Lægens roller - et kort uddrag

140 mm

230 mm

Louise Binow Kjær er chefkonsulent, cand.scient.pol. og kursusleder for professionssporet, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

171 mm

13,5 mm

Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller har i høj grad præget opfattelsen af, hvad en professionel læge skal kunne i Danmark. Men hvordan træner man de forskellige lægeroller som studerende? Og hvilke elementer er vigtige i overgangen til lægerollen?

Lægens roller giver både et overblik over og en guide til, hvordan man som studerende, yngre læge eller underviser arbejder målrettet med lægefaglig professionalisme.

Bogen er ideel som lærebog i professionskurser ved medicinstudiet i København, Aarhus, Odense og Aalborg, men vil også være nyttig for nyuddannede læger, som ønsker at genopfriske viden og færdigheder indenfor f.eks. lovgivning, kommunikationsredskaber, ledelse og forskning. Den har fokus på rollerne som professionel, sundhedsfremmer, kommunikator, leder, samarbejder og akademiker, der støtter og supplerer rollen som medicinsk ekspert. I én bog får du en samlet guide til de vigtigste elementer i lægelig professionalisme. Derudover er bogen velegnet som inspirationskilde i forbindelse med jobstart og karrierevalg.

171 mm

Louise Binow Kjær (red.)

140 mm

De syv lægeroller

Medicinsk ekspert/lægefaglig

Lægens roller

Kommunikator

Samarbejder

Leder/administrator/organisator

Sundhedsfremmer

Akademiker/forsker og underviser

En guide til professionel udvikling for medicinstuderende og yngre læger ISBN 978-87-7749-902-9

FADL’S FORLAG

9

788777

499029

FADL’S FORLAG

Professionel

LĂŚgens roller En guide til professionel udvikling for medicinstuderende og yngre lĂŚger

Bog 1 - LĂŚgens roller.indb 1

30/06/17 15.49

Indhold

Forfatteroversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 • Louise Binow Kjær

Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 • Louise Binow Kjær

DEL 1: KERNEKOMPETENCER I LÆGELIG PROFESSIONALISME 1. At blive professionel som læge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 • Louise Binow Kjær og Mette Krogh Christensen

2. Introduktion til sundhedslovgivning for lægestuderende . . . . . . . . . . . . . 23 • Marianne Cathrine Rohde, Jan Greve, Karin Meyer, Heidi Aagaard og Annie Vesterby Charles

3. Klinisk etik for lægestuderende – En brik i dannelsen af en professionel identitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 • Lise Gormsen og Jane Ege Møller

4. Patientcentreret kommunikation: Samtalens struktur og redskaber . 65 • Malene Flensborg Damholdt, Louise Binow Kjær, Emma Helledie, Maja O’Connor

5. Feedback og supervision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 • Malene Flensborg Damholdt, Maja O’Connor, Emma Helledie og Louise Binow Kjær

Bog 1 - Lægens roller.indb 3

30/06/17 15.49

6. Lægen som leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 • Annette Schlemmer

7. Lægen som forsker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 • Mette Krogh Christensen og Helene Nørrelund

2. DEL: EN GOD START PÅ LÆGELIVET 8. Overgangen til lægelivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 • Mads Skipper

9. Sundhedsvæsenets organisation, politiske styring og finansiering . 151 • Jan Greve og Heidi Aagaard

10. Lægen i det tværfaglige samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 • Peter Musaeus og Anne-Birgitte Blavnsfeldt

11. Hvilken slags læge vil jeg være? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 • Nynne Lykke Christensen

Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197

Bog 1 - Lægens roller.indb 4

30/06/17 15.49

Forfatteroversigt

Louise Binow Kjær Chef konsulent, cand.scient.pol., Kursusleder for professionssporet, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

Marianne Cathrine Rohde Speciallæge, ph.d., Institut for Retsmedicin og Postgraduat klinisk lektor ved Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, Aarhus Universitet

Mette Krogh Christensen Lektor, ph.d., Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, Aarhus Universitet

Heidi Aagaard Speciallæge, Direktør, Rehabiliteringscenter for Muskelsvind, Aarhus

Jan Greve Overlæge, Sektionsleder, Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord Karin Meyer Overlæge, Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord Annie Vesterby Charles Professor, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet

Lise Gormsen Læge, ph.d., Lektor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet Jane Ege Møller Cand.mag., ph.d., Adjunkt, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet Malene F. Damholdt Cand.psych., ph.d., Adjunkt ved Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi (EPoS), Psykologisk Institut og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus universitet

Forfatteroversigt

Bog 1 - Lægens roller.indb 5

5

30/06/17 15.49

Emma Helledie Læge, Ekstern lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet Maja O’Connor Cand.psych., ph.d., Lektor ved Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi (EPoS), Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Annette Schlemmer Overlæge, Master i ledelse og organisationspsykologi, Uddannelse- og forskningsansvarlig overlæge og ekstern klinisk lektor ved Aarhus Universitet.

