Da manifesto web

eSKILLS

MANIFESTO SĂŚrlig indledning ved: Don Tapscott, Forfatter til Wikinomics

Med bidrag fra fremtrĂŚdende personer fra offentlige myndigheder, uddannelsesverdenen, beslutningstagere, forskning og industri

eSKILLS

MANIFESTO SĂŚrlig indledning ved: Don Tapscott, Forfatter til Wikinomics

Med bidrag fra fremtrĂŚdende personer fra offentlige myndigheder, uddannelsesverdenen, beslutningstagere, forskning og industri

FOROR D På trods af den nuværende økonomiske og finansielle turbulens sker overgangen til en vidensbaseret, innovationsdreven digital økonomi hurtigere og hurtigere. Europæiske virksomheders evne til at konkurrere og innovere afhænger mere og mere af strategisk udnyttelse af ny informations- og kommunikationsteknologi. Den nye industrielle revolution er til gavn for højtkvalificerede og it-kyndige medarbejdere, mens de med lave eller utilstrækkelige kvalifikationer er mere sårbare.

Industrien finder talenter og ressourcer, hvor de er tilgængelige, i takt med at vægtige konkurrenter og markeder opstår i verden, og itkompetencer er afgørende for Europas regionale konkurrenceevne.

Krisen har afsløret markante svagheder i vores økonomier og arbejdsmarkeder. I en tid hvor arbejdsløsheden overstiger 10%, producerer vi ikke nok it-kompetente medarbejdere. Antallet af it-kandidater steg konstant indtil 2005, men siden er det faldet, og andelen af kvindelige studerende er fortsat bekymrende lav. Virksomhedsledere advarer mod alvorlige konkurrenceevne- og innovationskløfter, som vil hæmme væksten på lang sigt. Vi har ikke bare brug for it-medarbejdere, men også for ledere og innovatører med it-kompetencer i alle sektorer.

Europa er fortsat i stand til at adressere de kommende udfordringer.

Europakommissionen har foreslået en langsigtet it-kompetencestrategi og en Digital Agenda for at imødekomme de forhold, der skal være på plads for at udnytte potentialet i it. Der har været fremgang, men det er ikke nok: vi skal intensivere og accelerere vores indsats. Med rekordhøj arbejdsløshed og udsigt til forværret økonomi vil Europakommissionen komme med nye forslag til en ny erhvervspolitik med fokus på vækst i 2012.

Dette eSkills Manifesto indeholder mange vigtige ideer fra ledere indenfor offentlige institutioner, uddannelse, forskning og industri. Det afspejler hovedpunkterne i Europas it-kompetenceudfordring og giver værdifulde råd til, hvad der skal gøres. Jeg er uendeligt taknemmelig for, at de har villet dele deres viden, ekspertise og energi i bidragene til en fælles vision og handlingsplan. eSkills Manifesto er en opfordring til handling til os alle.

Antonio Tajani

Vicepræsident for Europakommissionen Ansvarlig for Erhverv og Iværksætteri FORORD

3

INDLEDNING Skabelse af digital kreativitet i Europa af Don Tapscott Europa befinder sig på et kritisk punkt. Udfordringer som statsgæld, ungdomsarbejdsløshed, økonomisk og social uro, mangel på innovation, institutionel lammelse og andre problemer, er alle forbundet. Ikke bare i Europa, men i hele verden er den industrielle økonomi og mange af dens institutioner begyndt at svigte. Vi ser industrier i krise, regeringer, der ikke kan få tingene gjort, medier, der fejler, vaklende finansielle tjenesteydelser, og skrantende transportsystemer og institutioner for globalt samarbejde og problemløsning, der ikke udfylder deres rolle. Vi er nødt til at nytænke og genopbygge mange af de organisationer og institutioner, der har tjent os godt i årtier, men som nu er kommet til enden af deres livscyklus.

Samtidig står konturerne af nye virksomheder, industrier og en ny civilisation klarere. Samfundet har nu den mest kraftfulde platform nogensinde for at samle mennesker, kompetencer og viden, der er nødvendig for at sikre vækst, social udvikling og en retfærdig og bæredygtig verden. På grund af den digitale revolution, bliver de gamle industrimodeller vendt på hovedet, og nye muligheder vrimler frem.

Internettet er under hastig udvikling mod at blive et stadig mere magtfuldt medie for kommunikation og en afgørende motor for innovation og velstand, der radikalt reducerer samarbejdsomkostninger. Det muliggør dybtgående forandringer af den måde, vi iscenesætter samfundets evne til at innovere, at producere, levere tjenesteydelser og rigdom samt skabe offentlig værdi. I takt med at ændringen accelererer, således også dens konsekvenser.

Den digitale revolution skal sikre vores samfund social og økonomisk velstand samt stabilitet. Erhvervslivet og samfundet arbejder sammen på nye måder om fælles bekymringer, indsats og udfordringer. Folk overalt samarbejder som aldrig før for at genopfinde vores institutioner og bevare vores planet, vores sundhed og vores eksistens. Gennem uddannelse og videnskab og nye tilgange til borgernes engagement og demokrati, er nye initiativer på vej, som omfatter et nyt sæt principper for det 21. århundrede - samarbejde, åbenhed, deling, gensidig afhængighed og integritet.

4

eSkills Manifesto

Men der er et alvorligt problem. I Europa er der en voksende digital kløft mellem kravene til digital transformation på den ene side og kompetence, know-how og arbejdsstyrkens kapacitet på den anden. Trods en gennemsnitlig ungdomsarbejdsløshed på 22% i Europa, hører vi gentagne gange fra arbejdsgiverne, at de ikke er i stand til at besætte ledige stillinger, der kræver videnskabelige og tekniske færdigheder. Denne mangel vil kun blive mere akut. Seneste paneuropæiske forskning fra London School of Economics (LSE) indikerer, at der er et alvorligt kompetenceunderskud blandt Europas ungdom, på trods af den populære opfattelse, at de er “digitale indfødte”. Desuden hævder LSE, at fremskridt i tilegnelse af itkompetencer i befolkningen, er gået i stå i de seneste år. Den velansete rapport Livingstone-Hope offentliggjort i Storbritannien afspejler dette synspunkt og bekræfter, at læseplanerne hverken afspejler eller forstår industriens behov. Fx underviser skolerne i basale færdigheder som tekstbehandling i stedet for i dybere og mere kritisk og tiltrængt viden om det enorme opbud af teknologiske værktøjer, datalogi og programmering.

De seneste tal fra Eurostat offentliggjort i 2009 viser at for de 27 medlemsstater i Den Europæiske Union, er det kun 14,3 personer ud af 1000 i alderen 20-29 år som studerer naturvidenskabelige og tekniske fag på videregående niveau. Der er et paradoks: Unge er særligt engagerede itbrugere, og aldersgruppen 16-24 år bruger internettet mellem fem og syv gange om ugen. På trods af dette planlægger mindre end 30% af drengene og 15% af pigerne at studere it-relaterede emner på videregående niveau.

Den manglende interesse for naturvidenskabelige og tekniske fag begynder ved slutningen af grundskolen og starten af ungdomsuddannelserne. Det påvirker den efterfølgende forsyning af unge talenter til videregående uddannelse på området, og efterfølgende på niveauet for it-kompetencer til rådighed i arbejdsstyrken. Der skal sættes ambitiøse mål og foretages ændringer i hele uddannelsessystemet for at opfylde behovene for kvalifikationer hos Europas unge mennesker. Forandringerne skal have en positiv indflydelse på opfattelsen af naturvidenskabelige og tekniske fag og forbedre motivationen og præstationen hos unge i det akademiske liv samt foreberede dem bedre på arbejdslivet.

Den digitale kompetencekløft er et episk problem Det er et problem af episke proportioner, fordi teknologiske kompetencer, kapacitet og færdigheder er afgørende for alle brancher. Gamle industrimodeller for innovation, produktion, distribution og stort set alle andre økonomiske aktiviteter bliver vendt op og ned af globaliseringen og den digitale revolution. Som jeg har skrevet i mange år, er

INDLEDNING

5

virksomheder, der transformerer sig selv ved hjælp af teknologi mere nyskabende, fordi talentnetværksmodeller klarer sig bedre. De har bedre relationer med kunder, fordi sociale medier bringer kunderne inden for grænserne af en virksomheds netværk. Internettet, mobilitet og fremkomsten af såkaldt “big data” samt næste generation af data og analyser gør det muligt for virksomheder at optimere deres resultater og vinde konkurrencefordele. Fordi arbejdskraften mangler den digitale viden og kompetence som kræves, er europæiske virksomheder, regeringer og andre institutioner sakket bagud.

Men der er et andet problem - ungdomsarbejdsløsheden skønnes at være mere end 22% i Europa. Dette tal er steget støt de sidste 10 år. I Grækenland og Spanien kommer arbejdsløsheden blandt unge tæt på 50%. Mange lægger skylden på teknologien, men det er ikke årsagen. Den sidste teknologibølge var automatisering - typisk med målene om at reducere omkostninger, specielt i form af ansatte. Men nu da den digitale revolution er modnet, har teknologien magt til at forøge, ikke blot automatisere, menneskelig formåen. Computere er blevet redskaber til kommunikation og deling af information, viden og menneskelig intelligens. De er ikke længere kun værktøjer til automatisering. På det globale marked er teknologien fundamental i opbygningen af konkurrencedygtige virksomheder og økonomier og dermed nye arbejdspladser.

Det er sikkert, at nye former for samarbejde gør nogle jobs overflødige eller kan få virksomhederne til at omdanne og reducere deres arbejdsstyrke.

Men det er endnu mere sikkert, at informationsteknologien kan styrke spirende virksomheder ved at optimere deres innovative evner, og at nye og små virksomheder kan blive de mest pålidelige jobskabere. I 2007 viste en skelsættende undersøgelse fra Kauffman Foundation i USA, at jobskabelsen primært kommer fra nye virksomheder, dvs. iværksætteri: Otte millioner ud af tolv millioner nye job blev skabt af nystartede virksomheder mindre end fem år gamle. Offentlige ledere tager fejl, når de mener, at landets største og mest succesfulde virksomheder skal være kilden til beskæftigelse. Internettet giver mulighed for en ny æra af iværksætteri og nye forretningsområder.

Små virksomheder kan have mange af de samme funktioner som de store virksomheder, uden de samme forpligtelser - bureaukrati, ældre kulturer, systemer og gamle arbejdsmetoder - som alle kan hæmme innovation. Åben innovation, hvor talent ikke behøver at være inden for virksomhedens grænser, skaber fordele for alle organisationer, og dem der får mest glæde heraf, kan være små virksomheder. Efterhånden som flere små virksomheder udnytter internettet til nye ressourcer, kan de få hidtil uset adgang til globale markeder, som tidligere har været forbeholdt de største selskaber.

6

eSkills Manifesto

It-branchen har altid været drevet af iværksætterinitiativer, andre brancher er i stigende grad ved at indtage denne model. Iværksætter- og innovationskompetencer vil derfor være væsentlige elementer i fremtidige it-kompetencer. “Færdigheder og arbejdsstyrkens udvikling er møntfoden i Europas økonomiske fremtid,” påpeger Jan Muehlfeit fra Microsoft og co-formand for den europæiske e-Skills Association.

Iværksætteri skaber arbejdspladser. Samarbejde og netværksbaserede forretningsmodeller skaber konkurrencedygtigt iværksætteri. Disse sandheder gælder både for it-sektoren og for økonomien som helhed.

Men der mangler noget: Hvis vi skal bekæmpe strukturel arbejdsløshed, har Europa har brug for, at regeringerne går sammen om en politik, der skaber rammerne for, at det kan ske. De muligheder, som teknologien giver er universelle, og iværksættere i Europa befinder sig i den globale konkurrence. En iværksætter i Indien eller Kina kan lige så vel drage fordel af global sourcing, international ekspertise og adgang til kunder, der bruger forskellige nye online platforme. Arbejdspladserne vil dog overvejende gå til steder, hvor kultur, institutioner og talent er fremmende for at bringe nye innovationer på markedet. Det er vigtigt for Europa at være på forkant med de mest værdifulde it-kompetencer i den globale konkurrence og til at opbygge en arbejdsstyrke, herunder iværksættere og ledere, der har teknologi, know-how og kulturen fra den digitale revolution som en del af deres DNA. For at aktivere iværksætterkultur og jobskabelse, er regeringerne nødt til at investere i uddannelse for at skabe en meget it-kompetent arbejdsstyrke. De skal undgå protektionisme og sikre, at de globale markeder ikke er lukkede for iværksættere. Regeringerne kan tilskynde til F&U gennem skattemæssige fordele og andre incitamenter samt gøre det lettere for nystartede virksomheder at få adgang til risikovillig kapital og markedsføringsstøtte. Ledere i alle lande kan gennemføre digitale brainstorms og udfordringer til at engagere borgerne i at tænke over, hvordan man kan fremme iværksætteri. Hvis Europa skal skabe og bevare arbejdspladser på den nye globale markedsplads, er regeringerne nødt til at stoppe afhængigheden af de traditionelle store virksomheder og blive mester i iværksætteri. De skal fremme det i skoler, i medier og alle andre steder og ved enhver lejlighed. Hvert land i Europa har brug for en “Job via it-iværksætteri”- kampagne, lanceret af de berørte interessenter og fokuseret på at opbygge it-kompetencer og evnerne til at sætte fuld gang i skabelsen og væksten af nye virksomheder.

INDLEDNING

7

I dag er mere end 300 millioner mennesker i Europa marginaliseret i den digitale økonomi. Erhvervelsen af it-kompetencer vil kunne øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, øge beskæftigelsesmulighederne og give Europa en tiltrængt produktivitetsinsprøjtning. Arbejdstagerne skal bygge videre på deres eksisterende færdigheder for at sikre, at de forbliver konkurrencedygtige i det udfordrende jobmarked i det 21. århundrede.

Lønniveauer for it-medarbejdere er meget højere end dem med lavere kompetenceniveau. Men robuste ledelsesmæssige strategier og teknikker skal implementeres for at sikre, at it-kompetencerne udnyttes fuldt ud for effektivt at lette it-baseret innovation og skabe økonomisk opsving og vækst.

Der er flere afgørende niveauer, hvor knowhow er nødvendig: • Alle medarbejdere har brug for en vis grad af dygtighed, kompetence og viden om vor tids værktøjer, da de bliver afgørende for en vellykket gennemførelse af enhver jobfunktion.

• Ledere skal selv besidde it-kompetencer. Det er en forudsætning for forståelsen af, hvordan nye medier kan forvandle en organisation til en succes. Sammenlignet med andre dele af verden har de europæiske ledere været langsommere til at indføre personlig brug af computere. I stedet bør de være førende, da de qua deres adfærd definerer virksomhedskulturen. Lederuddannelse og it-ledelse er nøglen.

• Vi er nødt til at udvikle en langt dybere ekspertise hos professionelle teknologer som sådan - virksomheder og regeringer har brug for programmører, analytikere, systemingeniører og arkitekter til at opbygge og styre deres it-miljøer.

• It-sektoren i sig selv kræver et nyt talentniveau - fagfolk, der kan konkurrere på den globale markedsplads. Europa har brug for en arbejdsstyrke i verdensklasse af avancerede og state-of-the-art teknikere, opfindere og teknologer. I betragtning af den ekstraordinære stigning i innovationscentre fra Silicon Valley til Bangalore, Beijing og Seoul, det skal ske hurtigt.

• Problemet med talentmanglen i it er toppen af STEM-isbjerget (STEM - Science, Technology, Engineering and Mathematics).

Det vil sige, Europa har brug for at fremme it-færdigheder generelt inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.

8

eSkills Manifesto

Dermed ikke sagt at kun tekniske uddannelser er vigtige, eller for den sags skyld at “kompetencer” defineret på en traditionel måde er alt, hvad der tæller, men snarere, at en mere afbalanceret kombination af naturvidenskab og humanistisk tilgang til uddannelse er nødvendig.

En humanistisk bacheloruddannelse er fortsat relevant. I verden af i går blev du færdiguddannet, og så vidste du, hvad du skulle lave resten af livet – og kun holde dig lidt orienteret indenfor dit eget felt. I dag er du færdiguddannet i ca. 15 minutter. Hvis du tog et teknisk kursus i dit første studieår kan halvdelen af, hvad du har lært være forældet ved dit fjerde år. Du har naturligvis stadig brug for en basal viden, du kan ikke Google dig vej gennem hver aktivitet og samtale. Men hvad der tæller mere, er din evne til at lære livet igennem, at tænke, forske, finde oplysninger, analysere, syntetisere, sætte i kontekst og kritisk vurdere, at anvende forskning til at løse problemer, til at samarbejde og kommunikere. Dette er især vigtigt for studerende og arbejdsgivere, der konkurrerer i en global økonomi. Når arbejdsmarkederne er globale og forretningsmodellerne netværksbaserede, er vidensarbejdere udsat for konkurrence i realtid.

Medarbejdere og ledere skal lære, tilpasse sig og udføre som aldrig før.

Så når dette eSkills Manifesto bruger ordet “it-kompetencer” henvises der ikke kun til begrænsede evner til at anvende visse digitale værktøjer, men snarere viden og evnen til livslang læring om alle relevante områder af den digitale revolution - teknologien, applikationerne, anvendelser og muligheder for transformation.

Hvad kan vi gøre?

For at udnytte potentialet i den digitale revolution og at holde trit med den globale konkurrence, er Europa nødt til at omdanne kompetencer, viden og evner i arbejdsstyrken. Nøglen til at sikre langsigtet indsats og succes, der vil skabe arbejdspladser, konkurrenceevne og produktivitetsvækst ligger i samarbejdet mellem industri, uddannelse og regering. Europæiske arbejdstagere har brug for værktøjer til at engagere sig i den bølge af innovationsdrevne muligheder, som udspringer af digitale virksomheder.

Dette gælder for alle sektorer i økonomien. Vi skal sikre, at alle arbejdere, ikke bare de unge, besidder de nødvendige it-kompetencer til at deltage i denne tid med netværksbaseret intelligens. Uddannelse er nu en livslang proces.

Alle borgere skal være i stand til nemt at få adgang til ituddannelsesmuligheder, og den europæiske eSkills Week spiller en vigtig rolle i denne proces. Den fokuserer på målene skitseret

INDLEDNING

9

i Europakommissionens kommuniké fra 2007, ”It-kompetencer i det 21. århundrede”. Det opfordrer til, at it-kompetencer skal integreres i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Vi har brug for at styrke den naturvidenskabelige undervisning, især matematik og fysik. De unge skal forstå, at it-kompetencer giver dem større karrieremuligheder.

Grænserne mellem den akademiske verden og industrien vil fortsat være flydende. Det er godt, fordi det letter en tættere sammenhæng mellem kravene i industrien og forskningen. Det hjælper til med at producere it-fagfolk med relevante it-kompetencer, som til gengæld leverer øget forretningsværdi. Samtidig skal Europa også fokusere mere på spørgsmålet om bedre udnyttelse af eksisterende talent. It-kompetencer er et udmærket supplement til enhver erfaren professionel profil. Forskning fra IDC viser, at 90% af alle job inden 2015 vil kræve basale it-kompetencer. Det fulde potentiale vil først vise sig, når den europæiske befolkning er forbundet til internettet og er it-kompetent. Vi har brug for digital uddannelse af grupper, der ellers risikerer eksklusion. Selv efter pensionen har ældre borgere nytte af flere og bedre it-kompetencer i relation til af deres daglige sundhed og økonomiske og personlige forhold.

Der er et presserende behov for at gøre noget ved den foruroligende tendens til et faldende antal kvinder, der arbejder i it. Det hæmmer den økonomiske vækst, og alle lande skal træffe foranstaltninger for at rette op på den skæve kønsfordeling. Underrepræsentationen af kvinder på it-studier og jobs resulterer i et massivt talenthul i it-virksomheder og økonomien.

Adressering af Europas it-kompetenceudfordringer vil kræve en betydelig forbedring af ledelsespraksis for at udnytte de enorme iværksætter- og forretningsmuligheder. Vi er nødt til at blande teknologi med andre forretningsområder og kompetencer. Innovation Value Institut har konstateret, at i mange virksomheder yder it-afdelingerne ikke nok og virksomhedens ledelse er uvillig til at finansiere innovation. Der er beviser, der tyder på, at de førende organisationer er dem som er bedst i stand til at innovere der, hvor forretning og it mødes.

Fremme af europæiske standarder for it-færdigheder og for certificering vil profilere af it- professionalisme og øge appellen for at erhvervelse af avancerede it-kompetencer. Det vil sætte rammerne for viden, færdigheder og kompetencer, der kræves i både den offentlige og den private sektor. Det styrker den rolle, de europæiske universiteter spiller i at levere it-kompetente ledere i Europa. Kompetencer til succes

10

eSkills Manifesto

i it-branchen bliver nødt til at udvikles og tilpasses nye strømme af vækst.

I eSkills Manifesto står interessenter og tilhængere af den europæiske itkompetencestrategi klar til at spille en rolle i skabelsen af et europæisk innovationspartnerskab om uddannelse. Den innovation i it-uddannelse og it-kompetenceudvikling, som er altafgørende.

Don Tapscott er forfatter til flere bestsellere, senest (med Anthony D. Williams) Macrowikinomics. Han er nu i gang med en undersøgelse af nye problemløsningsmodeller og god regeringsførelse.

INDLEDNING

11

12

eSkills Manifesto

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord

3

Indledning: Skabelse af digital kreativitet i Europa

4

Indholdsfortegnelse

13

Oversigt: Det store perspektiv: En fornyet søgen efter dygtighed og innovation

14

Kapitel 1: Innovative uddannelser: Europas fremtidige arbejdsstyrke

24

Kapitel 2: Dyrkning og udnyttelse af talent

35

Kapitel 3: Mod en værdidreven it-funktion

46

Kapitel 4: Frigørelse af kvinders fulde potentiale

61

Kapitel 5: Vision for fremtiden

76

Bidragydernes biografier

86

Litteraturhenvisninger

100

INDHOLDSFORTEGNELSE

13

OVER SIGT: Det store perspektiv: En fornyet søgen efter dygtighed og innovation af Dr. Bruno Lanvin Idéen om Europa som en ”realistisk utopi” gennemgår lige nu den første rigtige lakmustest. Den nuværende krise, selvom den er global, antager forskellige udtryk og har forskellige konsekvenser rundt omkring i verden. Det er første gang i moderne tid, at en krise er brudt ud, hvor den mest producerende økonomi ikke også er den mest forbrugende økonomi. Det er også første gang i historien, at internationale konkurrencefordele baserer sig på faktorer, der har meget lidt at gøre med naturlige ressourcer, geografi og ”teknologiske fordele”.

En fornyet følelse af vigtighed I en omskiftelig verden er Europa presset til at identificere grundlaget for fremtidig velstand. I det sidste årti har Europa foretaget strategiske valg: Vi skal opbygge en konkurrencedygtig og inkluderende økonomi og bl.a. være på forkant med miljøbeskyttelse og innovation. Krisen gør, at valgene har større omkostninger og er mere værdifulde på samme tid.

Hvis noget har forandret sig i Europa mht. it-kompetencer, er det den følelse af vigtighed, som nu følger med emnet: Arbejdsløsheden stiger fortsat i Europa, mens den synes at have toppet i USA og i andre dele af verden (se grafen herunder).

Arbejdsløshed i EU-27, EA-17, USA & Japan, sæsonkorrigeret, januar 2000 - januar 2012 EA-17

% 10

EU-27

US

8 6

Japan

4 ‘00

’01

‘02

’03

Kilde: Eurostat 2012

14

eSkills Manifesto

‘04

’05

‘06

’07

‘08

’09

‘10

’11

‘12

kalenderår

Den største største grund til bekymring er imidlertid de høje arbejdsløshedstal for Europas unge (defineret som 15 til 24-årige).

I januar 2012 viser de samlede data (se nedenstående diagram), en arbejdsløshed på 22,4 % blandt unge i EU-27 og 21,6 % i eurozonen.

I januar 2011 lå de på henholdsvis 21,1 % og 20,6 %. De laveste niveauer blev observeret i Tyskland (7,8 %), Østrig (8,9 %) og Holland (9,0 %), og den højeste i Slovakiet (36,0 %), Grækenland (48,1 % i november), og Spanien (49,9 %). Lignende data viser arbejdsløshedstal på 8,3 % i USA og 4,6 % i Japan.

Ungdomsarbejdsløshed, EU-27 og EA-17, sæsonkorrigeret, januar 2000 - januar 2012 EU-27

% 22

EA-17

20 18 16 14 ‘00

’01

‘02

’03

‘04

’05

‘06

’07

‘08

’09

‘10

’11

‘12

kalenderår

Kilde: Eurostat 2012

Bekymringerne ledsages af en fornemmelse af, at nye produktionsteknikker, nye forbrugsmønstre og nye adfærdsmønstre gøder jorden til generering af ”job-rig genopretning” i Europa, uden at gå på kompromis med ambitionen om at være verdens førende i produktivitet, innovation og inklusion. Det er her informations- og kommunikationsteknologier (it) og it-kompetencer bliver et centralt element i fremtidige analyser og politikker rettet mod skabelse af arbejdspladser og bæredygtig genopretning i Europa.

En række nye muligheder I de sidste ti år er verden gået fra at sende 12 milliarder e-mails per dag til 247 milliarder, fra 400.000 tekstbeskeder til 4,5 milliarder, og fra et gennemsnit på 2,7 onlinetimer om ugen til imponerende 18 timer: I sådan en verden må og skal individuelle, sociale, professionelle og administrative kompetencer omdefineres og tilpasses.

OVERSIGT: DET STORE PERSPEKTIV

15

Ny udvikling på området for information og netværk (fx Cloudcomputing, big data, sociale medier, mobilt internet og konvergens) skaber behov for nye kompetencer og store muligheder for dem, som skaber og behersker dem først.

Data om nuværende og forventede udbuds- og efterspørgselsniveauer på it-kompetencer findes senere i denne udgivelse. De viser et konstant underskud i Europa som helhed: Paradokset i form af høje arbejdsløshedstal kombineret med et betydeligt antal ubesatte stillinger i ”it-kompetencesfæren” er en af de mest slående i det europæiske joblandskab.

I dag er tidspunktet kommet, hvor valget af strategi til adressering af emnet it-kompetencer er lige så vigtigt som værktøjer og processer til håndtering af samme. Global konkurrenceevne drives til stadighed af viden og innovation, og det står klart at Europa skal bygge på sine styrker (som it-sektoren og vidensøkonomi), for at udvikle bæredygtige konkurrencefordele på den internationale scene. Tilpasningen af arbejdsstyrkens kvalitet og struktur til de fremtidige udfordringer er af afgørende betydning. Hvis den globale vidensøkonomi fortsat er en udfordring, og hvis vi ikke forholder os til den, kan det sætte fremtiden på spil for kræfter sat ind på at forme Europas fremtid som en global magt og model for ”konkurrenceevne med inklusion”. Det er dét, udfordringen it-kompetencer handler om om - intet mindre.

