SIMON FANCIS THOMSEN O G JESPER KROGH
For�ning i sundhed
– anvendte metoder i sundhedsvidenskab 2. UDGAVE
FADLS FORLAG
Forskningsmetoder.indd 1
10-08-2018 10:43:39
Forskningsmetoder.indd 2
10-08-2018 10:43:39
SIMON FANCIS THOMSEN JESPER KROGH SIMON THOMSEN O G FRANCIS JESPER KROGH
For�ning i sundhed
– anvendte metoder i sundhedsvidenskab 2. UDGAVE
FADL'S FORL AG
FADLS FORLAG Forskningsmetoder.indd 3
10-08-2018 10:43:39
Forskning i sundhed – anvendte metoder i sundhedsvidenskab Jesper Krogh og Simon Francis Thomsen 2. udgave, 1. oplag © 2018, FADL’s Forlag, København ISBN 978-87-7749-879-4 Forlagsredaktion og projektledelse: Joachim Sømark Grafisk tilrettelæggelse: Gitte Thorsted Omslag: Camilla Severinsen Tryk: Opolgraf Printed in Poland 2018
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at sikre, at oplysningerne i denne bog er korrekte. Vi kan dog ikke garantere, at den er fejlfri. Man bør derfor altid holde sig orienteret om de nyeste anbefalinger og retningslinjer, f.eks. vedrørende procedurer, doser og parametre. Forlaget og forfatterne kan ikke holdes ansvarlige for lægelige fejl, der er sket som følge af brug eller misbrug af information i denne bog. FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K Danmark redaktion@fadlsforlag.dk www.fadlforlag.dk
Forskningsmetoder.indd 4
10-08-2018 10:43:39
5
FORORD
Forskning og metode er blevet en integreret del af de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Både når de studerende udarbejder bachelor- og kandidatopgaver, og når de gennemfører deciderede forskningsophold under studiet. Selv i tilfælde af, at man ikke er interesseret i at udføre forskning, er det vanskeligt at komme uden om begreber og principper, der stammer fra forskningens verden som f.eks. evidens og signifikansniveauer. Erfaringsmæssigt kan det selv for ph.d.-studerende være vanskeligt at bedømme validiteten af videnskabelige artikler og udsagn eller at skrive den første artikel. I det vanlige pensum er der heller ikke fokus på forskningsformidling, herunder hvordan man afholder et videnskabeligt foredrag, eller hvordan man laver en god poster til en kongres. Hensigten med denne bog er netop at give dig, der ønsker at beskæftige dig med forskning, enten som beskuer eller som aktiv med egne projekter og internationale foredrag, en forståelse for forskningen samt en række redskaber og nyttige råd, der sætter dig i stand til at gennemføre projekterne. Et gennemgående princip for bogen har været en meget konkret tilgang til stoffet og en anvendelsesorienteret udformning af de forskellige kapitler. Tilgangen skal sikre, at du som studerende med ingen eller kun lille forsknings erfaring kan komme godt i gang med din første artikel eller dit første foredrag. Bogens målgruppe er studerende og kandidater fra de sundhedsvidenskabelige uddannelser, særligt inden for medicin, odontologi, farmaci, humanbiologi og folkesundhedsvidenskab. Samtidig vil den også kunne finde anvendelse inden for professionsuddannelserne. Bogen vil være nyttig i forbindelse med påbegyndelse af forskningsprojekter på alle niveauer, såsom ph.d.-projekter, bachelor- og kandidatopgaver,
Forskningsmetoder.indd 5
10-08-2018 10:43:39
6
FORSKNING I SUNDHED
prægraduate forskningsprojekter samt større eller mindre ad hoc-projekter. I bogen finder den uerfarne artikelskribent viden om de praktiske og teoretiske overvejelser ved påbegyndelse af forskningsprojekter, videnskabelig artikel- og protokolskrivning samt udarbejdning af foredrag og posters, mens den mere erfarne ph.d.-studerende får genopfrisket de biostatistiske metoder i sundhedsvidenskabelig forskning samt principperne for kritisk vurdering af videnskabelig litteratur og de forskellige studiedesigns. Siden 2010, hvor 1. udgave blev udgivet, har vi haft yderligere mulighed for at vejlede og undervise studerende fra bachelor- til ph.d.-niveau. Disse erfaringer har vi inddraget i udarbejdelsen af denne nye 2. udgave, hvor nogle kapitler er omarbejdet, mens andre har fået tillagt nyt materiale. Jesper Krogh og Simon Francis Thomsen, maj 2018
Forskningsmetoder.indd 6
10-08-2018 10:43:39
7
INDHOLD
FORORD 5 1 PÅBEGYNDELSE AF FORSKNINGSPROJEKTER
13
Valg af fagområde og forskningsprojekt 14 Samarbejde med vejleder og fagfæller 16 Forskningsetik 17 Etiske principper for forsøg med mennesker 17 Videnskabelig uredelighed 19 Praktiske overvejelser ved påbegyndelse af forskningsprojekter 23 Anmeldelse af projektet til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk) 23 Ansøgning om godkendelse af projektet hos De Videnskabsetiske Komitéer (www.nvk.dk) 23 Anmeldelse af projektet til Lægemiddelstyrelsen (www.laegemiddelstyrelsen.dk) 25 Ansøgning om videregivelse af patientjournaloplysninger hos Styrelsen for Patientsikkerhed 26 Registrering af projektet hos GCP-enhederne (www.gcp-enhed.dk) 27 Anmeldelse af projektet til Dyreforsøgstilsynet (www.foedevarestyrelsen.dk) 27 Spørgsmål til kapitel 1 28 Referencer 29
2 UDARBEJDELSE AF FORSKNINGSPROTOKOLLER OG FONDSANSØGNINGER
31
Titel 33 Resumé 33 Baggrund 33 Formål 34 Materiale og metoder 35 Statistisk analyse 36 Projektgruppe 37
Forskningsmetoder.indd 7
10-08-2018 10:43:39
8
FORSKNING I SUNDHED
Tidsplan 37 Budget 37 Etiske overvejelser 38 Formidling 39 Perspektiver 39 Referencer 40 Finansiering af forskningsprojekter 40 Almindelige fejl ved fondsansøgninger 42 Spørgsmål til kapitel 2 44 Referencer 44
3 SKRIVNING AF VIDENSKABELIGE ARTIKLER
47
