Almen medicin - uddrag

I

IMMUNOLOGI

Bogen er dog ligeledes relevant for andre sundhedsfaglige grupper, sæsom tandlæger, dyrlæger og sygeplejersker.

For at understøtte tilegnelsen af stoffet er bogen rigt illustreret med diagrammer af immunforsvarets funktioner, og til hvert kapitel findes en række spørgsmål til at kontrollere, om de vigtigste budskaber er forstået.

IMMUNOLOGI

Immunologi er en lærebog rettet mod uddannelsen som basislæge. Bogen dækker den basale immunologi og fokuserer på de immunologiske komponenter og mekanismer, der er særligt vigtige for sygdom hos mennesker og derfor i virket som læge i det danske sundhedssystem. Den er udarbejdet med henblik på at være fuldt pensumdækkende for faget immunologi ved det lægevidenskabelige studium.

A

ALMEN MEDICIN

Christian Kanstrup Holm

REDIGERET AF

Lærke Smidt Gasbjerg Maja Worm Frandsen ISBN 978-87-7749-952-4

FADL’S FORLAG

9

788777

499524

FADL’S FORLAG

Almen medicin

almen medicin samlet.indb 1

29/01/2018 10.02

almen medicin samlet.indb 2

29/01/2018 10.02

A

Almen medicin REDIGERET AF

Maja Worm Frandsen Lærke Smidt Gasbjerg

FADL’s Forlag

almen medicin samlet.indb 3

29/01/2018 10.02

ALMEN MEDICIN Maja Worm Frandsen og Lærke Smidt Gasbjerg (red.)

1. udgave, 1. oplag © 2018, FADL’s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-979-1 Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen Principlayout og omslag: Lene Nørgaard, propel Illustrationer: Birgitte Lerche (medmindre andet er anført) Opsætning: Kathinka Fennestad, KatArt Tryk: Opolgraf Printed in Poland 2018 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K www.fadlforlag.dk Skriv til forlaget: thomas@fadlsforlag.dk

Vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at sikre, at oplysningerne i denne bog er korrekte. Vi kan dog ikke garantere, at den er fejlfri. Man bør derfor altid holde sig orienteret om de nyeste anbefalinger og retningslinjer, f.eks. vedrørende procedurer, doser og parametre. Forlaget og forfatterne kan ikke holdes ansvarlige for lægelige fejl, der er sket som følge af brug eller misbrug af information i denne bog.

FAGFÆLLEBEDØMT / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.

almen medicin samlet.indb 4

29/01/2018 10.02

INDHOLD FORORD

10

1

17

DEN PRAKTI­SERENDE LÆGE

1.1. Roller og opgaver 18 Roller og funktioner i almen praksis 18 Arbejdsområder i almen praksis 19 Samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen 20 1.2. Aftaler, forpligtelser og driftsorganisering 21 Frit lægevalg og sygesikring 22 Ydernummer og antal patienter i almen praksis 22 Praksisformer og driftsorganisering 22 Tilgængelighed og konsultationsformer i dagtid 23 Lægevagten 25 Indretningsforhold og rengøring 26 Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering 26 Profylakseaftalen 26 Organisationerne i Danmark 27 1.3. Økonomi Indtægter i almen praksis Omkostninger i almen praksis Hvad tjener en praktiserende læge?

28 28 31 32

1.4. Fremtiden for den danske primære sektor Visioner for fremtidens almen praksis

32 32

1.5. Uddannelsesforløbet i almen medicin 35 Klinisk basisuddannelse – KBU 35 Speciallægeuddannelsen i almen medicin 36 Efteruddannelse 38

almen medicin samlet.indb 5

1.6. Derfor skal du vælge almen medicin 40 Medicinsk ekspert 40 Kommunikator 41 Samarbejder 41 Leder/administrator 41 Sundhedsfremmer 41 Akademiker 42 Professionel 42

2

DEN MEDICIN­STUDERENDE I ­ALMEN PRAKSIS

45

Lægens rolle 47 Læge-patient-relationen 48 Kommunikative redskaber 48 Typer af samtaler 49 Afrunding 56 2.2. Kommunikationsmodel 57 Indled samtalen 57 Opbyg en relation 58 Skab struktur 58 Indhent information 59 Undersøgelse 59 Formidl information og læg en plan 60 Samtalens afslutning 61 2.3. Udbytte og opgaver i almen praksis 62 Hvilke opgaver kan den studerende varetage i almen praksis?

63 Forberedelsen 63 2.4. Tips og tricks til opholdet i almen praksis Formål med praksisopholdet Det gode praktikophold Den gode video

64 64 64 65

29/01/2018 10.02

Konsultationsprocessen (modellen med de fire F’er)

66

2.5. Nyttige links

68

3

71

PATIENTER I ALMEN PRAKSIS

3.1. Rask eller syg?

73 Symptomer og sygdomsopfattelse 74 Sygdoms- og sundhedsadfærd 74 Egenomsorg 76 Lægesøgning 77 3.1.1. Hvad er sygdom?

Illness og disease Konflikt mellem illness og disease Disease-begrebets udvikling – forskellige lægelige sygdomsopfattelser

80 80 80 82

3.1.2. Den diagnostiske og terapeutiske beslutningsproces 85 Diagnoser og det kliniske spektrum 85 Rammer for diagnostik i almen praksis 86 Diagnostiske arbejdsmetoder i almen praksis 88 Den terapeutiske beslutningsproces 95 Afsluttende bemærkninger til den kliniske beslutningsproces i almen praksis 96 3.1.3. Compliance, adherence og concordance Utilsigtet non-compliance Tilsigtet non-compliance Non-compliance hos sårbare patienter Problemer knyttet til compliancebegrebet

97 97 98 99 99

3.2. Forebyggelse Former for forebyggelse Forebyggelse på patientniveau Forebyggelse på populationsniveau Forebyggelse hos ældre Er forebyggelse altid en positiv ting?

102 102 103 106 106 106

3.2.1. Medicinsk screening Forskellige former for screening Den praktiserende læges rolle Etiske overvejelser, fordele og ulemper Tilsigtede gavnlige virkninger Utilsigtede skadelige virkninger Krav til medicinsk screening

107 107 107 109 110 111 113

almen medicin samlet.indb 6

3.3. Graviditet Første trimester (0-12 uger) Andet trimester (13-28 uger) Tredje trimester (29-40 uger) Komplikationer og symptomer, der fører til lægehenvendelse i graviditeten

115 115 115 115

3.3.1. Generel svangreomsorg Den generelle udvikling Niveauinddeling af tilbuddet til gravide

118 118 119

3.3.2. Graviditetsundersøgelser Første lægekonsultation, 6.-10. uge Anden lægekonsultation, 25. uge Tredje lægekonsultation, 32. uge Fjerde lægekonsultation, otte uger post partum

120 120 122 123

3.4. Børn Barnet som patient Samarbejdspartnere Juridiske forhold

125 125 128 129

116

124

3.4.1. Børneundersøgelser og vaccinationsprogram 130 Vaccinationsprogrammet 130 Børneundersøgelserne 132 3.4.2. De vigtigste milepæle

138

3.5. Patienter med kroniske sygdomme 141 Kronikermodellen 141 Kronikerpyramiden 142 Vejledninger 144 Overenskomsten 145 Koordinerende indsats 146 3.6. Patienter med usund livsstil 148 Kost 148 Rygning 149 Alkohol 150 Motion/fysisk inaktivitet 151 Type 2-diabetes, hypertension og dyslipidæmi 151 3.7. Patienter med cancer 153 Forebyggelse 153 Udredning og behandling 153

29/01/2018 10.02

Palliativ behandling Børn Håndtering af patient i sorg og krise

155 155 156

4

DIAGNOSTIK I ­ALMEN PRAKSIS

4.1. Konsultationen i almen praksis

185 186

3.8. Den ældre patient 158 Nedsat funktionsniveau 158 Kliniske problemstillinger for den ældre patient 159 Genoptræning og rehabilitering 161 Multimorbiditet 162

4.2. Nedtrykthed, angst og andre psykiske symptomer 189 Nedtrykthed 189 Angst 191 Andre psykiske symptomer 192

3.8.1. Polyfarmaci 163 Bivirkninger 164 Lægemidler med skærpet indberetningspligt 165 Medicingennemgang 165 Medicintilskud 166

4.3. Hukommelsesproblemer 198 Mild Cognitive Impairment (MCI) 202 Neurodegenerative demenssygdomme 203 Vaskulær demens 203 Blandingsformer 203 Sekundære demenssygdomme 203

3.9. Patienter med anden etnisk ikkevestlig herkomst Mødet med patienter med anden etnisk ikkevestlig herkomst Udfordringer i relation til mødet med den etniske patient

169 170 170

3.10. Psykiatri og psykiatrilov 174 Indledning 174 Jura 175 Organisation 176 Børne- og ungdomspsykiatri 176 3.11. Attester 178 Arbejdsskadeanmeldelse 178 Dødsattest 178 Frihåndsattest 179 Generel helbredsattest, LÆ145 179 Handicapattest 179 Attest vedrørende kronisk sygdom, LÆ225 179 Kørekortattest 179 Mulighedserklæring 180 Statusattest, LÆ125 180 Attest til sygedagpengeopfølgning, LÆ285 181 Attest vedrørende sygdom i forbindelse med graviditet eller fravær ved risiko for fosterskader, UD235 181 Indberetninger til myndigheder 181

almen medicin samlet.indb 7

4.2.1. Børn og unge med psykiske symptomer

195

4.4. Hovedpine 206 Primære hovedpineformer 209 Sekundære hovedpineformer 210 Børn 212 4.5. Svimmelhed 214 Benign paroksysmal positionsvertigo (BPPV) 215 Neuritis vestibularis 216 Menières sygdom 216 Vestibularis-schwannom (akustikusneurinom) 217 Tumor cerebri 217 Ortostatisk hypotension 217 Børn 218 4.6. Træthed 219 Anæmi 220 Hjerteinsufficiens 222 D-vitaminmangel 223 Hypotyreose 223 Hyperparathyroidisme 224 Søvnforstyrrelser 224 Polymyalgia rheumatica (PR) og arteritis temporalis (AT) 225 Cushings syndrom 226 Binyrebarkinsufficiens 226 Børn 226

29/01/2018 10.02

4.7. Det røde øje og synspåvirkning 229 Det røde øje 229 Synspåvirkning 232 Børn 235 4.8. Øresmerter og høretab 236 Øresmerter 236 Høretab 239 Børn 243 4.9. Hoste De hyppigste årsager til akut hoste De hyppigste årsager til kronisk hoste Børn med hoste

244 247 249 249

4.10. Åndenød 252 Anafylaksi 255 Lungeemboli 255 Lungeødem 255 Hjertearytmi 255 Angstanfald 256 Kronisk obstruktiv lungesygdom 256 Astma 257 Interstitiel lungesygdom 258 Hjerteinsufficiens 258 Anæmi 258 Børn med dyspnø 259 4.11. Brystsmerter 261 Akut koronart syndrom (AKS) 261 Stabil angina pectoris 262 Aortadissektion 262 Perikarditis 263 Muskuloskeletale smerter 264 Herpes zoster 264 Gastroøsofageal reflukssygdom (GØRS/GERD) 264 Ulcus pepticum og perforans 265 Cholecystolithiasis og choledocholithiasis 266 Funktionel dyspepsi 266 4.12. Kvalme 267 Bivirkninger til medicin og behandling 269 Transportsyge 269 Infektion 270 Gastrointestinale diagnoser 270

almen medicin samlet.indb 8

Centralnervesystemet 270 Psykiatriske sygdomme 270 Endokrine årsager 270 Andre årsager til kvalme 270 Antiemetika 270 Børn 271 4.13. Diarré og forstoppelse 273 Kronisk diarré 276 Akut diarré 277 Obstipation 278 Børn 278 4.14. Urinvejssymptomer 280 Urinvejsinfektioner 282 Flankesmerter 283 Inkontinens 284 Børn 285 4.15. Blødningsforstyrrelser 286 Amenorre og oligomenorre 286 Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) 288 Menorragi 289 Metrorragi 289 Pletblødning og kontaktblødning 290 Postmenopausal blødning 291 4.16. Kønssygdomme 293 Bakterielle infektioner 293 Parasitær infektion 294 Virale infektioner 294 Børn 294 4.17. Infertilitet og seksualitet 296 Infertilitet 296 Seksualitet 297 Prævention 300 4.18. Symptomer fra bevægeapparatet 303 Columna cervicalis 305 Columna thoracalis 307 Columna lumbalis 309 Hofte 312 Knæ 314 Underben 316 Ankel og fod 317 Skulder 319

29/01/2018 10.02

Albue 321 Hånd og håndled 321 Andre klager fra bevægeapparatet 323 4.19. Hud-, hår- og negleproblemer 326 Sår, læsioner og suturer 327 Udslæt 328 Pigmentforandringer 330 Knopper, pletter og vorter 332 Svamp/dermatofytose 336 Andre infektioner i huden 337 Hår og svedkirtler 339 Negle 340 4.20. Knude eller hævelse Knude i eller under huden Knude i brystet Knude på halsen Hævede lymfeknuder Knude i eller hævelse af scrotum Øget abdominalomfang

342 343 343 344 345 345 345

4.21. Kroniske smerter 347 Smerter efter kirurgi og ulykker 348 Iskæmiske smerter 349 Neuropatiske (neurogene) smerter 349 Fantomsmerter 349 Fibromyalgi 350 Piskesmæld 350 Bodily distress syndrom (kronisk smertesyndrom) 350 4.22. Akutte og livstruende tilstande 352 Airways 353 Breathing 355 Circulation 356 Disability 358 Exposure 360

5

PATIENTCASES FRA ALMEN PRAKSIS

365

Cases

365

Svar

369

APPENDIKS

375

STIKORDSREGISTER

377

almen medicin samlet.indb 9

29/01/2018 10.02

10

FORORD Vi har skrevet denne bog til dig, der som medicinstuderende skal have et ophold i almen praksis og søger et overblik over de hyppigste og vigtigste opgaver for den praktiserende læge. Hvert afsnit er skrevet af en dedikeret yngre læge og gennemlæst og superviseret af en erfaren kollega.