Et afgørende missing link - internt og eksternt Der er bred enighed blandt interessenter om, at it-kompetencer er afgørende i forhold til at styrke konkurrenceevne, produktivitet og innovation, såvel som professionalisme og arbejdsduelighed i den europæiske arbejdsstyrke. Der er behov for at sikre, at viden, kompetencer, evner og administrativ opfindsomhed hos it-praktikere og brugere er på niveau med den højeste globale standard, og at de bliver opdateret ved effektiv livslang læring.

Europa har brug for folk med it-kompetencer til konstruktion af infrastruktur, og folk med it-kompetencer til at benytte den. Et samfund med it-kompetencer er en forudsætning for et vidensbaseret samfund.

I fraværet af tilstrækkelige it-kompetencer i Europas befolkning, vil planlagte investeringer (fx i bredbåndsforbindelser) ikke generere det ønskede afkast. Fra industriens synspunkt er det helt klart, at en fortsat stor mangel på it-medarbejdere risikerer at undergrave den europæiske

16

eSkills Manifesto

økonomis succes. Det påvirker udviklingen af højteknologiske industrier og sænker farten på innovationen, hvilket påvirker ansættelser og produktivitet i relaterede industrier. Konsekvensen er, at manglen på it-medarbejdere svækker Europas evne til at konkurrere globalt. Internt i EU betyder manglen også en trussel mod at opnå et Digitalt Indre Marked.

It-kompetencer er nøglen til europæisk konkurrenceevne, vækst og jobs I september 2007 i kølvandet på omfattende konsultationer og diskussioner med interessenter og medlemsstater i Det Europæiske Itkompetenceforum, udsendte Europakommissionen en udtalelse om “itkompetencer i det 21. århundrede: Konkurrenceevne, vækst og jobs”, der inkluderer en langsigtet EU it-kompetencestrategi. I Konkurrencerådets konklusioner fra november 2007 hilses strategien velkommen af medlemsstaterne. Interessenterne er også tilfredse med en langsigtet it-kompetenceagenda. It-industrien har etableret Industriens Itkompetenceudvalg, som skal bidrage til implementeringen af strategien.

Et lignende studie har vist, at nationale it-politikker har en tendens til at fokusere på at udvikle basale it-brugerkompetencer. Udviklingen af itkvalifikationer hører ofte til i området for videregående erhvervsuddannelser. 9 lande havde en politik for udvikling af e-businesskompetencer.

26 lande havde målsætninger for it-kompetencer for brugere, mens 11 lande (Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Irland, Malta, Spanien, Portugal, Rumænien, Storbritannien og Tyrkiet) havde målsætninger for udvikling af it-kompetencer for professionelle. Studiet har identificeret i alt 45 initiativer målrettet udviklingen af it-kompetencer.

EU’s it-kompetencestrategi har nydt godt af fremgangen i implementeringen. Der er blevet udviklet en europæisk it-kompetenceramme og en europæisk it-kompetence karriereportal er blevet søsat i samarbejde med adskillige interessentpartnerskaber på højt niveau. Flere nye aktiviteter er blevet lanceret siden da. Herunder initiativer relateret til udbud og efterspørgsel (inklusiv fremskrivninger) for at kunne imødegå forandringer, yderligere udvikling af den europæiske it-kompetenceramme samt promovering af relevante finansielle tiltag. Her spillede Den Europæiske eSkills Week en stor rolle i oplysningskampagnen for promovering af itkompetencer, erfaringsudveksling, styrkelse af samarbejde og mobilisering af interessenter.

OVERSIGT: DET STORE PERSPEKTIV

17

Mens Europa kæmper sig vej ud af krisen får indsigterne fra 2007 ny værdi: Arbejdsløsheden på it-området har hele tiden holdt sig under det samlede arbejdsløshedsniveau. Det indikerer at stimulering af væksten i it-sektoren (og i it-kompetencer) fortjener at blive betragtet som et instrument til at gå imod konjunkturerne og genere den føromtalte skabelse af arbejdspladser.

Nye syn på det globale kapløb om talenter En vigtig trend, der påvirker efterspørgslen på it-kompetencer, er globalt indkøb. Et kig på handelsbalancen viser, at Europa importerer flere it-varer og eksporterer flere it-services, samtidig med, at der bliver eksporteret flere dyre it-produkter og services og importeret billigere varer og services. Derfor har Europa brug for højt kvalificeret arbejdskraft med it-kompetencer, som kan bidrage til innovationen særligt på serviceområdet.

Europa har ikke haft succes med at tiltrække fremmed arbejdskraft i det seneste tiår. Outsourcing og offshoring er ikke fremtidssikre løsninger på den europæiske mangel på it-kompetencer. Hvis man benytter dem for meget, kan sådanne metoder sætte kvaliteten af innovative produkter og services over styr. Der er også klare indikationer på, at lande der for nuværende supplerer manglen på it-arbejdskraft i Europa – fx Kina og Inden – snart selv vil komme til at mangle it-kompetencer. Ud over at sikre tilstrækkeligt med professionelle it-kompetencer i Europa, vil det også være vigtigt at finde måder af opgradere it-kompetencerne hos den nuværende arbejdsstyrke på.

I dag forværres ”globaliseringen af it-kompetencemarkedet” af højt kvalificerede personers øgede mobilitet. Globale informationsnetværk, teletilstedeværelse og virtuelle teams, der opererer på tværs af grænser og tidszoner skaber nye arbejdsmiljøer, hvor evnen til at tiltrække det rette talent er en strategisk overvejelse. “Kapløbet om at øge kvalifikationsniveauet og styrke akademisk udmærkelse er i fuld gang: Udgifter til høj uddannelse og forskning og udvikling vokser i hele verden – og særligt i udviklingslandene.”

Tid til målrettet handling Set gennem INSEAD eLabs ”kompetencepyramide” paradigme, står det klart at Europa skal adressere nye udfordringer på hvert af de tre niveauer (1) færdigheder og basale kompetencer inklusiv it-kompetencer,

18

eSkills Manifesto

matematik og naturvidenskab, (2) erhvervsmæssige kompetencer krævet på arbejdsmarkedet og tilegnet i formel uddannelse, men også i stigende grad ”på jobbet”, (3) talent for global vidensøkonomi (Global Knowledge Economy, GKE-talenter), hvilket kan synes abstrakt, men som involverer teamledelse og forandringsparathed essentielt for innovation. Selvom Europa klarer sig bedre end mange af sine konkurrenter i forhold til erhvervsmæssige kompetencer, er vi ikke førende i nogen af de tre (se nedenfor).

Lag

2

Lag

3

Global knowledge economy-talenter: Det tredje (øverste) lag inkluderer de mere subtile og mindre kvantificérbare kompetencer, som der kræves for at lede og håndtere multiculturelle teams, for at arbejde I virtuelle teams og for at addressere, GKE og styre forandring. Disse kompetencer er afgørende for -talenter forvente innovation og håndtering af nye udfordringer og temaer.

Erhvervsmæssige kompetencer

Erhvervsmæssige kompetencer: Det andet (midterste) lag refererer til viden og kompetencer, der skal erhverves for at kvalificere sig til specifikke job. Mange af disse færdigheder kan opnås gennem formel uddannelse (fx på tekniske skoler og universiteter). Der er dog en stigende del af disse erhvervede kompetencer, tilegnes 'på job'.

Færdigheder og basale kompetencer: Det første (nederste) lag af Kompetencepyramiden inkluderer de

Lag

1

Færdigheder og basale grundlæggende kompetencer og den viden, som individer har brug for, for at leve i moderne samfund. (De inkluderer ikke bare kompetencer (Matematik, færdigheder (fx skrivning, læsning og basale Naturvidenskab, IT-færdigheder) traditionelle matematiske kompetencer), men også i stigende grad, IT-færdigheder.

Kilde: Lanvin, B. and Fonstad, N. (2009), “Who Cares? Who Dares? providing the skills for an innovative and sustainable Europe” INSEAD eLab, Marts 2009.

I 2009 gav INSEAD Europa karaktererne B for basale kompetencer, B minus for erhvervsmæssige kompetencer og C for GKE-talenter.

Tingene har ikke forandret sig mærkbart siden da. Men der er ingen grund for Europa til at sakke bag ud: Finland, Danmark og Sverige er fx højt placeret i det globale indeks. Mens uddannelse ”på jobbet” vil være en essentiel del af løsningen, ligger nøglen i det formelle uddannelsessystem. Europas uddannelsessystemer, fra grundskole til universitetsniveau, har brug for en gennemgående forandring for bedre at integrere digital kunnen i pensum. Forandringen kræver tæt samarbejde mellem uddannelser og erhvervsliv, forståelse for behovet for fundamentale reformer og betydeligt mere investering.

Europa investerer meget mindre i videregående uddannelse end USA og Japan. En nyere undersøgelse fra Economist Intelligence Unit (EIU) identificerede USA, Singapore, Storbritannien, Irland og Sydkorea som de bedste til at udvikle det rette it-talent. EIU peger på, at disse landes succes kan skyldes udvidelser af tilmeldinger til videregående

OVERSIGT: DET STORE PERSPEKTIV

19

uddannelse, inklusiv naturvidenskab og ingeniørstudier. De opretholder også universiteter i verdensklasse eller tekniske institutter, der udruster teknologer med erhvervs- og ledelseskompetencer, foruden de tekniske kvalifikationer.

En Digital Agenda for Europa I 2010 vedtog Europakommissionen formelt næstformand Neelie Kroes’ Digital Agenda for Europa, der udpeger syv indsatsområder: skabelse af et Digitalt Indre Marked, større indbyrdes kompatibilitet, forøgelse af internettillid og sikkerhed, meget hurtigere internetadgang, større investeringer i forskning og udvikling, styrkelse af digitale kompetencer og inklusion, anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier til adressering af samfundets udfordringer som fx klimaforandringer og en aldrende befolkning. Eksempler på fordele inkluderer goder som nemmere elektronisk betaling og fakturering, hurtig udbredelse af telemedicin og energibesparende lys.

Europakommissionen vil: • Fremme e-lederskab og it-rofessionalisme for at forøge den europæiske talentmasse og kompetencerne og mobiliteten hos it-arbejdskraft i Europa.

• Støtte udviklingen af onlineværktøjer til identifikation og anerkendelse af kompetencer hos it-medarbejdere og brugere koblet til den Europæiske it-kompetenceramme og EUROPASS. • Fremme kvinders deltagelse i it-arbejdsstyrken.

• Gøre digital kunnen til en prioritet for Den Europæiske Socialfonds forordning (2014-2020).

• Foreslå indikatorer for digitale kompetencer og mediekundskab for hele EU. For at følge op på denne indsats forventedes det at medlemsstaterne vil: • Implementere langsigtede politikker for it-kompetencer og digitale kundskaber.

20

eSkills Manifesto

• Indføre e-læring i deres politikker for modernisering af uddannelse og undervisning, inklusiv pensum, bedømmelse af læringsresultater og professionel udvikling af lærere og undervisere.

Det er relativt let at se, hvordan den ovenfor beskrevne typologi (kompetencepyramiden) kan sættes i forhold til hvert enkelt handlingspunkt.

Udfordringen ligger i af gøre det ensartet i europæiske institutioner og nationale regeringer.

Innovér for at excellere og excellér for at innovere I de seneste år har forskellige interessenter (særligt fra industrien) højlydt anbefalt direkte handling. Det gælder bl.a.: At myndigheder på EU- og medlemslandeniveau bør lancere kampagner som offentligt/privat partnerskab, der sætter fokus på karrieremulighederne for studerende indenfor matematik, naturvidenskab og teknologi. Kampagnerne bør også understrege manglen på it-kompetencer i EU – og hvilke konsekvenser den voksende forskel mellem udbud og efterspørgsel kan få.

Alle grundskoler bør have højhastighedsinternetforbindelser i 2015, og alle elever bør blive undervist i at bruge internettet ansvarligt og sikkert.

Aktiviteter, der ligger ud over pensum, såsom besøg på laboratorier, åbent hus hos virksomheder og forskerbesøg bør øges.

Praktikpladser, som skal give de studerende en orientering mod ”omsættelig viden”, bør findes ved to nøglepunkter: Når teenagere skal beslutte sig for, hvad de vil studere, når de forlader skolen og ved start på universitetet, når de studerende skal foretage deres karrierevalg.

Man bør overveje følgende på mellemlang sigt: Grundigt statistisk materiale om it-kompetencemanglen bør udarbejdes, så de specifikke kompetencekløfter kan udpeges. Årlige Eurobarometerrapporter skal udvikles, der redegør for arbejdsgivernes opfattelse af, hvilke it-kompetencer der bliver behov for i de næste tre til fem år.

Incitamenter for lærere til at opdatere deres egen it-uddannelse og modernisere deres undervisningsmetoder, så almindelige digital læring/ undervisning kan introduceres. Certificering for lærere, der ønsker at få papir på deres it-kompetencer bør introduceres.

OVERSIGT: DET STORE PERSPEKTIV

21

Europakommissionen bør sætte midler af til at oprette og finansiere matematik- og naturvidenskabelige konkurrencer i Europa for at belønne excellence.

Det står endvidere klart, at it-kompetenceudfordringen vil være kvalitativ såvel som kvantitativ. Europa har brug for en mængde højt kvalificeret arbejdskraft, der kan imødekomme arbejdsgivernes krav.

Den traditionelle ”først uddannelse, siden arbejde”-model er blevet mindre anvendelig i takt med, at markedet er blevet mere ustabilt.

Arbejdsgivere og undervisere skal arbejde tæt sammen for at kunne levere en mere fleksibel ramme for kompetencetilegnelse (dvs. at lære at lære).

En it-kompetencestrategi fra EU kan ikke kun være et kortsigtet tema.

Emnet udbud og efterspørgsel i forhold til it-kompetencer vil blive mere og mere akut. Der vil komme stigende efterspørgsel på traditionel teknisk infrastruktur plus de kompetencer, der er behov for i en vidensbaseret, kollaborativ økonomi.

Alle disse anbefalinger overskygges imidlertid af den ”globale innovationsnødvendighed” som Europa står overfor. It-kompetencer er en afgørende komponent i innovationsøkosystemet – med andre ord bliver Europa nødt til at udstyre sig selv med fremragende it-kompetencer for at kunne fastholde en førende plads i det globale innovationskapløb.

Europa har brug for at excellere for at innovere. Europa skal systematisk forbedre uddannelsessystemet for at generere og tiltrække mere talent, flere forskere og højt kvalificerede medarbejdere og ledere. I højere uddannelse, såvel som i livslang læring og grunduddannelse, skal Europa innovere for at excellere.

Ingen tid at spilde Europa som region skal være opfindsom og bredt støtte beslutninger, der adresserer manglen på it-kompetencer, som er et strukturelt problem i modsætning til et konjunkturbestemt forhold. Krisen har forplumret debatten, siden lave efterspørgselsniveauer har ført til den misforståelse, at it-kompetencekløften måske er ved at blive mindre. Det er dog stort set en illusion: Hvis det europæiske erhvervsliv, regeringerne og den akademiske verden ikke reagerer hurtigt, vil kløften blive åbenlyst værre, når genopretningen får momentum. De europæiske økonomier, der ikke drager fordel af krisen til at styrke deres evne til at producere flere medarbejdere og ledere med it-kompetencer, vil komme til at

22

eSkills Manifesto

blive marginaliserede i kapløbet for vidensbaseret og innovationsdrevet global konkurrenceevne.

Efterspørgsel på Markedskompetencer

Overordnet efterspørgsel og kompetenceudbud

Udbud af Markedskompetencer Scenarie 2: Pensum for forbedrede e-Kompetencer

Udbud af Markedskompetencer Scenarie 1:

Kompetencemangel

Intet tiltag iværksat

Tid

Præ-krise

Krise

Post-krise

Kilde: Lanvin, B. and Fonstad, N. (2010), “Strengthening e-Skills for Innovation in Europe”, INSEAD eLab, 2010.

Overfor den umiddelbare udfordring som ungdomsarbejdsløsheden er i Europa, bliver det endnu mere vigtigt at handle. Vi har kun set begyndelsen af den digitale revolution, fremtiden skal rustes til Europas brede målsætninger (inklusiv konkurrenceevne, bæredygtig og innovativ vækst) samt gå fast mod at håndtere behovene og forventningerne hos europæiske borgere.

At gøre det muligt at tilegne sig it-kompetencer er et kardinalpunkt i den komplekse konstruktion.

OVERSIGT: DET STORE PERSPEKTIV

23

Kapitel 1: Innovative uddannelser: Europas fremtidige arbejdsstyrke Siden udgivelsen af den første udgave af eSkills Manifesto i 2010, selvom den økonomiske krise har påvirket arbejdsløsheden – særligt blandt unge – er der én ting, der er uforandret: misforholdet mellem de kompetencer, der udvikles i uddannelsessystemet sammenlignet med de kompetencer, der kræves på arbejdsmarkedet.

Som det blev sagt i den første udgave af eSkills Manifesto, står vi med et paradoks: ”Unge er særligt engagerede it-brugere, 16-24-årige benytter internettet mellem 5 og 7 gange om ugen. På trods af dette forestiller mindre end 30% af drengene og 15% af pigerne at studere it på en videregående uddannelse.”

Afsondringen fra naturvidenskabelige og tekniske fag starter tidligt (fra udskolingen og på ungdomsuddannelser), og det påvirker efterfølgende forsyningen af unge talenter, der vælger dem på højere niveau og i sidste ende afgør niveauet af it-kompetencer tilgængeligt i arbejdsstyrken. Ambitiøse mål og forandringer skal gennemføres i hele uddannelsessystemet for at imødekomme behovene hos Europas unge, få positiv indflydelse på opfattelsen og den afledte motivation og præstation i naturvidenskabelige og tekniske fag, i det akademiske liv, for bedre at kunne forberede dem til arbejdslivet.

De studerendes kompetencekløft Europæisk politik har prisværdige mål i forhold til at udstyre unge med de kompetencer, de får brug for på arbejdsmarkedet, for at kunne nå et ”EU beskæftigelsesniveau for kvinder og mænd på 75 i aldersgruppen 20-64-årige i 2020.” Initiativet ”Nye kompetencer til nye jobs” lanceret i november 2012 har som særlige målsætninger at: • Fremme bedre forventninger til fremtidens kompetencebehov.

• Udvikle et bedre match mellem kompetencer og behovene på arbejdsmarkedet.

• Bygge bro mellem uddannelse og arbejde.

24

eSkills Manifesto

Unge, som er tyve år i 2020, går i grundskolen i dag, og det medfører at uddannelsessystemet allerede nu burde udstyre børn og unge med digitale kvalifikationer og it-kompetencer til arbejdsmarkedet i 2020.

Den europæiske anbefaling om Nøglekompetencer til Livslang Læring, offentliggjort i 2006, prioriterer to områder for teknologisk kompetence: “basale kompetencer i naturvidenskab og teknologi” (inklusiv teoretisk viden om og brug af teknologiske værktøjer) såvel som ”digitale kompetencer” til anvendelse i it-værktøjer til arbejde, fritid og kommunikationsformål.

Eurostat data indsamlet til “Digital Agenda Scoreboard” indikerer, at de unges niveau for brug af digitale værktøjer er bekymrende: Der er stadig en kernegruppe af unge, der ikke benytter internettet regelmæssigt, særligt de med kort uddannelse – et gennemsnit på 13% af unge med kort uddannelse bruger ikke internettet regelmæssigt – helt op til 50% i nogle lande, som Rumænien.

Kun 25% af de unge i EU angiver, at de har ”høje” niveauer for basale internet kompetencer, høje niveauer defineret som værende i stand til at udføre 5 eller 6 opgaver, inklusiv brug af en søgemaskine til at finde information, sende en e-mail med vedhæftede filer, poste beskeder i et chatrum, en nyhedsgruppe eller et online diskussionsforum, bruge internettet til telefonopkald, dele filer ved hjælp af peer-to-peer til film, musik etc. og oprette en hjemmeside.

Disse ”høje” kompetenceniveauer omfatter ikke en eneste ”professionel” it-kompetence, såsom sociale netværk, it-vedligeholdelse, netværk eller programmering på begynder niveau, og det er potentiel katastrofe for en generation, som, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, vil opdage at de fleste stillinger kræver it-kompetencer. Det er især problematisk, når Det Europæiske Ledighedsbarometer peger på, at computerprofessioner er en af de største muligheder for højt kvalificerede unge.

Politik for grundlæggende it-kompetencer På trods af kløften mellem de studerendes kompetencer, sammenholdt med forventningerne, opmuntrer beslutningstagerne til grundlæggende itkompetencer i uddannelsessystemerne. Det bliver typisk håndteret på en holistisk måde på forskellige uddannelsesniveauer: fra lærerkompetence til elevkompetnece, eSikkerhed, og it til inklusion af personer med særlige behov, såvel som det digitale skel. Sådanne målsætninger forholder sig også til opbygning af infrastruktur, der skal sikre, at skoler har adgang

KAPITEL 1: INNOVATIVE UDDANNELSER

25

til relevante teknologier som interaktive whiteboards, i nogle tilfælde netbooks, såvel som mere traditionelle computerlaboratorier (faste eller mobile). Digitalt indhold er også en prioritet for de fleste europæiske lande i form af online praksisfællesskaber for lærere og elever samt gennem tilvejebringelse af e-lærebøger eller materialebanke.

European Schoolnet Landerapporter 2011 fra europæiske medlemsstater fortæller om mange relevante politikker og praksisser fra nationale undervisningsministerier, som opmuntrer til udvikling af basale itkompetencer samt anerkendelsen af, at digital forståelse er en grundlæggende komponent i moderne kundskaber. Der eksisterer en række forskellige tilgange til implementering af undervisning i digital forståelse og kompetencer på nationalt niveau fra et selvstændigt it-pensum, der almindeligvis fokuserer på it- brugerkompetencer, til indførelsen af it i alle fag.

Nogle lande (fx Tyskland) og regioner har indført brugen af certificering fra tredjepart til validering af basale it-kompetencer, fx via det Europæiske Computerkørekort. Imidlertid har størstedelen endnu ikke gjort det digitale skel til et hovedmål, og skolerne er meget forskellige i, hvordan de implementerer retningslinjerne, som bliver udstukket fra regeringen.

Det kan forklare den store forskel mellem politiske målsætninger og efterfølgende observationer af elevernes kompetenceniveau.

Således er der et behov for at fortsætte de nuværende politikker for at sikre, at it-metoder og værktøjer filtrerer ned til de rigtige dele af uddannelsessystemet, og samtidig sætter et forøget fokus på mainstreaming af it-tilgange. Ud over det bør der ofres yderligere opmærksomhed på digitale skel, for at sikre, at alle elever tilegner sig basale it-kompetencer på et fornuftigt niveau, uanset deres baggrund. Der eksisterer dog fortsat en stor barrierer, når det gælder lærerkompetencer: Der er ingen fælleseuropæisk standard for itlærerkompetencer, og globale standarder er ikke nødvendigvis anvendelige i europæisk sammenhæng. Undervisningsministerierne er således i gang med undersøge behovet for at etablere deres egen standard, som skal følge linjen fra den Europæiske it-kompetenceramme. Interessentinitiativer som Laboratoriet for Fremtidens Klasseværelse, hvor lærere kan eksperimentere med innovativ pædagogik støttet af teknologi, er afgørende for deres tilegnelse af digitale kompetencer.

Er målsætningerne tilstrækkeligt ambitiøse?

De nuværende målsætninger beskrevet i den Europæiske Nøglekompetenceramme anerkender ikke i tilstrækkelig grad de særlige

26

eSkills Manifesto

kompetencer, som er nødvendige for it-kompetencer i arbejdslivet, selvom de er et nyttigt udgangspunkt for grundlæggende digital forståelse for alle borgere. I stedet fungerer de som et basalt kompetenceniveau, som kan bruges til en række aktiviteter, men som ikke forbereder de der fortsætter til mere sofistikeret it-uddannelse eller går en akademisk vej til computervidenskab. Dette forhold gør sig gældende i alle de europæiske medlemsstater.

Livingstone-Hope rapporten siger: “Industrierne lider under et uddannelsessystem, som ikke forstår deres behov. Dette bliver forstærket af et pensum, som fokuserer på it som kontorkompetencer i stedet for de tungere områder, som datalogi og programmering, hvilket er det, højteknologiske virksomheder som videospilsvirksomheder og firmaer, der producerer visuelle effekter, har brug for.

Samtidig har unge og deres lærere behov for større opmærksomhed på jobmulighederne i disse industrier og hvilke kvalifikationer, som kan lede derhen. STEM(Science, Technology, Engineering and Mathematics) -fag – naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik – og kunst er nøglen til succes.”

Rapporten anbefaler endvidere at computervidenskab som disciplin bliver tildelt samme vigtighed som andre fag som fysik og matematik, med undervisning fra elleve år og op, som en del af det generelle pensum i grundskolen. Som resultat af denne opfordring til handling har Storbritanniens regering taget skridt til at erstatte traditionelle it-lektioner (baseret på en digital kompetencetilgang) med computervidenskab, der fokuserer på programmering, webdesign og udvikling af programmer til mobile enheder.

Fra matematik og fysik til programmering En vigtig udfordring i bevægelsen fra basal it kompetence til it-kompetencer er resultater i matematik og fysik. Gode matematikkundskaber – især forståelse for algebra og algoritmer er essentielle for udvikling af yderligere programmerings- og computerkompetencer. Forskning fra Microsoft Teaching and Learning tyder på, at matematik typisk er et områder, hvor innovative metoder bruges mindst i timerne. Ligeledes er fysikkundskaber og kvalifikationer afgørende for programmører indenfor netværk og datalogi. Det relativt lave resultatniveau og interesse for disse fag blandt elever er bekymrende for udsigten til et højere it-kompetenceniveau.

KAPITEL 1: INNOVATIVE UDDANNELSER

27

Eurydice-forskning på disse områder peger især på manglen på national politik i mange europæiske lande, rettet mod at løfte de lavest præsterende.

Landene med gode resultater i naturvidenskab og matematik i OECD’s Programme for International Student Assessment (PISA) har typisk solide systemer på plads for at sikre, at de, der kæmper med disse fag, får støtte til at forbedre sig.