Originalartikler 47 Forside (Title page) 50 Resumé (Abstract) 53 Introduktion (Introduction) 54 Metoder (Methods) 55 Resultater (Results) 56 Diskussion (Discussion) 57 Taksigelser (Acknowledgements) 58 Referencer (References) 59 Tabeller (Tables) 60 Figurer (Figures) 61 Supplement (Supplementary material) 61 Oversigtsartikler (Reviews) 63 Det narrative og det systematiske review 63 Opbygning af litteraturstudier 63 Kasuistikker (Case reports) 67 Opbygning af kasuistikker 68 Skrivning af videnskabelige artikelmanuskripter 70 Indsendelse af manuskriptet samt skrivning af følgebrev (Cover letter) 71 Svar på reviewer-kommentarer 73 Spørgsmål til kapitel 3 75 Referencer 75
4 VIDENSKABELIGE FOREDRAG OG POSTERS
77
Indsendelse af abstract til videnskabelige konferencer 78 Foredrag 79 Udarbejdelse af foredrag 79 Afholdelse af foredrag 86 Poster 88 Udarbejdelse af poster 88 Posterpræsentation 92
Forskningsmetoder.indd 8
10-08-2018 10:43:39
FORSKNING I SUNDHED
9
Spørgsmål til kapitel 4 93 Referencer 93
5 BIOSTATISTIK
95
Valg af statistikprogram 95 Indtastning og oprensning af data 96 Deskriptiv statistik 98 Typer af data 98 Kategoriske data 98 Numeriske data 100 Signifikanstests 110 Type I- og type II-fejl 112 Analytisk statistik 113 Numeriske data 113 Kategoriske data 139 Inter- og intraobservatørvariation 157 Mål for en tests ydeevne 161 Beregning af nødvendigt antal forsøgsdeltagere 165 Kausalitet 168 Spørgsmål til kapitel 5 172 Referencer 174
6 EVIDENS OG STUDIEDESIGNS
177
Evidensbegrebet i sundhedsvidenskabelig forskning 177 Studiedesigns 181 Det systematiske review og metaanalyse 181 Den randomiserede kontrollerede undersøgelse 202 Kohortestudie 211 Case-kontrolstudie 214 Case reports og GOBSAT 214 Diagnostiske studier 215 Kvalitativ forskning 216 Spørgsmål til kapitel 6 217 Referencer 218
7 KRITISK LÆSNING AF VIDENSKABELIG LITTERATUR
221
Peer review 221 Kritisk læsning af videnskabelige originalartikler 223 Den praktiske tilgang til bedømmelsesprocessen 223 Generel bedømmelse af en videnskabelig artikel 224 Spørgsmål til kapitel 7 229 Referencer 229
Forskningsmetoder.indd 9
10-08-2018 10:43:39
10
FORSKNING I SUNDHED
8 LITTERATURSØGNING OG BIBLIOMETRI
231
Litteratursøgning 231 Bibliometri 234 Spørgsmål til kapitel 8 237
SVAR PÅ SPØRGSMÅL
238
APPENDIKS A
247
Helsinkideklarationen
APPENDIKS B Normalfordelingstabel
APPENDIKS C
247
254 254
255
T-fordelingstabel 255
APPENDIKS D X -fordelingstabel 2
257 257
STIKORDSREGISTER 259
Forskningsmetoder.indd 10
10-08-2018 10:43:39
11
Forskningsmetoder.indd 11
10-08-2018 10:43:39
12
INTRODUKTION TIL IMMUNFORSVARET
1
K APITEL _____ RESUMÉ Påbegyndelse af forskningsprojekter indebærer en mængde overvejelser af både faglig og personlig karakter. Fra forskningsidé til publikation går ofte en rum tid, og som forsker skal man kende de juridiske regler og de videnskabsetiske principper, som knytter sig til udførelse af forskningsprojekter. Dette indebærer kendskab til anmeldelser og godkendelser i De Videnskabsetiske Komitéer, Datatilsynet, Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og GCP-enhederne. Endvidere kræves kendskab til principperne for god videnskabelig praksis og videnskabelig integritet. Endelig bør man overveje sine egne bevæggrunde for at påbegynde forskning. Forskningsverdenen er spændende, men kompetitiv og befolket af mennesker med stor idérigdom, foretagsomhed og iver. Afklaring af finansieringsspørgsmål, rolle- og arbejdsfordeling samt forventninger mellem forskningsprojektets medarbejdere, herunder afklaring af forfatterskaber, er også en vigtig del af et succesfuldt forskningsforløb.
Forskningsmetoder.indd 12
10-08-2018 10:43:39
13
PÅBEGYNDELSE AF FORSKNINGSPROJEKTER
KAP.
PÅBEGYNDELSE AF FORSKNINGSPROJEKTER
1
Sundhedsvidenskabelig forskning foregår fortrinsvis på universiteterne, hospitalerne og i private virksomheder i et samspil med private og offentlige fonde. Forskningen i Danmark støttes med flere milliarder kroner årligt, og lægemidler udviklet i danske virksomheder udgør en betragtelig del af den danske eksport. Samfundsbehovet for forskning kan næppe undervurderes, men der er mange meninger om dette i den forskningspolitiske debat, og navnlig bevæggrundene for at lave forskning varierer, alt efter hvem som spørges; politikere, forskere, patienter, borgere, økonomiske støttegivere, etc. Figur 1.1 viser et diagram over forskellige hypotetiske kategorier af forskning (omarbejdet efter Chalmers et al.). Den horisontale akse angiver forskningens umiddelbare applicerbarhed i et anvendelsesmæssigt, samfundsorienteret perspektiv, dvs. i hvilken grad forskningens resultater direkte kan anvendes til samfunds- og personnyttige formål. Den vertikale akse angiver forskningens potentiale til at besvare fundamentale videnskabelige spørgsmål og medføre grundvidenskabelige fremskridt. Akserne afgrænser således fire kvadranter alt efter forskningens placering i dette felt mellem applicerbarhed og grundvidenskabelig værdi. Forskning i nedre venstre kvadrant, kaldet affaldskvadranten, vil umiddelbart rubriceres under redundant forskning, da den hverken har potentialet til at besvare videnskabelige spørgsmål eller kan finde anvendelse til praktiske formål. Vigtigt er det dog at bemærke, at det er overordentlig svært at forudsige, hvilken betydning et konkret forskningsprojekt kommer til at få i fremtiden, selv på trods af at det umiddelbart synes redundant. Man må derfor acceptere en stor mængde redundans i forskning, da erfaringen viser, at forskningsresultater (ved tilfældigheder) pludselig kan få stor betydning efter mange år – når man graver efter orm, finder man guld! Man skal derfor være varsom med at
Forskningsmetoder.indd 13
10-08-2018 10:43:39
Relevans for bevarelse af fundamentale videnskabelige spørgsmål Lav Høj
14
FORSKNING I SUNDHED
Curiekvadrant
Pasteurkvadrant
Affaldskvadrant
Kedsomhedskvadrant
Lav Høj Graden af forskningens umiddelbare applicerbarhed og nytteværdi Figur 1.1 Hypotetiske kategorier af forskning.
