALEUROPE som en del af kampagnen e-Skills for Jobs 2014. e-Skills for Jobs 2014 kampagnen er et initiativ under Europkommissionen finansieret gennem EU-programmet for virksomheders og SMV‘ers konkurrenceevne (COSME) og organiseret i samklang med et storstilet EU-samarbejde om digitale jobs.

Primære kontakter i Europakommissionen er: André Richier, ekspeditionssekretær, enheden for „Kompetencegivende Nøgleteknologier og Digital økonomi“, Generaldirektoratet for Erhvervspolitik. Alexander Riedl, vicekontorchef, enheden „Knowledge Base“, Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi.

Udgiver:

European Schoolnet (EUN Partnership AISBL) Rue de Trèves 61, Bruxelles 1040, Belgien

Design, DTP og tryk:

Hofi Studio, Tjekkiet

Udgivet:

oktober 2014

ISBN:

Denne bog er udgivet under regler og vilkår i Attribution 3.0 Unported Creative Commons licens (http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/).

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Indledning

Det store perspektiv

Kapitel 1 Fremtidens digitale jobs

Kapitel 2 Mod en vĂŚrdidreven it-funktion

Kapitel 3 Effekten af globalisering

Kapitel 4 Udfordringen for e-lederskab

Kapitel 5 Den nye innovative uddannelse

Kapitel 6 Det nye digitale talent

Kapitel 7 Det storstilede samarbejde om digitale jobs 56 Kapitel 8 Visionen for fremtiden

Hovedbidragydernes biografier

Bibliografi og referencer

e-Skills Manifestet

INDLEDNING Europas historie er ved at tage en ny drejning. Den tredje industrielle revolution er på vej og vore handlinger vil bestemme Europas position i den kommende ny økonomi. Deltagelse i den digitale tidsalder er ikke blot et spørgsmål om at tilegne sig de nyeste teknologier, men også om at vise risikovillighed, at fremelske tro på fremtiden og at understøtte iværksætteri. Vi har behov for at genfinde den passion for fremskridt, som Europa engang var synonym med, den passion som herskede i Europa, da vores skibe sejlede jorden rundt og vi opfandt den moderne verden. Vi skal også gentænke uddannelse, fra den måde vi lærer på til de måder vi tænker, arbejder og lever sammen på. Det er alt sammen inden for vores rækkevidde. Vi kan gøre det. Europa er en betydelig innovationszone i verden i dag og er også den største kilde til videnskabelige publikationer. Det er værdifuldt at udnytte disse aktiver under et nyt perspektiv. Vi skal gentænke vores kultur, som er blevet for akademisk, for stiv og for centraliseret, så vi kan give nøglerne til vores fremtid til dem, som bruger mere tid på at gøre det umulige muligt end at fortabe sig i spekulationer over deres næste skridt. Den digitale æra giver os en unik mulighed. Den er ikke begrænset til blot at være en særlig teknik, den indvarsler en helt ny kultur. Man behøver kun at se den lethed, hvormed visse iværksættere bevæger sig fra betalingssystemer til løfteraketter eller elektriske biler for at forstå det. Man kommer mere ind på livet af denne nye kultur ved at lære om kodning og komplekse strukturer. Dette vil, sammen med et agilt og decentraliseret samarbejde mellem interessenter, bidrage til virkeligt innovative former for kreativitet.

Gilles Babinet Digital Champion, Frankrig

INDLEDNING

e-Skills Manifestet

DET STORE PERSPEKTIV Færdigheder og innovation er blevet vitale af Dr. Bruno Lanvin Idéen om Europa som en ”realistisk utopi” gennemgår lige nu den første rigtige lakmustest. Den nuværende krise antager, selvom den er global, forskellige udtryk og har forskellige konsekvenser rundt omkring i verden. Det er første gang i moderne tid, at en krise er brudt ud, hvor den mest producerende økonomi ikke også er den mest forbrugende økonomi. Det er også første gang i historien, at internationale konkurrencefordele baserer sig på faktorer, der har meget lidt at gøre med naturlige ressourcer, geografi og ”teknologiske fordele”.

En fornyet følelse af vigtighed I en omskiftelig verden må Europa nødvendigvis identificere grundlaget for fremtidig velstand. I løbet af det seneste tiår har Europa truffet strategiske valg i denne henseende: vi har blandt andet opbygget en konkurrencedygtig og inkluderende økonomi og været på forkant med miljøbeskyttelse og innovation. Krisen gør, at valgene har større omkostninger og har større værdi. I dag er der ikke mange data, der bedre demonstrerer følelsen af uopsættelighed, end de hidtil uset høje arbejdsløshedstal blandt Europas unge (mellem 15 og 24 år gamle), tæt ved 24 % ved slutningen af 2013 (se diagrammet herunder). Tilsvarende data peger på ungdomsarbejdsløshedstal på 8 % i USA og 5 % i Japan.

DET STORE PERSPEKTIV

Ungdomsarbejdsløshedstal, EU-28 og EA (Euro-zonen)-17, justeret for sæsonudsving, januar 2000 - juli 2013

Kilde: Eurostat 2014

Bekymringerne ledsages af en fornemmelse af, at nye produktionsteknikker, nye forbrugsmønstre og nye adfærdsmønstre gøder jorden for en “job-rig genopretning” i Europa, uden at gå på kompromis med ambitionen om at være verdens førende i produktivitet, innovation og inklusion. Det er her informations- og kommunikationsteknologier (it) og it-kompetencer bliver et centralt element i fremtidige analyser og politikker rettet mod skabelse af arbejdspladser og bæredygtig genopretning i Europa.

En række af nye muligheder Udvikling på området for information og netværk (fx cloud-computing, big data, sociale medier, mobilt internet og konvergens) skaber behov for nye kompetencer og store muligheder for dem, som skaber og behersker dem først. Data om nuværende og forventede udbuds- og efterspørgselsniveauer på it-kompetencer findes senere i denne publikation. De viser et vedvarende underskud for Europa i det hele taget: de paradoksale arbejdsløshedstal kombineret med et betydeligt antal ubesatte stillinger inden for “e-skills området” er temmelig iøjnefaldende i det europæiske job-landskab.

e-Skills Manifestet

I dag er tidspunktet kommet, hvor valget af strategi til adressering af spørgsmålet om it-kompetencer er lige så vigtigt, som værktøjer og processer til håndtering heraf. Global konkurrenceevne drives til stadighed af viden og innovation, og det står klart at Europa skal bygge på sine styrker (såsom it-sektor og vidensøkonomi), for at udvikle bæredygtige konkurrencefordele på den internationale scene. Tilpasningen af arbejdsstyrkens kvalitet og struktur til de fremtidige udfordringer er af afgørende betydning. Hvis den globale vidensøkonomi fortsat er en udfordring, og hvis vi ikke forholder os til den, kan det sætte fremtiden på spil for andre kræfter der sættes ind på at forme Europas fremtid som en global magt og model for “konkurrenceevne med inklusion”. Det er dét, udfordringen: “e-skills for det 21. århundrede” handler om. Intet mindre.

Et afgørende manglende led - internt og eksternt Der er bred enighed blandt interessenter om, at it-kompetencer er afgørende i forhold til at styrke konkurrenceevne, produktivitet og innovation, såvel som professionalisme og arbejdsduelighed i den europæiske arbejdsstyrke. Der er behov for at sikre, at viden, kompetencer, evner og administrativ opfindsomhed hos it-praktikere og brugere er på niveau med den højeste globale standard, og at de bliver opdateret ved effektiv livslang læring. Europa har brug for folk med it-kompetencer til konstruktion af infrastruktur, og folk med it-kompetencer til at benytte den. Et samfund med it-kompetencer er en forudsætning for et vidensbaseret samfund. I fraværet af tilstrækkelige it-kompetencer i Europas befolkning, vil planlagte investeringer (fx i bredbåndsforbindelser) ikke generere det ønskede afkast. Fra industriens synspunkt er det helt klart, at en fortsat stor mangel på it-medarbejdere risikerer at undergrave den europæiske økonomis succes. Det påvirker udviklingen af højteknologiske industrier og sænker tempoet i innovationen, hvilket påvirker ansættelser og produktivitet i relaterede industrier. Konsekvensen er, at manglen på it-medarbejdere svækker Europas evne til at konkurrere globalt. Internt i EU betyder sådanne mangler også en trussel mod at realisere et Digitalt Indre Marked.

It-kompetencer er nøglen til europæisk konkurrenceevne, vækst og jobs I 2007, efter omfattende konsultationer og diskussioner med interessenter og medlemsstater inden for rammerne af European e-skills Forum, vedtog Europakommissionen en erklæring om “e-Skills for the 21st Century: Fostering Competitiveness, Growth and Jobs” [e-skills for det 21. århundrede: Fremme af Konkurrencedygtighed, Vækst og Jobs], som inkluderer en langsigtet EUstrategi for e-skills. I Konkurrencerådets konklusioner fra november 2007 hilses strategien velkommen af medlemsstaterne. Interessenterne er også tilfredse med en langsigtet it-kompetenceagenda. It-branchen har etableret Industriens It-kompetenceudvalg, som skal bidrage til implementeringen af strategien. Et DET STORE PERSPEKTIV

lignende studie fandt, at nationale it-politikker har en tendens til at fokusere på udvikling af basale it-brugerfærdigheder. Udviklingen af it-kvalifikationer hører ofte til i området for videregående erhvervsuddannelser. Af undersøgelsen fremgik det, at 9 lande havde en politik for udvikling af e-businesskompetencer. 26 lande havde målsætninger for it-kompetencer for brugere, mens 11 lande (Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Irland, Malta, Spanien, Portugal, Rumænien, Storbritannien og Tyrkiet) havde målsætninger for udvikling af it-kompetencer for professionelle. Studiet har identificeret i alt 45 initiativer målrettet udviklingen af it-kompetencer. Studiet udpegede i alt 45 initiativer, der var specielt rettet mod udviklingen af it-praktikeres kompetencer. EU’s it-kompetencestrategi har nydt godt af fremgangen i implementeringen. Der er blevet udviklet en europæisk it-kompetenceramme og en europæisk it-kompetence karriereportal er blevet søsat i samarbejde med adskillige interessentpartnerskaber på højt niveau. Flere nye aktiviteter er blevet lanceret siden da. Herunder findes initiativer relateret til udbud og efterspørgsel (inklusiv fremskrivninger) for at kunne imødegå forandringer, yderligere udvikling af den europæiske it-kompetenceramme samt promovering af relevante finansielle tiltag. Her spillede Den Europæiske e-Skills Week en stor rolle i oplysningskampagnen for promovering af it-kompetencer, erfaringsudveksling, styrkelse af samarbejde og mobilisering af interessenter. I takt med at Europa kæmper for at komme ud af krisen får indsigterne fra 2007 ny værdi: I-specifikke beskæftigelser har hele tiden holdt sig langt under de generelle arbejdsløshedstal. Det indikerer, at stimulering af væksten i it-sektoren (og i it-kompetencer) fortjener at blive betragtet som et instrument til at gå imod konjunkturerne og generere den føromtalte skabelse af arbejdspladser.

Europakortet kan spilles i den globale konkurrence om talenter I forhold til paradigmet i INSEAD-færdighedspyramiden, har Europa brug for at adressere aktuelle udfordringer på hvert af de tre niveauer: (1) Færdigheder og basale kompetencer herunder e-skills, matematik og naturvidenskab (herunder programmering); (2) Erhvervsmæssige kompetencer krævede af arbejdsmarkedet og ved opnået ved formel uddannelse, men også i stigende grad “opnået på jobbet”; (3) Talenter med viden om den globale økonomi (GKE), der rent økonomisk arbejder lidt mindre konkret, men involverer teamledelse og fornemmelse for forandringer og som er afgørende i forhold til innovation.

e-Skills Manifestet

3 Lag

Global knowledge economy-talenter

Lag

GKE -talenter

Erhvervsmæssige kompetencer

Færdigheder og Færdigheder og basale kompetencer basale kompetencer (Matematik, Naturvidenskab, IT-færdigheder)

Europa investerer meget mindre i videregående uddannelse end USA og Japan. En nyere undersøgelse fra Economist Intelligence Unit (EIU) udpegede USA, Singapore, Storbritannien, Irland og Sydkorea som de bedste til at udvikle det rette it-talent. EIU peger på, at disse landes succes kan skyldes øgede tilmeldinger til videregående uddannelser, inklusiv naturvidenskab og ingeniørstudier. De driver også universiteter i verdensklasse eller tekniske institutter, der giver teknologer erhvervs- og ledelseskompetencer, foruden de tekniske kvalifikationer.

At forfølge og opbygge en Digital Agenda for Europa I 2010 tilsluttede Europakommissionen sig den Digitale Agenda for Europa, hvori udstikkes syv prioriterede indsatsområder: oprettelse af et digitalt fællesmarked, større interoperabilitet, fremme af tillid og sikkerhed på internettet, flere investeringer i forskning og udvikling, fremme af digitale kompetencer og inklusion, brug af informations- og kommunikationsteknologier ved adresseringen af samfundsmæssig udfordringer som klimaforandringer og aldrende befolkninger Eksempler på fordele inkluderer goder som nemmere elektronisk betaling og fakturering, hurtig udbredelse af telemedicin og energibesparende belysning.

DET STORE PERSPEKTIV

Inden for områderne e-skills og digital inklusion vil Europakommissionen: • Fremme e-lederskab og it-professionalisme for at forøge den europæiske talentmasse og kompetencerne og mobiliteten hos it-arbejdskraften i Europa. • Støtte udviklingen af onlineværktøjer til identifikation og anerkendelse af kompetencer hos it-medarbejdere og brugere koblet til den Europæiske it-kompetenceramme og EUROPASS. • Fremme kvinders deltagelse i it-arbejdsstyrken. • Gøre digitale kompetencer til en prioritet for Den Europæiske Socialfonds forordning (2014-2020). • Foreslå indikatorer for digitale kompetencer og mediekundskab for hele EU. Det er relativt let at se, hvordan den ovenfor beskrevne typologi (kompetencepyramiden) kan sættes i forhold til hvert enkelt handlingspunkt. Udfordringen ligger i at gøre dette konsekvent i både europæiske institutioner og nationale regeringer.

Det er tid til at handle – innovér for at excellere og excellér for at innovere I de seneste år har forskellige interessenter (særligt fra industrien) højlydt anbefalet omgående handling. Baseret på de seneste analyser og data synes følgende at være særligt relevante: • Grundigt statistisk materiale om it-kompetencemanglen bør udarbejdes, så de specifikke kompetencekløfter kan udpeges. Årlige Eurobarometerrapporter skal udvikles, der redegør for arbejdsgivernes opfattelse af, hvilke it-kompetencer der bliver behov for i de næste tre til fem år. • Incitamenter for lærere til at opdatere deres egen it-uddannelse og modernisere deres undervisningsmetoder, så etableret digital læring/undervisning kan introduceres. Certificering for lærere, der ønsker at få papir på deres it-kompetencer bør introduceres. • Europakommissionen bør sætte midler af til at oprette og finansiere matematik- og naturvidenskabelige konkurrencer i Europa for at belønne færdigheder.

e-Skills Manifestet

Det står endvidere klart, at it-kompetenceudfordringen vil være kvalitativ såvel som kvantitativ. Europa har brug for en mængde højt kvalificeret arbejdskraft, der kan imødekomme arbejdsgivernes krav. Den traditionelle model ”først uddannelse, siden” er blevet mindre anvendelig i takt med, at markedet er blevet mere ustabilt. Arbejdsgivere og undervisere skal arbejde tæt sammen for at kunne levere en mere fleksibel ramme for kompetencetilegnelse (dvs. at lære at lære). En it-kompetencestrategi fra EU kan ikke kun være et kortsigtet tema. Emnet udbud og efterspørgsel i forhold til it-kompetencer vil blive mere og mere akut. Der vil komme stigende efterspørgsel på traditionel teknisk infrastruktur plus de kompetencer, der er behov for i en vidensbaseret, kollaborativ økonomi.

It-kompetencer er en afgørende komponent i innovationsøkosystemet.

Alle disse anbefalinger overskygges imidlertid af den ”globale innovationsnødvendighed” som Europa står overfor. It-kompetencer er en afgørende komponent i innovationsøkosystemet med andre ord bliver Europa nødt til at erhverve fremragende it-kompetencer for at kunne fastholde en førende plads i det globale innovationskapløb. Europa har brug for at excellere for at innovere. Europa skal systematisk forbedre uddannelsessystemet for at generere og tiltrække mere talent, flere forskere og højt kvalificerede medarbejdere og ledere. I højere uddannelser, såvel som i livslang læring og grunduddannelse, skal Europa innovere for at excellere.

Anbefalinger – Ingen tid til fedtspil Europa skal som region være opfindsom og bredt støttende beslutninger, der adresserer manglen på it-kompetencer, som er et strukturelt problem i modsætning til et konjunkturbestemt forhold. Krisen har forplumret debatten, da lave efterspørgselsniveauer har ført til den misforståelse, at it-kompetencekløften måske er ved at blive mindre. Det er imidlertid stort set en illusion: Hvis det europæiske erhvervsliv, regeringerne og den akademiske verden ikke reagerer hurtigt, vil kløften blive markant værre, når genopretningen får momentum. De europæiske økonomier, der ikke drager fordel af krisen til at styrke deres evne til at producere flere medarbejdere og ledere med it-kompetencer, vil blive marginaliserede i kapløbet for vidensbaseret og innovationsdrevet global konkurrenceevne.

DET STORE PERSPEKTIV

Overordnet efterspørgsel og kompetenceudbud

Efterspørgsel på MarkedskompetencerUdbud Scenarie 2:

Pensum for forbedrede e-Kompetencer

Udbud af Markedskompetencer

Kompetencemangel

Scenarie 1:

Intet tiltag iværksat

Tid

Præ-krise

Krise

Post-krise

Kilde: Lanvin, B. and Fonstad, N. (2010), “Strengthening e-Skills for Innovation in Europe”, INSEAD eLab, 2010

Over for den umiddelbare udfordring som ungdomsarbejdsløsheden er i Europa, bliver det endnu mere vigtigt at handle. Vi har kun set begyndelsen af den digitale revolution: fremover skal den kobles til brede, europiske målsætninger (inklusiv konkurrenceevne, bæredygtig og innovativ vækst) samtidig med at være fast forankret i håndteringen af de aktuelle behov og forventninger hos de europæiske borgere At gøre det muligt at tilegne sig it-kompetencer er et kardinalpunkt i denne komplekse konstruktion.

e-Skills Manifestet

KAPITEL 1 Fremtidens digitale jobs Effekten af ikt på beskæftigelsen Den aktuelle teknologiske bølges virkning på beskæftigelsen er et vigtigt, men endnu uafklaret spørgsmål. Det er imidlertid sandsynligt, at de krævede ændringer vil være dybtgående, langvarige og smertefulde. Vi kan desværre på nuværende tidspunkt ikke nogen måde vide, om virkningen og retningen på denne teknologiske bølge vil være forskellig fra tidligere teknologidrevne revolutioner Kort sagt: vil nettoindvirkningen af disse ændringer på beskæftigelsen, og – i sidste ende – sociale, politiske og økonomiske strukturer være positive eller negative? Dem, der søger trøst i den omstændighed, at fortidens agrare og industrielle revolutioner ikke skabte langvarige forøgelser i beskæftigelsesniveauet, bør huske de voldsomme sociale rystelser som fulgte i sporet af disse omvæltninger. (Charles Dickens litterære eftermæle blev grundlagt ved at dokumentere disse forhold). Uanset tempoet i forandringerne eller det ultimative resultat af dem ved vi én ting: Morgendagens arbejdsstyrke vil brug for færdigheder, der sætter dem i stand til at skabe økonomisk værdi i en verden, hvor et stigende dele af arbejdsmarkedet sandsynligvis bliver erstattes af automatisering, software og robotter. Der er adskillige problemer, der komplicerer denne debat.