Herudover peger Eurydice på, at it’s rolle i matematik ofte negligeres: “Brugen af it i matematik er almindeligt i de fleste lande. Men på trods af deres tilgængelighed bliver computere sjældent brugt i matematikundervisningen. Modsætningen tyder på, at man har fejlet i at gøre matematik relevant ved at koble det med en teknologi, som eleverne benytter til daglig.”

Endelig lider matematik og fysik under lav interesse blandt piger.

Eksempler og modeller anvendt i fagene appellerer oftest meget mere til drenge end til piger. Det afskrækker ofte piger fra at vælge matematik og fysik i ungdomsuddannelserne, hvilket bliver en barriere for studier indenfor computervidenskab på videregående niveau og endeligt en karrierer i it-industrien. Eurydice finder, at en faktor i denne udfordring er manglen på fokus på diversitet i læreruddannelsen: “Håndtering af diversitet – fx i undervisningen af forskellige elever, og når man tager forskellige interesser for drenge og piger i betragtning – og undgår kønsstereotyper, når man har med elever at gøre, er ofte en undervurderet kompetence i uddannelserne”.

Overvejelserne understreger behovet for forbedring af kvalitet i undervisning og læring i matematik- og fysikfag ved implementering af innovative metoder, baseret på moderne teknologi, med meget mere opmærksomhed på kønsforhold.

Computervidenskab som faglighed Det er sigende, at der kun findes lidt nyere paneuropæisk data om computervidenskabs rolle i pensum. Lige nu er det kun en af landerapporterne, der berører emnet og det koblet til bredere it i uddannelsespolitikken.

Ud fra landerapporterne står det klart, at computervidenskab – hvis overhovedet i læseplanen – næsten altid er valgfrit. En sjælden undtagelse er i Schweiz, hvor det blev obligatorisk fag i 2008, og hvor teknisk forståelse af it som en vigtig pointe i ungdomsuddannelserne omtales specifikt.

28

eSkills Manifesto

Et andet interessant eksempel er Østrig, hvor it i jobfunktioner er udtrykkeligt nævnt i nationale mål, såvel som ”it-kompetencer” udover grundlæggende digital kompetence, herunder ”praktisk datalogi”.

Informatik er et selvstændigt emne fra udskolingen.

Erhvervede kompetencer bliver certificeret af tredjepart, såsom ECDL, men også industricertificeringer fra Cisco, Microsoft, SAP, Novell og Oracle - ud over de grundlæggende tekniske færdigheder. De er især drevet ved hjælp af en specifik skoledel af ”eLæringsklyngen”.

Cypern implementerer også datalogi på gymnasialt niveau, som en obligatorisk introduktion til emnet i det første år af en ungdomsuddannelse. I de følgende to klasser kan eleverne vælge at følge moduler i datalogi, applikationer og netværk (sidstnævnte støttet af Cisco Networking Academy). I dedikerede tekniske skoler, kan man vælge et tre-årigt valgfag i teknisk computeringeniørvidenskab, der omfatter hele spektret af computervidenskab. En række andre lande har lignende tekniske muligheder gennem det erhvervsfaglige system - men antallet af studerende i disse valgfrie kurser er ofte lavt og lider under en meget lav deltagelse af kvinder.

Det står klart, at det at dykke ned i datalogiske emner - fra algoritmer, til programmering og netværk - giver en mere nyttig forberedelse til at fortsætte med at studere de tekniske fag på videregående niveau, enten gennem akademiske eller erhvervsfaglige veje.

Der er alligevel eksempler på tilgange på lavere niveau til at integration computervidenskab og teknologi i undervisningen: Massachussets Institute of Technology (MIT) har udviklet ”Scratch”, et programmeringssprog for små børn. Skoler i hele Den Europæiske Union bruger det fra grundskolen og opad. Scratch-fællesskaber er blandt andre lande særligt stærke i både Storbritannien og Portugal blandt andre lande.

I Holland har SURFnet / Kennisnet introduceret forskellige it-værktøjer i skolen (fx lav en spilkonkurrence). En anden interessant tilgang er blevet gennemført på frivillig basis af erhvervsskolerne, hvor industricertificering fx IC3, ECDL og Microsoft-certificering kan bruges til at optjene point, der kræves til en eksamen fra skolesystemet.

Den Innovative Undervisnings- og Læringsforskning sponsoreret af Microsofts’ Partners in Learning-program ser det bydende nødvendigt

KAPITEL 1: INNOVATIVE UDDANNELSER

29

at forberede unge til det 21. århundrede, et mål, som mange tror på kræver fundamental forandring af uddannelsesmulighederne sammen med integration af teknologi i undervisning og læring. ITL-forskningen fokuserer på pædagogisk praksis, der har vist sig at have stærke relationer til det 21. århundredes læringsresultater. Resultaterne viste, at størstedelen af de studerende stadig befinder sig i deres traditionelle roller som forbruger af information i stedet for at være problemløsere, innovatorer og producenter. Mens it-anvendelse i undervisningen er blevet mere almindeligt, er studerendes anvendelse af it i deres læring stadig en undtagelse i mange af disse skoler.

Det er også tid til at gå fra ”øer af god praksis” til en mere generel tilgang til undervisning og læring af computervidenskab. Uddannelsessystemer på tværs af Den Europæiske Union skal undersøge behovet for at styrke faget, og til at omfatte meget mere avancerede it-færdigheder som en del af pensum. Der er ingen grund til at vente til udskolingen eller gymnasieniveau med at begynde datalogiske emner - enkle metoder findes også til at arbejde fra de helt små klassetrin.

Forbilleder afskrækker unge fra it Som eleverne bliver ældre, bliver rollemodeller, såsom lærere, forældre, karriererådgivere og særligt mediepersonligheder afgørende for de unge mennesker i deres valg af karriere. Kvindelige studerende er særligt opmærksomme på ældre rollemodeller i beslutninger med hensyn til deres fremtidige karriere, og som dermed får stor indflydelse på den type studier, de har til hensigt at følge på videregående niveau.

Nedenstående graf sammenligner antagelser fra kvindelige studerende, itmedarbejdere hos Cisco og forældre/lærere.

30

eSkills Manifesto

Hvad indebærer det, at arbejde med Internetnetværk 100 %

50 %

0%

Udvikling af software Kundemøder

Hjælpe andre

Forbedre verden

Procentdel af Internetnetværk-jobs, der involverer alle aktiviteter ifølge Cisco Kvindelige studerende, som mener at Internetnetværk-jobs involverer alle aktiviteter Forældre/lærere, som mener at Internetnetværk-jobs involverer alle aktiviteter Kilde: WHITE PAPER Women and ICT: Why are girls still not attracted to ICT studies and careers? European Schoolnet, 2009

Det viser tydeligt, at opfattelsen hos forældre og lærere er særligt langt fra virkeligheden med hensyn til it-karrierer: Mindre end 35% af dem mener, at it-netværksjob har en positiv effekt på verden som sådan, og langt de fleste mener, at it-medarbejdere ikke bruger meget tid på at møde andre, som fx kunder. De vil således videregive utroværdig information til unge mennesker, der måtte basere karrieremæssige beslutninger på sådanne oplysninger. Der er derfor et stort behov for at hjælpe med at forbedre karriereoplysninger, der er når lærere og forældre med hensyn til it, hvis ”forsyningen” af unge mennesker, der går ind på dette område, skal udvides.

Brobygning mellem uddannelse og beskæftigelse En anden af de store udfordringer i it-kompetencer er springet mellem uddannelse og beskæftigelse. Reformer af grundskoler og ungdomsuddannelser er ofte drevet af behovet for samfundet for at udstyre børnene med en viden, der sætter dem i stand til at spille en rolle som samfundsborgere senere i livet. I mange lande er der skepsis om behovet for at inddrage og være opmærksom på industriens behov i udviklingen af unges færdigheder til deres job. Dette er drevet af et ønske om, at uddannelsessystemet skal være mere end blot en forsyningsledning til fremtidige job. Det er utvivlsomt rigtigt, at unge mennesker skal tilegne sig viden for dens egen skyld, og for at lære om en bred vifte af emner som både forbedrer livskvaliteten og giver beskæftigelsesmuligheder.

Nedenstående diagram viser, at tanken om forsyningsledning ses af industrien som afgørende for at tackle kompetencekløften.

KAPITEL 1: INNOVATIVE UDDANNELSER

31

Livingstone-Hope Kompetencegennemgang af Industrien for Computerspil og Visuelle Effekter: Mål og talentforsyning

For at sikre en stabil forsyning af højt kvalificeret talent fra uddannelse til industri

Mål

For at sikre adgang til uddannelse af høj kvalitet for at opgradere arbejdsstyrkens kompetencer

Uddannelsesudbydere

Talentforsyning

Skoler

Universiteter

Industri

Kilde: The Livingstone-Hope Skills Review of Video Games and Special Effects, 2011

Men balancen er måske tippet for langt i denne retning – unge lider især af virkningerne af den økonomiske krise – og yderligere opmærksomhed skal dermed rettes mod færdigheder, der øger muligheden for beskæftigelse. Lande, der har lidt mindre i krisen – såsom Holland, Tyskland og Østrig – har også den stærkeste vægt på sammenhængen mellem tiltag til unges beskæftigelse, som lærlinge- og arbejdsgiverengagement i undervisning.

Dette bekræftes i nyere forskning af Dr. Anthony Mann, fra Uddannelse og Arbejdsgivernes taskforce i Storbritannien, som bemærker: ”OECD-analyser viser, at lande med uddannelsessystemer, der tilbyder kombinationer af undervisning i et klasseværelse og eksponering på arbejdsstedet knyttet til faglige veje (som gennem et lærlingesystem som i Tyskland) typisk oplever langt lavere ungdomsarbejdsløshed ”.

Rapporten fortsætter: ”Britisk forskning viser, at der eksisterer statistisk signifikante positive relationer mellem antallet af arbejdsgiverkontakter (såsom karriereforedrag eller erhvervserfaring), som en ung oplever i skolen (i alderen mellem 14 og 19 år) og deres sikkerhed (mellem 1924) i vejen mod ultimative karrieremål. ” It og andre aktører i industrien er nødt til at slutte sig tættere sammen med uddannelsessystemerne for at sikre, at arbejdsgiverengagement

32

eSkills Manifesto

og karriererådgivning er troværdig og hyppig. Vigtige initiativer såsom eSkills Week og InGenious forsøger at bygge bro over kløften på tværs af Europa på en systematisk måde.

Europakommissionens eSkills Week samler alle interessenter til kollektivt at øge bevidstheden om it-karrierer og tilbyder forløb og uddannelsesmuligheder til unge blandt sine øvrige mål rettet mod fagfolk og SMV’er (små- og mellemstore virksomheder). Denne koordinerede indsats skaber en virkning, som er mere end summen af de enkelte dele - og som skal fastholdes for på lang sigt at få den bedst mulige effekt.

I forhold til den større udfordring for videnskab og teknologi, finansieres med 50% via Europakommissionens FP7 forskningsprogram og 50% af industrien, ”inGenious, som er et fælles initiativ iværksat af European Schoolnet og European Roundtable of Industrialists (ERI), og som har til formål at styrke unge europæeres interesse for naturvidenskab og teknologiske uddannelser og karrierer, og dermed tage fat på den fremtidige kompetencekløft. Alle de tiltag, der iværksættes i inGenious sikrer, at samarbejdsinitiativer mellem uddannelse/industri forbedrer billedet af STEM-karrierer blandt unge, og opmuntrer dem til at tænke på den brede vifte af interessante muligheder som STEM kan bibringe deres liv i fremtiden. ”

Anbefalinger: Alt i alt, selvom meget er nået, er der langt endnu. Følgende temaer bør være en prioritet fremover: • Forbedring af den praktiske implementering af digital kompetence i hele uddannelsessystemet. Forbedring af lærernes kompetencer på området ved etablering af en it-kompetenceramme, der omfatter akkreditering af undervisere, så elever og skoler kan få det optimale ud af investeringerne i it-infrastruktur.

• Sikre at it-kompetencer er fremherskende i grundskolen og på ungdomsuddannelserne ved at bygge på digital kompetence gennem computervidenskab. Studier i computervidenskab fører til et højere niveau af it-kompetencer i skolesystemet såvel som basal digital kompetence.

KAPITEL 1: INNOVATIVE UDDANNELSER

33

• Øge den naturvidenskabelige undervisning - især matematik og fysik ved at øge fokus på kønnenes ligestilling og støtte til studerende, der har problemer samt gennemførelse af mere innovative metoder.

• Afhjælpe problemet med information om karrierer ved at sikre arbejdsgiverengagement i beslutningsprocessen - at nå ud til de studerendes vigtigste rollemodeller, såsom forældre og lærere såvel som eleverne selv i disse programmer.

• Øge antallet af partnerskaber mellem de mange interessenter, der samler industri og uddannelsespartnere til kollektivt at tage den dobbelte udfordring op: karrierer, men også kompetenceudvikling i computervidenskab.

• Fortsætte med at gøre it-kompetencer og støtteforanstaltninger til en vigtig politisk prioritet for at sikre en langsigtet indsats, der kan skabe den nødvendige ændring i uddannelsessystemet.

34

eSkills Manifesto

Kapitel 2: Dyrkning og udnyttelse af talent Talent er en mangelvare på globalt plan. Denne mangel vil blive stadig mere akut som tiden går. Der er to store spørgsmål på spil i denne situation: Mange europæere er i dag marginaliserede i forhold til den digitale økonomi – at engagere dem i at erhverve it-kompetencer kan øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Med nogle modige paneuropæiske politiske beslutninger, kunne Europa imødegå manglen. Disse mennesker omfatter: kvinder, seniorer, handicappede og de digitalt udelukkede.

Eksisterende kvalificerede arbejdere bliver ikke udnyttet fuldt ud.

Lønniveauerne til medarbejdere med it-kompetencer er høje, og virksomheders særegenheder kræver ofte, at man er i stand til at holde på de ansatte for at kunne integrere nye medarbejdere effektivt.

Ledelsesmæssige strategier og teknikker skal indføres for at sikre, at it-kompetencer udnyttes fuldt ud for at styrke den europæiske produktivitet og lette en effektiv it-baseret innovation.

At nå de afkoblede Foranstaltninger med fokus på de digitalt udelukkede vil bidrage til at løse manglen - uddannelsesprogrammer for traditionelt ekskluderede grupper har en dokumenteret effekt på sådanne personers evne til at få nye job. Gruppen er fortsat betydelig i Europa, og i nogle tilfælde er de også glade for at være fri for det moderne livs pres, som de tror, at teknologien vil bringe. Et sådant verdenssyn fungerer dog som en barriere for at deltage i et stadigt mere digitaliseret samfund. Digitale færdigheder og engagement skaber en vej til økonomisk og social udvikling samt uddannelsesmuligheder.

Stærkere indsats er nødvendigt for at komme i kontakt med disse digitalt udelukkede personer - også for at forbedre den bredere befolknings kompetencer, der, selv om de er ”inkluderet”, ikke er tilstrækkeligt trygge og dygtige til at udnytte teknologien til deres fordel i det daglige liv og arbejde.

KAPITEL 2: DYRKNING OG UDNYTTELSE AF TALENT

35

Ifølge europaparlamentsmedlem, Edit Herczog: ”Manglen på kvinder inden for naturvidenskab og forskning har været et kendt faktum i temmelig lang tid. Antallet af mennesker, der lufter deres bekymring på området og føler behovet for at iværksætte umiddelbare tiltag vokser hvert minut. Så presserende som dette spørgsmål er, er en anden, relateret (eller mere specifik) sag, blevet forsømt. Manglen på kvinder i it-området fik lidt eller ingen opmærksomhed. EU-relevant litteratur og forskning på netop dette emne er begrænset. Hvis halvdelen af de 500 millioner europæere ikke bliver inkluderet og nyder godt af det, så vil vi få en køns- og aldersubalance samt social uretfærdighed i stor skala. Vi, som politikere, skal træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at løse dette.”

Spørgsmålet om det stereotype billede af it som forbeholdt mænd, især unge mænd, er en udfordring for it-erhvervet. Det resulterer i en ubalance i industrien, den bredere økonomi og endda samfundet. Alle typer af mennesker har muligheder i denne sektor, hvis de får it-kompetencer.

Der er en særlig udfordring også på SMV it-området, hvor der er lav mangfoldighed i de personer, der leder it-baserede SMV’er.

Gode intentioner Men kan det være et spørgsmål om motivation frem for eksklusion? Der er nogle betydelige uoverensstemmelser mellem, hvad arbejdstagerne på det område beskriver, og hvad rollemodeller - især forældre og lærere - tænker. De antager fejlagtigt, at it-medarbejdere er alene, skrive programkode i et dårligt oplyst kontor med ingen muligheder for selvstændighed og kreativitet. De videregiver denne negative opfattelse til unge og andre, der har lidt eksponering til virkelige itmedarbejdere. De politiske beslutningstagere og den private sektor er nødt til at gå sammen om at tackle denne udfordring. “Det kunne være et godt samlingspunkt at arbejde på politikker til at inddrage andre generationer og aldersgrupper, men i dette særlige tilfælde, i stedet for itkompetencer, er det, der er brug for, en positiv holdning og entusiasme til teknologi og sektoren, ” siger Edit Herczog, MEP Forskningen viser også, at en mangel på positive rollemodeller i medier og kultur i almindelighed afholder piger fra seriøst at overveje en it-karriere. Programmører og it-eksperter i film og tv - uanset om fiktion eller non-fiction - er sjældent forskelligartede. Det fastholder den opfattelse, at det giver ”job til drengene”, og at kvinder og andre ekskluderede grupper ikke har en rolle i industrien.

36

eSkills Manifesto

Når det gælder ældre borgere, henviser Edit Herczog til digitale indvandrere, personer, som ikke er født ind i en webbaseret verden.

Hun påpeger: “it er normalt genstand for over-mystifikation blandt voksne og ældre - de digitale indvandrere. Programmer og workshops bør fortsættes for at støtte og hjælpe dem med at forstå, at det er et værktøj, der hjælper med at erhverve og udveksle oplysninger, ikke så meget anderledes end radio eller tv. Den væsentligste forskel er, at det er hurtigere og rigere end noget før i menneskehedens historie. Der er muligheder for hver aldersgruppe: fra banale ting som at læse nyheder, slå en opskrift op eller at bestille billetter til teatret, at forblive i kontakt med deres kære, dele fotos, eller organisere en familieferie i løbet af få minutter. Evnen til at anvende it-kompetencer at arkivere og finde dokumenter i hverdagen, herunder patientjournaler, og søge it-baserede sundheds- eller redningstjenester kan reducere følelsen af sårbarhed og vende den til langsigtet uafhængighed.”

Blandt ældre mennesker, er det typisk at finde modstand mod itværktøjer, som de føler, at de har formået at klare sig og endda lykkedes i livet uden. Men de ældre generationer kan helt sikkert drage nytte af flere it-kompetencer - enten i deres job eller personlige liv. Som Europas arbejdsstyrke ældes hurtigt, kan it-kompetencer give et udmærket supplement til en erfaren professionel profil, forbedre relevansen af deres andre færdigheder i et arbejdsmarked i forandring.

Andre ekskluderede grupper i samfundet kan håndteres gennem modeller for ikke-formel uddannelse. It-baserede, lokale telecentre er en fremragende kanal i hele Europa til digitale færdigheder og voksenuddannelse af dårligt stillede målgrupper. De starter med grundlæggende digitale færdigheder rettet mod personlig udvikling, aktivt medborgerskab, social integration, og - på grund af den stigende økonomiske recession – går videre til beskæftigelsesegnethed.

Telecentre er typisk gratis, åbne og lokale – de giver mulighed for uformel læring og netværk, som er attraktivt for digitale udelukkede.

At nå ud til disse grupper med digitale teknologier giver et væsentligt bidrag til at bringe disse grupper tilbage i samfundet.

Beskæftigelsesegnethed er en sammensat konstruktion. De grundlæggende kompetencer, som er nødvendige for at være en kandidat til beskæftigelse, vil i stigende grad omfatte it-kompetencer.

Hvis dette ignoreres, vil vi over tid se en voksende digital underklasse, som permanent er problematisk for samfundet.

KAPITEL 2: DYRKNING OG UDNYTTELSE AF TALENT

37

Telecentre er ofte placeret på offentlige biblioteker, skoler og lokalcentre, og ofte drives de af frivillige eller lokale organisationer - de er offentligt tilgængelige, og hjælper folk med at få adgang til computere, internettet og andre digitale teknologier, der sætter dem i stand til at indsamle oplysninger, skabe, lære og kommunikere med andre. Der er nu mere end 100.000 telecentre hele Europa. Men de nationale initiativer skal synkroniseres i hele Europa.

Med det i tankerne blev Telecentre-Europe dannet for at koordinere nationale initiativer - lande, der har koordineret deres indsats, har større succes med at udnytte ressourcerne fra deres regeringer. TelecentreEurope også har en rolle at spille som mægler for udveksling af oplysninger mellem nationer, således at Europa som helhed kan reagere på udviklingen i it-behov i Europa.

Produktivitetsspørgsmålet Går man videre til spørgsmålet om bedre udnyttelse af talenter med itkompetencer, har forskningen ved London School of Economics identificeret mange udfordringer. Faglærte medarbejdere inden for it er en udfordring at hyre, fordi de er dyre, og på grund af de særlige forhold for mange virksomheder stadig kræver omskoling ved ansættelse. De kan også være vanskelige at placere i virksomhedens hierarkier, og dermed udgør de organisatoriske problemer. Men i dag kan ingen virksomhed undvære it-kompetencer, og de er et absolut must for at sikre effektiv drift.

Indikatorer tyder på, at Europas virksomheder er mindre i stand til at udnytte it-kompetencer til gavn for produktiviteten. Beviserne er ofte baseret på indicier: Fx er lønniveauet for it-kompetencemedarbejdere ikke så højt, som man kunne forvente givet de udbredte påstande om, at der er få kandidater er på arbejdsmarkedet.

Der er direkte beviser for at USA-baserede virksomheder i Europa er mere effektive i at opnå produktivitetsgevinster gennem it end de lokale virksomheder - uanset om de henter talentet lokalt eller i udlandet. Det betyder at forskellen skyldes organisatoriske og ledelsesmæssige praksis og evner.

Der er også en klar ulighed blandt de europæiske virksomheder. Store virksomheder er meget opmærksomme på behovet for it-kompetencer hos nye medarbejdere, mens det i små og mellemstore virksomheder er tilfældet i mindre grad - selvom der er stærke beviser for, at SMV’er kan

38

eSkills Manifesto

drage stor fordel af effektiv anvendelse af it. Imens kræver den offentlige sektor i it-kompetencer.

På trods af dette er der almindelig enighed om, at tilgængeligheden af it-kompetencetalent i Europa er utilstrækkeligt til at opfylde de socioøkonomiske målsætninger for Den Europæiske Union - med virksomhedsledere, regeringer og analytikere der sender advarselssignaler om problemet. Mellem 41% og 56% af virksomheder i alle sektorer rapporterer, at de regelmæssigt rekrutterer it-specialister, og angiver, at mange af disse stillinger er ”svære at besætte”. Empirisk forskning fra OECD og Det Europæiske it-kompetenceforum støtter dette synspunkt.

To svar kunne tage fat på manglen: forbedring af erhvervsuddannelserne (eller styrke arbejdsstyrken gennem indvandring eller at outsource), og forbedre udnyttelsen af uddannede eller trænet personale.

Kort sagt er Europas nuværende fokus på at udvide talentmassen - men der er endvidere behov for også at udnytte talentet bedre.

Fra klasseværelset til arbejdspladsen Teknologiske innovationer former fremtidens arbejde. Vi ser dog en begyndende afstand mellem dem, der har adgang, kompetencer og muligheder for at være en succes på det nye arbejdsmarked og dem, der ikke gør.

Digitale kompetencer er af afgørende betydning for den europæiske jobparathed og karrieresucces på tværs af en bred vifte af erhverv.

Hvis vi ser på, hvor efterspørgslen har sin oprindelse, kan svaret delvist forklares med den kritiske rolle, teknologien nu spiller i småog mellemstore virksomheder, som er rygraden i økonomien. I en global undersøgelse foretaget af Vanson Bourne identificerede 60% af SMV’erne brug af computerteknologi som den afgørende faktor for, at deres virksomhed trives eller blot overlever. Desuden mener 73% af SMV’erne, at teknologi skal hjælpe deres medarbejdere til at arbejde hvor som helst, når som helst. It-kompetencer i den nye økonomi er derfor en prioritet for regeringen, industrien og den akademiske verden.

It-verdenen er under hastig forandring. De, der opdager og mestrer de nødvendige kvalifikationer til at bygge bro over kompetencekløften, kan sikre deres fremtid og fremtiden for deres virksomheder.

KAPITEL 2: DYRKNING OG UDNYTTELSE AF TALENT

39

Disse globale tendenser inden for teknologi og innovation skal afspejles i leveringen af uddannelse gennem fleksible læringsløsninger til skoler og lærere, der hjælper til at engagere og re-engagere unge og livslange studerende til at give dem de færdigheder, som den nye økonomi har brug for. Ser man på eksemplet med overgangen til Cloud computing, vil de fleste virksomheder ønske at uddanne deres it-professionelle til at opbygge medarbejdernes formåen og kunnen forud for ændringen. Chief Information Officers, der ønsker at generere mere forretningsmæssig værdi fra it, må nødvendigvis være i forreste linje af Cloud-kompetenceuddannelse - både for dem selv og deres itmedarbejdere. Karakteren af arbejdet er ved at ændre sig. Udviklingen af nye beskæftigelsesmuligheder i forbindelse med cloud-teknologier og de relevante kompetencer er blevet beskrevet i en Microsoft læringsrapport med titlen ”Cloud computing: Hvad it-professionelle har brug for at vide”. Det nye Cloud-miljø tilbyder dem, med den rette kapacitet og de rette kompetencer, mulighed for at opbygge og udvikle deres forretning.

Fremtidens kompetencer og ændringerne på arbejdsmarkedet er også en linje, der løber gennem London School of Economics nye rapport ”Modellering af Cloud. Beskæftigelseseffekter i to eksemplariske sektorer i England, Tyskland, Italien og USA.” Undersøgelsen afslører, at Cloud computing vil resultere i ledelsesmæssige skift på tværs af brancher, og at ledere bliver nødt til at indføre mere en hybrid virksomhed / teknologifaglig profil for at lykkes. Vækstpotentialet, som er forbundet med nye teknologier, forudsiger at i Storbritannien fx, fra 2010 til 2014, vil væksten i cloud-relaterede job i smartphone-servicesektoren være på 349%.

It-kompetencer bliver mere og mere udbredt på tværs af arbejdsmarkedet og tilhørende ledelsesmæssige implikationer er indlysende.

