1 minute read

FORORD

FORORD / SIDE 11

11

Den første udgave af den danske lærebog i miljø- og arbejdsmedicin udkom i 1998, og denne 5. udgave har, som tidligere udgaver, medicinstuderende og studerende på andre sundhedsuddannelser som primære målgrupper, men tjener tillige som opslagsværk for alment praktiserende læger og andre speciallæger.

Bogens 25 kapitler er forfattet af undervisere ved landets fire sundhedsvidenskabelige fakulteter, af arbejds- og miljømedicinere samt specialister indenfor andre medicinske specialer.

Alle kapitler er opdaterede med ny viden tilkommet de seneste 5-10 år, og enkelte er gennemgribende revideret, ligesom to nye kapitler om henholdsvis international arbejds- og miljømedicin og sundhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringer er kommet til.

Bogen er som tidligere struktureret i fire indledende kapitler om almene forhold som toksikologi, risikovurdering og principper for forebyggelse, samt en miljømedicinsk del med udgangspunkt i sundhedsskadelige eksponeringer i miljøet og en arbejdsmedicinsk del med udgangspunkt i arbejdsbetingede sygdomme.

Redaktørerne retter en stor tak til forfatterne, som uden forsinkelser har leveret materiale efter en stram tidsplan, ligesom forlagsredaktør Emma Nielsen takkes for sin ihærdige og kyndige indsats i forbindelse med bogens tilblivelse.

Juli 2022 Redaktørerne

This article is from: