Sygepleje & klinisk lederskab by FADL's Forlag

SYGEPLEJE &

KLINISK LEDERSKAB BIND 2

Steen Hundborg (red.)

FADLâ&#x20AC;&#x2122;S FORLAG

Sygepleje & klinisk& lederskab – bind 2 Bind 1: Sygepleje klinisk beslutningstagen Steen Hundborg (red.) 1. udgave, 1. oplag © 2019, FADL’s Forlag, København ISBN: 978-87-93590-35-9 978-87-93590-34-2 Forlagsredaktion og projektledelse: Thomas Bo Thomsen Illustrationer: Birgitte Per Jørgensen (hvor intet andet er anført) Tekstredigering: LasseLerche Romerog Olsen Omslag: Julie Panton Illustrationer: Birgitte Lerche og Kathinka Fennestad (hvor intet andet er anført) Layout: Severinsen Omslag:Camilla Julie Panton Sats: Per Baasch Jørgensen, Graphorama.dk Layout: Camilla Severinsen Tryk: Opolgraf Sats: Kat·Art, Kathinka Fennestad Printed in Poland 2019 Tryk: Opolgraf Printed in Poland 2019 Studenterreviewere: Randi Baunbæk Larsen, Rikke Holmboe og Louise Brøndum Pedersen Studenterreviewere: Christina Doris Wätzold Schaltz, Rikke Holmboe og Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge Christine Lundøe Stevns overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er FADL’s Forlag kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Amagertorv 29B, 3. sal uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge Enhver anden udnyttelse 1160 København K gældende dansk lov om ophavsret. www.fadlforlag.dk FADL’s Forlag redaktion@fadlsforlag.dk Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at sikre, at oplysningerne i denne bog er korrekte. Vi kan dog ikke garantere, at den er fejlfri. Man bør derfor altid holde sig orienteret om de nyeste anbefalinger og www.fadlforlag.dk retningslinjer, f.eks. vedrørende procedurer, doser og parametre. Forlaget og forfatterne kan ikke holdes redaktion@fadlsforlag.dk ansvarlige for sundhedsfaglige fejl, der er sket som følge af brug eller misbrug af information iVidenne bog.alt, hvad vi kunne for at sikre, at oplysningerne i denne bog er har gjort korrekte. Vi kan dog ikke garantere, at den er fejlfri. Man bør derfor altid holde sig orienteret om de nyeste anbefalinger og retningslinjer, f.eks. vedrørende procedurer, doser og parametre. Forlaget og forfatterne kan ikke holdes ansvarlige for sundhedsfaglige fejl, der er sket som følge af brug eller misbrug af information i denne bog.

FAGFÆLLEBEDØMT / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.

INDHOLDSOVERSIGT KAPITEL 1

KAPITEL 16

Klinisk lederskab 26

Sygepleje til borgere i eget hjem 382

KAPITEL 2

KAPITEL 17

Selvledelse 50

Klinisk lederskab og tværsektorielt samarbejde 408

KAPITEL 3

Klinisk lederskab og sundheds lovgivning 78

KAPITEL 18

KAPITEL 4

KAPITEL 19

Patientrettigheder 94

Sygepleje og hovedtraumer 458

KAPITEL 5

KAPITEL 20

Klinisk lederskab og overflytning af patienter 118

Sygepleje til patienter med neurologiske lidelser 484

KAPITEL 6

KAPITEL 21

Klinisk lederskab og sammen hængende patientforløb 136

Sygepleje og øjensygdomme 516

Sygepleje og kræft 436

KAPITEL 22 KAPITEL 7

Sygepleje og hjertesygdomme 538

Sundhed og sygdom 158 KAPITEL 23 KAPITEL 8

Sygepleje og nyresygdomme 570

Patientsikkerhed 178 KAPITEL 24 KAPITEL 9

Sygepleje og hoftenær kirurgi 598

Evidensbaseret sygepleje 202 KAPITEL 25

Interkulturel sygepleje 226

Sygepleje til patienter med abdominalkirurgiske lidelser 616

KAPITEL 11

KAPITEL 26

Sygepleje og patientundervisning 250

Sygepleje til patienter med lunge lidelser 632

KAPITEL 10

KAPITEL 12

Sygepleje og forskning 278

KAPITEL 27

Sygepleje og diabetes 668 KAPITEL 13

Kvantitative metoder i sygepleje 304

KAPITEL 28

KAPITEL 14

Sygepleje til patienter med urologiske lidelser 702

Kvalitative metoder i sygepleje 330 KAPITEL 29 KAPITEL 15

Teknologi og e-sundhedskompetence 358

Sygepleje til patienter med reumatologiske lidelser 730 KAPITEL 30

Sygepleje til patienter med ørenæse-halslidelser 756

SÅDAN LÆSER DU BOGEN OPBYGNING AF VÆRKET Dette nye sæt lærebøger består af 3 dele: Bind 1: Sygepleje & klinisk beslutningstagen Bind 2: Sygepleje & klinisk lederskab Bind 3: Sygepleje & patientinvolvering.

STEEN HUNDBORG (RED.)

SYGEPLEJE

KLINISK BESLUTNINGSTAGEN

KLINISK LEDERSKAB

PAT I E N T I N V O LV E R I N G

BIND 1

BIND 2

BIND 3

FADL’S FORLAG

Værket er bygget op, så det passer til den

I hver del af bogen indgår en række elemen-

nye studieordning på sygeplejerskeuddan-

ter, som er med til at give et ensartet præg

nelsen fra 2016. Her er netop begreberne

bøgerne imellem.

klinisk beslutningstagen, klinisk lederskab og patientinvolvering strukturerende og gennemgående på uddannelsen.

OPBYGNING AF DE ENKELTE KAPITLER Hvert kapitel er bygget op på samme måde:

Sidst i hver kapitel findes der refleksions-

Først et kort resume af kapitlet med de

spørgsmål, som præsenteres med dette

vigtigste begreber og pointer ridset op. Re-

ikon:

sumeet præsenteres med dette ikon: Ved at gennemgå disse enten alene eller i din studiegruppe, kan du afprøve den viden, du har opnået gennem læsning af det pågældende kapitel.

Sådan læser læser du du bogen bogen Sådan

Bokse I bøgerne indgår tre bokstyper: Faktaboks, Klinisk boks og Case:

KLINISK BOKS Kliniske bokse sætter den præsenterede viden ind i en klinisk og praksisnær sygeplejefaglig kontekst.

CASE

FAKTABOKS

CASE

Faktabokse indeholder enten uddybende og supplerende viden om præsenterede emner, eller de indeholder helt ny viden, som er relevant for forståelsen af teksten.

Cases præsenterer eksempler på patienthistorier, der tager udgangspunkt i de emner, det enkelte kapitel omhandler.

FIND RUNDT I BOGEN Hvert kapitel er forsynet med fingermær-

Derudover er hvert kapitel forsynet med en

ker i siden, så det er nemt at lokalisere det.

indholdsfortegnelse og en klummetitel, som angiver, hvor langt det er. På denne måde kan du hurtigt se, hvor du er i kapitlet.

KAPITEL 3

SYGEPLEJE PROCESSEN SOM GRUNDLAG FOR KLINISK BESLUTNINGSTAGEN Lene Bjerregaard

justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau.

INDHOLD Indledning Sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessens faser Vurderingsfasen Sygeplejediagnose Planlægning inkl. mål Interventionen – handlingsfasen Evaluering Refleksioner om sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessens begrænsninger

Og endvidere står der, at sygeplejersken:

69 70 72 73 79 81 82 83

har viden om og kan reflektere over videnformer til systematisk at observere, diagnosticere, kommunikere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere,

dokumentere og justere sygepleje til patient og borger. Ved brug af sygeplejeprocessen som metode er sygeplejersken i stand til at udnytte

sin viden, færdigheder og kompetencer, som de er beskrevet i bekendtgørelsen. Sy-

geplejepraksis indeholder både det relationelle forhold imellem patient og sygeplejerske og de kundskabsbaserede handlinger, der kommer til udtryk i sygeplejen og derved afspejler, at sygeplejen er funderet i et

INDLEDNING

spændingsfelt mellem natur-, human- og samfundsvidenskab (Scheel, 2005). Det betyder, at sygeplejersken begrunder sin syge-

Kapitlet har til formål at gøre læseren fortrolig med metoder, der er knyttet til kliniske beslutningsprocesser, og som anvendes i sygeplejen. Formålet er at identificere patientens behov og problemstillinger og på baggrund heraf rationelt og velbegrundet at planlægge og udføre den rette sygepleje. Kapitlet er bygget op om problemløsningsmetoden sygeplejeprocessen og dens faser: vurdering, planlægning, intervention og evaluering. Kapitlet indeholder en redegørelse for centrale begreber og termer som dataindsamling, fagligt skøn, klinisk beslutningstagen, klassifikation og terminologi knyttet hertil, sygeplejediagnose m.m. I kapitlet gøres læseren fortrolig med principper for kliniske beslutningsprocesser og med sygeplejeprocessen som metode til problemløsning. Der inddrages relevante eksempler til illustration af metodens centrale begreber. Kapitlet beskriver baggrunden for sygeplejeprocessens anvendelse og kritiske refleksioner i forhold til dens berettigelse; men kapitlet udgør ikke en udtømmende historisk gennemgang af sygeplejeprocessens udvikling. Begrebet patient dækker over modtagere af sygeplejeydelser i både primær og sekundær sektor, ligesom den kliniske setting kan være begge sektorer.

Sygeplejefagets grundlag omfatter sygeple-

pleje ud fra kundskaber, der udspringer fra

jens værdigrundlag og kundskabsområder,

forskellige vidensfelter.

herunder sygeplejeteorier, metoder knyt-

I sygeplejen stilles der krav til, at pleje

tet til professionsudøvelse og sygeplejens

og behandling udføres som evidensbaseret

virksomhedsområde. Dette kapitel giver

praksis (se også kapitel 8 om evidensbase-

eksempler på metoder, som sygeplejersken

ret sygepleje). Det betyder, at sygeplejer-

kan gøre brug af i praksis.

sken må planlægge en sygepleje til patien-

I Bekendtgørelse om uddannelsen til

ten, der bygger på den bedste foreliggende

professionsbachelor i sygepleje (Uddannel-

evidens. Rycroft-Malone et al. (2004) be-

ses- og Forskningsministeriet, 2016) er det

skriver, at evidensbaseret sygeplejepraksis

beskrevet, at sygeplejersken efter endt ud-

kan begrundes i patientens perspektiv, i

dannelse kan:

sygeplejerskens egen erfaring og i det faglige skøn, i den tilgængelige forskning og i

anvende, vurdere og formidle klinisk

de lokale forhold, der kan have indflydelse

beslutningstagen ud fra forskellige for-

på den sygeplejefaglige beslutningsproces.

mer for viden i samspil med patient

Denne forståelse af evidensbaseret praksis

og borger til systematisk at observere,

tager højde for en sygeplejepraksis, hvor en

diagnosticere, vurdere, prioritere, lede,

holistisk tilgang og patientens perspektiv

koordinere, evaluere, dokumentere og

kan være styrende.

Kapitel 3 – Sygepleje processen som grundlag for klinisk beslutnings tagen

Sådan læser læser du du bogen bogen Sådan

INDHOLD Sådan læser du bogen 4 Forord 19

Refleksionsspørgsmål 73 Referencer 74

KAPITEL 1

KAPITEL 3

Klinisk lederskab 26 Introduktion 27 Sundhedsvæsenets kompetencekrav 27 Individ-, institutionsog samfundsniveau 28 Baggrund og historik 29 Selvledelse 30 Ledelse og lederskab 30 Hvad er klinisk lederskab? 34 Komponenterne i klinisk lederskab 36 Den dobbelte kompetence 36 Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde 38 Prioritering, koordinering og skøn 41 Prioritering 41 Koordinering 42 Skøn 42 Personlige karakteristika 43 Hvordan læres klinisk lederskab? 45 Afslutning 45 Refleksionsspørgsmål 47 Referencer 47

Klinisk lederskab og sundheds lovgivning 78 Klinisk lederskab udøvet på dansk lovgrundlag 79 Autorisation – og de særlige forpligtelser, der følger heraf 81 Kort fortalt om de fem lovgivninger 82 Sundhedsloven 82 Serviceloven 84 Forvaltningsloven 85 Offentlighedsloven 85 Psykiatriloven 86 Diskussion af klinisk lederskab ift. lovgrundlaget relateret til casen 87 Afslutning 90 Refleksionsspørgsmål 90 Referencer 91

KAPITEL 2

Selvledelse 50 Indledning 51 Selvledelse 51 Begrebets organisatoriske oprindelse og aktualitet 51 Selvledelse i organisatorisk perspektiv 54 Selvledelsens dimensioner 61 Prioritering 70 Afslutning 72

KAPITEL 4

Patientrettigheder 94 Indledning 95 Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager 95 Tilsyn 96 Individtilsynet 97 Sanktioner 99 Organisationstilsynet 100 Reaktive tilsyn 101 Læringsindsatser 101 Rapportering af utilsigtede hændelser 101 Patientklager 102 Sundhedsfaglige klager 102 Rettighedsklager 103 Serviceklager 104

Sygesikring over grænser 104 Indledning 104 Det blå EU-sygesikringskort 105 Grænsependlere 105 Danske pensionister i udlandet 105 Køb af behandling 106 Andre udlændinge 106 Patienterstatning 106 Oversigt over patient erstatningsordningen 106 Baggrund 107 Dækningsområdet 107 Erstatningsbetingelserne 111 Udmåling af erstatning 113 Afslutning 114 Referencer 114 Refleksionsspørgsmål 115 KAPITEL 5

Klinisk lederskab og overflytning af patienter 118 Indledning 119 Patientens transition 119 Overflytning mellem afdelinger 120 Overlevering af information 121 Patientsikkerhed 123 Overflytning af børn 123 Pårørende 124 Årsag til overflytning 125 Transport 125 Opdateret behandlingsplan 126 Opdateret sygeplejestatus 126 Funktionsniveau og bevægeapparat 126 Ernæring 127 Udskillelse af affaldsstoffer 127 Væske 127 Hud og slimhinder 128 Kommunikation 128 Psykosociale forhold 128 Respiration og cirkulation 128 Seksualitet 129 Smerter og sanseindtryk 129

Søvn og hvile 129 Viden og udvikling 129 Medicin 130 Afslutning 131 Refleksionsspørgsmål 132 Referencer 132 KAPITEL 6

Klinisk lederskab og sammen hængende patientforløb 136 Det sammenhængende sundhedsvæsen 137 Sammenhænge i et institutionelt perspektiv 139 Sammenhænge i et sundheds- fagligt perspektiv 141 Sammenhænge i et borger-/ patient-/pårørendeperspektiv 142 Forsøg på at skabe sammenhænge 144 Følge-hjem-besøg, opfølgende hjemmebesøg og fremskudt visitation 144 Forløbsprogrammer og pakkeforløb 144 Forløbskoordinator 146 Sammenhængende kommunikation og digitale løsninger 146 Kontaktperson og den patientansvarlige læge 147 Sammenhæng i et patientforløb 148 Tre perspektiver: forsøg på sammenhæng 148 Sammenhængende forløb og klinisk lederskab 152 Afslutning 153 Refleksionsspørgsmål 153 Referencer 154 KAPITEL 7

Sundhed og sygdom 158 Indledning 159 Sundhed og sygdom i et historisk perspektiv 159