Begrænsninger i de tilgængelige data Den formelle analyse af teknologiens virkninger på vækst og beskæftigelse hæmmes af visse begrænsninger i de tilgængelige data. Der er manglende sammenhæng mellem aftagende produktivitetstendenser på makroniveau, og hurtigere vækstrater, som på mikroniveau indrapporteres af virksomheder. Det er sandsynligt, at de officielle data ikke er præcise nok i registreringen af teknologiske indvirkninger og effekter. For eksempel bliver it-kapacitet traditionelt estimeret gennem investering i it-hard- og software og tjenesteydelser i virksomheden, men i dag kan virksomheder meget vel opnå større og bedre efterspørgselsdrevet it-kapacitet gennem brug af eksterne cloud-baserede tjenester - såsom Salesforce og Google Apps - samtidigt med at udgifterne er mindre, end hvad der kræves for tilsvarende in-house kapaciteter. Makrodata viser også en ”afkobling” mellem produktivitet og beskæftigelse og produktivitet og løn (produktiviteten fortsætter med at vokse, mens løn- og beskæftigelsesvækst aftager). Dette forstærker virkningen af begrebet ”teknologisk forandring orienteret mod superstars”, hvor teknologien skaber en masse rigdom, men den tilfalder meget få mennesker. Eksempler omfatter bl.a. Facebook, som har skabt en stor rigdom for sine skabere og en mindre gruppe mennesker, men det har ikke skabt ret meget beskæftigelse. Et andet eksempel er TurboTax som KAPITEL 1 FREMTIDENS DIGITALE JOBS

har genereret stor rigdom for sine ophavsmænd, men har betydet, at mange skattemedarbejdere har mistet deres jobs. Det er også sandsynligt, at virkningerne på data forsinkes, da det tager tid før teknologier udbredes og før tilslutningen til dem blive implementeret i et tilstrækkeligt omfang til at virkningerne kan kvantificeres. Derudover tager det tid at lære og absorbere nye teknologiske processer og det kan kræve en reform af lovgivningen og opdatering af færdigheder – som alle forsinker, at effekter i dataene bliver synlige. Endelig kan klassifikation af nye teknologier, jobs, arbejdsopgaver og produkter være kompliceret, da teknologiske cyklusser ofte skifter hurtigere end officielle dataindsamlingssystemer kan kapere. Alle disse forhold fører til, at det er sandsynligt, at der er en betydelig divergens mellem, hvad man observerer i marken, og hvad de officielle data fremviser.

Forskelle i tilegnelsen af nye teknologier på tværs af tid og geografi Teknologiske ændringer sker i et hidtil uset tempo, men der kan være store forskelle i tilegnelsen af nye teknologier på tværs af tid og geografi på institutionelle, firmamæssige og individuelle niveauer. Sociale og kulturelle forskelle har også betydning for de forskellige tempi, i hvilke accept og tilegnelse af teknologiske forandringer finder sted. Visse teknologier, der ville presse beskæftigelsen (f. eks. automatiserede kasselinjer i supermarkeder) har ikke haft en uniform effekt grundet mangel på social accept. Visse firmaer har også forpligtet sig til ikke at lade teknologien gå ud over medarbejderne ved at finde alternative beskæftigelsesmuligheder for dem inden for organisationen. En skelnen mellem opgaver og jobs bliver stedse vanskeligere. Jobs kan defineres som en samling af forskellige opgavebestanddele. Et stigende antal opgaver, der indgår som bestanddele selv i jobs, der kræver megen uddannelse eller træning, er åbne for automatisering. Hvis en opgaves forskellige trin kan formaliseres og skrives ned er det yderst sandsynligt, at opgaven kan automatiseres gennem brug af it. Det afgørende – og indtil nu ubesvarede - spørgsmål er, hvilken procentdel af opgaverne i hvert job i den samlede økonomi, der ultimativt vil åbne op for automatisering, og hvor stor en arbejdsstyrke, der stadig vil være behov for til udførelsen af de resterende opgaver. Ved overvejelser over virkningen af teknologi på beskæftigelsen og fortrængning af arbejdere er det vigtigt at se efter, hvor mennesker og maskiner kan komplettere hinanden, så mennesker kan udføre det, der bringer værdi ind i stadigt mere automatiserede arbejdsforhold. Mange ”ikke-rutinisérbare” opgaver, der kræver kreativitet, social kommunikation, empati og evnen til at håndtere ny og ikke-formaliseret information, står ikke umiddelbart over for automatisering. 16

e-Skills Manifestet

Forskelle i job-alternativer Visse jobs forsvinder og ny jobs kommer til. Disse jobs kræver dog ofte helt andre kvalifikationer end dem, der gik tabt med jobbet, der forsvandt. Mennesker, der bliver overflødiggjort af de jobs der forsvinder, har ikke nødvendigvis den kunnen der kræves for at kunne udføre de nye jobs (i tilfælde, hvor robotter f. eks. overtager det manuelle arbejde ved et samlebånd skal nogen kunne servicere disse robotter, men det er ikke sandsynligt, det umiddelbart kan gøres af de overflødiggjorte samlebåndsarbejdere). Balancen mellem jobs der forsvinder og jobs der opstår i denne omvæltning er ikke evident på nuværende tidspunkt og er blevet et meget diskuteret debatemne. Det er ganske muligt, at der indledningsvis forsvinder flere jobs, end der opstår. Det er muligt, at en accelererende økonomisk vækst gennem brug af teknologi vil medføre dannelsen af nye jobs i en ”anden runde”-effekt. Det betyder at tilpasninger vil være lange og smertefulde og at et stort antal overflødiggjorte arbejdere skal imødekommes i denne proces. Eksisterende og veldefinerede demografiske pres – herunder aldrende befolkninger og ”baby-boomernes” tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – vil sandsynligvis medføre flaskehalse på arbejdsmarkedet, især i de mest udviklede lande. Det kan skabe yderligere gnidninger og diskrepanser mellem udbuddet af og efterspørgsel på arbejdskraft. Samtidig melder virksomheder fortsat om mangel på kvalificeret arbejdskraft, men dette forhold er generelt ikke bekræftet af data (for eksempel er der på akkumuleret niveau ikke mange tegn på lønstigninger for jobs, hvor færdigheder er en mangelvare), eller af deres egne erfaringer, da de generelt ikke rapporterer at mangel på kvalificeret arbejdskraft har forhindret dem i at overholde deres kontrakter. Det er dog tydeligt, at man i visse højt specialiserede jobs såsom blandt dataloger og erfarne dataingeniører ser betydelige lønstigninger. Kombinationen af de her skitserede faktorer – uden indgriben for at adressere manglende færdigheder – kan meget vel føre til betydelige skævheder i et arbejdsmarked, der bevæger sig fremad samtidigt med, at ændringer i færdigheder sandsynligvis vil være meget hurtigere end førhen.

Krav til teknologirelaterede kundskaber udvikler sig hurtigt Ved ikt-færdigheder eller e-skills forstås et koncept der omfatter mange forskellige færdighedsniveauer og –typer og disse kan ændre sig meget hurtigt, især for højt specialiserede tekniske færdigheder. De omfatter traditionelt færdigheder for mennesker, der er involverede i udrulning af hård infrastruktur (fra ”almindelige” kabellæggere til telekommunikations- og netværksingeniører f. eks.), men også de bløde infrastrukturelle færdigheder der kræves til håndtering af ikt-hardware, lige fra basale it-færdigheder til basale og avancerede brugerfærdigheder.

KAPITEL 1 FREMTIDENS DIGITALE JOBS

Derudover er der et bredt spektrum af tekniske færdigheder, der spænder de fra basale (f.eks. netværksadministration, supportingeniører og -teknikere) til teknisk meget avancerede såsom systemingeniører, systemprogrammører, arkitekter, udviklere, højniveau-servicedesignere, brugeroplevelsesdesignere og datavisualisering, servicearkitekter og -designere, dataforskere og dataingeniører. Men herudover er der et stigende behov for mennesker, der kombinerer teknik og forretning – og andre bløde færdigheder – med andre ord: kompetencer i e-ledelse. Disse færdigheder forener forretning og andre ”bløde færdigheder” med teknisk kunnen/teknologisk opmærksomhed. Det omfatter f. eks. teknologisk skarpe virksomhedsledere, som forstår hvordan teknologi kan understøtte og transformere forretningen, som også forstår at dette kan kræve betydelige investeringer og forretningsomdannelser og som samtidigt har styrken, talentet og modet til at træffe beslutninger, der forandrer. På den tekniske side peger det på den tekniske stab som over for ledelsen skal udpege og kommunikere hvorledes teknologi kan skabe forretningsmuligheder.

Barrierer der hæmmer digitale iværksættere Digitale iværksættere er også i stigende grad vigtige for vækst og beskæftigelse, men de løber ind i et antal barrierer, især i Europa. (Clayton and van Welsum, 2014). Disse hindringer omfatter en mangel på fleksibilitet og omfang som følge af reguleringsinduceret opsplitning af markedet (hvilket begrænser mulighederne for at eksperimentere, innovere og tage risici), og giver problemer med at skalere ud over de nationale grænser, vanskeligheder med at opnå finansiering til både opstart og opskalering (især for mere innovative, og derfor i sagens natur mere risikofyldte initiativer); ”ikke tilladt at fejle” (vanskeligheder med at prøve igen efter en første eller endda flere fejl, det er en barriere for at drage fordel af ikt, da mange succesrige virksomheder er blevet skabt efter en række mislykkede forsøg med såkaldte serieentreprenører), en manglende harmonisering og alt for kompliceret regulering og beskatning – og usikkerhed om lovmæssige ændringer (det er meget dyrt for virksomhederne, især de mindre at holde trit med ændringer fra myndighedernes side og at leve op til bestemmelserne, for små virksomheder kan dette endda være uoverkommeligt); vanskeligheder med at rekruttere på tværs af grænser, og politikker, der synes forudindtaget i forhold til store og/ eller eksisterende virksomheder. Iværksættere der forsøger at operere i det meget dynamisk teknologiske felt har brug for trimmede og enkle måder at drive forretning på i et dynamisk og energifyldt erhvervsklima. En hurtig, højhastigheds, pålidelig og overkommelig ikt-infrastruktur er også en forudsætning, og hvis de rigtige forretningsmæssige vilkår og regler er på plads, vil det give iværksættere alle steder fra mulighed for at deltage i den globale økonomi. Det åbner kilder overalt i verden op for dem, uanset om det er bestemte typer af talent eller viden, eller at fremskaffe forretningsmæssige supportfunktioner efter behov, men det åbner også markeder op for deres egne produkter.

e-Skills Manifestet

Visse færdigheder forældes hurtigt Hvis ansvar er det at forsyne økonomien med de rigtige færdigheder? Da teknologi udvikler sig meget hurtigt, forældes visse færdigheder også tilsvarende hurtigt, nogle siger efter 1-3 år, og for visse typer af niche-færdigheder (f. eks. visse programmeringssprog), kan det gå endnu hurtigere. Dette har stor betydning for tilvejebringelsen af disse færdigheder: folk er i tvivl om, hvilke færdigheder de skal uddanne sig i, og/eller er tilbageholdende med at få trænet færdigheder, som ikke har blivende værdi eller er konkurrencedygtige; virksomhederne er tilbageholdende med at uddanne folk, fordi mange færdigheder kan udveksles og kan føres med over i andre virksomheder, og uddannelsesmæssige systemer er for langsomme til at kunne tilpasse sig sådanne skiftende kvalifikationsbehov. Det stiller spørgsmålet om, hvis ansvar det er at genuddanne folk og at give arbejdsstyrken de nødvendige kvalifikationer. Ovennævnte observationer kombineret med stigende brug af ”alternative arbejdsformer” (f.eks. deltidsjob og freelancere), tyder på, at efteruddannelsesbyrden i stigende grad kan overgå til den enkelte snarere end forretningen eller det offentlige. Dette ville være en risikabel resultat, da arbejdstagere ikke synes at investere i at holde sig salgbare (en ændring af tænkemåde vil være nødvendig for at folk kan tilpasse sig en fremtid med konstant eller hyppig forandring: man går ikke længere i skole for at skaffe sig kompetencer til et job, der varer hele liver, men fremtiden vil i stedet bestå af livslang læring og forandringer, hvilket kræver stor tilpasningsevne). Samtidig lærer uddannelsessystemet ikke folk de færdigheder, der svarer til en teknologpræget verden i hastig forandring. Politiske beslutningstagere kan gennemføre foranstaltninger, der rent faktisk kan virke som negative ansættelsesincitamenter, og undlade at fjerne stive strukturer på arbejdsmarkedet. Og virksomhederne ser ud til at lægge større vægt på kapitalforvaltning og (for de større virksomheder) kortsigtede krav fra aktionærerne og profitkrav snarere end på at forvalte deres menneskelige aktiver med den bemærkelsesværdige undtagelse af eksperimentet på Skole nr. 42 i Frankrig.

Anbefalinger Nedenstående seks faktorer kan i kombination skabe samfundsmæssige pres og være meget forstyrrende. Murray og van Welsum (2014) omtaler dette som ”informationsteknologiens trefoldige trussel” hvor IKT-udviklingen forstærker disse tre forstyrrende kræfter: ulige fordeling af velstand, opbrud i arbejdsstyrken og arbejdets fremtidige beskaffenhed. Det synes at være megen nervøsitet over teknologiens indvirkning på beskæftigelsen og en følelse af, at konsekvenserne kan være dystre og uundgåelige. På samme tid er der ikke nogen formel, analytisk evidens, der retfærdiggør denne ængstelse og det bekræfter, at denne teknologibølge kan være anderledes end de foregående.

KAPITEL 1 FREMTIDENS DIGITALE JOBS

Det er imidlertid klart, at arbejdsmarkedet i stigende grad er polariseret, at et stigende antal opgaver - også i højt betalte vidensbaserede jobs - kan være dybt påvirkede af automatisering, og der er en vis evidens for, (f.eks. i USA), at når det går fremad, sker væksten i erhverv med de lavest aflønnede stillinger, hvilket er et problem, især i forbrugsdrevne samfund (hvis folk ikke har noget til forbrug, vil væksten gå i stå). I betragtning af de mange kræfter der er på spil, og usikkerheden om deres langsigtede (netto)-virkninger, er det vanskeligt at komme med anbefalinger bortset fra, at det er vigtigt at erkende, at omvæltninger vil finde sted, og at de kan være meget forstyrrende. Automatisering via software og robotter vil blive stadig vigtigere i vores dagligdag, og det afgørende vil være at finde komplementaritet, hvor arbejdsstyrken kan tilføre værdi til automatiserede systemer stedet for at konkurrere med dem. Interpersonelle opgaver som kræver fysisk og/eller ansigt-til-ansigt interaktion vil sandsynligvis være vigtig, især i forhold til ændringer i livsstil og aldrende befolkninger. Det er sandsynligt, at en af de mest ønskværdige egenskaber man kan være i besiddelse af i fremtiden er at være fleksibel og omstillingsparat, i stand til at forholde sig til omgivelser, der vil være under hastig forandring.

En af de mest ønskværdige egenskaber man kan være i besiddelse af i fremtiden er at være fleksibel og omstillingsparat, i stand til at forholde sig til omgivelser, der vil være under hastig forandring.

e-Skills Manifestet

KAPITEL 2 Mod en værdidreven it-funktion Lederskab har betydning Overalt omkring os ser vi virkningerne af digitaliseringen, hvor informationsteknologi (it) bruges til at transformere industrierne og selve samfundet. Med fremkomsten af Internet of Things [Tingenes internet] accelererer udviklingstempoet endnu mere. Og dog synes det, som om den organisation i virksomheden, hvis opgave det er at fremme forandringen – it-organisationen – er fanget i en tidslomme. Ultimativt er det it-funktionens rolle at konvertere it-investeringerne, i form af mennesker, processer og teknologi til forretningsmæssig værdi støttet af e-kyndige brugere. Men er det det, der sker? Det er måske den mest pulserende forretningsmæssige ressource som organisationer i dag råder over, men visse af de praksisser, der bruges ved it-ledelse og it-brug, realiserer ikke deres potentiale. Forskning udført på Innovation Value Institute, en irsk organisation grundlagt af National University of Maynooth og Intel, der har til opgave at hjælpe med at transformere it-ledelse, viser at it-afdelinger i mange firmaer underpræsterer og at firmaledelserne ikke er villige til at finansiere it-innovation. I sådanne organisationer er it-funktionens fokus udelukkende driftsmæssig og nye teknologiers potentiale udnyttes ikke. I forretninger af denne type er opfattelsen f. x., at det eneste formål med at introducere cloud-computing er en potentiel reduktion af omkostningerne og at åbne for en bedre styring af den løbende it-drift i modsætning til at betragte det som et redskab for forandring. Onde cirkler er ikke ukendte i it-professioner. Industrikyndige beklager sig over ringe muligheder for karrieremæssig progression, et nørdet image, et snævert fokus på teknologi, øget kommercialisering og den aftagende strategiske betydning af it-funktionerne i virksomhederne. I takt med at et utilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere træder ind i og bliver i professionen kæmper europæiske virksomheder med at udnytte den innovative kapacitet i it. Den globale konkurrencedygtighed er under pres. For at adressere denne situation må it-ledere langt bedre demonstrere værdien af it. Det kræver personer med den rigtige blanding af kunnen og viden, i dag kaldet e-lederskab.

Adressering af misopfattelser og kombineringen af it- og forretningsmæssige Blandt unge, hersker der undertiden den misforståelse, at it-folk arbejder i it-virksomheder. Faktum er, at færre end 50 % af alle it-medarbejdere er beskæftiget KAPITEL 2 MOD EN VÆRDIDREVEN IT-FUNKTION

i it-branchen. De fleste er beskæftiget inden for it-funktioner i slutbrugerorganisationer. En anden misforståelse er, at en karriere i it vil være teknologiorienteret. Når vi ser på det i bred forstand, er færre og færre mennesker blot teknologer. Tendensen går i retning af en blanding af teknologiske og andre forretningsmæssige kompetencer. Succesfulde it-professionelle er dem, der både kan tale it og forretning. Evidensen peger på, at førende organisationer, hvor forretning og it virker sammen også er blandt de mest innovative. It er primært en katalysator, og potentialet som en kilde til konkurrencemæssige fordele realiseres bedst i kombination med forretningsmæssig innovation. Efterhånden som nyere teknologier, såsom cloud-computing, fremmer demokratisering af it forventes det, at muligheden for, at enkeltpersoner kan udnytte it på tværs af virksomheden vil vokse kraftigt i de kommende år. Fx. vil de stadig mere sofistikerede og brugervenlige anvendelser af platform-as-a-service lette konstruktionen af innovative it-løsninger uden for det traditionelle it-miljø. Men det kræver velkvalificerede personer med relevant blanding af it- og forretningsmæssig ekspertise. Et vigtigt forhold at arbejde med, er, at it og it-innovationsrelaterede lederuddannelser skal bringes ind i MBA-programmer på de førende handelshøjskoler.

It er primært en katalysator, og potentialet som en kilde til konkurrencemæssige fordele realiseres bedst i kombination med forretningsmæssig innovation.

Betydningen af it Freddy Van den Wyngaert, Chief Information Officer (CIO) [it-chef] hos Agfa-Gevaert og formand for The European CIO Association (EuroCIO), gør sig til talsmand for, at selv på kort sigt vil firmaerne mærke konsekvenserne, hvis de ikke er innovative og tager den digitale forandring til sig gennem opbygning af e-skills og e-lederskab. Agfa HealthCare, en af selskabets forretningsgrupper, er i dag ved at udvikle sig fra at være et produktorienteret selskab fokuseret på traditionel film og radiologi til et software- og service-orienteret foretagende med fokus på de mange områder inden for sundhedsvæsenet. Digitalisering og it er essentielle i balancen mellem kvaliteten af sundhedsydelser, patientens sikkerhed og omkostningseffektiviteten i enhedens sundhedsydelser. Michael Gorriz, CIO hos Daimler, forklarer den afgørende rolle, som it spiller i fremstillingen af biler: ”It er en integreret del af hele organisationsstrukturen. It er involveret i alle primære og sekundære forretningsprocesser. Allerede før det første stykke af metal anvendes, har en ny Mercedes-Benz allerede kørt millioner af testkilometer på computeren. Vores biler er tredimensionelt konstrueret, fremstillet og udviklet på computeren. Dette omfatter crash- og 22

e-Skills Manifestet

udholdenhedstests såvel som førersimuleringer. Kun gennem disse simulationer kan vi forudsige, hvordan en ny model vil opføre sig”. Hos Intel er it hele selskabets nervesystem og i stigende grad – også dets muskler. Automatiserede it-systemer hjælper Intel forretninger jorden over med at fremstille og afsende mere end en milliard højteknologiske, højkvalitetsdele hvert år.