Helene Nørrelund Overlæge, dr.med, ph.d., MBA, ph.d.-skoleleder Health og Regionskoordinator, Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital

6

Bog 1 - Lægens roller.indb 6

Mads Skipper Læge, ph.d., Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, Health Aarhus Universitet Peter Musaeus Cand.psych., ph.d., Lektor, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, Aarhus Universitet Anne Birgitte Blavnsfeldt Læge, ph.d.-studerende, Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Nynne Lykke Christensen Cand.mag., MOPP, Chef konsulent, Karriererådgiver, Yngre Læger

Lægens roller

30/06/17 15.49

Forord • Louise Binow Kjær

Gennem mit arbejde som kursusleder for professionssporet på medicinstudiet i Århus har jeg haft mange samtaler med studerende og yngre læger om, hvad det vil sige at være en professionel læge. I mange af disse samtaler har vi søgt at skabe et fælles overblik over, hvilke elementer der er vigtigst at træne som medicinstuderende i overgangen til lægerollen. Disse elementer har – med en vis variation mellem landets universiteter – været sammensat af viden fra forskellige bøger, artikler, hjemmesider og kursusmaterialer. Gennemgående har elementer fra Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller præget billedet.

Det var derfor oplagt at samle et hold af eksperter indenfor kerneelementer i de syv lægeroller og sammensætte en lærebog, som giver både overblik og en guide til, hvordan man som studerende, yngre læge eller underviser kan arbejde målrettet med lægelig professionalisme.

Bogen er tænkt som en lærebog til medicinstuderende og yngre læger. Den

har fokus på de lægeroller, der støtter og supplerer den medicinske ekspertrolle.

Dvs. rollerne professionel, sundhedsfremmer, kommunikator, leder, samarbejder og akademiker. Ideen er, at du i én bog får en samlet guide til de vigtigste elementer i lægelig professionalisme. Derudover er bogen tænkt som en inspirationskilde i forbindelse med jobstart og karrierevalg.

Jeg håber, at bogen vil være et godt supplement til den lægefaglige og kliniske træning igennem studiet og arbejdslivet. Den vil kunne bruges som lærebog til kurser inden for lov, etik, kommunikation, ledelse, samarbejde og forskning og som opslagsværk senere i karrieren.

På vegne af hele forfattergruppen vil jeg takke de mange medicinstuderende, der har været med til at forme og udvikle vores undervisning, og som har været villige til at stille deres oplevelser fra klinikken til rådighed for andres læring.

Det er præcis sådan en tilgang, der skal til for at fremme muligheden for, at I

Forord

Bog 1 - Lægens roller.indb 7

7

30/06/17 15.49

og andre kommende læger kan komme til at lære uden (al for voldsom grad af ) usikkerhed.

Jeg vil desuden gerne takke Anne Mette Mørcke (CAMES, Rigshospitalet) for inspiration og Kristjar Skajaa,

8

Bog 1 - Lægens roller.indb 8

(Institut for Klinisk Medicin, AU) for opbakning i skriveprocessen.

God læselyst!

Louise Binow Kjær, Århus, 2017

Lægens roller

30/06/17 15.49

Introduktion • Louise Binow Kjær

Hvad er en professionel læge?

Som studerende på kandidatuddannelsen i medicin eller som yngre læge under uddannelse har du allerede en vis erfaring i at observere læger på arbejde og i undervisningssituationer. Du befinder dig midt i læge-patient-samtaler, behandlingsforløb og samarbejdet mellem læger og sygeplejersker i hverdagen, både i situationer, der er planlagte, og situationer, der er akutte. Det er en unik mulighed for at lære faget side om side med dine kommende eller nye kollegaer.

Og det giver stof til at danne din egen mening om, hvad der kendetegner en professionel læge.