Social ulighed i sundhed 160 Sundhed og sygdom i et nutidigt perspektiv 162 Den nationale sundhedsprofil 2017 162 Sundhed over for “sundhedisme” 162 Klinisk lederskab ift. sundhed og sygdom 163 Perspektiver på sundhed og sundhedsbegreber 164 Nola Pender (f. 1941) 165 Cheryl Mattingly (f. 1951) 166 WHO (1948) 166 Katie Eriksson (f. 1943) 167 Perspektiver på sygdom og sygdomsmodeller 169 Den biomedicinske sygdomsmodel 169 Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel 170 Den humanistiske sygdomsmodel 170 En narrativ tilgang til sundhed og sygdom 170 Hvad er en narrativ? 171 Roller i den narrative samtale 171 Inden, under og efter samtalen 172 Et fremtidsplot 172 Afslutning 173 Refleksionsspørgsmål 173 Referencer 174 KAPITEL 8

Patientsikkerhed 178 Introduktion 179 Baggrund og samfundsrelevans 179 Klinisk lederskab og patientsikkerhed 181 Den danske patientsikkerhedsordning 183 Et ikke-sanktionerende system 183 Styrelsen for Patientsikkerhed 184 Forståelsesmodellen bag

patientsikkerhedsordningen 184 Rapportering af utilsigtede hændelser 185 Analyse af utilsigtede hændelser 187 Patienter og pårørende, der har været involveret i en utilsigtet hændelse 188 Personale, der har været involveret i en utilsigtet hændelse 189 Patientsikkerhedskultur 189 Ledelse og patientsikkerhedskultur 191 Patientsikkerhedsrunder 192 Datadrevet patientsikkerhed 192 Forbedringsarbejdet 193 Patientsikkerhedsindikatorer 195 Global Trigger Tool 196 Afslutning 196 Refleksionsspørgsmål 197 Referencer 198 KAPITEL 9

Evidensbaseret sygepleje 202 Indledning 203 Patientens værdier, ønsker og behov samt medinddragelse af pårørende 204 Sygeplejerskens faglige vurdering og klinisk erfaring 205 Forskningsbaseret viden 205 Formål med evidensbaseret sygepleje 205 Klinisk lederskab og evidensbaseret sygepleje 206 Evidensbaseret sygepleje – sammen med patienten 206 Effekten af at arbejde evidensbaseret som sygeplejerske 206 Kløften mellem forskning og praksis 207 Vigtigheden af evidensbaseret sygepleje 207

Evidensbaseret sygepleje i praksis 207 Implementering af evidensbaseret sygepleje i praksis 208 Sygeplejerskens vej til evidensbaseret sygeplejepraksis 209 At søge efter evidens 211 Peer-review-processen 211 Litteratursøgning 212 Typer af forskningsdesign 214 At læse forskningsartikler 214 Vurdering af validiteten af forskningsartikler 216 Oversættelse af forskning til evidensbaseret praksis 216 Implementering af forsknings resultater i sygeplejen 217 Implementering af evidens i sygeplejen 219 Hvornår er noget godt nok til implementering? 220 Afslutning og perspektivering 221 Refleksionsspørgsmål 220 Referencer 221 KAPITEL 10

Interkulturel sygepleje 226 Indledning 227 Inddragelse af minoritetsetniske patienter 228 Introduktion til forståelsen af kultur og kultursyn 230 Etnisk minoritet 230 Etnicitet 230 Kulturbegrebet 231 Det beskrivende og det komplekse kultursyn 232 Tværkulturel sygepleje 233 Selvvurderet helbred 233 Interkulturel kommunikation og sundhed 234 Interkulturel kommunikation 234 En interkulturel kommunikations model 236

Tolkebrug 239 Klinisk lederskab i kulturmøder 241 Unge og ældre etniske minoriteter 241 Unges identitetsvalg 241 Ældre personer med minoritets etnisk baggrund 242 Demens 243 Døden 243 Hvornår er det lovligt at inddrage pårørende i behandlingen? 244 Anbefalinger til sygeplejerskers møde med pårørende til alvorligt syge 244 Afslutning 245 Referencer 245 Refleksionsspørgsmål 246 KAPITEL 11

Sygepleje og patientundervisning 250 Indledning 251 Pædagogik og empowerment i et sygeplejeperspektiv 253 Empowerment 254 Læring 255 Læringens fundamentale processer og dimensioner 256 Læringstyper 257 Barrierer for læring 258 Undervisning og didaktik 259 Det didaktiske octagram 259 Situationsanalyse: Hvem 259 Formål med undervisningen 264 Mål og tegn 264 Indhold 267 Metoder og principper 269 Læringsforløb 269 Dokumentation og evaluering 269 Pædagogisk justering 270 Afslutning 271 Refleksionsspørgsmål 271 Referencer 272

KAPITEL 12

Sygepleje og forskning 278 Introduktion 279 Samfundsrelevans 279 Definition af begreberne forskning, udvikling og innovation 280 Forskning og videnskab 280 Hvem udfører forskningsarbejde? 281 Evidens og forskning 283 Evidensbaseret medicin 283 Evidensbaseret sygeplejepraksis 284 Forskningsarbejde under uddannelse til sygeplejerske 286 Forskningsprocessen 286 Begrebsfase 287 Designfase 292 Empirisk fase 295 Analytisk fase 297 Disseminationsfase 298 Læring gennem forskningsarbejde 299 Afslutning 300 Refleksionsspørgsmål 300 Referencer 301 KAPITEL 13

Kvantitative metoder i sygepleje 304 Introduktion 305 Klinisk lederskab og anvendelse af kvantitative forskningsresultater 306 Eksponering og udfald 306 At læse risikoestimater i tabeller 308 Bias og confounding 308 Bias 309 Selektionsbias 309 Informationsbias 310 Confounding 311 P-værdier og 95 % sikkerhedsintervaller 312

Kvantitative forskningsmetoder 313 Intern validitet 314 Ekstern validitet 315 Analytiske og observationelle forskningsmetoder 315 Anekdoter 316 Ekspertudtalelser 317 Tværsnitsstudier 318 Case-control-studier 319 Kohortestudier 320 Randomiseret klinisk undersøgelse 322 Systematisk review 324 Metaanalyse 324 Afslutning 326 Refleksionsspørgsmål 327 Referencer 327 KAPITEL 14

Kvalitative metoder i sygepleje 330 Introduktion 331 Forskningsformål og forsknings spørgsmål, der kalder på kvalitative metoder 332 Videnskabsteoretisk grundlag for kvalitative metoder 333 Det ontologiske ståsted 333 Det epistemologiske ståsted 334 Forskerrolle og refleksivitet 334 Kvalitative metoder: design, metodologi og metode 335 Design – en overordnet plan for gennemførelse af undersøgelsen 335 Metodologi 336 Informanter 337 Metoder og datakilder 338 Observationer og feltarbejde 345 Dokumentanalyse 346 Analyser og fund udledt af kvalitative data 346 Kvalitativ indholdsanalyse 348

Kvalitet i forskning baseret på kvalitative metoder 350 Kvalitative metoder og klinisk lederskab 352 Afslutning 353 Refleksionsspørgsmål 353 Referencer 354

Sygeplejestuderendes e-sundhedskompetence 376 Hvilke faktorer har betydning for e-sundhedskompetence? 377 Afslutning 378 Refleksionsspørgsmål 378 Referencer 379

KAPITEL 15

KAPITEL 16

Teknologi og e-sundheds kompetence 358 Introduktion 359 Teknologi og digitalisering 360 Hvorfor skal kommende sygeplejersker være bevidste om teknologisk udvikling i Danmark og i sundhedsvæsenet? 360 Hvor udbredte er sundheds teknologierne? 361 Hvad kan videokonferencer bidrage med? 362 Hvad kræver det at arbejde med telemedicin? 366 Effekten af mobile sundheds tjenester (mHealth) 366 E-sundhedsløsninger og individets ansvar 367 Robotternes indtog i pleje og omsorg 368 Hvad skal sundhedsprofessionelle og patienter med robotter? 368 Robotter og ældre: udsigt til større tryghed? 369 Accept og uafhængighed 372 Sociale robotter 373 Etiske overvejelser 374 E-sundhedskompetence hos sygeplejestuderende 375 Hvad er en e-sundheds kompetence? 375 E-sundhedskompetence og samarbejdet mellem sundheds professionelle og patienter 376

Sygepleje til borgere i eget hjem 382 Indledning 383 Hjemmesygeplejens kontekst 383 Hjemmesygepleje som samfundsinstitution 384 Fra generalist til specialist 385 Organisering af hjemmesygeplejen 386 Dokumentation 387 At koordinere plejen i et borgerforløb 388 Sygepleje i borgers eget hjem – vægtning af hverdagslivet 390 At forstå borgerens situation 390 Oplevelse af rum og rumlighed 391 Oplevelse af krop og kropslighed 392 Tidslighed 393 Sam-væren 396 Stemthed 398 Hukommelse og historiskhed 399 Dødelighed 400 Afslutning 402 Referencer 402 Refleksionsspørgsmål 403 KAPITEL 17

Klinisk lederskab og tværsektorielt samarbejde 408 Indledning 409 Hvad indebærer et tværsektorielt samarbejde? 410 Fælles Sprog III 413

Tværsektorielle kommunikationsog samarbejdsredskaber 414 Digitale kommunikationssystemer 414 Telekommunikation ved udskrivelse 415 Telefonisk og anden personlig kontakt mellem sektorerne 416 Planmøder og udskrivelses konferencer 417 Fremskudt visitation 418 Udkørende teams 418 Tværsektoriel stuegang 419 Opfølgende og forebyggende hjemmebesøg 420 Kompleksiteten i det tværsektorielle samarbejde 420 Udfordringer i det tværsektorielle samarbejde 423 Kommunikation på tværs af sektorerne 423 Når patienten er multisyg og ikke passer ind 424 Sammenhængende forløb og brugerinvolvering 425 Forskellige vidensparadigmer: Viden og magt 426 Klinisk lederskab i det tværsektorielle samarbejde 428 Klinisk lederskab på mikroniveau 428 Klinisk lederskab på mesoniveau 429 Klinisk lederskab på makroniveau 430 Afslutning 430 Refleksionsspørgsmål 431 Referencer 432 KAPITEL 18

Sygepleje og kræft 436 Introduktion 437 Kræft i et samfundsmæssigt perspektiv 437 Kræft og uddannelse 438 Kræft og patientperspektivet 439

Kræft og kompleksitet i sygepleje 440 Klinisk lederskab 440 Selverkendelse 441 Kommunikative færdigheder 441 Risikovillighed 442 At være velinformeret 442 “Fundamentals of Care” – en ramme for sygepleje 442 Introduktion til begrebsrammen “Fundamentals of Care” 443 Etablering af patientsygeplejerske-relation 444 Opmærksomhed 445 Viden 445 Tillid 445 Forudseenhed 445 Vurdering 445 Integration af sygepleje 446 Konteksten for sygepleje 447 Anvendelse af begrebsrammen i klinisk praksis 447 Afslutning 451 Referencer 452 Refleksionsspørgsmål 453 KAPITEL 19

Sygepleje og hovedtraumer 458 Indledning 459 Diagnosticering og behandling af hovedtraumer 460 Vurdering af hovedtraumets svær hedsgrad på baggrund af patientens bevidsthedsniveau 460 Klassificering af hovedtraumer 462 Minimale til lette hovedtraumer (commotio cerebri) 462 Moderate til svære hovedtraumer 465 ABCDE-principperne 466 Patofysiologien bag udviklingen af forhøjet intrakranielt tryk (ICP) 466 Symptomer på forhøjet ICP 467 Neurologisk observation 468

Kirurgisk behandling af årsagerne til forhøjet ICP 469 Kraniebrud 471 Sygeplejeinterventioner til patienten med et hovedtraume 471 Krampeanfald 471 Temperaturregulering 472 Ernæring 473 Blodsukkerkontrol 473 Udskillelser 474 Obstipation 474 Lejring og mobilisering i sengen 474 Smertebehandling 474 Rehabilitering og terapeutisk miljø 475 Initialt berøringspunkt 476 Beroligende og opkvikkende vask 476 Lejring 476 Sansestimulation 476 Pårørende 476 Hjernedød og organdonation 477 Refleksionsspørgsmål 479 Afslutning 480 Referencer 480 KAPITEL 20

Sygepleje til patienter med neurologiske lidelser 484 Introduktion 485 Apopleksi 485 Epidemiologi 485 Patologisk anatomi 486 Forløbsformer 489 Diagnostik og behandling – akut medicinsk og kirurgisk behandling 490 Symptomer og evidensbaserede sygeplejeinterventioner 491 Epilepsi 497 Epidemiologi 497 Patologisk anatomi 497 Forløbsformer/anfaldstyper 498 Diagnostik og behandling

– akut medicinsk og kirurgisk behandling 499 Symptomer og evidensbaserede sygeplejeinterventioner 500 Multipel sklerose 505 Epidemiologi 505 Patologisk anatomi 506 Forløbsformer 507 Diagnostik og behandling – akut medicinsk og kirurgisk behandling 507 Symptomer og evidensbaserede sygeplejeinterventioner 508 Afrunding 512 Refleksionsspørgsmål 512 Referencer 513 KAPITEL 21

Sygepleje og øjensygdomme 516 Introduktion 517 Øjets anatomi 517 Øjets opbygning 517 Øjets omgivelser 517 Sygdomme i øjet 520 Sygdomme i øjets eksterne om givelser og orbita (øjenhulen) 520 Sygdomme i øjets forreste afsnit 520 Sygdomme i øjets nethinde 521 Sygeplejeinterventioner til patienter med øjensygdomme 522 Præoperativ sygepleje 522 Postoperativ sygepleje 522 Generelle sygeplejeinterventioner til patienter med øjensygdomme 523 Patientens møde med øjenspecialet 526 Ambulatorium 526 Operationsafsnit 527 Sengeafsnit 528 Øjenpraksis i primærsektor 528 Forebyggelse af øjensygdomme 528 Krise og livskvalitet 528

Krise 529 Livskvalitet 529 Omsorg og støtte til patienten med øjensygdom 530 Refleksionsspørgsmål 533 Referencer 535 KAPITEL 22

Sygepleje og hjertesygdomme 538 Introduktion 539 Iskæmisk hjertesygdom 540 Incidens og prævalens 540 Akut opstået iskæmisk hjertesygdom 542 STEMI 544 NSTEMI og ustabil angina pectoris 544 Symptomer på iskæmisk hjertesygdom 545 Sygepleje til patienter med akut koronart syndrom 547 Observationer, sygeplejeinter ventioner og dokumentation 547 Smerter 547 Information 547 Omsorg 548 Udskrivelse 549 Sygepleje til patienter med NSTEMI og UAP 550 Psykisk påvirkning 551 Informationsbehov 552 At være pårørende til en hjertepatient 554 Arytmisygdom (hjerterytme forstyrrelser) 554 Bradykardi 554 Pacemaker 555 Takykardi 556 Anden supraventrikulær takykardi 557 Ventrikulær takykardi 557 Sygepleje til patienten med arytmisygdom 557 Hjerteinsufficiens (hjertesvigt) 558

Sygepleje til patienten med hjerteinsufficiens 559 Hjerteklapsygdom 560 Sygepleje til patienten med hjerteklapsygdom 561 Medfødt hjertesygdom 561 Sygepleje til patienten med medfødt hjertesygdom 562 Rehabilitering til patienter med iskæmisk hjertesygdom, arytmisygdom, hjerteklapsygdom og hjerteinsufficiens 562 Refleksionsspørgsmål 563 Afslutning 564 Referencer 564 KAPITEL 23