underkende projekter, som måske ikke synes appellerende til at begynde med. På tilsvarende vis vil forskning, der falder inden for den nedre højre kvadrant, kaldet kedsomhedskvadranten, pludselig kunne åbne for besvarelse af vigtige basalvidenskabelige forskningsspørgsmål, på trods af at formålet primært var anvendelsesorienteret. Forskning i emner der falder inden for den øvre, venstre kvadrant, Curiekvadranten, kan rubriceres som udelukkende grundvidenskabelig med sigte på at besvare basale spørgsmål uden at skele til anvendelsesmulighederne. Denne type forskning, der ofte er foretrukket af forskere selv, rummer formentlig det største potentiale til udvidelse af vores viden på et område, og måske i sidste instans også til at give nytte for samfundet, dvs. ultimativt havne indenfor øvre, højre kvadrant, kaldet Pasteurkvadranten eller translationel forskning.
VALG AF FAGOMRÅDE OG FORSKNINGSPROJEKT
De fleste vil nok mene, at god forskning er drevet af ønsket om at opnå resultater til gavn for patienter og for samfund ved enten at kurere eller forebygge sygdom. Andre vil mene, at man som sundhedsuddannet har en forpligtelse til at videreudvikle sit fag ved at afsøge uoplyste områder, og at det ligefrem er uetisk ikke at forske. Hvad styrer ens valg af fagområde og forskningsfelt? Ofte er det tilfældigheder, der baner vejen for ens karriere. Det kan være en enkelt inspirerende underviser eller et fagligt spørgsmål, som vækker undren. Nogle forskningsmiljøer og toneangivende forskere på institutter eller hospitalsafdelinger har en stor tiltrækningskraft, som rygtes blandt medstude-
Forskningsmetoder.indd 14
10-08-2018 10:43:39
15
KAP.
PÅBEGYNDELSE AF FORSKNINGSPROJEKTER
1 rende og kolleger. Sådanne forskningsmiljøer vil have succes og erfaring med at rekruttere og uddanne forskere. Der vil måske også være større sikkerhed for rimelig løn, og for at ens projekt bliver gennemført i henhold til den fastlagte tidsplan og med et godt resultat, eksempelvis i form af en videnskabelig artikel. Samtidig vil der være et netværk af personer på forskellige akademiske niveauer, der skaber dynamik og fællesskab, og som vil kunne fungere som sparringspartnere, da de selv har erfaring med lignende problemstillinger. På den anden side har toneangivende forskere på store forskningsafdelinger ofte mange sideløbende projekter og opgaver, der gør, at de kun sjældent færdes det pågældende sted eller kan være vanskelige at få hurtig hjælp fra. Dette indebærer en risiko for manglende tid til vejledning, og man vil hurtigt blive overladt til sig selv – en situation der i visse tilfælde kan udvikle og modne én selv markant – men som dog ikke altid er ønskværdig at havne i som ny forsker.
Boks 1.1 • Hvad er mine bevæggrunde for at begynde at forske? • Hvad er mine ambitioner/mål med det aktuelle projekt? • Interesserer jeg mig for det specifikke projekt, eller er jeg blevet lokket, delvist mod min intention? • Er jeg blevet dikteret indholdet og designet, eller har jeg selv haft indflydelse på projektet? • Hvilken arbejdsindsats forventer min vejleder af mig? • Hvilken arbejdsindsats forventer jeg af mig selv? • Hvilken arbejdsindsats forventer jeg af min vejleder? • Vil jeg blive pålagt andre arbejdsopgaver i løbet af projektperioden, og hvordan vil disse influere på mine muligheder for at gennemføre det planlagte projekt? • Hvilket slutprodukt forventer jeg, f.eks. en videnskabelig artikel eller ph.d.? • Bliver jeg førsteforfatter eller medforfatter på artiklerne udgående fra projektet? • Hvilket slutprodukt forventer min vejleder? • Hvordan aflønnes jeg, og hvilken sikkerhed er der for min løn? • Er der sikkerhed for projektets samlede økonomi? • Bliver jeg tildelt et skrivebord eller en kontorplads med de fornødne arbejdsfacili teter? • Hvordan er den faglige ekspertise hos min vejleder mht. netop de problemstil linger, jeg arbejder med, eksempelvis emneområde, statistik og laboratorietek nik/det påtænkte eksperimentelle design? • Hvilke andre personer kan jeg trække på, hvis vejlederen ikke ligger inde med den fornødne ekspertise, f.eks. biostatistikere, laboratoriepersonale, etc.? • Hvad er vejlederens og forskningsgruppens ’track record’ mht. tidligere projek ter, vejledningsforløb, finansiering og videnskabelige publikationer? • Er der en god stemning i den pågældende forskningsgruppe samt mellem vejle deren og mig, og virker han/hun oprigtigt interesseret i, at projektet skal lykkes?
Forskningsmetoder.indd 15
10-08-2018 10:43:40
16
FORSKNING I SUNDHED
I Boks 1.1 er angivet nogle forhold, man bør overveje, når man påbegynder et forskningsprojekt. Ovenstående er ikke ment som en facitliste, hvor alle punkter skal være opfyldt, før man kan starte på et projekt. Der findes ingen ufejlbarlige vejledere og forskningsgrupper, og selv når alle tænkelige forhold er overvejet, vil der altid dukke uforudsete problemer op. Det kan også være en vejleders taktik at se, hvordan den nye forsker håndterer sådanne problemer for måske efterfølgende at tilbyde et mere eksklusivt projekt. Nogle gange vil det derfor være hensigtsmæssigt at påbegynde et mindre projekt, som måske ikke umiddelbart er appellerende, for derigennem at opnå erfaring og viden til at gennemføre et senere, mere krævende projekt.