E-skills i slutbrugervirksomheder It udgør den afgørende forskel med hensyn til nye produkter og tjenester. Dog er potentialet truet af en alvorlig mangel på godt uddannede medarbejdere. Det gennemgående behov for it-færdigheder på tværs af alle jobfunktioner betyder, at fremme og brug af grundlæggende brugercertificeringer som f.x. Det Europæiske Computerkørekort (ECDL) ville være nyttigt for studerende, organisationer og i større målestok for samfundet. Ikke alene har vi en mangel på folk, der studerer informationsvidenskab, informationsmanagement og relaterede studier. Men inden for andre fagområder er der også manglende opmærksomhed på it. I alle traditionelle fag er it-viden nødvendig for at arbejde professionelt, især hvor innovation er involveret. Selvom de europæiske universiteter fremmer it-kompetencer på en række forskellige måder, skal vi sikre, at læseplanerne holder trit med det hurtigt skiftende it-miljø. Sociale netværk og cloud-computing har kun været her en kort tid, men har allerede påvirker vores liv på en signifikant måde. e-skills bør inkluderes i vores planer for livslang læring. ”Vi har brug for, at samfundet giver arbejdstagerne de nødvendige e-færdigheder og e-lederevner, uanset om de er ”superbrugere”, it-fagfolk eller ledere i digital transformation,” understreger Michael Gorriz. ”Det er ikke bare et krav fra en stor virksomhed, men en forudsætning for at vi kan migrere til et vidensbaseret samfund”. Design-videnskab kan tilvejebringe nye værktøjer til at hjælpe it og forretningsledere med at lede og skabe værdi gennem it. IVI bruger for eksempel designvidenskab til at frembringe værktøjer og træningsprogrammer for it-ledere. Denne samlede videnspulje er kodificeret og indlagt i en levende struktur kaldet IT Capability Maturity Framework (IT-CMF). Uddannelses- og træningstilbud der holder trit med den stadigt accelererende hastighed i den teknologiske udvikling kan spontant genereres fra denne pulje.

It-kompetencer: etablering af et fælles ståsted Der er en uholdbar mangel på overensstemmelse mellem det uddannelserne tilbyder og det industrien kræver. It-professionernes lave modenhedsgrad betyder, at der er lav sammenlignelighed mellem forskellig it-kompetencer og KAPITEL 2 MOD EN VÆRDIDREVEN IT-FUNKTION

it-praktikernes relaterede viden. Introduktion af en struktur til konsistent at definere e-skills på tværs af Europa vil gøre det muligt for skoler, videregående uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, arbejdstagere, uddannelsesvirksomheder og rekrutteringsbureauer at operere på en mere koordineret måde. Med en sådan tilgang, kan organisationer definere jobroller i forhold til The European de relevante og nødvendige it-kompetencer og praktikee-Competence Framework re kan definere sig i forhold (e-CF) [Den europæiske til de it-kompetencer, de besidder. Uddannelserne kan e-kompetencestruktur] har også tilbyde gennemsigtighed potentialet til at fungere som i forhold til de kompetencer, der tilbydes gennem de fore-kompetencernes rosettesten skellige kurser. The European på tværs af Europa. e-Competence Framework (e-CF) [Den europæiske e-kompetencestruktur] har potentialet til at fungere som e-kompetencernes rosettesten på tværs af Europa. At fremme mobilitet for praktikere vil være det ultimative resultat af at frembringe sammenhængende forståelse på tværs af organisationer og landegrænser. For at opnå det fulde potentiale skal alle de større interessenter – industrien, uddannelsesudbydere og regeringer – hurtigst muligt tilslutte sig e-CFs nøgleforanstaltninger. Uden en sådan sammenhæng vil mobiliteten og karriereprogressionen for arbejdere i Europa blive hæmmet.

Organisational formåen og e-skills strukturerne Oscar Wilde skrev: ”En kyniker er en mand, der kender prisen på alt og værdien af intet”. Mange CIO’er vil have en eller anden i tankerne, når de overvejer dette citat. da der er et overvældende fokus på omkostninger med hensyn til it. Fokus skal bevæge sig mere i retning af værdi med henblik på at frigøre de forretningsmæssige fordele ved it-dreven innovation. It-chefer og administrerende direktører skal således se på det store billede for at vurdere it’s organisatoriske kapacitet – mennesker, processer og teknologier – og ikke blot tage summen af individuelle medarbejderkompetencer i betragtning. Forståelse af en organisations modenhed giver indsigt i, hvilke strategier og taktikker der kan gennemføres for at øge den forretningsmæssige værdi af it leveret gennem en organisations menneskelige, tekniske og driftsmæssige aktiver. Itkapacitetsrammer kan bruges til at identificere huller i organisatorisk it-kapacitet og et muligt resultat af sådanne vurderingsprocedurer kan være, at udpege behovet for at udvikle styrkede færdigheder for specifikke praktikerkompetencer. Der er et stærkt symbiotisk forhold mellem organisatoriske kapacitetsrammer, som it-CMF og individuelle it-kompetencerammer, såsom e-CF. 24

e-Skills Manifestet

Ny rolle for it-cheferne Konvergensen af vigtige trends som cloud-computing, en demokratisering af it og service-innovation har alle indvirkning på it-chefens rolle. Den måde it-chefen administrerer den grundlæggende operationelle it-kapacitet på (dvs. holder systemerne igang), er tilbøjelig til at ændre sig betydeligt, når man bevæger sig ind i en brugsmodel baseret på cloud-tjenester. Der vil være øget vægt på at forvalte relationer med tredjeparter frem for forvaltning af ressourcerne internt til at yde denne service. Mange organisationer vil tilslutte sig en hybrid cloud-model, hvor de bevarer interne forsyningssystemer til deres mest sensitive processer og aktiviteter, mens de bruger et økosystem af eksterne udbydere til de mere kundevendte forretningsprocesser. Håndtering af denne overgang vil kræve ændringer i kompetencer hos både it-chefer og it-praktikere, der arbejder i it-funktionen. I takt med at eksterne udbydere overtager ansvaret for driftsmæssige it-opgaver, vil CIO’er i stigende grad fokusere på it som facilitator for innovation. Research fra Accenture viser, at der er meget højere udbytte ved it-investeringer i transformation af virksomheden og at interne effektiviseringsgevinster er mindre udtalte. Og den måde hvorpå en sådan innovation skabes, leveres og administreres, vil sandsynligvis ændre sig væsentligt. Eksempelvis vil de stadigt mere sofistikerede og brugervenlige muligheder for platform-as-a-service-løsninger fremme design og konstruktion af løsninger uden for it-funktionen i stedet for den it-drevne innovation, der har sin oprindelse overvejende inden for it. Det bør også erindres, at produkterne i stigende grad digitaliseres eller indeholder it-komponenter, hvilket betyder, at it-cheferne i stigende grad er involveret i de primære processer i organisationer, snarere end kun i erhvervsfremmende processer som ERP eller HR. Optimering af forretning og kundestøtte ved at knytte interne it-systemer sammen med sociale medier og udvikling af eksterne forbindelser med kunder eller partnerorganisationer betyder, at CIO’er kommer mere og mere i virksomhedens frontlinje. CIO’er skal opmuntre og administrere løsninger som udvikles i virksomheden. Dette vil kræve et markant skift Det mest sandsynlige er, at i rollen som CIO. Indtil nu har behovet for ”dobbelttænkere”, de fleste it-chefer fokuseret på at kontrollere og begrænse de mudem, der kan kombinere it lige skadevirkninger slutbrugere og forretningsekspertise, vil kunne give årsag til. En nøglevokse dramatisk. forretningstrend på makroniveau er at udnytte slutbrugerne som

CIO’er kommer mere og mere i virksomhedens frontlinje.

KAPITEL 2 MOD EN VÆRDIDREVEN IT-FUNKTION

en kilde til forandring. Efterhånden som nye platforme viser deres styrke, må it-chefens rolle udvikles til at omfatte og kapitalisere de potentialer, der ligger hos slutbrugerne. Det forhold at de er tæt på forretningen sammen med deres relative antal, betyder at de rummer vældige muligheder for nye kilder til innovation. Det er klart, at dette vil kræve ændringer i kompetencer og kunnen hos it-cheferne, de it-professionelle og ”slutbrugerprogrammørerne”. Det mest sandsynlige er, at behovet for ”dobbelttænkere”, dem, der kan kombinere it og forretningsekspertise, vil vokse dramatisk. It-cheferne må udvikle relevant forretningskunnen for at kunne demonstrere værdien af it i revitalisering af forretningen, og uddannelserne må sikre, at denne evolution afspejles i den måde, hvorpå den næste generation undervises. Flere end 5.000 it ledere på verdensplan har fået IVI-træning i at demonstrere værdien af ikt og et nyt Masters-program: ”IT management for Value” er sat i værk. Parallelt hermed har den europæiske association af it-chefer udviklet sit eget uddannelsesprogram i e-lederskab i overensstemmelse med e-CF som, direkte fokuserer på kravene fra efterspørgselssiden. Mens disse initiativer er vigtige skridt på vejen til forbedring af it-ledelse er det ikke sikkert de er altafgørende. Yderligere skridt er nødvendige for at nå til en tilfredsstillende løsning.

Anbefalinger Fremme indførelsen af ikt-jobprofiler under den europæisk it-kompetenceramme for bedre at standardisere kompetencer, rolleprofiler og uddannelse. Understøtte uddannelsesinstitutioner i hele Europa i oprettelsen af uddannelses- og træningsprogrammer som er i tråd med e-CF og relaterede ikt-profiler. I øjeblikket er det for svært for arbejdsgivere og praktikere at sætte sig ind i udbyttet af forskellige uddannelser, især på tværs af landene. At bringe uddannelserne i overensstemmelse med e-CF og ikt-profilerne bør hjælpe med at skabe orden i uddannelsesudbuddet og skære igennem vildnisset af uddannelsestilbud. Øget it-uddannelse til ikke-it-professionelle. It er et så afgørende element i så mange stillinger i dag, at de studerende skal undervises i relevante it-kompetencer for at muliggøre hurtig integration på arbejdspladsen. Nye teknologier som Big Data, Internet of Things, 3D, cloud er ikke bare teknologier, som kun it-medarbejdere bør kende til. Andre professionelle bør også kende til dem, fordi de har indvirkning på alle dele af forretningen, fra salg til logistik, og videre ud til regeringer, SMV’er, sundhedstjenester, etc. Udvikling af tættere forbindelser mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner. It-berømtheder bliver sjældent accepteret som it-undervisere på anerkendte universiteter eller deltager i at påvirke udformningen af de relevante uddannelser. Dette står i skærende kontrast til andre erhverv som jura, medicin og teknik, hvor erfarne erhvervsfolk og eksperter opfordres til at 26

e-Skills Manifestet

påtage sig disse roller. Der bør etableres uddannelsesråd, hvori de bedste praktikere sammen med underviserne på universiteterne tager stilling til de nye e-lederskabsstudieplaner. Forbedring af forholdet og forståelsen mellem ledelse og it-funktion. Seniorledere i visse organisationer fokuserer stadig på omkostningerne og produktiviteten ved it i stedet for de innovationsmæssige muligheder. Europakommissionens støtte – gennem kommunikation af politikker på området – kan bidrage til at fremme en øget forståelse blandt højt placerede interessenter for en vigtigere rolle for it i Europas virksomheder. Kommunikation af politikker kan også adressere andre nøgleemner såsom information eller digital forvaltning, it-baseret strategisk miljøanalyse og relationer mellem bestyrelse og it. Det tilrådes at arbejde aktivt på, at kendskab til it udbredes til alle grene af virksomhedernes bestyrelser. Opgaver og funktioner for it-chefer og it-topledelser skal styrkes med mere forretningskendskab, kommunikationsfærdigheder og change/managementholdninger, så disse ledere kan udfylde de krævede fornyelsesroller i deres organisationer. Promovere it til unge. Uden en præcis forståelse af de mange og forskelligartede karrieremuligheder, som findes i it, forventes niveauet af interesse for it blandt unge at falde, hvilket er en reel trussel mod Europas konkurrenceevne på længere sigt. Indsatsen skal fokuseres på gymnasier og måske endda grundskoler, fordi det er her de primære karrierevalg træffes. Mange lærere har ikke de nødvendige kundskaber eller den viden, der er nødvendig for at kunne inspirere de unge med hensyn til it-karrierer. Inspirerende e-ledere, (it-chefer, it-entreprenører) bør opfordres til at fortælle deres historier til inspiration for de unge. Besøg på førende virksomheder kan hjælpe med til at åbne unge menneskers øjne for nye karrieremuligheder. Kampagnen e-Skills for Jobs 2014 spiller allerede en vital rolle i at ændre opfattelser. Yderligere koordineret indsats mellem erhvervsliv, regeringer og målrettede uddannelsesinstitutioner kan hjælpe med at bygge videre på dette arbejde og støtte de vigtigste mål for den digitale dagsorden i Europa. Iværksæt etableringen af nationale e-lederskabs udrykningshold. I nogle lande er der gjort nationale bestræbelser for at bringe den akademiske verden, it-branchen, it-brugergrupper og regeringer sammen om at udvikle nationale it-kampagner, iværksætte tiltag på skolerne, sætte nye former for it-uddannelser i gang osv. Nogle af disse aktiviteter ledes af en national digital champion. Det antages, at et sådant udrykningshold kan spille en vigtig rolle i at få budskaberne ovenfor diskuteret i en bredere kreds i offentligheden. Modning af it-professionen. Bortset fra i klassiske it-uddannelser kræves ingen eksamensbeviser for at bestride nøglepositioner. Ingen vil overhovedet overveje at skulle opereres af en kirurg, som udelukkende havde erfaring at operere ud fra. Det forhold, at eksamensbeviser ikke kræves til besiddelse af visse KAPITEL 2 MOD EN VÆRDIDREVEN IT-FUNKTION

nøglestillinger er i tråd med den omstændighed, at store, internationale organisationer og regeringsinstitutioner er fuldstændig afhængige af en velfungerende og risikostyret it-infrastruktur. Selv om ikke alle stillinger kræver specialiseret viden og eksamensbeviser, bør visse nøglepositioner (forretnings- og/eller virksomhedsarkitekter, sikkerhedsansvarlige etc.) forbeholdes den rette kombination af verificeret, teoretisk kendskab og praktiske erfaringer. Europakommissionen har i sit program for e-færdigheder og e-lederskab taget betydelige, positive skridt. Der er stærk støtte til disse initiativer på tværs af it-branchen og i sammenhæng med it-efterspørgsel. Fortsat samarbejde mellem flere af de vigtigste europæiske Kommissionens generaldirektorater, der opererer i dette område (herunder f.eks. DG Connect, Generaldirektoratet for Erhvervspolitik, Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur, Generaldirektoratet for Forskning, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Inklusion), vil styrke de politiske løsninger, der foreslås og lette vedtagelsen heraf. IT gennemsyrer nu så mange dele af vores økonomier og samfund i en sådan grad, at intet enkelt generaldirektorat kan bevare ”ejerskabet” over it. At Europakommissionen kommer til enighed om fokus og retning er den letteste del af løsningen. Opgaven med at tilpasse og mobilisere branchen, de nationale regeringer og den akademiske verden er en stor udfordring at stå over for, og det er her de respektive aktører skal påtage sig ansvaret. Ser man på den rolle it har som en katalysator for innovation i virksomhederne, er behovet for samarbejde og en koordineret indsats om it-kompetencer indlysende. Alle interessenter skal tage opfordringen til handling til sig og handle nu, hvis vi skal forhindre yderligere tab af den europæiske økonomiske konkurrenceevne.

e-Skills Manifestet

KAPITEL 3 Effekten af globalisering Karakteren af udfordringerne for globale e-færdigheder I dagens globale erhvervsklima, opfylder tilgængeligheden af kvalificerede it-ansatte ikke den stigende globale efterspørgsel. I en nylig rapport om e-kompetencer (2014), oplevede 70 % af de adspurgte, at der er en alvorlig e-færdighedskløft som hæmmer organisatorisk udvikling og vækst, og at denne e-færdighedsudfordring uddybes når man undersøger nye teknologiske tendenser, såsom Big Data, Internet of Things, sociale værktøjer og teknologier, mobil og cloud-computing. Den førnævnte rapport forudsiger, at i en periode med fremtidig beskeden økonomisk vækst i hele Europa, vil der sandsynligvis være et hul på 509.000 jobs relateret til e-færdigheder inden 2015 med et hul på op til 1,2 millioner i 2020 på grund af mangel på tilgængelig talentmasse. Inden for Europa, tegner Storbritannien, Tyskland og Italien sig for 60 % af de ledige stillinger, men lignende e-kvalifikationskløfter kunne globalt ses i USA, Canada, Brasilien, Australien, Rusland, Sydafrika, Latinamerika, Malaysia og Japan. Adressering af kløften i e-kompetencer har været på dagsordenen i mange nationer i en årrække. Et centralt tema i hele litteraturen er, i hvilket omfang den manglende modenhed i ikt-professionen er en vigtig faktor, der bidrager til hullet i e-kompetencer. Dette kapitel diskuterer karakteren af ikt-professionen, og hvordan den påvirkes af den stadig mere internationaliserede karakter af roller og funktioner inden for ikt. Den tiltagende globalisering er en nøglefaktor i denne ændring af den internationale betydning. Dette indebærer både udfordringer og muligheder for ikt-erhvervene, og, på grund af Vil en fiasko i udviklingen den omsiggribende karakter af ikt, for samfundet som helhed. af erhvervet både hæmme Forskning (Sherry et al, 2013; væksten og øge de 2012 og 2014) viser, at udvikpotentielle risici ved kostbare ling og modning af ikt-professioner i højere grad vil gøre det og farlige ikt-fiaskoer. muligt at tage fat på udfordringer, der vedrører e-færdigheder og at udnytte potentialet i ikt til at øge væksten og forbedre de sociale forhold og livskvalitet. Omvendt vil en fiasko i udviklingen af erhvervet både hæmme væksten og øge de potentielle risici ved kostbare og farlige ikt-fiaskoer.

KAPITEL 3 EFFEKTEN AF GLOBALISERING

Ikt-professionen Rapporten fra Innovation Value Institute og Rådet af Europæiske Professionelle Informatiksammenslutninger, CEPIS om ”e-kompetencer og ikt-professionalisme - Fremme af ikt-erhverv i Europa” (2012) identificerede fire elementer i et IKT-erhverv: • Bodies of Knowledge (BoKs) [Samling af viden]: Definitionen af en samling af viden i et erhverv kan anvendes som udgangspunkt for fastsættelse standarder og certificering; • Kompetencer: en forståelse af kapacitets- og kompetencebehov hos mennesker i forskellige roller er afgørende for at organisationer effektivt kan rekruttere og udvikle egnede medarbejdere; • Uddannelse og træning: Formelle kvalifikationer, certificeringer og ikke-formel og uformel læring er gensidigt understøttende elementer i en professionel karriereudvikling; • Professionel etik: Et definerende aspekt ved ethvert erhverv indebærer overholdelse af professionel, etisk adfærd. Der er ikke enighed om nogen enkelt definition af en ikt- professionel, da forskellige lande og organisationer har forskellige synspunkter vedrørende spørgsmålet. Definitionen der anvendes inden for rammerne af denne undersøgelse er afledt fra et tidligere initiativ ved Europakommissionen. I henhold til denne definition gælder det, at ikt-professionelle: • Besidder en omfattende og up-to-date forståelse af en relevant mængde viden; • Demonstrere løbende engagement i faglig udvikling via en passende kombination af kvalifikationer, certificeringer, erhvervserfaring, ikke-formel og/ eller uformel uddannelse; • Overholder en aftalt etisk kodeks/adfærd og/eller gældende forordninger, og; • Skaber værdi for interessenterne gennem kompetent praksis. Til dato er ikt-professionen ikke universelt udviklet eller modnet efter en høj standard gældende 30

e-Skills Manifestet

Er en udvikling af iktprofessionalisme på et rent nationalt niveau ikke længere et tilstrækkeligt svar på omfanget og karakteren af udfordringerne i e-skills.

for disse professionelle nøglekomponenter. Det er en udfordring på nationalt niveau Men den bliver mere kritisk, når den anskues i en international kontekst. Ikt-professionelle arbejder på lokale niveauer, men deres færdigheder skal være forståelige og kunne overføres til et hvilket som helst sted i verden Derfor er en udvikling af ikt-professionalisme på et rent nationalt niveau ikke længere et tilstrækkeligt svar på omfanget og karakteren af udfordringerne i e-skills.