At forblive på forkant med disse tendenser og erhverve det 21. århundredes kompetencer er særligt relevant for unge i Europa i dag, som står over for en reel mulighedskløft. Med den rekordstore ungdomsarbejdsløshed i Europa vil udviklingen af nye færdigheder og akkreditering være afgørende for at hjælpe unge med at opfylde de nye krav på arbejdsmarkedet og benytte sig af nye jobmuligheder. Itsektoren har en rolle at spille på alle niveauer i partnerskab med andre interessenter for at sikre, at it-kompetencer på både højt og lavt niveau skaber en klar vej til beskæftigelsesmuligheder.

Initiativet ”Britain Works” i Storbritannien er et eksempel på et skalerbart offentligt / privat partnerskab, som tager sig af den vigtige opkvalificering.

Gennem en række partnerskaber med ikke-statslige organisationer

40

eSkills Manifesto

(ngo’er), fælles læringscentre og offentlige myndigheder, sigter Britain Works-programmet mod at hjælpe en halv million mennesker i job over tre år i de områder af økonomien, som vil være førende i genopretningen.

Programmet har allerede hjulpet 300.000 unge i arbejde gennem itfaglig uddannelse og it-lærlingepladser på tværs af en række industrier fra fremstilling til serviceydelser og it-branchen selv.

Svag ledelse Forekomsten af selv-instruktion af medarbejdere og indikatorer for omfanget af in-house træning peger på et uddannelsesbehov, der strækker sig ud over uddannelsesinstitutionernes funktion.

Nyere økonometrisk forskning fra Center for Economic Performance ved London School of Economics har vist, at ledelsesmæssig praksis varierer betydeligt med hensyn til brug af it, med europæiske virksomheder, som performer dårligere end deres amerikanske konkurrenter, selv inden for de præcis samme markeder.

For det meste benytter disse virksomheder identiske teknologier og får deres arbejdskraft fra samme udbudsmængde. Da disse er aggregerede studier ved hjælp af paneldata fra et stort antal virksomheder, er sammenhængene meget betydelige, men forklaringen på forskellene er uklare. Men yderligere forskning fra London School of Economics (LSE) i ledelsesmæssig praksis i både små og store virksomheder inden for luft- og rumfartsindustrien giver os en bedre indikation af, hvilke praksis der adskiller sig, og giver os mulighed for at komme tættere på en forståelse af, hvordan it-kompetencemedarbejdere ledes.

Vi kan fx se, at lønninger og andre incitamenter er større i USA for itkompetenceansatte på både høj- og mellemniveau, og vi kan forme den hypotese, at de typer af opgaver, de rutinemæssigt udfører, gør bedre brug af disse færdigheder. Det er ganske tankevækkende.

Europas it-kompetenceudfordringer er både kvantitative og kvalitative. Denne erkendelse sætter fokus helt og holdent på et hidtil ukendt brud i Europas værdikæde. De bedst præsterende lande har en langt mindre andel af dårligt administrerede virksomheder. I lande med de største andele af dårligt forvaltede virksomheder, er der en generel opfattelse af, at kvaliteten af forvaltningen ikke er en høj prioritet. Forbedring af ledelsespraksis vil have en effekt i forhold til at forbedre ydeevnen.

KAPITEL 2: DYRKNING OG UDNYTTELSE AF TALENT

41

Der er en slående mangel på bevidsthed blandt ledere omkring ledelsesmæssige kvaliteter. Data viser, at ledere ikke forsøger at sammenligne deres ledelsesmæssige praksis med andre virksomheder, selv i deres egen branche. Mens det generelle kompetenceniveau i økonomien skal forbedres, især i de EU-lande med et lavt kvalifikationsniveau, såsom Storbritannien, Grækenland og Portugal, er den mest markante forskel i de måder, hvorpå it anvendes. Lønniveauet og produktivitet relaterer mere direkte til antallet af opgaver, som en computer på arbejdet bruges til, end den blotte tilstedeværelse af computere på arbejdspladsen eller det grundlæggende kompetenceniveau hos medarbejderne.

Europas it-kompetenceudfordring er også en it-kompetenceudfordring for ledelsen. Derfor bør vores fokus bevæge sig væk fra it-fakultetet og mod managementskolen. Politikerne ville gøre klogt i at reflektere over dette for at undgå en dårlig ressourceallokering.

Innovation har brug for ledelse Denne ledelsesudfordring forværres af den kulturelle indvirkning af inkludering af innovation i forretningsprocesserne. Hvor kompetencer findes hos den enkelte, giver de kun mening i deres anvendelighed i forhold til virksomhedsfunktioner. Faktisk, bortset fra rutineopgaver i forbindelse med behandling af kommercialiserede informationer, er innovative aktiviteter hyppige og almindelige ved brugen af it, og de kræver fleksibilitet af organisationen såvel som af den enkelte.

Som en højt respekteret gruppe af analytikere i økonomi og it-ledelse udtrykker det: ”Virksomheder sætter ikke bare stikket i computere eller telekommunikationsudstyr og opnår servicekvalitet eller effektivitetsgevinster. I stedet går de igennem en til tider langvarig og vanskelig proces med co-opfindelse. It-sælgere opfinder teknologier, der ikke medfører, men kun muliggør, deres anvendelse, it-brugere skal co-opfinde anvendelser. Co-opfindelse, som alle opfindelse, har både proces- og produktelementer. På processens co-opfindelses side, indebærer en effektiv anvendelse af it ofte ændringer i organisationer.”

42

eSkills Manifesto

Det perfekte match: Det bedste talent til de bedste virksomheder De bedste talenter søger de bedste organisationer. De incitamenter, der drev enkeltpersoner til at tilegne sig kompetencer, er også et resultat af de muligheder, der er for at arbejde inden for fleksible organisationer, der værdsætter disse kompetencer. Forholdet mellem mulighederne i organisationer og incitamenter for personer, står bag de mere overfladiske fænomener, der bliver målt: antal dygtige mennesker i arbejdsstyrken og ansættelsespraksis hos virksomheder. Dette indebærer, at ikke alene vil folk ønske at erhverve mere hensigtsmæssige kompetencer på højere niveau, hvis de har rimelige chancer for at få arbejde i en sådan organisation, men virksomheder, som bedre kan udnytte kompetencerne bør være i stand til at tilbyde højere løn og bedre incitamenter for innovativt arbejde. Det er noget, der viser sig fra data om komparative lønniveauer.

På et stadigt mere globalt marked vil det europæiske it-kompetencetalent forfølge organisationer, der giver de største muligheder. Der er en reel fare for, at disse muligheder i stigende grad vil ligge uden for Europas grænser. Så i takt med at Europa forfiner sine it-kompetenceudviklingsprocesser, bliver det en nettoeksportør af it-kompetencer snarere end et regionalt center for værdifuld innovation, et uheldigt udfald. Men det er et realistisk et.

Fra ord til handling It gennemsyrer nu stort set alle aspekter af vores liv. It er uløseligt forbundet med vores ønske om en velstående og konkurrencedygtig økonomi, for bevarelsen af vores miljø, og for et mere demokratisk, inkluderende og åbent samfund. Men dette ønske vil kun blive en realitet, hvis alle borgere mobiliseres og får muligheder for at drive og deltage fuldt ud i det nye digitale samfund. ”Business as usual” er ikke en mulighed.

At folk i nutidens digitale verden skal mobiliseres og få muligheder betyder en række grundlæggende ting. Det betyder bl.a., at vi har et vist antal rettigheder som brugere og forbrugere i det nye online miljø, styrkelsen betyder også, at vi har adgang til robuste og pålidelige kabler og trådløse bredbåndsnet. Men frem for alt betyder det it-kompetence, for at alle kan få kompetencer og evner til at udnytte mulighederne i den digitale tidsalder.

KAPITEL 2: DYRKNING OG UDNYTTELSE AF TALENT

43

Under hensyntagen til den holistiske tilgang som er nødvendig for reelt at styrke alle europæere digitalt, er der et behov for at etablere en strategisk dagsorden, som gør det muligt regelmæssigt at evaluere fremgangen. Derfor forekommer det hensigtsmæssigt at fastsætte konkrete politiske mål, der vil give os mulighed for til stadighed at overvåge og evaluere hensigtsmæssigheden af vores politiske handlinger for at opnå de ovennævnte politiske mål. I den forbindelse foreslår Digital Agenda for Europe en række digitale mål for inklusion, såsom at øge regelmæssig brug af internettet fra 60% til 75% i 2015 (og fra 41% til 60% for dårligt stillede personer) og halvere andelen af befolkningen, der aldrig har brugt internettet i 2015 (til 15%). Alle voksne skal nemt kunne få adgang til it-uddannelsesmuligheder.

I denne forbindelse vil det foreslåede tiltag, der ville gøre det muligt at nå de nævnte mål, være at skabe en Digital Kunnen og Kompetencehandlingsplan. Dette initiativ vil omfatte udviklingen af specifikke tiltag for digital kunnen for grupper med risiko for eksklusion, fremme af interessentpartnerskaber og incitamenter til den private sektors initiativer til at tilbyde uddannelse til alle beskæftigede. Disse skal integreres på en holistisk måde med initiativer iværksat i uddannelsessektoren.

Europas potentiale ligger i befolkningens kompetencer, arbejdsstyrken og organisationerne. Uden gennemgribende infrastruktur kan der kun være begrænset brug af it og uden kompetencer kan anvendelsen kun give begrænset økonomisk og social værdi. Hvis det ignoreres, vil manglen på it-kompetencer være den flaskehals, der forhindrer EU i at være konkurrencedygtig i den globale økonomi.

Med hensyn til produktivitetsudfordringen og udnyttelsen af investeringen i teknologitalent, er følgende handlinger nøglen: • Mere fokus på teknologiledelse og på bevidsthed om gode generelle ledelsesmæssige praksis. Ledere skal være bedre uddannet til at opnå denne bevidsthed og til at anvende deres viden systematisk, og regeringer bør tilskynde dårligt forvaltede virksomheder til at erhverve bedre kompetencer. Det indebærer to elementer: Flere ledere har brug for højere uddannelse og lederuddannelse bør omfatte viden om karakteren af teknologi og de måder, hvorpå it-kompetencemedarbejdere bedst kan udnyttes.

• Medarbejdere med kompetencer bør tilskyndes til at se sig selv som engageret i organisationen, dele dens mål og i stand til at

44

eSkills Manifesto

deltage i dens aktiviteter. Alt for ofte er faglært personale begrænset i deres aktiviteter til snævert tekniske funktioner, og får ikke mulighed for at anvende deres evner i større omfang på innovative måder, der kunne forbedre produktiviteten.

• Sikre at personer med it-kompetencer har tilsvarende forbedrede ansættelsesvilkår. Løn og kompensation, og især ugunstige forskelle mellem dem med kvalifikationer, og de med anciennitet, men færre færdigheder, fratager yngre arbejdstagere lysten til at stræbe efter at forbedre deres kvalifikationsniveau. Mens virksomheder hævder, at de står med et udækket behov, er der meget lidt tegn på stigende lønniveau i Europa for it-kompetencermedarbejdere i generelt.

• Forandre karrieremulighederne for personer med it-kompetencer: it er dybt integreret i de fleste succesfulde organisationer. Men it-kompetencemedarbejdere er sjældent i stand til, og endnu mere sjældent opfordres de til at kaste sig ud i de mest attraktive karrierer i europæiske virksomheder.

• Regeringerne er nødt til at sikre, at deres brug af it-kompetencer er eksemplarisk, at deres offentlige e-funktioner er af bedste kvalitet, og at de investerer i eksperimenter og modeller for best practice, der kan influere organisatorisk praksis mere bredt i økonomien.

• Sikre at grundlæggende kompetencer er af sammenlignelig kvalitet på tværs af arbejdsmarkederne, så arbejdsgiverne bedre kan vide, hvad ansøgerne kan. Medarbejderne vil også drage fordel af en klarere forståelse af, hvad forventningerne er gennem koordinerede oplysninger og jobbeskrivelser.

• Produktivitetsvækst via it-kompetencer kommer i to grundlæggende former: ved hjælp af fleksibilitet til tilpasning af nye praksisformer hurtigt og billigt, og gennem innovation. Den fremtidige dagsorden for it-kompetencer bør fokusere på disse kapaciteter og indgyde en begejstring for mulighederne i uddannelse, i statsansættelse og i offentlige oplysningskampagner.

De faktiske omstændigheder og konsekvenserne er klare. Politiske beslutningstagere, industri, akademikere, human ressource specialister og organisatoriske ledere opfordres kraftigt til at tage højde for de handlingsorienterede råd.

KAPITEL 2: DYRKNING OG UDNYTTELSE AF TALENT

45

Kapitel 3: Mod en værdidreven it-funktion it-funktionen er en afgørende forbindelse mellem it-industrien og andre virksomheder, den betjener - og er en vigtig kilde til innovation. Itfunktionen opretter et link, og muliggør en platform i organisationers værdikæde ved at fungere som et fundament for virksomhedens aktiviteter. Det støtter organisationer i at kombinere mennesker, processer og teknologi til at automatisere forretningsprocesser og producere løsninger, der gør det muligt for organisationer og brugere at arbejde både effektivt og innovativt.

I sidste instans er it-funktionens rolle at konvertere it-investeringer, i form af mennesker, processer og teknologier, til forretningsmæssig værdi, ved hjælp af e-kyndige brugere. En euro brugt på it-funktionen skal give mere end én euro i erhvervsmæssig værdi. Men gør det? Og kan vi overhovedet vide, hvordan man kan måle det?

Generelt kæmper it-funktionen for at besvare disse spørgsmål. Chief Information Officers (CIO) i mange organisationer er ikke i stand til nøjagtigt at måle og formulere den forretningsmæssige værdi, der leveres af it. Dette er ofte beskrevet som it-produktivitetsparadokset, som blev defineret af Robert Solow, da han sagde: ”Jeg kan se computere overalt, undtagen i produktivitetsstatistikken.”

Det frustrerer virksomhedsledere og skaber mistillid mellem bestyrelseslokalet og it-funktionen. Det fører i nogle tilfælde til, at it-funktion bliver forvist til en plads som operationel leverandør til virksomheden, snarere end en strategisk partner. Hvis it-funktionen har held med at løse dette problem, så er der en mulighed for at flytte den fra baglokalet til bestyrelseslokalet.

Lige så alarmerende som it’s dårlige ry i organisationer er it-erhvervets negative image. Industrikommentatorer beklager ofte de ringe forfremmelsesmuligheder, et nørdet image, snæversynet fokus på teknologi, stigende kommercialisering og den faldende strategiske betydning af it i organisationer. I betragtning af et sådant scenarie, er det let at forstå, hvorfor vi har et utilstrækkeligt antal studerende, der studerer it i Europa. Og dog, drevet af Moores lov, er it måske den mest levende virksomhedsressource til rådighed for erhvervslivet og organisationer i dag.

46

eSkills Manifesto

Konsekvenserne af it’s dårlige omdømme, både i organisationen og i samfundet, er tydelige: Et utilstrækkeligt antal kvalificerede personer er på vej ind og bliver i erhvervet, og konsekvensen er, at Europas virksomheder kæmper for at drage nytte af den innovative kapacitet i it.

Det har negative virkninger på Europas konkurrencedygtighed på den globale scene.

En ond cirkel kan være i gang. It’s manglende evne til at demonstrere forretningsmæssig værdi, hæmmer dets strategiske betydning i organisationer, og dermed de investeringer, den modtager. Den lavere tillagte vigtighed betyder, at jo færre penge der investeres i it, jo færre karrieremuligheder findes der. Det vil få konsekvenser for antallet af personer, der ønsker at forfølge en karriere inden for dette område, og i sidste ende begrænser det kompetencer og mængden af kandidater, som virksomheder kan vælge fra, og for at levere øget værdi.

Men situationen er ikke kun negativ. Nogle af de større europæiske firmaer omfavner it med succes på tværs af alle aspekter af deres virksomhed. Dette kapitel vil illustrere flere sådanne eksempler, og det vil også overveje hvilke metoder og færdigheder, der kræves for at muliggøre en sådan succes. I slutningen af kapitlet vil vi identificere anbefalingerne og de foranstaltninger, der bør træffes for at fremskynde mønsteret på tværs af et bredere europæisk landskab.

Betyder it noget?

Martin Curley, Director ved Intel Labs Europe og co-Director ved Innovation Value Institute (IVI), anerkender udfordringen og siger: ”It tegner sig som en af de mest dominerende kræfter, der forandrer erhvervslivet og samfundet i dag. I stigende grad ser vi sammenstød af Moores lov med alle typer af virksomheder, der producerer store iværksætter- og forretningsmuligheder, men også udfordringer.”

Selvom teknologi, drevet af Moores lov, skrider fremad i et meget hurtigt tempo, synes de metoder, der benyttes til at styre og anvende det, at halte betydeligt. Dette fremgår i overvejelserne udtrykt af mange direktører, såvel som de ofte citerede rapporter, der forsøger at tage fat på spørgsmålet ”Betyder it noget?” Der er stadig et klart behov for bedre at formidle sammenhængen mellem investeringer i it og virksomhedens resultat.

KAPITEL 3: MOD EN VÆRDIDREVEN IT-FUNKTION

47

En nedadgående spiral Innovation Value Institute har konstateret, at i mange virksomheder, er it-afdelinger ikke er produktive nok, og virksomhedens ledelse er uvillig til at finansiere innovation. I sådanne organisationer, er synet på it-funktionen helt operationelt, og de nye teknologiers potentiale bliver ikke anerkendt. Fx i virksomheder af denne type er det eneste mål ved at indføre cloud computing dens evne til bedre at styre den normale itdrift i modsætning til sit potentiale som en innovativ katalysator.

For at tackle denne situation og bremse it’s strategiske tilbagegang, er itchefer nødt til bedre at demonstrere den potentielle værdi af it. Desuden kræver det personer med en passende blanding af kompetencer og viden til at gennemføre denne vision.

Adressering af misopfattelserne om it Nøglen til at ansætte de rigtige personer, er en forsyning af velkvalificerede personer. Det er en udfordring i dagens industrielle landskab. Blandt unge, hersker der undertiden den misforståelse, at it-folk arbejder i itvirksomheder. Faktum er, at mindre end 50% af alle it-medarbejdere er beskæftiget i it-branchen. De fleste er beskæftiget inden for it-funktioner i slutbrugerorganisationer. En anden misforståelse er, at en karriere i it vil være teknologiorienteret. Når vi ser på det i bred forstand, er færre og færre mennesker alene teknologer. Tendensen går i retning af en blanding af teknologi og andre forretningsmæssige kompetencer. Kort sagt, fokus på ”kun teknologi” er aftagende.

Beviser peger på, at førende organisationer er bedst i stand til at innovere, hvor forretning og it kolliderer. It er primært en katalysator, og dens potentiale som en kilde til konkurrencemæssige fordele skabes bedst, når det er kombineret med innovation i erhvervslivet i stedet for isolation. For at lette en sådan innovation, er der et stigende behov for personer, der kombinerer it og virksomhedskompetencer. Men i øjeblikket opfylder udbuddet af sådanne personer ikke industriens efterspørgsel, og muligheder og konkurrenceevne går tabt. Det har en lang gennemgribende indvirkning på økonomien, og lige så vigtigt, på samfundets velbefindende.

Nyere undersøgelser har vist en nedgang i antallet af studerende, der studerer it. It-studerende er kun en potentiel kilde til personer med e-komptencer, hvilket afspejler bekymring over den brede offentlige

48

eSkills Manifesto

opfattelse af it. Denne tendens skal vendes. It’s rolle i Europas førende organisationer er i hastig udvikling, og betydningen af ikke-teknikere bliver stadig vigtigere. Desuden, eftersom nyere teknologier, såsom Cloud computing fremmer demokratisering af it, forventes muligheden for enkeltpersoner til at udnytte it på tværs af virksomheden at vokse kraftigt i de kommende år. Fx vil de stadig mere sofistikerede og brugervenlige anvendelser af platform-as-a-service lette konstruktionen af innovative it-løsninger uden for det traditionelle it-miljø. Men det kræver velkvalificerede personer med relevant blanding af it- og forretningsmæssig ekspertise. En vigtig ting, som kan gøres, er, at it og it- innovationsrelaterede lederuddannelser skal bringes ind i MBAprogrammer på de førende business skoler.

Vigtigheden af it Michael Gorriz, formand for EuroCIO, European CIO Association og CIO hos Daimler forklarer: ”Inden for større organisationer, spiller it samt Information Management en stadig vigtigere rolle. Denne virkelighed er måske ikke forstået så godt af omverdenen. Store organisationer ville ophøre med at fungere, hvis deres it-systemer ikke duede. Langvarig fiasko ville uvægerligt føre til virksomhedens fiasko.

I store organisationer ville forgreningerne ville seismiske.”

Michael Gorriz tegner et positivt billede af, hvordan it kan anvendes på en innovativ måde hos Daimler: ”Daimler er ikke anderledes i denne henseende. It er en integreret del af hele organisationsstrukturen. It er involveret i alle primære og sekundære forretningsprocesser. Allerede før det første stykke af metal anvendes, har en ny Mercedes-Benz allerede kørt millioner af testkilometer på computeren. Vores biler er tredimensionelt konstrueret, fremstillet og udviklet på computeren.

Dette omfatter crash- og udholdenhedstests såvel som førersimuleringer.

Kun gennem disse simulationer kan vi forudsige, hvordan en ny model vil opføre sig.”

Det samme gælder for produktionen af Mercedes-Benz - der alle er modelleret i 3D. Som en konsekvens blev uforudsete ændringer i konstruktionen sjældne. It er involveret i levering, genbrug, håndtering af reservedele, handel, markedsføring, kundepleje og i værkstedsforretningen. I virkeligheden er det en drivkraft for virksomhedens effektivitet. Flere og flere kunder ønsker at tilpasse deres biler og arrangerer testkørsler online.

KAPITEL 3: MOD EN VÆRDIDREVEN IT-FUNKTION

49

Så it-kompetencer er afgørende for operationel effektivitet. Itkompetencer vil i stigende grad være afgørende for innovationen, fordi it bliver en bestemmende forskel med hensyn til udvikling af nye produkter og tjenester.

Også hos Intel er informationsteknologi nervesystemet i virksomheden og i stigende grad musklen, som automatiserede it-systemer bidrager til, at Intels globale fabrikker kan fremstille og sende mere end en milliard højteknologiske dele af høj kvalitet på et år. Innovationstempoet i virksomheder som Intel, hvor hele produktporteføljer er genopfundet tæt på årsbasis, er fundamentalt aktiveret via it. Globale designteams fra hele verden, forbundet gennem it, bidrager til at hjælpe Intel og virksomheder på tværs af alle sektorer af økonomien til innovation.

Daimler er et godt eksempel på, hvordan it er en katalysator for innovation i virksomhederne. Med car2go bliver individuel transport i byområder omdefineret. For første gang kan kunderne leje ”Smart Fortwo” -biler overalt i byen, på ethvert tidspunkt af dagen og for attraktive priser per minut. Via mobiltelefonen eller internettet, kan tilgængelige biler lokaliseres, lejes spontant - selv til en envejs tur - eller bestilles på forhånd. Mobiltelefonteknologi suppleret med state-ofthe-art it giver mulighed for en unik og enkel udlejningsproces, der foretages med stor lethed. Innovative it-løsninger i dette tilfælde er førende indenfor et helt nyt koncept for mobilitet og samtidig en stærk business case.

Intels it-organisation har, i samarbejde med Intel Corporate Affairs Group, skabt en global platform til levering af medieindhold til naturvidenskab og matematikundervisning af børn verden over. Ikke alene skaber it-organisationen en stor platform (www.skool.com), som servicerer mere end tyve lande verden over på flere sprog, men de har også skabt en unik forretningsmodel baseret på et offentligt-privat partnerskab for at sikre, at platformen var bæredygtig.

Disney IT’s tidlige indførsel af digital fotografering i Disneys temaparker, der oprindeligt mødte modstand fra erhvervslivet, er et andet eksempel på, hvordan it-organisationen kan være foran kurven og hjælpe en virksomhed til ikke blot at overleve, men udvikle sig. Brug af digital fotografering i forlystelsesparker har forsynet Disney med mulighed for at få indtægter flere gange fra de besøgende i parken og samtidig give de besøgende i Disneys temaparker en bedre oplevelse.

50

eSkills Manifesto

Det er opmuntrende og inspirerende at læse om den slags innovative anvendelser af it. Men, Daimler, Intel og Disney er ikke enestående i at udnytte it på tværs af deres respektive organisationer for at levere forretningsværdi og muliggøre innovation. Andre førende organisationer i Europa er ved at vedtage lignende strategier. Men alle disse organisationer står over for samme spørgsmål og kæmper med alvorlig mangel på kvalificerede personer.

It-kompetencer i slutbrugervirksomheder Hvordan ser en it-centreret virksomhed som Daimler så på itkompetencer? Michael Gorriz forklarer: “Vi har tre kategorier af folk, der arbejder med it. Først har vi det, der traditionelt kaldes it-professionelle, der arbejder for it-afdelingen. I tilfældet Daimler, omfatter disse 2 % af arbejdsstyrken. I andre organisationer ser vi højere tal, op til og over 10 % inden for finansielle tjenesteydelser. For det andet er der en større gruppe, som er storforbrugere af it-systemer.

Det er mennesker, der arbejder indenfor fx teknik, logistik, økonomi og administration. De bruger alle it som en væsentlig del af deres job. Den sidste gruppe består af alle andre, der bruger standard it-systemer som intranet, e-mail, processupport og informationssystemer. De har brug for generelle it-kompetencer eller specialuddannelse til de systemer, de bruger. Det er klart, at i alle dele af en organisation er der i dag et behov for, at medarbejdere har avancerede it-kompetencer.”

For it-professionelle er interessentpartnerskaber rundt om i Europa blevet enige om fælles definitioner på it-kompetencer. Masterprogrammer er i øjeblikket under udarbejdelse. Men for yderligere at etablere en model for it-kompetencer, er flere virksomheder og uddannelsesinstitutioner nødt til at engagere sig og støtte det.

Desværre er manglen på folk indlysende i alle tre kategorier, eller mere præcist mangeler der folk med de rigtige it-kompetencer. Selvfølgelig er alle unge i stand til at spille computerspil eller bruge sociale netværksværktøjer. Men mange unge bliver udfordret, når de skal operere et standard it-system, når de træder ind på arbejdsmarkedet.

På dette niveau ville være et stort skridt fremad at fremme en model og fremme anvendelsen af en postniveaucertificering som det europæiske pc-Drivers Licence (ECDL). Det ville være en fordel for studerende, organisationer og samfundet som helhed, hvis alle fik basale it-kompetencer. Ud over tekstbehandling og regneark

KAPITEL 3: MOD EN VÆRDIDREVEN IT-FUNKTION

51

inddrages grundlæggende viden om anvendelsen af administrative forretningssystemer. Dette vil bidrage til at forbedre både professionalisme og jobmobilitet.