Bogen er bygget op i fem større kapitler. Vi anbefaler, at du læser de to første som forberedelse til dit ophold i almen praksis. Det første kapitel beskriver primærsektorens struktur, opgaver og rolle i samfundet. Ved at læse andet kapitel bliver du rustet til at håndtere konsultationsprocessen og får gennemgået de kommunikative redskaber, der er nødvendige for den korte og målrettede patientkontakt.

Det tredje kapitel indeholder indledningsvist en beskrivelse af den diagnostiske tankegang, efterfulgt af informationer om de forskellige patientgrupper og konsultationstyper. Det fjerde kapitel er en symptombaseret inddeling af de hyppigste diagnoser, der stilles i almen praksis. Inden for hvert symptom beskrives de relevante udrednings-, behandlings- og henvisningsmuligheder.

I et særskilt afsnit finder du beskrivelse og

almen medicin samlet.indb 10

behandling af de akutte tilstande, der skal kunne håndteres i almen praksis. Endelig indeholder femte kapitel cases fra almen praksis til træning af dine færdigheder.

Tredje og fjerde kapitel kan bruges til opslag om den enkelte patient, eller de kan læses igennem for at danne sig et overblik over den forskelligartede kliniske hverdag i almen praksis.

Til alle forfattere skal lyde et stort tak for den gode indsats: Tak til Anna Hjerrild Grau, Fatin Salim Willendrup, John Brodersen, Luise Jessen Lundorf, Negar Pourbordbari, Ole-Victor Laursen-Wadschier, Tanja ­Skrba og Torsten Rahbek Rudbæk. Tak til de mange hjælpsomme kolleger, der har læst afsnittene igennem og givet værdifuld feedback.

Og til vores mænd må vi sige både: ”Ja, I havde ret” og ”Mange tak for mad”.

Denne bog er dedikeret til Lea og Inger – to piger, som vi lever for og savner hver eneste dag.

God læselyst!

Maja Worm Frandsen og Lærke Smidt Gasbjerg

29/01/2018 10.02

11



FORFATTERLISTE Redaktører og forfattere

Forfattere

Maja Worm Frandsen Læge, ph.d.-studerende Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Glostrup Forfatter på: Afsnit 3.3, 3.3.1, 3.3.2, 3.6, 3.7, 3.8, 3.8.1, 4.2, 4.15, 4.17 og 4.20

John Brodersen Speciallæge i almen medicin, professor Region Sjælland og Københavns Universitet Forfatter på: Afsnit 3.2.1

Lærke Smidt Gasbjerg Læge, ph.d.-studerende Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet Forfatter på: Afsnit 2.4, 2.5, 3.6, 3.8, 3.8.1, 4.1, 4.16, 4.19, 4.20, 4.22 og kapitel 5

Anna Hjerrild Grau Læge i hoveduddannelse, almen medicin Odder Lægehus Forfatter på: Afsnit 3.5, 4.4, 4.7 og 4.8 Luise Jessen Lundorf Læge i hoveduddannelse, almen medicin, og bachelor i filosofi Region Hovedstaden Forfatter på: Afsnit 3.1, 3.1.1, 3.1.2 og 3.1.3 Ole-Victor Laursen-Wadschier Speciallæge i almen medicin Lægehuset i Tørring Forfatter på: Afsnit 3.4, 3.4.1, 3.4.2, 4.5, 4.6 og 4.11

almen medicin samlet.indb 11

29/01/2018 10.02

Negar Pourbordbari Læge i hoveduddannelse og ph.d.studerende, almen medicin Region Nord, Aalborg Forfatter på: Afsnit 3.10, 3.11, 4.2, 4.18 og 4.21 Torsten Rahbek Rudbæk Læge i hoveduddannelse, almen medicin Lægernes Hus i Langeskov Forfatter på: Afsnit 2.1, 2.2, 2.3, 4.9 og 4.10 Tanja Skrba Læge i hoveduddannelse, almen medicin Region Hovedstaden Forfatter på: Kapitel 1 og afsnit 4.3 Fatin Salim Willendrup Læge i hoveduddannelse, almen medicin Region Sjælland Forfatter på: Afsnit 3.2, 3.2.1, 3.9, 4.12, 4.13 og 4.14

almen medicin samlet.indb 12

29/01/2018 10.02

13



REVIEWERE Mikkel Bring Christensen Overlæge, ph.d., klinisk lektor Klinisk Farmakologisk afd., Bispebjerg Hospital Helga Gøtke Christiansen Speciallæge i almen medicin Lægerne 3 Øst, Horsens Søren Cold Overlæge i onkologi, klinisk lektor, ph.d.

Onkologisk afd. R, Odense Universitetshospital og SDU Jesper Rømhild Davidsen Overlæge i lungemedicin, forskningslektor, ph.d.

Lungemedicinsk afd. J, Odense Universitetshospital Charlotte Glinvad Speciallæge i almen medicin Lægehuset i Aulum Troels Gammeltoft Dolin Reservelæge Medicinsk afd. O, Herlev Hospital

almen medicin samlet.indb 13

Rikke Pilegaard Hansen Speciallæge i almen medicin, ph.d.

Trøjborg Lægehus, Århus Kristine Skytte Hansen Speciallæge i almen medicin Nykøbing Falster Lars Holm Speciallæge i almen medicin Lægerne Nørregade, Herning Sandra C.S. Holm Speciallæge i almen medicin, under hoveduddannelse i psykiatri Aalborg Psykiatrisk Klinik Syd Ida Maria Overgaard Ingeholm Reservelæge Bispebjerg Børne- og Ungdomspsykiatrisk afd.

Ulla Jakobsen Speciallæge i almen medicin Lægehuset i Kibæk

29/01/2018 10.02

Bruno Melgaard Jensen Speciallæge i almen medicin Odder Lægehus Louise Jürgensen Speciallæge i pædiatri H.C. Andersens Børnehospital, OUH Odense Louise Jøhnk Speciallæge i almen medicin Søndersø Lægehus Anders V. Krusenstjerna-Hafstrøm Speciallæge i almen medicin Akutafdelingen, Holbæk Sygehus Ninna Sønderby Lund Reservelæge, under hoveduddannelse i gynækologi/obstetrik Gynækologisk-Obstetrisk afd., hospitalsenheden vest

Ann-Kathrine Rossau Reservelæge, under hoveduddannelse i dermatologi Dermato-venerologisk afd., Aarhus Universitetshospital Christina Rørbye Overlæge, klinisk lektor, ph.d.

Gynækologisk-Obstetrisk afd., Hvidovre Hospital Jens Søndergaard Forskningsleder, professor, speciallæge i almen medicin, klinisk farmakolog, ph.d.

Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, Syddansk Universitet Leo Thomsen Speciallæge i almen medicin

Peter Heide Pedersen Speciallæge i ortopædkirurgi, ph.d.studerende Ortopædkirurgisk afd., Aalborg Universitetshospital Annette Randløv Speciallæge i almen medicin Herlev Lægecenter

almen medicin samlet.indb 14

29/01/2018 10.02

almen medicin samlet.indb 15

29/01/2018 10.02

1

KAPITEL _____ almen medicin samlet.indb 16

29/01/2018 10.02

DEN PRAKTI­ SERENDE LÆGE RESUME

Arbejdet som praktiserende læge • Den praktiserende læge varetager et

• Som praktiserende læge er der betydelig frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet, men man er dog reguleret af

rollen som frontlinjelæge, generalist,

Overenskomsten om almen praksis og

gatekeeper/visitator og tovholder.

Profylakseaftalen.

• Almen praksis kan organiseres som

mindre og større problemer, unge og

solopraksis, kompagniskabspraksis

gamle, kortvarige og kroniske sygdom-

eller samarbejdspraksis. I specielle

me, forebyggelse, diagnostik, behand-

situationer kan der være mulighed for

ling og opfølgning.

delepraksis og satellitpraksis.

• Den praktiserende læge samarbejder

• Alment praktiserende læger er selv-

med praktiserende speciallæger, psy-

stændigt erhvervsdrivende, hvilket

kologer, kiropraktorer, fysioterapeuter,

omfatter ansvar for drift og økonomi.

tandlæger, fodterapeuter, plejehjem og hjemmeplejen samt sundhedsplejer-

Uddannelse og efteruddannelse

sker. Fra den sekundære sektor samar-

• Som uddannelseslæge er du ansat

bejdes med hospitaler.

• Som alment praktiserende læge indgår man i lægevagtsordningen. Læge-

enten som KBU-læge eller som en del af din speciallægeuddannelse.

• Arbejdet som praktiserende læge er

vagtens hovedopgave er at vurdere,

en livslang læringsproces, hvor de syv

om der er behov for undersøgelse og

lægeroller skal vedligeholdes og ud-

behandling her og nu, eller om det kan

vikles. Efteruddannelse er obligatorisk.

vente til egen læges åbningstid.

1

Organisation og drift af praksis

bredt udvalg af funktioner, herunder

• Konsultationer i almen praksis dækker

K AP.

17

• Almen medicin er et bredt og udfordrende speciale med mange muligheder.

almen medicin samlet.indb 17

29/01/2018 10.02

18 1.1. ROLLER OG OPGAVER Den praktiserende læge, ”egen læge”, repræsenterer en væsentlig funktion i det danske sundhedsvæsen som patientens personlige læge og indgang til sundhedsvæsenet.

Almen praksis tager sig af den samlede og vedvarende behandling, uanset alder, køn og sundhedsproblem, og har dermed stor betydning for borgernes sundhed og det samlede forløb på tværs af sektorer. Almen praksis er kendetegnet ved et kontinuerligt kendskab til den enkelte borger, som er etableret ved gentagne kontakter over tid.

Roller og funktioner i almen praksis Den praktiserende læge varetager et bredt udvalg af funktioner, men rollerne som frontlinjelæge, generalist, gatekeeper/visitator og tovholder er særligt vægtede.

Frontlinjelæge Almen praksis er oftest patientens første kontakt og indgangsport til sundhedsvæsenet. Den praktiserende læge er patientens frontlinjelæge og primære behandler, der varetager den første diagnosticering og behandling og håndterer ethvert sundhedsproblem i en bred og uselekteret patientpopulation.

Generalist Den praktiserende læge har en bred viden på tværs af det medicinske fagområde. Lægen varetager udredning og behandling af banale og komplekse tilstande og sygdomme hos begge køn og i alle aldre. Almen praksis rådgiver endvidere om helbredsproblemer

almen medicin samlet.indb 18

Den prakti­s erende læge samt bevarer et overblik over patienten og ser patienten som en samlet enhed, hvor både medicinske, sociale, kulturelle og psykologiske faktorer spiller ind.

Gatekeeper og visitator Den praktiserende læge præsenteres for usorterede helbredsproblemer og skal sortere blandt det banale og det potentielt alvorlige. Raske borgere skal identificeres uden at sygeliggøres, og alvorlig sygdom skal udelukkes. Den praktiserende læge vurderer, om der er et lægemedicinsk behov for henvisning til specialiseret udredning/behandling, eller om helbredsproblemet kan løses i almen praksis. 90 % af kontakterne afsluttes i almen praksis, som således repræsenterer en gatekeeper, der sikrer, at sundhedsvæsenets ressourcer udnyttes mest effektivt og efter det laveste effektive omkostningsniveau.