Ikt-professionens internationale dimension Hvilken evidens er der for, at ikt i stigende grad er ved at blive en international profession? I en nylig undersøgelse fra 2014 omfattende aktører inden for EU mener mere end tre fjerdedele (77 %) af de adspurgte, at it er et globalt erhverv, og at de nationale bestræbelser skal tilpasses på global basis for med succes at modne erhvervet. Desuden mener et stort flertal (80 %) af de adspurgte, at ikt-fagfolk bør dele en fælles forståelse af en grundlæggende samling af ikt-viden (en kernemængde af viden som alle ikt-praktikere skal være fortrolig med). Den internationale dimension er også af stigende betydning på den politiske dagsorden for de europæiske e-skills. I marts 2014 afholdt Europakommissionen en international workshop om e-færdigheder i Bruxelles, som omfattede deltagelse af ikt-eksperter fra hele verden, herunder Europa, USA, Canada, Japan, Rusland, Malaysia, Australien og Brasilien. Der var stor enighed om behovet for at styrke dialog og samarbejde på internationalt plan i et forsøg på at bedre at adressere manglende e-færdighede, at blive orienteret om internationale initiativer/god praksis i et forsøg på at skabe et mere modent ikt-erhverv. Yderligere detaljer om denne workshopdiskussion præsenteres senere i dette kapitel.

Modning af ikt-professionen som reaktion på de globale udfordringer for e-færdigheder Udvikling og modning alle byggestenene i ikt-erhvervene anses for at være nøglen til et effektivt svar på den globale udfordring for e-færdigheder. Dette skal gøres på en sådan måde, at der åbnes for internationale sammenslutninger af faglærte arbejdere, samtidig med og i erkendelse af de kulturelle, økonomiske og sproglige forskelle mellem lande og regioner. I stigende grad betyder fremskridt i kommunikation og globaliseringen af mange organisationer, at arbejdstagerne ikke nødvendigvis behøver at være fysisk til stede for at kunne udøve deres færdigheder. Flytbarheden for både arbejde og arbejdstagere er nært beslægtet med modningen af erhvervet i forhold til internationalt anerkendte standarder for kvalifikationer og kompetencer. I dette afsnit undersøges alle komponenter i kt-erhvervet, og her diskuteres aktuelle initiativer til at modne dem på et internationalt niveau.

KAPITEL 3 EFFEKTEN AF GLOBALISERING

Samlinger af viden (BoKs) BoKs giver en formaliseret ontologi for viden, som er krævet for at kunne være kyndig i en specifik profession. De bidrager til professionalisme gennem en formaliseret vidensstruktur, som derefter kan bruges til at udvikle læseplaner, standarder og certificering, hvis det er relevant (Agresti, 2008; Denning og Frailey, 2011). Inden for ethvert område udgør de en væsentlig udfordring i forhold til deres udvikling og at holde dem up-to-date og relevante. Inden for ikt er disse udfordringer forstærkede på grund af det bredspektrede erhverv og den hurtige teknologiske udvikling. Der er iværksat en lang række internationale initiativer til udvikling af BoKs, som har tilstrækkelig modularitet og fleksibilitet til at arbejde i en række sammenhænge f. eks. Software Engineering Body of Knowledge (SWEBOK) er udviklet af IEEE, ACM’s Computer Society Curricula, BCS’ Chartered IT Professional Breadth of Knowledge Syllabus, CIPs og NASSCOM’s Foundational Skills in IT. Yderligere fokuserer et nyt 2014-projekt – finansieret af Europakommissionen – der i øjeblikket varetages af Ernst og Young og Cap Gemini på at udvikle en grundlæggende pan-europæisk ikt-vidensorganisation.

Kompetencestrukturer De færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at udføre i visse professionelle ikt-roller, kan formaliseres i en kompetencestruktur. Sådanne rammer kan give en mere specifik vejledning til undervisere og dem, der er involveret i at definere ikt-jobroller og -rekruttering. En række af sådanne rammer findes internationalt, og eksempler omfatter britiske ”Skills Framework for Information Age” (SFIA), Den Europæiske e-Competence Framework (e-CF), og i Japan, den fælles Career Skills Framework (IPA). Udfordringerne ved at udvikle og anvende sådanne rammer omfatter at holde dem aktuelle og tilvejebringe dem i et format, der er let for undervisere og HR-medarbejdere at bruge. Nogle vellykkede projekter er blevet udført af The Australian Computer Society med hensyn til at udvikle undervisnings- og HR-skabeloner til at lette indførelsen. Der var konsensus blandt de adspurgte aktører i dette forskningsprojekt om, at på samme måde som ved BoKs, bør de eksisterende rammer mere effektivt kortlægges i stedet for at skabe en universel standardramme.

Uddannelse og træning Udvikling af ikt som en profession kræver uddannelse, der giver en bred og dyb forståelse af de centrale begreber, samt løbende uddannelse og udvikling for at holde ikt-fagfolk up-to-date med udviklingen i et hurtigt skiftende område. Der er en modstrid mellem behovet for uddannelse for at give centrale forståelse af begreber, der ikke ændres eller ændres sjældent, og industriens konstaterede behov for at have en arbejdsstyrke, der er helt up-to-date med de nyeste teknologier. På trods af denne konflikt er det vigtigt at bemærke, at mens universitetsgrader og industricertificeringer anerkendes som betydningsfulde akkreditiver, 32

e-Skills Manifestet

findes der afvigelser mellem landene med hensyn til, i hvilket omfang formel/ uformel læring anerkendes og værdsættes (Carcary et al., 2012). IKT-fagfolk er sjældent de isolerede edb-programmører, som beskrives i de populære stereotyper. De fleste har brug for at arbejde tæt sammen med erhvervslivet og/eller deres organisationers sociale og politiske krav. Arbejdsgiverne rapporterer, at ikt-kandidater ofte mangler de virksomheds- eller sociale færdigheder, der er nødvendige, og at ekstra uddannelse er påkrævet, før de er ”klar til arbejdspladsen”. Dette giver i sig selv anledning til det komplekse spørgsmål om, hvor balancen mellem statslige undervisere og arbejdsgivere i levering af ikt-uddannelse og -træning i ansvaret bør være. Anbefalingerne omfatter forbedringer i samarbejIKT-fagfolk er sjældent de det mellem industrien og isolerede edb-programmører, den akademiske verden, der inkorporerer brugen af som beskrives i de populære mentorordninger og strukstereotyper. De fleste har brug turerede praktikophold. for at arbejde tæt sammen med Udvikling af kompetencer bør også omfatte kompeerhvervslivet og/eller deres tencestrukturer og BoKs, organisationers sociale og hvor det er formålstjenligt, til sikring af uddannelserpolitiske krav. nes overensstemmelse med industriens behov. Nye ikt-tendenser og udviklinger, såsom Big Data, kan løses ved at give korte fokuserede træningsforløb, og derved omgå besværet ved at skulle omlægge hele tredje niveaus studieplaner. Generelt skal fleksible og målrettede metoder, for eksempel Massive Open Online Kurser (MOOCs), bruges til opdatering med nye færdigheder, mens mere traditionelle kanaler kan anvendes ved fundamentale færdigheder og konceptuel forståelse. Forbedring af kvaliteten af STEM-uddannelser (Naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik) på grundskole- og videregående niveau ses også som nøglen til at inspirere en lang række af personer, der vil være interesserede i ikt som en fremtidig karrierevej. Iværksætterevner og kreativitet indgår også i stigende grad i ikt-uddannelser i forskellige internationale sammenhænge. Al ikt-uddannelse og -træning skal arbejde på at være tilgængelig og attraktiv for alle dele af samfundet, da kvinder og minoritetsgrupper er underrepræsenterede på nuværende tidspunkt.

Professionel etik Etiske normer og en formaliseret etisk kodeks ses som en væsentlig del af professionalisme inden for etablerede erhverv, for eksempel på jura og medicin. Dem, der udvikler og kontrollerer ikt i organisationer har betydelig magt til KAPITEL 3 EFFEKTEN AF GLOBALISERING

at forvolde skade, enten ved at undlade at udvise omhu eller evt. gennem ond hensigt, derfor kræves høje standarder for etisk adfærd (Weckert et al, 2013). Efterhånden som ikt gennemtrænger samfundet i stigende grad øges dette risikoniveau. Disse faktorer tyder kraftigt på, at den etiske rolle i ikt-fag skal styrkes og formaliseres yderligere, men dette stiller udfordringer op for så mangfoldigt og globalt et erhverv. Da ikt arbejder tæt sammen med andre aspekter af en virksomhed, kan det til tider forventes at understøtte eller lette uetisk adfærd, der ikke opstod i selve it-funktionen. Høringer med de vigtigste internationale aktører på den seneste internationale workshop antydede, at ikt-arbejde om etik er nødt til at være fleksibelt nok til at operere internationalt og det skal udvikles i brugbare formater for pædagoger og fagfolk. Forskellige faglige sammenslutninger er ved at gennemføre nogle interessante arbejder rettet mod at gøre etiske retningslinjer nemmere at tilpasse at bruge for fagfolk. CEPIS har for eksempel udført et arbejde ved gennem brug af historier og andre værktøjer at lette diskussion og udvikling af etisk forståelse (CEPIS, 2014). The Australian Computer Society har udviklet ekstensive etiske case-studies, der viser relevansen af etik i forskellige ikt-professionelle sammenhænge (ACS, 2014). Certificering, undtagen i meget højrisiko-sammenhænge såsom sikkerhedskritisk ikt i sundhedssektoren, blev opfattet af de adspurgte aktører i denne undersøgelse som kompleks og potentielt kontraproduktiv.

Den etiske rolle i ikt-fag skal styrkes og formaliseres yderligere.

Anbefalinger Alle komponenter eller byggesten i ikt-professionerne skal konsekvent modnes på måder, der fungerer på et internationalt såvel som nationalt plan. Rent faktisk arbejder ikt-professionelle også i stigende grad i internationale teams. Modning af professionerne skal udføres gennem omhyggelige konsultationer og samarbejde for at sikre, at kulturelle og sproglige spørgsmål respekteres, samtidig med at udviklingen frem mod et internationalt anerkendt ikt-erhverv lettes. Dette indebærer at lære af ”det der virker” i andre lande og koordinere kortlægningen af standarder og rammer, der skal være internationalt anerkendt.

e-Skills Manifestet

KAPITEL 4 Udfordringen for e-lederskab Overblik Den accelererende effekt af informations- og kommunikationsteknologi, ikt, også benævnt ”e” (elektronisk) eller digital teknologi, har været årsag til store omvæltninger i den globale økonomi. Dette resulterer i åbning af nye markeder og ændring af den måde, hvorpå organisationer skaber deres produkter og leverer tjenester. Innovation hjælper både med at frembringe resultater, men virker også i de underliggende processer (OECD 2010). Denne nye virkelighed, specielt forretningsmodellerne, måder at arbejde og skabe værdi på, kræver nye organisationsformer, og omfattende tilpasninger er af kritisk betydning i det organisatoriske lederskab. At lede i dagens globale konkurrence kræver kompetencer i at identificere og udnytte en række spirende innovationsmuligheder. I de fleste vestlige økonomier breder der sig en erkendelse af, at der er stigende efterspørgsel efter denne kvalitet af lederskab i ikt-innovation, der i stigende grad omtales som e-ledelse (f.eks. Avolio et al 2001). I forbindelse med Europas større organisationer kræver e-ledelse ikke blot grundig forståelse af de grundlæggende funktioner ved ikt og dens seneste udvikling, men også evnen til at løse organisatoriske problemer og lede en stab, der er højt kvalificeret i discipliner der ikke befinder sig inden for ikt. Sådan et kompetent ledet team kan sikre, at organisationen drager fordel af nye forretningsmodeller og udnytter de innovationsmuligheder teknologi giver. I modsætning hertil er virkningerne af dårligt e-lederskab er betydelige og har åbenlyst resulteret i store forsinkelser og store omkostninger for både offentlige og private organisationer.

Den aktuelle kløft i e-skills i Europa Den økonomiske afmatning i Europa udløst af den finansielle krise 2007 gav anledning til hidtil usete niveauer af arbejdsløshed, men i hele denne periode voksede evidensen for, at udbuddet af ikt-færdigheder på visse områder var utilstrækkeligt, hvilket truende økonomisk vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse på tværs af kontinentet. Fokus på at adressere denne kløft i kunnen er nødt til at være rettet både mod teknologien og den forretningsmæssige udnyttelse af ikt. I teknologisk sammenhæng har antallet af kandidater med en grad i datalogi eller lignende været mere eller mindre stabilt, på niveauer mellem 115.000 og 125.000 hvert år. Siden 2006 har der været et fald i og siden 2010 er antallet stagneret på det lavere niveau af omtrent 110.000 dataloger, der årligt udgår fra videregående uddannelsesinstitutioner i medlemslandene i Den Europæiske Union (EU27).

KAPITEL 4 UDFORDRINGEN FOR E-LEDERSKAB

Virkningen af opbremsningen eller nedgangen i antallet af nye medarbejdere i ikt-arbejdsstyrken intensiveres på europæisk plan af et stigende antal afgange fra arbejdsmarkedet i takt med at it-praktikere begynder at trække sig tilbage. Der er også visse regionale forskelle som vist i skemaet neden for, hvor faldet er på en tredjedel i antallet af britiske dataloger siden 2003. Frankrig har overhalet UK og bidrager nu med 18 % af de europæiske ikt-kandidater. Storbritannien leverer 17 % og Tyskland er på tredjepladsen med 15 % af kandidaterne i computervidenskab, der træder ud på det europæiske arbejdsmarked. For ti år siden producerede Storbritannien ca. en tredjedel af Europas kandidater i computervidenskab (30 %) og Tyskland blot 7 % (Gareis et al. 2014). Udviklingen på europæisk plan i antallet af kandidater i computervidenskab, 2000 – 2012

Frankrig Storbritannien Tyskland Spanien Polen Holland Republikken Tjekkiet Grækenland Italien 19 andre medlemsstater

Kilde: Empirica, 2014

Mens kløfterne i teknologiske kvalifikationer fortsat er bekymrende, ses det vigtigste udækkede efterspørgselsområder på dette marked i de højere kvalifikationskategorier, hvor e-lederevner befinder sig. Prognosen præsenteret i figuren nedenfor viser den forventede efterspørgselsvækst på tværs af brede ikt-jobkategorier, baseret på empiri og IDC-fremskrivninger af den økonomiske aktivitet og udviklingen på arbejdsmarkedet fra Eurostats Labour Force Survey. Samlet set forventes efterspørgslen efter e-færdigheder at vokse stærkest i jobkategorier relateret til ledelse og forretningsanalyse. Dette indebærer udfordringer og muligheder for højere læreanstalter. 36

e-Skills Manifestet

Ledelse, forretningsarkitektur og analyse

44,2% 15,5% 8,5%

Ikt-prak kere – professionelt niveau

15,9% 10,1% 3,7%

Ikt-prak kere -16,8% – associeret/teknikerniveau -11,8% -3,9%

Total

9,3% 3,2% 1,8%

2020 2015 2012 sammenlignet med 2011

Udviklingen i ikt-arbejdsstyrken i Europa

Disse kombinerede udviklinger – et stagnerende udbud af dataloger og en stigende efterspørgsel efter de bedste e-lederevner – har længe været betragtet med bekymring af førende branchegrupper. For eksempel konkluderede Human Resource Workgroup i EuroCIO, den europæiske organisation af it-chefer, tilbage i 2009, at omfattende forbedringer var nødvendige i de uddannelsesmæssige tilbud for at imødekomme disse voksende behov. EuroCIO handlede på denne bekymring, og engagerede sig i et innovativt samarbejde med førende handelshøjskoler for at udvikle nye studieplaner i e-lederskab. De er designede til at forbedre færdigheder og forbedre innovations-relateret beslutningstagning på øverste faglige og udøvende niveauer af virksomhederne. Som reaktion på de mangler i færdighedsmarkedet som aktører har angivet, iværksatte Europakommissionen en række initiativer, der har til formål at fremme en bred vifte af kompetencer i forbindelse med ikt. Disse initiativer adresserede oprindeligt kravene om øget professionalisme blandt it-praktikere og udviklede hertil strategier og instrumenter til at spænde over kløften mellem behovene for e-færdigheder og forsyning hermed. Det nyeste fokus har været på færdighedskløften inden for lederområdet.

e-lederskabsfærdigheder Den centrale udfordring for e-lederskab er med endnu større succes at kunne opdage, vurdere og udnytte ikt-relaterede innovationsmuligheder. Færdigheder i e-lederskab kan ses som bestående af den vidensmængde og det sæt af kompetencer, som en enkeltperson i den moderne økonomi er nødt til at råde over for at kunne igangsætte og styre innovation gennem udnyttelse af ikt. Dette syn på e-lederskabsfærdigheder ligger i tråd med veletablerede kategoriseringer af KAPITEL 4 UDFORDRINGEN FOR E-LEDERSKAB

e-færdigheder, i særdeleshed dem, som blev fremlagt af brancherepræsentanter i rapporten om e-skills i Europa i 2004 Europakommissionen valgte at fokusere først på lederskabsbehovene i mellemstore til store firmaer på de øverste beslutningsniveauer. Her er beslutninger om ikt-baseret innovation orienteret mod mere eller mindre veldefinerede porteføljer af flere innovationsmuligheder (Peppard og Thorp, 2013) og forfølgelsen af innovation kræver evne til at engagere og lede en højt kvalificeret stab, hvoraf nogle, men ikke alle har en god forståelse af ikt og potentialerne deri. For effektivt lederskab af sådanne højt kvalificerede, multifaglige teams, som har ansvar for innovationen, er vurderingen af disse forskellige specialisters arbejde essentiel. Præcise evalueringer af ikt-relaterede forretningsmuligheder er nøglen til beslutningstagning på de øverste niveauer af en virksomhed. En leder må under sådanne rammer kommunikere effektivt med de forskellige teams og fuldtud forstå værktøjerne, der understøtter beslutningsoptimering. Dette kræver ikke blot dybtgående kendskab til udnyttelsen af ikt, men også udviklet forretningsviden og -kyndighed og færdigheder i at kommunikere og organisere. e-lederskabsfærdigheder af denne type har kun delvist indgået i akademiske kurser om information og computervidenskab, hvorimod betydelig forståelser af entreprenørskab og forretningsledelse er et krav op til og ud over it-chefniveau.

Udformning af e-lederskabsuddannelser I 2013 begyndte et arbejde, igangsat af Europakommissionen, på at udvikle retningslinjer i at understøtte en øget mængde af e-lederskabs læseplaner med fokus på større virksomheder. Uddannelsesprogrammer baseret på disse læseplaner kræves for at flerfaglige kompetencer kan tilvejebringes på meget høje ekspertniveauer, som er egnede til de lederskabsroller der ses i dagens større private og offentlige organisationer i Europa. Et indledende skridt var at fastlægge udgangspunktet i Europas uddannelsestilbud. Omfattende forskning blev udført i hele Europa, så hele viften af relevante programmer blev dækket. Disse kombinerer typisk de to basale færdighedssæt der kræves til e-lederskab: forståelse af avanceret it og forretningsmæssige innovationsmetoder. Over 1.000 videregående Masters-programmer, der leverede dette mix af undervisningsresultater kunne udpeges i Europa. Imidlertid var langt den største del af disse studier fuldtidsstudier og var rettet mod nyansatte. Det er godt for etableringen af et fundament for fremtidigt e-lederskab, men er utilstrækkeligt til at levere i forhold til kravene om innovativt e-lederskab i økonomierne i dette tiår Færre end 50 programmer på tværs af Europa leverer potentielt komplette e-lederskabsfærdigheder til dem, der allerede har betydelig erfaring i e-lederskab, hvilket kunne kvalificere dem til at stå i spidsen for den digitale transformation i deres virksomheder.

e-Skills Manifestet

De programmer, der findes i Europa, med potentiale til at levere e-lederskabsfærdigheder er for få til at levere de mængder til Europas virksomheder, som erhvervslivets aktører efterspørger, og en indsats for at opskalere eksisterende aktiviteter er nødvendig for at opfylde EU-innovationsmålene: flere e-lederskabsstudieplaner skal understøttes af uddannelses- og undervisningsudbydere i Europa.