Nedenstående tre citater fra fokusgruppeinterviews med medicinstuderende på kandidatuddannelsens 10. og 12. semester1 giver et indblik i, hvad tre

1

Interviews udført af Louise Binow Kjær, Nanna Ebbensgaard og Mette Gammelgaard Petersen i efteråret 2013, Århus Universitet.

forskellige medicinstuderende tænker om professionalisme: – “En professionel læge skaber en enorm tryghed i rummet. Gør, at patienten åbner på en anden måde og føler sig tryg.”

– “Så er det jo også en del af professionalisme, at man skal være en del af et team. Man kan ikke bare agere, som man har lyst til.”

– “At have ansvaret og overblikket og sørge for at kunne kontrollere sine tropper rundt omkring på afdelingen og sørge for, at tingene foregår sådan nogenlunde regelret og (efter) retningslinjer.”

Citaterne afspejler, at lægerollen består af mange forskellige roller og kræver, at man både kan kommunikere, samarbejde, lede og kender de retningslinjer, der skal overholdes. Det er interessant, at de medicinstuderende, som vi talte med, netop peger på flere af disse ‘lægeroller’. Da medicinstudiet har sit primære fokus på faglig viden, diagnostik,

Introduktion

Bog 1 - Lægens roller.indb 9

9

30/06/17 15.49

undersøgelse og behandling, kunne de medicinstuderende jo også have peget på faglig viden som den primære kilde til ‘professionalisme’ hos en læge. Jeg tolker det sådan, at fagligheden er en underliggende præmis for at være læge, og at ovenstående andre roller er med til at definere, hvor godt man udøver denne faglighed over for patienterne.

Hvis vi havde spurgt medicinstuderende for 50 år siden, ville det faglige formentlig have været det primære i lægelig professionalisme. Lægerollen har forandret sig, ligesom medicinstudiet har forandret sig gennem de sidste årtier. I dag defineres både lægegerningen og medicinstudiet helt naturligt af flere forskellige roller.

De 7 lægeroller I Danmark danner Sundhedsstyrelsens beskrivelse af 7 lægeroller grundlaget for, hvilke kompetencer en dansk læge skal have. De 7 lægeroller er: • • • • • • •

medicinsk ekspert/lægefaglig kommunikator samarbejder leder/administrator/organisator sundhedsfremmer akademiker/forsker og underviser professionel

De 7 lægeroller bygger på den canadiske model (CanMED), men inddrager også andre internationale modeller fra Storbritannien og USA. Den professionelle rolle beskrives i rapporten De syv lægeroller (1) således:

10

Bog 1 - Lægens roller.indb 10

“Rollen som professionel opleves anderledes end de andre roller. Der findes ikke en entydig definition af denne rolle, og alligevel er det ikke svært at definere uprofessionel adfærd. Rollen kan vanskeligt skilles fra de andre roller, fordi den ikke kan stå alene, men kun udøves gennem eller understøtte de andre roller.”

På Aarhus Universitet (AU) valgte man i 2011 at indføre et helt nyt kursus, som dækker alle 7 lægeroller. Kurset kaldes professionssporet og strækker sig over alle kandidatsemestrene på medicinuddannelsen.

Flere af bogens forfattere er involveret i professionssporets undervisning og har hentet inspiration herfra til at skrive bogens kapitler. Bogen er dog ikke en gennemgang af professionssporets indhold, men knytter sig til de 7 lægeroller. Man behøver ikke kende til professionssporet for at få glæde af bogen.

Bogens opbygning Ideen med denne bog er at give en samlet, forskningsbaseret beskrivelse af en række kerneelementer, som kan bidrage til at skabe et professionelt fundament hos medicinstuderende og yngre læger.

Derudover håber vi, at bogen vil kunne bruges som inspirationskilde i forbindelse med karrierevalg.

Bogen er skrevet af eksperter, undervisere og forskere, der til daglig underviser, forsker og/eller udøver lægerollerne i praksis.

Bogens første del (kap. 1-7) er en be-

Lægens roller

30/06/17 15.49

skrivelse af de forskellige kerneelementer i lægelig professionalisme med inspiration fra Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og AU’s professionsspor.

Kapitel 1 er en introduktion til begrebet lægelig professionalisme, der på baggrund af teorier om professionalisme og professionsidentitet kan forstås som en personlig udviklingsproces og en socialisering ind i professionen ‘læge’.