Det betyder, at behandlingen varetages på et forsvarligt niveau, men ikke på et højere specialiseringsniveau end nødvendigt. Dette kaldes for LEON-princippet (Lavest Effektive Omkostningsniveau-princippet).

Tovholder Som tovholder er almen praksis ansvarlig for at sikre overblik, kontinuitet og koordinering af patientens behandlingsforløb på tværs af sundhedsvæsenets sektorer.

Det gælder især patienter med langvarige eller kroniske lidelser. Med sit kendskab til patienten og dennes historik samler den praktiserende læge trådene og sikrer, at der er et sammenhængende og effektivt patientforløb.

29/01/2018 10.02

Arbejdsområder i almen praksis

Forebyggelse

Arbejdet som praktiserende læge er alsidigt og omfatter konsultationer med mindre og større problemer, unge og ældre patienter, kortvarige og kroniske sygdomme, forebyggelse, diagnostik, behandling og opfølgning.

Den praktiserende læge besidder overordnede kompetencer på tværs af specialer og organer og har endvidere et overblik over patientens samlede symptombillede. I det følgende nævnes nogle væsentlige arbejdsopgaver i almen praksis.

Almen praksis har en betydende rolle i forebyggelse af sygdom. En stor del af den forebyggende indsats er rettet mod patienter med kroniske sygdomme (jf. ovenstående), og andre forebyggende indsatser er rettet mod borgere med risikofaktorer for kronisk sygdom (fx rygning og overvægt). En sidste del af den forebyggende indsats omfatter Profylakseaftalens tilbud om forebyggende svangre- og børneundersøgelser, vaccinationer og screeningsprogrammer.

Den praktiserende læge har en unik mulighed for rådgivning om sund livsstil ved alle former for kontakter til almen praksis. Da lægen kender den enkeltes samlede sygdomsbillede, familiehistorie og livssituation, giver det mulighed for at identificere risikofaktorer, som kan forebygges. Den praktiserende læge kan også vælge at afholde en på forhånd aftalt motiverende samtale med patienten, fx i forbindelse med rygestop. Der er også mulighed for at henvise patienten til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud (”SOFT-tilbud”, som kan ses på www.sundhed.dk), såsom ryge­stopskursus, diætvejledning, træningstilbud og anden patientuddannelse.

Akut opstået sygdom og mindre skader Hyppige ”akutte” henvendelser i almen praksis er feber, øvre luftvejsinfektioner, øresmerter, smerter fra bevægeapparatet, mave­smerter, hovedpine og udslæt. Der ses også psykiske lidelser såsom depression, angst og stress.

Kronisk sygdom En stor del af kontakten til almen praksis vedrører patienter med kroniske sygdomme såsom KOL, diabetes, hjerteinsufficiens, hypertension og kroniske smerter i bevægeapparatet. Almen praksis opsporer, udreder og behandler disse patienter i planlagte forløb og med løbende systematiske kontroller.

Formålet er at styrke patientens egenomsorg samt forebygge forværring og dermed behovet for indlæggelse eller visitering til det specialiserede sundhedsvæsen. Den praktiserende læge har desuden mulighed for at henvise patienten til lokale kommunale tilbud om forebyggelse, rehabilitering og støttefunktioner.

almen medicin samlet.indb 19

K AP.

19

1.1. Roller og opgaver

1

Attester og socialmedicinske foranstaltninger En del af den praktiserende læges arbejde omfatter udfyldelse af attester med det formål at belyse borgerens helbredstilstand og funktionsniveau. Attester fra lægen kan anmodes fra kommunen, offentlige myndigheder og forsikringsselskaber og bruges blandt andet i forbindelse med sygemeldinger og

29/01/2018 10.02

20 arbejdsudygtighed, kørekortsudfærdigelse samt livs- og skadeforsikringer. Se endvidere afsnit 3.11.

Palliativ indsats Almen praksis varetager en vigtig indsats for uhelbredeligt og døende patienter ved at sikre lindrende behandling, støtte både patient og pårørende samt sikre et velfungerende samarbejde med øvrige aktører, såsom hjemmesygeplejerske og palliativt team.

Vagtarbejde Uden for almen praksis’ vanlige åbningstid varetages den akutte behandling i den primære sektor af lægevagtsordningen. Som udgangspunkt er alle praktiserende læger forpligtet til at indgå i denne ordning (der findes dog en del dispensationsregler), på nær i Region Hovedstaden, hvor lægevagtsordningen organiseres under ”1813”. Der henvises til afsnittet ”Aftaler, forpligtelser og driftsorganisering” (afsnit 1.2).

Selvstændigt erhvervsdrivende Arbejdet som praktiserende læge kræver ud over lægefaglig ekspertise også kompetencer og ansvar for drift og organisering af praksis.

Som selvstændigt erhvervsdrivende har den praktiserende læge selv ansvar for praksis’ drift og økonomi, ansættelse af personale, efteruddannelse, kvalitetsudvikling, indretning osv.

Samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen Rollen som tovholder kræver et gensidigt samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.

almen medicin samlet.indb 20

Den prakti­s erende læge Det inkluderer følgende aktører fra den primære sektor: praktiserende speciallæger, psykologer, kiropraktorer, fysioterapeuter, tandlæger, fodterapeuter, plejehjem og hjemmeplejen samt sundhedsplejersker. Fra den sekundære sektor samarbejdes med hospitaler. I det følgende præsenteres de vigtigste af almen praksis’ samarbejdspartnere.

Hospitaler Almen praksis kan henvise til et ambulant forløb eller visitere patienten til akutmodtagelsen, hvor patienten ses samme dag til videre udredning og eventuelt indlæggelse.

Efter enhver kontakt til hospitalet sendes en epikrise til almen praksis med information om forløbet samt eventuelle medicinændringer og tiltag, som den praktiserende læge skal følge op på.

Privatpraktiserende speciallæger Henvisning til privatpraktiserende speciallæger aflaster hospitalerne og bidrager dermed til optimal udnyttelse af sundhedssystemets ressourcer. Af disse speciallæger kan blandt andet nævnes gynækologer, hudlæger, øjenlæger, øre-næse-hals-læger, psykiatere og kirurger. Der kræves en elektronisk henvisning fra den praktiserende læge (medmindre patienten er gruppe 2-sygesikret), dog ikke til øjenlæge eller øre-næse-hals-læge. Visitation til speciallæge er gratis, så længe speciallægen har en aftale med sygesikringen.

Psykolog Praktiserende læger kan henvise til psykolog under overenskomst med sygesikringen med

29/01/2018 10.02

tilskud, hvis patienten opfylder ét af henvisningskriterierne (blandt andet selvmordsforsøg, depression og angst). Henvisningskriterierne ses i boks 3.10.2. Henvisningen giver tilskud til 12 konsultationer per forløb.

Kiropraktor En kiropraktor tager sig af symptomer fra bevægeapparatet, oftest nakke og lænd. Der ydes tilskud efter overenskomst, herunder et særligt tilskud til personer med længerevarende eller kroniske lidelser i bevægeapparatet. Der kræves ingen henvisning fra praktiserende læge for at få tilskud.

Fysioterapeut Nakkespændinger, lændesmerter og andre gener fra bevægeapparatet er hyppige symptomer, der ofte bliver henvist til en fysioterapeut. Fysioterapeuten giver behandling og instruerer i hjemmeøvelser. Med en henvisning ydes der tilskud til 12 behandlinger. I nærmere definerede tilfælde kan patienten få vederlagsfri fysioterapi. Retningslinjer om disse kan findes i Sundhedsstyrelsens vejledning.

Autoriseret fodterapeut Patienter med diabetes, nedgroet negl, arvæv efter strålebehandling samt svær leddegigt med funktionsnedsættelse kan få tilskud til behandling hos autoriseret fodterapeut ved henvisning fra praktiserende læge.

Hjemmeplejen Kommunen har ansvaret for at stille hjemmepleje til rådighed. Det omfatter personlig pleje og hjælp til nødvendige praktiske

almen medicin samlet.indb 21

21

opgaver i hjemmet og tilbydes til dem, som på baggrund af fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne ikke selv kan udføre disse opgaver. Etablering af hjemmehjælp kan ske enten via egen læge, hospitalslæge eller ved, at patienten eller pårørende selv kontakter kommunens visitator.

K AP.

1.2. Aftaler, forpligtelser og driftsorganisering

1

Kommunale socialmedicinske foranstaltninger Det er kommunens ansvar at afgøre, om en borger opfylder betingelserne for en social ydelse, fx langvarig sygemelding. Afgørelserne baseres på en lægelig vurdering af patientens tilstand (symptomer, diagnoser, funktionsniveau, arbejdsdygtighed og prognose) og foregår via attester, som udfyldes af lægen og sendes retur til kommunen.

1.2. AFTALER, FORPLIGTELSER OG DRIFTSORGANISERING Som praktiserende læge er der betydelig frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet, men man er dog reguleret af Overenskomsten om almen praksis og Profylakseaftalen. Overenskomsten udstikker nogle rammer og vilkår for driften af almen praksis og er indgået mellem PLO (Praktiserende Lægers Organisation) og RLTN (Regionernes Lønningsog Takstnævn), hvorimod Profylakseaftalen sikrer, at forebyggende helbredsundersøgelser foregår i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I det følgende afsnit præsenteres de væsentligste forpligtelser, herunder lægevagtsarbejde, samt drift og organisering af almen praksis.

29/01/2018 10.02

22

Den prakti­s erende læge

Frit lægevalg og sygesikring

Praksisformer og driftsorganisering

Enhver borger har ret til frit lægevalg, så længe klinikken har åbent for patienttilgang.

I dag er majoriteten (99 %) af befolkningen sygesikret som gruppe 1-patienter og den resterende procent som gruppe 2-patienter. Gruppe 1-sikrede har en læge med ret til gratis behandling hos denne, hvorimod gruppe 2-sikrede frit kan vælge forskellige læger hver gang, men selv skal betale en del for konsultationerne. Fordelen er derfor, at gruppe 2-sikrede kan vælge en læge med kortere ventetid. Derudover kan de selv kontakte en privatpraktiserende speciallæge direkte, uden henvisning fra egen læge, modsat gruppe 1-sikrede.

Almen praksis kan organiseres og drives som solopraksis, kompagniskabspraksis eller samarbejdspraksis. I specielle situationer kan der være mulighed for delepraksis, og i sjældnere tilfælde kan der etableres satellitpraksis.

Ydernummer og antal patienter i almen praksis Ydernummeret er dét nummer fra den offentlige sygesikring, der giver den praktiserende læge ret til at modtage honorar via sygesikringen. Ét nummer svarer til én fuldtids lægekapacitet. Der er cirka 4.500 læger med speciale i almen medicin, hvoraf 3.400 har deres eget ydernummer, og 750 læger arbejder uden for almen praksis, eksempelvis på offentlige hospitaler eller som vagtlæge.

En praksis har omkring 1.600 tilmeldte gruppe 1-sikrede patienter per ydernummer. Hvis antallet overgår dette, kan praksis lukke for tilgang af nye gruppe 1-sikrede, indtil der igen er kapacitet til nye patienter.

Hvis en praksis har mere end 2.700 patienter tilmeldt per ydernummer, skal der søges om godkendelse for fortsat åben patienttilgang.

almen medicin samlet.indb 22

Solopraksis En solopraksis drives af én læge med egne tilmeldte patienter og egen økonomi.

Fordelene er det unikke tætte patientforhold og det nære samarbejde med personale, både i forhold til patienten og drift af praksis. Risikoen for kollegiale tvister omkring eksempelvis økonomi, udstyr, personale, arbejdsgang og lignende er udelukket.

En ulempe er risikoen for manglende faglig sparring. Der kan desuden være problemer med behandling af patienter i ferier, under kurser og ved egen sygdom. Som afhjælpning af dette problem har mange praksisser dannet vagtringe, hvor der henvises til andre læger i den samme vagtring. Endelig kan en del af det sociale arbejdsliv mangle, og udviklingen går generelt fra solo- til flerlægepraksis.

Kompagniskabspraksis En kompagniskabspraksis drives af to eller flere læger i fællesskab. Der er fælles patientliste, økonomi, personale, udstyr og lokaler.

Man bliver enige om en fælles arbejdsgang, faste personalemøder, ferie og kursusdage mv.

Fordelene er en større frihed, idet man

29/01/2018 10.02

kan dække hinanden ind under ferie, kurser og sygdom. Der er mulighed for faglig sparring og mindre risiko for isolation.

Ulempen for patienten er en mindre sikkerhed for at se samme læge. Dog vil de fleste læger forsøge at sikre de kroniske patienters kontinuitet. Der er en større risiko for uoverensstemmelser omkring de mange forskelligartede beslutninger omkring drift af praksis.

Samarbejdspraksis En samarbejdspraksis drives i samarbejde mellem flere læger. Hver læge har sine egne patienter, men samarbejder om lokaler, udstyr og eventuelt personale.