Skabelse af værktøjer der kan levere e-lederuddannelse til aktørerne Retningslinjer til støtte for dette større udbud af e-lederevneuddannelser blev udviklet på baggrund af EuroCIOs uddannelsesmæssige programmer. Hensigten var at opskalere den eksisterende intensive proces med at definere programindhold i et samarbejde mellem arbejdsgivere og handelshøjskoler. Dette arbejde havde vist sig i stand til at frembringe succesfulde e-lederskabsprogrammer, der kombinerede krav, der stammer fra arbejdspladsledelsen med resultaterne af den nyeste forskning inden for de relevante områder. For at indlejre retningslinjerne, blev et format til profilering af programmer og deres underliggende studieplaner udviklet. Kernen i disse studieplansprofiler er et sæt af læringsresultater, der af akademikere og arbejdsgivere vurderes som væsentlige for at kunne levere beslutningskompetencer inden for ikt-innovation, især på C-niveau. Arbejde med interessenter i denne proces viste et behov for en række forskellige profiler af e-ledelse, med faglige emner fra virksomhedsarkitektur til sikkerhed og ledelse. Enhver sådan studieplansprofil er valideret gennem inddragelse af videns-indehavere fra industrien. De første e-lederskab studieplansprofiler blev ratificeret af bestyrelsen for EuroCIO i midten af 2014. Mange universiteter og handelshøjskoler har efterfølgende foretaget en vurdering af deres programmer op mod kravene til e-lederskab indlejret i studieplanerne for at vurdere levedygtigheden af konceptet. Studieplanerne er blevet accepteret som fremmende dialogen mellem uddannelse og erhvervsliv om nødvendige læringsresultater og kan bruges til at forbedre programmer og uddannelseserfaringer fra højere læreanstalter i mange europæiske lande. Europakommissionens arbejde med e-lederskabsinitiativer for større virksomheder er suppleret med arbejde rettet mod små og mellemstore virksomheder og iværksættere. I begge tilfælde har de berørte parter i erhvervslivet og den akademiske verden været engageret i at identificere muligheder for at fremme udviklingen af e-lederevner. I Europas mindre virksomheder og blandt iværksættere er minimering af arbejdsomfanget ved læring hos deltagerne en topprioritet. Den vil blive imødekommet gennem blandede pædagogiske strategier, der kombinerer optaget KAPITEL 4 UDFORDRINGEN FOR E-LEDERSKAB

indhold leveret via fjernadgang med sessioner på stedet. Gennem udnyttelse af værdien i netværkssamarbejdet for deltagerne, fx. gennem korte faser hjemme i sommerperioden, og ved fuldt ud at levere de definerede e-lederskabslæringsresultater, bruger de bedst muligt lærerkræfternes tid. Individuelle studier kombineres med praksis, som muliggør et maksimum af fortsat aktivt lederskab i løbet af et undervisningsforløb. Media designet til MOOC-distribution er egnede til visse dele af læringsforløbet.

Fremtidige retninger Det er håbet, at der i fremtiden vil være et større antal uddannelsesinstitutioner der går i partnerskab med industrien at om udrulle en række kurser baseret på e-ledelsesstudieplaner, mens de redefinerer og styrker undervisnings formater. En større skala kan opnås ved et udviklingssamarbejde og deling af optaget indhold mellem uddannelsesinstitutionerne, mindske presset på ressourcer, især på universiteter, der ønsker at føje teknologiske dybde til deres programmer. I takt med at Europakommissionens e-lederskabsinitiativer modnes, skal styringen overføres til betroede centrale aktører/interessenter, så det sikres, at ledelsesprocesser tynger så lidt som muligt. Et første skridt var at udnytte de eksisterende ledelsesstrukturer som EuroCIO oprettede med henblik på sit eget lederuddannelsesprogram. Dialog med andre højt rangerende europæiske sammenslutninger og centrale aktører har fundet sted, og fremtidige beslutninger på europæisk plan vil sandsynligvis blive bredt ud i takt med mangfoldigheden af de involverede interesser. Det centrale budskab er, at e-lederuddannelsers økosystem kræver aktivt samarbejde med flere aktører for at kunne nå målet om øget kapacitet, innovation og værdi i Europa.

e-Skills Manifestet

KAPITEL 5 Den nye innovative uddannelse Forberedelse til en digital fremtid: e-kompetencer i uddannelse De kompetencer, der udvikles via Europæiske uddannelsessystemer afspejler ikke altid dem, der kræves i en stadig mere digital verden. Samtidig er de unges udbredte anvendelse af ikt ikke altid genspejlet i en vilje til at studere emnet: I Europa er antallet af tilmeldinger og kandidater inden for matematik, naturvidenskab og teknologi som en procentdel af alle områder faldet i det seneste årti. Resultatet er en ”utæt rørledning” - en svigtende interesse for videnskab, teknologi, teknik og matematik (STEM)-studier – som begynder sent på folkeskoleniveau, fortsætter frem til videregående niveauer, og slutter med en begrænset rekrutteringspulje. Det er i denne sammenhæng, at Europa sigter på en beskæftigelsesfrekvens i EU for kvinder og mænd på 75 % for aldersgruppen 20-64 år. Initiativet ”New Skills for New Jobs” [Nye kvalifikationer til nye job], der blev lanceret i november 2010, har til formål at fremme en bedre foregribelse af fremtidige kvalifikationsbehov; udvikle bedre overensstemmelse mellem kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov, og bygge bro mellem uddannelses- og arbejdsverdenen. I teorien bør Europas uddannelsessystemer allerede udstyre børn og unge med de digitale kompetencer og e-færdigheder, der er nødvendige for jobmarkedet i 2020. Men ifølge en ny indikator for digitale færdigheder baseret på Digital Competence Framework udviklet af Europakommissionen, har 23 % af befolkningen i EU ingen digitale færdigheder (2012); det spænder fra 6 % i Sverige til 50 % i Rumænien. I betragtning af at man har brug for mere end lav-niveau færdigheder for at kunne fungere i det digitale samfund, kan næsten halvdelen af befolkningen i EU (47 %) betragtes som utilstrækkeligt digitalt kompetente (med lave eller ingen digitale kompetencer). Denne situation er potentielt katastrofal for den nuværende generation, der, når de træder ind på arbejdsmarkedet vil erfare, at langt de fleste jobs kræver e-færdigheder.

Uddannelsespolitik På trods af kløften mellem de studerendes kompetencer, sammenholdt med forventningerne, opmuntrer beslutningstagerne til grundlæggende it-kompetencer i uddannelsessystemerne. Det behandles typisk på en holistisk måde på forskellige uddannelsesniveauer: Lærerkompetence; elevkompetence; e-sikkerhed for alle; Ikt til mennesker med særlige behov samt handlinger vedrørende mennesker, der er påvirkede af digitale kløfter. Sådanne målsætninger forholder sig også til opbygning af infrastruktur, der skal sikre, at skoler har adgang KAPITEL 5 DEN NYE INNOVATIVE UDDANNELSE

til relevante teknologier som interaktive whiteboards, i nogle tilfælde netbooks og tablets, såvel som mere traditionelle computerlokaler (faste eller mobile). Digitalt indhold er også en prioritet for de fleste europæiske lande i form af online praksisfællesskaber for lærere og elever samt gennem tilvejebringelse af e-lærebøger eller materialebanker. European Schoolnet’s 2013 Insight Country Reports fra de europæiske medlemsstater indikerer forekomsten af mange relevante politikker og praksisser fra de nationale undervisningsministerier. De opfordrer til udviklingen af basale it-kompetencer og anerkendelse af digital læsefærdighed som en fundamental komponent i moderne læsefærdighedskoncepter. Der eksisterer en række forskellige tilgange til implementering af undervisning i digital forståelse og kompetencer på nationalt niveau fra et selvstændigt it-pensum, der almindeligvis fokuserer på it- brugerkompetencer, til indførelsen af it i alle fag. Nogle lande (fx. Tyskland) og regioner har indført brugen af certificering fra tredjepart til validering af basale it-kompetencer, fx. via det Europæiske Computerkørekort (ECDL). Men for de fleste er spørgsmålet om den digitale kløft ikke centralt, og skoler er forskellige med hensyn til hvordan de rent faktisk implementerer beslutninger ovenfra. Dette forklarer en stor del af kløften mellem de politiske målsætninger og de studerendes niveauer. Mens de nuværende politikker til sikring af, at ikt-metoder og værktøjer siver ned til de rigtige dele af uddannelsessystemet skal bevares, skal der sideløbende opretholdes et øget fokus på at almengøre ikt-tilgange. Ud over det bør der ofres yderligere opmærksomhed på digitale skel, for at sikre, at alle elever tilegner sig basale it-kompetencer på et fornuftigt niveau, uanset deres baggrund. En væsentlig hindring for indlæringen af ikt-færdigheder er stadig spørgsmålet om lærerens kompetence, som der ikke er nogen fælles europæisk standard for. Globale standarder er ikke nødvendigvis gældende i europæisk sammenhæng, så undervisningsministerier er ved at undersøge behovet for at etablere deres egen standarder, som skal knyttes til det europæiske e-Competence Framework (e-CF). Flere interessenter, der tillader lærerne at eksperimentere med innovativ pædagogik, der understøttes af teknologi, er fundamental og European Schoolnets fremtidsklasseværelse i Bruxelles er et sådant eksempel: femogtyve teknologivirksomheder har samarbejdet med Schoolnets ministerier til dato og haft betydning for flere end 13.000 lærere.

Hæve overliggeren e-CF er ikke tilstrækkeligt til at forberede dem, der evt. går videre til en mere sofistikeret it-videreuddannelse eller forfølger et akademisk spor i datalogi, selvom e-CD er nyttigt nok som udgangspunkt. Dette forhold gør sig gældende i alle de europæiske medlemsstater. og er velbeskrevet i Livingstone-Hope rapporten udgivet i 2011: 42

e-Skills Manifestet

”Industrierne lider under et uddannelsessystem, som ikke forstår deres behov. Dette bliver forstærket af et pensum, som fokuserer på it som kontorkompetencer i stedet for de tungere områder, som datalogi og programmering, hvilket er det, højteknologiske virksomheder som videospilsvirksomheder og firmaer, der producerer visuelle effekter, har brug for. Samtidig har unge og deres lærere behov for større opmærksomhed på jobmulighederne i disse industrier og hvilke kvalifikationer, som kan lede derhen. STEM (Science, Technology, Engineering and Mathematics) -fag – naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik – og kunst er nøglen til succes.” Rapporten anbefaler endvidere at computervidenskab som disciplin bliver tildelt samme vigtighed som andre fag som fysik og matematik, med undervisning fra elleve år og op, som en del af det generelle pensum i grundskolen. Som resultat af denne opfordring til handling har Storbritanniens regering taget skridt til at erstatte traditionelle it-lektioner (baseret på en digital kompetencetilgang) med computervidenskab, der fokuserer på programmering, webdesign og udvikling af programmer til mobile enheder.

Matematik og fysik En vigtig udfordring i bevægelsen fra basal it-kompetence til e-kompetencer er resultater i matematik og fysik. Gode matematikkundskaber – især forståelse for algebra og algoritmer er essentielle for udvikling af yderligere programmeringsog computerkompetencer. Forskning fra Microsoft Teaching and Learning tyder på, at matematik typisk er et af de områder, hvor innovative metoder bruges mindst i timerne. Ligeledes er fysikkundskaber og kvalifikationer afgørende for programmører indenfor netværk og datalogi. Det relativt lave resultatniveau og interesse for disse fag blandt elever er bekymrende for udsigten til et højere it-kompetenceniveau. Eurydice-forskning på disse områder peger især på, at i mange europæiske lande mangler der nationale politikker rettet mod at løfte de lavest præsterende. Landene med gode resultater i naturvidenskab og matematik i OECD’s Programme for International Student Assessment (PISA) har typisk solide systemer på plads for at sikre, at dem, der kæmper med disse fag, får støtte til at forbedre sig. Herudover peger Eurydice på, at it’s rolle i matematik ofte negligeres: ”Brugen af it i matematik er almindelig i de fleste lande. Men på trods af deres tilgængelighed bliver computere sjældent brugt i matematikundervisningen. Modsætningen tyder på, at man har fejlet i at gøre matematik relevant ved at koble det med en teknologi, som eleverne benytter til daglig.” Endelig lider matematik og fysik under lav interesse blandt piger. Eksempler og modeller anvendt i fagene appellerer oftest meget mere til drenge end til piger. Det afskrækker ofte piger fra at vælge matematik og fysik i ungdomsuddannelserne, hvilket bliver en barriere for studier indenfor computervidenskab på KAPITEL 5 DEN NYE INNOVATIVE UDDANNELSE

videregående niveau og endeligt en karrierer i it-branchen. Eurydice finder, at en faktor i denne udfordring er manglen på fokus på diversitet i læreruddannelsen: ”Håndtering af diversitet – fx. i undervisningen af forskellige elever, de forskellige interesser hos drenge og piger (og samtidigt undgåelse af kønsstereotyper), når man har med elever at gøre, er ofte en undervurderet kompetence i uddannelserne”. Overvejelserne understreger behovet for forbedring af kvalitet i undervisning og læring i matematik- og fysikfag ved implementering af innovative metoder, baseret på moderne teknologi, med meget mere opmærksomhed på kønsforhold.

Computervidenskab som faglighed Det er sigende, at der kun findes få nyere paneuropæiske data om computervidenskabs rolle i pensum. Fra European Schoolnet’s Insight landerapporter står det klart, at computervidenskab – hvis det overhovedet findes i læseplanen – næsten altid er valgfrit. En sjælden undtagelse er Schweiz, hvor det i 2008 blev et obligatorisk fag. Et andet interessant eksempel er Østrig, hvor it i jobfunktioner udtrykkeligt er nævnt i nationale mål, såvel som ”it-kompetencer” udover grundlæggende digital kompetence, herunder ”praktisk datalogi”. Informatik er et selvstændigt emne fra udskolingen. Erhvervede kompetencer certificeres af en tredjepart, såsom ECDL, men også branchecertificeringer fra Cisco, Microsoft, SAP, Novell og Oracle. Cypern gennemfører også datalogi som en ”obligatorisk introduktion” i det første år af gymnasiale uddannelser. I de følgende to klasser kan eleverne vælge at følge moduler i datalogi, applikationer og netværk (sidstnævnte støttet af Cisco Networking Academy). I dedikerede tekniske skoler kan man vælge et tre-årigt valgfag i teknisk computeringeniørvidenskab, der omfatter hele spektret af computervidenskab. En række andre lande har lignende tekniske muligheder gennem det erhvervsfaglige system - men antallet af studerende i disse valgfrie kurser er ofte lavt og er præget af en meget lav deltagelse af kvinder. Få lande nævner e-CF som et redskab til at mappe it-kompetencer med en fælles europæisk standard. Det er en skam, da e-CF-mapping ville give et bedre billede af situationen i hele EU. På trods af den relative mangel af bredere politikker for datalogi i de europæiske lande, er der ikke desto mindre eksempler på tilgange på lavere niveau, der integrerer computervidenskab og teknologi i skolegang:

e-Skills Manifestet

• “Massachussets Institute of Technology (MIT) har udviklet ”Scratch”, et programmeringssprog for små børn. Skoler i hele Den Europæiske Union bruger det fra grundskolen og opad. Scratch-fællesskaber er særligt udbredte i Storbritannien og Portugal; • SURFnet/Kennisnet-projektet, finansieret af det hollandske ministerium for uddannelse, kultur og videnskab, producerer innovative applikationer og tjenester, der giver uddannelsesinstitutionerne mulighed for at gøre optimal brug af potentialet i ikt. Ikt er imidlertid ikke obligatorisk i hollandske skoler; • Innovativ Undervisning og Læring (ITL)-forskning sponsoreret af programmet Microsofts Partners in Learning, forholder sig til kravet om at forberede de unge til det 21. århundrede. ITL fokus på pædagogisk praksis har vist sig at have en tæt sammenhæng med 21. århundredes læringsresultater. Resultaterne viste, at størstedelen af de studerende stadig befinder sig Det er også tid til at gå fra i deres traditionelle roller som forbruger af information i ste”øer med god praksis” til det for at være problemløsere, en mere generel tilgang til innovatorer og producenter. undervisning og læring af Mens ikt-anvendelse i undervisningen er blevet mere alcomputervidenskab. mindelig, er studerendes anvendelse af ikt i deres læring stadig en undtagelse i mange af skolerne i undersøgelsen. Det er også tid til at gå fra ”øer med god praksis” til en mere generel tilgang til undervisning og læring af computervidenskab. Uddannelsessystemer på tværs af Den Europæiske Union skal undersøge behovet for at styrke faget, og skal omfatte meget mere avancerede it-færdigheder som en del af pensum. Der er ingen grund til at vente til udskolingen eller gymnasieniveau med at begynde med datalogiske emner - der findes enkle metoder man kan bruge på de helt små klassetrin.

Rollemodeller kan have negativ indflydelse Rollermodeller såsom lærere, forældre, uddannelsesvejledere og mediepersonligheder har indflydelse på unge menneskers karrierevalg. I særdeleshed er kvindelige studerende afhængige

KAPITEL 5 DEN NYE INNOVATIVE UDDANNELSE

Hvad indebærer det, at arbejde med Internetnetværk 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0%

Udvikling af software

Kundemøder

Hjælpe andre

Forbedre verden

Procentdel af Internetnetværk-jobs, der involverer alle aktiviteter ifølge Cisco Kvindelige studerende, som mener at Internetnetværk-jobs involverer alle aktiviteter Forældre/lærere, som mener at Internetnetværk-jobs involverer alle aktiviteter

Forældre- og læreres opfattelser af ikt-karrierer synes at være særligt urealistiske: Færre end 35 % af dem mener, at it-netværksjob har en positiv effekt på verden som sådan, og langt de fleste mener, at it-medarbejdere ikke bruger meget tid på at møde andre, som fx. kunder. Denne undersøgelse viser en stærk sandsynlighed for, at urealistisk karriereinformation gives videre til unge mennesker. Det er kritisk at forbedre læreres og forældres opfattelser af ikt-karrierer, hvis gruppen af unge, der går i gang med en ikt-uddannelse, skal udvides.