For it-professionelle ser vi en række problemer. Ikke alene har vi en mangel på folk, der studerer informationsvidenskab, informationsmanagement og relaterede studier (vi forventer en mangel på 10-15 %, afhængigt af den økonomiske situation i 2015). Hertil kommer at vi i andre fag mærker for lidt opmærksomhed på it. I alle traditionelle fag er it-viden nødvendig for at arbejde professionelt, især hvor innovation er involveret. Det peger på et misforhold mellem, hvad uddannelsesinstitutioner leverer, og hvad arbejdsgiverne har brug for.

Selvom universiteterne fremmer it-kompetencer på en række forskellige måder, skal vi sikre, at læseplanerne holder trit med det hurtigt skiftende it-miljø. Sociale netværk og cloud computing har kun været her en kort tid, men har allerede påvirker vores liv på en signifikant måde. Vi er nødt til også at omfatte it-kompetencer i vores plan for livslang læring.

En stor organisation som Daimler har den fordel at samarbejde direkte med universiteterne. At lave uddannelse eller kurser for medarbejderne er en måde at håndtere de udfordringer, Daimler står over for. Men Daimler mener, at der skal gøres mere: “Vi har brug for, at samfundet giver arbejdstagerne de nødvendige it-kompetencer, lige meget om de skal være ”superbrugere” eller itprofessionelle,” understreger Michael Gorriz. ”Det er ikke bare et krav fra en stor virksomhed, men en forudsætning for at vi kan migrere til et vidensbaseret samfund.”

Der er også et spørgsmål om forskning i informationssystemer.

Meget af forskningen i informationssystemer foregår i øjeblikket på universiteter, hvor forskningsafdelinger i informationssystemer har rod i den adfærdsmæssige videnskabs perspektiv. Selvom denne forskning er værdifuld, er det ikke tilstrækkeligt.

Designvidenskab er ved at blive et forskningsparadigme, som kan give nye værktøjer og artefakter til at hjælpe it- og erhvervsledere til mere systematisk at administrere og skabe værdi fra it. Innovation Value Institute baserer sin hovedforskningsindsats inden for designvidenskab og skaber værktøjer og uddannelsesprogrammer for arbejdende itledere. Et unikt aspekt af denne forskningsaktivitet er, at meget af

52

eSkills Manifesto

forskningen er bidrag fra arbejdende it-chefer i mange virksomheder, der samler deres viden til at fremme det it-udøvende erhverv. Denne viden er kodificeret og indkapslet i en levende ramme kaldet IT Capability Maturity Framework (IT-CMF). På grund af vidensbankens levende natur, kan uddannelsestilbud spontant blive dannet og give uddannelser, der holder trit med den stadigt accelererende hastighed i den teknologiske udvikling. Denne udviskning af grænserne mellem den akademiske verden og industrien er en tendens, der er tilbøjelig til at fortsætte i de kommende år, da det letter en tættere sammenhæng mellem kravene i industrien og forskningens resultater, med det mål at levere it-medarbejdere med de relevante it-kompetencer, som igen giver øget forretningsmæssig værdi.

It-kompetencer Bortset fra de manglende kvalifikationer som tidligere omtalt, er der også voksende beviser for en manglende overensstemmelse mellem uddannelsestilbud og kravene i industrien. Desuden betyder en mangel på modenhed i it-erhvervet, at der ikke er sammenlignelighed på organisatorisk niveau - endsige på europæisk plan - af forskellige it-kompetencer og den dertil knyttede viden om it-praktikere. Denne situation er uholdbar. Risici for samfundet fra forskellige fortolkninger af it-kompetence vokser, som it bliver mere og mere udbredt i alle aspekter af moderne liv.

Et vigtigt skridt for at imødegå denne situation, er indførelsen af en ramme til konsekvent at definere it-kompetencer i Europa. Det vil gøre det muligt for skoler, videregående uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, arbejdstagere, uddannelsesvirksomheder og rekrutteringsbureauer at operere på en mere samlet måde. Med en sådan tilgang, kan organisationer definere jobroller i forhold til de relevante og nødvendige it-kompetencer. Praktikere kan definere sig i forhold til de it-kompetencer, de besidder. Og underviserne kan sikre gennemsigtighed i de kompetencer, der tilbydes af deres respektive kurser og derved lette uddannelse og karriereplanlægning.

De første udgaver af den europæiske it-kompetenceramme (European e-Competence Framework (eCF)) har vist sit potentiale som en Rosetta-sten for it-kompetencer i hele Europa. At fremme mobilitet for praktikere vil være det endelige resultat ved at give sammenhængende forståelse på tværs af organisationer og landegrænser. For at nå sit fulde potentiale, skal alle de vigtigste aktører - industri (både it

KAPITEL 3: MOD EN VÆRDIDREVEN IT-FUNKTION

53

og brugerorganisationer), uddannelsesinstitutioner og udbydere (offentlige og private) og regeringen (på europæisk, nationalt og lokalt plan) - hurtigst muligt træffe de vigtigste foranstaltninger. Yderligere indsats på dette område kræves højt prioriteret. Uden den nødvendige sammenhæng, er det sandsynligt, at organisatoriske, lokale, nationale og europæiske modeller vil eksistere uden forbindelse til hinanden, og det vil hæmme mobiliteten og karrieremuligheder for arbejdstagerne i Europa.

Det seneste forskningsprojekt fra GD Erhverv om ICT Professionalisme udført af IVI og Council of European Professional Informatics Societies godkendte vedtagelsen af eCF. Det anbefales også at knytte individuelle kompetencer og organisatoriske kapaciteter, som uddybes i næste afsnit.

Innovation og værdi Værdi og omkostninger er selvfølgelig to forskellige begreber. Som Oscar Wilde sagde: ”En kyniker er en mand, der kender prisen på alt og værdien af intet.”

Mange CIO’er vil have nogen i tankerne, når de overvejer dette citat.

Der er en overvældende fokus på omkostninger med hensyn til it. Det er ikke forbundet til økonomien, da det er et vedvarende fænomen.

Fokus skal bevæge sig mere i retning af værdi med henblik på at frigøre de forretningsmæssige fordele ved it-dreven innovation.

Udfordringen i at levere it-aktiveret og innovation er ikke alene afhængig af it-kompetencer - en større gåde skal løses. Løsningen skal omfatte mennesker, processer og teknologier. It-chefer og administrerende direktører skal således se på det store billede for at vurdere it’s organisatoriske kapacitet, og ikke blot tage den enkelte medarbejders kompetencer i betragtning. Forståelse af en organisations modenhed i den henseende giver indsigt i, hvilke strategier og taktikker der kan gennemføres med henblik på at øge den forretningsmæssige værdi af it leveret af en organisations menneskelige, tekniske og driftsmæssige aktiver.

It-kapacitetsrammer kan bruges til at identificere huller i organisatorisk it-kapacitet. Et resultat af en sådan vurderingsproces kan identificere et behov for at udvikle bedre færdigheder på specifikke kompetenceområder - der skal opfyldes via målrettet uddannelse af medarbejdere eller via rekruttering/outsourcingsaktiviteter. På denne

54

eSkills Manifesto

måde kan it-kapacitetsrammer og it-kompetencer supplere hinanden perfekt for at hjælpe med at øge den forretningsmæssige værdi for organisationer. Af denne grund er der et stærkt symbiotiskt forhold mellem organisatoriske kapacitetsrammer, som it-CMF og individuelle it-kompetencerammer, såsom e-CF.

Nye ansvarsområder It-funktionen er ved en vigtigt skillevej. Konvergensen af vigtige trends som cloud computing, en demokratisering af it og service innovation påvirker alle it-chefens rolle. Væsentlige ændringer vil være påkrævet, hvis denne rolle skal spille en rolle i morgendagens virksomheder.

Uanset organisationens modenhedsniveau, betyder den centrale rolle for it i organisationer, at CIO’ens fokus i første omgang skal være på oprettelsen af et fundament af solid drift og effektiv servicelevering.

Uden evnen til at levere et ensartet serviceniveau, vil CIO’en være ude af stand til at bevæge sig op i værdikæden. Men den måde CIO’en administrerer den grundlæggende operationelle it-kapacitet på (dvs. holder systemerne igang), er tilbøjelig til at flytte sig betydeligt, som vi bevæger os ind i en brugsmodel af cloud-tjenester. Der vil være stigende vægt på at forvalte relationer med tredjeparter frem for forvaltning af ressourcerne internt til at yde denne service. I virkeligheden er det mest sandsynligt, at mange organisationer vil vedtage en hybrid cloudmodel, bevare intern kontrol af deres mest følsomme processer og aktiviteter, og samtidig bruge et økosystem af eksterne leverandører for kundeorienterede forretningsprocesser. Håndtering af denne overgang vil kræve ændringer i kompetencer hos både it-chefer og it-praktikere, der arbejder i it-funktionen.

Efterhånden som ansvaret for den operationelle it bliver lagt ud til eksterne leverandører, vil CIO’er blive mere tilbøjelige til at lægge mere vægt på it-aktiviteter, der fremmer værditilvækst – fx at bruge it som løftestang til at fremme innovation i organisationen. Og den måde hvorpå en sådan innovation skabes, leveres og administreres, vil sandsynligvis ændre sig væsentligt. Fx i stedet for it-aktiveret innovation, der har sin oprindelse overvejende inden for it, vil de stadig mere sofistikerede og brugervenlige muligheder for platformas-a-service-løsninger lette design og konstruktion af løsninger uden for it-funktionen. For at sikre sammenhæng, kvalitet og stabilitet samt samspil med kerne it-systemer, skal it-chefer arbejde for at fremme og forvalte løsninger, der udvikles i virksomheden. Dette vil kræve

KAPITEL 3: MOD EN VÆRDIDREVEN IT-FUNKTION

55

et markant skift i rollen som CIO. Det anslås, at der på nuværende tidspunkt er fire slutbrugerprogrammører for hver it-professionelle.

Hidtil har de fleste it-chefer fokuseret på at kontrollere og begrænse de mulige skadevirkninger af disse slutbrugere. Som den potentielle effekt af nye platforme dukker op, må CIO-rollen udvikle sig til at omfavne og udnytte slutbrugeren som en potentiel ressourcepulje, fordi deres nærhed til erhvervslivet og relative tal betyder, at de repræsenterer en fantastisk mulighed for nye kilder til innovation. Det er klart, at dette skift vil kræve ændringer i it-chefernes it-kompetencer, it-professionelle og ”slutbrugerprogrammører”. Mest sandsynligt er det, at behovet for ”dobbelttænkere”, dem, der kan kombinere it og forretningsekspertise, vil vokse dramatisk.

I denne udvikling på arbejdspladsen har uddannelsesudbyderne en vigtig rolle at spille for at sikre, at der sker tilsvarende ændringer i den måde, den næste generation undervises på, hvis der skal være et tilstrækkeligt udbud af passende kvalificerede personer til at imødekomme den voksende efterspørgsel. Adressering af hvordan it-studerende uddannes samt levering af relevante it-kompetencer for ikke-it-studerende, er udfordringen. Uden sådanne ændringer vil europæiske virksomheder, både store og små, ikke formå at kapitalisere det innovative potentiale i teknologien, hvilket vil mindske Europas evne til at konkurrere som en vidensintensiv global økonomi.

CIO’en CIO’en har en central rolle i gennemførelsen af nødvendige ændringer i organisationen, men det er et udfordrende miljø. It får ikke altid den nødvendige anerkendelse på bestyrelsesniveau for dens potentielle bidrag, ofte på grund af en manglende forståelse af it blandt bestyrelsesmedlemmerne. Ligeledes er der ofte en ensidig fokus på omkostningsbesparelser inden for it, i stedet for it-aktiveret innovation.

Denne fokusering er ofte forårsaget af it-ledernes manglende evne til at kommunikere værdien leveret af it. Dette forværres af mangel på de relevante forretningsmæssige kompetencer i it-teamledelse.

Det potentielle bidrag fra it bliver ofte misforstået i bestyrelsen på grund af dens manglende kendskab til it. På den ene side, har CIO’en den udfordring at uddanne de, i mange tilfælde noget itubevidste bestyrelsesmedlemmer for at de kan se, hvilken værdi it kan have for deres virksomhed. Chief Financial Officers kan lære, at omkostningsbesparelser alene ikke er løsningen på at nå frem til en

56

eSkills Manifesto

innovativ it-afdeling. På den anden side har it-chefer en udfordring i de kommende år (uanset den enorme mangel på de rette, dygtige folk) i at vise merværdien af it til at revitalisere virksomheden.

Det ser ud til, at CIO-samfundet forstår signalet og er begyndt at gennemføre initiativer med henblik på at tackle situationen. I første omgang har IVI (bestående af mange store it-firmaer, og virksomheder, der anvender it) udviklet en ramme og et pædagogisk program til støtte for it-ledere i at demonstrere den værdi, it leverer. Mere end 500 CIO’er verden over har taget denne uddannelse, og et nyt IT-Management for Value Masters-program er i drift. Sideløbende hermed er den europæiske CIO Association begyndt at udvikle sit eget uddannelsesprogram, direkte fokuseret på kravene fra efterspørgselssiden, i forsøget på at besætte nogle af de mest presserende stillinger i en række centrale funktioner. De første studerende er allerede begyndt at deltage i programmerne, og CIO-samfundet var i stand til at overbevise en række veletablerede europæiske handelsskoler og tekniske universiteter om at samarbejde med dem om programmet. Et af de interessante aspekter ved programmet er, at eleverne er i stand til at deltage i programmet ved en af de deltagende uddannelsesinstitutioner i forskellige lande men de vil alle modtage et enkelt fælles certifikat. En beslutning om at tilpasse kurset til e-CF er allerede taget – og fører til, hvad der muligvis kunne være de første e-CF certificerede eksaminer i Europa.

Mens disse initiativer afspejler vigtige skridt til forbedring af it-ledelse, er ingen af dem i stand til at flytte nålen nok til at øge antallet af itstuderende eller at hjælpe andre erhverv til bedre at forstå it. Yderligere tiltag er nødvendige for at nå en løsning, som er tilfredsstillende for Europa.

Anbefalinger Den europæiske CIO Association og Innovation Value Institute anbefaler følgende: Øge udbredelsen af den europæiske it-kompetenceramme. e-CF (og de relaterede projektresultater for it-profiler) bør fremmes på tværs af it-erhvervet og it-brugende industrier, såvel som i små og mellemstore virksomheder og regeringer. Jo bredere tilslutning til e-CF, jo større potentiel styrke i standardisering af kompetencer, profiler og uddannelse og dermed støtte til den igangværende professionalisering af it. Samtidig bør videreudviklingen af it-profiler

KAPITEL 3: MOD EN VÆRDIDREVEN IT-FUNKTION

57

gennemføres sammen med de vigtigste interessenter, som beskæftiger it-medarbejdere. Retningslinjer for e-læseplaner bør ajourføres og uddannelsesinstitutioner støttes i hele Europa i skabelsen af undervisnings- og uddannelsesprogrammer, der er på linje med e-CF. Det er vigtigt at fremme en fælles pædagogisk platform for folk, der arbejder med it. I øjeblikket er det svært for arbejdsgivere og praktikere at forstå resultaterne fra forskellige kurser, især på tværs af landene.

Justering mod e-CF ville i høj grad fremme gennemsigtigheden i denne henseende. Øget it-uddannelse til ikke-it-professionelle.

It spiller en afgørende rolle i stort set alle erhverv, og forståelse af itsystemer inden for de respektive områder er næsten afgørende for at kunne arbejde effektivt. Men uddannelsesinstitutionerne har i mange tilfælde ikke tilpasset pensum til kravene i industrien, og yderligere arbejde er nødvendigt for at sikre, at eleverne fx bliver undervist i hvordan it anvendes i deres fag, hvilke systemer der er tilgængelige, og hvordan de kan hjælpe it-funktionen til at forbedre systemer. It er et så afgørende element i så mange stillinger i dag, at de studerende skal undervises i relevante it-kompetencer for at muliggøre hurtig integration på arbejdspladsen. Skiftet til cloud computing vil sandsynligvis styrke betydningen af denne udvikling yderligere, efterhånden som slutbrugerprogrammører opdager potentialet ved de nye teknologier (fx via Platform as a Service-miljøer).

Udvikling af tættere forbindelser mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner. Industri og uddannelsesudbydere er nødt til at arbejde tættere sammen.

Dette er et område, hvor store skridt allerede er blevet gennemført, men der er stadig mange mangler. Fx vedtog Innovation Value Institute en open innovation-tilgang i opbygningen af et levende lager af viden og integrerede læseplaner, baseret på det fortsatte engagement fra flere virksomheder, universiteter og offentlige institutioner i sin konstruktion. Tilsvarende bliver uddannelserne udviklet af den europæiske CIO Association, som omfatter it-chefer og andre af branchens aktører i de relevante programbestyrelser for at sikre, at uddannelserne afspejler erhvervslivets behov. Desværre er det ikke en udbredt praksis. It-berømtheder bliver sjældent accepteret som it-professorer på anerkendte universiteter eller deltager i at påvirke udformningen af de relevante uddannelser. Dette står i skærende kontrast til andre erhverv som jura, medicin og teknik, hvor erfarne erhvervsfolk og eksperter er inviteret til at påtage sig disse roller. Når det

58

eSkills Manifesto

er sagt, kunne disse erhverv også drage endnu mere fordel af ansættelse af relevante it-eksperter i deres uddannelser for at fremme udviklingen af relevante it-kompetencer i studieordningen.

Forbedre forholdet og forståelsen mellem ledelse og it-funktion.

Mange organisationer lider af dårlige forhold mellem it-funktionen og den øverste ledelse. Dette hæmmer produktivitet og innovation, men det kan også udgøre en risiko (fx hvis den øverste ledelse skaber præcedens for at støtte deres egen nyeste hi-tech gadget internt i virksomheden).

En række politiske budskaber og lignende initiativer målrettet ledende medarbejdere og iværksat eller støttet af Europakommissionen, kan bidrage til større bevidsthed og forståelse for betydningen af it i at levere værdi og innovation. Den potentielle rolle for it har ændret sig dramatisk, men ledende medarbejdere i nogle organisationer fokuserer stadig på it-produktivitet og pris, snarere end innovationspotentiale.

Kommissionens støtte på dette område kan bidrage til at fremme øget anerkendelse blandt højtstående interessenter i en mere vigtig rolle for it i Europas virksomheder. Disse politiske budskaber kan også omfatte andre centrale emner såsom information governance, strategisk analyse af it-miljø og forholdet mellem bestyrelse og it, og dermed bidrage til at gøre ledende virksomhedsledere opmærksomme på disse emner, som bliver stadig mere relevante for alle virksomheder, ikke kun it-virksomheder.

Promovere it til unge.

Graden af interesse for it-kurser på skoler er faldende. Dette er en alarmerende tendens, der skal stoppes. Desuden er der et særligt behov for at øge bevidstheden og uddanne unge i den stigende betydning af it i alle industrier, ikke kun it-erhvervet. De seneste aktiviteter, som CIOfællesskabet har foretaget på skolerne, påviste alvorlige misforståelser om den rolle, som it spiller. Uden en præcis forståelse af de mange og forskelligartede karrieremuligheder, som findes i it, forventes niveauet af interesse for it blandt unge at falde, hvilket er en reel trussel mod Europas konkurrenceevne på længere sigt. For at opnå forandringer på det mest relevante niveau, bør indsatsen fokuseres på gymnasier og måske endda grundskoler. Den europæiske eSkills Week spiller allerede en afgørende rolle i skiftende opfattelser. Yderligere koordineret indsats mellem erhvervsliv, regeringer og målrettede uddannelsesinstitutioner kan hjælpe med at bygge videre på dette arbejde og støtte de vigtigste mål for den digitale dagsorden i Europa.

KAPITEL 3: MOD EN VÆRDIDREVEN IT-FUNKTION

59

Ovenstående anbefalinger er i stærk samklang med de indsatsområder, identificeret i et nyligt forskningsprojekt udført af IVI og CEPIS, som blev bestilt af Europakommissionen til at udvikle en europæisk ramme for it-professionalisme. Mens dette projekt fokuserede udelukkende på it-fagfolk, var vigtigheden af at udvikle relevante it-kompetencer en drivende faktor i udviklingen af den foreslåede ramme.

Fra it-erhvervets perspektiv, har Europakommissionen iværksat betydelige positive skridt. Der er en stærk støtte til disse initiativer.

It-sektoren anerkender betydningen af at fortsætte og styrke disse initiativer over tid, især i betragtning af den potentielle værdi, som vil blive leveret til industrien.

Opgaven med at justere og mobilisere erhvervslivet, offentlige myndigheder og den akademiske verden er en stor udfordring, og det er her, de respektive aktører skal påtage sig et ansvar.

Forskning tyder på en mangel på kvalificeret arbejdskraft på 10 %-15 % af it-professionelle i 2015, og en voksende utilfredshed med emnet it blandt unge. Kombineret med den voksende kløft mellem it-uddannelse og praksis, og de manglende it-kompetencer i ikke-it-erhverv, er det klart, at omfanget af Europas problem er enormt. Ser man på it’s rolle som en katalysator for innovation i virksomhederne, er opfordringen til samarbejde og en koordineret indsats om it-kompetencer klar.

Hvis vi skal forhindre yderligere tab af den europæiske økonomiske konkurrenceevne, skal alle interessenter tage opfordringen til handling til sig og handle nu.

60

eSkills Manifesto

Kapitel 4: Frigørelse af kvinders fulde potentiale “Glem Kina, Indien og Internettet: økonomisk vækst drives af kvinder.”

The Economist, d.15. april 2006 I Den Europæiske Unions memorandum om den aldrende arbejdsstyrke beskrives det, at ”den europæiske befolkning i den arbejdsdygtige alder vil begynde at skrumpe fra 2012, mens antallet af borgere over 60 vil fortsætte med at stige med omkring to millioner mennesker om året, i henhold til et scenarie, der tager hensyn til sandsynlig stigning i indvandrings- og fødselstallene”3. Mere arbejdskraft i besiddelse af flere kvalifikationer vil være nødvendig for at opfylde behovene i erhvervslivet, da et mindre antal af arbejdsstyrken bliver nødt til at besætte den samme mængde af arbejdspladser, og den eneste sammenhængende måde at gøre det på, vil være gennem en effektiv anvendelse af it.

Men vigtige spørgsmål må stilles: Hvor er kvinderne? Hvordan præsterer de? Hvad vil være deres fremtidige rolle i it? Dette kapitel vil præsentere nogle vigtige fakta, se bag tallene og præcisere hvorfor det nu er tid til at vende blikket mod ligestilling mellem kønnene. I slutningen af dette kapitel vil nogle anbefalinger blive præsenteret som den bedste vej fremad for at sikre, at kvinder er engagerede, og den fulde værdi af deres bidrag anerkendt i den digitale økonomi.

Statistik, projekter og initiativer Statistikken viser, at kønsforskellen tidligt gør sig gældende i ituddannelsessystemet. Kløften øges i ungdomsuddannelsernes ældste klasser og er endnu mere udtalt på de videregående uddannelser. Dette hul fortsætter i den professionelle arbejdsstyrke. Den første omfattende undersøgelse af de unges interesse, holdninger, værdier og planer inden for videnskab og teknologi, som det opfattes af den lærende - der belyser faktorer af betydning for læring af videnskab og teknologi - blev gennemført i 2003-2006 af det norske Naturfagscenter ved universitetet i Oslo i Norge. ROSE - The Relevance of Science Education - indsamlede data fra mere end 40.000 15 år gamle elever i 40 lande.

KAPITEL 4: FRIGØRELSE AF KVINDERS FULDE POTENTIALE

61

Relevansen af naturvidenskabelig uddannelse Tyrkiet Grækenland Portugal Spanien Polen Tjekkiet Letland Estland Slovenien Østrig Tyskland Irland Skotland Nordirland England Finland Island Sverige Danmark Norge 0%

20%

40%

60%

80%

100%

Antal piger, som vil arbejde med teknologi.

Antal drenge, som vil arbejde med teknologi.

Kilde: ROSE-projektet - The Relevance of Science Education (Relevansen af naturvidenskabelig uddannelse), 2010

Denne internationale, sammenlignende undersøgelse viste, at i de fleste europæiske lande, ville meget få piger overveje at blive forskere.

I virkeligheden er meget få piger i de europæiske lande interesserede i at få job indenfor teknologi. Denne holdning bekræftes af de lave tal for bachelortilmeldinger blandt piger. Piger udgør kun 10 % til 30 % af de studerende på it-uddannelserne og mindre end 20 % af de ansatte i it-baserede karrierer.

I videnskab og teknisk forskning er tendenserne ens i forhold til antallet af kvinder i Europa: Andelen af kvindelige it-kandidater på tværs af Europa er faldet fra 25 % i 1998 til 22 % i 2006 – bekymrende tal i sammenligning med Canada (27 %), USA (28 %) og Sydkorea, hvor 38 % af it-kandidater er kvinder. Disse tendenser i Europa fortsætter i dag.

Kvinders akademiske karrierer er fortsat markant præget af en stærk vertikal kønsopdeling. Andelen af kvinder stiger fra blot 31 % af de studerende på bachlorniveau til 36 % af ph.d.-studerende og kandidater, men falder derefter tilbage igen til 33 % af den akademiske kategori C, 22 % i kategori B og kun 11 % i kategori A (det såkaldte ”sakse-diagram”).

62

eSkills Manifesto

100 %

Andelen af mænd og kvinder i en typisk akademisk karriere inden for videnskab og teknik, studerende og akademisk personale, EU-27, 2002/2006 Mænd 2006

50 %

0%

Kvinder 2006 ISCED 5A Studerende

ISCED 5A Kandidater

ISCED 6 Studerende

ISCED 6 Kandidater

Grad C

Grad B

Grad A

Kilde: Education Statistics (Eurostat): WIS database (GD for Forskning) Definition af grader: A: Den enkelte højeste graf/stilling, hvor forskningen udføres normalt.

B: Forskere, der arbejder i stillinger, ikke så ledende som øverste position (A), men mere ledende end nyuddannede ph.d.-kandidater.

C: Den første grad/stilling, hvor en nyuddannet ph.d.-kandidat normalt ville blive ansat.

ISCED 5A: Videregående programmer til at give tilstrækkelige kvalifikationer til at indgå i avancerede forskningsprogrammer og erhverv med store krav om viden.

ISCED 6: Videregående uddannelsesforløb, der fører til avanceret en forskningskompetence (ph.d.).