Fordelene er, ligesom ved kompagniskabspraksis, større muligheder for lægedækning ved fravær samt muligheder for faglig sparring. Til forskel fra kompagniskabspraksis har hver læge et lige så godt kendskab til sine patienter, som en læge i solopraksis har.

Ulemper kan være konflikter vedrørende samarbejdsforhold, især om det fælles personale.

Delepraksis Ved delepraksis deles lægekapaciteter blandt flere læger, fx to læger deler én kapacitet eller tre læger deler to kapaciteter osv. En delepraksis kræver særlig tilladelse og kan tilgodeses læger med behov for at arbejde på deltid, fx ved aflastning grundet kronisk sygdom hos lægen selv eller nær familie, eller læger med et undervisningsjob eller forskning svarende til min. 10 timer ugentligt. En

almen medicin samlet.indb 23

23

delepraksis kan også tilgodeses uden særlig tilladelse i lægedækningstruede områder i indtil seks år.

Fordelene er muligheden for, at klinikken fortsat kan have åbent og derved sikre lægedækning. Undervisning og forskning er derudover med til at styrke såvel udvikling som kvalitet i almen praksis.

Ulemper kan ligesom ved kompagniskabspraksis være ringere mulighed for kontinuitet og mindre sikkerhed for, at patienten ser samme læge hver gang.

K AP.

1.2. Aftaler, forpligtelser og driftsorganisering

1

Satellitpraksis En satellitpraksis kan være en mulighed ved lægemangel i et geografisk område eller ved tyndtbefolkede områder. Det er en praksis, der ud over den almindelige adresse har et ekstra konsultationssted, en ”satellitpraksis”, dvs. at det samme ydernummer er lokaliseret på to geografiske områder.

Tilgængelighed og konsultationsformer i dagtid Det skal være let for patienter, pårørende og andre sundhedsfaglige at komme i kontakt med lægen eller praksispersonalet i dagtid. Under fravær skal patienten sikres nødvendig lægehjælp, fx ved henvisning til samarbejdende kolleger. Kontakten til den praktiserende læge er mangeartet: konsultation i klinikken, telefonkonsultation, e-mailkonsultation, sygebesøg og endelig kontakt via korrespondancebreve. I det følgende præsenteres de forskellige konsultationsformer.

29/01/2018 10.02

24 Konsultation i lægeklinik Direkte fremmøde i almen praksis er den hyppigste konsultationsform. Henvendelserne kan være ang. akut opståede symptomer, kontrol som led i udredning eller efter behandling, kontrol af kronisk sygdom, forebyggende undersøgelser eller attestskrivning.

Patient og læge mødes i et professionelt miljø, hvor der er gode muligheder for undersøgelse og behandling samt aflæsning af patientens kropssprog, signaler og frygt. Ulempen er, at det kan være besværligt for ældre og bevægeindskrænkede patienter at møde op.

I henhold til overenskomsten er lægen forpligtet til at kunne give en konsultationstid inden for fem hverdage efter henvendelsen, og der bør endvidere kunne gives tid inden for en til to hverdage til akut opståede symptomer. Dette kan organiseres på forskellige måder: Nogle vælger at have skemalagt ”akut konsultationstid” (med eller uden telefonisk visitation forinden). Andre vælger at gemme konsultationstider løbende i dagsprogrammet, som bliver fyldt op efter behov. I henhold til overenskomsten skal praksis også have åbent for konsultation efter kl. 16 mindst én gang per uge for at øge tilgængeligheden.

Telefonkonsultation Telefonkonsultation med lægen er meget populær. Den praktiserende læge skal kunne træffes telefonisk i dagtid samlet set mindst én time dagligt. De fleste organiserer telefontid med lægen kl. 8-9, mens dagens øvrige telefoniske henvendelser besvares af personalet.

almen medicin samlet.indb 24

Den prakti­s erende læge Fordelen er, at patienten kan få et lægeligt råd uden fremmøde. Ulempen kan være mange i kø og lang ventetid, til tider forgæves. Lægen må endvidere basere sit svar alene på anamnesen, hvor det vil være en fordel med et godt kendskab til patienten. Ved usikkerhed tilbydes ofte en konsultationstid.

E-mailkonsultation Konsultation via e-mail har været i kraftig vækst de seneste år. Kontakten egner sig til små, konkrete spørgsmål og svar på undersøgelser og blodprøver, men er ikke egnet til komplekse problemstillinger eller akutte alvorlige symptomer. Den praktiserende læge er forpligtet til at give svar inden for tre hverdage.

Fordelen er let tilgængelighed. Ulemperne er svartiden, samt at den praktiserende læge også her er begrænset i vurderingen alene ved det skrevne og sit kendskab til patienten. Er lægen usikker, kan han bede patienten ringe eller selv ringe op eller tilbyde en konsultation.

Sygebesøg og hjemmebesøg Syge-/hjemmebesøg er aftagende og udgør kun få procent af kontakterne. De bruges stort set kun til ældre bevægelseshæmmede patienter, hvor den praktiserende læge er forpligtet til at aflægge et besøg om nødvendigt. Fordelen er klar for patienten. For lægen kan det være vigtigt at opleve patienten i dennes eget miljø på godt og ondt. Besøgene er dog tidskrævende. Der findes flere former for besøg i hjemmet, se nedenfor.

29/01/2018 10.02

Sygebesøg ved akut opstået sygdom Den praktiserende læge besøger patienten med henblik på diagnosticering og behandling af akut opståede symptomer, såsom hoste og feber.

Opsøgende forebyggende hjemmebesøg for dem over 75 år Lægen tager selv initiativ til at besøge de ældre med henblik på medicingennemgang og vurdering af ressourcer, funktionsniveau og behov for eventuel rehabilitering eller pleje.

Samtalen aflægges med fordel sammen med pårørende og evt. hjemmesygeplejerske og fysioterapeut. Ydelsen må maksimalt udføres én gang årligt per patient.

Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter indlæggelse Travlheden på sygehusene betyder, at patienterne udskrives tidligere og ofte ikke færdigbehandlede. Det opfølgende hjemmebesøg er indført for at reducere risikoen for genindlæggelser. Besøget kan aflægges sammen med hjemmesygeplejersken.

Hjemmebesøg ved terminal sygdom Patienter med terminal sygdom har mulighed for at dø i eget hjem, hvis dette ønskes. Lægens rolle i denne situation er at skabe tryghed og sørge for et godt tværfagligt samarbejde med hjemmesygeplejen, palliativt team, fysioterapeut, pårørende og evt. hospital.

Korrespondancebrev Korrespondancebreve er elektroniske meddelelser, som sikrer tryg kommunikation

almen medicin samlet.indb 25

25

mellem den praktiserende læge og fx hjemmepleje, plejehjem og sygehuse. De anvendes i forbindelse med opfølgning eller spørgsmål vedrørende patientens behandling.

K AP.

1.2. Aftaler, forpligtelser og driftsorganisering

1

Lægevagten Udenfor almen praksis’ vanlige åbningstider varetages den akutte lægebetjening i det primære sundhedsvæsen af lægevagtsordningen, der styres af regionerne. Regionerne har indgået en aftale med de praktiserende læger om at dække lægevagten, på nær i Region Hovedstaden, som har valgt selv at organisere lægevagten uden om almen praksis som akuttelefonen ”1813”. 1813 varetager den lægefaglige visitation og behandling af akut syge borgere og betjenes af sygeplejersker, som ved tvivl kan stille patienten om til en læge, der dog sjældent er speciallæge i almen medicin. I de øvrige regioner dækkes lægevagtsarbejdet af praktiserende læger, speciallæger i almen medicin og uddannelseslæger i almen medicin.

Som udgangspunkt deltager alle praktiserende læger i lægevagtsordningen (på nær i Region Hovedstaden). En vagtlæge, der er fyldt 60 år, kan dog fritages, hvis det er muligt at få vagterne dækket ind på anden måde.

Vagtlægearbejdet består af telefonkonsultation, lægevagtskonsultation og sygebesøg. Visitationen foregår telefonisk, og godt halvdelen af patienterne afsluttes med råd og vejledning. Ved tvivl om hvorvidt patienten kan afsluttes telefonisk, visiteres patienten som regel til vagtlægekonsultation,

29/01/2018 10.02

26 og i sjældnere tilfælde arrangeres besøg af vagtlægen i eget hjem. Dette er forbeholdt ældre, hvor transport er vanskelig. Patienten kan også blive visiteret direkte til akutmodtagelsen på hospitalet ved mistanke om indlæggelsesbehov. Lægevagtskonsultationer er placeret i forlængelse af hospitalernes akutmodtagelser og akutklinikker samt sundhedscenter.

Lægevagtens arbejdsområde og opgaver Lægevagtens hovedopgave er at vurdere, om der er behov for undersøgelse og behandling her og nu, eller om det kan vente til egen læges åbningstid. Hyppige henvendelsesårsager er feber samt symptomer fra fordøjelsessystemet, luftvejene og bevægeapparatet.

Det kan være attraktivt at anvende lægevagten som alternativ til egen læge, da åbningstiderne passer med de fleste menneskers arbejdstider, hvorfor lægevagtsarbejdet ikke sjældent overbebyrdes. Derfor er der i almen praksis ved lov indført en obligatorisk ugentlig ”sen konsultation”, jf. afsnittet ”Tilgængelighed og konsultationsformer i dagtid” (side 23).

Lægevagtsarbejdet adskiller sig fra andet arbejde i almen praksis, ved at lægen som regel ikke kender patienten. Der er et begrænset journalsystem, og FMK (Fælles Medicinkort) er oftest det eneste system, der kan give et overblik over patienten og eventuelle diagnoser. Når lægen ikke kender patienten, der måske ret hyppigt henvender sig til lægevagten med samme eller vage symptomer, kan risikoen for overbehandling opstå.

almen medicin samlet.indb 26

Den prakti­s erende læge Indretningsforhold og rengøring Den praktiserende læge har selv ansvar for indretning af lokaler og venteværelse. Trods en relativ frihed er der dog en række forpligtelser i henhold til overenskomsten. Det skal tilstræbes, at lokalerne er tilgængelige for bevægelseshæmmede patienter, og at der er handicapegnede toiletfaciliteter.

Der bør endvidere foreligge instruks for hygiejniske forholdsregler, og i henhold til overenskomsten er der også nogle krav til rengøring.

Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et nationalt system til kvalitetsudvikling.

Modellen består af en række målsætninger (akkrediteringsstandarder) for god kvalitet, der har som formål at fremme faglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet. Processen, der sikrer, at praksis lever op til akkrediteringsstandarderne, kaldes akkreditering.

Målet er, at alle praksisser skal være akkrediteret før udgangen af 2018, og at hver praksis skal akkrediteres hvert tredje år, med­-­ mindre praksissen indgår i en klynge (side 40).

Profylakseaftalen Profylakseaftalen sikrer, at forebyggende helbredsundersøgelser foregår i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Aftalen omfatter graviditetsundersøgelser, børneundersøgelser, børnevaccinationsprogrammet samt screeningsprogrammer. Der kan læses mere om disse i kapitel 3.

29/01/2018 10.02

Boks 1.1. FMK: Fælles Medicinkort.

FMK står for det Fælles Medicinkort og er en elektronisk database med oplysninger om borgerens aktuelle medicin. Systemet styrker sikkerheden omkring medicinhåndtering og minimerer utilsigtede hændelser. Det er tænkt, at FMK skal være opdateret og ”følge med” patienten i skift mellem sektorerne, fx i forbindelse med indlæggelser. Derfor har alle læger pligt til at ajourføre patientens FMK ved indlæggelse, udskrivelse og ambulante besøg på hospital. Ved årskontroller af kroniske sygdomme skal FMK ligeledes opdateres.

Organisationerne i Danmark Almen praksis som fag består af adskillige organisationer, som bliver præsenteret i følgende afsnit.

DSAM DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin) er Danmarks alment praktiserende lægers faglige selskab. Selskabet ledes af en bestyrelse, der også repræsenteres af ét FYAM-medlem. Herudover har DSAM fem regionsbestyrelser, der støtter aktiviteter på regionalt niveau. Selskabet organiseres under fem stående udvalg: Uddannelsesudvalget, Kvalitetsudviklingsudvalget, Forskningsudvalget, Internationalt udvalg og FYAM-udvalget. DSAM’s formål er at udvikle specialet med særlig vægt på uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling, etablere internationale kontakter med henblik på udvikling af specialet samt repræsentere det almen medicinske fag i medierne.

For mere information henvises til DSAM’s hjemmeside.

almen medicin samlet.indb 27

27

FYAM

K AP.

1.2. Aftaler, forpligtelser og driftsorganisering

1

FYAM (Forum for Yngre AlmenMedicinere) repræsenterer DSAM’s yngre læger under specialuddannelse i almen medicin.