Brobygning mellem uddannelse og beskæftigelse En anden af de store udfordringer i e-skills-uddannelser er springet mellem uddannelse og beskæftigelse. Reformer af grundskoler og ungdomsuddannelser er ofte drevet af behovet for at samfundet udstyrer børnene med en viden, der sætter dem i stand til at spille en rolle som samfundsborgere senere i livet. I mange lande er der skepsis vedrørende industriens behov i udviklingen af unges færdigheder til deres fremtidige job. Dette er drevet af et ønske om, at uddannelsessystemet skal være mere end blot en forsyningsledning til fremtidige job. Det er hævet over enhver tvivl, at de unge har brug for at tilegne sig kundskaber for deres egen skyld og at lære om emner, der fremmer deres livskvalitet samtidigt med at forbedre deres jobmuligheder. Det kunne måske se ud som om balancen er tippet for langt i denne retning: de unge lider i særdeleshed under virkningerne af den økonomiske krise. Lande, der har lidt mindre 46

e-Skills Manifestet

under krisen – såsom Holland, Tyskland og Østrig – har også den stærkeste vægt på sammenhængen mellem tiltag vedrørende unges beskæftigelse, som lærlinge/praktikforløb og arbejdsgiverengagement i undervisning. Dr. Anthony Mann, fra Storbritanniens Uddannelses- og arbejdsgivernes taskforce bemærker at: ”OECD-analyser viser, at lande med uddannelsessystemer, der tilbyder kombinationer af undervisning i et klasseværelse og oplevelser på arbejdsstedet knyttet til faglige spor (f. eks. det tyske lærlingesystem) typisk oplever langt lavere ungdomsarbejdsløshed”. Hans rapport fortsætter: ”Britisk forskning viser, at der eksisterer statistisk signifikante positive relationer mellem antallet af arbejdsgiverkontakter (såsom karriereforedrag eller erhvervserfaring) en ung oplever i skolen (i alderen mellem 14 og 19 år) og deres tillid (mellem 19 og 24) til, at de selv kan nærme sig frem mod ultimative karrieremål.” Europakommissionens kampagne e-Skills for Jobs 2014 illustrerer klart et multi-interessentsamarbejder på dette område. Det fører hundreder af tværsektorielle interessenter sammen om kollektivt at øge opmærksomheden om it-karrierer og tilbyder trænings- og uddannelsesmuligheder for unge, for ubeskæftigede og arbejdere under omskoling. Denne fælles handling skaber en effekt, som er meget større end summen af de enkelte dele som ellers skulle holdes i gang over lang tid for at have den samme effekt. I forhold til den større udfordring for videnskab og teknologi er ”inGenious”, som finansieres med 50 % via Europakommissionens FP7 forskningsprogram og 50 % af industrien, et fællesinitiativ igangsat af European Schoolnet og European Roundtable of Industrialists med sigte på at styrke unge europæeres interesser i videnskabelige og teknologiske uddannelser og karrierer. Alle de initiativer som inGenious deltager i opfordrer til skole-/virksomhedssamarbejder for at forbedre STEM-karrierers image blandt unge og anspore til yderligere interesse i de muligheder, der ligger i STEM-uddannelser.

KAPITEL 5 DEN NYE INNOVATIVE UDDANNELSE

Anbefalinger Følgende spørgsmål anses for at være prioriterede: • At hæve det digitale kompetenceniveau hos lærere i EU. Indførelse af en e-CF-kompatibel lærerakkreditering til sikring af, at eleverne i hele EU drager fuld nytte af investeringer i it-infrastruktur. • Opbygning nedefra og op af digitale kompetencer. Sørge for at e-skills fremmes i grundskolen og på gymnasieniveau og at der på højere uddannelser fokuseres på e-skills på højere niveau i tillæg til digital kompetence. • Fremme af undervisningen i naturfag, især matematik og fysik. Øget fokus på mangfoldighed; støt studerende med problemer og implementér mere innovative metoder. Tilskyndelse til arbejdsgiverengagement i karriererådgivningsprogrammer som også inddrager kritiske rollemodeller, såsom forældre og lærere. • Øge antallet af multi-interessentpartnerskaber, der samler industri og uddannelsespartnere om kollektivt at løfte den dobbelte udfordring: karriere og erhvervelse af kompetencer. • Fortsætte med at gøre e-færdigheder og de understøttende.

e-Skills Manifestet

KAPITEL 6 Det nye digitale talent At fremdrage og udnytte talenter På globalt plan er der er en næsten konstant mangel på folk med digitale færdigheder, fordi ikt udvikler sig hurtigt og uddannelsessystemer har tendens til at udvikle sig i en langsommere rytme. Efterhånden som ikt gennemtrænger vores dagligdag, vil mangler blive mere og mere udtalte. Dette kapitel adresserer to vigtige problemstillinger i denne sammenhæng: • Eksisterende kvalificerede arbejdere bliver ikke udnyttet fuldt ud. Ledelsesmæssige strategier og teknikker er nødvendige for at sikre, at e-færdigheder udnyttes fuldt ud og effektiv it-baseret innovation fremmes. • Millioner af europæere er marginaliserede i forhold til den digitale økonomi: kvinder, seniorer, handicappede og de digitalt/socialt udelukkede. At hjælpe dem med at opnå e-færdigheder kunne øge antallet af faguddannede medarbejdere. Træningsprogrammer for digitalt udsatte har vist sig at være succesfulde, men der er behov for mere gennemgribende, energisk indsats. Forskning udført af universitetet i Liège og European Schoolnet for Europakommissionen viste, at på trods af ideen om den unge ”digitale indfødte” havde én ud af fire unge europæere i 2013 stadig kun en beskeden adgang til teknologi hjemme eller i skolen. Der er også brug for indsatser for at styrke færdigheder i den bredere befolkning, der, selv om den er ”inkluderet”, ikke er tilstrækkeligt tryg ved og dygtig til at udnytte teknologien til deres fordel i hverdagen og karrieren.

Adressering af diversitet Begrænset diversitet blandt ansatte er en fortsat kilde til bekymring på tværs af Europa og i hele ikt-sektoren, og den er særlig markant i den it-baserede SMVsektor Forestillingen om den isolerede unge, mandlige ansatte, der skriver programkode i et dårligt oplyst kontor med ringe mulighed for autonomi og kreativitet, er det ikke nemt at gøre op med, og den fremføres ofte af indflydelsesrige rollemodeller. Dog er styrken ved forskelligartede teams veldokumenteret og at det meste it-arbejde udføres i samarbejde er velkendt, i det mindste inden for it-sektoren. Forskning udført af European Schoolnet for Cisco i 2009 viser betydelige forskelle mellem den måde hvorpå arbejdstagerne beskriver deres ikt-job og den måde hvorpå rollemodeller - især forældre og lærere - skildrer dem. En mangel på positive rollemodeller i medierne og i kulturen generelt afholder mange mennesker fra seriøst at overveje karrierer inden for it. Kvinder er KAPITEL 6 DET NYE DIGITALE TALENT

”Manglen på kvinder inden for videnskab og forskning har været et kendt faktum i temmelig lang tid... Hvis halvdelen af de 500 millioner europæere ikke bliver inkluderet og ikke er omfattet heraf, så vil vi se en ubalance mht. køn og alder samt social uretfærdighed i stor stil. Vi må som politikere tage ethvert nødvendigt skridt for at tackle dette”. Edit Herczog, forhenværende medlem af Europaparlamentet. en særdeles stor gruppe, der påvirkes af dette forhold, da ikt-karrierer fortsætter med at blive fremstillet og opfattet som et område for mænd. ”Manglen på kvinder inden for videnskab og forskning har været et kendt faktum i temmelig lang tid... Hvis halvdelen af de 500 millioner europæere ikke bliver inkluderet og ikke er omfattet heraf, så vil vi se en ubalance mht. køn og alder samt social uretfærdighed i stor stil. Vi må som politikere tage ethvert nødvendigt skridt for at tackle dette”. Edit Herczog, forhenværende medlem af Europaparlamentet. Politikere og ikt-aktører er nødt til at sætte sig sammen for at tackle ændringen af denne opfattelse. Den afskrækker potentielle nye talenter, begrænser innovation i ikt-udvikling og -anvendelse og resulterer i en ubalance, der påvirker den bredere økonomi og samfundet. Edit Herczog henviser til de ældre med brug af Mark Prenskys forestilling om ”digitale immigranter”; de mennesker, der ikke er født ind i en verden, hvor internettet fandtes. Hun gør følgende betragtninger i forbindelse med afmystificeringen af ikt: “Programmer og workshops bør fortsættes for at støtte og hjælpe dem med at forstå, at det er et værktøj, der hjælper med at erhverve og udveksle oplysninger, ikke så meget anderledes end radio eller tv. De (ikt-baserede tjenester) kan reducere følelsen af sårbarhed og vende den til en holdbar følelse af uafhængighed”. I takt med at Europas arbejdsstyrke ældes hurtigt, kan e-færdigheder også give et udmærket supplement til en erfaren professionel profil, og i et foranderligt arbejdsmarked øge relevansen af deres øvrige færdigheder. Andre ekskluderede grupper i samfundet kan håndteres gennem modeller for ikke-formel uddannelse. It-baserede fælles datastuer er en fremragende platform til at forbedre de digitale færdigheder hos dårligt stillede grupper i hele Europa. Typisk findes de på offentlige biblioteker, skoler og i borgerhuse, og drives ofte af frivillige eller lokale organisationer, og datastuer er normalt gratis, åbne og lokale. De giver adgang til teknologi, uformel læring og netværksdannelse, som er attraktive for digitalt ekskluderede. Brugerne begynder ofte med at lære de basale digitale 50

e-Skills Manifestet

færdigheder, der har betydning for personlig udvikling, aktivt medborgerskab og social inklusion og bevæger sig videre til brugsformer med betydning for evt. jobs, et afgørende moment i denne model. Et estimat baseret på MIREIA-forskning oplyser, at der er ca. 250.000 e-inkluderende organisationer i EU, eller ca. en e-inkluderende organisation pr. 2.000 indbyggere. Imidlertid kræver nationale initiativer samordning. Med dette i tankerne blev non-profit sammenslutningen Telecentre-Europe dannet. Telecentre-Europe spiller også en formidlende rolle, idet det ansporer til informationsdeling mellem nationerne og derigennem sætter Europa i stand til at respondere som helhed på de ikt-behov som hele tiden udvikles.

Udbredelse af e-færdigheder påvirker succes Mellem 41 % og 56 % af virksomheder i alle sektorer rapporterer, at de regelmæssigt rekrutterer it-specialister, og angiver, at mange af disse stillinger er ”svære at besætte”. Empirisk forskning fra OECD og Det Europæiske it-kompetenceforum støtter dette synspunkt. Det er derfor af afgørende betydning, at vi udnytter vores eksisterende it-talenter bedst muligt. Ikt-arbejdere kan være kostbare at flytte rundt på, hvilket ofte nødvendiggør træning efter ansættelsen på grund af specificiteten i mange it-virksomheder. Der er ydermere indikatorer, der viser, at europæiske firmaer er dårligere til at udnytte e-færdigheder produktivitetsmæssigt end de amerikanske modstykker. Tilsvarende synes amerikanske firmaer i Europa at være mere effektive i opnåelsen af produktivitetsgevinster gennem ikt end de lokale firmaer. Forskelle i organisations- og ledelsesmæssige praksisser og muligheder kan forklare dette. Der er også forskelle de europæiske firmaer imellem. Store virksomheder er meget opmærksomme på behovet for e-færdigheder hos nye medarbejdere, mens det hos SMV’er mindre er tilfældet, trods stærke beviser for, at netop disse kan have stor gavn af en effektiv it-anvendelse. I en global undersøgelse foretaget af Vanson Bourne anførte 60 % af SMV’erne brug af computerteknologi som den afgørende faktor for, at deres virksomhed trives eller blot overlever. Imens kræver den offentlige sektor it-kompetencer grundet stigende brug af digitale værktøjer i f. eks. digital forvaltning og digitale sundhedsydelser. Manglende færdigheder kan adresseres på to måder: primært gennem styrkelse af erhvervsuddannelserne (eller ved at hente arbejdsstyrke udefra eller ved at outsource), og sekundært ved at forbedre udnyttelsen af uddannet eller uddannelsesparat personale. Europas nuværende fokus er på at udvide talentmassen – men der er endvidere behov for også at udnytte talentet bedre.

Fra klasseværelset til arbejdspladsen Teknologisk innovation former fremtidens arbejde, så globale trends i teknologi og innovation skal afspejles i uddannelsestilbuddene. Undervisere har behov KAPITEL 6 DET NYE DIGITALE TALENT

for fleksible læringsløsninger, så de atter og atter kan engagere unge mennesker og mennesker, der lærer livet igennem, men de har også behov for tilstrækkelig infrastruktur i skolen. Skoleledere og lærere i Europa peger på en mangel på computere i skoler som værende den største hindring for innovativ ikt-baseret læring, og en ud af to lærere ønsker mere uddannelse i ikt-pædagogik i henhold til EU-rapporter. Udviklingen i cloud-computing illustrerer udmærket dette forhold. Ifølge IDC har cloud-computing som helhed en vækstrate på over 27 % - men 56 % af de europæiske virksomheder kan ikke finde personale til at støtte cloud-projekter. Kun nogle få innovative skoler er begyndt at bruge cloud-baserede tjenester inden for uddannelsen, og højniveau cloud e-kompetencer er stadig sjældne på universitetskurser ud over datalogi. Har man de rigtige kompetencer i cloud-computing, kan man øge sin forretning. Derfor er it-chefer nødt til at være i front med hensyn til at udvikle disse kundskaber. Udviklingen af nye beskæftigelsesmuligheder i forbindelse med cloud-teknologier er blevet beskrevet i en Microsoft-læringsrapport med titlen ”cloud-computing: Hvad it-professionelle har brug for at vide”. Virkningen af teknologi på organisation og færdigheder er et gennemgående tema i rapporten fra London School of Economics, ”Modelling the cloud: Employment effects in two exemplary sectors in the UK, Germany, Italy & the US”. Undersøgelsen afslører, at cloud-computing vil resultere i ledelsesmæssige skift på tværs af brancher, og at ledere bliver nødt til at indføre mere en hybrid virksomheds-/teknologifaglig profil for at lykkes. It-kompetencer bliver mere og mere udbredt på tværs af arbejdsmarkedet og tilsvarende ledelsesmæssige implikationer er indlysende. Med rekordhøj ungdomsarbejdsløshed i Europa vil opnåelsen af 21. århundreds-færdigheder og akkrediteringer være kritisk, hvis de unge skal kunne benytte sig af nye jobmuligheder. Ikt-branchen skal spille en rolle i opbygningen og udviklingen af kapacitet, der arbejder på alle niveauer og i samarbejde med andre interessenter, for at sikre at it-færdigheder – kombineret med andre job-relevante færdigheder som samarbejde og effektiv kommunikation – skaber klare veje mod beskæftigelsesmuligheder.

Europas e-færdighedsudfordring er også en ledelsesmæssig udfordring Resultater fra London School of Economics, Center for Økonomisk Ydeevne afslører store forskelle i ledelsesmæssig praksis vedrørende brugen af it, hvor europæiske firmaer præsterer dårligere end deres amerikanske konkurrenter i nøjagtigt de samme markeder, med brug af de samme teknologier og rekruttering fra den samme pulje. Denne konklusion bakkes op af forskning, også fra London School of Economics, som udforskede forvaltningspraksis for både 52

e-Skills Manifestet

små og store virksomheder inden for luftfartsindustrien. Lønninger og andre incitamenter viste sig at være større i USA for it-kompetenceansatte på både høj- og mellemniveau, og i de typer af opgaver, de rutinemæssigt udfører, gør de bedre brug af disse færdigheder. Ledelseskvalitet har også betydning for innovation. Som en højt respekteret gruppe af analytikere i økonomi og it-ledelse udtrykker det: ”Virksomheder sætter ikke bare stikket i computere eller telekommunikationsudstyr og opnår servicekvalitet eller effektivitetsgevinster. I stedet går de igennem en til tider langvarig og vanskelig proces med med-opfindelse. Sælgere af it opfinder teknologi, de implicerer ikke, de muliggør blot brug af teknologi; It-brugere må med-opfinde brugen. Med-opfindelse, som alle opfindelse, har både proces- og produktelementer. På med-opfindelsessiden af processen, indebærer en effektiv anvendelse af it ofte ændringer i organisationer.” Denne betragtning retter søgelyset mod en hidtil ringe undersøgt revne i Europas e-færdighedsværdikæde. Europas e-færdighedsudfordring er en ledelsesudfordring - og i stigende grad en udfordring inden for hele spektret af forretningsfærdigheder, såsom finansiering, markedsføring og administration, som kræver effektive e-færdigheder til indsættelse af e-forretnings-værktøjer til at øge produktiviteten og adressere forretningsmålene. Vores fokus bør derfor bevæge sig fra it-evner mod ledelsesskoling, og de politiske beslutningstagere ville gøre klogt i at reflektere over dette for at undgå en forkert fordeling af ressourcer.

Talent tiltrækker talent – pas på, Europa! Mennesker med talent har tendens til at søge arbejde i højtydende virksomheder. Forskning i sammenlignelige lønniveauer viser, at folk vil opnå mere passende og højere færdighedsniveauer, hvis de har en rimelig chance for at få beskæftigelse i højtydende organisationer. Og da disse organisationer bedre er i stand til at udnytte talent, kan de tilbyde bedre honorarer og bedre incitamenter til innovativt arbejde. På et stadigt mere globalt marked vil de europæiske it-kompetencetalenter forfølge organisationer, der giver dem de største muligheder. Der er en reel fare for, at disse muligheder i stigende grad vil ligge uden for Europas grænser. Mens Europa således forbedrer sine processer for forbedring af it-færdigheder, er der en reel risiko for at blive en nettoeksportør af disse færdigheder i stedet for at blive et regionalt centrum for højværdi-innovation – et yderst uheldigt resultat. Det er imidlertid realistisk.

KAPITEL 6 DET NYE DIGITALE TALENT

Anbefalinger Europas potentiale ligger i befolkningernes kompetencer. Uden gennemgribende infrastruktur – i særdeleshed inden for uddannelse i alle former – vil anvendelse af it være begrænset og uden kompetencer kan anvendelsen kun give begrænset økonomisk og social værdi. Øget adgang til enheder og til internettet er essentielt, tilsvarende gælder for bedre uddannede undervisere. Hvis det ignoreres, vil manglen på it-kompetencer være den flaskehals, der forhindrer EU i at være konkurrencedygtig i den globale økonomi. I den forbindelse foreslår Digital Agenda for Europe en række digitale mål for inklusion, såsom at øge regelmæssig brug af internettet fra 60 % til 75 % i 2015 (og fra 41 % til 60 % for dårligt stillede personer) og i 2015 at halvere andelen af befolkningen, der aldrig har brugt internettet (til 15 %). En handlingsplan for digitale færdigheder og kompetencer er nødvendig for at nå disse mål. En sådan plan vil omfatte bestemte træningsforløb for digitale færdigheder for grupper, der risikerer udstødelse, fremme partnerskaber mellem flere interessenter og skabe incitamenter for den private sektors initiativer, der tilbyder uddannelse til alle beskæftigede. Det bør på sammenhængende måde integreres med de initiativer, der tages i uddannelsessektoren. Med hensyn til produktivitetsudfordringen og udnyttelsen af investeringen i eksisterende teknologitalent, er følgende handlinger nøglen: • Mere fokus på teknologiledelse og på opmærksomhed på god ledelsesmæssig praksis. Ledere har brug for bedre højniveau-uddannelse, der omfatter retningslinjer for hvordan man bedst muligt udnytter ikt-ressourcer, mens regeringerne skal tilskynde dårligt forvaltede virksomheder til at erhverve bedre kvalifikationer; • Ansatte med e-færdigheder skal opmuntres til at spille en aktiv rolle i forretningsstrategien. Alt for ofte begrænses kvalificerede medarbejdere i deres aktiviteter til snævert tekniske funktioner og får ikke mulighed for at anvende deres evner på innovative, produktivitetsfremmende måder; • Sikring af at personer med it-kompetencer har tilsvarende forbedrede ansættelsesvilkår. Løn og kompensation, og især den ugunstige forskel mellem kvalificerede ansatte og dem med anciennitet, men færre færdigheder udgør en hæmsko for yngre arbejdstagere. Samtidigt med at virksomheder hævder de står med et udækket behov, er der meget få tegn på stigende lønniveau i Europa for medarbejdere med it-kompetencer i generelt. • Ændring af karrieremuligheder for medarbejdere med it-kompetencer. Ikt er dybt integreret i de fleste succesfulde organisationer. Men it-kompetencemedarbejdere er sjældent i stand til, og endnu mere sjældent opfordres de til at kaste sig ud i de mest attraktive karrierer i europæiske virksomheder. 54

e-Skills Manifestet

• Regeringer må sørge for, at deres egen brug af e-kompetencer er eksemplarisk, at deres e-forvaltningsfunktioner er af den ypperste kvalitet og at de investerer i eksperimenter og best practices. • Sikring af at grundlæggende kompetencer er af sammenlignelig kvalitet på tværs af arbejdsmarkederne, så arbejdsgiverne bedre kan udpege talenterne. Medarbejderne vil også drage fordel af en klarere forståelse af, hvad jobforventningerne er gennem koordinerede akkreditiver og jobbeskrivelser. Produktivitetsvækst gennem e-kompetencer opnås ad to veje: gennem fleksibelt at kunne tilpasse sig nye praksisser hurtigere og billigere, og gennem innovation. Europakommissionen og medlemsstaterne bør indgive en entusiasme for disse egenskaber i uddannelserne, i embedsførelse og i programmer rettet mod en fælles opfattelse heraf. De faktiske omstændigheder og konsekvenserne er klare. Politiske beslutningstagere, industrier, akademikere, HR-specialister og organisatoriske ledere opfordres kraftigt til at lytte til disse råd.