SET uddannelsesområder = 400 Videnskab, matematik og IT + 500 Ingeniørvidenskab, fremstilling og byggeri.

SET videnskabsområder = Ingeniørvidenskab og Teknologi + Naturvidenskab.

De fem europæiske lande, hvor andelen af kvinder blandt klasse ’A’ videnskabelige medarbejdere er den højeste, er: Rumænien, Letland, Bulgarien, Finland og Portugal. I modsætning hertil havde Malta, Luxembourg, Cypern, Irland, Belgien, Grækenland og Holland de laveste andele. Deres andel varierede fra 32 % i Rumænien til 2 % i Malta. Denne underrepræsentation af kvinder i it-studier og jobs resulterer i en massiv talentmangel i it-virksomheder og økonomier.

Med hensyn til den geografiske konkurrence mellem kontinenterne, finder vi den højeste procentdel af kvinder i videnskab og teknik i Nordog Mellemamerika, efterfulgt af Central- og Østeuropa, Sydamerika og Oceanien. Vesteuropa halter bagefter på en femteplads.

KAPITEL 4: FRIGØRELSE AF KVINDERS FULDE POTENTIALE

63

Andelen af kvinder i forhold til mænd i Natur- og Ingeniørvidenskab i 2008 Natur- & Ingeniørvidenskab 2008 1 2 3 4 5 6 7 8

Hele verden Nord / Mellemamerika Central / Østeuropa Sydamerika Oceanien Vesteuropa Mellemøsten Asien Afrika

Kvinder Nr % 1.058.156 39,4 296.894 48,2 92.228 46,9 62.298 44,7 21.909 43,0 268.182 41,8 85.572 40,3 226.337 28,0 4.736 24,5

Mænd Nr % 1.625.546 60,6 318.714 51,8 104.391 53,1 77.082 55,3 29.003 57,0 373.963 58,2 126.983 59,7 580.850 72,0 14.560 75,5

Samlede antal 2.683.702 615.608 196.619 139.380 50.912 642.145 212.555 807.187 19.296

Kilde: NSF Science and Engineering Indicators, 2008

Vesteuropa har en stærkere position, hvis man ser på antallet af ingeniører. Med hensyn til andelen af kvinder blandt den samlede arbejdsstyrke, rangerer Vesteuropa på en 4. plads efter Central- og Østeuropa, Sydamerika og Oceanien. Manglen på kvinder, der tilegner sig it-relaterede kompetencer påvirker direkte andelen af kvinder, der er ansat som it-professionelle i dag.

Selvom antallet af kvinder, der opnår it-relaterede kvalifikationer i ungdomsuddannelserne er lavt - som påpeget i britiske observationer - udkonkurrerer kvinder konsekvent deres mandlige modstykker.

Det er derfor rimeligt at antage, at hvis kvinder var mere tilbøjelige til at deltage i it-karrierer, ville kvaliteten og størrelsen på puljen af talenter til rådighed for it-arbejdsgivere forbedres markant.

I de senere år har Accenture gennemført en række undersøgelser i anledning af den Internationale Kvindedag, der fremhæver den voksende rolle, it spiller i succesfuld kvindelig ledelse samt den stigende betydning af kvindernes ledelse i virksomhederne.

I gennemsnit deltog omkring 4000 Business Executive-kvinder fra mellemstore til store virksomheder fra omkring 20 lande i de årlige onlineundersøgelser. Undersøgelsen viste, at kvinder var mere robuste og ”i den nuværende økonomiske usikkerhed og intense konkurrence vil organisationer, der installerer denne robusthed i deres up-andcoming lederskab have en klar fordel.”

64

eSkills Manifesto

Mere end otte ud af ti kvinder sagde, at de var villige til at lære og bruge nye teknologier, såsom blogs og sociale netværk, som et middel til at opnå fremtidig succes. Mere end 76 % af kvinderne forudså en høj grad af betydning ved at udnytte disse teknologier. 66 % af kvinderne sagde, at de forventede, at relationer forvaltet gennem teknologi vil ændre sig væsentligt i fremtiden.

Når det kommer til situationen for den kvindelige arbejdsstyrke i Europa (EU 27), udgør kvinder 31,6 % af medarbejderne i it-sektoren.

Andel af kvinder i IKT i EU-27, 2010 Højeste andel

Laveste andel

Litauen

45.1%

Østrig

30%

Bulgarien

43.9%

Irland

30%

Letland

37.8%

Slovakiet

29.3%

Rumænien

36.2%

Schweiz

29.1%

Kroatien

35.4%

Storbritannien

28.5%

Cypern

35.5%

Danmark

28.2%

Tyskland

34.3%

Tjekkiet

26.5%

Polen

34.2%

Tyrkiet

25.1%

Island

24.6%

Holland

23.4%

Finland Grækenland

34% 33.7%

Kilde: Global Contact, Frankrig, 2012, baseret på OECD, EuroStat og IESF

Den højeste andel af kvinder i it (> 35 %) i EU-27 i 2010 var i de følgende lande: • Litauen : 45.1 % • Bulgarien : 43.9 % • Letland : 37.8% Den laveste andel af kvinder i it i EU 27 i 2012 var i de følgende lande: • Danmark : 28.3 % • Tjekkeiet : 26.5 % • Holland : 23.4 %

KAPITEL 4: FRIGØRELSE AF KVINDERS FULDE POTENTIALE

65

En foruroligende tendens for beslutningstagere er, at antallet af kvinder i it-faldet i Europa (EU 27) fra 32,7 % i 2008 til 31,6 % i 2010.

I nogle EU-lande som Luxembourg og Italien, var der en stigning i antallet af kvinder, der arbejder med it på henholdsvis 5,2 % og 1,8 %, mens antallet af kvinder i it i andre lande, som Letland, Portugal og Danmark, er faldet betydeligt med henholdsvis 6,1 %, 5 % og 3,2 %.

Denne graverende skævhed bør undersøges mere i detaljer for at forstå årsagerne bag. Det skulle gerne føre til kvalificerede forslag til indsats og hensigtsmæssige foranstaltninger, der gennemføres for at minimere kløften mellem de højeste og de laveste andele.

Den europæiske professionelle it-kompetenceundersøgelse foretaget af CEPIS blandt 2000 it-medarbejdere i 28 lande i det udvidede EU i 2011, har bekræftet de ovennævnte tendenser og den utilstrækkelige kvindelige repræsentation i it. Der er kun to profiler, hvor kvinder er repræsenteret med mere end 20 %: IT Quality Manager & Auditor: 30 % og it-underviser: 41 %. Desuden er andelen af kvindelige itprofessionelle lavere end 10 % blandt flere titler: IT Security Manager, Network Manager og IT Systems Engineer.

CEPIS - Council of European Professional Informatics Societies Europa (gennemsnit) IT Underviser IT Quality Manager & Auditor IT Manager Softwareudvikler IT Systemarktiket IT Security Manager Netværksadministrator IT Systemingeniør 0%

50%

100%

Kvindelige medarbjejdere Mandlige medarbejdere Kilde: CEPIS Undersøgelse af professionelle e-Kompetencer i Europa. Den europæiske rapport 2011

Med hensyn til anbefalinger for fremtiden, har CEPIS klart formuleret behovet for omgående foranstaltninger for at rette op på den skæve kønsfordeling i alle lande og øge kvinders deltagelse i it-karrierer. En fortsættelse og udvidelse af eksisterende initiativer med fokus på rollemodeller og mentorordninger skal kopieres og skaleres op. Medlemsstaterne bør give skattemæssige incitamenter til

66

eSkills Manifesto

virksomheder, der har ligestilling som en del af deres organisatoriske kultur, ansættelsespraksis og forfremmelsesordninger.

I forhold til at hæve det generelle niveau for it-kompetencer i Europa, skal foranstaltninger til, styret af evalueringsprocessen som beskrevet nedenfor. For kvinder er uformel læring stadig den vigtigste kilde til at opnå it-kompetencer - selvstudier og formelle uddannelsesinstitutioner kommer ind på en anden- og tredjeplads. Mænd prioriterer selvstudie over uformel læring og formaliseret uddannelse.

I de senere år har både offentlige og private aktører, akademikere og ngo’er gennemført en række interessante initiativer til støtteaktioner og projekter for at motivere piger og kvinder til at forbedre og opgradere deres kompetencer: Det meget vellykkede projekt fra Fraunhofer IAIS “Roberta - pigerne opdager robotter”, som finansieres af det tyske ministerium for Uddannelse og Forskning (2002-2006), har skabt 23 Roberta-centre i Tyskland mellem 2005 og 2008. Gennem ”Roberta-Goes-EU”, blev 12 Roberta-regionale centre oprettet i Østrig, Italien, Sverige, Schweiz og Storbritannien. Flere hundrede lærere og omkring 5000 børn er blevet uddannet i Tyskland og omkring 5000 piger har deltaget i hele Europa.

Roberta-kurserne har ofte fungeret som anledning for piger til at oprette robothold, der deltager i robotkonkurrencer såsom RoboCupJunior eller FIRST LEGO League. Med hensyn til tilbagemeldinger, sagde 94 % af Roberta-deltagerne, at de var glade for kurserne, 88 % vil anbefale det til venner og 74 % ville deltage i yderligere kurser.

Fraunhofer IAIS og ECWT arbejder på at finde en løsning for at videreudvikle og udvide robotnetværket for piger over hele Europa.

På nationalt plan er projektet med den største opsøgende og dokumenterede succes Computer Pigeklubber (Computer Clubs for Girls - CC4G) i Storbritannien, som inspirerer piger i alderen 10-14 år til at overveje en it-relateret fremtid ved at gøre teknologien levende gennem projekter baseret på musik, mode og berømtheder. Den seneste version er udviklet af Aardman, berømt for at producere de kendte film om Walter og Trofast.

Mere end 135.000 piger i 3.800 skoler har oplevet CC4G siden 2005. 84 % rapporterer, at de er mere tilbøjelige til at overveje yderligere it-studier eller karrierer som resultat. Med et sponsorat på € 600, kan en skole køre

KAPITEL 4: FRIGØRELSE AF KVINDERS FULDE POTENTIALE

67

en online CC4G-klub efter skoletid i et år. Sponsorer støtter ofte en lokal klub, så de kan opmuntre pigerne i deres arbejde. Ingen it-specialistviden er nødvendig, og alle typer af organisationer kan blive involveret.

På europæisk plan lancerede eCouncil of Professional Informatics Societies (CEPIS) i forbindelse med den europæiske eSkills Week 2010 en ny CEPIS-pris for kvinder i it for at tilskynde unge kvinder til at tage og forblive i it-relaterede uddannelser og karrierer. Prisen er baseret på en paneuropæisk konkurrence om digitale kompetencer for kvinder. I 2010 vandt fjorten år gamle Anna Voríšková fra Tjekkiet € 1000 i uddannelsesstøtte til hendes hjemmeside (http://www.folmici. cz/) og blogprojekt. Andenpladsen gik til Louisa Luciani fra Sverige for hendes arbejde med at skabe computerklubber og fungere som rollemodel for inddragelse af kvinder i it. I 2012 blev vinderne Afroditi Gkertsi, Eirini Kokkinidou og Anastasia Zarafidou fra Grækenland ’Beat Robotics’ og andenpladsen gik til Sarka Vavrova, fra Tjekkiet for ’Timekeeper’.

For mere marginaliserede kvindegrupper er der også nogle inspirerende tilfælde. Kvinder tegner sig for over halvdelen af Europas indvandrere. ”Indvandrerkvinder, e-kvalifikationer og beskæftigelse i Europa”, en undersøgelse foretaget i 2009 af TASCHA og finansieret af Microsoft, undersøgte effekten af NGO-styrede itkompetenceuddannelsesprogrammer om beskæftigelsesegnethed og social integration af indvandrerkvinder i Ungarn, Italien, Holland, Rumænien og Spanien. Undersøgelsen blev gennemført som en del af Microsoft Unlimited Potential mangeårige engagement i at investere i udviklingen af it-kompetencer i Europa gennem NGO-partnerskaber og lokale uddannelsesinitiativer for at nå de teknologiunderforsynede.

Studiet undersøgte 530 indvandrerkvinder og identificerede, hvordan adgang til it er afgørende for at forbedre sin sociale og økonomiske status og finde et job. Omkring en tredjedel af indvandrerkvinderne havde grundlæggende computer- og internetkompetencer. 32 % har mellemliggende computerkompetencer, og 22 % har mellemliggende internetkompetencer. Lidt mere end 20 % af kvinderne rapporterede at besidde ingen itkompetencer. Undersøgelsen konkluderer, at indvandrerkvinder står over for en ”dobbelt ulempe” på arbejdsmarkedet, først som kvinder og siden som migranter. De har brug for sproglæring, viden om beskæftigelsesspørgsmål, hjælp til at udvide deres sociale netværk og uddannelsesmuligheder for at overvinde de store hindringer for beskæftigelsesegnetheden.

68

eSkills Manifesto

Et andet godt eksempel er initiativet fra European Alliance on Skills for Employability - og dets partnere Microsoft, Adecco Group og State Street – prisen Skills for Employability 2011. Udover ”Youth Empowerment through Skills” og prisen “Active Ageing through it Learning”, blev en særlig ”Empowering Women through Technology”pris skabt for at fejre fremragende og effektiv anvendelse af it-uddannelse og kompetenceudvikling ved NGO’er for at øge beskæftigelsesmulighederne og forbedre digitale og social integration. Førstepræmien og 5.000 € gik til den litauiske organisation Langas į ateitį - ”Windows to the Future” - for deres program, som demonstrerer succesfuld computer- og informationsuddannelse for piger og kvinder med forbindelser til erhvervslivet og samfundet. Langas į ateitį, under ledelse af direktør Loreta Križinauskienė, uddannede 45.000 kvinder i de seneste fem år.

Vendepunktet for ligestilling er nu For at forstå den stigende betydning af nye færdigheder i det 21. århundrede i forhold til dem, der dominerede i det 20. århundrede, er vi nødt til at forstå, at et markant skift har fundet sted i verden: Vi har bevæget sig fra en overvejende analog eksistens til en fuldt ud digital.

Josephine Green, Senior Director Trends and Strategy hos Philips Design siden 1997, har bedt os om at overveje en ændring fra teknologi som styrende til teknologi som en katalysator, med andre ord fra en pyramide til en pandekage verden. I det 20. århundrede var økonomien baseret på massemarkeder, stordriftsfordele og masse produkter til at drive væksten. Det var en techno-marked æra med en top-down kommando- og kontrolstruktur - en pyramide. Det 21. århundrede handler om social innovation.

Folk er nu via teknologi i stand til at skabe deres eget liv og designe deres egen livsstil. World Wide Web gør det muligt for folk at få adgang til alle innovationslagene. Det handler ikke om forbruge noget, det handler om sameksistens. Vores verden er defineret ved interkulturel ledelse og kommunikation, stærkt baseret på praksisfællesskaber (Communities of Practice - COP) og brugen af it. Det handler om et økosystem, drevet af skræddersyet personalisering.

Da ”Netgenerationen” (også kendt som Generation Y, First Digitals eller Millennials) er begyndt at træde ind i lederstillinger, skal deres karakteristika samt deres læringsstil, tages i betragtning, hvis fænomenet med kvindernes lave deltagelse skal bekæmpes med succes.

KAPITEL 4: FRIGØRELSE AF KVINDERS FULDE POTENTIALE

69

Det er generationen med MP3-afspillere, instant messaging, onlinespil og peer-to-peer-fildeling. Det er den generation, der er overbevist om, at ”kultur kan læres” og er mere til fordel for personorienterede HRmodeller i stedet for produktorienterede. De vigtigste aspekter af disse modeller er motivationsteorier og fremskridt inden for organisationen.

Vores verden i dag værdsætter mangfoldighed, solidaritet og ligestilling mellem kønnene mere end nogensinde før. Mens mænd var forandringsagenter i den industrielle tidsalder, kan kvinder i dagens verden spille en central rolle for innovation.

John Hagel III, co-formand for Silicon Valley-baserede Deloitte Center for the Edge, som udfører forskning og udvikler væsentlige synspunkter for nye virksomheders vækst, afspejler dette synspunkt: ”I den digitale, vidensbaserede økonomi, erstatter menneskelig kapital naturlige ressourcer som grundlag for vækst. De virksomheder og lande, der bliver førende i det 21. århundrede vil være dem, der er bedst i stand til at udnytte innovation og kreativitet blandt deres medarbejdere. Kvinder er uden tvivl en voksende kraft i talentmassen”.

Nye begreber som Social Return of Investment er introduceret og forskellige typer færdigheder er nødvendige. ”Pyramide-verdenen” omfatter de nødvendige kompetencer: ledelse, planlægning, budgettering, måling, evaluering, organisering, strukturering og styring. I ”pandekageverden” inkluderer kompetencerne: innovation, spørgende, udfordrende, drømmende, at forestille sig, eksperimentere, lærende og initiativrig.

Et Grønt Videnssamfund - en it-politisk dagsorden til 2015 for Europas fremtidige videnssamfund - præsenteret af den svenske regering under det svenske EU-formandskab i år 2009, fremhævede som en af de ti vigtigste krav til et fremtidigt fokus på at investere i en blød infrastruktur for Europa - at investere i social kapital.

Dette skift i fokus er meget på linje med det udtrykte ønske for kvinder om at arbejde i områder og fag, der er til direkte gavn for samfundet og/ eller enkeltpersoner, og det vil bidrage til at fastholde kvinder i teknik.

Der er i dag en stærk anerkendelse af den klare business case for mangfoldighed. McKinsey Women Matter Survey fra 2009 og McKinsey Centered Leadership-forskning fra 2010 fandt, at de vigtigste egenskaber for ledelse er repræsenteret af kvinder - intellektuel stimulation, inspiration, deltagelse i beslutningsprocessen og sætte

70

eSkills Manifesto

forventninger/belønninger - var nøglen til at komme ud af recessionen og mod succes i nutidens komplekse finansielle kriseøkonomi.

World Economic Forum viser, at de lande, der er rollemodeller i at dele ressourcer ligeligt mellem kvinder og mænd, uanset omfanget af ressourcer, leverer bedre end dem, der ikke gør.

I forskning udført i 2011 fandt Catalyst en 26 % forskel i afkast på den investerede kapital mellem den øverste fjerdedel virksomheder med 19-44% kvinder i ledende stillinger, og den nederste fjerdedel selskaber uden kvinder om bord.

Dr. Erkki Ormala, Vice President Business Environment ved Nokia Corporation og formand for DIGITALEUROPE påpegede på Itkompetencekonferencen 2011 om Konkurrencevækst og Beskæftigelse den 13. december 2011 i Bruxelles, at ”få flere kvinder involveret i teknologisk udvikling er en reel kilde til innovation.”

Nokia ser tre formål med at øge kvinders deltagelse: • At lede – talent til at lede transformation på det digitale marked.

• At opbygge organisatoriske evner – talent for viden, kompetencer og erfaringer til at levere en konkurrenceforskel for Nokia.

• At levere en mangfoldig brugeroplevelse - at tale til bade mænd og kvinder for atlevere attraktive løsninger på markedet.

Sociale medier Kvinder dominerer totalt de sociale medier i dag: I hver aldersgruppe overgår kvinderne mændene i deres brug af social netværksteknologi.

Med hensyn til brug af tid, dominerer kvinder sociale mediers rum. Hvis Facebook var et land, ville det være verdens tredjestørste. Det hurtigst voksende segment på Facebook er 55-65-årige kvinder. 57 % af Facebookog Twitter-brugere er kvinder. 86 % af kvinderne i USA har deres eget websted i sociale medier og 72 % logger på hver dag. 80 % af de kvinder, der bruger sociale medier er blevet fans af produkter og brands.

Da siden EU Women blev oprettet på Facebook i forbindelse med workshoppen Women for Smart Growth på Digital Agenda forsamlingen i juni 2011, havde den mere end 14.500 post views og 95 ’Likes’ på en

KAPITEL 4: FRIGØRELSE AF KVINDERS FULDE POTENTIALE

71

måned. Samtidig fik LinkedIn-gruppen mere end 100 medlemmer og havde 15 diskussioner på en måned, og Twitter @ EUWomen tiltrak 158 tweets og 91 followers på en måned i tiden op til forsamlingen.

Cedefop (Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse) peger i sin Medium Term-prognose frem til 2020 på, at da jobs bliver mere videns og kompetenceintensive, har vi brug for at udnytte inaktivt potentiale især kvinder, hvis kvalifikationer overgår mændenes.

Generelt er niveauet for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet lavere end mænds. Men de er stigende i takt med, at kvalifikationsniveauet forbedres, hvor mænds deltagelse er på tilbagegang. Hierarkiet på tværs af kvalifikationsniveauer er fælles for begge køn. Men stigningstakterne er generelt højere for kvinder end for mænd, hvilket afspejler, at kvinder vil være tilbøjelige til at være (formelt) mere kvalificerede end mænd i fremtiden, undtagen på mellem kvalifikationsniveauet, hvor satserne for stigningen er højere for mænd end kvinder.

På den anden side forventes andelen af arbejdsstyrken med kvalifikationer på lavt niveau at falde i hele Europa. Dette fald vil være mere markant for kvinder end for mænd. Disse generelle tendenser kan konstateres i næsten alle lande. En anden sektorbestemt ændring, der peger i retning af et stigende behov for den kvindelige arbejdsstyrke, er den fortsatte tendens til job inden for servicesektoren, især markedsføringstjenester.

Virksomheds- og andre tjenester ventes at se en vækst på omkring syv millioner arbejdspladser. Betydelige stigninger forventes også i distribution og transport. Den forventede moderate vækst i beskæftigelsen i ikke-markedstjenester stammer fra en betydelig jobskabelse i sundhedspleje og uddannelse, der dog bliver delvist opvejet af en lavere efterspørgsel efter arbejdskraft i den offentlige administration på grund af forventede budgetmæssige begrænsninger.

Kønnet innovation I de senere år er forståelsen af merværdien af kønsaspektet i forskningen blevet bedre. Der er et stigende antal forskere, som ser kønnet som en potentiel ressource til at stimulere ny viden og teknologi. ”Gendered Innovations” -projektet igangsat på Stanford University kører i samarbejde med en ekspertgruppe om ”Innovation gennem

72

eSkills Manifesto

Køn”, oprettet af Europakommissionens med deltagelse af eksperter fra Den Europæiske Unions tyve medlemsstater under ledelse af Det Tekniske Universitet i Berlin og Fraunhofer Gesellschaft. Projektet udvikler kønsanalysemetoder til forskere og ingeniører og giver case studies som konkrete eksempler på, hvordan kønsanalyse fører til innovation inden for tre fokusområder: videnskab, sundhed og medicin samt teknik.

Anbefalinger Tiden er inde til at give mere plads og flere ressourcer til at styrke kønsdimensionen af it i Europa.

Succesen for den digitale dagsorden i Europa og Europa 2020-strategien vil i høj grad afhænge af, hvorvidt Europakommissionen, og de berørte parter vil finde måder og midler til at integrere en kritisk masse af kvinder i Europa gennem et fælles interessentsamarbejde, til adgang til, design af, forskning i, innovation, produktion og anvendelse af it fra 2011-2020.

Hele it-erhvervet skal arbejde sammen om at skabe en pipeline af kommende kvindelige talenter til industrien under hensyntagen til hele livscyklussen. Samtidig er vi også nødt til at fokusere på at fremme de kvinder, der allerede arbejder i branchen til at blive og lykkes.

Grundlaget for samarbejdet på europæisk plan er blevet lagt af Women in Science, Innovation and Technology på konferencen The Digital Age afholdt af Generaldirektoratet for Informationssamfundet, det ungarske EU-formandskab og ECWT den 7.-8. marts 2011 i Budapest, arrangeret af Neelie Kroes, næstformand for Europakommissionen med ansvar for den digitale dagsorden, med vedtagelsen af ”Budapest Kvindernes Internationale Kampdag Hundredeårserklæring 2011”.

Den Internationale Kvindedagserklæring er baseret på ECWT’s oplæg om arbejdet for den digitale dagsorden og den online høringsproces, der kørte fra februar til udgangen af juni 2011. Det understreger vigtigheden af at gennemføre en bæredygtig europæisk multiinteressent infrastruktur og stille med centrale europæiske offentlige og private aktører, den akademiske verden og NGO’erne for en ligestillingshandlingsplan i forbindelse med den digitale dagsorden.

KAPITEL 4: FRIGØRELSE AF KVINDERS FULDE POTENTIALE

73

Digital Agenda Assembly

Budapest Erklæringen blev bekræftet af Digital Agenda-forsamlingen den 16.-17. juni 2011 i Bruxelles, som understregede, at ”styrke it-kompetencer og integrere de kvindelige talenter på alle it-kompetenceaktiviteter skal være en af søjlerne i den digitale dagsorden.”

- Levere komponenter - Invester tidligt i unge mennesker og i piger i særdeleshed - Vedtage kønsmainstreamingsopgaver, best practice og rollemodeller - Fremme en ligestillingsfølsom digital dagsorden - Støttte til menneskelig kapital og investeringer i kvinder - Gennemtving en bedre forvaltning baseret på mangfoldighedsindikatorer

IKT til sociale udfordringer

Forbedring af e-Kompetencer

Forskning & Innovation

Meget hurtigt internet

Tillid og sikkerhed

Interoperabilitet og standarder

Digitalt Indre Marked

Søjlerne i den digitale dagsorden

Digital fremtid

Kilde: Rapport. Digitale Agenda Assembly. 2011 Workshop 22 women 4 Smart Growth

Det sidste skridt mod en effektiv gennemførelse af Budapest Erklæringen er støtte til Erklæringen i den kommende EU-parlamentshøring om emnet i efteråret 2012 samt vedtagelsen af en resolution, som derefter fører til integration af handlingsplanen i Europakommissionens HORIZON 2020-program i årene 2014-2020.

Anbefalinger fra Det Europæiske Center for Kvinder og Teknologi omfatter følgende: • Opret en langsigtet europæisk handlingsplan der forpligter og engagerer hver interessent, og de tiltag, der er nødvendige at iværksætte, for at opnå konkrete, store og målelige resultater for at fremme kvinder og it-kompetencedagsordenen. Benchmarking og den årlige overvågning af resultater skal være en integreret del af planen.

• Udvide European Directory of Women and ICT - støttet af European e-Skills Association i januar 2010 til at fungere som en fælles indgangsportal om kvinder og it-kompetencer i Europa (de nationale politikker, best practice, forskning, fra ansættelse til belønningerne, fra kompetencetilegnelse til anvendelse, osv.).

74

eSkills Manifesto

• Fremme en undersøgelse på europæisk plan af best practice hos NGO’er, der leverer it-kompetencer i Europa og sørge for at oprette flere partnerskaber for at styrke uddannelse og inddragelse af de unge i videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik inklusiv tilstrækkeligt fokus på kønsaspektet.