FYAM udgør omkring 1.500 af DSAM’s 4.500 medlemmer (i år 2017). Gruppen er organiseret i DSAM’s ”FYAM-udvalg” samt i DSAM’s bestyrelse, regionsbestyrelser og øvrige stående udvalg (jf. ovenfor). FYAM’s opgaver er at arrangere og koordinere aktiviteter blandt sine medlemmer (sociale arrangementer, faglige fyraftensmøder, nationale og internationale konferencer m.m.), arbejde for medlemmernes vilkår inden for uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling samt bidrage til udvikling af specialet. Der henvises til FYAM’s hjemmeside for yderligere information.

SAMS SAMS (Studerendes Almen Medicinske Selskab) er en frivillig interessegruppe under DSAM for medicinstuderende med vision om at fremme interesse og viden for det almenmedicinske speciale. Gruppen er eksisterende i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Som medlem kan man deltage i SAMS’ sociale arrangementer, høre foredrag om speciallægeuddannelsen og livet som praktiserende læge samt deltage som frivillig under almenmedicinske konferencer. Der henvises til SAMS’ hjemmeside for yderligere information.

PLO PLO (Praktiserende Lægers Organisation), der er en del af Lægeforeningen, varetager

29/01/2018 10.02

28 de alment praktiserende lægers faglige og økonomiske interesser. Organisationen forhandler om aftaler og overenskomsten om almen praksis, herunder gode arbejdsvilkår på vegne af alment praktiserende læger. Der henvises til PLO’s hjemmeside for mere information.

1.3. ØKONOMI Alment praktiserende læger er selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket omfatter ansvar for drift og økonomi i praksis. I dette afsnit introduceres grundstenen i indtægtssystemet og forekommende udgifter.

Indtægter i almen praksis Indtægterne udgøres primært af honorar fra det offentlige og kun i mindre grad af private honorarer. Hertil kommer mindre indtægter fra blandt andet uddannelsesfonde og refusion fra dagpengeforsikring.

Honorar fra det offentlige består af et basishonorar og et ydelseshonorar. Basishonoraret udgør 25 % af det offentlige honorar og er et fast årligt honorar for hver tilmeldt gruppe 1-sikret borger, uanset om borgeren kommer til lægen eller ej. Siden 1. januar 2018 er der indført et differentieret basishonorar med det formål at rekruttere og fastholde læger i lægedækningstruede områder. Det differentierede basishonorar betyder, at praksisser i lægedækningstruede områder får et tillæg til det vanlige basishonorar per tilmeldt gruppe 1-sikret borger samt et tillægsbeløb beregnet efter patienttyngden/det øgede ressourceforbrug.

almen medicin samlet.indb 28

Den prakti­s erende læge Ydelseshonoraret er aktivitetsafhængigt og udgør 75 % af de offentlige indtægter og er det honorar, almen praksis får for konsultationer, sygebesøg, laboratorieundersøgelser osv. De private honorarer udgøres blandt andet af kørekortsattester.

I det følgende præsenteres de offentlige honorarer med beskrivelse af honorartabellen og afslutningsvis indtægter fra private og gruppe 2-sikrede.

Honorartabel Honorartabellen indeholder en oversigt over de honorarer, som almen praksis modtager fra det offentlige via sygesikringen. Den er et vigtigt redskab i det daglige arbejde til at registrere og tage regning for alle de ydelser, som praksis varetager. I tabellen fremgår honorartakster for ydelser udført i dagtid og vagttid samt ydelser udført i henhold til Profylakseaftalen. De hyppigste anvendte ydelser omfatter grundydelser, tillægsydelser, laboratorieydelser samt Profylakseaftalens ydelser. Dertil kommer ydelser for blandt andet ansøgning om terminaltilskud, kørselsgodtgørelse og samtaleterapi.

Grundydelser Grundydelser udgøres af ydelser for konsultation, e-mail, telefonkonsultation, sygebesøg, opsøgende hjemmebesøg hos ældre, aftalt specifik forebyggelsesindsats og abortstøttesamtale. En konsultation tæller kun som én konsultation, uanset hvor mange helbredsproblemer patienten kommer med.

En telefonisk henvendelse takseres som telefonkonsultation, hvis der er ydet lægelig

29/01/2018 10.02

K AP.

29

1.3. Økonomi

1

H O N O R A R TA B E L DAGTID

Overenskomst om almen om praksis og Profylakseaftalen Overenskomst almen praksis 2014 tiltil 30. september 2014 1.. april januar 2018 31. marts 2018

www.laeger.dk Grund- Oktober April ’14 ’17 honorar honorar honorar

Ydelsesnummer

§Basishonorar 56 Ydelser ipr. dagtiden 1. januar 2018 Mandag– 08– 16. pr. kvartal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Basishonorar, pr.f redag gruppekl.1-sikrede

111,20 Basishonorar, gruppe 1-sikrede 444,79 0101 pr.

Konsultation . . . . . .pr. . . år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126,86 133,84 0102 Behandling af 2. sikrede i samme hjem (§ 72 stk. 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

126,86 133,84 § 50 Grundydelser 0105 E-konsultation (herunder med kommunens plejepersonale) . . . . . . . . . . . . . .

39,88 42,07 0107 Forløbsydelse for diabetespatienter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.099,17 1.159,60 Mandag–fredag kl. 08–16.

0108 Aftalt kontrol i forbindelse med forløbsydelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

000,00 000,00 0101 Aftalt Konsultation. . . . . . . . . . . . . . . . . i. forbindelse . . . . . . . . . med . . . . forløbsydelsen . . . . . . . . . . . .. .. .. .. .. .. .. . . . . 000,00 139,93 0109 kontrol v/telefonkonsultation 000,00 0102 Aftalt Behandling 2. sikrede i samme hjem (§ 66med stk.forløbsydelsen 1). . . . . . . . . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . . . . 000,00 139,93 0110 kontrolafv/e-konsultation i forbindelse 000,00 0105 Aftalt E-konsultation (herunder med kommunens 43,98 1 . . . . . . .plejepersonale) 0120 specifik forebyggelsesindsats . . . . . . . . . . . . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . . . . 341,55 360,34 1 ...................................

0120 Opsøgende Aftalt specifik forebyggelsesindsats 376,72 0121 hjemmebesøg (skrøbelige .ældre, normalt over 75 år)2 . . . . . . . . . . . .

720,36 759,9 2 .............

0121 Opsøgende hjemmebesøg (skrøbelige ældre, normalt over 75 år) 794,52 0122 Abortstøttesamtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

360,16 379,93 0122 Telefonkonsultation Abortstøttesamtale .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . . . . 24,84 397,24 0201 26,21 0130 Kronikerhonorar, patienter med KOL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1821,78 3 0411 Sygebesøg indtil 4 km (zone I) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

195,58 206,34 0131 Sygebesøg Kronikerhonorar, patienter5 med diabetes type(zone 2 . . II) . . 3. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . . . . 229,27 2034,61 0421 fra påbegyndt km indtil 8 km 241,88 0132 Sygebesøg Kronikerhonorar, patienter9 med KOL12 ogkm diabetes 0431 fra påbegyndt km indtil (zone type III)32.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . . . . 260,98 2559,89 275,33 0133 Sygebesøg Afslutningsydelse, kronikerhonorar . . 16 . . .km . . .(zone . . . . IV) . . .3. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . . . . 292,89 0,00 0441 fra påbegyndt 13 km indtil 309,00 0201 Sygebesøg Telefonkonsultation . . . 17 . . .km . . .indtil . . . . 20 . . .km . . .(zone . . . . V) . .3. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . . . . 325,03 27,40 0451 fra påbegyndt 342,91 3 0411 Sygebesøg Sygebesøg fra indtil 4 km (zone I) .til. .sygebesøgsstedet . . . . . . . . . . . . .3 . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . . . . 344,92 375,61 0461 påbegyndt 21 km 363,89 3 0421 For Sygebesøg fra påbegyndt km indtil 516,71 2301 hver påbegyndt km ud5 over 21 km8.km . . .(zone . . . . .II) . . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . . . .

7,96 8,40 3 .....................

0431 Sygebesøg fra påbegyndt 9 km indtil 12 km (zone III) 590,83 0491 Sygebesøg på ruten (uanset afvigelser fra ruten) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

195,58 206, 3 ....................

0441 Sygebesøg fra påbegyndt 13 km indtil 16 km (zone IV) 667,97 1208 Tillæg til konsultationshonorar til 2. og følgende sikrede ved samme besøg 3 .....................

0451 på Sygebesøg fra §påbegyndt km indtil (zone 1032,42 institution, 72, stk. 2 17 (gælder ikke 20 vedkm besøg hosV)flere beboere på 3 ......................

0461 plejehjem, Sygebesøg her fra afregnes påbegyndt 21 0491 km tilfor sygebesøgsstedet med beboer nr. 2 og følgende) ...........

30,24 1335,95 31,90 2301 leveres For ihver påbegyndt udkørselsgodtgørelse over 21 km . . . og . .tidsforbrugstillæg. . . . . . . . . . . . . jf. . .note . . . 2. ...........

31,47 1) Når ydelsen hjemmet, afregneskm tillige 0491 kørselsgodtgørelse Sygebesøg på ruten afvigelser fra ruten) . .svarende . . . . . . til . .§.102 . . .(se . . side . . . 5). .......

375,61 2) Der afregnes efter § (uanset 67 (se side 6) og tidsforbrugstillæg 2100 Tillæg til afstanden stedlig læge sygebesøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

507,58 3) Kilometergrænsen gælder fremved til sygebesøgsstedet.

0410 Registrering af ikke udført sygebesøg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

0,00 § 62 Ydelser i vagttiden 1208 Tillæg til konsultationshonorar til 2. og følgende sikrede ved samme besøg på A-vagt institution, § 66, stk. 2 (gælder ikke ved besøg hos flere beboere på plejehjem, Mandag– fredag kl. 16– 22,0491 lørdag kl. 08–20.

33,36 her afregnes med for beboer nr. 2 og følgende) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1) Når ydelsen leveres Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag kl. 08–20 og (ekskl. søn- og helligdage). i hjemmet, afregnes tillige kørselsgodtgørelse tidsforbrugstillæg. jf. note 2.

2)

Der afregnes kørselsgodtgørelse 0101 Konsultation . . . . . . .efter . . . §. 61 . . (se . . .side . . .2). og . . tidsforbrugstillæg . . . . . . . . . . . . svarende . . . . . . til . .§.94 . . (se . . side . . 2).

Kilometergrænsen gælder afstanden til sygebesøgsstedet.

0501 Telefonkonsultation udenfrem besøg/konsultation .........................

0602 Telefonkonsultation med besøg/konsultation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . § 53 Samtaleterapi 0471 Besøg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2302 ved. .besøg 6101 Tillægstakst Samtaleterapi . . . . .ud . . over . . . .10 . . km, . . . .pr. . . km . . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . . . .

1001 timeperson, efter § maks.

44, stk.3 3 (små vagtordninger på øer) .

6201 Vagtberedskabshonorar Samtaleterapi, tillæg pr.pr. ekstra 0102 Behandling af 2. sikrede i samme hjem (§ 72, (afregnes på den ekstra persons cpr-nr.) . . . .stk. . . .1) . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . . . .

1208 Tillæg til konsultationshonorar til 2. og følgende sikrede ved samme besøg på institution, § 72, stk. 2 (gælder ikke ved besøg hos flere beboere på plejehjem, her afregnes med 0471 for hver beboer. Der kan kun afregnes 2302 én gang) .

3)

175,93 86,17 37,26 244,43 15,07 120,08 175,93

185,61 90,91 39,31 257,8 15,90 397,24 126,68 185,61 98,62

30,24

31,90

218,43 108,87 46,10 298,95

230,44 114,86 48,64 315,39

B-vagt Mandag–fredag kl. 22–24, lørdag kl. 20–24, alle dage kl. 00–08.

Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag kl. 20–24. Søn- og helligdage kl. 08–24.

0101 0501 0602 0471

Konsultation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Telefonkonsultation uden besøg/konsultation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Telefonkonsultation med besøg/konsultation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Besøg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Praktiserende Praktiserende Lægers Lægers Organisation Organisation Kristianiagade Kristianiagade12 12.. 2100 2100 København København Ø Ø .. Telefon 35 44 84 77

1

Figur 1.1. Honorartabellens første side (Lægeforeningen: www.laeger.dk).

almen medicin samlet.indb 29

29/01/2018 10.02

30 behandling eller rådgivning, som imødekommer patientens behov for lægehjælp.

Almindelig receptfornyelse uden lægefaglig rådgivning giver således ikke et honorar.