KAPITEL 6 DET NYE DIGITALE TALENT

KAPITEL 7 Det storstilede samarbejde om digitale jobs Stå sammen – arbejde sammen Europa står over for den paradoksale situation, at 25 millioner mennesker i øjeblikket er uden arbejde, mens visse lande oplever, at virksomheder har svært ved at finde kvalificerede eksperter i digital teknologi. I visse lande er mere end halvdelen af unge, der ønsker arbejde, ubeskæftigede. Hvis vi ikke gør noget, kan vi samtidigt hermed opleve, at der kan være op mod 900.000 ubesatte stillinger inden for informations- og kommunikationsteknologi (ikt) inden 2020. Det er uacceptabelt. Hvis vi skal drage nogen lære af disse statistikker, er vi nødt til at undersøge hvorledes digitale teknologier omformer Europas samfund, økonomi og arbejdsmarkeder og hvilken betydning de har for vores arbejdsstyrke. Den digitale økonomi frembyder store jobmuligheder for europæere, men kun hvis de har de rigtige kompetencer. Vi ser for øjeblikket en polarisering i arbejdsstyrken mellem arbejdere med begrænsede kompetencer og dem med mere udviklede kompetencer. Europæere med lave kvalifikationer er værst ramt af den økonomiske krise; de støder på stigende vanskeligheder med at finde et job, imødeser ringere jobstabilitet og udkonkurreres af gennemsnitligt kvalificerede arbejdstagere selv i elementære erhverv. I modsætning hertil, vil højt kvalificerede ansatte i udstrakt grad profitere af det omskiftelige arbejdsmarked. Europa er ikke særlig enestående i denne situation; vi ser denne tendens i hele verden lige nu, i USA eller Canada, men også i flere asiatiske lande. I modsætning til de fleste andre dele af økonomien skaber ikt-branchen nye arbejdspladser. Flere end 100.000 nye ikt-jobs blev skabt i 2012, mens den generelle beskæftigelse faldt. Digitale færdigheder i stærkt efterspurgte i alle brancher, ikke kun i ikt-sektoren. Firmaer inden for finans, energi, biler og transport, detailsalg, fremstilling, kreative virksomheder og andre er på udkig efter ikt-eksperter. Stort set hver sektor af økonomien er afhængig af digitale værktøjer og af folk, der er i stand til at designe, anvende og vedligeholde dem effektivt. De har alle brug for eksperter til cloud-computing, overvågning og sikkerhed, enterprise-arkitektur, mobil applikationsudvikling, Big Data-analyser eller digital markedsføring, for blot at nævne et par stykker. Mange af disse jobs er blandt de bedst betalte jobs i Europa.

e-Skills Manifestet

Betragtninger fra Den store sammenslutning om digitale jobs I lyset af denne situation er det klart, at vi bliver nødt til at investere mere i ikt-uddannelse, reformere vores uddannelsessystemer og fremme karrierer inden for digital teknologi, især for kvinder. Kun med en veluddannet arbejdsstyrke vil digital teknologi fortsat spille en væsentlig rolle i at skabe vækst og værdi i Europa. Det kræver løsninger på både kort og langt sigt. Det er af denne grund, at Europakommisionen har igangsat Den store sammenslutning om digitale jobs i 2013 som et multiinteressentpartnerskab, der kan tackle både manglen på digitale kompetencer i Europa og de flere hundredtusinder af ubesatte ikt-relaterede jobs. De hidtidige erfaringer peger på nogle få nyttige indsigter. Den første indsigt er at hvis en arbejdsstyrke egnet til den digitale tidsalder skal opbygges, er det nødvendigt, at alle aktører arbejder tæt sammen: selskaber og regeringer, skoler og universiteter. Vi har behov for at øge bevidstheden om de spændende muligheder der findes i digital teknologi, i mindre og større organisationer. Vi bliver nødt til at tilpasse studieplaner og at tilbyde flere in-house uddannelsesmuligheder. Dette er ikke trivielt og kræver beslutsom handling, ressourcer og en vision, der deles af alle aktører. Denne vision artikuleres omkring fem bredt formulerede mål: (1) Alle europæere har behov for basal ikt-træning indlagt i deres uddannelse. Vi har behov for at brug for at kunne tilbyde samordnede eksamener og læseplaner på erhvervsskoler og universiteter, så de studerende kan opnå de kompetencer, der kræves for at få succes på arbejdsmarkedet. Det indbefatter færdigheder i kodning. (2) Unge mennesker, især kvinder, har behov for at opleve at digital teknologi er en attraktiv karrieremulighed, og at digitale færdigheder er essentielle for deres professionelle succes. Vi skal ubetinget afmystificere ikt som værende en nørd-profession. (3) Uddannelsespakker skal være bedre samdesignede med arbejdsgivere, ikt-virksomheder og de traditionelle sektorer, så de færdigheder man lærer, er de færdigheder, som erhvervslivet rent faktisk har brug for. (4) Når folk har afsluttet deres uddannelse har de brug for at få sammenlignelige certificeringer, så arbejdsgivere anerkender, belønner og udvikler deres færdigheder. (5) Mennesker skal være der hvor it-jobs er. Det kræver større mobilitet inden for EU eller nye tilgange, der kan bringe arbejdet derhen, hvor folk befinder sig.

KAPITEL 7 DET STORSTILEDE SAMARBEJDE OM DIGITALE JOBS

Den anden indsigt fra Sammenslutningen for digitale jobs er, at ingen af interessenterne blot diskuterer, men handler selv: Femoghalvtreds tilsagn er blevet givet, herunder fra store foretagender, men også fra mindre virksomheder, uddannelsesudbydere og ngo’er. Disse aktører giver tilsagn om at tilbyde uddannelse, praktikantophold og jobs, eller at organisere events og besøg på uddannelsessteder for at informere unge om ikt-karrierer. Vi beder også administrerende direktører og politiske ledere om at forpligte sig til helhjertet at støtte sammenslutningen, så medlemskredsen udvides til yderligere at omfatte ikt og ikt-brugende foretagender. Vi ønsker at skabe et stærkere medejerskab af sammenslutningen fra interessentside og at knytte forbindelse til finansieringsmuligheder gennem Ungdomsgarantiordningen, Den Europæiske Socialfond og Erasmus+. Den tredje indsigt er, samtidigt med at udfordringerne varierer landene imellem, må nationale og lokale initiativer komplettere handlinger på europæisk niveau i nærhedsprincippets sande ånd. EU bør kun agere på områder, hvor der tilføres fælleseuropæisk værdi. Nationale og lokale initiativer kan tage højde for de specifikke krav på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Flere end 10 nationale og lokale sammenslutninger er allerede blevet iværksat og adskilligt flere vil starte op i de kommende måneder. Verden bliver digital og det gælder også arbejdsmarkedet. Udfordringerne med hensyn til de digitale kompetencer vil i nogen tid fremover befinde sig højt på den politiske dagsorden. Færdigheder såsom kodning er den nye læsefærdighed. Uanset om man ønsker at blive ingeniør, designer, lærer, sygeplejerske eller web-iværksætter, har man behov for digitale kompetencer. Alle, uanset om vi er beslutningstagere i det offentlige politiske liv, virksomheder, undervisere eller enkeltpersoner, har et kollektivt ansvar for at sikre, at Europas arbejdsstyrke har de rette digitale kompetencer. De rigtige kvalifikationer til at forblive i avantgarden af den digitale teknologi og til at give vores børn adgang til fremtidens arbejdsmarked.

e-Skills Manifestet

KAPITEL 8 Visionen for fremtiden Bevægelse fremad og forøgede anstrengelser I 2014 har Europa fortsat et akut behov for produktivitetsvækst. De akutte symptomer på den finansielle krise kan være mindre udtalte, men de underliggende dårligdomme er ikke fjernet. Sparsommelighed og nedskæringer kan ikke alene kickstarte velstand. Grundlæggende langsigtede udfordringer såsom den aldrende befolkning, ujævnt fordelt sundhedspleje, energi-ineffektivitet og omfattende forurening peger på forandringspotentialet i ikt. Europa skal fremme de rette kompetencer for vækst gennem innovation og iværksætterinitiativer. “Kompetencer og arbejdsstyrkens udvikling er valutaen i Europas økonomiske fremtid”, påpeger Jan Muehlfeit fra Microsoft og næstformand for European e-Skills Association. “og, innovation”, siger Peter Drucker, faderen til moderne ledelse, “er den handling at tilføre ressourcer en ny evne til at skabe værdi”. It-innovation har nogle særegenheder, som bestemmer efterspørgslen på kompetencer: • Tempofyldt: På trods af en afhængighed af udviklingen på længere sigt, såsom nye standarder for mobilnet eller grundforskning i lagringsteknologier, har ingen anden industri sammenlignelige korte cyklusser af innovation. Relaterede kompetencer har derfor en begrænset levetid; • Gensidigt afhængig: it-innovation finder sjældent sted i isolation. Begreber som platformsstrategier er afgørende for branchen. Derfor påvirker både den tekniske udvikling og markedets dynamik de nødvendige kompetencer, herunder strategi; • Social: ikt omfatter sociale fænomener som samarbejde i stor stil, sociale medier og crowdsourcing. Det omformer sociale interaktioner og arbejdsprocesser Derfor driver ikt efterspørgslen efter kompetencer på sociale, juridiske og ledelsesmæssige områder; • Ægte global: da lokationen havde mistet sin betydning, skabte ikt en af de første virkeligt globaliserede og globaliserende brancher. Visse aspekter er lokale – i særdeleshed i snitfladen mellem samfundet, brugerne og organisationer – andre koncentreres i stigende omfang. Fx: Googles tjenester til over 100 lande leveres fra blot 12 store datacentre lokaliseret få steder i verden;

KAPITEL 8 VISIONEN FOR FREMTIDEN

• Iværksættende: IKT-innovation drives i stigende af åben innovation og processer som styring af “spin-outs” og eksterne virksomheder samt vækst ved fusioner og overtagelser. Globale aktører såsom Facebook eller Google var nystartede for mindre end et årti siden; • Transformerende og forstyrrende: Det giver bølger af innovation, ikke kun med nye produkter og tjenester, men også ved at skabe et nyt nervesystem indenfor virksomheden ved at omdanne processer og organisatoriske modeller. Ved at give grundlag for helt nye forretningsmodeller, har ikt potentialet til både forandre og genopfinde industrier. Baseret på disse vigtige faktorer, er et smalt, kun-teknologi-orienteret perspektiv på it-kompetencer ikke hensigtsmæssigt. Mennesker med et integreret kompetencesæt må understøtte ikt. Uddannelse befinder sig i centrum af løsningen. Vi er nødt til at integrere e-færdigheder og IKT dreven uddannelse dybere og mere holistisk i vores uddannelsessystemer og livslange læring, herunder ledelse og iværksætterevner og kompetencer. Som Michael Gorriz, CIO hos Daimler har bemærket: “Muligheden for at erhverve og videreudvikle de rigtige it-kompetencer for it-professionelle, også for de, der arbejder med strukturerede opgaver, burde blive det normale mønster i vores samfund. Det er ikke kun et behov inden for de større organisationer, der er også behov for at opbygge og udvikle EU trin for trin i retning af et innovativt samfund, eller hvad der kaldes et videnssamfund.”

Advarslen lyder Europa er truet Den forsyningskæde, der genererer det fremtidige europæiske talent inden for ikt – en nøgledisciplin og industri i det 21. århundrede er mangelfuld. Muligheden for at bruge it i grundskolen og på ungdomsuddannelserne i en meget større skala og integreret med læseplanen er i vid udstrækning uudnyttet. Det er i denne udviklingsfase, at motivationen til fremtidige studier overvejes og indledende kompetencer bliver erhvervet. Ikt kunne byde på mange muligheder for undervisere til udvikling af innovative uddannelsesmodeller, bl.a. ved at bringe undervisningsmiljøet tættere på den virkelige verdens problemer. Fx kunne man bruge åbne, levende data om miljø og trafikoplysninger i en geografilektion, adgang til historiske dokumenter i digitale biblioteker i en historietime eller udførelse af dataanalyse baseret på store mængder virkelige data i matematik. Ikt-studier udelukker i øjeblikket kritiske e-færdigheder og kompetencer, såsom dem, der vedrører den sociale dimension af ikt, iværksætteri og innovation samt generelle forretningsmæssige færdigheder. Disse færdigheder erhverves 60

e-Skills Manifestet

generelt efter endt uddannelse, i arbejdslivet. Nogle universiteter forholder sig dog til denne udfordring. Fx giver University of Warwick de studerende mulighed for at følge et kort “Nøglekompetence-program”. Dette underskud i e-færdigheder i de europæisk grund-, mellem- og videregående uddannelser har skabt et ikt- arbejdsmarkedsmiljø, hvor de traditionelle akademiske akkreditiver er af begrænset betydning for arbejdsmarkedet. I virkeligheden har mange it-uddannede akademiske grader på andre områder end computervidenskab. It-kompetencer er ofte påvist gennem arbejdsresultater, karriereforløb, eller blot hævdede uden formelle muligheder for at vurdere og kontrollere dem.

Det er nu, det skal ske I dette e-Skills Manifest foreslår ledere, der hver for sig er førende på deres felt, en række konkrete tiltag til løsning af problemet med underskuddet af it-uddannede, så det bliver muligt at forynge og fastholde både en sund it-sektor og en arbejdsstyrke med bredere it-kompetencer:

Start i grundskolen og på ungdomsuddannelserne Tilegnelsen af it-kompetencer tidligt i livet, fra grundskolen til starten af en studerendes akademiske karriere, opelsker en innovativ tænkemåde, der har magten til at forvandle den enkelte. Branchetiltag på skoler og i den akademiske verden for lærere og elever, såsom Microsoft Imagine Cup, Intels World Ahead Program eller Googles Science Fair understreger støtte til it-sektoren samt interesse fra elever og studerende. Siden starten har 1.75 mio. studerende fra over 190 lande deltaget i Imagine Cup. Et bestemmende element i sådanne initiativer er brugen af de studerendes kreativitet og iværksætterånd, samtidig med at de bliver udsat for problemer, der kan løses ved hjælp af it. Et yderligere udviklingsskridt ville være at integrere disse læringselementer i læseplaner til støtte for organisatorisk innovation i uddannelsesinstitutioner (fx udforskning af nye læringsrum og emner), og fungere som drivkraft for innovation i uddannelser ved hjælp af it.

Gør it-karrierer mere attraktive Tiltrækningen ved ikt som profession er integreret med og funderet på bestræbelserne på uddannelsesomlægning. Mere gennemskuelig kortlægning af de enorme muligheder og karriereudviklingen indenfor it, skal sættes i gang for at få europæiske borgere til at bygge it-kompetencer ind i deres karrierer. For eksempel letter Den Europæiske It-kompetencekarriereportal matchet mellem de rette kvalifikationer til de rigtige jobs og nedbryder nogle af fordommene omkring it-karrierer. KAPITEL 8 VISIONEN FOR FREMTIDEN

Der er stadig brug for et temposkifte med hensyn til opfattelsen af it blandt unge, kvinder og den aldrende arbejdsstyrke. En specifik fremgangsmåde ville være at engagere og profilere digitale ambassadører i Europa som aktive rollemodeller i it-sektoren, såvel som personer fra relaterede sektorer, såsom it-chefer, digitale iværksættere og førende forskere. De eksisterende it-stereotyper vil, hvis de ikke håndteres, hæmme væksten i it-servicesektoren og hæmme innovation i erhvervslivet i næsten alle organisationer. Ethvert skridt fremad skal tage hensyn til den aktive rolle, som kvinder kan spille i it. Et godt eksempel på dette er Kodekset for Best Practice for Kvinder i ikt, et initiativ fra Neelie Kroes, næstformand for Europakommissionen. Det rummer det første sæt praktiske initiativer til at forbedre kvinders erfaringer med it-karrierer. Mange akademiske aktører og partnere fra it-sektoren har meldt sig til dette.

Forøg og udvid samarbejdet mellem den akademiske verden og it-sektoren I den hektiske it-verden, der i høj grad er bestemt af iværksætter- og markedsaktivitet, er den akademiske verden nødt til at opretholde en tæt forbindelse til industrien. Industridrevne programmer, der involverer universiteter, såsom IBM Academic Initiative eller Microsofts Academic Alliance er vigtige instrumenter i denne sammenhæng. Et første element har været at levere gratis eller billigere produkter og tjenester til den akademiske verden. Nye udviklinger omfatter tilvejebringelse af datacenterkapacitet af industriel kapacitet og store dataanalysemiljøer som i det fælles Cloud Computing Universitetsinitiativ fra IBM og Google. Endvidere har it-branchen beskæftiget sig med forskningscentre, udveksling af personale og nye former for samarbejde. Et eksempel på dette er samarbejdet etableret af det finske Aalto Universitet med Nokia Corporation og andre partnere i erhvervslivet, og at tilbyde fælles “Design and Service Factories” til at understøtte de studerendes iværksætteraktivitet og engagement i innovationsprojekter. it-branchen er også begyndt at rådgive den akademiske verden om metoder til at forbedre og udvide computervidenskab og relaterede studieplaner. Et eksempel på dette er IBM Service Science-initiativet, der fremmer pensum i it-innovation inden for komplekse servicesystemer, såsom sundhedspleje eller energiforbrug. Der er plads til forbedret samarbejde mellem private ikt-uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og den akademiske verden. Det berører det tidligere nævnte emne om certificering, der bør tilbydes som et supplement til akademiske grader. Kompetencer underlagt certificering vedrører hovedsagelig præcise markedskrav, for eksempel, metoder vedrørende modenhed i softwareudvikling og 62

e-Skills Manifestet

produkttræning eller specifikke programmeringssprog. Certificering kan supplere en bredere akademisk uddannelse med specifikke elementer, som gør det muligt for en arbejdsgiver at vurdere modenheden af en medarbejder i forhold til en given it-opgave, teknologi eller værktøj. Certificering, som det er beskrevet her, omhandler også problemer med at styre kvalitet og det levende it-marked, hvor specifikke kvalifikationer har en begrænset levetid.

Fremme europæiske standarder for certificering Profilering af it-professionalisme tilføjer en ny stimulus og dynamik til erhvervelsen af avancerede it-kompetencer. Når man overvejer investering i at lære nye kompetencer i en bestemt sektor, er akkreditering en meget vigtigt målestok, fordi det fremmer mobilitet for fagfolk og giver grundlaget for at udvikle attraktive karrierestrukturer. Udviklingen af it-kompetencerammen e-Competence Framework (ECF) giver en entydig fælleseuropæisk interessentreference for it-kompetencer på tværs af medlemsstaterne og alle industrisektorer. Kompetencerammen har potentialet til at blive et stort europæisk aktiv. Det ambitiøse arbejde bag INSEAD’s lancering af retningslinjerne for det europæiske it-kompetencepensum, på linje med e-CF, anerkender it-praktikere gennem et standardiseret pensum. Dette styrker de europæiske universiteters rolle som leverandører af it- og e-kompetente ledere til Europa. Det et skridt i den helt rigtige retning.

Partnerskaber for innovation i europæisk ituddannelse og it-kompetenceudvikling Regeringerne, erhvervslivet og den akademiske verden bør arbejde tæt sammen for at sikre, at Europa har de avancerede it-kompetencer, som der er behov for på nye områder som f.eks. cloud-computing, grøn it, cybersikkerhed, interoperabilitet og e-sundhed. Kompetencer til opnåelse af succes i it-branchen bliver nødt til at udvikles og tilpasse sig nye kilder til vækst. Virkningen af it-kompetencer på områder som sundhed vil ændre og forbedre den måde, vi løser nogle af samfundets største udfordringer på. Europæiske organisationer, der har travlt med at fremme ikt-uddannelse og e-færdigheder omfatter, men er ikke begrænset til: The European Institute of Technology and Innovation (EIT) – ICT Labs; The European e-Skills Association (EeSA); The European Learning Industry Group (ELIG); The European Foundation for Management Development (EFMD); European Schoolnet (EUN); DIGITALEUROPE etc. Hver enkelt af dem bidrager til de overordnede mål, der er fastsat i dette manifest og driver i bredere forstand Europakommissionens e-færdighedsstrategi på græsrodsniveau fremad.

