Den nye udviklingspsykologi – et livslangt perspektiv
Dion Sommer
Marianne Eg, Susanne Friis Søndergaard og Lars Larsen
FADL’s Forlag
Den nye udviklingspsykologi – et livslangt perspektiv
Dion Sommer, Marianne Eg, Susanne Friis Søndergaard og Lars Larsen 1. udgave, 1. oplag © FADL’s Forlag 2022 ISBN 978-87-93810-93-8
Projektleder og redaktør: Joachim Sømark Grafisk tilrettelæggelse: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.net Coveromsalg: Julie Panton
Trykkeri: ADverts Printed in Latvia 2022
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
FADL’s Forlag A/S Blegdamsvej 26 2200 København N
Skriv til redaktion@fadlsforlag.dk Eller besøg os på fadlforlag.dk
Indhold Forord .....................................................................................11 Bogens forfattere .................................................................12 Hvorfor den nye udviklingspsykologi? ............................14 Introduktion .........................................................................14 Bogens opbygning, indhold og målgrupper ......................15 1 | Den nye udviklingspsykologi – et livslangt perspektiv .....................................................................22 1.1 | Udviklingspsykologi i et livslangt perspektiv – introduktion og definition ...............................................22 1.2 | Udviklingsforløbet: Alder og livsperioder .................25 1.3 | Kernetemaer, livstemaer og udviklingsdomæner ....27 1.4 | Centrale grundtemaer og kontroverser – et vue ......28 Arv/miljø?.............................................................................................................29 Universel/kulturspecifik?................................................................................31 Stadier/faser/milepæle? ...................................................................................32 Kritiske/sensitive aldersperioder? ................................................................33 Passiv/inkompetent vs. aktiv/kompetent? ................................................35 Èn udviklingskurs/flere -kurser? .................................................................36 1.5 | Historik 1: Forløbere for udviklingstænkning – et rids ...................................................................................37 Antikken: Småbørnsperiode med leg ..........................................................37 Middelalder: Menneskets livsforløb ..........................................................38 Renæssance og oplysningstid: Det unikke menneske og udviklingsidéen ..................................................................................................41
ufødte barns
sanser
Barnet fødes
– en kæmpe
lige efter fødslen
lige efter fødslen
(fysiologisk)
Kontekst: Miljøgenetisk sundhedsfremme
Spædbarns-
tumlingeperioden
Spædbarnets motorik, perception, kognition
tidlig sprogtilegnelse
Motorisk og perceptuel udvikling – milepæle
kognitive udvikling
dets fysiske og sociale
– milepæle..............................................................................................77
Tidlig sprogudvikling samt leg – milepæle
Emotionel udvikling
Følelser/emotioner
tidlig tilknytning
kognitiv
af følelsesmæssige tilstande
Psyke-følelser-hjerne-krop
Basale følelser
Komplekse følelser
tilknytning
dynamiske forbindelser
emotionsregulering
1.6 | Historik 2: Grundlæggere af betydning for udviklingspsykologien .........................................................44 1.7 | Historik 3: Paradigmer gennem tre fagepoker ..........47 De tre paradigmeskift ..........................................................49 3. paradigme: Den nye udviklingspsykologi og udviklingsvidenskab .............................................................................................................49 2 | Fra foster til nyfødt ......................................................54 2.1 | Det
udvikling ..........................................54 Befrugtning.........................................................................................................54 Fostertilværelsen og epigenetiske påvirkninger ....................................56 Fosterets
.................................................................................................59 Hjernens udvikling fra uge 0-40 .................................................................63 2.2 |
...................................................................67 Fødslen
omvæltning
......................................67 Barnet
..................................................................................68 Lysvågen
.............................................................................69 2.3 |
..............69 3 |
og
.............................72 3.1 |
og
.......................................................73
.........................................74 Spædbarnets
i
verden
..............................................80 3.2 |
og
................82
og
processering ..........................................82 Deling
...........................................................83
–
.........................84
.....................................................................................................87
og