Tillægsydelser Tillægsydelser omfatter ydelser, der kan tillægges en grundydelse, og kan således aldrig stå alene. Det er fx blodprøvetagning til forsendelse, livmoderhalsprøve, podning for chlamydia og gonorre, ligsyn, svangerskabsforebyggende konsultationer, brug af kvalificeret tolk, anvendelse af psykometriske test og udlån og instruktion i brug af hjemme-blodtryksapparat.

Laboratorieydelser Hyppige laboratorieundersøgelser er urinstix, urindyrkning i eget laboratorium, Strep. A-test, CRP- og hæmoglobinmåling, HbA1c-måling, audiometri, spirometri og peak flow, tympanometri, EKG og priktest. De udgør en vigtig del af diagsnostikken i almen praksis og udføres af såvel læger som praksispersonale. Der aftales på forhånd, hvordan patienten får svar på diverse prøver. Ikke alle vælger at investere i apparatur, der kan måle fx CRP, hæmoglobin og HbA1c, men henviser patienter til laboratorier i stedet. Fordelen ved selv at kunne udføre disse prøver er, at det giver et hurtigt svar, mens patienten stadigvæk er til konsultation. CRP-måling styrker den diagnostiske sikkerhed ved infektioner og er med til at begrænse almen praksis’ antibiotikaforbrug.

almen medicin samlet.indb 30

Den prakti­s erende læge

Boks 1.2. Honorering ved en hyppig konsultationstype i almen praksis.

En patient ses til konsultation grundet hoste.

Hun ledsages af en kvalificeret tolk. Den praktiserende læge optager anamnese, lytter på lunger og måler CRP. Denne konsultation vil honoreres følgende: konsultation (grundydelse) + CRP-måling (laboratorieydelse) + brug af kvalificeret tolk (tillægsydelse).

Samtaleterapi Der kan ydes samtaleterapi ved relevant indikation (fx depression). Det kræver minimum to konsultationer inden for seks måneder, samt at lægen deltager i supervisionsmøder med andre praktiserende læger eller med psykolog eller psykiater. Ydelsen er en selvstændig ydelse og kan ikke bruges sammen med en grundydelse.

Kronikerhonorar Den 1. januar 2018 indførtes et særligt ”all inclusive”-honorar for kroniske patienter, hvor praksis tildeles et fast årligt beløb per patient med type 2-diabetes og KOL. Honoraret dækker alle patientens årlige kontakter til praksis: konsultationer, e-mails, telefonkonsultationer og årskontrol, uanset årsag til kontakten. Øvrige ydelser, herunder blodprøvetagning og sygebesøg, afregnes separat.

Profylakseaftalens ydelser Profylakseaftalens ydelser omfatter ydelser i forbindelse med helbredsundersøgelser af gravide og børn samt vaccinationer og screening. Det er som regel en selvstændig

29/01/2018 10.02

ydelse, der ikke kombineres med andre ydelser, medmindre der konstateres helbredsmæssige forhold, der kræver undersøgelse og/eller behandling, der ligger uden for rammerne for den profylaktiske ydelse.

Indtægter fra det private, herunder gruppe 2-takster Kun en mindre del af almen praksis’ indtægter udgøres af private honorarer. Det drejer sig blandt andet om kørekortsattester og attester til brug ved sygemeldinger og dispensation for fratagelse af fx kurser eller deltagelse i skoleaktiviteter i forbindelse med sygdom. Private rejsevaccinationer betales ligeledes af patienten selv. Forsikringsattester betales af forsikringsselskaberne.

Omkostninger i almen praksis De samlede omkostninger i almen praksis er forskellig fra praksis til praksis, men udgør almindeligvis omkring halvdelen af de samlede indtægter. Størstedelen af omkostningerne udgøres af løn til personale og eventuel uddannelseslæge, vikar og ansat læge.

Hernæst følger udgifter til praksislokaler og øvrige klinikomkostninger.

Lønomkostninger Løn til praksispersonale og eventuel uddannelseslæge, vikar og ansat læge reguleres af overenskomster og udgør den største del af de samlede udgifter. Praksispersonalet afhjælper praksis væsentligt og kan bestå af sekretær, sygeplejerske og bioanalytiker, som lægen selv har ansættelsesansvar for. Arbejdsopgaver kan omfatte

almen medicin samlet.indb 31

receptionistarbejde og telefonhenvendelser, blodprøvetagning og andet laboratoriearbejde samt andre praktiske gøremål i den almindelige daglige drift. Ofte uddannes personalet til at varetage selvstændige konsultationer under supervision fra lægen.

K AP.

31

1.3. Økonomi

1

Praksislokale Den næststørste omkostning omfatter udgifter til lokaler. Det er husleje, herunder varme, el og gas, samt rengøring. Lokalerne kan enten lejes eller ejes.

Klinikomkostninger Klinikomkostninger omfatter indkøb og vedligeholdelse af apparatur og inventar samt IT, indkøb af apotekervarer, forbindingsstoffer og andre småanskaffelser og materialer. Med ny teknologi er det blevet billigere og mere overkommeligt at indkøbe avanceret udstyr, der styrker den diagnostiske sikkerhed og samtidig aflaster det resterende sundhedsvæsen, ved at færre patienter viderehenvises.

Udstyr, der kan ses i almen praksis, er blodtryksmåler, dopplerapparat til fosterlyd, EKG-apparat, otoskop, tympanometer, stetoskop, synstavle, udstyr til gynækologisk undersøgelse, spirometer og peak flow-måler, udstyr til mindre kirurgiske indgreb, varmeskab til urindyrkning, CRP- og hæmoglobinmåler, HbA1c- og blodsukkermåler samt ultralydsapparat (endnu sjældent).

Derudover er der krav om, at almen praksis har medicin og udstyr til genoplivning og andre livstruende tilstande, fx Rubens ballon og ilt. Nogle praksisser har en hjertestarter.

29/01/2018 10.02

32 Alle har en veludstyret lægetaske både til sygebesøg i dagtid og på lægevagten. Den skal gennemgås en gang om året. Øvrige omkostninger Øvrige omkostninger dækker blandt andet revisor og anden regnskabsmæssig assistance, befordringsudgifter, udgifter til bankaftaler, erhvervsforsikringer, faglitteratur og udgifter til personalets efteruddannelse. Der vil normalt også være udgifter til medarbejdergoder og sociale arrangementer.

Hvad tjener en praktiserende læge?

Ifølge PLO’s omkostningsundersøgelse er de samlede indtægter almindeligvis omkring 2,2-2,3 millioner årligt, og omkostningerne omkring 1,2 millioner. Det svarer til en nettoindtjening på 1-1,1 millioner årligt per praktiserende læge. Der vil dog altid være en vis forskel i nettoindtægt de forskellige praksisser imellem.

1.4. FREMTIDEN FOR DEN DANSKE PRIMÆRE SEKTOR Almen medicin er ligesom det øvrige danske sundhedssystem et fag i løbende forandring og udvikling på grund af en række samfunds­ ændringer: Befolkningen bliver ældre, og borgerne lever længere med kroniske sygdomme på grund af tidligere opsporing og bedre behandlingsmuligheder. Samtidigt lukker de små og mange mellemstore sygehuse, og der etableres større specialiserede supersygehuse. Det samlede antal sengepladser begrænses, og patienter udskrives

almen medicin samlet.indb 32

Den prakti­s erende læge tidligere fra hospitalerne med en forventning om færdigbehandling og opfølgning i almen praksis. Alt i alt stiller det højere krav til almen praksis, som ud over at varetage flere arbejdsopgaver fortsat skal færdigudrede og færdigbehandle størstedelen af henvendelserne til praksis. Dertil kommer en stigende forventning fra patienternes side om øget kvalitet i diagnostik og behandling i takt med den teknologiske udvikling.

Visioner for fremtidens almen praksis Almen praksis står over for en række udfordringer såsom lægedækning og rekruttering til udkantsområderne. For at faget skal stå stærkt og løfte fremtidens opgaver, bliver det nødvendigt at gøre det attraktivt at arbejde i almen praksis, også i udkantsområderne.

Dertil kommer, at en stor andel af dagens praktiserende læger når pensionsalderen om ganske få år, hvilket kræver en yderligere indsats på rekrutteringsfronten. Almen medicin som fag bliver nødt til at udvikle sig for at sikre, at hele befolkningen har adgang til behandling af høj kvalitet, uanset diagnose og geografisk placering. Faget skal rustes til at varetage flere opgaver, herunder tidlig opsporing og højere grad af kontrol og opfølgning af patienter med kronisk sygdom og kræft. Der er behov for at finde nye løsninger på, hvordan befolkningens behov og ønsker bedst muligt kan imødekommes.

I det følgende afsnit præsenteres PLO’s tre overordnede almenmedicinske fremtidsvisioner og forslag på, hvordan de kan opnås.

Visionerne er:

29/01/2018 10.02

1) Lettere adgang til egen læge for alle borgere, herunder lægedækning på landsniveau.

2) Brobygning, således at patienter oplever et trygt og sammenhængende forløb ved overgang mellem almen praksis, hospitaler og andre behandlingstilbud.

3) At samfundet får mest mulig sundhed for pengene.

Lægedækning og lettere adgang til egen læge for alle borgere Alle borgere har ret til en praktiserende læge tæt på bopælen, der imødekommer den enkeltes behov for lægefaglig vurdering og behandling. Én af almen praksis’ største udfordringer er lægedækning og rekruttering til faget. I dag er der en skæv geografisk fordeling af praktiserende læger på tværs af landet, således at der er store problemer med lægedækning i yderområderne. Dette medfører en social ulighed i sundhed. Det er uacceptabelt, at nogle borgere i dag skal køre lange afstande for at besøge deres læge eller behandles af kortvarigt ansatte læger i regions- eller andre udbudsklinikker. Således forsvinder den kontinuitet og det læge-patient-forhold, der er særligt for almen praksis. Problemet ligger også i, at der oftest er mange ældre, multisyge og socialt udsatte borgere i udkantsområderne, hvor behovet for lægekontakt er størst og lægedækningen ringest. I de mest belastede områder har de praktiserende læger også tilknyttet ekstra mange borgere for at dække det geografiske område, hvilket medfører kortere konsultationstid, længere ventetid og risiko for ringere

almen medicin samlet.indb 33

33

kvalitet i udredning og behandling. Der er fremstillet nogle forslag på, hvordan udfordringen med landsdækkende lægedækning kan løses.

K AP.

1.4. Fremtiden for den danske primære sektor

1

Indsats på uddannelsesniveau Der er brug for flere speciallæger i almen medicin. Medicinstuderende skal introduceres til almen medicin tidligere og oftere under uddannelsen, og der bør tilbydes flere studiejob i almen praksis. PLO har foreslået, at almen medicin skal indgå i alle KBU-forløb i stedet for i 80 % af forløbene. Dette forventes at være implementeret i 2021.

Endvidere bør antallet af introduktions- og hoveduddannelsesstillinger øges.

Bedre muligheder for at ansætte personale Det øgede pres på almen praksis kan afhjælpes ved økonomisk bedre muligheder for at ansætte mere personale i klinikken.

Personalet kan oplæres i at varetage laboratorieopgaver og en række forebyggende og opfølgende konsultationer og dermed frigive lægetid til mere komplicerede patientforløb og andre lægefaglige opgaver i klinikken. Det vil optimere praksisdriften og øge den patientoplevede kvalitet.

Regulering af honorarstrukturen Differentieret basishonorar, der blev indført med den nye overenskomst fra 2018, hvor praksisser med mere ressourcekrævende patienter honoreres højere, vil forhåbentlig kunne medføre større lægedækning i udsatte områder.

29/01/2018 10.02

34

Den prakti­s erende læge

Mere attraktive forhold og lettere etablering af delepraksis

Røde og gule flag i epikriser fra hospitalerne

De lægedækningstruede områder er oftest de områder, hvor den lægelige arbejdsbelastning er størst og patienternes behov for lægekontakt højest. Det kan være med til at afskrække læger fra at søge dertil. Almen praksis kan gøres mere attraktivt ved større muligheder for etablering af delepraksis for at aflaste lægerne. Derfor er det med den nye overenskomst fra 2018 muligt at etablere delepraksis i indtil seks år i lægedækningstruede områder. Undersøgelser har også vist, at nogle frygter en isolation som læge i udkantsområderne, hvorfor indsatser, der giver bedre muligheder for social og faglig sparring og samarbejde med kolleger, vil øge attraktiviteten.

Noget, der allerede er etableret i overenskomsten fra 2018, er et system med gule og røde flag i epikriser fra hospitalerne. Røde flag betyder, at egen læge har pligt til en opfølgende indsats inden for en til to hverdage.

Epikriser markeret med gule flag kan anvendes, hvis hospitalslægen mener, at patienten ikke selv vil kontakte egen læge med henblik på opfølgning (fx kontrol af blodprøver), og kræver nødvendigvis ikke en indsats inden for få dage.

