HÅNDBOG I SYGEPLEJE PÆDIATRI
Charlotte Drejdal Dyekjær & Susanne Nørskov Willumsen
FADL’s Forlag
Håndbog i sygepleje: Pædiatri
Charlotte Drejdal Dyekjær og Susanne Nørskov Willumsen
2. udgave, 1. oplag
© FADL’s Forlag 2025, København
ISBN 978-87-94454-05-6
Forlagsredaktion og projektledelse: Argiro Hay Baltzis
Grafisk opsætning: Jeanne Laursen
Omslag: Le Bureau
Illustrationer: Birgitte Lerche, Lerches Tegnestue
Tryk: Opolgraf
Printed in Poland 2025
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem
Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden udnyttelse inden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
FADL’s Forlag
Blegdamsvej 26
2200 København N
Besøg os på www.fadlforlag.dk
Kontakt forlaget på redaktion@fadlsforlag.dk
7. Sygeplejefaglig journalføring
Om forfatterne
Susanne Nørskov Willumsen er cand. pæd. ant. og sundhedsplejerske. Hun har arbejdet med børn og unge siden 2006, først som sygeplejerske på Børn og Unge-afdelingen på Aarhus Universitetshospital (AUH) og herefter som sundhedsplejerske i Aarhus Kommune. Susanne har været uddannelsesansvarlig på Børn og Unge-afdelingen på AUH og har en stor interesse i at sikre nyuddannede sygeplejersker et godt uddannelsesforløb. Susanne har altid været meget optaget af helhedssygepleje og sundhedsfremme. Interessen ligger i at sikre barnets stemme og inddrage barnet, den unge og familien, og hvordan forældrene kan støttes i at se barnet og dets ressourcer trods sygdom. Susanne har undervist familier i det relationsbaserede program Circle of Security (COS-P) og er certificeret ADBB-vejleder. Susanne er nu leder i Aarhus Kommune, hvor hun arbejder med overgangene fra sygehus til primærsektor, sundhedsfremme, uddannelse, tværfagligt samarbejde og rehabilitering.
Charlotte Drejdal Dyekjær har en Master i klinisk sygepleje og er ansat som udviklingsansvarlig sygeplejerske i Børn og Unge-afdelingen på AUH. Hun har siden 1993 arbejdet med børn og unge med primær klinisk erfaring fra Akut Børnemodtagelsen på AUH. Som udviklingsansvarlig sygeplejerske arbejder hun med forsknings- og udviklingsprojekter samt kompetenceudvikling af både nyansatte og erfarne sygeplejersker. Noget af det, der altid har optaget Charlotte,
er, hvordan vi som sygeplejersker kan yde den bedste støtte til barnet, den unge og familien. Som sygeplejerske i en børn- og ungeafdeling skal du ud over at anvende en børneog ungefaglig tilgang også turde sætte dig selv i spil; være fantasifuld, kreativ og tænke innovativt, når du skal have barnet til at samarbejde. Charlotte har været med til at udvikle og implementere flere mestringsstøttende værktøjer, der anvendes nationalt. Bl.a. brugen af VR-briller (virtual reality), en magisk iPad ved navn „Min Hospitalsven Hjulle“, samt diverse apps og animationsfilm.
Indledning
Denne bog henvender sig til sygeplejersker, sygeplejestuderende og andre inden for de sundhedsfaglige uddannelser, der har brug for grundlæggende viden om pleje og behandling af spædbørn, børn, unge og deres familier i sundhedsvæsenet. Grundtanken er, at du med denne bog har mulighed for at have en erfaren børne/unge-sygeplejerske med i lommen. Du kan både læse hele bogen for at få et overordnet blik på de forskellige områder inden for pædiatrien, men du kan også vælge at læse enkelte kapitler, hvis du blot ønsker viden om specifikke emner.
I bogen introducerer vi nogle af de områder, vi vurderer, der kræves viden om, i forhold til at opbygge børne- og ungefaglige kompetencer. Børne- og ungefaglige kompetencer er helt essentielt, når du arbejder med børn og unges sygdom og sundhed, hvad enten du arbejder på hospitalet eller andre steder i sundhedsvæsenet. Da pædiatrien favner bredt, har vi været nødt til at fravælge nogle områder. Men vi har forsøgt så vidt muligt at udpege de emner, som vi finder relevante for at skabe et begyndende grundlag for din børne- og ungefaglighed. Områderne, vi har valgt at beskrive, er baseret på en blanding af teori og de praksiserfaringer, vi har erhvervet os gennem vores mangeårige arbejde med børn og unge. Nogle steder vil der være direkte reference til kilden, og i referencelisten kan du finde mere inspiration, hvis du ønsker at fordybe dig endnu mere i specifikke emner.