KAPITEL 4: FRIGØRELSE AF KVINDERS FULDE POTENTIALE

75

Kapitel 5: Vision for fremtiden I 2012 er Europa fortsat i akut behov for produktivitetsvækst. Selv om de akutte symptomer af den finansielle krise har fortaget sig på dette tidspunkt, er de underliggende sygdomme ikke blevet helbredt. Et kritisk eksempel på dette er den europæiske ungdomsledighed, som er steget støt i de seneste år. De mest alvorlige ungdomsarbejdsløshedstal handler om dem under 25 år. I Grækenland er arbejdsløsheden steget til 47,2 % og i Spanien, har den toppet med 48,3 % i henhold til de seneste data fra Eurostat. Denne alarmerende tendens påvirker mange veluddannede unge europæere. Disse tal er også en konsekvens af det ændrede europæiske arbejds- og beskæftigelsesmiljø, accelereret global transformation og delvis tilbagegang for mange traditionelle industrier.

Sparsommelighed og besparelser i den offentlige, halvoffentlige og private sektor vil være nødvendig, men på ingen måde tilstrækkelig til at skabe en blomstrende fremtid for Europa. Væksten bliver nødt til at blive genereret af innovation og iværksætterånd.

Samtidig står de europæiske samfund overfor adskillige fundamentale langsigtede udfordringer som f.eks. at tilpasse sig et aldrende samfund og gøre sundhedsvæsenet smartere og mere effektivt. Andre udfordringer omfatter mekanismer til forbedring af energieffektiviteten og energiforbrug, vandforsyning, og styring af trafik og forurening i voksende byer.

Informations- og kommunikationsteknologi (it) opfattes med rette i denne sammenhæng som en game changer for økonomien og samfundet. Derfor bliver det centrale spørgsmål: Hvordan kan Europa skabe de rigtige it-kompetencer i Europa, og ikke kun at satse på anvendelsen af it, men også at skabe it-baseret innovation, nye vækstindustrier og markeder? ”Kompetencer og arbejdsstyrkens udvikling er valutaen i Europas økonomiske fremtid,” påpeger Jan Muehlfeit fra Microsoft og coformand for European e-Skills Association. ”På den globale platform har politikerne identificeret teknologisk innovation som afgørende for at frigøre det menneskelige potentiale. De ser også nye teknologier som nøglen til at fremme nationale prioriteter fra sundhedspleje og uddannelse til energiuafhængighed og klimaforandringer”, udtaler han.

76

eSkills Manifesto

Lad os først tage et kig på innovation i sig selv. Innovation handler ikke om at opfinde noget nyt, men om at skabe ny værdi. Som Peter F. Drucker, faderen til moderne ledelse har udtrykt det, er det handlingen at udstyre ressourcer med en ny kapacitet til at skabe værdi (Innovation og Entrepreneurship, 1985).

Et kendetegn ved it er den stadigt voksende forbundethed, eksponentiel dataproduktion og den stigende indbyrdes afhængighed af de tekniske elementer - det være sig software, services, data eller enheder. Itinnovation har nogle særegenheder, som bestemmer efterspørgslen på kompetencer: Fast-paced: Der er ingen anden branche, som har tilsvarende korte innovationscyklusser. Selvom it-sektoren også er afhængig af langsigtede udvikling, såsom nye standarder for mobilnet eller grundforskning i lagringsteknologier eller processordesign, er it-markedet hæsblæsende, især for forbrugerprodukter og -tjenester. Dette fører til et permanent behov for at holde færdigheder, navnlig de tekniske færdigheder, up-todate og giver sådanne kompetencer en begrænset levetid.

Indbyrdes afhængige: It er dybt forbundet. It-innovation finder sjældent sted i isolation. Begreber som platformstrategier er afgørende for branchen. Derfor er efterspørgslen efter kvalifikationer ikke kun bestemt af nye tekniske udviklinger, men også kraftigt af markedets dynamik. Dette omfatter også et behov for teknologirelaterede strategiske kompetence.

Social: It har givet anledning til sociale fænomener som kollaborativ udvikling, sociale medier, crowdsourcing og mange flere. På samme måde som it er en indbyrdes afhængig teknologi, har det i stigende grad ændret social interaktion, organisationer og arbejdsprocesser. Derfor har it også givet anledning til kompetencekrav i krydsfeltet mellem it i samfundet, de juridiske rammer og inden for organisationer, navnlig med hensyn til it-baseret servicesystemdesign, brugerinvolvering eller juridisk overensstemmelse. Ægte global: It-branchen har været blandt de første virkelig globaliserede industrier, mens den på samme tid har drevet globaliseringen, som tidligere administrerende direktør IBM, Sam Palmisano, udtrykte det i sin artikel ”Den globalt integrerede virksomhed” i Foreign Affairs i 2006. It har gjort real-tid, globalt samarbejde og serviceinteraktion muligt. Til gengæld har det også

KAPITEL 5: VISION FOR FREMTIDEN

77

tilladt globalt køb af talent og verdensomspændende distribution af opgaver. Dette har ført til en situation, hvor visse aspekter af it er lokale - især i krydsfeltet samfundet, brugere og organisationer - og nogle er mere koncentreret og geografisk uafhængigt. Fx: Googles tjenester til over 100 lande leveres fra blot 10 store datacentre baseret på få steder i verden. Det samme gælder for koncentrationen af it-udvikling og forskning. Det er vigtigt for Europa at være på forkant med de mest værdsatte it-kompetencer i den globale konkurrence.

Iværksætteri: It-branchen har altid været drevet af iværksætteri. Globale aktører såsom Facebook eller Google var nystartede for mindre end et årti siden. It-innovation er i stigende grad drevet af åben innovation, og processer, såsom styring af afledte aktiviteter og eksterne ventures samt vækst af fusioner og overtagelser, er hverdagskost i branchen.

Andre brancher er i stigende grad ved at adoptere denne model. Et godt eksempel på dette kommer fra de europæiske bilproducenter. Daimler og BMW er drivkraft for innovation i Mobility Services i eksterne ventures og støtter også nystartede virksomheder.

Transformerende og forstyrrende: Ingen anden teknologi har haft en større indflydelse på industrien og servicesektoren. Det giver bølger af innovation, ikke kun med nye produkter og tjenester, men også ved at skabe et nyt nervesystemet indenfor virksomheden ved at omdanne processer og organisatoriske modeller. Ved at give grundlag for helt nye forretningsmodeller, har it potentialet til både forandre og genopfinde industrier.

Baseret på disse vigtige faktorer, er et smalt, kun-teknologi-orienteret perspektiv på it-kompetencer ikke hensigtsmæssigt. IBM, fx, har udtrykt dette i begrebet SSME (Service Science Management & Engineering), der identificerer de ledelsesmæssige, tekniske- og ingeniørkompetencer, der kræves til at designe de it-baserede servicesystemer i fremtiden.

Som en integreret teknologi, skal it skal understøttes af folk med et integreret sæt af kompetencer.

En samordnet indsats er nødvendig fra alle interessenter for at løse dette. Uddannelse er kernen i løsningen. Det er indlysende, at den akademiske disciplin computervidenskab er vigtigt, men det kan kun delvist imødegå de skitserede udfordringer. Vi er også nødt til at integrere it-kompetencer og it-baseret uddannelse dybere og mere holistisk i vores uddannelsessystemer og livslang læring, herunder kompetencerne ledelse og iværksætterånd. Det er ikke en pædagogisk

78

eSkills Manifesto

engangsudfordring, men en udfordring for enhver professionel, der beskæftiger sig med it i hans eller hendes professionelle liv, som Michael Gorriz, CIO i Daimler, bemærker: ”Muligheden for at erhverve og videreudvikle de rigtige it-kompetencer for it-professionelle, også for de, der arbejder med strukturerede opgaver, burde blive det normale mønster i vores samfund. Det er ikke kun et behov inden for de større organisationer, der er også behov for at opbygge og udvikle EU trin for trin i retning af et innovativt samfund, eller hvad der kaldes et ”videnssamfund” ”.

Advarslen lyder Det er tvingende økonomiske årsager sammen med samfundsmæssige udfordringer, der skaber Europas behov for at håndtere udviklingen af it-kompetencer og den rolle, it spiller i undervisningen. En faktor her er vanskeligheden ved at tiltrække bredere grupper af studerende - især kvinder - til it-studier og it-baserede karriereforløb. Det har også været vanskeligt at kommunikere den brede betydning af it til potentielle studerende og de integrerede kompetencer, der kommer til at definere fremtiden for it-erhvervet, på trods af, at de fleste unge europæere bruger it-værktøjer på daglig basis i mange områder af deres liv. Som det er nu, risikerer Europa ikke at have en effektiv pipeline, der genererer fremtidige europæiske talenter i denne vigtige disciplin og industri i det 21. århundrede.

Dette kan være tilfældet af flere årsager. Først og fremmest, er læring med it ikke tilstrækkeligt integreret i pensum på europæiske primære og sekundære uddannelsesniveauer. Det er i denne udviklingsfase, at motivationen til fremtidige studier overvejes og indledende kompetencer bliver erhvervet. Muligheden for at bruge it i grundskolen og på ungdomsuddannelserne på en meget større skala og integreret med læseplanen er i vid udstrækning uudnyttet. It kunne præsentere mange muligheder for undervisere for at udvikle innovative uddannelsesmodeller, bl.a. ved at bringe undervisningsmiljøet tættere på den virkelige verdens problemer. Fx kunne man bruge åbne, levende data om miljø og trafikoplysninger i en geografilektion, adgang til historiske dokumenter i digitale biblioteker i en historietime eller udførelse af dataanalyse baseret på store mængder virkelige data i matematik.

En anden årsag er, at computervidenskab på de videregående uddannelser i Europa traditionelt er strengt matematisk og teknisk.

Studier på dette område udelukker afgørende it-kompetencer nævnt

KAPITEL 5: VISION FOR FREMTIDEN

79

ovenfor, såsom dem, der vedrører den sociale dimension af it, iværksætteri og innovation samt generelle businesskompetencer. Disse færdigheder erhverves generelt efter endt uddannelse, i arbejdslivet.

Nogle universiteter forholder sig dog til denne udfordring. Fx giver University of Warwick de studerende mulighed for at følge et kort ”Nøglekompetence”-program.

It-kompetenceunderskuddet i europæisk primær, sekundær og videregående uddannelse er i høj grad ansvarlig for manglen på ituddannede praktikere og har skabt et it-arbejdsmarkeds miljø, hvor de traditionelle akademiske akkreditiver er af begrænset betydning for arbejdsmarkedet. I virkeligheden har mange it-uddannede akademiske grader på andre områder end computervidenskab. It-kompetencer er ofte påvist ved arbejdsresultater, karriereforløb, eller blot hævdede uden formelle muligheder for at vurdere og kontrollere dem.

Det er nu, det skal ske I dette eSkills Manifesto foreslår ledere, der er førende på deres felt, en række konkrete tiltag til at løse underskuddet af it-uddannede, hvilket igen vil bidrage til at forynge og fastholde både en sund it-sektor og en arbejdsstyrke med bredere it-kompetencer: Start i grundskolen og på ungdomsuddannelserne Tilegnelsen af it-kompetencer tidligt i livet, fra grundskolen til starten af en studerendes akademiske karriere, har magten til at forvandle den enkelte. Eleverne bliver bedre til at styre og udnytte information.

Det dyrker en innovativ tankegang, der i stigende grad vil være et vigtigt aktiv, når de skal indgå i arbejdsstyrken. Industriinitiativer på skoler og i den akademiske verden for lærere og elever, såsom Microsoft Imagine Cup, Intels World Ahead Program eller Googles Science Fair understreger støtte til it-sektoren samt interesse fra elever og studerende. Som et eksempel deltog mere end 300.000 studerende fra 142 lande i 2009-2010 Imagine Cup-konkurrencen.

Et bestemmende element i sådanne initiativer er brugen af kreativitet og iværksætterånd af studerende, samtidig med at de bliver udsat for problemer, der kan løses ved hjælp af it. Et yderligere udviklingsskridt ville være at integrere disse læringselementer i læseplaner til støtte for organisatorisk innovation i uddannelsesinstitutioner (fx udforskning af nye læringsrum og emner), og fungere som drivkraft for innovation i uddannelser ved hjælp af it.

80

eSkills Manifesto

Gør it-karrierer mere attraktive Det er essentielt at bygge videre på indsatsen for at omdanne uddannelserne og at styrke it som et generelt felt for erhvervsmæssig virksomhed og som en karrierevej. Mere gennemskuelig kortlægning af de enorme muligheder og karriereudvikling indenfor it skal sættes i gang, for at få de europæiske borgere til at ville opbygge itkompetencer i deres karriere. En sådan foranstaltning var lanceringen af den europæiske it-kompetencekarriereportal som skal bidrage til at lette kampen om de rette kvalifikationer til de rigtige jobs og nedbryde nogle af fordommene omkring it-karrierer. I denne ånd er der brug for et temposkifte med hensyn til opfattelsen af it og itkompetencer blandt de unge, kvinder og den aldrende arbejdsstyrke.

En specifik fremgangsmåde ville være at engagere og profilere digitale ambassadører i Europa som aktive rollemodeller i it-sektoren, såvel som personer fra relaterede sektorer, såsom it-chefer, digitale iværksættere og førende forskere. Hvis vi ikke anvender strategier som disse, vil vores bedste talenter helt sikkert forsvinde over i alternative sektorer eller andre regioner i verden. De eksisterende it-stereotyper, hvis de ikke håndteres, vil hæmme væksten af it i servicesektoren og hæmme innovation i erhvervslivet i næsten alle organisationer. Ethvert skridt fremad skal tage hensyn til den aktive rolle, som kvinder kan spille i it.

Et godt eksempel på dette er kodekset for best practice for kvinder i it, et initiativ fra Neelie Kroes, næstformand for Europakommissionen og kommissær med ansvar for den digitale dagsorden. Det giver det første sæt praktiske initiativer til at forbedre kvinders erfaringer med itkarrierer. Mange akademiske og partnere fra it-sektoren har meldt sig til dette.

Forøg og udvid samarbejdet mellem den akademiske verden og it-sektoren I den hektiske it-verden, der i høj grad er bestemt af iværksætter- og markedsaktivitet, er den akademiske verden nødt til at opretholde en tæt forbindelse til industrien. Industridrevne programmer, der involverer universiteter, såsom IBM Academic Initiative eller Microsofts Academic Alliance er vigtige instrumenter i denne sammenhæng. Et første element har været at levere gratis eller billigere produkter og tjenester til den akademiske verden. Nye udviklinger omfatter tilvejebringelse af industriens datacenterkapacitet og store dataanalysemiljøer som i det fælles Cloud Computing Universitetsinitiativ fra IBM og Google.

Endvidere har it-branchen beskæftiget sig med forskningscentre, udveksling af personale og nye former for samarbejde. Et eksempel på dette er det finske Aalto Universitet etableret i samarbejde med Nokia

KAPITEL 5: VISION FOR FREMTIDEN

81

Corporation og andre partnere i erhvervslivet, og at tilbyde fælles Design and Service Factories til at understøtte elevernes iværksætteraktivitet og engagement i innovationsprojekter. it-branchen er også begyndt at rådgive den akademiske verden om metoder til at forbedre og udvide computervidenskab og relaterede læseplaner. Et eksempel på dette er IBM Service Science-initiativet, der fremmer pensum for it-innovation på komplekse servicesystemer, såsom sundhedspleje eller energiforbrug. Debatter i forbindelse med IBM Academic Days har handlet om, hvordan man bringer store dataanalyser til den akademiske verden.

Ud over akademiske og industrisamarbejder på områder som videnskab og iværksætteri, er der også behov for et bedre samarbejde mellem private it-uddannelsesudbydere, industrien og den akademiske verden.

Det berører det tidligere nævnte emne om certificering, der bør tilbydes som et supplement til akademiske grader. De fleste kompetencer, der er omfattet af certificeringen er dem, der relaterer til et præcist krav fra markedet, fx modenhed i softwareudviklingsmetoder, produkt træning eller specifikke programmeringssprog. Certificering kan supplere en bredere akademisk uddannelse med specifikke elementer, som gør det muligt for en arbejdsgiver at vurdere modenheden af en medarbejder til en given it-opgave, teknologi eller værktøj. Certificering, som det er beskrevet her, omhandler også problemer med at styre kvalitet og det hurtige it-marked, hvor specifikke kvalifikationer har en begrænset levetid.

Fremme europæiske standarder for certificering Profilering af it-professionalisme tilføjer en ny stimulus og dynamik til erhvervelsen af avancerede it-kompetencer. Når man overvejer investering i at lære nye kompetencer i en bestemt sektor, er akkreditering en meget vigtigt målestok, fordi det fremmer mobilitet for fagfolk og giver grundlaget for at udvikle attraktive karrierestrukturer.

Udviklingen af it-kompetencerammen (e-Competence Framework (ECF)) giver entydigt en fælleseuropæisk interessentreference for it-kompetencer på tværs af medlemsstaterne og alle industrisektorer.

Rammen har potentialet til at blive et stor europæisk aktiv. ECF giver en grundlæggende, klar og fornuftig orientering for virksomheder, der skal tage beslutninger om talentmanagement områder som rekruttering, karriereplanlægning, uddannelse og personalevurdering. Det artikulerer viden, færdigheder og kompetencer efter behov og anvendes på it-arbejdspladsen på tværs af både offentlige og private sektor.

82

eSkills Manifesto

Det ambitiøse arbejde bag INSEAD’s lancering af retningslinjerne for det europæiske it-kompetencepensum, på linje med ECF, anerkender it-praktikere gennem et standardiseret pensum. Dette styrker de europæiske universiteters rolle i at levere it- og e-kompetente ledere i Europa. Det et skridt i den helt rigtige retning.

Afpasse udbuddet med efterspørgslen Regeringerne, erhvervslivet og den akademiske verden bør arbejde tæt sammen for at sikre, at Europa har de avancerede it-kompetencer, som der er behov for på nye områder som f.eks Cloud computing, grøn it, cybersikkerhed, interoperabilitet og e-sundhed. Kompetencer til succes i it-branchen bliver nødt til at udvikle og tilpasse sig til nye strømme. af vækst. Virkningen af it-kompetencer på områder som sundhed vil ændre og forbedre den måde, vi løser nogle af samfundets største udfordringer på.

Opret et partnerskab for innovation i europæisk it-uddannelse og udvikling af it-kompetencer Som vi har set venter der store udfordringer forude i it-kompetencevisionen for fremtiden. Disse kan opsummeres som: 1. Opret integrative it-kompetencer som er nødvendige for iterhverv i fremtiden, 2. Fremme it og læring ved hjælp af it i folkeskolen og ungdomsuddannelserne til at opnå en bredere interesse og motivation for it-karrierer, 3. Udvide og innovere med computervidenskab i akademiske læseplaner og relaterede discipliner for at tackle fremtidens itudfordringer, dette indebærer at overvinde den fremherskende tekniske fokus på it-disciplinen, 4. Opret nye modeller for partnerskab mellem erhvervslivet og den akademiske verden, især for at fremme de studerendes engagement i it-baseret innovation og støtte iværksætterlæring, 5. Supplér akademiske kvalifikationer med brancheledede ikkeformelle kvalifikationer, der følger standarder accepteret i hele Europa og certificeringsordninger.

KAPITEL 5: VISION FOR FREMTIDEN

83

Adskillige europæiske organisationer beskæftiger sig med fremme it-uddannelse og it-kompetencer fra forskellige synsvinkler. Disse omfatter især, men er ikke begrænset til: The European Institute of Technology and Innovation (EIT) – ICT Labs, The European e-Skills Association (EeSA), The European Learning Industry Group (ELIG), The European Foundation for Management Development (EFMD), European Schoolnet (EUN) og DIGITALEUROPE. Alle disse organisationer har et særligt fokus såsom: standardiserede itkompetencer og certificering (Eesa), innovation og læringsteknologier inden for it-kompetenceudvikling (ELIG), ledelse og iværksætteri aspekter i it-kompetencer (EFMD), it-kompetenceskoleprogrammer (EUN), videnskabelig topkvalitet i it-uddannelse (EIT), og den samlede it-sektorrepræsentation (DIGITALEUROPE). Hver af disse byggesten bidrager til de overordnede mål, der er fastsat i dette eSkills Manifesto, og er mere bredt den drivende kraft i Europakommissionens it-kompetencestrategi på græsrodsniveau.

Klar til at gøre de næste skridt, skal EU og medlemsstaterne nu handle ud fra de anbefalinger, der er blevet skitseret her. Partnerskab for innovation i europæisk it-uddannelse og it-kompetencer er i høj efterspørgsel. En storstilet og samordnet investering er efterspurgt af alle interessenter for at sikre, at Europa kan få fuldt udbytte af den forbedrede konkurrenceevne, stærkere vækst og flere og bedre job. For at opnå denne ambition skal tiltagene bygge på det fundament, der er lagt i eSkills Manifesto. Nu er det tid til at forene kræfterne - Europa 2020 er den næste horisont.

I dette eSkills Manifesto står vi interessenter og tilhængere af den europæiske it-kompetencestrategi klar til at spille vores rolle i oprettelsen af et europæisk innovationspartnerskab om uddannelse efter den opfordring, som kommissær for den digitale dagsorden Neelie Kroes udtrykte i Berlin i december 2011 ved Online Educa-konferencen.

Innovation i it-uddannelse og i udviklingen af it-kompetencer bør være de primære mål for fremtiden.

Konferencen afholdt af det danske formandskab den 27.-28. februar 2012, kom måske tættest på de to ord, der bedst sammenfatter ovenstående vision: ”Digital tankegang” eller ”Thinking Digital” er faktisk, hvad der skal til for at drive vækst og beskæftigelse i Europa i denne kritiske situation.

84

eSkills Manifesto

85

BIDRAGYDERNES BIOGRAFIER Pilar del Castillo Vera

Medlem af Europaparlamentet Pilar del Castillo er medlem af Europaparlamentet fra Spanien. Dr. del Castillo Vera er tidligere minister for undervisning, kultur og sport fra 2000 til 2004, og blev valgt til Europaparlamentet for første gang i 2004.

Pilar del Castillo er medlem af Partido Popular (Folkepartiet), som igen er medlem af Det Europæiske Folkeparti.

Pilar del Castillo er koordinator for EPP-Gruppen i Udvalget for Industri, Forskning og Energi (ITRE), suppleant for Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål, medlem af Delegationen for Forbindelserne med Folkerepublikken Indien, og suppleant for delegationen til EU-Kroatien Fællesparlamentariske Udvalg.

Fra juni 2009 har Pilar del Castillo været formand for European Internet Foundation og medlem af Transatlantic Policy Network (TPN) og Det Europæiske Energi Forum (EEE). Pilar del Castillo er også medlem af Knowledge4Innovation (K4I) Forum og formand for den permanente arbejdsgruppe Energy of the European Ideas Network.

86

eSkills Manifesto

Professor Martin Curley Director, Intel Labs Europe, Intel Corporation

Martin Curley er direktør for Intel Labs Europe og en højtstående ledende ingeniør hos Intel Corporation.

Intel Labs Europe er en netværksorganisation bestående af 24 Intel Labs, og mere end tusind forskere/udviklere i Europa, med en mission om at hjælpe både Intels forskning og europæisk konkurrenceevne og samfund. Senest var Martin global direktør for IT Innovation på Intel Corporation. Tidligere har Martin haft en række ledende it Management and Automation-stillinger for Intel i både USA og Europa og har haft ledelses- og forskningsstillinger hos General Electric (Irland) og Philips (Holland).

Martin er forfatter og medforfatter til tre bøger om teknologiledelse for værdi, innovation og iværksætteri. Martin er også professor i Teknologi og Business Innovation ved National University of Ireland, Maynooth og har været gæsteforelæser ved MIT Sloan. Han er medstifter og direktør for Innovation Value Institute, der hjælper med at lede et unikt åbent industri-akademisk innovationskonsortium for at fremme it-ledelse og innovation. Martin er Fellow of Institution of Engineers i Irland, British Computer Society, det irske Computer Society, Irish Academy of Engineering og har været gæsteforsker ved MIT Sloan. Martin er i øjeblikket formand for EU Open Innovation Strategy og Policy Group, samt medlem af EU High-Level Panel for innovationsmåling.

BIDRAGYDERNES BIOGRAFIER

87

Eva Fabry

Direktør for Det Europæiske Center for Kvinder og teknologi (ECWT) Eva Fabry er en af grundlæggerne af ECWT og er den nuværende direktør. Hun er også formand for Global Women and Technology (GWT) Netværk and European Affairs Manager på Regional Innovation Centre Papirbredden Innovasjon.

Eva har siden 2000 været involveret i opbygningen af det internationale netværk Swedish National Federation for Resource Centres for Women (bestyrelsesmedlem 2000-2007) og WINNET Europe Association (2006-2007) Siden 2005 har Eva har været medlem af styringsgruppen for den internationale taskforce for kvinder og it (ITF), og er anerkendt som en leder i Community of Expertise by the UN Global Alliance for ICT and Development (GAID). Eva har spillet en central rolle i opstart af European Centre for Women and Technology (ECWT) og blev valgt som direktør i juli 2008.

Eva er også projektleder for Det Europæiske Register for Kvinder og it, lanceret af Europakommissionen i oktober 2009.

88

eSkills Manifesto

Dr. Michael Gorriz

Chief Information Officer and Head of Information Technology Management, Daimler AG I januar 2008 blev Dr. Michael Gorriz Chief Information Officer (CIO) og Head of Information Technology Management (ITM) hos Daimler AG. Han er ansvarlig for strategi, planlægning og udvikling for alle it-systemer såvel som drift af alle datacentre og kommunikationsnetværk hos Daimler AG. Dr. Gorriz refererer direkte til Wilfried Porth, bestyrelsesmedlem hos Daimler for HR. Dr. Michael Gorriz begydte sin karriere hos det tyske luftfartvirksomhed Messerschmitt-Bölkow-Blohm GmbH, senere kendt som DaimlerBenz datterselskabet DASA, som for nyligt blev sammenlagt til EADS. I begyndelsen af 2000 flyttede Dr. Gorriz til Daimler’s IT Managementområde som Vice President IT Business Systems, hvor han også blev forfremmet til CIO Mercedes-Benz Cars and Vans i 2005. I denne funktion var Dr. Gorriz ansvarlig for verdensomspændende it-systemer i afdelingen for Mercedes-Benz Cars and Vans hos Daimler AG. I 2009 udnævnte de tyske blade CIO og Computerwoche Dr. Michael Gorriz til “CIO of the Year” for store virksomheder.