Sygepleje og nyresygdomme 570 Introduktion 571 Nyresygdomme 571 Akutte nyresygdomme 571 Kroniske nyresygdomme 573 Behandling ved nyresvigt 574 Nyretransplantation 575 Hæmodialyse 578 Peritonealdialyse 581 Maksimal uræmisk medicinsk behandling 584 Lindring af de uræmiske symptomer 585 Hudkløe og tør hud 585 Knogleforandringer 587 Nedsat forplantningsevne og seksuelle problemer 588 Anæmi og træthed 589 Hypertension, overhydrering og ødemer 590 Hyperkaliæmi 591 Madlede, kvalme og opkastninger 592 Kognitive vanskeligheder 593 Nedsat udskillelse af medicin 593 Afslutning 594

Refleksionsspørgsmål Referencer

594 594

KAPITEL 24

Sygepleje og hoftenær kirurgi 598 Introduktion 599 Pleje af patienter med hoftenær fraktur 599 Tidlig opsporing af kritisk sygdom 600 Smertebehandling 603 Ernæring 603 Forebyggelse af tryksår 604 Udskillelse 604 Forebyggelse af delirium 604 Mobilisering 606 Prognose for patienter med hoftenær fraktur 606 Pleje af patienter med hoftealloplastik 606 Klinisk lederskab 608 Patientinvolvering 609 POMI-modellen 609 Faserne i Coaching to Selfcare 611 Prognose for patienter efter hoftealloplastik 611 Afrunding 611 Refleksionsspørgsmål 612 Referencer 613 KAPITEL 25

Sygepleje til patienter med abdominalkirurgiske lidelser 616 Indledning 617 Præoperativ sygepleje 617 Faste- og tørsteregler 618 Abdominalkirurgiske lidelser 619 Akut abdomen 620 Appendicit 623 Ileus 623 Hernier 624 Stomi 624 Peritonitis 625

Ascites 625 Gastrointestinale blødninger 626 Pancreatitis 626 Galdesten 627 Refleksionsspørgsmål 627 Referencer 629 KAPITEL 26

Sygepleje til patienter med lungelidelser 632 Indledning 633 Pneumoni 633 Kronisk obstruktiv lungesygdom 636 Astma 640 Interstitielle lungesygdomme 641 Cancer pulmonis 641 Kliniske observationer 643 Modtagelse af patient med akut lungesygdom 645 Ankomst til afdelingen 645 Observationer hos den akutte patient 646 Sygepleje til patient med bekymring, dyspnø og angst 647 Angst hos en patient med kronisk lungesygdom 648 Sygepleje ved iltbehandling 648 Pleje af patient med lungesygdom og åndenød 651 Lejring 651 Ekspektorat 652 Mundhygiejne 653 Hygiejne 653 Huden 654 Søvn og hvile 654 Udskillelser 654 At leve med en kronisk lungesygdom 655 Inddragelse af pårørende 655 Socialt samvær 656 Samliv 656 Transport 657 Ferie 657

Hjælpemidler og tips til patientens hverdag 657 Undervisning 658 Forebyggelse og identificering af forværring 658 Medikamentel behandling 659 Inhalationsmedicin 660 Fysisk træning 660 Lungefysioterapi 661 Afslutning 661 Refleksionsspørgsmål 662 Referencer 663 KAPITEL 27

Sygepleje og diabetes 668 Introduktion 669 Sundhedspædagogik og patientuddannelse 669 Type 1-diabetes 672 Insulins virkning og glukose reguleringen 674 Ketoacidose 675 Insulinbehandling 675 Principper for insulinbehandling 676 Hypoglykæmi 677 Behandlingsmål 678 Type 2-diabetes 679 Gestationel diabetes mellitus 680 Behandling 680 Uddannelse til livet med diabetes 681 Mad og drikke 682 Kulhydrattælling 683 Motion og bevægelse 683 Blodglukosemåling 684 Injektionsteknik 687 Sygdom, herunder feber 688 Rygning og diabetes 689 Følgesygdomme til diabetes 690 Mikrovaskulære komplikationer 691 Diabetisk neuropati 692 Makrovaskulære komplikationer 695

Andre komplikationer 695 Psykologiske reaktioner på diabetes 695 Afslutning 696 Refleksionsspørgsmål 696 Referencer 698 KAPITEL 28

Sygepleje til patienter med urologiske lidelser 702 Introduktion 703 Sten i urinvejene 703 Hydronefrose 707 Urinvejsinfektioner 710 Epididymitis 710 Kræft i urinvejene og de mandlige kønsorganer 713 Blærekræft 714 Nyrekræft 718 Prostatakræft 719 Testikelkræft 720 Peniskræft 721 Infravesikal obstruktion 722 Prostatahypertrofi 722 Urethrastriktur 723 Urinretention 724 Afrunding 725 Refleksionsspørgsmål 725 Referencer 725 KAPITEL 29

Sygepleje til patienter med reumatologiske lidelser 730 Introduktion 731 Gigtsygdomme 731 Definition og forekomst 731 Årsager til gigtsygdomme 733 Anatomi 733 Symptomer på gigt 734 Inflammatoriske gigtsygdomme 734 Ætiologi og patogenese 734 Diagnosticering 734 Behandlingsprincipper 735

Udviklingen af reumatologisk sygepleje 736 Ambulante sygeplejekonsultationer 736 Den medicinske behandling og sygeplejerskens rolle 737 Hvordan oplever patienterne sygeplejekonsultationer? 738 Problemstillinger relateret til livet med inflammatorisk gigtsygdom 739 Self-management 740 Symptomer 740 Smerter 740 Fatigue 740 Søvn 741 Body image, seksualitet og fertilitet 741 Sygeplejeinterventioner og livsstil 742 Fysisk aktivitet og inaktivitet 743 Screening for hjerte-karsygdomme 743 Psykologiske og sociale aspekter af gigtsygdomme 744 Pårørende 746 Sygeplejerskens rolle ved reumatologisk rehabilitering 746 Afslutning 748 Refleksionsspørgsmål 749 Referencer 750

Tonsillektomi 771 Det typiske tonsillektomiforløb 772 Patienters og pårørendes perspektiv på tonsillektomi 772 Sygepleje ved tonsillektomi 772 Udskrivelse 775 Epistaxis 776 Det typiske epistaxisforløb 776 Patienters og pårørendes perspektiv på epistaxis 778 Sygepleje til patienter med epistaxis i den akutte fase og under indlæggelse 778 Epistaxisbehandling 778 Udskrivelse af patienten med epistaxis 782 Afslutning 782 Referencer 782 Refleksionsspørgsmål 783 Register 785

KAPITEL 30

Sygepleje til patienter med øre-næse-halslidelser 756 Indledning 757 Hoved-hals-kræft 758 Human papillomavirus (HPV)induceret kræft i mundsvælg 758 Det typiske hoved-halskræft-forløb 760 Patient- og pårørendeperspektiv på hoved-hals-kræft 761 Sygepleje til patienter med hoved-hals-kræft 762 Udskrivelse og rehabilitering 770

FORORD Sygeplejerskeuddannelsen fik i 2016 en ny

og bind 3 omhandler sygepleje og patient

bekendtgørelse samt studieordninger. Am-

involvering. Kapitlerne i bind 1 har fokus

bitionen er, at undervisningen i den nye

på basisviden i sygeplejen, samtidig med at

sygeplejerskeuddannelse skal sigte mod at

begrebet klinisk beslutningstagen er ind-

give de studerende et stærkt teoretisk og

draget i et vist omfang i de enkelte kapitler.

klinisk afsæt for at forstå og håndtere sy-

Kapitlerne i bind 2 har fokus på essentielle

geplejefagets udvikling i et foranderligt og

sygeplejeområder, som er væsentlige for at

stadig mere komplekst sundhedsvæsen.

kunne praktisere sygepleje i det moderne sundhedsvæsen. 13 af kapitlerne i bind 2

Bekendtgørelsens fastsatte formål med

har fokus på sygepleje til udvalgte patient-

uddannelsen til professionsbachelor i sy-

grupper. I disse kapitler introduceres syg-

gepleje er at kvalificere de studerende til ef-

domslære og evidensbaseret sygepleje til

ter endt uddannelse selvstændigt at udføre

disse patientgrupper. Begrebet klinisk le-

sygepleje for og med patienter og borgere i

derskab er i et vist omfang inddraget i alle

alle aldre. Den færdiguddannede sygeple-

bidrag i bind 2. Kapitlerne i bind 3 har fokus

jerske skal selvstændigt kunne håndtere

på, at sygepleje også handler om at kunne

komplekse og udviklingsorienterede situa-

indgå i relationer, og bidragene i bind 3 er

tioner i sygepleje og intervenere med afsæt

derfor centreret om patientinvolvering.

i en evidens- og forskningsbaseret praksis i alle dele af sundhedsvæsenet. Dette skal

107 forfattere har bidraget til det samlede

ske under hensyntagen til den samfunds-

værk. Alle forfattere har en forskningsbag-

mæssige, videnskabelige og teknologiske

grund og/eller akademiske kompetencer i

udvikling samt befolkningens behov for

relation til de fagområder, de har formid-

sygepleje, omsorg, sundhedsfremme og

let. Størstedelen af kapitlerne er skrevet at

forebyggelse. I arbejdet med bekendtgørel-

forfattere, som har et indgående kendskab

sen har det været magtpåliggende for Dan-

til sygeplejerskeuddannelsens opbygning,

ske Regioner og Danske Kommuner, at den

indhold, progression og pædagogiske til-

færdiguddannede sygeplejerske selvstæn-

rettelæggelse. Kapitlerne er efterfølgende

digt kan varetage klinisk beslutningstagen,

vurderet og kommenteret af fagfæller og

klinisk lederskab og involvere patienter,

sygeplejestuderende for at sikre et kompe-

borgere og pårørende i sygepleje.

tent fagligt og pædagogisk niveau.

Værkets indhold er motiveret af bekendt-

Hvert kapitel er på ca. 20-30 sider. Den ny-

gørelsens og studieordningernes indhold

este forskning er inddraget i hvert kapitel,

og ambitioner. Værket er inddelt i tre bind

og læseren vil få bud på relevante sygeple-

med i alt 75 kapitler. Bind 1 omhandler sy-

jeinterventioner. Der er inddraget mange

gepleje og klinisk beslutningstagen, bind 2

tabeller, figurer, bokse m.v. for at gøre bogen

omhandler sygepleje og klinisk lederskab,

så pædagogisk som overhovedet muligt, og

Forord

hvert kapitel indeholder refleksionsspørgs-

lige sygeplejefaglige områder inddraget

mål med afsæt i kapitlets indhold. Endelig

klinisk lederskab, hvor det forekommer

vil læseren kunne inspireres til yderligere

relevant, da klinisk lederskab overordnet

fordybning i referencerne, som hvert ka-

handler om at kunne varetage klinisk le-

pitel afsluttes med. Det har været intenti-

delse af forskellige kliniske patientforløb

onen, at det faglige indhold og forfatternes

med inddragelse af relevant sygeplejefaglig

formidling skulle have plads til udfoldelse.

viden.

Alle kapitler i bind 2 har fokus på sygepleje

Værkets primære målgruppe er sygeple-

og klinisk lederskab. Kapitel 1 introducerer

jestuderende. De tre bind er tænkt som

begrebet klinisk lederskab som en proces,

lære- og opslagsbøger med baggrund i

hvori der organiseres og prioriteres aktivi-

forskningsbaseret viden om teoretisk og

teter, der kan foregå på forskellige niveau-

klinisk sygepleje, som vil kunne anvendes

er, og som handler om at udøve indflydelse

gennem hele sygeplejerskeuddannelsen.

med en blanding af effektiv ledelse og kli-

Sekundære målgrupper er kliniske vejle-

nisk lederskab. Sygeplejerskens kliniske

dere, afdelingssygeplejersker, uddannelse-

lederskab skal sikre høj kvalitet i pleje, be-

sansvarlige sygeplejersker, som er involve-

handling og patientsikkerhed som de væ-

ret i uddannelsen af sygeplejestuderende,

sentlige mål for klinisk lederskab, samtidig

og andre, som har interesse i at være opda-

med at sygeplejersken i sin hverdag tager

teret på det sygeplejefaglige felt.

ansvar for patient- og borgerforløb. Bogens forfattere takkes for særdeles komDe efterfølgende 29 kapitler har fokus på te-

petente og spændende bidrag. Uden jer

ori og forskningsbaserede områder, herun-

ville værket ikke være blevet en realitet.

der patientrettigheder, patientsikkerhed,

Stor tak til forlagsdirektør Rikke Sommer

patientforløb på tværs af hospitalsafdelin-

og chefredaktør Thomas Bo Thomsen på

ger og sektorer, interkulturel sygepleje og

FADL´s Forlag for jeres store engagement

sygepleje i borgerens hjem. 13 ud af bindets

og mange arbejdstimer på projektet.

30 kapitler har fokus på klinisk sygepleje. De 13 kapitler indeholder forskningsba-

Jeg håber, at værket vil være til glæde og

seret viden om sygdomslære og sygeple-

gavn for sygeplejestuderende, undervisere

jeinterventioner i relation til eksempelvis

på sygeplejerskeuddannelsen og færdigud-

kræft, hjerte-kar-sygdomme, neurologiske

dannede sygeplejersker.

lidelser, diabetes, øjensygdomme m.v. Læseren vil få en bred og nuanceret indføring

God læselyst!

i disse sygeplejefaglige områder på et højt fagligt niveau. Forfatterne har i de forskel-

Forord

Steen Hundborg, Randers, marts 2019

REDAKTØR OG FORFATTERE Redaktør

Lotte Evron Ph.d., cand.mag., sygeplejerske og lektor

Steen Hundborg

Sygeplejerskeuddannelsen, Københavns

Cand.cur., SD, sygeplejerske, lektor

Professionshøjskole

VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

København

Randers Liv Fegran Sykepleier, MScN, ph.d., professor

Forfattere

Universitetet i Agder Kristiansand, Norge

Helle Bischoff Sygeplejerske, Master i uddannelse og

Jeanette Finderup

læring, klinisk underviser

RN, MHR, Klinisk Sygeplejespecialist og

Gastroenterologisk kirurgisk afd.,

ph.d.-studerende

Rigshospitalet

Nyresygdomme, Aarhus

København

Universitetshospital Aarhus

Susanne Dau Ph.d., RN, docent

Christina Frølund

Professionshøjskolen University College

Sygeplejerske, cand.cur., lektor,

Nordjylland

uddannelseskoordinator

Aalborg

UCL erhvervsakademi og professionshøjskole

Bente Appel Esbensen

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Sygeplejerske, cand.cur., ph.d.,

Vejle

forskningsleder, lektor Videncenter for reumatologi og

Mette Glindorf

rygsygdomme, Rigshospitalet-Glostrup &

Klinisk oversygeplejerske, MCN, teamleder

Institut for Klinisk Medicin, Københavns

Steno Diabetes Center Copenhagen

Universitet

Gentofte

København Katrine Haase Sygeplejerske, cand.cur., lektor Københavns Professionshøjskole København

Redaktør og forfattere

Ole Abildgaard Hansen

Peter Jakobsen

Udviklingssygeplejerske, SD, cand.cur.

Cand.jur.

