2 minute read
Bogens forfattere
DION SOMMER Professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gennem mere end 35 år har han forsket i børns typiske opvækst og udvikling i historisk, samfundsmæssig og kulturel kontekst. I dag beskæftiger han sig især med det nye paradigmeskifte, hvor udviklingspsykologien er blevet en del af udviklingsvidenskaben (developmental science). Dion Sommer har forelæst og optrådt ved adskillelige nationale og internationale konferencer og er forfatter til +200 publikationer – udgivet på mange sprog. Han er desuden aktiv forskningsformidler og mediedebattør, fx som kritiker af testskolen samt tidlig målstyret skoleforberedelse i daginstitutionen. Tildelt ridderkorset for sin videnskabelige indsats samt Erna-prisen i 2022 for forskning og formidling, der har placeret ham i pædagogikkens historie. Seneste bogudgivelser: Leg – en ny forståelse. Samfundslitteratur, 2020 og Resiliens – fra robusthed til en dynamisk forståelse. Samfundslitteratur, 2022.
LARS LARSEN Lars Larsen er professor i udviklingspsykologi med særligt henblik på gerontopsykologi, på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Derudover er han chef for Center for Livskvalitet i Afdelingen for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, hvor han står i spidsen for kommunens psykologindsats for at hjælpe ældre borgere med nedsat trivsel. Aktuelt er han formand for komitéen for gerontopsykologi i de europæiske psykologforeningers sam- menslutning (EFPA). Lars Larsen har beskæftiget sig med ældrepsykologi i mere end 20 år og interesserer sig specielt for den kommunale ældre- psykologi, hvor har tidligere har fungeret som både leder og ældrepsy- kologisk konsulent. Han er forfatter til en lang række artikler om de psykologiske aspekter ved det at aldres og har redigeret og forfattet både lærebøger og temanumre om gerontopsykologi i internationale videnska- belige tidsskrifter. Lars Larsen er også ophavsmand til, og redaktør for, Danmarks eneste tidsskrift om ældrepsykologi, Aldringens Psykologi, og hjemmesiden Gerontopsykologi.dk. Mere om Lars Larsen kan findes på: https://pure.au.dk/portal/da/larsl@psy.au.dk
MARIANNE EG Marianne har en Master of Health Science, Nursing fra Deakin University, School of Nursing, Australien fra 2005 og i 2016 en ph.d. fra Institut for Folkesundhed – Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet. Mariannes ph.d.-projekt tog udgangspunkt i, hvilke faktorer der har betydning for børn, unge og deres familier i et vægttabsforløb. Marianne har i en periode været underviser på VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen. Arbejder nu som forskningssygeplejerske på afdelingen Børn og Unge, Hospitalsenhed Midt og har derfor stor erfaring med det pædiatriske område med fokus på børn, unge og familien som centrum for pleje og behandling. Marianne har på baggrund af den kliniske praksis været meget interesseret i at være med til at opdatere det udviklingspsykologiske felt, da der er et behov for nyeste viden på området.
Marianne Eg har i et stærkt forfatterfællesskab med Susanne Friis Søndergaard udgivet flere lærebogskapitler inden for sygepleje og har i 2021 udgivet bogen Refleksion og refleksivitet i sygepleje på forlaget Samfunds- litteratur.
SUSANNE FRIIS SØNDERGAARD Postdoc ved Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed. Forskningssygeplejerske i Center for Forsk- ning i Klinisk Sygepleje i et stillingsfællesskab mellem hospitalsenhed Midt og VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen.
Siden sin uddannelse til sygeplejerske i 1985 har drivkraften for Susanne Friis Søndergaard været at skabe sammenhæng mellem forskning, klinisk praksis og uddannelse. Særlig har læring, uddannelse og dannelse været centrale omdrejningspunkter for hendes arbejde som klinisk sygeplejerske, forsker, forfatter og underviser på bachelor-, master-, kandidat- og ph.d.-niveau. Susanne Friis Søndergaard har i et stærkt forfatterfællesskab med Marianne Eg udgivet flere lærebogskapitler inden for sygepleje og har i 2021 udgivet bogen Refleksion og refleksivitet i sygepleje, på forlaget Samfundslitteratur.