.............................................89 Tidlig
..............................................................................................89
3.3 | Tidlig selvudvikling og forståelse ...............................96 En unik selvteori om spædbarns- og tumlingeperioden ......................98 3.4 | Social af natur – et evolutionsperspektiv på spædbarnet ...........................................................................101 4 | Tidlig barndom ...........................................................104 4.1 | Kognitiv udvikling og kreativitetens opståen og fald ...................................................................................105 Kognitiv udvikling..........................................................................................106 Kreativitetens opståen og fald ....................................................................109 4.2 | Theory of Mind (TOM) og mentalisering ................111 Theory of Mind (TOM) ...................................................................................111 Mentalisering....................................................................................................116 4.3 | Moraludvikling .............................................................119 Hvad er moral og hvorfor moral? ...............................................................119 Hvordan udvikles 2-6-åriges forståelse af moral? ................................121 Induktion som grundlag for moraludvikling ........................................123 Kohlbergs teori om moraludvikling ..........................................................124 Hvor er post-Kohlberg-forskningens status i dag?................................127 4.4 | Leg, legetyper og udvikling .......................................129 Legetyper ............................................................................................................129 Legens betydning for udviklingen i den tidlige barndom ..................129 4.5 | Udvikling i familie-daginstitution ...........................132 Komplementærudvikling i familie-daginstitution ..............................133 Daginstitutionens udviklingsrolle i tidlig barndom ............................134 5 | Mellemste barndom ...................................................138 5.1 | Kognitiv udvikling og hukommelse .........................139 Kognitiv udvikling...........................................................................................139 Det konkret-operationelle stadium ...........................................................141 Kritikken af Piaget ..........................................................................................142 Udvikling af hukommelse i den mellemste barndom .........................145
og ungdom
5.2 | Personlighed og temperament ..................................151 Personlighed .......................................................................................................151 Temperament ....................................................................................................155 5.3 | Kammerat- og søskenderelationer ..........................158 Hvad er relationer? ..........................................................................................158 Relationer til kammerater .............................................................................159 Venskabsrelationen .........................................................................................161 Relationer til søskende ...................................................................................162 Søskenderelationen på godt og ondt .........................................................162 Placering i søskendeflokken.........................................................................164 Søskende i sammenbragte familier ...........................................................168 5.4 | Skolen som udviklingsrum........................................169 Skolen som positivt udviklingsrum ..........................................................170 Skolen som negativt udviklingsrum .........................................................174 6 | Pubertet
..................................................178 6.1 | Kønsmodning, kropsændringer og kønsopfattelser ............................................................................180 Fysiske forandringer i puberteten .............................................................180 Hjernen under ombygning ...........................................................................181 Kønnets betydning i pubertets- og ungdomsalderen ..........................182 6.2 | Identitetsudvikling ....................................................183 Kognitiv udvikling og identitet ...................................................................183 Eriksons identitetsteori..................................................................................184 Marcias identitetsteori...................................................................................187 Løsrivelse, autonomi og identitetsdannelse ...........................................190 Faktorer, der påvirker identitetsudviklingen ..........................................191 Senmoderne ungdom: Kontekstuelle forståelser af identitetsdannelsen ...........................................................................................................193 6.3 | Søgen mod jævnaldrende ...........................................196 6.4 | Ungdom som konstruktion og ungdomskulturer ....................................................................................198 Generations- og kohorteeffekter ................................................................199