Vi håber, at dette kapitel kan give dig inspiration til at se på din egen uddannelses- og udviklingsproces og overveje, hvordan du selv kan sætte kursen og styre i den retning, der er rigtig for dig.

Dette vender vi tilbage til i bogens sidste kapitel, hvor du får konkrete værktøjer og gode råd omkring karrierevalg.

Kapitel 2 præsenterer de vigtigste elementer inden for sundhedsjura, dvs. love og regelsæt, som du skal kende og overholde som læge. At vide, hvilke love du er underlagt, og hvornår du kan stilles til regnskab for dine handlinger som læge, er helt grundlæggende for at kunne agere professionelt.

Kapitel 3 bygger videre på kapitel 2 og omhandler medicinsk etik, der går hånd i hånd med sundhedsjuraen. Tingene er nemlig ikke altid så sort/hvide, som lovgivningen kan give indtryk af. Ofte vil du som læge selv skulle vurdere, hvordan du vil tolke eller praktisere en regel – og du vil skulle gøre det i helt forskellige kontekster.

Kapitel 4 handler om, hvordan du kan træne kommunikation, og hvorfor det er så vigtigt, at læger er gode til ‘patientcentreret kommunikation’. For at blive god til kommunikation er det vigtigt at træne samtalens redskaber, som f.eks.

samtalens struktur og spørgeteknik. Sidst i bogen finder du et lommekort med pointerne fra kommunikationskapitlet.

Kapitel 5 handler om feedback og supervision. Du får her en gennemgang af tre konkrete modeller, der kan bruges til feedback og supervision: PQRS-modellen, vinduesmodellen og den refleksive læringsmodel for kollegial supervision.

Kapitlet bygger på Vygotskijs teori om ‘den nærmeste udviklingszone’ og Kolbs læringsmodel om refleksiv læring.

Kapitel 6 er en introduktion til lægens ledelsesopgaver. Kapitlet giver et overblik over sundhedsvæsenets organisationstræ og dykker ned i lægens rolle som leder: som selvleder af egen tid, læring og funktion og som leder af patienternes forløb, i teams såvel som i andre samarbejdsfora. Emner som konflikthåndtering, motivation og tilrettelæggelse af egen læring berøres i dette kapitel.

Kapitel 7 handler om lægen som forsker, og hvordan forskning både er fagligt nødvendigt og samtidig kan gøre lægelivet sjovere! Der stilles i dette kapitel skarpt på, hvilke kompetencer du kan opnå ved at forske, og hvordan du kan kombinere et travlt lægeliv med spændende forskningsprojekter.

Bogens anden del (kap. 8-11) berører udfordringerne i den omstillingsproces, det er at bevæge sig fra en identitet som studerende til jobbet som yngre læge.

Kapitel 8 er en fortælling om overgangen til lægelivet og giver inspiration til, hvad man kan forvente, og hvordan man bedst kan forberede sig på den første tid som nyuddannet KBU-læge. For mange er det en svær overgang, når man pludselig går fra at være den stude-

Introduktion

Bog 1 - Lægens roller.indb 11

11

30/06/17 15.49

rende på afdelingen til at være lægen på afdelingen – og den, som har ansvaret.

Andres historier kan være inspirerende og lærerige, når man føler sig lidt alene med det store, nye ansvar.

Kapitel 9 giver indsigt i de overordnede organisatoriske rammer i Sundhedsvæsnet, som alle medicinstuderende og læger arbejder under, når de er i klinikken. Kapitlet gennemgår helt overordnet sundhedsvæsnets organisation, politiske styring og finansiering og kan læses i sin helhed eller bruges til at slå op i.

Kapitel 10 handler om lægen i det tværfaglige team, herunder hvordan man får mest muligt ud af samarbejdet med andre faggrupper, f.eks. sygeplejerskerne.

Kapitlet er bygget op omkring cases og konkrete modeller for, hvordan du kan tilrettelægge samarbejdet.

Kapitel 11 hedder “Hvilken slags læge vil jeg være?” og er skrevet som inspiration til at vælge speciale, herunder af klare egne styrker og interesseområder. Selv om der måske er relativt længe til, at du skal foretage dit karrierevalg, er det en god ide, at du allerede nu forholder dig aktivt til karriereaf klaringsprocessen.