SAMARBEJDE MED VEJLEDER OG FAGFÆLLER
Forholdet mellem forsker og vejleder er centralt for den videnskabelige proces, og begge drager fordel af en god relation. Forskeren trækker på vejlederens erfaring og evne til at styre projektet fri af problemer, mens vejlederen lærer af forskerens opdagelser og profiterer af det gennemførte projekt og de publicerede artikler. Relationen mellem forsker og vejleder kan antage alle former fra det upersonlige til det nære. Placeringen i dette spektrum afhænger i høj grad af de involverede personligheder, og disse vil i lige så høj grad være bestemmende for, om samarbejdet bliver frugtbart og produktivt. Inden påbegyndelsen af et forskningsprojekt er det væsentligt at afstemme forventningerne mellem forsker og vejleder, så et potentielt mismatch afværges. Dette bliver delvist formuleret i forskningsprotokollen, men nogle forskningsgrupper har tradition for (og succes med) at formulere deciderede forskningskontrakter, hvor erklærede mål og forventninger nedskrives. De fleste steder hviler relationen dog alene på mundtlige eller uudtalte aftaler, hvilket netop kan vise sig at blive problematisk. Etablerede forskere er ofte flittige og fremadstræbende mennesker, og det er ikke altid, de har forståelse for en yngre kollegas manglende indsats og manglende målrettethed. Omvendt er det ikke forventeligt, at en studerende eller nystartet forsker har opøvet den præcision og vedholdenhed, der ofte kræves for at føre et projekt fra tanke til publikation. Kuldsejlede projekter er ofte resultatet af manglende åbenhed om og afklaring af sådan et mismatch. En vejleder har eksempelvis typisk store forventninger til et projekt og et ønske om publikation, mens forskeren, der rekrutteres til at gennemføre projektet, ikke umiddelbart ønsker at afsætte den fornødne tid eller har
Forskningsmetoder.indd 16
10-08-2018 10:43:40
17
KAP.
PÅBEGYNDELSE AF FORSKNINGSPROJEKTER
1 de fornødne kundskaber til at leve op til de høje forventninger. Dette medfører frustration hos vejlederen, hvilket gør forskeren passiv og fratager ham/hende muligheden for at lære nyt. Begge kan ende med at sidde frustrerede tilbage og mene, at det var den andens skyld, at projektet mislykkedes. Elementær indlevelse i hinandens tanker og præmisser samt forudseenhed og tålmodighed vil til en vis grad sikre, at tingene lykkes, og begge trækker sig berigede ud af projektet. Forsker-vejleder-relationen er til en vis grad beskyttet af, at der ofte er stor aldersforskel samt ofte også stor forskel i akademisk stilling mellem de to (eksempelvis studerende over for professor). Ingen af dem vil føle sig truet, og begge vil kunne arbejde mod et fælles bedste. I det øjeblik en samarbejdsrelation skal etableres mellem to mere ligeværdige parter, eksempelvis to ph.d.-studerende, som begge ønsker fortsat ansættelse på den pågældende afdeling, vil der kunne opstå konkurrence, som i mange tilfælde kan være nyttig, men som også kan være skadelig for de implicerede. Baggrunden for dette er, at der kan ligge skjulte og personlige motiver til grund for at forske. Disse handler om personlig ambition og om ønsket om at opnå en position og anerkendelse inden for sit fag. Det er sædvanligvis disse motiver, der fører til uvenskab og konflikt mellem kolleger. Det kan ikke anbefales nok til enhver tid uegennyttigt at hjælpe sine kolleger – også dem, der aspirerer til de samme stillinger som en selv. Denne adfærd vil altid lønne sig.
FORSKNINGSETIK
Sundhedsvidenskabelig forskningsetik omfatter dels principper for udførelse af videnskabelige undersøgelser, specielt undersøgelser med menneskelige forsøgspersoner eller væv fra mennesker, og dels principper for god videnskabelig praksis, videnskabelig integritet/redelighed (research integrity).
Etiske principper for forsøg med mennesker Etiske principper for medicinsk forskning med mennesket som forsøgsperson er formuleret i Helsinki-deklarationen, som oprindeligt blev vedtaget i 1964 af World Medical Association, men som sidenhen er ratificeret ad flere omgange, senest i 2013 (se Appendiks A). Helsinki-deklarationen indeholder 37 selvstændige fordringer omhandlende både overordnede videnskabsetiske principper samt afsnit om risici, ulemper og gevinster ved medicinske forsøg, krav om kvalifikationer hos forskere, udarbejdelse af videnskabelige protokoller og anmeldelse af forsøg til videnskabsetiske komitéer, specielle hensyn til sårbare
Forskningsmetoder.indd 17
10-08-2018 10:43:40
18
FORSKNING I SUNDHED
patientgrupper, anvendelse af placebobehandling, indhentelse af informeret samtykke samt offentliggørelse af forskningsresultater. Helsinki-deklarationen sikrer således i vid udstrækning forsøgspersonens frivillighed, ret til information, sikkerhed og værdighed, under hensyntagen til at forskning med mennesker, trods de risici og ubehag den måtte medføre, er en nødvendighed for lægelige fremskridt. Bl.a. kan det uddrages at: ”Medicinske fremskridt er baseret på forskning, der ultimativt (nødvendigvis) må involvere mennesker.” Dog, at: ”I medicinsk forskning med mennesket som forsøgsperson skal hensynet til forsøgspersonens sikkerhed og rettigheder veje tungere end ønsket om at frembringe forskningsmæssige fremskridt.” Samt: ”Det primære formål med medicinsk forskning med mennesket som forsøgsperson er at øge forståelsen af sygdommes årsager samt at forbedre profylaktiske og diagnostiske procedurer og behandlinger.” Endvidere findes følgende formulering: ”Et videnskabeligt forsøg med menneskelige forsøgspersoner skal beskrives og legitimeres i en forsøgsprotokol, som skal forelægges en videnskabsetisk komité til overvejelse, kommentering og godkendelse.” Det videnskabsetiske komitésystem i Danmark består af en National Videnskabsetisk Komité (NVK) samt fem regionale komitéer (foruden en færøsk regional komité), som i vid udstrækning forvalter principperne i Helsinki-deklarationen i overensstemmelse med den danske lovgivning. Således er det videnskabsetiske komitésystem i Danmark underlagt Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, Komitéloven (se www.retsinformation.dk). Loven har til formål at fastlægge de retlige rammer for den videnskabsetiske bedømmelse af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. I loven står: ”De videnskabsetiske komiteer er uafhængige og består af medlemmer, der er aktive inden for sundhedsvidenskabelig forskning, og lægmedlemmer, der ikke har en sundhedsvidenskabelig uddannelse og ikke har aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne.” Og: ”Det videnskabsetiske komitésystem har som formål at sikre, at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt.
Forskningsmetoder.indd 18
10-08-2018 10:43:40
19
KAP.