Neurologisk Afdeling N, Odense

Chefkonsulent i Patienterstatningen

Universitetshospital

Ekstern lektor i sundhedsret på

Odense

Københavns Universitet København

Pia Palnæs Hansen Sygeplejerske, cand.mag. i Europæisk

Randi Jakobsen

Etnologi, MMD, lektor, uddannelsesleder,

Cand.cur., lektor

professionsbacheloruddannelserne

VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

UC Diakonissestiftelsen

Randers

Frederiksberg Lone Jørgensen Kamila Adellund Holt

SD, cand.cur., ph.d., post.doc. i klinisk

Lektor, ph.d., cand.scient.san.,

sygepleje

sygeplejerske

Klinik for Kirurgi og Kræftbehandling &

Institut for Sygeplejerske- og

Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje,

Ernæringsuddannelser

Aalborg Universitetshospital

København

Aalborg

Ditte Høgsgaard

Maja Lindeblad Jørgensen

Ph.d., forsker/post.doc.

Afdelingssygeplejerske

Region Sjælland, Slagelse Sygehus/

Øjenklinikken, Rigshospitalet

Syddansk Universitet, Institut for Regional

Glostrup

Sundhedsforskning Slagelse/Odense

Jette Westenholz Jørgensen Cand.cur., lektor

Lene Bomholt Højgaard

VIA University College,

Sygeplejerske, Sundhedsfaglig Diplom og

Sygeplejerskeuddannelsen

Master i Læreprocesser, adjunkt

Aarhus

Sygeplejerskeuddannelsen Vejle

Solvejg Kristensen Ph.d., MHSc,, projektleder PRO-Psykiatri

Ida Elisabeth Højskov

Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien

Sygeplejerske, cand.cur., ph.d.

Aalborg

Thoraxkirurgisk Klinik, Rigshospitalet København

Pernille Langkilde Kvalitetskoordinator, cand.pæd.pæd., BA

Britta Hørdam

sygepleje

Ph.d. (Medicin), cand.cur., sygeplejerske,

Centerledelsen, HovedOtoCentret

seniorforsker: Rehabilitering,

Rigshospitalet

ortopædkirurgi, gerontologi København

Redaktør og forfattere

Camilla Larsen

Lotte Løntoft Mathiesen

Intensivsygeplejerske og

Master i klinisk sygepleje, uddannelses- og

donationsansvarlig sygeplejerske,

udviklingsansvarlig sygeplejerske

Neurointensiv afdeling,

Nyresygdomme, Aarhus

Odense, Dansk Center for Organdonation,

Universitetshospital

Skejby

Aarhus

Susanne Vahr Lauridsen

Pernille Harding Mellerkær

Ph.d., klinisk sygeplejespecialist

Diplomuddannelse i Sundhedsformidling,

Urologisk Klinik, Rigshospitalet

Master i Uddannelse og Læring, klinisk

København

underviser Øjenklinikken, Rigshospitalet-Glostrup

Helen Lilja

København

Sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik, udvikling og læring

Ulla Nielsby

Kardiologisk Intensiv afd., Rigshospitalet

Sygeplejerske, cand.cur., BA filosofi, lektor

København

Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland

Mette Spliid Ludvigsen

Hjørring

Ph.d., cand.cur., sygeplejerske Lektor og seniorforsker, Health, Aarhus

Ben Farid Røjgaard Nielsen

Universitet-Regionshospitalet Randers og

BA erhvervssprog, sygeplejerske og cand.

professor, Fakultet for sykepleie og

cur., lektor

helsevitenskap, Nord universitet, Bodø,

Sygeplejerskeuddannelsen, Københavns

Norge

Professionshøjskole København

Rebecca Mackel Cand.cur., BA i sygepleje, Klinisk

Heidi Nissen

sygeplejespecialist

Master i klinisk sygepleje, selvstændig

Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk

konsulent

Klinik, Rigshospitalet

Tekst og Tavle

København

Odense

Anne-Katrine Mathiassen

Anni Nørregaard

Cand.cur., klinisk sygeplejespecialist

Cand.cur., udviklingssygeplejerske

Afdelingen for Led- og Knoglekirurgi,

Odense Universitetshospital

Herlev og Gentofte Hospital

Odense

Hellerup

Redaktør og forfattere

Birgith Pedersen

Kristian Paaske

Sygeplejerske, SD, cand.cur., ph.d., post.

Cand.cur., lektor ved

doc. i Klinisk Sygepleje

Sygeplejeuddannelsen i Odense

Klinik for Kirurgi og Kræftbehandling,

UCL Erhvervsakademi og

Aalborg Universitetshospital

Professionshøjskole

Aalborg

Odense

Ea Ditte Stage Pedersen

Mette Kildevæld Simonsen

Cand.cur., stedfortrædende

Sygeplejerske, SD, MPH, ph.d., lektor,

afdelingssygeplejerske

ekstern lektor ved Aarhus Universitet

Kirurgisk Afdeling A, Svendborg Sygehus

og forskningsleder for den Danske

(OUH)

Sygeplejerskekohorte

Svendborg

Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole Frederiksberg

Jan Barasinski Pedersen Udviklingssygeplejerske, cand.scient.san.

Anne Dichmann Sorknæs

Neurologisk Afdeling N, Odense

Post.doc., ph.d., sygeplejerske,

Universitetshospital

forskningssygeplejerske

Odense

Post.doc.: Syddansk Universitet, forskningssygeplejerske: Medicinsk

Anette Lykke Petri

Afdeling M/FAM, OUH, Svendborg Sygehus

Enhedschef, overlæge, ph.d., MPG

Svendborg

Styrelsen for Patientsikkerhed København

Søren Enggaard Stidsen Cand.jur., kontorchef

Jette Primdahl

Styrelsen for Patientklager

Sygeplejerske, MHH, ph.d., professor i

Aarhus

reumatologisk rehabilitering Dansk Gigthospital, Sønderborg; Sygehus

Dorthe Sørensen

Sønderjylland, Aabenraa og Institut

Sygeplejerske, ph.d., lektor og leder af

for Regional Sundhedsforskning ved

VIA Sundhedsfremme og Rehabilitering,

Syddansk Universitet, Odense.

Center for forskning

Sønderborg

VIA University College Aarhus

Karen Paaske RN, SD, cand.pæd. og ph.d., lektor,

Mette Winkelmann

programkoordinator

Sygeplejerske, intensivsygeplejerske

Center for Profession & Uddannelse VIA

NIA (NeuroIntensivAfsnit)

Odense OUH

VIA University College Silkeborg

Redaktør og forfattere

KAPITEL

KAPITEL 1

KLINISK LEDERSKAB Randi Jakobsen og Dorthe Sørensen

Inden for rammen af den aktuelle udvikling i vores samfund og sundhedsvæsen indkredser kapitlet her begrebet klinisk lederskab. Begrebet ses i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv og via definitionen af begreberne selvledelse, lederskab og ledelse. Desuden undersøges, hvordan individ-, institutionsog samfundsniveau kan forstås ift. klinisk lederskab. Kapitlet tager afsæt i klinisk lederskab som et komplekst og multidimensionelt begreb. Det vises, hvordan dobbeltkompetence, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, skøn, prioritering, koordinering samt personlige karakteristika alle er væsentlige kompetencer inden for det kliniske lederskab. Kapitlet giver også et bud på, hvordan studerende kan arbejde med progression i deres læring frem mod selvstændighed i udøvelse af klinisk lederskab. I kapitlet uddybes ikke ledelse og lederskab på det operationelle niveau, hvor der formelt er indskrevet ledelsesansvar i funktionsbeskrivelsen, f.eks. hos en afdelingssygeplejerske. Kapitlets fokus vil være på den enkelte basissygeplejerskes kliniske lederskab af patient- og borgerforløb.

1 til, hvordan studerende kan lære selvstæn-

INDHOLD Introduktion 27 Sundhedsvæsenets kompetencekrav 27 Individ-, institutionsog samfundsniveau 28 Baggrund og historik 29 Selvledelse 30 Ledelse og lederskab 30 Hvad er klinisk lederskab? 34 Komponenterne i klinisk lederskab 36 Den dobbelte kompetence 36 Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde 38 Prioritering, koordinering og skøn 41 Prioritering 41 Koordinering 42 Skøn 42 Personlige karakteristika 43 Hvordan læres klinisk lederskab? 45 Afslutning 45

dig udøvelse af klinisk lederskab.

SUNDHEDSVÆSENETS KOMPETENCEKRAV Når klinisk lederskab som begreb ekspliciteres i uddannelsesbekendtgørelsens formål, skal det ses i sammenhæng med de kompetencer, sundhedsvæsenet efterspørger og har brug for, at den nyuddannede besidder. Det forventes, at vores sundhedsvæsen tilbyder de nyeste pleje- og behandlingsmuligheder: relevante sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende og pallierende indsatser til patienter og borgere med kompleks, kronisk, akut eller kritisk sygdom. I hele den vestlige verden står sundhedsvæsenet over for den udfordring, at vi bliver flere ældre, der vil få behov for flere ydelser. Til at løse opgaverne i sundhedsvæsenet udvikles der konstant nye, bedre og mere effektive pleje- og behandlingsmetoder. Det betyder, at også det danske sundhedsvæsen er under konstant pres for at effektivisere indsatserne og prioritere de ressourcer, der er til rådighed. De ef-

INTRODUKTION

fektiviseringer, som de sundhedsprofessionelle arbejder med i deres hverdag, er f.eks.: » Forebyggelse af sygehusindlæggelse

I bekendtgørelsen til uddannelsen til profes-

» Korte patientforløb

sionsbachelor i sygepleje står der: “Den ud-

» Færre ambulante besøg

dannede skal selvstændigt kunne varetage

» Træning og livsstilsændring

klinisk lederskab og klinisk beslutningsta-

» Centralisering af funktioner og sam-

gen i samspil med patient, borger og pårørende om sygepleje samt indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samspil på individ-, gruppe- og samfundsniveau såvel national som internationalt” (Undervisningsministe-

menlægning af enheder » Besparelser på indkøb og forbrug af materialer » Effektiv udnyttelse af de sundhedsprofessionelles tid til at løse opgaver.

riet, 2016). Klinisk lederskab defineres eller

For de sundhedsprofessionelle er det en ud-

beskrives ikke nærmere i bekendtgørelsen

fordring konstant at foretage ændringer af

og har derfor forårsaget en række spørgsmål

egen praksis som et led i det at effektivisere

Kapitel 1 – Klinisk lederskab

og udnytte ressourcerne bedre, og klinisk

der leveres mere sundhed for pengene. For

lederskab er derfor en kompetence, der

at realisere dette skal kvaliteten hele tiden

efterspørges i sundhedsvæsenet. Effektive

løftes (Sundheds- og Ældreministeriet,

patient- og borgerforløb er en nødvendig-

2017). Nationale mål for kvalitet skal være

hed, men de skal ikke kun være effektive,

med til at holde fokus på det, som gør en

de skal også være gode og sammenhæn-

positiv forskel for patienterne i det dan-

gende (KL, 2015). Bedre sammenhæng i

ske sundhedsvæsen. De nationale mål skal

patientforløb og øget patient- og borgerin-

sikre, at alle sundhedsvæsenets aktører

volvering indgår i de otte nationale mål for

arbejder i en tydelig og fælles retning mod

sundhedsvæsenet.

højere kvalitet, og det stiller store krav til

Med formålsformuleringen i uddannel-

sundhedsprofessionelles kompetencer om

sesbekendtgørelsen fra 2016 er der signa-

at kunne lede og organisere patienters og

leret, at sygeplejersker forventes at spille

borgeres forløb i et mono- og tværfagligt

en central rolle i det mono- og tværfaglige

samarbejde. En forudsætning for dette er,

samarbejde for at sikre bedre sammen-

at hver enkelt fagperson – sygeplejerske,

hæng i patient- og borgerforløb. Patienter

læge, bioanalytiker, fysioterapeut, ergo-

og borgere skal opleve, at de er centralt

terapeut, klinisk diætist, radiograf – har

placeret i eget pleje- og behandlingsforløb,

indsigt i eget og andre sundhedsprofessio-

hvilket skal bidrage til et godt pleje- og be-

ners kompetence- og virksomhedsområde.

handlingsresultat for den enkelte patient

Netop det at kende egne og kollegaernes

og borger. Klinisk lederskab kan her være

kompetencer indgår i at udøve klinisk le-

en ramme for det daglige arbejde med de

derskab.

otte nationale mål: » Bedre sammenhængende patientforløb » Styrket indsats for kronikere og ældre patienter » Forbedret overlevelse og patientsikker-

INDIVID-, INSTITUTIONS- OG SAMFUNDSNIVEAU

hed » Behandling af høj kvalitet

Sygepleje påvirker og påvirkes af individet,

» Hurtig udredning og behandling

institutionen eller organisationen og sam-

» Øget patientinddragelse

fundet, og dette er også gældende i udfø-

» Flere sunde leveår

relsen af klinisk lederskab. Det kliniske le-

» Mere effektivt sundhedsvæsen (Sund-

derskab påvirkes af det aktuelle patient- og

heds- og Ældreministeriet, 2017).

borgerforløb og de sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, som den en-

Udøvelse af klinisk lederskab er under ind-

kelte patient eller borger har. Det kliniske

flydelse af, hvilke udfordringer den enkelte

lederskab påvirkes også af den institution

nation, organisation eller institution har,

og organisation, hvor lederskabet udfoldes,

og hvilket fokus der er i sygeplejen. Visio-

f.eks. hvordan vi organiserer os, og hvilke

nen for kvaliteten af det danske sundheds-

faggrupper vi samarbejder med. Endelig

væsen er, at det skal være blandt de bedste

påvirker samfundet det kliniske lederskab

i verden. Alle danskere skal tilbydes be-

f.eks. gennem sundhedsloven og Det Natio-

handling af høj kvalitet, samtidig med at

nale Kvalitetsprogram.

Kapitel 1 – s ide 26 til 48

Når der udøves klinisk lederskab på in-

dividniveau, så er det den nære relation med

BAGGRUND OG HISTORIK

patient eller borger, der er i centrum. Her er der ofte et klinisk fokus, hvor sygeplejersken

Læreprocessen frem mod kompetencen

bruger sin viden, færdigheder og kompeten-

selvstændigt at kunne varetage klinisk le-

cer, og hvor der tages ansvar, sættes mål og

derskab fordrer viden om og forståelse for

handles sammen med patient eller borger.

begrebet, og hvor det kommer fra. Begre-

Det kan eksempelvis være en situation med

bet klinisk lederskab kom for første gang

en borger i eget hjem, hvor der ved et hjem-

med i bekendtgørelsen om uddannelsen

mebesøg tages hånd om en aktuel problem-

til professionsbachelor i sygepleje i 2016,

stilling, som kan løses med det samme.

men lederskab på det udøvende niveau er

Ved klinisk lederskab på institutions-

ikke et nyt fænomen. Florence Nightingale

eller organisationsniveau er det samarbej-

viste allerede i 1854 betydningen af at tage

det med teamet eller andre professioner

lederskab over en situation med sårede sol-

og sektorer, der er i fokus. Her er der ofte

dater i Scurita. Hun tog med sit lederskab

både et klinisk og et organisatorisk fokus.

bl.a. ansvar for at forbedre de hygiejniske

Det er her, overordnede strategier og mål-

forhold, så dødstallet for sårede soldater

sætninger for organisationen omsættes til

faldt drastisk.

praktiske handlinger. Komplekse problem-

stillinger hos en patient eller borger vil ofte

nyt. Siden 1995 har sygeplejerskens virk-

kræve klinisk lederskab på både individ-

somhedsområde været beskrevet som at

og institutions- eller organisationsniveau.

udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje.