BIDRAGYDERNES BIOGRAFIER

89

Peter Hagedoorn

Generalsekretær, EuroCIO Peter Hagedoorn M.Sc. modtog sin Master of Science i fysik fra Technical University Delft, Holland.

Efter eksamen afsluttede han en praktikplads ved Europakommissionen i Bruxelles.

I 2000 blev han Chief Information Officer og næstformand i Hagemeyer (et hollandsk, multinationalt handelsselskab), og derefter Chief Information Officer og Senior VicePresident for Océ NV. I 2004 etablerede Peter sammen med flere hollandske it-chefer den hollandske CIO Platform, samfundet for it-chefer, og var formand for organisationen i fem år. Han var også medlem af Advisory Board for EuroCIO i denne periode. I 2005 modtog Peter CIO-of-the-year Award som en anerkendelse af hans fremragende bidrag.

Siden 2008 har Peter har været rådgiver for en række offentlige og private organer, som bl.a. Managing Director for konsulentfirmaet 3Align og Medformand for Executive Committee for European e-skills Association.

I november 2011 blev Peter Hagedoorn udpeget af bestyrelsen som den første generalsekretær for Den Europæiske CIO Association (efterfølgeren til EuroCIO).

90

eSkills Manifesto

Edit Herczog

Medlem af Europaparlamentet Edit blev medlem af MSZP (Ungarns Socialistiske Parti) i 1989. Fra 1998 til 2004 var hun medlem af den ungarske nationalforsamling. Siden 2007 har Edit været medlem af formandskabet for Ungarns Socialistiske Parti.

Edit Herczog blev valgt som medlem af Europaparlamentet i 2004, og blev efterfølgende fuldgyldigt medlem af Udvalget for Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og suppleant i Udvalget for Industri, Forskning og Energi og Budgetkontrol. Edit indtager i øjeblikket en fuldgyldig plads i Udvalget for Industri, Forskning og Energi og er stedfortræder i Budgetkontroludvalget og Budgetudvalget. Hun er også kasserer i Gruppen for Den Progressive Alliance af Socialister og Demokrater i Europaparlamentet.

Yderligere er Edit medlem af formandskabet for European Energy Forum, European Internet Foundation, Kangaroo Group, Forum for the Future of Nuclear Energy og Transatlantic Policy Network.

BIDRAGYDERNES BIOGRAFIER

91

John Higgins, CBE

Generaldirektør for DIGITALEUROPE John Higgins blev udnævnt til generaldirektør for DIGITALEUROPE, foreningen for den digitale teknologi i Europa, i november 2011 efter ni år i spidsen for den britiske medlemsorganisation, Intellect.

John har arbejdet med it i over 20 år. I 1995 blev han udnævnt til administrerende direktør hos Rocket Networks, en californiskbaseret dot.com, som har leveret verdens første online lydstudie. Han vendte tilbage til England i 1998 og blev generaldirektør for Computing Services og Software Association, en af Intellects forgængere.

John er medlem af bestyrelsen for University of Warwick og formand for dens revisionsudvalg. Han er også formand for det globale politikudvalg ved World it Services Association, WITSA og medlem af bestyrelsen for it-kompetencer, den britiske digitale sektors kompetenceudvalg.

Han har modtaget to personlige priser for fremragende bidrag, først til sektorforeningen i 2004 og derefter til it-branchen i 2008. Dronningen udnævnte ham til kommandør for det britiske imperium (CBE) i 2005 for sine tjenester i den britiske it-branche.

92

eSkills Manifesto

Alexa Joyce

Senior Corporate Development Manager European Schoolnet Alexa Joyce er Senior Corporate Development Manager hos European Schoolnet, netværket af undervisningsministerier fra 30 europæiske lande, hvor hendes rolle er at skabe store nye partnerskaber og lede et betydeligt STEM-uddannelse F & U-initiativ kaldet inGenious (www.ingenious-science.eu).

Hun har arbejdet i 13 år med uddannelse, med særlig fokus på naturvidenskab, teknologi, teknik og matematikundervisning, samt teknologiens rolle i at støtte uddannelsesreformer i undervisnings- og læringsprocesser. Hun er også Executive Advisor ved Hewlett-Packard STEM + Catalyst-program, og sidder i forretningsudvalget for den europæiske e-Skills Association.

Hun har redigeret og skrevet vigtige politiske dokumenter, såsom blandt andet eSkills Manifesto og Cisco-hvidbogen om kvinder og it.

Hendes primære fokus er europæiske uddannelsesforskningsprojekter, men hun har også været konsulent for OECD, IUPAC og UNESCO (Paris, Frankrig og Bangkok, Thailand) om global undervisning samt undervisning i Asien-Stillehavsområdet.

BIDRAGYDERNES BIOGRAFIER

93

Werner Korte Direktør, empirica

Werner B. Korte deler ledelsen af empirica (www. empirica.com) med Simon Robinson, og er ansvarlig for forvaltningen af mange af de største forsknings- og udviklingsprojekter i relation til it-kompetencer og evaluering af politikker, nye former for arbejde, informationssamfundet, statistiske indikatorer til måling af it-kompetencer og andre områder.

Nylige projekter, som han har været ansvarlig for, omfatter undersøgelsen om ”it kompetencer” ”Monitoring e-Skills Supply and Demand in Europe ”(2009-2010) og it-kompetence 21 undersøgelsen om ”Evaluation of the Implementation of the Communication on e-Skills for the 21st Century” for DG ENTR (2010).

Werner har også gennemført undersøgelser om ”It-kompetence Landeprofiler” og ”Kompetencestatistik” for Cisco Systems og - fra 2012 - vil han blive projektkoordinator for GD ENTR undersøgelser om ”e-Skills Vision, Roadmap and Foresight Scenarios” og ”Quality labels for training fostering e-Skills.”

94

eSkills Manifesto

Dr. Bruno Lanvin

Executive Director, INSEAD eLab Dr. Bruno Lanvin er tidligere ledende medarbejder i Verdensbanken og i FN og er i øjeblikket direktør for INSEAD’s eLAB. Hans arbejde fokuserer på konkurrenceevne, innovation, færdigheder og regeringens reform.

Han har haft et mangeårigt engagement i World Economic Forum (deltager især i oprettelse og årlige produktion af Networked Readiness Index og Global Information Technology Report siden 2001). Han har spillet hovedroller i INSEAD’s arbejde om innovation (udvikling af Innovation Readiness Model (IRM), tilpasning af Global Innovation Index (GII), produktion af kompetencer for innovation - arbejde for Europakommissionen og de europæiske erhvervsorganisationers topmøder siden 2009).

I sine mere end tyve år i FN har han indtaget en række ledende stillinger, bl.a. stabschef hos Generaldirektøren for FN i New York, chef for strategisk planlægning og senere chef for enheden for små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne ved UNCTAD/SITE. Dr. Lanvin er en hyppig hovedtaler på møder på højt plan og rådgiver globale virksomheder og regeringer i strategiske spørgsmål.

BIDRAGYDERNES BIOGRAFIER

95

Andrea Parola

General Manager, European e-Skills Association (EeSA) Andrea Parola er konsulent med base i Bruxelles. Han er i øjeblikket General Manager for den europæiske e-Skills Association (Eesa), en interessentplatform baseret i Bruxelles. EeSA fungerer som toneangivende europæisk platform for udvikling af it-færdigheder og kompetencer for fagfolk, praktikere og borgere på tværs af alle sektorer og samfund for at bygge et mere rummeligt, konkurrencedygtigt og innovativt Europa. EeSA fremmer udveksling af ideer, bevidstgørelse og best practice i Europa og støtter udviklingen af værktøjer og metoder til styring af it-kompetencer. Andrea fører også som administrerende direktør den virksomhed, han skabte i 2009, EU Strategy sprl, som er involveret i offentlige anliggender og fortalervirksomhed.

96

eSkills Manifesto

Dr. Richard Straub

Secretary General, European Learning Industry Group I sine 32 år hos IBM, har Dr. Richard Straub haft vigtige internationale funktioner som Deputy General Manager for PC Europa og Global Chief Learning Officer. Siden 2006 har han startet en ny karriere og arbejdet med non-profit organisationer – både som leder og som social iværksætter. Han er i øjeblikket forretningsudvalgsmedlem ved Det Europæiske Institut for Management Development (EFMD) og generalsekretær for European Learning Industry Group (ELIG). Desuden fastholdt han en strategisk rådgivende rolle for IBM Global Education Industry.

Som social iværksætter grundlagde Richard i 2008 Peter Drucker Society of Østrig og i 2010, Peter Drucker Society Europa. Han er formand for begge. Peter Drucker Samfundet har som sin mission at være en katalysator for forbedring af ledelse som en afgørende rolle i det moderne samfund. Som en årlig begivenhed arrangerer Drucker Society det Globale Peter Drucker Forum i Wien - den fjerde udgave vil blive afholdt i november 2012.

BIDRAGYDERNES BIOGRAFIER

97

Don Tapscott Don er en af verdens førende autoriteter indenfor innovation, medier og de økonomiske og sociale konsekvenser af teknologi, og han rådgiver virksomheder og offentlige ledere rundt om i verden.

Han har skrevet eller er medforfatter til 14 populære bøger, herunder bestselleren fra 1992 ”Paradigm Shift”. Hans bog fra 1995, ”The Digital Economy”, ændrede opfattelsen af internettets transformerende kraft, og to år senere definerede han NetGenerationen og den ”digitale kløft” i ”Growing Up Digital”. Hans værk fra 2000, ”Digital Capital”, introducerede inspirerende tanker som ”the business web”, og blev beskrevet af BusinessWeek som ”ren oplysning.” ”Wikinomics: How Mass Collaboration Changes Everything” var den bedst sælgende managementbog i USA i 2007, og den er oversat til over 25 sprog.

The Economist kaldte hans nyeste bog ”Macrowikinomics: Rebooting Business and the World” en ”Schumpeterisk historie om kreativ destruktion”, og Huffington Post sagde, at bogen er ”intet mindre end en plan for at reparere en verden, som er gået i stykker.” Don har introduceret mange banebrydende koncepter i de sidste 30 år, der er blevet til en del af forståelsen af det moderne.

I 2011 indtog Don en niendeplads på Thinkers50 endelige liste over Top 50 virksomhedstænkere i verden. Han var også med i feltet om World’s Leading Thinker on Globalization, og Macrowikinomics blev nummer to i opgøret om titlen ”The Best Business Book of the Last Two Years.” Han er medlem af World Economic Forum og adjungeret professor i Management ved Rotman School of Management ved University of Toronto. Det er svært at forestille sig nogen, der har været mere produktiv, grundig og indflydelsesrig i forklaringen af den digitale revolution og dens indvirkning på verden.

98

eSkills Manifesto

John Vassallo

Vice President EU Affairs, Associate General Counsel Microsoft Europe John Vassallo leder Microsofts EU Corporate Affairs and Regulatory team i Bruxelles. Hans stilling blev oprettet for at hjælpe med at fremme virksomhedens dialog med EU-politik og lovgivningssamfund.

John Vassallo er tidligere formand for AmCham EU, en organisation, der repræsenterer 140 virksomheder fra USA ved de europæiske institutioner og regeringerne i EU i Bruxelles.

Fra 1993 til 1997 var John Maltas ambassadør ved Den Europæiske Union, NATO og Belgien, hvor han forhandlede timingen af sit lands tiltrædelse til EU og NATO. Han blev General Electrics Senior Counsel & Director of the European Affairs Office, der er baseret i Bruxelles, en post han bestred, indtil han kom til Microsoft i 2008.

BIDRAGYDERNES BIOGRAFIER

99

LITTER ATURHENVISNINGER Accenture. (2008). One step ahead of 2011. A new horizon for working women. Fra Accentures website: http://www.accenture. com/SiteCollectionDocuments/Local_Germany/PDF/2008_ ANewHorizonforWorkingWomen.pdf Accenture. (2010). Women Leaders and Resilience – Perspectives from the C-Suite. Fra Accentures website: http://www.accenture.com/ SiteCollectionDocuments/PDF/Accenture_Womens_Research_ Women_Leaders_and_Resilience3.pdf Ala-Mutka, K., Punieand, Y., & Redecker, C. (2008). Digital Competence for Lifelong Learning. Hvidbog. Europakommissionen.

JRC Technical Notes ( JRC48708). Fra JRC’s website: http://ftp.jrc.es/ EURdoc/JRC48708.TN.pdf Andersson, T., Curley, M., & Formica, P. (2010). Knowledge driven entrepreneurship. The key to social and economic transformation.

(Innovation, Technology, and Knowledge Management). New York: Springer.

BERR, BCS, e-Skills UK, & Intellect. (2008). Women in it Scorecard. A definitive up to date evidence base for data and commentary on women in it employment and education. Fra UK’s Nationalarkivs website: http://webarchive.nationalarchives.gov. uk/20100421065100/e-skills.com/research-and-policy/2535 Britain Works Program: http://www.microsoft.com/uk/britainworks/britainworks.aspx Cattaneo, G., Husing, T., Kolding, Korte, W.B., & M., Lifonti, R. (2009).

Monitoring e-Skills demand and supply in Europe. Current situation, scenarios, and future development forecasts until 2015. Fra eSkills Monitor website d. 30. Marts 2012: http://www.eskills-monitor.eu/ documents/e-Skills%20Monitor2010_brochure.pdf Cedefop. Skill supply and demand in Europe. Medium Term forecast up to 2020. Fra Cedefop’s website. http://www.cedefop.europa.eu/EN/ Files/3052_en.pdf

100 eSkills Manifesto

Erhvervsstyrelsen og Europakommissionen (2012). European High Level Conference: A Single Digital Market by 2015 - A driver for economic growth and jobs. Fra det danske EU-formandsskabs website.

Se forslaget fra den tidligere finske statsminister, Esko Aho, om reallokering af strukturmidler til it-området http://eu2012.dk/en/ Meetings/Conferences/Feb/A-Single-Digital-Market-by-2015 Devillard, S., Desvaux, G., & Baumgartner, P. (2007). Women Matter.

Gender diversity, a corporate performance driver. McKinsey & Company. Fra McKinsey & Company’s website DIGITALEUROPE: http://www.digitaleurope.org/ Dolton, P., & Pelkonen, P. (2008) The wage effects of computer use.

Journal of Industrial Relations, 46 (4), 587-630.

EU Women: https://www.facebook.com/euwomen http://linkd.in/euwomen; @EUWomen Europakommissionen, GD for uddannelse og kultur. (2007). De vigtigste kompetencer i Livslang Læring– en europæisk ramme. Official Journal, L 394. Fra Europakommissionens website: http://ec.europa. eu/dgs/education_culture/publ/pdf/ll-learning/keycomp_en.pdf Europakommissionen, GD Forskning. (2009). She figures 2009, Statistics and Indicators on Gender Equality in Science. Fra Europakommissionens website: http://ec.europa.eu/research/ science-society/document_library/pdf_06/she_figures_2009_en.pdf Europakommissionen. Demography Report 2008: Meeting Social Needs in an Ageing Society. Brussels: SEC (2008) 2911.

Fra Europakommissionens website : http://ec.europa.eu/social/ BlobServlet?docId=709&langId=en Europakommissionen. GD for Beskæftigelse, Sociale anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion. (2012). European Vacancy Monitor.

(Nummer 5/Januar 2012). Fra Europakommissionens website: http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=7314&langId=en

LITTERATURHENVISNINGER

101

Europakommissionen. GD for Beskæftigelse, Sociale anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion. (2011). Employment and Social Developments in Europe 2011. Fra Europakommissionens website: http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=7294&langId=en Europakommissionen. GD for Beskæftigelse, Sociale anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion. Initiativet Nye kompetencer til Nye jobs. Fra Europakommissionens website: http://ec.europa.eu/ social/main.jsp?catId=568 Den europæiske eSkills Week: http://eskills-week.ec.europa.eu European Foundation for Management Development (EFMD): http://efmd.org/ European Institute of Innovation & Technology (EIT). EIT ICT Labs Knowledge and Innovation Communities (KICs): http://eit.ictlabs.eu/ European Learning Industry Group (ELIG): http://elig.org/ Europaparlamentet & Rådet. (2004). Beslutning nr. 2241/2004/ ec af Europaparlamentet og Rådet af d. 15 december 2004 om en fælles ramme for gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass). Official Journal, L 390/6 Europaparlamentet & Rådet. (2006). Anbefaling 2006/962/EC af Europaparlamentet og Rådet af d. 18. december om de vigtigste kompetencer I livslang læring. Official Journal, L 394. Fra EURLex websitet: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ. do?uri=CELEX:32006H0962:EN:NOT European Schoolnet (EUN): http://www.eun.org Eurostat (2012). Arbejdsløshedstal fra EU-27, EA -17, USA og Japan, sæsonkorrigeret, Januar 2000 - Januar 2012. Fra Eurostats website: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index. php?title=File:Unemployment_rates_EU-27,_EA-17,_US_and_ Japan,_seasonally_adjusted,_January_2000_-_January_2012.

PNG&fi%20letimestamp=20120301094746

102 eSkills Manifesto

Eurostat. (2012). Ungdomsarbejdsløshedstal, EU-27 og EA -17, sæsonkorrigeret, Januar 2000 - Januar 2012. Fra Eurostats litteraturhenvisningswebsite: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/ statistics_explained/index.php?title=File:Youth_unemployment_ rates,_EU-27_and_EA-17,_seasonally_adjusted,_January_2000_-_ January_2012.PNG&fi%20letimestamp=20120301094915 FDM Group. (2011). Dedicated to Women in it. Fra FDM Groups website. http://www.fdmgroup.com/us-about_us-women_in_it Forge, S., Blackman, C., Bohlin, E., & Cave, M. (2009). A Green Knowledge Society. An ICT policy agenda to 2015 for Europe’s future knowledge society. SCF Associates Ltd. Fra Europakommissionens website: http://ec.europa.eu/information_society/eeurope/i2010/ docs/i2010_high_level_group/green_knowledge_society.pdf Green, J. (2007). Democratizing the Future. Towards a new era of creativity and growth. Philips Design. Fra Philips Designs website: http://www.design.philips.com/philips/shared/assets/ Downloadablefile/democratizing-the-future-14324.pdf Hagel, J., Brown, J. S., & Davidson, L. (2009). Measuring the Forces of Long Term Change: The 2009 Shift Index, Deloitte Center for the Edge.

Retrieved from Deloitte website: http://www.deloitte.com/view/ en_EC/ec/ca2c68c3dc794210VgnVCM200000bb42f00aRCRD.htm Hasebrink, U., Görzig, A., Haddon, L., Kalmus, V., Livingstone, S., & members of the EU Kids Online network. (2011). Sikkerheds- og risikomønstre online. Analyse fra EU Kids Online Survey af 9- til16årige og deres forældre i 25 europæiske lande. Europakommissionens Sikker Internet Program. Fra London School of Economics’ website: http://www2.lse.ac.uk/media@lse/research/EUKidsOnline/D5%20 Patterns%20of%20risk.pdf Hausmann, R., Tyson, L. D. & Zahidi, S. (2011). Global Gender Gap report 2011. World Economic Forum (WEF ). Insight Report. Fra WEF’s website: http://www3.weforum.org/docs/WEF_GenderGap_ Report_2011.pdf

LITTERATURHENVISNINGER

103

i2010. High Level Group. (2009) Benchmarking Digital Europe. 20112015 a conceptual framework. i2010 Information Space. Innovation & investment in R&D. Inclusion (issue no: 27, October, 2009), 16-19. Fra Europakommissionens website: http://ec.europa.eu/information_ society/eeurope/i2010/docs/benchmarking/benchmarking_digital_ europe_2011-2015.pdf ITL Research. Innovative Teaching and Learning: http://www. itlresearch.com/ Kolding, M., Robinson, C., & Ahorlu, M. (2009) Post Crisis: e-Skills are needed to Drive Europe’s Innovation Society. ICD White Paper. Fra Europakommissionens website d. 30. marts 2012: http://ec.europa.eu/ enterprise/sectors/ict/files/idc_wp_november_2009_en.pdf Lanvin, B. & Fonstad, N. (2009). Who cares? Who dares? Providing the skills for an innovative and sustainable Europe. Fra INSEAD’s website d.

30. marts 2012: http://www.insead.edu/elab Lanvin, B. & Fonstad, N. (2010). Strengthening e-Skills for Innovation in Europe. Fra INSEAD’s website d. 30. marts 2012: http://www. insead.edu/elab Le Monde. (2005). L’Europe est la dernière utopie réaliste (Europa er den sidste realistiske utopi), (Interview med Mario Vargas Llosa), Paris, 2005.

Livingstone, I., & Hope, A. (2011) Next Gen. Transforming the UK into the world’s leading talent hub for the video games and visual effects industries. Fra Nestas website d. 30. marts 2012: http://www.nesta.org. uk/library/documents/NextGenv32.pdf Livingstone, S., & WanMedia, Y. (2011). Literacy and the Communications Act. What has been achieved and what should be done.

LSE Media Policy Project: Media policy brief 2. Fra LSE’s website: http://eprints.lse.ac.uk/38613/1/LSEMPPBrief2.pdf http://blogs.lse.ac.uk/mediapolicyproject/2011/06/13/ media-literacy/ Mann, A. (2012). It’s who you meet: why employer contacts at school make a difference to the employment prospects of young adults. Fra Education and Employers Taskforce website d. 30. Marts 2012: http:// www.educationandemployers.org/media/15052/its_who_you_ meet_final_report.pdf

104 eSkills Manifesto

McKinsey & Company. (2008). Women Matter. Female leadership, a competitive edge for the future. Fra McKinsey & Company’s website Molinsky, A., Davenport, D., Iyer, B. & Davidson, C. (2012). Three skills every 21st century manager needs. Harvard Business Review, 90 (1/2), pages 139-143.

Nef consulting. Social Return On Investment (SROI ). Fra The new economics foundations website: http://neweconomics.org/projects/ social-return-investment Renkin, T. (2012). The global race for excellence and skilled labour.

Current Issues.Technology and innovation. Fra Deutsche Bank/DB Research website d. 30. Marts 2012: http://www.dbresearch.com/ PROD/DBR_INTERNET_EN-PROD/PROD0000000000285883. pdf?kid=dbr.inter_ghpen.headline ROSE – The Relevance of Science Education. Fra Olso Universitets website: http://www.uv.uio.no/ils/english/research/projects/rose/ Schiebinger, L. & Schraudner, M. (2011). Interdisciplinary Approachesto Achieving Gendered Innovations in Science, Medicine and Engineering. Interdisciplinary Science Reviews, 36 (2), 154-67.

Fra Stanford Universitys website: http://genderedinnovations.stanford. edu/ISR_07_Schiebinger.pdf The Budapest IWD Centenary Declaration 2011 Støtte til en ligestillingshandlingsplan til den Digitale Agenda. Fællekonferencen “Kvinder og naturvidenskab, innovation og teknologi i den digitale tidsalder”Europakommissionen’s GD for Informationssamfund og Medier med det ungarske Eu-formandsskab. Fra http://www.asszisztencia.hu/ntit/index.php?menu=9 The Economist Intelligence Unit 2008. (2008). How technology sectorsgrow - Benchmarking it industry competitiveness 2008. Rapport, September 2008

LITTERATURHENVISNINGER

105

eSkills Manifesto er produceret af European Schoolnet og DIGITALEUROPE som en del af Den europæiske eSkills Week.

Den europæiske eSkills Week er et initiativ fra Europakommissionen og finansieres under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (Competitiveness and Innovation Framework Programme (CIP)), som har til formål at fremme konkurrenceevnen hos europæiske virksomheder.

Udgiver

European Schoolnet (EUN Partnership AISBL), Rue de Trèves 61, Bruxelles, 1040, Belgien Redaktører Caroline Bergaud, Natalia Kurop, Alexa Joyce og Colleen Wood Design, DTP og tryk

Josworld, Belgien og Hofi Studio, Tjekkiet Oversættelseskoordinering Danosh Nasrollahi

106 eSkills Manifesto

Bidragydere Pilar del Castillo Vera Martin Curley Eva Fabry Michael Gorriz Peter Hagedoorn Edit Herczog John Higgins CBE Alexa Joyce Werner Korte Bruno Lanvin Andrea Parola Richard Straub Don Tapscott John Vassallo ISBN 9789490477301 - EAN: 9789490477301 Antal 14,000

Udgivet i juni 2012. Synspunkterne i denne publikation er alene forfatternes og repræsenterer ikke nødvendigvis holdninger hos European Schoolnet, DIGITALEUROPE, den Europæiske it-kompetenceforening eller Europakommissionen. Denne bog er udgivet under regler og vilkår i Attribution 3.0 Unported Creative Commons licens (http://creativecommons. org/licenses/by/3.0/).

107

eSKILLS MANIFESTO Ikke bare i Europa, men i hele verden, ser vi den industrielle økonomi og mange af dens institutioner bryde sammen. På samme tid begynder konturerne af nye virksomheder, industrier og et nyt samfund at vise sig. Europa befinder sig således ved en korsvej, hvor der er en voksende digital kompetencekløft mellem efterspørgslen på digital forandring på den ene side og arbejdsstyrkens kompetencer, know-how og evner på den anden.

For at kunne udnytte potentialet i den digitale revolution og holde trit med den globale konkurrence er det bydende nødvendigt at Europa opbygger en arbejdsstyrke, der er i besiddelse af it-kompetencer.

Industrien, uddannelsesverdenen og offentlige myndigheder har i samarbejde styrken til at sikre langsigtet handling og succes, der vil skabe jobs, konkurrencedygtighed og vækst. eSkills Manifesto viser vejen til, hvordan det kan ske. Det indeholder en bred vifte af perspektiver og bør være obligatorisk læsning for alle med interesse i skabelsen og fastholdelsen af talent med it-kompetencer i det 21. århundrede.

“Den digitale kompetencekløft er et kæmpe problem. Arbejdsmarkederne er globale og fordi alle forretningsmodeller er forbundne i netværk oplever vidensarbejderne konstant konkurrence. Medarbejdere og ledere skal lære, tilpasse sig og yde som aldrig før.”

Don Tapscott

Don Tapscott rådgiver virksomhedsledere og regeringer rundt om i verden og er en af verdens førende autoriteter indenfor innovation, medier og teknologiens økonomiske og sociale indvirkning. Don er forfatter til 14 bestsellere og teknologi i virksomheder og samfundet, senest (med Anthony D. Williams) Macrowikinomics, som The Economist har kaldt en “Schumpeterisk historie om kreativ destruktion”, og om hvilken Huffington Post har sagt ”intet mindre end en plan for at reparere en verden, som er gået i stykker.” Don er nu leder af en undersøgelse af nye modeller for global problemløsning og ledelse.