PÅBEGYNDELSE AF FORSKNINGSPROJEKTER
1 Boks 1.2 1. ”De risici, der kan være forbundet med at gennemføre projektet, hverken i sig selv eller i forhold til projektets forudselige fordele har et uforsvarligt omfang.” 2. ”Den forventede gevinst i terapeutisk henseende og for folkesundheden kan berettige projektet.” 3. ”Projektets videnskabelige standard opfylder kravet om, at projektet skal tilveje bringe ny viden eller undersøge eksisterende viden, som kan berettige forsk ningsprojektets gennemførelse.” 4. ”Der er tilstrækkelig grund til at gennemføre projektet, og at forventningerne til projektets konklusioner er berettigede.”
Hensynet til forsøgspersoners rettigheder, sikkerhed og velbefindende går forud for videnskabelige og samfundsmæssige interesser i at skabe mulighed for at tilvejebringe ny viden eller undersøge eksisterende viden, som kan berettige forskningsprojektets gennemførelse.” og endvidere, for tilladelse til udførelse af forsøget kan opnås, skal betingelserne i Boks 1.2 være opfyldt. Set ud fra forsøgspersonens synsvinkel er det bærende princip ved deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, at forsøgspersonen deltager frivilligt, er informeret mundtligt og skriftligt om forsøget, har samtykket og til hver en tid kan tilbagetrække dette samtykke, uden det medfører negative konsekvenser for forsøgspersonen, hvad angår fremtidig behandling eller relation med den forsøgsansvarlige eller med andre dele af sundhedsvæsenet.
Videnskabelig uredelighed Videnskabelig uredelighed (scientific/research misconduct) er defineret i Lov om videnskabelig uredelighed. Lovteksten findes på www.retsinformation.dk Formålet med loven er at styrke troværdigheden og integriteten i dansk forskning, og den fastlægger rammerne for håndtering af: 1. Videnskabelig uredelighed 2. Tvivlsom forskningspraksis Ved videnskabelig uredelighed forstås: ”Fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning.”
Forskningsmetoder.indd 19
10-08-2018 10:43:40
20
FORSKNING I SUNDHED
Boks 1.3 • Fabrikering er: ”Uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data.” • Forfalskning er: ”Manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer samt ændring eller udeladelse af data eller resultater, hvorved forskning frem står misvisende.” • Plagiering er: ”Tilegnelse af andres ideer, processer, resultater, tekst eller særli ge begreber uden retmæssig kreditering.”
Specifikt defineres videnskabelig uredelighed som i Boks 1.3. Mens tvivlsom forskningspraksis er: ”Brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i det danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning.” Sager om videnskabelig uredelighed behandles af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (tidligere Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed). Sager om tvivlsom forskningspraksis har ofte mildere karakter end egentlig videnskabelig uredelighed, og den behandlende instans er et udvalg vedrørende god videnskabelig praksis ved den forskningsinstitution, hvor forskningen er udført, typisk et universitet, eksempelvis Praksisudvalget ved Københavns Universitet. Nævnet for Videnskabelig Uredelighed er nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet (se www.ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg). Nævnet behandler sager om videnskabelig uredelighed, der har betydning for dansk forskning. Sager kan rejses ved indgivelse af en anmeldelse til den forskningsinstitution, hvor forskningen er foregået. I de tilfælde, hvor forskningen ikke er udført på en dansk forskningsinstitution, eller hvor den forskningsinstitution, hvor forskningen er foregået, selv rejser sagen, indgives anmeldelsen direkte til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. For at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan behandle en sag, skal betingelserne i Boks 1.4 være opfyldt.
Boks 1.4 • Sagen skal vedrøre et videnskabeligt produkt, f.eks. en videnskabelig artikel, en ph.d.-afhandling, el.lign. • Sagen skal vedrøre en forsker, som har bidraget til at afgive det videnskabelige produkt. • Sagen skal vedrøre ”videnskabelig uredelighed”. Spørgsmål om videnskabelige uenigheder eller om forskningens kvalitet behandles ikke af nævnet.
Forskningsmetoder.indd 20
10-08-2018 10:43:40
21
KAP.
PÅBEGYNDELSE AF FORSKNINGSPROJEKTER
1 Boks 1.5 • Singapore Statement on Research Integrity (se www.singaporestatement.org) • The European Code of Conduct for Research Integrity (se www.allea.org) • Recommendations for the Conduct, Reporting, Editing and Publication of Scho larly Work in Medical Journals (The International Committee of Medical Journal Editors (ICMJE) Recommendations) (se www.icmje.org/recommendations).
Nævnet arbejder således for at styrke dansk forsknings troværdighed, forebygge videnskabelig uredelighed samt styrke indsatsen for forskningsintegritet som beskrevet i det danske kodeks for integritet i forskning (Danish Code of Conduct for Research Integrity) udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet (se www.ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg). Dette kodeks bygger i stort omfang på principperne i internationale retningslinjer om forskningsintegritet og god videnskabs- og publikationspraksis, se Boks 1.5 for eksempler. Det bærende princip for disse retningslinjer er, at værdien af medicinsk forskning på afgørende måde er afhængig af forskningens troværdighed. Selvom der er forskelle på, hvordan forskning organiseres og gennemføres, eksisterer der principper og professionelle pligter som grundlag for forskningens integritet, uanset hvor den udføres. Af Praksisudvalget ved Københavns Universitets betænkning fremgår eksempelvis, at god videnskabelig praksis indebærer punkterne i Boks 1.6.
Boks 1.6 • At forskerne fremlægger deres resultater til offentlig diskussion blandt fagfæller. • At forskningsprocessen udføres med omhu og med overholdelse af de for faget gældende dokumentationskrav. • At der åbent og retvisende oplyses om, hvilke personer der har bidraget til forskningen. • At der undervejs i forskningsprocessen tages fornødent hensyn til eventuelle forsøgspersoner, forsøgsdyr og andre berørte parter i overensstemmelse med nationale og internationale regler og principper på området. • At der er åbenhed om økonomi og andre interesser, som vil kunne påvirke forsk ningens troværdighed.
Disse overordnede principper følges af 16 råd til god videnskabelig praksis, se Boks 1.7.