Brobygning Visionen er, at patienter oplever et trygt og sammenhængende forløb ved skift mellem sektorer. I dag oplever mange patienter, at de er kastebold mellem flere forskellige aktører i sundhedsvæsenet, hvorfor rollen som tovholder er særdeles vigtig for den praktiserende læge. Nedenstående ses nogle af overvejelserne om, hvordan et mere sammenhængende forløb kan organiseres.

Overdragelseskonsultation En overdragelseskonsultation til patienter, der er færdigbehandlet på hospitalet og udskrives til opfølgning hos egen læge, vil sikre en tryg sektorovergang og reducere risikoen for genindlæggelser.

almen medicin samlet.indb 34

Fælles diagnosekort (FDK) I dag mangler der et overblik over patientens kroniske diagnoser, der kan bruges på landsplan af alle aktører i sundhedsvæsenet, ligesom det Fælles Medicinkort (FMK). Det vil give et hurtigt overblik over, hvad patienten fejler, således at orientering i lange journaler ikke er nødvendigt.

Optimering af ældreplejens kontakt til almen praksis Ældreplejen oplever ofte, at det kan være svært at komme i telefonisk kontakt til den praktiserende læge ved spørgsmål vedrørende tilknyttede patienter. Derfor har nogle praksisser allerede (dog ikke alle) etableret en separat telefonlinje til brug for ældreplejen.

Mest mulig sundhed for pengene Almen praksis’ rolle som gatekeeper sikrer, at sundhedsvæsenets ressourcer udnyttes optimalt og efter lavest mulige effektive

29/01/2018 10.02

omkostningsniveau (LEON-princippet, jf. afsnittet ”Gatekeeper og visitator”). Rollen som gatekeeper skal derfor fastholdes for at sikre samfundet mest mulig sundhed for pengene. Derfor er det vigtigt, at ressourcerne i almen praksis fortsat anvendes bedst muligt: Praktiserende læger skal optimere opgavefordelingen i praksis efter bedste evne, således at rent lægefaglige opgaver varetages af læger, og andre opgaver varetages af praksispersonale så vidt som muligt.

1.5. UDDANNELSESFORLØBET I ALMEN MEDICIN Som uddannelseslæge i almen medicin får du et indblik i den almenmedicinske hverdag og det at være praktiserende læge. En godkendt uddannelsespraksis skal opfylde kravene i Tutorlægeaftalen, der omfatter regler om blandt andet supervision og gennemførte tutorlægekurser.

Som uddannelseslæge er du ansat enten som KBU-læge eller som en del af din speciallægeuddannelse. I det følgende præsenteres både KBU- og speciallægeuddannelsesforløbet i almen medicin, og herefter kommer et afsnit om efteruddannelse. For mere information om uddannelsesforløb, målbeskrivelse og ansøgning henvises til de regionale videreuddannelsessekretariater. Du finder også Tutorlægeaftalen på de regionale videreuddannelsessekretariaters hjemmeside.

Klinisk basisuddannelse – KBU Den kliniske basisuddannelse i almen medicin varer seks måneder og indgår aktuelt i

almen medicin samlet.indb 35

35

cirka 80 % af alle KBU-forløb. Det ligger altid efter seks måneders hospitalsansættelse.

Under KBU-stillingen i almen medicin får du kendskab til primærsektorens rolle i sundhedsvæsenet, og du får et indblik i, hvordan det er at være patientens primære kontakt til sundhedsvæsenet. Du imødekommer både banale og komplekse problemstillinger og får overblik over diagnostik og behandling på tværs af specialer.

Arbejdstiderne og dagsprogrammet følger som regel praksissens åbningstider og dagsprogram. Du har cirka 20-30 minutter per konsultation (tutor har oftest 10-15 minutter per konsultation). Arbejdsdagen tilrettelægges med konsultationer og administrative opgaver som speciallægen under hensyntagen til KBU-lægens erfaring. Symptomspektret er bredt og omfatter blandt andet feber, luftvejsinfektioner, udslæt, urinvejssymptomer, klager fra bevægeapparatet, stress og depression samt mavesmerter. Du følger kronikere med KOL, type 2-diabetes og hypertension, og du laver forebyggende børneundersøgelser og svangreundersøgelser samt rådgiver om prævention. Du lærer, hvornår der er behov for henvisning til specialiseret udredning/behandling, og hvilke muligheder der er i lokalområdet.

Du har krav på supervision i dit arbejde, både ved behov i løbet af dagen og som afsat fast supervisionstid. Der anbefales cirka 30 minutters supervision dagligt.

Under KBU-ansættelsen er der fastlagt obligatoriske kurser i kommunikation og pædagogik samt temaundervisning inden for det almenmedicinske speciale, herunder den

K AP.

1.5. Uddannelsesforløbet i almen medicin

1

29/01/2018 10.02

36

Den prakti­s erende læge

Klinisk uddannelse

Teoretisk uddannelse Specialespecifikt teoretisk kursus

Tværfaglige Forskningskurser træning

KBU, 12 mdr.

Hospitalsafdelinger + almen praksis (80 %), 12 mdr.

I alt 9 dage

I-stilling, 6 mdr.

Introduktionsamanuensis, 6 mdr.

I alt 4 dage

Praksisamanuensis, fase 1, 6 mdr.

HUstilling, 4,5 år

Hospitalsafdelinger, 30 mdr.

Returdage til praksis

I alt 30 dage

I alt 8 dage

I alt 20 dage

Praksisamanuensis, fase 2, 6 mdr.

Praksisamanuensis, fase 3, 12 mdr.

Figur 1.2. Uddannelsesforløbets opbygning i almen medicin.

diagnostiske proces og guidelines i de mest almindelige sygdomme, samt KBU-lægens håndtering af administrative opgaver og praksissektorens opbygning. Kompetencerne fra praksisopholdet og kurserne kræves godkendt i den elektroniske logbog (www. logbog.net), der også bruges i speciallægeuddannelsen.

Speciallægeuddannelsen i almen medicin Speciallægeuddannelsen tager 5-5,5 år og består af en introduktionsstilling og en hoveduddannelsesstilling.

Introduktionsstilling Introduktionsstillingen varer i seks måneder, hvis du har haft almen medicin under din

almen medicin samlet.indb 36

KBU, og 12 måneder, hvis du ikke har haft det. Hvis du ikke har en KBU i Danmark, vil introduktionsstillingen som regel vare 12 måneder. Formålet med introduktionsstillingen er at undersøge, om specialet tiltaler dig, samt tillære eller videreudvikle de basale almenmedicinske kompetencer.

Du ser som regel tre-fire patienter per time, svarende til 15-20 minutter per patient.

Arbejdsopgaverne er overordnet de samme som KBU-lægens, men det forventes, at man i introduktionsstillingen kan håndtere kortere konsultationstid, mere selvstændigt arbejde og flere telefonkonsultationer end som KBU-læge. Du har fortsat krav på supervision, der omhandler eventuelle udfordringer, gennemgår dagens patienter eller diskuterer et på forhånd fastsat emne.

Ill. navn: Emne: Kunde:

Fig. 1.2 Almen medicin FADL´s Forlag

29/01/2018 10.02

Under introduktionsstillingen skal otte kompetencer med udgangspunkt i de syv lægeroller godkendes i den elektroniske logbog.

Lægerollerne er beskrevet i afsnittet ”Derfor skal du vælge almen medicin” (afsnit 1.6). Der henvises til målbeskrivelsen på de regionale videreuddannelsessekretariaters hjemmeside for specificering af kompetencerne. Ud over kompetencerne er der også obligatoriske kurser i pædagogik og lægevagt (1813 i Region Hovedstaden) samt en række regionale temadage og netværksmøder. Under temadagene undervises der i et relevant emne, og der er mulighed for lokal netværksdannelse mellem uddannelseslægerne. Netværksmøder indeholder ingen faglige komponenter, men kun netværksdannelse og drøftelse af eventuelle udfordringer som uddannelseslæge.

Hoveduddannelsesstilling Hoveduddannelsesstillingen (HU-stillingen) har som formål at specialisere dig til praktiserende læge. Du har allerede ”prøvet specialet af ” i introduktionsstillingen, der er en forudsætning for at søge hoveduddannelse i specialet.

Hoveduddannelsesforløbet foregår ved ansættelser i flere godkendte uddannelsespraksisser og på hospitalsafdelinger og varer i alt 4,5 år. Forløbet er sammensat som en ”pakke” og består af tre faser: •

• •

Fase 1: Stampraksis (seks måneder) + hospitalsafdelinger (2,5 år) med returdage i stampraksis Fase 2: Stampraksis igen (seks måneder) Fase 3: Anden praksis (12 måneder).

almen medicin samlet.indb 37

37

Arbejdet i almen praksis består af samme arbejdsopgaver som tidligere, men endnu højere grad af selvstændigt arbejde. Ud over mere selvstændigt arbejde forventes der, at du har et større ansvar i forhold til dagligdagen i praksis, supervision af medarbejdere, tilrettelæggelse af opgaver som hjemmebesøg og attestarbejde samt et indblik i de økonomiske forhold i praksis. Supervision er dog fortsat et krav til tutor.

Hospitalsansættelserne kan variere regionerne imellem, men foregår typisk på fem forskellige afdelinger af seks måneders varighed: medicinsk, kirurgisk, gynækologisk/obstetrisk, pædiatrisk og psykiatrisk afdeling. Under forløbet skal du have én ”returdag” om måneden i stampraksis for at vedligeholde den almenmedicinske referenceramme og praksismiljøet.

I løbet af hele hoveduddannelsesstillingen skal 76 kompetencer baseret på de syv lægeroller godkendes. Disse fremgår i den elektroniske logbog, som du løbende får godkendt og underskrevet, og omfatter alle de ting, en færdig praktiserende læge forventes at kunne. Det er blandt andet håndtering af hyppige medicinske problemstillinger (kroniske og akutte) på tværs af specialer hos voksne, ældre og børn samt forebyggende tiltag. Det er endvidere håndtering af journalsystemer og udstyr i praksis, samarbejde med øvrige sundhedsfaglige aktører, praksisdrift samt tovholderfunktion.

For detaljeret beskrivelse henvises der til målbeskrivelsen samt afsnittene ”Derfor skal du vælge almen medicin” og ”Placering i sundhedsvæsenet”.

K AP.

1.5. Uddannelsesforløbet i almen medicin

1

29/01/2018 10.02

38 Obligatoriske elementer under hoveduddannelsesstillingen er generelle og specialespecifikke kurser, regionale temadage sammen med læger i introduktionsstilling, supervisionsgrupper og forskningstræning.

Supervisionsgrupper udgøres af HU-stillingslæger og én praksislæge. Her diskuteres cases og faglige emner.

Forskningstræningsmodulet har som formål at styrke kompetencerne i at opsøge, vurdere og forholde sig kritisk til ny viden samt at omsætte denne til klinisk brug og derved danne grundlag for livslang læring.

Det er placeret under de sidste seks måneder af hospitalsansættelsen samt i fase to af praksisdelen (side 36) og består af en teoretisk del og en efterfølgende valgfri almenmedicinsk projektdel, som afsluttes med en skriftlig og mundtlig afrapportering. Modulet strækker sig over 20 dage, fordelt over en periode på cirka seks måneder. Der kan være en del regionale forskelle i opbygningen af forskningsmodulet.

Efter afsluttet hoveduddannelsesforløb i almen medicin, herunder godkendelse af alle obligatoriske elementer og kompetencer, er du færdig speciallæge. Der skal ikke aflægges en afsluttende eksamen eller prøve.

Praktisk om ansøgning På regionernes videreuddannelsessekretariaters hjemmeside fremgår opslagsplan og aktuelle stillingsopslag, herunder en vejledning til ansøgning. Stillingerne slås også op på www.sundhedsjobs.dk. Selve ansøgningen sendes via et personligt log-in på www. videreuddannelsen.dk.

almen medicin samlet.indb 38

Den prakti­s erende læge Der er en del regionale forskelle på, hvor ofte stillingerne slås op, udformningen af den personlige ansøgning og ansættelsesprocessen. For de fleste regioner, herunder Region Hovedstaden, slås både introduktions- og hoveduddannelsesstillinger op to gange årligt.

Der er endvidere regionale forskelle på, hvor nemt/svært det er at få den ønskede stilling. Statistisk set er der flest ansøgere per stilling i Region Hovedstaden. År 20132016 har der været cirka tre gange flere ansøgere end antallet opstillede HU-forløb, og dobbelt så mange ansøgere end opstillede HU-forløb blev kaldt ind til samtale. Statistik over antallet af opslåede og besatte forløb/ stillinger kan ses på de regionale videreuddannelsessekretariaters hjemmeside og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (”Lægeprognoser”).

