FORORD

Sundhedsvæsenet leverer dagligt flotte resultater til glæde for patienter og pårørende og til gavn for samfundet, og alligevel taler sundhedsprofessionelle, beslutningstagere og politikere i stigende grad om, at det samme væsen er udfordret. En løsning eller afhjælpning af problemerne og udfordringerne er afsættet til denne antologi, så et offentligt finansieret væsen med let og lige adgang samt en høj grad af faglig kvalitet og tilfredshed blandt patienter kan fastholdes.

Et offentligt sundhedsvæsen er en vigtig del af det velfærdssamfund, som et flertal af danskerne er fortalere for. Når væsenet er udfordret, vækker det derfor debat og bekymring blandt patientorganisationer, politikere, faglige organisationer; ja, bredt i befolkningen. Udfordringerne beskrives gennem forskellige vinkler med fokus på, at der bl.a. demografisk kan forventes flere ældre og flere patienter med multisygdom. Hertil føjer sig et stigende problem med at sikre et godt arbejdsmiljø med kvalificeret personale. Listen med udfordringer er lang, og den ser forskellig ud rundt om i kongeriget og mellem de forskellige dele af sundhedsvæsnet.

Det danske sundhedsvæsen koster mange penge, men er ikke dyrt eller omkostningstungt i en international sammenhæng. Der er imidlertid bred politisk enighed om, at de samlede udgifter ikke må stige væsentligt, samtidig med at der løbende formuleres krav om forbedringer fra både patienter og befolkning, politikere og fagprofessionelle. Der er kort sagt brug for, at sundhedsvæsenet kan håndtere nye krav og udfordringer uden et større økonomisk budget eller flere personaleressourcer. Eller formuleret på anden måde: Der er brug for med (næsten) de samme penge og personaler at finde nye eller udbygge eksisterende veje og metoder til at få ny viden om sygdomme og sundhedsvæsen og at sikre, at den nye viden hurtigt kommer alle relevante dele af væsenet og derved patienterne til gode.

Forskning har som primær opgave at skabe ny viden og erkendelse, mens innovation skaber fornyelse i praksis på baggrund af nye idéer eller metoder. Sammen med andre, bl.a. universiteter og erhvervsliv, arbejder sundhedsvæsenet allerede med både forskning og innovation, førstnævnte som en højt profileret opgave på særligt universitetshospitaler, og sidstnævnte som en mere upåagtet og mindre prioriteret opgave. Redaktørerne af denne antologi er imidlertid overbeviste om, at det fulde potentiale i hverken forskning eller innovation er udfoldet; der gemmer sig stor værdi ved mere bevidst og strategisk at prioritere disse discipliner overalt i sundhedsvæsenet. Ingen kan med sikkerhed forudsige sundhedsvæsenets udvikling og formåen om bare få år; meget kan ændre sig, og også meget hurtigt. Vi udpeger 8 hovedspor:

1. At patienternes stemme vil lyde stadig tydeligere med krav om, at deres synspunkter og prioriteter tillægges større værdi i både den enkeltes sygdomsforløb, men også i hele planlægningen af systemet og ressourceanvendelsen.

2. At de seneste års centralisering og specialisering vil blive suppleret med en oprustning af det nære sundhedsvæsen og et fokus på patienter med de hyppige og multiple sygdomme.

3. At forskere i stigende grad vil blive afkrævet kvalificeret svar på deres forsknings betydning for patienter, væsen og samfund, hvis ikke ligefrem blive opfordret til at målrette deres forskning mod det, som primært er et stort patientproblem.

4. At innovation får en fremtrædende strategisk placering, så man mere målrettet opsøger nye idéer og undersøger dem for deres værdiskabelse.

5. At digitalisering og anden teknologi vil få ekstra medvind i bestræbelsen på at sikre både større gennemsigtighed og sammenhæng.

6. At befolkningen vil kræve, at nye landvindinger implementeres hurtigere, så det kommer patienter til gode, uanset hvor man møder sundhedsvæsenet.

7. At det offentlige væsen vil søge at etablere et stærkere samarbejde med erhvervsliv, herunder også finde nye samarbejdsflader med det private sundhedsvæsen.

8. At sundhedsvæsenet med forskning og innovation som spydspids vil opsøge og lade sig inspirere af udenlandske, specielt europæiske, erfaringer.