Forskningsmetoder.indd 21
10-08-2018 10:43:40
22
FORSKNING I SUNDHED
Boks 1.7 1. Undersøg relevant litteratur, inden en undersøgelse påbegyndes. 2. Planlæg forsøg med inddragelse af relevant ekspertise, f.eks. inden for statistik. 3. Vær omhyggelig med gennemførelse af forsøg og undersøgelser samt kvalitets sikring af resultater. 4. Opbevar data, så de kan genfindes efter publicering. 5. Aftal arbejdsfordeling ved gennemførelse af fælles forskning. 6. Sørg for, at forventninger løbende afstemmes ved forskningssamarbejde; især vedrørende publicering. 7. Vær opmærksom på særlige krav i forbindelse med forsøg med mennesker. 8. Vær opmærksom på særlige krav i forbindelse med registrering af personføl somme data. 9. Vær opmærksom på særlige krav i forbindelse med forsøg med dyr. 10. Vær omhyggelig med kildeangivelser, og undgå enhver form for plagiering. 11. Vær opmærksom på Vancouver-reglerne* i forbindelse med publicering. 12. Vær åben om, hvordan forskningen er finansieret, og oplys om mulige interesse konflikter. 13. Husk at takke dem, der har bidraget økonomisk eller praktisk; men spørg dem først. 14. Husk at indhente medforfattererklæringer ved fælles publicering. 15. Husk at inddrage samarbejdspartnere ved en bredere formidling af resultater. 16. Vær opmærksom på at overholde bevillingsbetingelser fra fonde m.v. * The International Committee of Medical Journal Editors (ICMJE) Recommenda tions) (se www.icmje.org/recommendations). Se endvidere Kapitel 3.
At begå videnskabelig uredelighed kan få store negative konsekvenser for ens forskningsmæssige karriere, og det kan derfor undre, at nogle forskere alligevel gør det. Dette kan der være flere årsager til. Eksempelvis er publiceringspresset højt inden for visse forskningsområder, og nogle personer vil kunne føle sig pressede til at snyde sig til anerkendelse for at fremme deres karrierer. Knapheden på fondsmidler vil også kunne drive visse personer ud i videnskabelig uredelighed, ligesom nogle forskere af ideologiske grunde kan have en interesse i at publicere bestemte forskningsresultater. Andre vil måske for nemheds skyld fabrikere resultater for at undgå at skulle gennemføre en ofte besværlig og krævende videnskabelig undersøgelse. Under alle omstændigheder vil brud på god videnskabelig praksis så tvivl om videnskabens legitimitet, og dette kan have skadelige virkninger, der rækker langt ud over den videnskabelige verden.
Forskningsmetoder.indd 22
10-08-2018 10:43:40
23
KAP.
PÅBEGYNDELSE AF FORSKNINGSPROJEKTER
1 PRAKTISKE OVERVEJELSER VED PÅBEGYNDELSE AF FORSKNINGSPROJEKTER
Påbegyndelse af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter involverer mange praktiske forhold. Hvis projektet indebærer indsamling eller anvendelse af data fra mennesker, menneskeligt væv og/eller undersøgelser på menneskelige forsøgspersoner, hvorfra der udtages biologisk materiale eller afprøves lægemidler, er der flere instanser, der skal kontaktes og opnås godkendelse hos, inden projektet kan påbegyndes. Nedenfor er anført en tjekliste, der opsummerer de vigtigste overvejelser, som er nødvendige at gøre sig ved påbegyndelse af en videnskabelig undersøgelse. Anmeldelse til flere af de nedenstående instanser kræver et omfattende forarbejde, og før tilladelse til initiering af projektet er givet, kan der gå flere måneder.
Anmeldelse af projektet til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk) Hertil anmeldes alle projekter, hvori der oprettes et elektronisk eller manuelt register med personhenførbare data. I praksis vil alle projekter, hvori mennesker deltager (også rene registerbaserede undersøgelser samt lokale opgørelser på baggrund af journaloptegnelser, el.lign.), skulle anmeldes hertil (se endvidere Lov om behandling af personoplysninger, Persondataloven, www. retsinformation.dk). Der er regionale forskelle i anmeldelsesproceduren, men ofte vil forskning udført på et hospital i en region skulle anmeldes til samme centrale instans i den pågældende region, der således fungerer som regionalt datatilsyn. Der er ofte specifikke krav til det elektroniske dataopbevaringsprogram, stedet (lokale, computer, biobank, etc.) for opbevaring af data, hvilke personer der har adgang til data, og hvordan data opbevares eller destrueres efter projektets gennemførelse.
Ansøgning om godkendelse af projektet hos De Videnskabsetiske Komitéer (www.nvk.dk) Du skal anmelde dit forskningsprojekt til den regionale videnskabsetiske komité i den region, hvor projektet udføres. Hvis der er tale om et multicenterforsøg, skal projektet dog anmeldes til den regionale videnskabsetiske komité i den region, hvori den nationale (koordinerende) forsøgsansvarlige hører hjemme. Som forsøgsansvarlig skal du derfor først og fremmest kontakte den relevante regionale videnskabsetiske komité. Her kan du få svar på spørgsmål om krav til det konkrete forskningsprojekt. Læs endvidere detaljerede beskrivelser af definitioner, form- og indholdskrav, skabeloner for informeret samtykke og
Forskningsmetoder.indd 23
10-08-2018 10:43:40
24
FORSKNING I SUNDHED
Boks 1.8 • Forsøg på levendefødte menneskelige individer, menneskelige kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, menneskelige befrugtede æg, fosteranlæg og fo stre, væv, celler og arvebestanddele fra mennesker, fostre og lign. eller afdøde. • Kliniske forsøg med lægemidler på mennesker, dvs. forsøg på mennesker, der har til formål at afdække de kliniske, farmakologiske eller andre farmakodynami ske virkninger af et eller flere forsøgslægemidler eller identificere bivirkninger ved et eller flere forsøgslægemidler eller at undersøge absorption, distribution, metabolisme eller udskillelse af et eller flere forsøgslægemidler med henblik på at vurdere sikkerhed eller effekt af lægemidlet. • Klinisk afprøvning af CE-mærket og ikke-CE-mærket medicinsk udstyr, dvs. forsøg på mennesker, der har til formål at afdække eller efterprøve sikkerheden eller ydeevnen af medicinsk udstyr.
deltagerinformation samt anmeldelsespligt for projekter på National Videnskabsetisk Komités hjemmeside (www.nvk.dk). I Boks 1.8 er oplistet en række projekttyper. Disse projekttyper skal anmeldes til De (regionale) Videnskabsetiske Komitéer (se endvidere Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, Komitéloven, www.retsinformation.dk).