Herimod tager kvalitetsudviklingsprojek-

Studerende er lige siden blevet undervist

ter og organisatoriske forandringsprojek-

i ledelse med forskelligt fokus op gennem

ter på arbejdspladesen ofte udelukkende

tiden, og sygeplejersker har haft ledende

udgangspunkt i klinisk lederskab på insti-

stillinger i klinisk praksis, lige siden Char-

tutions- eller organisationsniveau.

lotte Munch i 1913 blev landets første for-

Ledelse i sygepleje er heller ikke noget

Udøvelse af klinisk lederskab på sam-

standerinde på Bispebjerg Hospital. I både

fundsniveau har et mere overordnet per

den primære og sekundære sundhedssek-

spektiv. Det indebærer et politisk og fag

tor ses der i dag sygeplejersker i ledende

politisk engagement og ståsted. Sygeple

stillinger på både det strategiske, taktiske

jer sken

på

og operationelle niveau. Som eksempel

samfundsniveau, når hun debatterer syge

på en leder på det operationelle niveau

pleje professionen, dens værdier og ud-

kan nævnes afdelingssygeplejersken på et

vikling. Når sygeplejersken skriftligt eller

hospital, som har ansvaret for den faglige

mundtligt ytrer sig i samfundet om aktu-

ledelse, drift- og personaleledelse. Syge-

elle sundhedsfaglige spørgsmål, og når der

plejersker varetager også specielle funk-

arbejdes med at implementere nationale

tioner som teamledelse og gruppeledelse.

visioner, missioner og strategier for det

Ledelse og lederskab skal dog ikke forstås

danske sundhedsvæsen.

som forbeholdt ledere på de tre nævnte ni-

udøver

klinisk

lederskab

veauer. Basissygeplejersker varetager også selvledelse, ledelse og lederskab i pleje- og behandlingsforløb af patienter og borgere.

Kapitel 1 – Klinisk lederskab

Lad os nu se nærmere på begreberne selv-

ge oprindelse af ordet ledelse er leida, som

ledelse, ledelse og lederskab.

stammer fra den germanske sprogstamme og betyder “at sætte i bevægelse”. I den

Selvledelse

klassiske organisationsstyrede ledelseste-

Sygeplejersker varetager selvledelse i form

ori defineres ledelse som en proces, hvor

af at prioritere, koordinere og udøve et

mennesker gennem samhandling kan fin-

fagligt skøn, når de leder sig selv i løbet af

de retning og realisere organisationens og

deres arbejdsdag. Selvledelse fordrer, at sy-

arbejdspladsens mål og værdier. Samhand-

geplejersken får rum til at træffe egne be-

ling er et begreb, som benyttes om koor-

slutninger, sætte mål og løse opgaver ud fra

dinering og gennemførsel af aktiviteter i

en værdiorienteret praksis, dog med tillid

en proces, hvor ingen enkeltperson eller

til og forventning om at disse harmonerer

institution har det totale ansvar for pro-

med organisationens og arbejdspladsens

cessen. Processen må derfor finde sted i

vision, mission og strategier. Der er både

forhandlinger mellem aktørerne. Ledelse

samfundsmæssige og professionsfaglige

er samspil kendetegnet ved målsætning,

grunde til, at selvledelse er kommet i fo-

problemløsning og kommunikationsudvik-

kus i sygeplejen. Samfundsmæssigt er vi

ling. Organisationens mål og værdier er her

gået fra et industrisamfund til et service-,

det styrende for retningen (Orvik, 2013).

videns- og innovationssamfund. Løsning

af mange arbejdsopgaver hviler i dag på

styrede ledelsesteori definerer Berit Foss

medarbejdernes egne kompetencer, initi-

(Foss, 2012) som en af de få ledelse uden for

ativ, engagement og dømmekraft, hvilket

en organisatorisk sammenhæng med ud-

fordrer selvledelse (Raffnsøe-Møller, 2011).

trykket “at tjene andre”. Med udgangspunkt

Som et modsvar til den organisations-

Sygeplejeprofessionen har altid haft selv-

i Katie Erikssons etiske perspektiver be-

ledelse som en stærk værdi pga. det individu-

skriver Foss ledelse som det at tage ansvar

elle og situationsbestemte i omsorg for pa-

for patienten som den svage og mest sårba-

tienter og borgere. Det daglige arbejde som

re. Den anden, patienten, er den egentlige

sygeplejerske fordrer stor selvstændighed,

leder, og her skal sygeplejersker ydmygt

hvor opgaver ofte udføres alene eller uden en

være patientens stedfortræder. Ifølge Foss

leder inden for rækkevidde. Derudover har

handler ledelse primært om vores relation

sygeplejersker også et stort ønske om at lede

til andre mennesker udtrykt i en vilje om at

sig selv, og den stigende andel af delegering

tage ansvar for medmennesket (ibid.).

af opgaver gør det også nødvendigt (Orvik,

2013, se også kapitel 2). Med stigende tek-

ning, kontrollere nogle processer og styre

nologiske muligheder, færre ressourcer og

mod målet effektivt og ved brug af færrest

stigende kompleksitet i de sygeplejefaglige

mulige ressourcer. Ledelse knytter sig til

problemstillinger er der i særdeleshed brug

den daglige drift, hvor planlægning, koor-

for den selvledende sygeplejerske.

dinering og organisering er nøglebegreber.

Ledelse handler om at udstikke en ret-

Det handler om, hvad vi gør, hvordan vi gør

Ledelse og lederskab

det, hvornår vi gør det, og hvor meget vi gør

Vi anvender i kapitlet her begreberne ledel-

det (Bakka & Fivelsdal, 2010; Orvik, 2013).

se og lederskab, men hvordan adskiller dis-

se begreber sig fra hinanden? Den sprogli-

at være en proces, der starter i personen

Kapitel 1 – s ide 26 til 48

Lederskab adskiller sig fra ledelse ved

1 Tabel 1.1. Ledelse og lederskab – forskelle.

Ledelse Lederskab Fokus på mål

Fokus på helhed, værdier, vision

Daglig drift

Starter i egen person

Planlægning, koordinering, organisering Kræver kendskab til egne styrker og svagheder Brug af færrest mulige ressourcer

Kombinere egne ressourcer med andres

Hvad gør vi?

Hvem er vi?

Hvordan gør vi det?

Hvem vil vi gerne være?

Hvornår gør vi det?

Hvor skal vi hen?

Hvor meget gør vi det?

Hvorfor er vi her?

selv, og som kræver kendskab til egne styr-

hinanden, men er ikke hinandens modsæt-

ker og svagheder. Dynamikken, energien og

ninger. Der er heller ikke tale om, at man

motivationen opstår i de sociale systemer,

skal vælge mellem ledelse eller lederskab.

der er blandt kollegaer, ledere og i klinisk

Der er nærmere tale om komplementære

lederskab, men også mellem patienter, bor-

begreber, dvs. begreber, der understøtter og

geren, de pårørende og de professionelle. Af

supplerer hinanden.

den, der skal udøve klinisk lederskab, kræ-

ves der en stor opmærksomhed på det, der

cases forskellen på ledelse og lederskab i

sker i disse sociale systemer, og en empati

det daglige arbejde.

I det følgende illustreres ved hjælp af to

for de forskellige aktørers holdninger og handlinger. Klinisk lederskab fordrer, at sy-

I case 1.1 er Pias arbejdsopgaver og kliniske

geplejersken kan kombinere egne ressour-

lederskab beskrevet med fokus på ledelse.

cer med andres og kan rumme emotionelle

En stor del af Pias arbejdsdag består af

spændinger der, hvor de opstår. Lederskab

planlægning, koordinering og organisering

har fokus på helheder, værdier, visioner,

af de daglige opgaver, også kaldet den

motivation, inspiration og langsigtede mål

daglige drift. Pia kontrollerer forskellige

og handler derfor i høj grad om indflydelse.

processer for færrest mulige ressourcer

Det handler om, hvem vi er, hvem vi gerne

med organisationens mål og værdier for

vil være, hvorfor vi er her, og hvor skal vi hen

øje: Hvad skal hun gøre, og hvornår og hvor-

(Bakka & Fivelsdal, 2010; Orvik, 2013). I ta-

dan skal hun gøre det?

bel 1.1 er illustreret de væsentligste forskelle

mellem begreberne ledelse og lederskab.

niske lederskab beskrevet med fokus på

lederskab. Pia tager initiativ til at arbejde

Ledelse og lederskab adskiller sig fra

I case 1.2 er Pias arbejdsopgaver og kli-

Kapitel 1 – Klinisk lederskab

CASE

CASE 1.1. EKSEMPEL PÅ LEDELSE Det er mandag, og hjemmesygeplejersken Pia har dagvagt i kommunens hjemmesygeplejedistrikt. Pia har på sin køreseddel otte borgere med sygeplejefaglige problemstillinger, som hun skal tilse i dag. Pia bruger den første halve time på at planlægge dagen og koordinere arbejdet. Hun tjekker først it-systemet for oplysninger om borgerne, f.eks. om de har haft problemer eller tilsyn i løbet af natten. Hun overvejer også, hvilke borgere der pga. deres fysiske eller psykiske sundhedsudfordringer skal tilses før andre. Hun koordinerer med sine kollegaer de besøg, hvor der er behov for at være to til at løse opgaven. Inden hun kører, undersøger hun, om der er behov for at tage kontakt til almen praksis (praktiserende læge), da dette skal ske i lægekonsultationens telefontid. Ruten for de otte besøg lægges til sidst ud fra en samlet vurdering af borgernes sygeplejefaglige problemstilling, ønsker og geografiske placering. Planen for dagen tager også højde for, at der skal være tid til den sygeplejefaglige dokumentation, inden arbejdsdagen slutter. Pia har to medicindoseringer i dag, og inden disse udføres, tjekker Pia FMK for opdateringer. Der er ændringer hos den ene af borgerne, og Pia må både ændre dosis hos borgeren og bestille ny medicin på apoteket. Hos en ældre borger, der er i et pakkeforløb for brystkræft, hjælper Pia borgeren med at få koordineret blodprøvetagning inden næste omgang kemoterapi. Borgeren skal også til en samtale på onkologisk afdeling og har brug for at få ændret datoen, så datteren kan komme med til samtalen. Hos en borger, hvor der udføres sårpleje, observerer Pia, at borgeren er blevet tiltagende dårlig. Pia skønner, at borgeren ikke længere kan klare sig med de besøg, han er tildelt. Pia taler med borgeren om hendes observationer, og sammen bliver de enige om, at Pia skal kontakte visitator for en ny vurdering. Igennem hele arbejdsdagen er Pia opmærksom på, hvilke mål der er arbejdes henimod hos de enkelte borgere, samt den strategi, kommunen har lagt, hvor der er fokus på samskabelse og borgeren i centrum.

Kapitel 1 – s ide 26 til 48

1 CASE

CASE 1.2. EKSEMPEL PÅ LEDERSKAB Det er mandag, og hjemmesygeplejersken Pia har dagvagt i kommunens hjemmesygeplejedistrikt. Pia har i dag otte borgere med sygeplejefaglige problemstillinger på sin køreseddel, som alle skal have et besøg. Pia kan se i it-systemets dokumentationsredskab, at der har været uenighed blandt personalet omkring sårpleje hos en borger. Pia vurderer, at både den tillidsfulde relation med borgeren og kvaliteten i sårhelingen er truet, når plejepersonalet ikke er enige om proceduren for sårskifte. Pia tager derfor initiativ til, at det er en problemstilling, der skal italesættes på det tværfaglige samarbejdsmøde. Hun forbereder sig på drøftelserne ved at tage kontakt til den sygeplejerske på sårambulatoriet, som har iværksat sårplejen, for at få sparring på deres sårplejeprocedure hos borgeren. Hun indsamler viden fra kliniske retningslinjer, og hun tager udgangspunkt i kommunens værdier i hjemmesygepleje og den samarbejdskontrakt, de i fællesskab har udarbejdet i distriktet. I løbet af dagen oplever Pia at modtage flere opkald fra sin kollega Tina. Tina er nyuddannet sygeplejerske og har været ansat i hjemmesygeplejen i to måneder. Pia beslutter sig for, at hun vil følge op på, om Tina føler sig tryg ved de opgaver, hun har fået tildelt, og hun vil sammen med Tina vurdere, om de skal have talt med områdelederne om at arrangere flere følgevagter. Pia beslutter sig også for at konferere med områdelederen ift. at vurdere, om der skal sættes gang i et forbedringsarbejde omkring de introduktionsprogrammer, de har til nyansatte. Efter et besøg hos en borger med alkoholafhængighed kan Pia mærke, at hun ikke er tilfreds med de kliniske beslutninger, hun tog i samarbejde med borgeren. Pias tålmodighed blev sat på prøve, da borgeren igen løj for hende. Pia beslutter sig for at vende oplevelsen med en kollega senere på dagen. Hun tænker, de i gruppen skal have diskuteret en helt ny tilgang til borgerens problematikker, så de fortsat oplever at arbejde efter de sygeplejeetiske retningslinjer, hvor borgerens autonomi og integritet respekteres.

Kapitel 1 – Klinisk lederskab

med de udfordringer, der kan skabe forrin-

skab er udarbejdet af den norske sygepleje-

get kvalitet for borgerne. Hun kombinerer

professor Marit Kirkevold. Hun er inspire-

sine egne ressourcer med andres, og hun er

ret af den skandinaviske omsorgstradition.

opmærksom på egen styrker og svagheder.

Med udgangspunkt i en fremtidsvision for

Hun er opmærksom på de sociale systemer,

sygeplejefaglige kvalifikationer kommer

f.eks. den nyuddannede kollega, og hun ta-

hun med bud på generelle kvalifikationer i

ger ansvar for at løse opgaverne. Hun har

klinisk lederskab, som alle sygeplejersker

fokus på, hvilken rolle de sygeplejefaglige

må besidde, og med bud på avanceret kli-

værdier spiller i arbejdet, og hun arbejder

nisk lederskab knyttet til det at varetage

med langsigtede mål: Hvem er vi, og hvor

selvstændige kliniske lederopgaver.

skal vi hen?

De generelle kvalifikationer definerer

hun som “kompetencer til at vejlede andre,

HVAD ER KLINISK LEDERSKAB?

organisere og prioritere arbejdsopgaver og bruge plejeteamets samlede ressourcer og kompetencer bedst muligt for at møde patientens behov” (Kirkevold, 2012). Dette

Som følge af samfundets og sundhedsvæ-

kan tolkes som svarende til den slutkom-

senets aktuelle udvikling og med målsæt-

petence, der er beskrevet i bekendtgørelsen

ningen om bedre sammenhængende pa-

om uddannelse til professionsbachelor i

tient- og borgerforløb er der opstået et stort

sygepleje: “Selvstændigt håndtere klinisk

behov for, at sygeplejersker har kompeten-

lederskab samt sikre og udvikle kvalitet

cer i at udøve klinisk lederskab. Det er med

der understøtter patient- og borgeroplevet

andre ord sygeplejerskernes kompetence i

sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen

klinisk lederskab, der skal være med til at

og i patientens og borgerens hjem” (Under-

sikre den bedre sammenhæng og højere

visningsministeriet, 2016).

kvalitet i patient- og borgerforløb.