Andre udviklingstendenser kan givetvis identificeres, men det er vurderet i fagredaktionen, at disse otte emner vil have væsentlig betydning for de nærmeste år. Sundhedsvæsenet er godt i gang, og mange initiativer er allerede sat i værk. Vi har imidlertid en ambition om at præsentere nogle af de vigtigste overvejelser, der knytter sig til disse tendenser. Netop dét er denne antologis grundidé og formål: At præsentere kvalificerede indlæg med overvejelser til den udvikling, som sundhedsvæsenet er midt i, at udfolde potentialet ved strategisk at inkorporere forskning og innovation i de enkelte udviklingstendenser, at sammentænke drift, forskning, innovation og uddannelse endnu mere samt at give råd om, hvordan man praktisk gør sidstnævnte. Vi har et særligt fokus på ”the last mile”, dvs. det sidste og svære led, hvor de gode intentioner skal tilpasses den lokale kontekst, så det giver forbedrede sundhedstilbud til den enkelte borger og patient; derfor afsluttes hvert kapitel med konkret opsummering og håndgribelige råd.

Forskning og innovation foregår i et politisk styret sundhedsvæsen, men den gensidige kontakt mellem forskere/innovatører og politikere er generelt sparsom. Man bevæger sig kort sagt i hver sin verden med forskelligt sprog, tidsramme og sigtemål, og sundhedsprofessionelle undervurderer ofte betydningen af at sikre sig politisk forståelse og medvind, når de brænder for en sag, en idé eller potentialet i ny viden.

Kommunikationsopgaven med at sikre tæt kontakt mellem forskere/innovatører og politikere er ikke målet for denne bog, der primært henvender sig til fagprofessionelle – både under og efter uddannelse, og gerne midt i sundhedsvæsenets hvirvelstrøm.

Bogen viser også, hvor meget strategi og ledelse har ændret sig i sundhedsvæsenet gennem tiden, og at vi står over for en tid, hvor innovationsstrategi og -ledelse kommer til at spille en meget større og vigtigere rolle. Både topledere, kliniske ledere, forskningsledere og innovationsledere skal nok til at lære meget mere om innovationsledelse. For det er en særlig ledelsesopgave og -disciplin, der kræver de rette ledelseskompetencer. Mest optimalt ville det være, hvis de forskellige ledere gik ind i fremtiden sammen, da samspillet mellem dem er afgørende for at lave god innovationsledelse. Vi håber, at bogen kan motivere til det.

Bogens Kapitler

Antologien er anlagt som en debat- og inspirationsbog, der først og fremmest sigter mod at kunne anvendes i undervisnings- og uddannelsessammenhænge.

Forfatterne er eksperter inden for hvert deres område, men det er tilstræbt at formidle denne ekspertviden på en let tilgængelig måde for alle faggrupper og aktører med interesse for sundhedsområdet.

Del 1 gennemgår definitionerne for forskning og innovation samt de væsentlige nationale myndigheder knyttet til området og få markante nationale strategier med betydning for de næste års udvikling, samt hvordan forskning og innovation har udviklet sig historisk og strategisk.

Del 2 beskriver kortfattet historien forud for dagens sundhedsvæsen og ikke mindst de aktuelle udfordringer, dvs. både en ekstern analyse og en intern oplevelse af væsenets puls, samt en beskrivelse af, hvordan forskning prioriteres i dag og værdien heraf.

I del 3 præsenteres status og igangværende initiativer inden for forskning og innovation i kommuner og regioner samt overvejelser om, hvordan sundhedsklynger eventuelt kan udvikle sig til innovationsbroer.

I del 4 introduceres med kapitlerne 8-14 centrale fremgangsmåder og metoder, når sundhedsvæsenets udfordringer skal håndteres og imødegås. Det handler om den missionsorienterede forskning og innovation samt begrebet forsknings- og innovationsbro, men også overvejelser om et styrket offentligtprivat samarbejde, digitalisering samt forskning og innovations sammenhæng med sundhedsvæsenets kvalitetsarbejde. Et afsluttende kapitel i denne del handler om, hvordan patienter og borgere inddrages i forskning og innovation.

I den afsluttende del 5 præsenteres erfaringer fra et stort engelsk universitetshospital, der har gjort flittigt brug af forskning og innovation samt muligheder i EU, som hidtil kun har beskæftiget sig beskedent med sundhedsområdet.