Boks 1.9
• Spørgeskemaundersøgelser og interviewundersøgelser, som ikke omfatter men neskeligt biologisk materiale. • Registerforskningsprojekter, som ikke omfatter menneskeligt biologisk materia le, men er baseret på rene data, dvs. bogstaver, tal, tegn, osv. • Forskningsprojekter, hvor der alene indgår anonymt, menneskeligt biologisk materiale, der er indsamlet i overensstemmelse med lovgivningen på indsam lingsstedet, dvs. materiale, der irreversibelt hverken direkte eller indirekte kan henføres til bestemte personer. • Forsøg på cellelinjer el.lign., der stammer fra et godkendt forsøg med indsam ling af celler eller væv, og som har opnået den nødvendige godkendelse. • Ikke-interventionsundersøgelser med lægemidler, der er defineret i bekendtgø relse om god klinisk praksis i forbindelse med kliniske forsøg med lægemidler på mennesker. • Patientbehandling eller behandlingsforsøg. Forebyggelse, diagnostik og behandling mv. over for en konkret person skal ikke anmeldes. Behandlingsforsøg, hvor lægen med skærpet, informeret samtykke tager ansvar for en forsøgsbehandling af en konkret, kritisk syg patient som en ”sidste udvej”, er heller ikke anmeldelsespligtige. • Kvalitetssikring eller kvalitetskontrol. En kvalitetskontrol sigter ikke på at opnå ny viden om behandlingens værdi, men afprøver den kliniske enheds funktion. Kvalitetsudvikling er udvikling af nye metoder eller nye indikatorer inden for allerede etablerede områder. Det giver ny viden lokalt i organisationen, men den er ikke generaliserbar uden for denne.
Forskningsmetoder.indd 24
10-08-2018 10:43:40
25
Boks 1.10
KAP.
PÅBEGYNDELSE AF FORSKNINGSPROJEKTER
1
• Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der vedrører børn, der angår kliniske forsøg med lægemidler, og som anmeldes via Voluntary Harmonisation Procedure (VHP) (se endvidere www.lægemiddelstyrelsen.dk). • Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, som vedrører lægemidler til avanceret terapi. • Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der vedrører omfattende kortlæg ning af individets arvemasse. • Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der vedrører psykokirurgi.
Projekttyperne i Boks 1.9 skal dog ikke anmeldes: Der er visse undtagelser for den regionale anmeldelsespligt, idet sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter vedrørende særligt komplekse områder skal anmeldes til National Videnskabsetisk Komité, se Boks 1.10. Der er endvidere specielle regler for visse projekter, eksempelvis omhandlende inhabile (personer uden handleevne) og mindreårige, forskning i akutte situationer samt forskning på afdøde.
Anmeldelse af projektet til Lægemiddelstyrelsen (www.laegemiddelstyrelsen.dk) Hertil anmeldes alle kliniske forsøg, hvori der indgår lægemiddelintervention samt undersøgelser af medicinsk udstyr, der ikke er CE-mærket til det formål, det afprøves til. Medicinsk udstyr er produkter, der anvendes til at diagnosticere, forebygge, lindre eller behandle sygdomme, handicap og skader mv. Medicinsk udstyr kan eksempelvis være kørestole, briller, pacemakere, tandkroner og hofteim plantater. Projektet anmeldes af den overordnede ansvarlige for forsøget, men der skal altid deltage en ansvarlig læge eller tandlæge. Lægemiddelstyrelsen vurderer både kvaliteten af undersøgelsen og patientsikkerheden i forsøget, se Boks 1.11. Såkaldte non-interventionsforsøg anmeldes dog ikke, se Boks 1.12.
Boks 1.11 Et klinisk forsøg defineres som ethvert forsøg på mennesker, der har til formål at: • afdække eller efterprøve de kliniske virkninger af et eller flere forsøgslægemidler • afdække eller efterprøve farmakologiske og/eller andre farmakodynamiske virk ninger af et eller flere forsøgslægemidler • undersøge absorption, distribution, metabolisme og udskillelse af et eller flere forsøgslægemidler (farmakokinetik) • identificere bivirkninger ved et eller flere forsøgslægemidler med henblik på at vurdere sikkerhed og/eller effekt af forsøgslægemidler.
Forskningsmetoder.indd 25
10-08-2018 10:43:40
26
FORSKNING I SUNDHED
Boks 1.12 Non-interventionsforsøg er forsøg, hvor: • lægemidlet eller lægemidlerne i undersøgelsen ordineres som normalt i over ensstemmelse med betingelserne i markedsføringstilladelsen • beslutningen om at ordinere det pågældende lægemiddel er klart adskilt fra beslutningen om at inkludere patienten i undersøgelsen • selve behandlingen ikke sker i henhold til en forsøgsprotokol, men følger almin delig praksis • der ikke foretages ekstra diagnostiske eller kontrolmæssige procedurer (spørge skemaer anses i Danmark ikke som ekstra procedurer) • der skal anvendes epidemiologiske metoder til at analysere de indsamlede data.
Der kan være andre undtagelser for anmeldelsespligten, eksempelvis såkaldte værkstøjsforsøg med lægemidler. Ved disse forsøg forstås, at lægemidlet (værktøjet) ikke er genstand for undersøgelsen, men anvendes som værktøj til at opnå et velkendt fysiologisk respons. Der afdækkes/efterprøves således ikke terapeutisk, diagnostisk eller forbyggende effekt eller sikkerhed af lægemidlet (værktøjet). Endvidere indsamles ikke data vedrørende lægemidlets farmakologiske virkninger, herunder farmakodynamik og/eller farmakokinetik.
Ansøgning om videregivelse af patientjournaloplysninger hos Styrelsen for Patientsikkerhed Forskningsprojekter som (udelukkende) benytter sig af patientjournaloplysninger, eksempelvis retrospektive journalopgørelser på patienter med en specifik sygdom fra en hospitalsafdeling, skal forelægges Styrelsen for Patientsikkerhed (www.stps.dk). Ved et forskningsprojekt forstås en planlagt virksomhed, som har til formål systematisk at erhverve viden om sygdommes opståen og om forebyggelse, diagnostik og behandling heraf. Ifølge Sundhedsloven (www.danskelove.dk/sundhedsloven) skal Styrelsen for Patientsikkerhed godkende videregivelse af patientjournaloplysninger til brug for et konkret forskningsprojekt af væsentlig samfundsmæssig interesse. Godkendelsen skal ske, før oplysningerne kan videregives. Selve videregivelsen samt vurderingen af, om oplysningerne kan videregives, påhviler imidlertid ikke Styrelsen for Patientsikkerhed, men skal indhentes hos ledelsen på det behandlingssted, der har oplysningerne i sin besiddelse. I praksis er det klinikchefen/den ledende overlæge på den pågældende hospitalsafdeling. Der skelnes endvidere mellem egentlige forskningsprojekter og kvalitets-
Forskningsmetoder.indd 26
10-08-2018 10:43:40
27
KAP.