KAPITEL 8 VISIONEN FOR FREMTIDEN

Beredt til at gøre de næste skridt, skal EU og medlemsstaterne nu handle ud fra de anbefalinger, der er blevet skitseret her. En storstilet og samordnet investering kræves af alle interessenter for at sikre, at Europa kan få fuldt udbytte af den forbedrede konkurrenceevne, stærkere vækst og flere og bedre job. Disse udfordringer kan opsummeres sådan: • Skabelse af de integrative it-kompetencer, som er nødvendige for it-erhverv i fremtiden. • Fremme ikt og læring ved hjælp af ikt i folkeskolen og ungdomsuddannelserne til opnåelse af en bredere interesse og motivation for it-karrierer. • Udbred og tænk innovativt i forhold til computervidenskab i akademiske læseplaner og relaterede discipliner for at tackle fremtidens it-udfordringer, dette indebærer at overvinde det overvejende tekniske fokus på it-faget. • Opret nye modeller for partnerskab mellem erhvervslivet og den akademiske verden, især for at fremme de studerendes engagement i it-baseret innovation og iværksætterlæring. • Supplér akademiske kvalifikationer med brancheledede ikke-formelle kvalifikationer, der følger standarder accepteret i hele Europa og med certificeringsordninger.

e-Skills Manifestet

HOVEDBIDRAGYDERNES BIOGRAFIER Gilles Babinet Digital Champion, Frankrig Som Digital Champion i Frankrig arbejder Gilles Babinet med at fremme innovation gennem uddannelse. Han er formand for CaptainDash og tidligere formand for Conseil National du Numerique. Professor Martin Curley Vicepræsident og leder, Intel Labs Europe, Intel Corp. Som en ledende chefingeniør og vicepræsident for Intel Labs, har Martin ansvaret for over 4.000 forskere og udviklere i Europa. Hans karriere spænder over international senior-it-ledelse, automation og forskningsopgaver hos Intel, General Electric og Philips. Martin var medstifter af Innovation Value Institute i Irland og er i øjeblikket næstformand for EU Open Innovation Strategi og Policy Group. Han indtager også på EU-plan rådgivende roller vedrørende målinger af ikt og innovation. Dr. Michael Gorriz CIO og chef for it-ledelsen, Daimler AG Michael har beklædt rollen som CIO for Daimler siden 2008 efter en lang og mangfoldig ikt-karriere i virksomheden og i flyindustrien. Han er ansvarlig for strategi, planlægning og udvikling af alle IT-systemer samt drift af alle datacentre og kommunikationsnetværk. Tidligere roller har inkluderet it-ledelse på næstformandsniveau af forskellige Daimler-forretningsdivisioner og verdensomspændende systemer. I 2009 udnævnte de tyske blade CIO og Computerwoche Dr. Michael Gorriz til ”CIO of the Year” for store virksomheder. Peter Hagedoorn Generalsekretær, EuroCIO Peter har været generalsekretær i den europæiske CIO-organisation (førhen EuroCIO) siden 2011. Han grundlagde den hollandske CIO-platform i 2004. Peters +20 års ikt-erhvervserfaring omfatter opgaver som CIO og næstformand hos Hagemeyer og OcéNV, hollandske multinationale firmaer, samt rådgiveropgaver for offentlige og private sektorer på europæisk plan.

HOVEDBIDRAGYDERNES BIOGRAFIER

Birgit Hanny Administrerende vicedirektør, ASIIN Birgit varetager rådgivning for den øverste ledelse i akkrediteringsorganet, ASIIN. Hun er involveret i udvikling og forbedring af kriterier og proceduremæssige principper for ekstern kvalitetssikring på videregående uddannelser og deltager i rådgivning og evaluering for organisationer, der beskæftiger sig med undervisning eller forskning. Forud for dette var Birgit var senior konsulent for KPMG (BearingPoint) både for den finansielle og den offentlige sektor. Dr Lex Hendriks Business Knowledge Consultant, EXIN Med mere end 25 års erfaring i IT, IT service management og uddannelse og certificeringhar Lex bidraget til ITIL-certificeringsprogrammet og var en af arkitekterne bag EXIN IT Service Management-programmet. Lex har også været involveret i flere projekter relateret til e-kompetencer, herunder e-Skills Quality Label projektet for Europakommissionen under ledelse af empirica. Lex har udgivet flere skrifter om computerstøttet forskning i matematisk logik og designteori. Edit Herczog Tidligere medlem af Europaparlamentet (MEP) og bestyrelsesmedlem i European Internet Foundation Edit tilbragte det sidste årti i Europaparlamentet som et førende MEP for konkurrenceevne og velstand. Gennem sit arbejde i Industri-og budgetudvalget kæmpede hun for den bedste udnyttelse af de europæiske aktiver. Opbygning af menneskelige ressourcer, maksimering af vores talentmasse og den digitale overgang er hendes topprioriteter. Som e-Skills udsending og som bestyrelsesmedlem for The European Internet Foundation, fremmer hun behovet for at støtte både unge og ældre i at maksimere den digitale mulighed. Edit har arbejdet for den private sektor inden for specialkemikalier. John Higgins CBE, Generaldirektør for DIGITALEUROPE Hele Johns karriere i it begyndte med systemanalyse, sidenhen seniorrådgivningsopgaver hos Ernst & Young, før han sluttede sig til et californisk, dot.com-firma, Rocket Networks som administrerende direktør. John blev udnævnt til generaldirektør for DIGITALEUROPE i 2011 efter at have beklædt tilsvarende stillinger i Storbritannien. Han er medlem af bestyrelsen for University of Warwick og har været udvalgsformand ved Confederation of British Industry og World IT Services Association. John er stipendiat ved The Royal Society of Arts og han blev udnævnt til kommandør af det britiske imperium (CBE) i 2005 for sine tjenester i den britiske it-branche. 66

e-Skills Manifestet

Tobias Hüsing Seniorforskningskonsulent, empirica Tobias’ arbejde omfatter forskning og rådgivning om e-ledelse og e-færdighedspolitikker og arbejdsmarkedet, samt forskning, innovation og politikker for vidensoverførsel. Han koordinerer i øjeblikket undersøgelsen om ”e-ledelseskompetencer for SMV’er” for Europakommissionen. Tobias leder prognoseteamet for udbud af e-færdigheder og efterspørgsel på empirica, analyserer viden om branche- og arbejdsmarkedsforhold og forsyningssystemer til e-færdigheder og e-lederuddannelse og uddannelse. Dr. Bruno Lanvin Administrerende direktør, INSEAD eLab Som administrerende direktør i INSEAD eLab, indtager Bruno ledende roller i INSEADs arbejde med innovation (Innovation Readiness Model; Global Innovation Index). Han har også et mangeårigt engagement i World Economic Forum gennem sit arbejde med at udvikle Networking Readiness Index og Global Information Technology Report. Brunos karriere omfatter seniorlederopgaver i Verdensbanken og i FN, hvor han har været kabinetschef for generaldirektøren; Chef for strategisk planlægning og chef for Enheden for SMV-konkurrenceevneforhold. Simon Robinson Direktør, empirica Simon står i spidsen for konsulentbistand og forskerhold på empirica, med fokus på innovation, forskning i forvaltning, vidensoverførsel, innovation inden for sundhed og social omsorg og evaluering af offentlige interventioner, herunder større energibesparende tiltag i EU-regi. Inden for området e-færdigheder var han initiativtager til den fremgangsmåde, som blev brugt i ”Europæiske Retningslinjer og Kvalitetscertifikater for Læseplaner i e-lederskab” for Generaldirektoratet for Erhvervspolitik og koordinerer nu arbejdet med europæiske retningslinjer og kvalitetscertifikater for nye læseplaner. Professor Sharm Manwani Ledende professor i it-lederskab, Henley Business School, University of Reading Sharm underviser og forsker i forretnings- og it-integration og dækker strategi, arkitektur og ændring af programmer. Han skabte og leder Deutsche Telekoms ansete Masters i Enterprise Information Management. Sharm har beklædt europæiske CIO-poster på Diageo og Electrolux. Han er en dommer ved uddeling af store it-udmærkelser og har forstået præsentationer på mange akademiske og faglige konferencer. Hans bog om it-faciliterede forretningsforandringer: Succesfuld ledelse, understøtter en BCS-kvalifikation. HOVEDBIDRAGYDERNES BIOGRAFIER

Dr. Clare Thornley Forskningsstipendiat, Innovation Value Institute (IVI) Clares forskningsinteresser omfatter: informationssøgning, nye måder at måle effekten af forskning på herunder dens indflydelse på politik og praksis, informationsledelse til forbedret ydeevne, informationsetik og informationsfilosofi. Hun har været forskningsstipendiat på IVI siden september 2013 og var medarbejder på ”e-færdigheder: den internationale dimension og konsekvenserne af globaliseringsprojektet”. Clare har desuden omfattende undervisnings- og uddannelseserfaring og har undervist i informationssøgning og forskningspolitik på læreanstalter i Storbritannien og Irland. Clare fik støtte til sit bidrag til manifestet fra IVI stipendiaterne Dr. Marian Carcary og Dr. Eileen Doherty. Freddy Van den Wyngaert CIO Agfa-Gevaert Group Freddy har over 30 års erfaring med at arbejde med it både i Europa og USA. Han er vicepræsident og Chief Information Officer for Global Shared Services i ”Agfa ICS” (informations- og kommunikationstjenester) og indtager også rollen som formand for bestyrelsen for Den Europæiske CIO Association (EuroCIO). Før han kom til Agfa, besad Freddy en række lederstillinger inden for it og forretning for ExxonMobil Chemical. Freddy er bestyrelsesmedlem i ADM, et forretnings-/it-netværk i Belgien, og formand for bestyrelsen for CIOforum for belgiske virksomheder. Dr Desirée van Welsum Seniorkonsulent for it-politiske spørgsmål ved ICT, Verdensbanken Desirée van Welsum er en ledende økonom i Verdensbanken og politisk konsulent med speciale i de økonomiske virkninger af informations- og kommunikationsteknologi. Hun har over 10 års erfaring inden for anvendt økonomisk forskning og politiske analyser i den private og offentlige økonomiske sektor, har tidligere arbejdet i OECD, FN (UNCTAD og ITU), The Conference Board, og det britiske National Institute of Economic og Social Research (NIESR). Hun har også haft tilknytning til RAND Corporation, INSEAD, og Europakommissionen. Hun har udgivet bredt angående indvirkningerne af it, herunder på vækst og produktivitet, innovation, beskæftigelse og færdigheder, handel med tjenesteydelser, og offshoring og outsourcing.

e-Skills Manifestet

GENNEMGANG VED Emma Bluck, direktør, Gold Spark Consulting og konsulent, European Schoolnet Patrice Chazerand, direktør for digital økonomi og, DIGITALEUROPE Alexa Joyce, direktør for politikker, undervisning og læring, Microsoft Marianne Kolding, vicepræsident i IDC’s European Services Research Group Jonathan Murray, direktør, DIGITALEUROPE Andrea Parola, generaldirektør, European e-Skills Association Christel Vacelet, kommunikationsdirektør, European Schoolnet

GENNEMGANG VED

BIBLIOGRAFI OG REFERENCER Ala-Mutka, K., Punie, Y., & Redecker, C. (2008). “Digital Competence for Lifelong Learning”. Policy brief. Europakommissionen. JRC Technical Notes ( JRC48708). Andersson, T., Curley, M., & Formica, P. (2010). “Knowledge driven entrepreneurship. The key to Social: and economic transformation”. Springer. ACS (2014). Australian Computer Society Code of Professional Conduct Case Studies Agresti, W. (2008). ”An IT body of knowledge: The key to an emerging profession”, IEEE IT Professional, Nov.-Dec. 2008, pp18-22. Avolio, B.J., Kahai, S. og Dodge, G.E. 2001. “e-Leadership: Implications for Theory, Research, and Practice”. Leadership Quarterly, 11(4): 615-668. Bilbao, B., Dutta S. og Lanvin, B. (2014) - “The Rewards and Challenges of Big Data”, Global Information Technology Report, Cornell-INSEAD-World Economic Forum. Bresnahan, T., Brynjolfsson, E., og Hitt, L. (2002) “Information Technology, Workplace Organization, and the Demand for Skilled Labor: Firm-Level Evidence”. Quarterly Journal of Economics, Vol. 117 pp. 339-376 Carcary, M., Sherry, M., McLaughlin, S. og O’Brien, C. (2012). “Career development for ICT professionals: driving transparency in educational attainment”. Cattaneo, G., Husing, T., Kolding, Korte, W.B., & M., Lifonti, R. (2009). “Monitoring e-Skills demand and supply in Europe. Current situation, scenarios, and future development forecasts until 2015”. Cedefop. “Skill supply and demand in Europe. Medium Term forecast up to 2020”. CEN (2008). CWA 15893-1:2008. European e-Competence Framework - Part 1: The Framework. CEN ICT Skills Workshop. CEN (2012). CWA 16458. European ICT Professional Profiles. CEN ICT Skills Workshop.

e-Skills Manifestet

Clayton, T. og Welsum, D. (2014), “Closing the Digital Entrepreneurship Gap in Europe: Enabling Businesses to Spur Growth”, The Conference Board, Executive Action Report 425, 2014. Erhvervsstyrelsen og Europakommissionen (2012). European High Level Conference: “A Single Digital Market by 2015 – A driver for economic growth and jobs”. Denning, P.J. og Frailey, D.J. (2011). “The profession of IT. Who are we now?” Communications of the ACM. 54(6), 2011, p25-27. Devillard, S., Desvaux, G., & Baumgartner, P. (2007). “Women Matter. Gender Diversity a corporate performance drive.” McKinsey & Company. DIGITALEUROPE Dolton, P., & Pelkonen, P. (2008). “The wage effects of computer use. Journal of Industrial Relations”, 46 (4), 587-630. Europakommissionen, GD for uddannelse og kultur (2007). ”De vigtigste kompetencer i Livslang Læring – en europæisk ramme”. Official Journal, L 394. Europakommissionen (2008). Demography Report. “Meeting Social: Needs in an Ageing Society”. Europakommissionen (2011). “Employment and Social: Developments in Europe.” GD for Beskæftigelse, Sociale anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion. Europakommissionen (2014). “Measuring Digital Skills across the EU: EU wide indicators of Digital Competence”. EuroCIO (2012). European CIO Association Executive Education Programme. Europakommissionen (2014). “e-Skills: The International Dimension and the Impact of Globalisation”. IVI, CEPIS, IDC og Empirica. European e-Skills for Jobs European e-Skills Forum (2004). “e-Skills for Europe: Towards 2010 and Beyond”. Synthesis Report. European Foundation for Management Development BIBLIOGRAFI OG REFERENCER

European Institute of Innovation & Technology European Learning Industry Group Europaparlamentet & Rådet (2004). Beslutning nr. 2241/2004/ec ec af Europaparlamentet og Rådet om en fælles ramme for gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass). Official Journal, L 390/6 Europaparlamentet & Rådet (2006). Anbefaling 2006/962/EC af Europaparlamentet og Rådet om de vigtigste kompetencer I livslang læring. Official Journal, L 394. European Schoolnet European Schoolnet (2013) Insight Country Reports European Schoolnet og University of Liège (2013). “Survey of Schools: ICT in Education. Benchmarking access, use and attitudes to technology”. Eurostat (2014) Arbejdsløshedstal fra EU-27, EA -17, USA og Japan, sæsonkorrigeret, januar 2000 – 2012 Eurostat (2014) Ungdomsarbejdsløshedstal, EU-27 og EA -17, sæsonkorrigeret, januar 2000 – 2012 Eurostat (2013). Tertiary Education Statistics. Fonstad, N.O, og Lanvin B. (2010). “European e-Competence Curricula Development Guidelines” - Final Report. Forge, S., Blackman, C., Bohlin, E., & Cave, M. (2009). “A Green Knowledge Society. An ICT policy agenda to 2015 for Europe’s future knowledge society”. SCF Associates Ltd. Gareis, K., Hüsing, T., Bludova, I. Schulz, C., Korte, W.B. (2014) “e-Skills: Monitoring and Benchmarking Policies and Partnerships in Europe”. Green, J. (2007). “Democratizing the Future. Towards a new era of creativity and growth”. Philips Design. Hagel, J., Brown, J. S., & Davidson, L. (2009).(2009). “Measuring the Forces of Long Term Change: The 2009 Shift Index”.

e-Skills Manifestet

Hasebrink, U., Görzig, A., Haddon, L., Kalmus, V., Livingstone, S., & members of the EU Kids Online network. (2011). “Patterns of risk and safety online. In-depth analyses from the EU Kids Online Survey of 9- to 16-year-olds and their parents in 25 European countries.” European Commission Safer Internet Programme. Hüsing et al. (2012). “e-Leadership: e-Skills for Competitiveness and Innovation Vision, Roadmap and Foresight Scenarios”. Final Report of the study “Vision, Roadmap and Foresight Scenarios for Europe 2012-2020”. IDC (2009), “Post Crisis: e-Skills are needed to Drive Europe’s Innovation Society”, hvidbog. IVI og CEPIS (2012). “e-Skills and ICT Professionalism – Fostering the ICT Profession in Europe”. i2010. High Level Group (2009) “Benchmarking Digital Europe. 2011-2015 a conceptual framework”. i2010 Information Space. ITL Research Kolding, M., Robinson, C., & Ahorlu, M. (2009) “Post Crisis: e-Skills are needed to Drive Europe’s Innovation Society”. ICD-hvidbog. Lanvin, B. og Evans, P. (2013), Global Talent Competitiveness Index Report, INSEAD-HCLI-Adecco, November 2013. Lanvin, B. og Fonstad, N. (2009), “Who cares? Who dares? Providing the skills for an innovative and sustainable Europe”, INSEAD. Lanvin, B. og Fonstad, N.Lanvin, B. and Fonstad, N. (2010), “Strengthening e-Skills for Innovation in Europe”, INSEAD eLab, 2010. Le Monde (2005). “L’Europe est la dernière utopie réaliste” (Europa er den sidste realistiske utopi), (Interview med Mario Vargas Llosa). Livingstone, I., & Hope, A. (2011) “Next Gen. Transforming the UK into the world’s leading talent hub for the video games and visual effects industries”. Livingstone, S., & WanMedia, Y. (2011). “Literacy and the Communications Act. What has been achieved and what should bedone”. LSE Media Policy Project. Mann, A. (2012). “It’s who you meet: why employer contacts at school make a difference to the employment prospects of young adults”.

BIBLIOGRAFI OG REFERENCER

Molinsky, A., Davenport, D., Iyer, B. and Davidson, C. (2012) “Three skills every 21st century manager needs”. Harvard Business Review, pages 139-143 (HBR Reprint R1201N). Murray, J. og Welsum, D. (2014), “Information Technology’s Triple Threat”. Nef consulting. Social: Return On Investment (SROI). Nordberg, D. (2008). “Designing business curricula: building relevance into higher education”, International Journal of Management Education, 7(1): 81-86. OECD (2010). “The OECD Innovation Strategy. Getting a Head Start on Tomorrow”. Peppard, J. og Thorp, J. (2013). “What Every CEO Should Know and Do about IT”, tilgængelig fra Joe.Peppard@esmt.org Renkin, T. (2012). “The global race for excellence and skilled labour”, Deutsche Bank/DB Research, Current Issues/Technology and Innovation, 5 March 2012, Frankfurt am Main. ROSE (2012). “The Relevance of Science Education”. Carcary, M., Sherry, M., McLaughlin, S. and O’Brien, C. (2013). “Actions towards maturing the ICT profession within Europe”. International Journal of Human Capital and Information Technology Professionals. 4 (1), 46-61. The Economist (2008), “How technology sectors grow - Benchmarking IT industry competitiveness”. Toohey, S. (1999). “Designing Courses for Higher Education”. Buckingham: Society for Research into Higher Education and the Open University Press. Weckert, J. og Lucas, R. (2013). “Professionalism in the Information and Communication Teknologi Industry”. ANU Press, Canberra.