7 | Voksenalder ................................................................206 7.1 | Kognitiv udvikling .....................................................208 Kognitive ressourcer i midtlivet.................................................................208 Individuelle forskelle i kognitive ressourcer .........................................210 Midtlivet: Et afgørende skæringspunkt mellem gevinster og tab ...211 7.2 | Emotionel, relationel og social udvikling ...............213 Udviklingsopgaver: intimitet vs. isolation – generativitet vs. stagnation ....................................................................................................213 Arbejdsliv: Det handler om sociale relationer ........................................214 Serielt monogami i voksenalderen: relationer og emotioner ...........217 Hvad er en familie? .........................................................................................218 Forældreskab – voksenalderens vigtige udviklingsopgave ...............219 Parforhold, familiedannelse og -opløsning – spor i og til voksenalderen ..................................................................................................221 7.3 | Midt i livet – midtlivskrise? ......................................222 7.4 | Ressourcer og belastninger i den midterste del af livet .............................................................................227 Kronisk stress: Når presset overstiger ressourcerne ..........................229 8 | Alderdom.....................................................................232 8.1 | Alderdommens afgrænsning .....................................233 Aldersgrænser i bevægelse ..........................................................................234 8.2 | Alderdommens forløb.................................................237 Hvad kan vi selv gøre? ...................................................................................239 Psykologisk udvikling og afvikling ..........................................................239 8.3 | Alderdommens udfordringer og håndtering ..........241 Psykologisk hjælp til udvikling, når udfordringerne bliver for store ..............................................................................................................243 8.4 | Alderdommens (og livets) afslutning .....................246 Døden – tiden op til det sidste punktum i det sidste kapitel ............246
10 Litteratur ...........................................................................250 Livslang udvikling – overblik.........................................272 Register ..............................................................................288
Forord
Den nye udviklingspsykologi – et livslangt perspektiv beskæftiger sig med hele menneskets livslinje fra foster til død. Bogen har fokus på væsentlige udviklingspsykologiske aspekter som eksempelvis følelsesmæssige foran dringer, perception, tænkning, adfærd, det sociale liv og biologisk udvikling hos mennesket.
Bogens indhold bygger på den nyeste forskning, idet forfatterne har hen tet inspiration fra anerkendte internationale lærebøger samt egne udgivelser. Bogens indhold er struktureret i otte kapitler ud fra livslinjen fra foster til sen alderdom og giver læseren en indføring i alle væsentlige udviklingspsykologi ske aspekter gennem hele livsfasen.
De enkelte kapitler kan læses separat, ligesom de også supplerer hinan den. Læseren vil blive udfordret med refleksionsspørgsmål efter hvert kapitel.
Bogens indhold er målrettet til studerende på professionsbacheloruddannelserne, hvor viden om menneskets udvikling er essentiel. Studerende på pædagog-, lærer-, socialrådgiver-, sygeplejerske og andre uddannelser skal kende og forstå spædbørns og småbørns udvikling, udviklingen i ungdomspe rioden og udvikling i voksenalderen for at kunne analysere situationer, håndtere og samarbejde med mennesker i forskellige livssituationer. Bogen vil også kunne læses af andre med interesse for udviklingspsykologi, eksempelvis kan kandidatstuderende på psykologistudiet få en dansksproget indføring i den nyeste udviklingspsykologi.
Bogens otte kapitler er skrevet af særdeles kompetente forfattere og ikke mindst forskere; dels professor i udviklingspsykologi Dion Sommer, forsk ningssygeplejerske og ph.d. Marianne Eg, lektor, ph.d. og forskningssygeplejerske Susanne Friis Søndergaard samt professor i udviklingspsykologi Lars Larsen.
Det er mit håb, at bogen vil være til glæde og gavn for studerende og andre læsere, og at den vil gøre op med den forældede viden indenfor udviklings psykologi.
Randers, juli 2022 Steen Hundborg Fagredaktør
11
Bogens forfattere
DION SOMMER
Professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Insti tut, Aarhus Universitet.