Kvalificeret klinisk lederskab inde-

behandlingsopgaver også kræve, at nogle

holder både ledelse og lederskab. Når der

sygeplejersker kan udøve avanceret kli-

fremover i kapitlet anvendes betegnelsen

nisk lederskab. Avanceret klinisk lederskab

klinisk lederskab, rummer det derfor både

knytter hun til det at varetage selvstæn-

ledelse og lederskab.

dige kliniske lederopgaver ift. vurdering,

Ifølge Kirkevold vil fremtidens pleje- og

Ud over at klinisk lederskab er et nyt

diagnosticering, behandling og opfølgning

begreb i uddannelsesbekendtgørelsen fra

af patienter og at kunne lede andre i deres

2016, så er det også et forholdsvis nyt be-

kliniske arbejde. Et behov, der forsøges

greb i den danske kliniske kontekst. De de-

imødekommet med en Advanced Practice

finitioner og forklaringer på klinisk leder-

Nurse-uddannelse (APN-uddannelse), som

skab, der hyppigst refereres til herhjemme,

efter planen udbydes fra Aarhus Universi-

er primært inspireret af den internationa-

tet i 2018, hvor otte danske kommuner vil

le litteratur. Den mest anvendte engelske

sende ca. 22 sygeplejersker på uddannelse

term for klinisk lederskab er clinical lea-

(Dansk Sygeplejeråd, 2017).

dership (Munksgaard, 2017; Pedersen et al.,

2017; Nielsby & Dau, 2018).

generelt enighed om, at klinisk lederskab

er en kompetence, der kræves af alle syge-

En af definitionerne på klinisk leder-

Kapitel 1 – s ide 26 til 48

I den internationale litteratur er der

1 plejersker i den nutidige og fremtidige sy-

ti internationale forskningsartikler udgi-

gepleje, men der er langtfra enighed om en

vet mellem 2002 og 2011. Ud fra artiklerne

definition af begrebet, og oftest defineres

identificerede forfatterne i alt tre hoved-

begrebet slet ikke (Hyrkäs & Dende, 2008;

karakteristika ved klinisk lederskab: 1) et

Mannix, Wilkes & Daly, 2013). Huber, Mill-

klinisk fokus, 2) teamfokus og 3) personlige

ward & Bryan og Swanwick & McKimm har

karakteristika.

hver givet et bud på en definition af klinisk

lederskab:

tur og det danske sundhedsvæsens visio-

1) “The process of influencing others in

ner og behov for opgaveløsning gives der i

order to attain the highest standard of

det følgende et bud på, hvad klinisk leder-

care for patients and families” (Huber,

skab kan være i en dansk kontekst, og på,

2006).

hvordan studerende under deres uddan-

Inspireret af den internationale littera-

2) “The reality of clinical leadership must

nelse kan arbejde med begrebet frem mod

involve judicious blend of effective

kompetencen selvstændighed i udøvelse af

management [of self and others] in the

klinisk lederskab.

conventional sense with skill in trans-

formational [leadership of self and oth-

både den primære og sekundære sektor

ers] in order to make a real difference to

samt almen praksis. Derudover tages der

the care delivery process” (Millward &

udgangspunkt i de udfordringer, som det

Bryan, 2005).

danske sundhedsvæsen og sygeplejen nu

Et bredt fokus er tilstræbt, der favner

3) “Clinical leaderships includes tasks and

og i fremtiden står over for. Klinisk leder-

activities that lead to improvement of

skab vil blive beskrevet ud fra, at basissy-

safety and quality of health care. It oc-

geplejersken i sin hverdag tager ansvar for

curs at all levels of patient care and refers

patient- og borgerforløb. Det betyder, at der

to the process of leading a set of activi-

i dette kapitel er fravalgt at uddybe per-

ties which requires competency in team

spektiver på det særlige ved teamledelse.

leading” (Swanwick & McKimm, 2011).

Klinisk lederskab af patient- og bor-

gerforløb er et komplekst og multidiFælles for de tre definitioner er, at de alle

mensionelt begreb bestående af følgende

skriver om høj kvalitet i pleje, behandling

komponenter: den dobbelte kompetence,

og patientsikkerhed som de væsentlige

tværprofessionelt og tværsektorielt sam-

mål for klinisk lederskab. De beskriver

arbejde, prioritering, koordinering, skøn

klinisk lederskab som en proces, hvori der

samt personlige karakteristika. Disse kom-

organiseres og prioriteres aktiviteter, der

ponenter udøves på et individ-, samfunds-

kan foregå på forskellige niveauer, og som

og institutionsniveau og er betinget af, at

handler om at udøve indflydelse med en

sygeplejersken tager ansvar og i samspil

blanding af effektiv ledelse og lederskab

med patienten handler på baggrund af

(klinisk lederskab). Ud over forsøg på de-

disse. Komponenterne præsenteres først

finition af begrebet har Mannix, Wilkes &

hver for sig og herefter i en model for kli-

Daly også igennem et litteraturreview for-

nisk lederskab af patient- og borgerforløb

søgt at identificere, hvilke egenskaber kli-

(KLaPb-modellen) (figur 1.2).

nisk lederskab består af. I reviewet (Mannix, Wilkes & Daly, 2013) er der inkluderet

Kapitel 1 – Klinisk lederskab

KOMPONENTERNE I KLINISK LEDERSKAB

tid udgøre kernekompetencen i sygeplejen.

Ud over at sygepleje er klinisk funde-

ret, så foregår den også i en organisation, I det følgende vil vi uddybe de komponen-

eksempelvis en kommune, et sengeafsnit,

ter, som er centrale for klinisk lederskab.

lokalpsykiatrien, et sundhedscenter m.v.

Herefter vil der blive præsenteret en model,

Det er derfor også nødvendigt med organi-

der demonstrerer begrebernes indbyrdes

satorisk kompetence. Der er flere aktører,

forhold.

der udøver pleje og behandling i det samme patient- og borgerforløb fra forskellige sektorer, organisationer og institutioner.

DEN DOBBELTE KOMPETENCE

Dette kræver organisering af den indsats, der udøves på både individ-, institutionsog samfundsniveau. Alt dette kræver orga-

Ifølge Arne Orvik har den dobbelte kompe-

nisatorisk kompetence, som er den anden

tence afgørende betydning for kvaliteten

komponent i den dobbelte kompetence. I

af den pleje og behandling, sygeplejersken

figur 1.1 ses en illustration af den dobbelte

kan yde (Orvik, 2013). Kompetencen er dob-

kompetence og de to komponenter i den or-

belt, fordi den omhandler både et klinisk og

ganisatoriske kompetence.

et organisatorisk aspekt.

Det samfund, vi udøver sygepleje i,

Den kliniske kompetence er knyttet til

ændrer sig over tid, og dermed har fokus

den direkte sygepleje og trækker på viden,

og indhold i sygeplejen også ændret sig.

færdigheder og kompetencer fra eksem-

Sygeplejersker udfører i dag flere opga-

pelvis sygepleje, anatomi, fysiologi, mikro-

ver andre steder end direkte ved borge-

biologi, sygdomslære, farmakologi, klinisk

ren og patienten, og undersøgelser viser,

erfaring osv. Den kliniske kompetence er

at organisatorisk arbejde nogle steder

afgørende for at kunne træffe kvalificerede

kan fylde op til 70 % af sygeplejersker-

beslutninger i de komplekse, akutte og kri-

nes arbejdstid (Furåker, 2009). Desvær-

tiske pleje- og behandlingsforløb og vil al-

re bliver denne tid ofte ikke opfattet som

Klinisk kompetence

Organisatorisk kompetence

Organisation Organisering

Figur 1.1. Den dobbelte kompetence: den kliniske kompetence og den organisatoriske kompetence.

Kapitel 1 – s ide 26 til 48

1 værdifuld, på trods af at organisatorisk

arbejde er af afgørende betydning for

kompetence handler om en opmærksom-

kvaliteten

kan

hed på og viden om, hvilke værdier og hvil-

kontakt med hjemmesygepleje, visitator,

ken organisatorisk opbygning der er det

hjælpemiddelcentral, pårørende, almen

sted, hvor man er ansat som sygeplejerske,

plejen.

Eksempelvis

Den organisatoriske del af den dobbelte

prak sis og socialrådgiver ift. en ud samt at have en evne til at kunne organiseskrivelse have afgørende betydning for

re sygeplejen både mono- og tværfagligt.

kvaliteten og patientens oplevelse af et

En organisation som f.eks. den kommunale

sammenhængende forløb. Andre faggrup

hjemmesygepleje, en psykiatrisk afdeling

per som ergoterapeuter, fysiotera peuter,

eller et sundhedscenter er bevidst kon-

bioanalytikere, kliniske diætister, social

strueret til at løse nogle bestemte opgaver.

rådgivere, læger og radiografer vil selv

Arbejdspladsen, hvor man er ansat eller er

følge lig også bidrage med faglighed og

i klinisk undervisning, har nogle overord-

organisatoriske kompetencer. Men da syge-

nede værdier og mål. Til at hjælpe med at

plejersker er den eneste faggruppe, der har

opfylde disse mål har de ansat forskellige

ansvar for patienten og borgeren i døgnets

faggrupper, deriblandt sygeplejersker, der

24 timer og som følge af den holistiske til-

skal udføre opgaver for at opnå disse mål.

gang, er der et ekstra behov for organisa-

Organisering handler om de processer, der

torisk kompetence hos lige netop denne

finder sted, når mennesker arbejder sam-

faggruppe.

men på en arbejdsplads. Det handler om at

Tabel 1.2. Organisatorisk kompetence.

At kende og forstå sundhedsvæsenet og den organisation, jeg arbejder i

Organisering af arbejdet på min arbejdsplads

Hvordan er sundhedsvæsenet opbygget? Hvordan er sygepleje organiseret der, hvor jeg arbejder? Hvilken mission, vision og strategi arbejdes der med i min organisation?

Hvad er min kerneopgave, og hvad er mit ansvar?

Hvordan er min organisation opbygget? Hvem er mine nærmeste samarbejdspartnere ? Hvilke værdier har min organisation? Hvordan er arbejdsopgaver fordelt mellem mig og mine monofaglige og tværfaglige kollegaer? Hvilke kvalitetsudviklingsprojekter arbejder vi med?

Hvem skal jeg kontakte med f.eks. faglige og arbejdsmiljømæssige spørgsmål?

Kapitel 1 – Klinisk lederskab

koordinere, prioritere, beslutte og forbedre.

palliation til kronikere og inddragelse af

Organisationen er “anatomien”, og organi-

de pårørende? Alt sammen viden, der har

seringen er “fysiologien”. Som sygeplejer-

betydning for sygeplejerskens kliniske

ske er det af stor betydning for dit kliniske

lederskab.

lederskab og for en høj kvalitet i sygeplejen, at man har et indgående kendskab til begge dele. Tabel 1.2 er eksempler på spørgsmål, sygeplejersken kan stille sig selv for at opnå viden om organisationen og organiserin-

TVÆRPROFESSIONELT OG TVÆRS EKTORIELT SAMARBEJDE

gen heri. Set fra et helikopterperspektiv er den

I sundhedsvæsenet samarbejdes der på

organisatoriske kompetence både reflek-

kryds og tværs mellem professioner og sek-

siv og handlingsrettet. Det refleksive ved-

torer hver eneste dag, og forskning viser

rører sygeplejerskens evne til at forholde

(Reeves et al., 2017), at det tværprofessio-

sig kritisk tænkende. Det handlingsrettede

nelle og tværsektorielle arbejde er af afgø-

er sygeplejerskens evne til og ansvar for at

rende betydning for det sammenhængende

handle på baggrund af den kritiske reflek

patient- og borgerforløb, som både er et po-

sion.

litisk og et fagligt mål. Det tværprofessio-

Det er en vigtig pointe, at den kliniske

nelle og tværsektorielle arbejde bidrager til

kompetence og den organisatoriske kom-

at højne pleje- og behandlingskvaliteten og

petence ikke er hinandens modsætninger,

patientsikkerheden. Det medfører kortere

men at de er gensidigt afhængige. På den

indlæggelser og øger patienternes og bor-

måde vil de organisatoriske rammer og

gernes tilfredshed, samtidig med at det har

organiseringsprocesser, som borgeren og

en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet.

patienten og vi som sygeplejersker er en

del af, blive en integreret del af vores fag

tværprofessionelle og tværsektorielle om-

og dermed også den måde, vi udfører syge

råder er der, hvor sundhedsvæsenet sta-

pleje på.

dig har store udfordringer (Høgsgaard,

Sygeplejersken vil i udøvelsen af klinisk

2017). I sundhedsvæsenet er der behov

lederskab af patient- og borgerforløb have

for at samarbejde på flere forskellige ni-

brug for den dobbelte kompetence. Når sy-

veauer. Der samarbejdes monofagligt, fler-

geplejersken har spørgsmål til medicinor-

fagligt, tværfagligt og tværprofessionelt.

dinationer, sårpleje, it-systemet eller egen

Oftest anvendes tværfagligt og tværpro-

arbejdstid, er der behov for at vide, hvem

fessionelt synonymt. Monofagligt sam-

af samarbejdspartnerne eller kollegaerne

arbejde er, når sygeplejersker arbejder

der skal kontaktes. Når sygeplejersken selv

sammen med andre sygeplejersker om de

eller i samarbejde med kollegaer planlæg-

samme borgere og patienter. Flerfagligt ar-

ger sygeplejen i et patient- og borgerforløb,

bejde er, når eksempelvis sygeplejersken,

er der behov for viden om organisationen/

lægen,

arbejdspladsens værdier og mål. Er der

sundhedsassistenten

for eksempel fokus på relationsdannel-

med forskellige problemstillinger hos den

se, egenomsorg og “længst muligt i eget

samme patient, og hvor hver profession op-

hjem”, eller har arbejdspladsen fokus på

stiller mål ud fra eget fags teorier, metoder

Kapitel 1 – s ide 26 til 48

Desværre har det også vist sig, at de

fysioterapeuten

social-

arbejder

isoleret

1 og værdier. I praksis er det den flerfaglige

med inddragelse af patienten” (Højholdt,

samarbejdsform, der anvendes mest, men

2013).

oftest er det ikke den samarbejdsform, som

medfører kvalitet for patientens pleje- og

et udgangspunkt for sygeplejerskens tvær-

behandlingsforløb eller bidrager til et sam-

professionelle arbejde, er det nødvendigt

menhængende forløb. Tværfagligt og tvær-

med en koordinering og forhandling af det

professionelt samarbejde er karakteriseret

vidensgrundlag, der handles på. Sygeplejer-

ved, at forskellige professioner og fags vi-

skens, lægens og fysioterapeutens professi-

den, færdigheder og kompetencer sættes i

on tager afsæt i hver deres vidensgrundlag,

spil med hinanden, og at der arbejdes med

selvom der også vil være områder, hvor

og mod fælles mål. Dansk Selskab for Inter-

der er fælles viden. Viden dækker ikke kun

professionel Læring og Samarbejde i Sund-

over den eksplicitte viden i lærebøger og

hedsvæsnet har følgende definition på det

kliniske retningslinjer, men dækker også

tværprofessionelle samarbejde: “Når to

over den mere implicitte tavse viden og de

eller flere faggrupper lærer med, af og om

erfaringer, der er indlejret gennem tid, i

hinanden i et interagerende samarbejde

vores praktiske handlinger og i fagets ruti-

Hvis ovenstående definition skal være

Tabel 1.3. Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde.

