FADLs Vagtbureau
En beredt, kompetent og sammenhængende sundhedssektor i 60 år
En beredt, kompetent og sammenhængende sundhedssektor i 60 år
Vagtbureau -for medicinstuderende
FADL’S FORLAG
FADLs Vagtbureau – En beredt, kompetent og sammenhængende sundhedssektor i 60 år
Claus Durck Hovej & Cecilie Agnete Thomsen (red.)
© FADLs Vagtbureau/FADL’s Forlag 2024
ISBN 978-87-7625-027-0
Redaktion og projektledelse: Argiro Hay Baltzis
Grafisk tilrettelæggelse: Gitte Thorsted
Cover: Julie Panton
Tryk: ADVerts
Printed in Latvia 2024
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem
Børne- og Undervisningsministeriet og Copydan Tekst & Node. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
FADL’s Forlag/FADLs Vagtbureau
Blegdamsvej 26, baghuset
2200 København N
Vagtbureau -for medicinstuderende
Kursusafdelingen
Vagttildeling:
Vagtbureauet gav mig viden om ledelse og samarbejde 56
FADL-vagter til tiden; hele tiden! 57
Mandag og fredag eller mandag til fredag? 59 Eksterne Jubilæumshilsner 61
Introduktion til eksterne bidragydere 61
Vagtbureauet har konstruktiv udviklingskraft – tak til det grå guld 62
FADL-vagten får legitimitet som færdig læge 64
Tillykke … Også med samfundsansvaret 66
Flere grunde til at blive FADL-vagt 68
At lære via arbejdet som FADL-vagt 70
Passion for sundhedssektoren 71
Vagtbureauets psykiatrikursus gavner dansk psykiatri 73
Undervisningserfaring fra Vagtbureauet er en gave 74
Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan og Vagtbureauet 75
Tak for et givtigt samarbejde! 76
FADLs Vagtbureau: En Historie fra 1994 til 2018 77
Jubilæumshilsen fra Vagtbureauets revisor 80
Pensionsopsparing: En sneboldeffekt, som starter på den første FADL-vagt 81
Vi har valgt at skrive et jubilæumsskrift af respekt for de mange medicinstuderende og hospitalsafdelinger, der har været i berøring med Vagtbureauet, af respekt for dem, som er i berøring med Vagtbureauet og af respekt for dem, der fremover kommer til at være i berøring med Vagtbureauet.
Dette jubilæumsskrift er en anerkendelse af de titusindvis af medicinstuderende, der har arbejdet som gang- og fastvagt, dem som har udført peritonal-, hæmo- samt PRISMA-dialyse på nyreinsufficiente patienter, dem som har skiftet hundredvis af bleer og lagner, dem som har lagt massevis af venflon og PVK, dem som har plejet respirationsinsufficiente patienter, dem som har taget blodprøver og biopsier og mange, mange flere. Jubilæumsskriftet er også til de sygeplejersker og læger, hvis dagligdag er blevet lettere, og naturligvis til de patienter og pårørende, hvis tilstand er lindret og hvis liv er gjort lettere.
Det unikke ved, at medicinstuderende formidles til hospitaler mv. i regionerne er, at alle – som i alle – drager fordel af det: De medicinstuderende får kompetencer til at indgå på en afdeling og møder praksis på kontrolleret vis. Hvis noget bliver vanskeligt, er der døgnet rundt erfarne vagtledere, der selv er medicinstuderende, og som er klar til at hjælpe. Og vores erfarne sygeplejersker står i bagvagt klar bag vagtlederne, hvis noget skulle være ekstra svært. Yderligere fordele er det
sociale sammenhold, som opstår på holdene, en god løn for studierelevant arbejde og sidst, men ikke mindst, at det teoretiske fra medicinstudiet bliver indlært i praksis på hospitalet. Regionerne får kvalificeret arbejdskraft, der løser akut personalemangel og som er målrettet det arbejde, som de medicinstuderende får som færdige læger. Det betyder meget, at man som medicinstuderende har kendskab til den praktiske og basal sygepleje. Det giver legitimitet og procesforståelse. De sygeplejersker, som Vagtbureauet har kontakt med, siger samstemmende, at man bare bliver en bedre læge, hvis man har været FADLvagt. De læger, der har været FADL-vagter under studiet, ved, hvor tids- og ressourcekrævende faglig korrekt sygepleje er. Respekten for andre faggruppers indsats giver helhedssyn og overblik. De læger, med FADL-vagtbaggrund, som regionerne modtager, starter et markant andet sted på deres kurve for læring, da de allerede er omskolet til livet på afdelingerne. De ressourcer, som regionerne ville have haft brugt til introduktion og oplæring, er anvendt til fordel for andre, f.eks. patienter og pårørende.