PÅBEGYNDELSE AF FORSKNINGSPROJEKTER
1 Boks 1.13 I nedenstående situationer skal videregivelsen af patientjournaloplysningerne dog ikke godkendes af Styrelsen for Patientsikkerhed: • Hvor patienterne har givet skriftligt samtykke til videregivelsen af patientjour naloplysningerne. • Ved videregivelse af oplysninger fra godkendte databaser, eksempelvis en klinisk kvalitetsdatabase. Ansøgningen om videregivelse skal sendes til databa sens administrator. • Hvis De Videnskabsetiske Komitéer har givet tilladelse til et projekt, hvor det som led heri er nødvendigt at få videregivet oplysninger fra patientjournaler.
arbejde, som ikke kræver patientsamtykke, hvis patientjournaloplysninger skal videregives.
Registrering af projektet hos GCP-enhederne (www.gcp-enhed.dk) Good Clinical Practice (GCP) er en international etisk og videnskabelig kvalitetsstandard for kliniske lægemiddelforsøg på mennesker. Retningslinjen har til hensigt at sikre, at forsøgsdeltagernes sikkerhed og rettigheder tilgodeses som beskrevet i Helsinki-deklarationen, samt at de indsamlede data er pålidelige. GCP-retningslinjen er beskrevet i The International Council for Harmonisation of Technical Requirements for Pharmaceuticals for Human Use (ICH) Harmonised Tripartite Guideline for Good Clinical Practice (se www.ich.org). GCP-enhederne, som er placeret i København, Aalborg/Aarhus og Odense, er ikke en egentlig myndighed, men derimod en offentlig instans, der har til formål at hjælpe non-kommercielle forskere med at tilrettelægge og gennemføre et klinisk lægemiddelforsøg, således at dansk lovgivning og GCP overholdes. Tidligere var GCP kun et krav til firmasponsorerede forsøg, men det er nu et lovkrav, når et hvert klinisk lægemiddelforsøg udføres i EU.
Anmeldelse af projektet til Dyreforsøgstilsynet (www.foedevarestyrelsen.dk) Dyreforsøgstilsynet, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet, behandler ansøgninger om dyreforsøg og foretager inspektioner af dyreforsøgsfaciliteter. Dyreforsøgstilsynet rådgiver desuden om opstaldning og brug af forsøgsdyr samt forsøgsdyrslovgivning.
Forskningsmetoder.indd 27
10-08-2018 10:43:40
28
FORSKNING I SUNDHED
Boks 1.14 Tjekliste for forberedelser før projektets start: • • • • • • •
•
• •
•
Udarbejdelse af forskningsprotokol samt evt. lægmandsprotokol Udarbejdelse af informeret samtykkeerklæring til forsøgsdeltagerne Udarbejdelse af deltagerinformation til forsøgsdeltagerne Forberedelse af (spørge-)skemaer, tjeklister, rekrutteringsskrivelser, etc. til brug ved den praktiske udførelse af forsøget Etablering af databaser til indtastning og opbevaring af data Sikring af mulighed for opbevaring af de indsamlede data (journaler og skemaer, nedfrysning af blodprøver, vævsprøver, etc.) Anmeldelse til de rette myndigheder (Datatilsynet, De Videnskabsetiske Komi téer, Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og GCP-enhederne og Dyreforsøgstilsynet) Registrering af projektet ved databaser over medicinsk intervention med eller uden lægemidler, eksempelvis www.clinicaltrials.gov eller www.isrctn.org (regi strering kan være nødvendig for antagelse af manuskriptet i visse tidsskrifter) For større projekter, især randomiserede kontrollerede undersøgelser, evt. publi kation af forskningsprotokollen i form af en såkaldt protokolartikel Afklaring af rollefordeling mellem projektets medarbejdere, herunder afklaring af forfatterskaber og individuelle akademiske og praktiske bidrag til gennemfø relse af projektet Sikring af projektets økonomi, herunder egen løn, løn til medarbejdere samt udgifter til udstyr/utensilier/analyser, etc.
SPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1
1. Hvad hedder det overordnede etiske ’regelsæt’ for medicinsk forskning med mennesket som forsøgsperson? 2. Hvad forstås ved videnskabelig uredelighed? 3. Hvilket af følgende typer forskningsprojekter skal anmeldes til De Videnskabsetiske Komitéer? a. Spørgeskemaundersøgelser og interviewundersøgelser, som ikke omfatter menneskeligt biologisk materiale. b. Forskningsprojekter, hvori der alene indgår anonymt menneskeligt biologisk materiale, der er indsamlet i overensstemmelse med lovgivningen på indsamlingsstedet, dvs. materiale, der irreversibelt hverken direkte eller indirekte kan henføres til bestemte personer. c. Klinisk afprøvning af CE-mærket og ikke-CE-mærket medicinsk udstyr, dvs. forsøg på mennesker, der har til formål at afdække eller efterprøve sikkerheden eller ydeevnen af medicinsk udstyr.
Forskningsmetoder.indd 28
10-08-2018 10:43:40
29
KAP.
PÅBEGYNDELSE AF FORSKNINGSPROJEKTER
1 d. Forsøg på cellelinjer el.lign., der stammer fra et godkendt forsøg med indsamling af celler eller væv, og som har opnået den nødvendige godkendelse fra et tidligere projekt anmeldt til De Videnskabsetiske Komitéer. 4. Hvilke typer projekter skal anmeldes til Lægemiddelstyrelsen? 5. Hvad er GCP? Find svarene bagerst i bogen, side 238.
REFERENCER
Chalmers I, Bracken MB, Djulbegovic B, Garattini S, Grant J, Gülmezoglu AM, Howells DW, Ioannidis JP, Oliver S. How to increase value and reduce waste when research priorities are set. Lancet, 2014;383:156-165. Gögenur I, Rosenberg J. Mere papir – mindre forskning. Ugeskr Laeger, 2006; 168:3609-3612. www.allea.org www.clinicaltrials.gov www.danskelove.dk www.datatilsynet.dk www.foedevarestyrelsen.dk www.gcp-enhed.dk www.ich.org www.icmje.org www.isrctn.org www.laegemiddelstyrelsen.dk www.nvk.dk www.retsinformation.dk www.singaporestatement.org www.stps.dk www.ufm.dk www.wma.net
Forskningsmetoder.indd 29
10-08-2018 10:43:40