Dels fordi det lægelige arbejdsmarked er mangfoldigt, dels fordi dit valg helst skal foretages på et så solidt grundlag som muligt.

Der vil i alle kapitler indgå illustrative cases og små øvelser. Kapitlerne afsluttes med en opsummering af hovedpointer og litteratur.

Litteratur De syv lægeroller, Sundhedsstyrelsen 2013.

12

Bog 1 - Lægens roller.indb 12

Lægens roller

30/06/17 15.49

1

KAPITEL

At blive professionel som læge • Louise Binow Kjær og Mette Krogh Christensen

At være en del af en profession, at være professionel og at opnå en professionel identitet – begreberne henviser til det samme, men fra lidt forskellige perspektiver, og vi vil i dette kapitel se nærmere på, hvordan man kan forstå dem i relation til den tid, vi lever i.

− være til stede og tilgængelig for patienten

Stop og tænk 1.1

Hvorfor er det vigtigt, hvilken tid vi lever i, når vi skal definere en professionel læge? Læn dig tilbage i stolen i et par minutter, og tænk over, hvad der kendetegnede en professionel læge i 1950’erne – og hvad der kendetegner en professionel læge i dag.

Er de to beskrivelser identiske? Formentlig ikke. Men nogle fællestræk er der nok. Ifølge Cruess et al. (1) har følgende karakteristika ved lægerollen været forholdsvis uændrede over tid og grænser: En læge skal: − give omsorg og medfølelse − vise åbenhed

Disse egenskaber er en del af den klassiske rolle som ‘helbreder’. Derudover findes andre egenskaber eller pligter, som relaterer sig til det omgivende samfunds forventninger til en læge. Sidstnævnte har været genstand for større forandring end helbrederrollen. Det gælder f.eks. patientens autonomi og selvbestemmelse (se mere detaljeret beskrivelse af disse emner i kapitel 2 om lægens pligter), som i dag er blevet helt centrale i vores sundhedsvæsen. Tidligere var lægens autonomi og autoritet langt vigtigere, men er i dag trådt i baggrunden i forhold til patientens autonomi.

I denne bog bruges begrebet ‘professionel læge’. At være professionel bety-

Kap 1 · At blive professionel som læge

Bog 1 - Lægens roller.indb 13

13

30/06/17 15.49

der at agere i overensstemmelse med en professions regler, normer og værdier (1).

Det vil sige, at en professionel læge opfører sig, som det forventes af læger. For at lære dette, må man øve sig, og denne læreproces kan foregå på forskellige måder. Der er helt grundlæggende et sæt love, som man skal kende og overholde som læge (se kapitel 2). Derudover er der de mere ‘usynlige’ eller implicitte regler og normer, som gælder for lægegerningen. Hvis man skal lære at blive læge, må man både have den fornødne viden og kunnen og opføre sig som en læge. Her kommer vi ind på, at der stilles nogle særlige krav til læger, og at det er en profession, man bliver en del af.

De traditionelle definitioner af medicinsk professionalisme fokuserede mest på professionalisme som et karaktertræk, viden og en bestemt adfærd (2; 3). I den nyere litteratur om professionalisme er der generelt enighed om, at medicinsk professionalisme ikke er et sæt egenskaber eller en bestemt adfærd, som man lærer én gang for alle. Det er i stedet en udviklingsproces (4). De moderne definitioner af professionalisme fokuserer på, at professionalisme er en selv-refleksiv proces, der handler om, hvordan vi tænker, handler og føler. Pointen er, at man må udvikle en professionel identitet for at kunne agere professionelt. Det sker som en proces over tid, hvor den lægelige professions værdier og normer internali-

Eksisterende personlig identitet

seres og resulterer i, at man kommer til at tænke, handle og føle som en læge (1).

Forskeren Joanna C. Arnold har undersøgt medicinstuderendes professionelle udviklingsproces, og hun konkluderer, at processen indeholder tre domæner, der er kritiske for at udvikle en professionel identitet: Man må 1) opnå viden og færdigheder, 2) kunne agere altruistisk, dvs. sætte patienternes behov over sine egne og 3) kende og overholde sin pligt som læge (3).

Hvordan udvikler man en professionel identitet?

En profession kan beskrives som et sæt socialt definerede måder at udøve noget på inden for et specifikt domæne; et sæt fælles tilgange og standarder, som skaber grundlaget for handling, kommunikation, problemløsning, præstation og ansvarlighed (5).