Gennem mere end 35 år har han forsket i børns ty piske opvækst og udvikling i historisk, samfundsmæssig og kulturel kontekst. I dag beskæftiger han sig især med det nye paradigmeskifte, hvor udviklingspsyko logien er blevet en del af udviklingsvidenskaben (developmental science). Dion Sommer har forelæst og optrådt ved adskillelige nationale og internationale konferencer og er forfatter til +200 publikationer – udgivet på mange sprog. Han er desuden aktiv forskningsformidler og me diedebattør, fx som kritiker af testskolen samt tidlig målstyret skoleforberedelse i daginstitutionen. Tildelt ridderkorset for sin videnskabelige indsats samt Erna-prisen i 2022 for forskning og formidling, der har placeret ham i pædagogikkens historie. Seneste bogudgivelser: Leg – en ny forståelse. Sam fundslitteratur, 2020 og Resiliens – fra robusthed til en dynamisk forståelse. Samfundslitteratur, 2022.
LARS LARSEN
Lars Larsen er professor i udviklingspsykologi med særligt henblik på gerontopsykologi, på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Derudover er han chef for Center for Livskvalitet i Afdelingen for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, hvor han står i spidsen for kommunens psykologindsats for at hjælpe ældre borgere med nedsat trivsel. Aktuelt er han formand for komitéen for gerontopsykologi i de europæiske psykologforeningers sammenslutning (EFPA). Lars Larsen har beskæftiget sig med ældrepsykologi i mere end 20 år og interesserer sig specielt for den kommunale ældrepsykologi, hvor har tidligere har fungeret som både leder og ældrepsykologisk konsulent. Han er forfatter til en lang række artikler om de psykologiske aspekter ved det at aldres og har redigeret og forfattet både lærebøger og temanumre om gerontopsykologi i internationale videnskabelige tidsskrifter. Lars Larsen er også ophavsmand til, og redaktør for, Danmarks eneste tidsskrift om ældrepsykologi, Aldringens Psykologi , og hjemmesiden Gerontopsykologi.dk. Mere om Lars Larsen kan findes på: https://pure.au.dk/portal/da/larsl@psy.au.dk
12
MARIANNE EG
Marianne har en Master of Health Science, Nursing fra Deakin University, School of Nursing, Australien fra 2005 og i 2016 en ph.d. fra Institut for Folkesundhed – Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet. Marian nes ph.d.-projekt tog udgangspunkt i, hvilke faktorer der har betydning for børn, unge og deres familier i et vægttabsforløb. Marianne har i en periode været underviser på VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen. Arbejder nu som forskningssygeplejerske på afdelingen Børn og Unge, Hospitalsenhed Midt og har derfor stor erfaring med det pædiatriske område med fokus på børn, unge og familien som centrum for pleje og behandling. Marianne har på baggrund af den kliniske praksis været meget interesseret i at være med til at opdatere det udviklingspsykologiske felt, da der er et behov for nyeste viden på området.
Marianne Eg har i et stærkt forfatterfællesskab med Susanne Friis Søn dergaard udgivet flere lærebogskapitler inden for sygepleje og har i 2021 udgivet bogen Refleksion og refleksivitet i sygepleje på forlaget Samfundslitteratur.
SUSANNE FRIIS SØNDERGAARD
Postdoc ved Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed. Forskningssygeplejerske i Center for Forskning i Klinisk Sygepleje i et stillingsfællesskab mellem hospitalsenhed Midt og VIA University College, syge plejerskeuddannelsen.
Siden sin uddannelse til sygeplejerske i 1985 har drivkraften for Susanne Friis Søndergaard været at skabe sammenhæng mellem forskning, klinisk praksis og uddannelse. Særlig har læring, uddannelse og dannelse været centrale omdrejningspunkter for hendes arbejde som klinisk sygeplejerske, forsker, forfatter og underviser på bachelor-, master-, kandidat- og ph.d.-niveau. Susanne Friis Søndergaard har i et stærkt forfatterfællesskab med Marianne Eg udgivet flere lærebogskapitler inden for sygepleje og har i 2021 udgivet bogen Refleksion og refleksivitet i sygepleje, på forlaget Samfundslitteratur.
13