Efteruddannelse Arbejdet som læge er en livslang læringsproces, hvor de syv lægeroller skal vedligeholdes og udvikles. Formålet med efteruddannelse er at styrke kvaliteten i den behandling, patienterne modtager, og i henhold til overenskomsten for almen praksis er efteruddannelse obligatorisk.

Der skelnes mellem systematisk og selvvalgt efteruddannelse. Systematisk efteruddannelse er mere strukturerede kurser med udgangspunkt i målbeskrivelsen for almen medicin. Det er kurser inden for temaer, der er aftalt mellem de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner, og de fleste er arrangeret af PLO

29/01/2018 10.02

Efteruddannelse. Alle praktiserende læger skal i henhold til overenskomsten deltage i tre dages systematisk efteruddannelse årligt.

Ud over PLO Efteruddannelses kurser findes der en række andre kursusudbydere, der tilbyder systematisk efteruddannelse, og flere er på vej.

Efteruddannelsen støttes af Fonden for Almen Praksis, der har ansvaret for de afsatte overenskomstmidler til kvalitetsudvikling, forskning, efteruddannelse og faglig udvikling. Fonden bruges til delvis dækning af tabt arbejdsfortjeneste, transportudgifter, kursusgebyrer og til køb af studiemateriale.

Fonden støtter også fase to og tre hoveduddannelseslæger i ovenstående.

I det følgende nævnes nogle populære kursusaktiviteter med henblik på at udvikle og vedligeholde den almenmedicinske viden.

Lægedage Lægedage er den årlige efteruddannelseskonference for praktiserende læger, uddannelseslæger og praksispersonale. Konferencen arrangeres af PLO Efteruddannelse og afholdes hvert år i uge 46. Ugen byder på en lang række kurser og foredrag, debatter og gode muligheder for social sparring med såvel gamle som nye kolleger fra hele landet.

39

Store Praksisdag, regionalt

K AP.

1.5. Uddannelsesforløbet i almen medicin

1

Én årlig kursusdag, der arrangeres af medicinalindustrien og afholdes på regionsniveau. Dagen giver mulighed for social sparring med andre praktiserende læger, uddannelseslæger og praksispersonale i samme region samt undervisning inden for det tema, Praksisdag omhandler det pågældende år.

Lægeforeningens kurser/PLO Efteruddannelseskurser Lægeforeningen afholder både generelle kurser for alle specialer og kurser specifikt for alment praktiserende læger og deres personale (arrangeres af PLO Efteruddannelse).

Internationale konferencer og kongresser Der afholdes årligt en række internationale konferencer, såsom WONCA Europe Conference og Nordisk kongres i Almen Medicin.

WONCA er den internationale organisation for almen medicin, der svarer til Danmarks DSAM. Her mødes alment praktiserende læger og uddannelseslæger på internationalt niveau, hvilket giver mulighed for indblik i andre landes sundhedssystem samt opdatering af nyeste forskning. ”Gå-hjem-møder”

DSAM/FYAM Årsmøde En enkelt dag med oplæg og mulighed for social sparring. I forlængelse af årsmødet holdes repræsentantskabsmødet, hvor der blandt andet bliver valgt nye repræsentanter til DSAM’s bestyrelse.

almen medicin samlet.indb 39

Gå-hjem-møder er fyraftensforedrag om klinisk relevante emner, der løbende arrangeres af medicinalindustrien på regionsniveau.

Målgruppen er praktiserende læger, uddannelseslæger og eventuelt praksispersonale.

29/01/2018 10.02

40 IRF-kurser Formålet med IRF’s (Indsatser for Rationel Farmakoterapi) kurser er at implementere rationel farmakoterapi i den kliniske hverdag. Kurserne er rettet primært til praktiserende læger og uddannelseslæger i almen medicin, men alle læger er velkomne. På kurserne er der 15 gratis pladser til hoveduddannelseslæger i almen medicin.

DGE-grupper (decentralt gruppebaseret efteruddannelse) DGE-grupper er lokalt sammensatte grupper af alment praktiserende læger, der holder en række møder eller aktiviteter, hvor gruppen selv har valgt emne. Typisk indgår 8-12 læger, der mødes tre-fire gange per halvår. DGE-grupperne støttes økonomisk af Fonden for Almen Praksis.

Den prakti­s erende læge dette afsnit vil afklare eventuel usikkerhed i specialevalg ved at belyse, hvad det vil sige at være alment praktiserende læge og alle de fordele, specialet har. Almen medicin er drømmespecialet for dig, hvis du kan lide: • •

•

•

Klynger Med overenskomsten fra 2018 er der etableret et klyngesystem, hvor praksisser indgår i lokalt sammensatte grupper, hvor der arbejdes med at styrke kvaliteten i patientbehandlingen. Klyngerne giver desuden mulighed for social sparring og sammenhold.

Ved at indgå i en klynge er praksis frataget den ellers obligatoriske akkreditering hvert tredje år.

•

•

Mange patientkontakter dagligt samt kontinuitet i patientforløbene.

En unik hverdag med forskellige problemstillinger, herunder forebyggende arbejde.

Selvbestemmelse og indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdslivet, herunder muligheder for at arbejde alene som sololæge eller indgå i kompagniskabs- eller samarbejdspraksisser.

Gode arbejdsvilkår uden natarbejde og weekendvagter og med en unik mulighed for balance mellem arbejdsliv og hverdagsliv (langt de fleste indgår dog i lægevagtsarbejdet med en begrænset belastning af nat-, weekend- og helligdagsarbejde).

Mindre arbejdspladser med mulighed for tæt samarbejde og kontakt til kolleger.

Gode efteruddannelsesmuligheder.

Nedenfor præsenteres arbejdet som alment praktiserende læge ud fra de syv lægeroller, der danner grundlag for de kompetencer, en speciallæge skal beherske.

1.6. DERFOR SKAL DU VÆLGE ALMEN MEDICIN

Medicinsk ekspert

Almen medicin er et bredt og udfordrende speciale med mange muligheder. Dit valg af speciale er en stor beslutning, og vi håber, at

Rollen som medicinsk ekspert omfatter varetagelse af udredning, diagnostik og behandling. Almen medicin er et bredt

almen medicin samlet.indb 40

29/01/2018 10.02

speciale, og du bliver dagligt mødt af forskellige problemstillinger, hvor hver dag er ny.

Du møder både akutte og kroniske sygdomme på tværs af specialer og i alle aldre, og du berører mange mulige diagnoser og henviser til relevante samarbejdspartnere ved behov.

Du skelner de syge fra de raske. Rollen som medicinsk ekspert inden for almen medicin omhandler således gatekeeperfunktion og prioritering af sundhedsvæsenets samlede ressourcer.

Kommunikator Rollen som kommunikator er essentiel i almen praksis og udøves ved konsultation, telefon- og e-mailkonsultation, sygebesøg og vagtlægearbejde. Arbejdsdagen byder på dialog med patienten, pårørende, kolleger, praksispersonale og andre samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet. Du håndterer mødet med den gamle og den unge, den mandlige og den kvindelige, den psykiatriske, den terminale og den uafklarede patient.

Du tager udgangspunkt i den patientcentrerede metode og inddrager patientens egne forestillinger, følelser og forståelse i behandlingsforløbet, og du erfarer alt fra at støtte den raske borger til at give den svære besked.

Samarbejder Som praktiserende læge og patientens tovholder kræves et godt samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, men også med patienten og dennes pårørende. Du samarbejder internt med dit personale (som du arbejder rigtigt tæt sammen med) og eventuelle uddannelseslæger og tværfagligt med sygehusvæsenet, andre speciallæger, plejehjem

almen medicin samlet.indb 41

41

og det øvrige kommunale sundhedsvæsen (fx hjemmeplejen og sundhedsplejen). Det gode samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen sikrer et mere tilfredsstillende og sammenhængende patientforløb, især ved skift af sektorer, såsom ved indlæggelser/ udskrivelser fra hospitalet.

K AP.

1.6. Derfor skal du vælge almen medicin

1

Leder/administrator Som praktiserende læge er du selvstændig erhvervsdrivende og har ansvar for at lede og organisere din virksomhed, både økonomisk og rent praktisk. Du har rollen som arbejdsgiver. Det er for mange én af de mest tiltrækkende roller, da det giver en unik indflydelse på arbejdslivet. Du leder dit personale, eventuel uddannelseslæge samt patientforløbet fleksibelt, effektivt og struktureret. Almen medicin giver dig muligheden for at tilrettelægge praksisdriften efter ønske, dog i henhold til overenskomsten: Du bestemmer selv dagsskemaet, fordeling af akutte tider, hvordan kronikere følges op, hvilket IT-system I skal have, indretning af klinikken, samt hvilket apparatur der skal indkøbes inklusive vedligeholdelse af dette. Du har overblik over det økonomiske regnskab og aflønner personalet i henhold til overenskomsten. Lederrollen er således meget central som alment praktiserende læge.

Sundhedsfremmer Rollen som sundhedsfremmer er én af almen praksis’ mest væsentlige roller. Som praktiserende læge har du en enestående mulighed for at vejlede og rådgive om sundhed og sygdom ved alle patientkontakter. Det gælder såvel yngre som ældre og raske som syge. Du er en fortaler for sund livsstil. En stor del af

29/01/2018 10.02

42 arbejdet i almen praksis omfatter også forebyggende børneundersøgelser og svangreundersøgelser, vaccinationer, screening og rejseprofylakse samt regelmæssige kontroller af patienter med kronisk sygdom. Du har endvidere mulighed for at afholde en specifik forebyggende samtale, fx i forbindelse med ændring i kost- og motionsvaner, herunder tobaksafvænning. Du udfører ligeledes opsøgende forebyggende hjemmebesøg hos den ældre og skrøbelige patient med henblik på at fremme sundheden. De mange muligheder for sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom gør rollen som sundhedsfremmer central for almen praksis.

Akademiker Rollen som akademiker omfatter emner som forskning, efteruddannelse og faglig opdatering samt undervisning. Der er gode muligheder for at bidrage med forskning i almen medicin via universitetshospitalernes tilknyttede forskningsenheder. Ved forskning udvikler du dels faget almen medicin, og dels dine evner til at foretage relevant litteratur- og databasesøgning og forholde dig kritisk over for denne. Ud over forskning kræver arbejdet som læge et ansvar for livslang læring og faglig opdatering for at sikre høj kvalitet. Du har gode muligheder for efteruddannelse i form af kurser, konferencer og kongresser, såsom Lægedage, FYAM/ DSAM Årsmøde og internationale kongresser. Du holder dig også fagligt opdateret ved hjælp af tidsskrifter som Månedsskrift for almen praksis, Practicus og Ugeskrift for læger samt det onlinebaserede opslagsværk

almen medicin samlet.indb 42

Den prakti­s erende læge MediBOX. Rollen som akademiker omfatter endvidere undervisning, hvor du som praktiserende læge dagligt vejleder og underviser patienter, pårørende, personale og eventuel uddannelseslæge og andre læger.

Professionel Den professionelle rolle i almen praksis handler om at arbejde med omhu og samvittighed og udvise ansvarlighed i varetagelsen af opgaverne. Du arbejder i overensstemmelse med lovgivningen og lægeløftet, du kender dine egne grænser, og du søger assistance (spørger kollega eller henviser videre), når opgaven overstiger dine egne evner. Som praktiserende læge handler du, ligesom hospitalslæger, ud fra regler om anmeldelsespligt og underretningspligt, det vil sige melder formodede arbejdsbetingede lidelser, bivirkninger, smitsomme infektioner samt underretter kommunen ved mistanke om omsorgssvigt.

Derudover melder du eventuelle utilsigtede hændelser og korrigerer disse for at øge patientsikkerheden og kvaliteten i arbejdet. En anden vigtig opgave, som den professionelle har, er at reagere adækvat på abnorme prøvesvar. Sidst, men ikke mindst, omfatter rollen som professionel ligeledes et velbalanceret forhold mellem arbejdsliv og privatliv, hvilket almen medicin giver gode muligheder for.

Vælg almen medicin, hvis du vil have en udfordrende og afvekslende arbejdsdag med mulighed for gode faglige og sociale relationer samt rig lejlighed til efteruddannelse.

29/01/2018 10.02

Referencer

43

K AP.

1.6. Derfor skal du vælge almen medicin

1

Dansk Selskab for Almen Medicin: www.dsam.dk Forum for Yngre Almenmedicinere: www.fyam.dk Logbøger til diverse uddannelser: www.logbog.net Lægeforeningen: www.laeger.dk Praktiserende Lægers Organisation: www.laeger.dk/ plo Studerendes Almen Medicinske Selskab: www.sams. dsam.dk Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse om almen medicin: www.sst.dk/da/uddannelse/ speciallaeger/maalbeskrivelser/almen-medicin

almen medicin samlet.indb 43

29/01/2018 10.02