FADLs Vagtbureau er intern opgavevaretager for Region Hovedstaden og Region Sjælland. Vores budget og regnskab godkendes af begge regioner. Vi er nonprofit, og der er således ingen, der tjener på Vagtbureauet. Overskud i Vagtbureauet i ét år reducerer f.eks. Vagtbureauets
uddannelses- og administrationsprocent det næste år. Omvendt kan evt. underskud indregnes det kommende år.
Der er jævnligt snak om, at FADL-vagter koster mere end fastansatte sygeplejersker. Det er ikke korrekt. Et hurtigt kig i Lønstrukturkomitéens 2023-afrapportering viser, at de, som påstår, at FADL-vagter er dyre, ikke tager højde for sygeplejerskers pension, omsorgsdage, feriefridage, ferietillæg, sociale bidrag, omkostninger til uddannelse og kurser, løn under sygdom og barsel, graviditet og børns sygdom, omkostninger til lønkørsel med videre. De samlede indirekte omkostninger fylder så meget, at løn m.v. til FADL-vagter er lavere end løn til sygeplejersker. Udover den økonomiske fordel ved FADL-vagter, når alle indirekte omkostninger er inkluderet, er der følgende afledte fordele:
• FADL-vagter kommer med et regionsgodkendt sygeplejevikarkursus og bred erfaring. De er vant til at arbejde på forskellige afdelinger, gebærde sig i forskellige kulturer og sætter sig hurtigt ind i centres, afdelingers og klinikkers behov. FADL-vagten har bred patienterfaring, også med patienter i psykiatrien og indlagte med komplicerede plejebehov
• FADL-vagter er en skalérbar ressource, der uden omkostninger kan seponeres med kort varsel. De eksterne og kommercielle vikarbureauer opererer med afbestillingsgebyrer og længere seponeringsfrister
• Afdelingen kan få råd, vejledning samt administrativ hjælp fra FADLs Vagtbureaus sygeplejersker og administration
• Vagtbureauet kan kontaktes 365 dage om året.
… Og så sørger centre, afdelinger og klinikker for praktisk kompetenceudvikling af fremtidens læger.
Hvis FADL-vagterne ikke anvendes regelmæssigt, er der risiko for, at de medicinstuderende finder andre arbejdspladser og ikke står til rådighed, når centre og afdelinger får akut behov for interne vikarer.
Patienter og pårørende drager også fordel af FADL-vagterne. Dels aflastes autorisationsbærende personale, som kan tage sig af mere krævende opgaver, dels betyder FADL-vagternes tilstedeværelse, at der er flere hænder til og mere fleksibilitet i sygeplejen.
I 1984, til 20-års-jubilæet, holdt FADLs Vagtbureau reception og efterfølgende fest i Studenterklubben på Panum. Til festlighederne var bl.a. 5 x Kaj og RubberBand en del af underholdningen. I 2004 opsummerede Vagtbureauet sin historie i et 40-års jubilæumsskrift, med beskrivelser af de kursusmuligheder, som Vagtbureauet dengang tilbød medicinstuderende, og ved at fremhæve, hvorfor FADL-hold er den bedste løsning. Vi værdsætter den store indsats, som vores forgængere har gjort for at beskrive Vagtbureauets historie og føler os forpligtede til at videreføre det arbejde. Vi håber, at de som vil efterfølge os, kan bygge videre på nærværende jubilæumsskrift, når den tid måtte komme. I 2024 holdes der vanen tro fest for vagttagerne i Studenterklubben under Panum.
FADLs Vagtbureau er en positiv fortælling om anvendelse af studerende. En anvendelse, der er til fordel for studerende, regioner, patienter og pårørende. Jeg håber, at denne anvendelse vinder udbredelse i alle regioner, så de medicinstuderende kan være med til at skabe værdi for den samlede danske sundhedssektor.
Det er mit håb, at jubilæumsskriftet, som udkommer i anledning af Vagtbureauets 60års fødselsdag, vil bidrage til en skærpet bevidsthed om, hvordan den samlede danske
sundhedssektor kan drage yderligere fordel af de medicinstuderende.
Kære medicinstuderende, tillykke med Vagtbureauet! Kære Vagtbureau, tillykke med de 60 år!
God læselyst,
Claus Durck Hovej Direktør, FADLs Vagtbureau