Viden

Færdigheder

Huskeregler

Jeg har viden om eget og andre professioners vidensgrundlag/vidensformer

Jeg koordinerer og forhandler vidensgrundlag med andre professioner Jeg anvender de forskellige professioners vidensgrundlag/vidensformer

Jeg er ikke alene om patienten Jeg udøver klinisk lederskab i samarbejde med andre faggrupper

Jeg har viden om min egen og andres professioner

Jeg udarbejder mål i samarbejde med borgeren/ patienten og andre professioner

Jeg bidrager med min faglighed Jeg respekterer andres faglighed Sammen med patienten skal vi nå en bedre løsning, end vi kunne have nået alene

Jeg har viden om kulturelle forskelle og situationsbestemt kommunikation

Jeg anvender situationsbestemt kommunikation i mit samarbejde med andre professioner

Jeg tager højde for kulturelle forskelle og er tolerant i mit samarbejde og min kommunikation med andre professioner

Kapitel 1 – Klinisk lederskab

ner (Hjortbak, 2013). Derfor kræver det en

sionelle arbejde også geografiske, politiske

eksplicit forhandling af målet i samarbejde

og organisatoriske udfordringer, der har

med patienten og løsninger, der hviler på

betydning for sygeplejerskens arbejde.

forskellige vidensgrundlag, og som derfor

kan bidrage til en endnu højere kvalitet i

veau har der siden 2015 været indgået

plejen og behandlingen, end hvis indsatsen

sundhedsaftaler, som beskriver de gensi

havde være monofaglig eller flerfaglig. Det

dige forpligtelser og samarbejdet på sund

stiller store krav til sygeplejersken og de

hedsområdet mellem regioner, kommuner

andre professioners evne til situationsbe-

og almen praksis. Sundheds aftaler skal

stemt kommunikation.

forsøge at sikre, at den enkelte patient og

Det kræver tolerance og en generel høj

borger modtager en indsats, der er sam-

kulturel intelligens, hvis samarbejdet skal

menhængende og af høj kvalitet uanset an-

lykkes. Det kræver også, at sygeplejersken

tallet af kontakter eller karakteren af den

kender sin egen profession og kompetencer

indsats, der er behov for.

samt samarbejdspartneres professioner og

kompetencer, hvis hun skal kunne vurde-

i dag ydelser fra flere sektorer, og deres syg-

re, hvordan hun kan bidrage til den enkelte

domme og sundhedsudfordringer kræver

patient eller borgers problemstillinger. Som

ofte indsatser på tværs af sektorer. På trods

sygeplejerske, der selvstændigt udøver kli-

af politiske tiltag som en sundhedsaftale og

nisk lederskab, skal hun kunne argumentere

udarbejdelse af nationale kvalitetsmål for

for den sygeplejefaglige vinkel på borgerens

sundhedsvæsenet så er det tværprofessio-

problemstilling, være åben over for andre

nelle og tværsektorielle samarbejde stadig

professioners argumenter og sammen med

en udfordring for vores sundhedsvæsen

dem og patienten forsøge at blive klogere,

(Styrelsen for Patientsikkerhed, 2017). For

så patienten får den bedst mulige pleje og

at borgere og patienter kan opleve deres

behandling. Tabel 1.3 viser en oversigt over

forløb som sammenhængende, på trods af

viden og færdigheder, der er nødvendige for

at det involverer flere sektorer, er det nød-

det tværprofessionelle og tværsektorielle

vendigt, at sygeplejersker tager initiativ til

arbejde, samt huskeregler, til når du indgår

og ansvar for samarbejdet på tværs, hvilket

i samarbejde med andre professioner.

indbefatter, at der handles. Sygeplejersken

Ud over de kompetencer, som sygeple-

skal i samarbejde med patienter og borge-

jersken kan arbejde med at opøve ift. at

re tage initiativ til kontakt og samarbej-

opnå et udbytterigt tværprofessionelt sam-

de med de relevante samarbejdspartnere

arbejde, så har de organisatoriske rammer

med viden om, hvad det tværprofessionel-

også stor betydning. Ledelsens arbejde

le og tværsektorielle arbejde kræver, som

med tværprofessionel organisering, tvær-

udgangspunkt. På trods af barrierer som

professionel ledelse og de fysiske rammer

forskellig organisering, elektroniske kom-

kan både hæmme og fremme det tværpro-

munikations- og dokumentationssystemer,

fessionelle arbejde (Hjortbak, 2013).

vidensgrundlag, kultur, retningslinjer m.v.

I det tværsektorielle samarbejde, som

så er det nødvendigt, at sygeplejersken på-

dækker over samarbejde mellem regioner,

tager sig det kliniske lederskab af patient-

kommuner og almen praksis, er der ud over

og borgerforløbet og til stadighed forsøger

det monofaglige, flerfaglige og tværprofes-

at sætte patient og borger i centrum samt

Kapitel 1 – s ide 26 til 48

På det politiske og organisatoriske ni

De fleste patienter og borgere modtager

1 arbejder for og ind i det tværprofessionelle

geplejersken prioriterer mellem flere syge-

og tværsektorielle samarbejde.

plejefaglige opgaver, er det en del af det kliniske lederskab. Man kan også sige, at der

PRIORITERING, KOORDINERING OG SKØN

skal tages klinisk lederskab i og over kliniske beslutninger. Prioriteringen vil også her først og fremmest være knyttet til det livsnødvendige. Eksempelvis vil en opgave som blodsukkermåling og insulinadmini-

Prioritering, koordinering og skøn er tre

stration hos en patient have førsteprioritet

fremtrædende aspekter ved sygeplejer-

om morgenen, frem for hjælp til nedre hygi-

skens selvledende praksis og kliniske le-

ejne eller at få skiftet sengetøj. Der er også

derskab af patient- og borgerforløb. Det

mange andre prioriteringer ved klinisk le-

er også tre begreber, der er essentielle og

derskab, som ikke er knyttet til den akutte

afgørende for klinisk beslutningstagen (se

sygepleje, eksempelvis hvornår det er mest

bind 1, kapitel 1). De tre begreber bliver her

hensigtsmæssigt at informere en patient

i kapitlet beskrevet hver for sig, men i prak-

om en undersøgelse, vedkommende skal til,

sis vil sygeplejersken kontinuerligt udføre

ift. at bestille blodprøver til næste dag eller

prioriteringer, koordineringer og skøn i en

sende en henvisning til primærsektoren.

sammenhæng.

Prioriteringer knyttet til klinisk leder-

skab af patient- og borgerforløb i samar-

Prioritering

bejde med patienten drejer sig ofte om den

At prioritere kan defineres som det at rang

overordnede prioritering af f.eks. de forskel-

ordne en række sager eller emner ud fra en

lige sygeplejefaglige problemstillinger og

vurdering af, hvad der er vigtigst og mest

deraf følgende opgaver hos patienter og bor-

relevant. I sygeplejen prioriteres der på

gere. Da patient- og borgerforløb pr. definiti-

forskellige niveauer. Der prioriteres hand-

on er tværprofessionelle og ofte også tvær-

linger ud fra graden af, hvor akut en til-

sektorielle, må sygeplejersken her trække

stand er. Her anvendes ABCDE-modellen

på den dobbelte kompetence for at kunne

(Airway, Breathing, Circulation, Disability,

træffe en beslutning og handle på den.

Environment) og med fokus på opsporing

af en kritisk tilstand eller begyndende syg-

skab til patienten og borgeren samt det

dom f.eks. TOKS (Tidlig Opsporing af Kri-

pleje- og behandlingssted, han eller hun er

tisk Sygdom) og TOBS (Tidlig Opsporing af

tilknyttet, rutiner og procedurer. Det kræ-

Begyndende Sygdom). I disse tilfælde er det

ver systematik, analyse og refleksion for at

hver enkelt situation, som vurderes ud fra

finde frem til den mest hensigtsmæssige

objektive parametre og skøn. Sådanne pri-

prioritering.

oriteringer knyttes ofte til begrebet klinisk

Prioriteringer handler dog ikke kun

beslutningstagen.

om den dobbelte kompetence. Det handler

I en vagt over otte timer med det syge-

i høj grad også om en afvejning af forskel-

plejefaglige ansvar for et vist antal patien-

lige værdier, behov, ønsker og hensyn. Når

ter og borgere foregår der prioritering, når

sygeplejersken har ansvaret for flere bor-

sygeplejersken vurderer, hvilke opgaver der

gere og patienter, er hun nødt til at have

skal udføres først og til hvem osv. Når sy-

overvejelser ift. ligebehandling, den enkel-

Alle disse prioriteringer kræver kend-

Kapitel 1 – Klinisk lederskab

te patients autonomi m.v. (Raffnsøe-Møller,

arbejde. På trods af at sygeplejersker ofte

2011). Sygeplejersken befinder sig i et kon-

ikke har noget formelt koordineringsman-

stant krydspres mellem egne, patientens,

dat, bliver hun ofte tildelt en central rolle i

pårørendes, kollegaers, ledelsens og poli-

koordineringen af patient- og borgerforløb

tiske ønsker, behov og værdier. Hun skal

(Doessing, 2018).

desuden handle under hensyn til de res-

sourcer, der er stillet til rådighed. Det gør,

ordnet niveau. Sygeplejersker samarbejder

at sygeplejersken kan ende med at stå i et

også med patienter og borgere i den daglige

etisk dilemma, når hun skal prioritere. Se

koordinering, men inden for rammen af or-

også bind 3, kapitel 10 om etik.

ganisatoriske muligheder og tilgængelige

Koordinering sker ikke kun på et over-

sundhedsydelser. Det betyder også, at syge-

Koordinering

plejersken ikke altid kan opfylde patienters

Koordinering handler om, hvordan syge-

ønsker om eksempelvis en bestemt sund-

plejerskens handlinger integreres i hele

hedsydelse, besøg på et bestemt tidspunkt

patient- og borgerforløbet, samt hvordan

eller af en bestemt person. Som følge af øget

sygeplejersken i forbindelse med selvle-

opgaveglidning og opgaveflytning kræver

delse koordinerer sine opgaver i løbet af

de mange opgaver, hvor lægen bruger

en dag (Raffnsøe-Møller, 2011). Når det

sygeplejersken som medhjælp, samt de op-

drejer sig om koordinering af et patient- og

gaver, hvor sygeplejersken delgerer til f.eks.

borgerforløb, eksempelvis et pakkeforløb,

en social- og sundhedsassistent eller en so-

forløbsprogrammer, rehabiliteringsforløb,

cial- og sundhedshjælper, en høj grad af ko-

palliation m.v., så sker koordineringen på

ordinering med fokus på kommunikation i

tværs af og i samarbejde med forskellige

samarbejdet. Patientsikkerheden kommer

professioner og sektorer. Sygeplejersken

i fare, hvis ikke delegation af forbeholdt og

skal ved udøvelsen af det kliniske lederskab

ikke-forbeholdt virksomhed samt videre-

i samarbejde med patienten tage ansvar for

delegering bliver koordineret med en tyde-

og initiativ til dette samarbejde. Når syge-

lig og præcis kommunikation og dokumen-

plejerskens handlinger skal integreres i

tation.

patient- og borgerforløbet, kræver det, at

sygeplejersken har et overblik over forlø-

Skøn

bet. Det har hun ved at have eller tilegne

Hver eneste kliniske beslutning og hand-

sig viden om patientens forløb i fortiden,

ling i det kliniske lederskab kræver, at

nutiden og fremtiden. Alt sammen med

sygeplejersken udviser dømmekraft og

henblik på, at patienter og borgere oplever

skønner. Skønnet handler om at forstå og

deres forløb som sammenhængende. Både

handle godt, rigtigt og hensigtsmæssigt i

koordinering af egne opgaver og koordine-

givne situationer.

ring af patient- og borgerforløb kræver, at

sygeplejersken kender arbejdsgange, reg-

hvordan patientens situation påkalder sig

ler og rutiner på arbejdspladsen, relevante

behovet for sygepleje, og hvilke handlinger

samarbejdspartnere samt kliniske kom-

der som følge heraf skal iværksættes. Hvad

petencer, altså den dobbelte kompetence.

er patientens behov, og hvordan afdækker

Desuden kræver det kompetencer inden for

jeg disse? Hvad er den bedst faglige pleje

tværprofessionelt og tværsektorielt sam-

lige nu? (Raffnsøe-Møller, 2011). Hvis det er

Kapitel 1 – s ide 26 til 48

Sygeplejersken må skønne eller fortolke,

1 muligt, så skal borgere og patienter inddrages i denne proces, og ofte også andre kolle-

PERSONLIGE KARAKTERIS TIKA

gaer. Standarder, procedurer og retningslinjer er vigtige, når man vurderer situationen,

At vores personlighed har betydning for,

men det er den situationsbestemte vurde-

hvordan vi er som sygeplejerske, og hvor-

ring, som har højeste prioritet.

dan vi navigerer i den sygeplejerskerol-filosoffen

le, vi kontinuerligt udvikler os i, er ikke

Kari Martinsen taler om, at det faglige skøn

noget nyt. Til gengæld er det forholdsvis

først og fremmest kræver, at sygeplejersken

nyt, at forskning sætter sygeplejerskens

udviser en følsom åbenhed over for menne-

personlige karakteristika så direkte i

sket og situationen (Martinsen, 2012). At

relation til udøvelsen af klinisk lederskab

sygeplejersken må se den syges appel om

(Mannix, Wilkes & Daly, 2013; Brown, Croo-

hjælp og dennes lidelse og livshistorie, hvil-

kes & Dewing, 2016). Hos Mannix et al. blev

ket kræver, at sygeplejersken bruger sine

der identificeret tre tematikker, der be-

sanser. Herefter bruger sygeplejersken sin

skriver de personlige karakteristika, som

faglighed til at forstå og handle til patien-

er væsentlige at besidde eller udvikle, når

tens bedste.

man som sygeplejerske skal udøve klinisk

lederskab.

Sygeplejeteoretikeren

Skønnet bruger alle mennesker i deres

Det først tema er en positiv attitude til

hverdag, men det faglige skøn kræver fag-

lige kompetencer. Ifølge Patricia Benner

sygeplejeprofessionen. Det indebærer, at

spiller erfaring en stor betydning for syge-

sygeplejersken udtrykker interesse og en-

plejerskens faglige skøn, og hun taler om en

gagement i patientsituationer, er bevidst

udvikling fra at være fra novice til at blive

om sin forpligtelse og ansvar, udviser lyst

ekspert (Benner, 2013). Det betyder ikke,

til at lære og overholder koderne for profes-

at den studerende eller nyuddannede sy-

sionel adfærd, og at hendes egne værdier

geplejerske ikke kan udøve et fagligt skøn,

er rettet mod målet om at gøre det gode.

men at skønnet er funderet på et andet

Med det kliniske lederskab følger et stort

grundlag end hos en sygeplejerske med 20

ansvar og forpligtelse over for egen, men

års erfaring. Forskning viser, at nyuddan-

også andres læring. Det handler om at være

nede sygeplejersker i deres faglige skøn er

medansvarlig for, at patienter og borgere

mere tilbøjelige til at følge retningslinjer og

får den bedst mulige pleje og behandling

procedurer, mens de erfarne sygeplejersker

og oplever sammenhæng i deres forløb. Det

oftere handler ud fra deres erfaring. Begge

indebærer også en opgave som rollemodel

dele kan være en barriere for høj kvalitet

ift. at gøre det gode for borgeren og patien-

i sygeplejen (Rycroft-Malone et al., 2009).

ten.

Faglig viden, empati, patientinvolvering,

situationsnærhed og situationsforståelse,

refleksiv praksis. Det kræver, at sygeple-

overblik, organisatorisk forståelse og kolle-

jersken selv tager initiativ til og ansvar for

gial sparring er nøgleord for at handle godt

kompetenceudvikling, kender egne styrker

og rigtigt i en given situation. Det faglige

og svagheder i sit kliniske lederskab og er

skøn udvikles i en vekselvirkning mellem

villig til at tilpasse og udvikle disse, alt ef-

praktisk erfaring, viden og refleksion.

ter hvad situationen kræver. Er sygeplejer-

Det andet tema er at engagere sig i en

skens eller den sygeplejestuderendes per-

Kapitel 1 – Klinisk lederskab

Det tredje tema afdækker det at lede for-

sonlige karaktertræk præget af at være den

stille type, der helst undgår konfrontatio-

andringer og at komme med alternative løs-

ner og diskussioner, så må der i de situati-

ningsforslag til det kendte. Dette tema er det

oner, hvor det kliniske lederskab kræver en

mest fremtrædende i de inkluderede artik-

sådan kompetence, arbejdes bevidst med at

ler i Mannix et al. Det betyder, at sygeplejer-

udfordre og udvikle denne. Det er ofte i si-

sken aktivt skal kunne engagere sine kolle-

tuationer, hvor der kan være uenighed både

gaer i forandrings- og forbedringsarbejde

mono- og tværprofessionelt, og hvor der

i praksis, turde sætte spørgsmålstegn, re-

skal argumenteres præcist og tydeligt for

flektere over og udfordre vanlig praksis,

f.eks. den sygeplejefaglige vinkel. Det kan

turde dele viden med andre og have visio-

også være ift. patienter og borgere, hvor

ner for fremtiden. Mod og ansvarlighed er

den situationsbestemte kommunikation

gennemgående karakteristika i dette tema.

skal afspejle en forventningsafstemning.

Sygeplejersken skal turde udfordre både

Omvendt kan personlige karaktertræk,

sig selv og andre på værdier, holdninger

som er præget af en direkte konfronteren-

og ikke mindst handlinger samt turde tage

de stil, også give anledning til udvikling hos

lederskab på at få igangsat og ikke mindst

den studerende eller sygeplejersken, da en

fuldført disse initiativer til forbedring.

sådan tilgang kan være en barriere for tillid

og samarbejde med både kollegaer, patien-

ponenter der indgår i udøvelsen af klinisk

ter og borgere.

lederskab af patient- og borgerforløb i en

Vi har nu givet et bud på, hvilke kom-

Samfund Institution

Koordinering

Prioritering

Skøn

Individ Patient og border

Institution

Samfund

Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb

Personlige karakteristika

Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde

Dobbelt kompetence

Figur 1.2. På figuren ses KLaPb-modellen, som indeholder den dobbelte kompetence, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og personlige karakteristika kombineret med prioritering, koordinering og skøn på individ-, institutions- eller samfundsniveau.

Kapitel 1 – s ide 26 til 48

1 dansk kontekst. Ud fra de udvalgte kom-

et resultat af en læreproces. Til beskrivelse

ponenter vurderer vi, at kvalificeret klinisk

af mål for læringsudbytte anvendes begre-

lederskab består af prioritering, koordine-

berne viden, færdigheder og kompetencer.

ring og skøn, hvor sygeplejersken anvender

Viden angiver viden og forståelse for em-

den dobbelte kompetence og kompetencer i

net. Færdigheder angiver, hvad en person

tværprofessionel og tværsektorielt samar-

kan gøre eller udføre. Kompetencer handler

bejde, og at klinisk lederskab udmønter sig i

om ansvar og selvstændighed og angiver

ansvar og handlinger, hvor sygeplejerskens

evnen til at anvende viden og færdigheder

personlige karakteristika har betydning.

i en arbejdssituation eller i studiemæssig

Komponenterne er indbyrdes forbundne

sammenhæng. De tre mål for læringsud-

som illustreret i KLaPb-modellen (figur 1.2).

bytte, der vedrører det at lære at håndtere

klinisk lederskab, kan operationaliseres til

KLaPb-modellen er tænkt som et støt-

teredskab i den studerendes læring frem

Tegn på læring (tabel 1.4).

mod selvstændigt at: “Håndtere klinisk

Den studerendes læreproces starter

lederskab samt sikre og udvikle kvalitet

sædvanligvis med at opnå viden om og for-

der understøtter patient-, og borgeroplevet

ståelse for emnet, i dette tilfælde begrebet

sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen

klinisk lederskab og tilhørende komponen-

og i patientens og borgerens hjem” (Under-

ter. Tegn på læring vil være at vise sin viden

visningsministeriet, 2016). KLaPb-model-

om eller forståelse for ved f.eks. at kunne

len kan bruges som hjælp til at få overblik

gengive viden om begrebet for medstude-

over, hvilke elementer der skal medtænkes,

rende, underviser eller klinisk vejleder.

når klinisk lederskab planlægges og ud-

øves. Studerende kan også bruge modellen

else for begrebet klinisk lederskab, kan der

til at analysere en case, der illustrerer for-

arbejdes med færdighedsniveaet. Lærepro-

skellige sygeplejefaglige problematikker

cessen med at opnå mål for færdigheder

eller oplevelser fra praksis, og på baggrund

kan understøttes med forskellige caseba-

af en analyse nå frem til bud på handlinger

serede øvelser i teoretisk undervisning og i

i klinisk lederskab. Endelig kan KLaPb-mo-

simulationslaboratorier. Tegn på læring vil

dellen bruges som en refleksiv model, hvor

være at kunne planlægge, udføre og reflek-

den studerende reflekterer over klinisk le-

tere over klinisk lederskab.

derskab ud fra egne erfaringer, videoklip

eller beskrivelser af sygeplejeproblematik-

det, der øves og opnås gennem klinisk un-

ker og -handlinger. Her vil den studerende

dervisning. Tegn på læring vil være at ud-

eksempelvis ved hjælp af modellen kunne

vise ansvarlighed og/eller selvstændighed

reflektere over de valg, der er truffet i ud-

i klinisk lederskab af patient- og borgerfor-

øvelse af klinisk lederskab.

løb i den kliniske undervisning.

HVORDAN LÆRES KLINISK LEDERSKAB?

AFSLUTNING

Når der er opnået viden om og forstå-

Endelig vil kompetenceniveauet være

Klinisk lederskab handler om at observeEt mål for læringsudbytte skal forstås som

re og reagere, altså at gøre noget, at handle

det, den studerende skal vide og kunne som

på de ting, man ser. Selvom denne handlen

Kapitel 1 – Klinisk lederskab

Tabel 1.4. Tegn på læring.

Måltype

Klinisk lederskab

Tegn på læring

Mål for viden

Har viden om og kan reflektere over klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen ud fra praksis-, udviklings- og forskningsviden i og på tværs af professioner, sektorer, institutioner samt patientens/borgerens hjem

Gengiver viden om klinisk lederskab ved hjælp af begreberne selvledelse, ledelse, lederskab, den dobbelte kompetence, tværprofessionelt og tværsektorielt sam arbejde, prioritering, koordinering skøn og personlige karakteristika

Mål for færdigheder

Kan anvende og vurdere klinisk lederskab af patient-, borger-, pleje- og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle og tværprofessionelle under hensyntagen til kvalitetssikring

Planlægger klinisk lederskab Udfører klinisk lederskab Reflekterer over planlagt og udført klinisk lederskab

Mål for kompetence

Kan selvstændigt håndtere klinisk lederskab samt sikre og udvikle kvalitet, der understøtter patient-, og borgeroplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen og i patientens og borgerens hjem

Udviser ansvarlighed og selv stændighed i udøvelse af klinisk lederskab af patient- og borgerforløb

nogle gange fysisk vil ske “væk fra patienten

man forlader uddannelsens trygge rammer.

eller borgeren”, så må klinisk lederskab ikke

Ud over at kompleksiteten stiger, så gør den

ses som noget, der foregår væk fra eller uden

teknologiske udvikling og de ændrede ram-

sammenhæng med patient- og borgerforlø-

mer og ressourcer, at sygeplejersken fortlø-

bet. Handlingerne knyttet til det kliniske

bende er tvunget til at øve sig i at udvikle og

lederskab vil, hvis muligt, altid ske i samar-

udfordre sit kliniske lederskab. Dette kræ-

bejde med patienten og borgeren og med in-

ver et personligt og professionelt mod.

tention om at yde den bedst mulige pleje og

behandling med fokus på patientsikkerhed.

derskab er ikke eksplicit nævnt i KLaPb-

I både den teoretiske og kliniske del af

modellen, men skal ses som teoretiske

uddannelsen erfarer underviserne ofte, at

begreber eller principper, som ligger til

det komplekse og multidimensionelle be-

grund for alle komponenterne i modellen.

greb klinisk lederskab er udfordrende både

Når skøn, prioriteringer og koordinering i

at forstå, lære og udvikle. Selv for nyuddan-

KLaPb-modellen kvalificeres af den dob-

nede og erfarne sygeplejersker er klinisk

belte kompetence, kompetencer i det tvær-

lederskab et begreb, der til stadighed udfor-

professionelle og tværsektorielle arbejde

drer, især da graden af kompleksitet i de sy-

og de personlige karakteristika, så vil hand-

geplejefaglige problemstillinger stiger, når

lingen i det kliniske lederskab kunne bygge

Kapitel 1 – s ide 26 til 48

Begreberne selvledelse, ledelse og le-

REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Øvelsen er her en studiegruppeøvelse. I grupper skal I: 1. Udvælge en oplevelse fra klinisk undervisning, der illustrer klinisk lederskab. a. Identificere, på hvilke(t) niveau(er) klinisk lederskab blev udført (individ, institution, samfund). b. Identificere, hvilke kompetencer fra den dobbelte kompetence der er i spil. c. Identificere de tværprofessionelle og tværsektorielle kompetencer, der er i spil. d. Identificere de personlige karakteristika, der er i spil. e. Identificere, hvordan der skønnes, prioriteres og koordineres. 2. Reflektere over kvaliteten af det udførte kliniske lederskab. Brug evt. KLaPb-modellen fra kapitlet som skabelon for jeres svar.

på de teoretiske principper fra selvledelse,

Dansk Sygeplejeråd. 2017. Danmark får

ledelse og lederskab. Afhængig af situati-

en helt ny type sygeplejersker. dsr.

on, problemstilling og mål vil dominans af

dk/politik-og-nyheder/nyhed/dan-

principperne selvledelse, ledelse og leder-

mark-faar-en-helt-ny-type-sygeplejer-

skab være forskelligt.

sker (Tilgået 6. april 2018). Doessing A. 2018. Formal and informal

Referencer

interorganizational coordination: How

Bakka JF & Fivelsdal E. 2010. Organisations-

nurses adapt in complex pathways, Int J

teori: struktur, kultur, processer. DJØF Forlag. Benner P. 2013. Fra novice til ekspert: mesterlighed og styrke i klinisk syge plejepraksis. 2. udgave. Munksgaard. Brown A, Crookes P & Dewing J. 2016. Clinical leadership development in a pre-registration nursing curriculum:

Health Plann Mgmt, pp. 1-14. Foss B. 2012. Ledelse – En bevegelse i ansvar og kjærlighet. Åbo Akademi. Furåker C. 2009. Nurses’ everyday activi ties in hospital care, Journal of Nursing Management. Wiley Online Library, 17(3), pp. 269-277. Hjortbak BR (red.). 2013. Sundhedsvæse-

What the profession has to say about

net på tværs. 2. udgave. Munksgaard.

it, Nurse education today, 36, pp. 105-

munksgaard.dk/Sygepleje/Sundheds

111.

væsenet-på-tværs/9788762811751.

Kapitel 1 – Klinisk lederskab

Høgsgaard DM. 2017. Tværsektoriel samarbejde og kommunikation imellem sundhedsprofessionelle når ældre patienter udskrives. Roskilde Universitet. rucforsk. ruc.dk/ws/portalfiles/portal/ 60511030 (Tilgået: 9. april 2018). Højholdt A. 2013. Tværprofessionelt sam-

Forlag. Orvik A. 2013. Organisatorisk kompetanse – i sykepleie og helsefag samarbeid. Nota. Pedersen PU et al. (2017). Fra forskning til praksis. Munksgaard. Raffnsøe-Møller M. 2011. Etik, selvdannelse

arbejde i teori og praksis. Hans Reitzels

og selvledelse i sygepleje, in: Uhrenfeldt

forlag.

L & Sørensen EE (red.). Sundhedsfaglig

Huber D. 2006. Leadership and Nursing Care management. 3. udgave. Philadel phia: Elsevier. Hyrkäs K, Dende D. 2008. Clinical nursing

ledelse. København: Gads Forlag, pp. 164-224. Reeves S et al. 2017. Interprofessional collaboration to improve professional prac-

leadership – perspectives on current

tice and healthcare outcomes, Cochra-

topics, Journal of Nursing Management,

ne Database of Systematic Reviews, 6.

16, pp. 495-498. Millward L & Bryan K. 2005. Clinical leader

Rycroft-Malone J et al. 2009. Protocolbased care: the standardisation of decisionma-

ship in health care: a position statement,

king?, Journal of Clinical Nursing. Wiley

International journal of health care quali-

Online Library, 18(10), pp. 1490-1500.

ty assurance incorporating Leadership in health services. Kirkevold M. 2012. Hvad er sygeplejens rolle i dagens og fremtidens sundheds væsen?, Dansk Sygeplejeråd, pp. 6-11. KL. 2015. Sammen om sundhed. www.kl.dk/

Styrelsen for Patientsikkerhed. 2017. Dansk Patientsikkerhedsdatatbase. Årsberetning 2016. viewer.ipaper.io/styrelsen-forpatientsikkerhed/dpsd-aarsberetningfor-2016/?page=1 (Tilgået: 9. april 2018). Sundheds- og Ældreministeriet. 2017.

ImageVaultFiles/id_75048/cf_202/Sam-

Nationale mål for sundhedsvæsnet 2017,

men_om_sundhed_-2015-.PDF (Tilgået

2. udgave. www.sum.dk/Temaer/~/

26. april 2018).

media/Filer - Publikationer_i_pdf/2018/

Mannix J, Wilkes L & Daly J. 2013. Attributes

Nationale-maal-version-2-2018/Natio-

of clinical leadership in contemporary

nale-maal-for-sundhedsvaesenet-2017-

nursing: An integrative review, Contem-

version-2.PDF (Tilgået 6. april 2018).

porary Nurse, 45(1), pp. 10-21. Martinsen K. 2012. Løgstrup & sygeplejen, Klim. Munksgaard ME. 2017. Klinisk sygeplejefagligt lederskab, Uddannelsesnyt. Fagligt

Swanwick T & McKimm J. 2011. What is clinical leadership … and why is it important?, The Clinical Teacher, 8(1), pp. 22-26. Undervisningsministeriet. 2016. Sygeplejer-

Selskab for Undervisende Sygeplejersker,

ske – Bekendtgørelse om uddannelsen

(1), pp. 4-7. www.ucviden.dk/portal/da/

til professionsbachelor i sygepleje nr.

publications/klinisk-sygeplejefagligt-

840. www.retsinformation.dk/Forms/

lederskab(3653c14d-deca-49ab-8aa1-

R0710.aspx?id=181963.

c6dd2022a322).html (Tilgået 6. april 2018). Nielsby U & Dau S (red.). 2018. Klinisk leder-

skab – en grundbog i sygepleje. FADL’s

Kapitel 1 – s ide 26 til 48