Definitionen henviser til et begreb fra sociologien communities of practice, som er et fællesskab med veldefinerede regler, normer og værdier for, hvordan man skal agere i praksis. For at blive medlem skal man socialiseres ind i fællesskabet og lære at agere, som det forventes. Dette kan illustreres som en proces, hvor den personlige identitet gennem socialisering udvikles til en professionel identitet (se

Socialisering

Personlinge og professionelle identiteter

Figur 1.1. Udviklingen af en professionel identitet. Fra Cruess et al. (2016) (1).

14

Bog 1 - Lægens roller.indb 14

1. del: Kernekompetencer i lægelig professionalisme

30/06/17 15.49

Figur 1.1). Der sker en syntese af den personlige og den nye professionelle identitet. Som kommende læge er du reelt i gang med at udvikle en helt ny identitet – har du tænkt over det?

Klassiske professioner som for eksempel læge, præst, sygeplejerske, jurist og lærer er alle kendetegnet ved, at professionen på et tidspunkt bliver en del af professionsudøverens personlige identitet.

Stop og tænk 1.2

Tænk på situationer fra din hverdag som studerende, og overvej: Hvordan passer dine personlige værdier og holdninger til de værdier og holdninger, som du møder på medicinstudiet og i klinikken?

Udviklingen af en professionel identitet har med den konkrete udøvelse af professionen at gøre (6). Professionel identitet kan forstås som din egen mere eller mindre bevidste opfattelse af dig selv som professionsudøver (læge), når det drejer sig om, hvilke egenskaber, værdier og holdninger, hvilke etiske retningsliner, eller hvilke færdigheder og kundskaber, der gør en person til udøver af den pågældende profession (læge).

Som modellen ovenfor beskriver, går du ikke ind i lægegerningen som et blankt stykke papir. Du vil altid have din personlige baggrund med ind i professionen, samtidig med at du trækker samfundsmæssige forestillinger og egne erfaringer om faget og professionen med dig ind i det professionelle arbejde. Professionel identitet kan således ikke for-

klares alene ud fra de kundskaber, som du har mødt i din uddannelse. Udviklingen af professionel identitet skal i stedet forstås som mødet mellem på den ene side dig som person og på den anden side værdier og kundskaber i uddannelsen og professionen. Mødet er afgørende for, hvordan kundskaber og erfaringer bliver opfattet, og hvad der bliver vurderet som vigtigt og mindre vigtigt. I mødet mellem dig og professionen bliver dine forståelser og dit værdigrundlag koblet til professionens kundskaber, som i denne proces kan blive afvist som ugyldige eller irrelevante, hvis de er i modsætning til dine egne opfattelser. Mødet er på den måde afgørende for, hvilke kvalifikationer du opnår og anser for brugbare i forhold til din udøvelse af faget. Denne identitetsdannelsesproces skaber forestillinger, ideer og tanker om, hvad det vil sige at være en professionel læge – med andre ord: Som studerende udvikler du et billede af dig selv som professionel i balancegangen mellem din egen professionelle identitet og professionens værdier og kundskaber.

Stop og tænk 1.3

Tænk igen på situationer fra din hverdag som studerende eller yngre læge, og overvej: Hvilke ting har du ændret holdning til – som følge af noget du har lært på studiet eller set i klinikken?

Professionel identitet er noget, man skal udvikle gennem træning, erfaring og refleksion – både på medicinstudiet og i den videre lægelige uddannelse. Det

Kap 1 · At blive professionel som læge

Bog 1 - Lægens roller.indb 15

15

30/06/17 15.49

indebærer, at man skal opnå den nødvendige viden og træne de nødvendige færdigheder, så man kan bruge det i en klinisk beslutningsproces og hverdag, der hele tiden kræver, at man forholder sig kritisk og opmærksomt til symptomer, diagnoser og behandlingsmuligheder. Og det indebærer, at man skal lære at vurdere, hvad der er moralsk og etisk forsvarligt, samt at man kan kommunikere og opbygge et fortroligt forhold til patienterne og gøre plads til deres perspektiv. Og sidst, men ikke mindst, indebærer det, at man inden for det system, man er en del af, hele tiden reflekterer over, hvilken slags læge man ønsker at være – og hvordan man kan integrere den faglige professionelle identitet i sin personlige identitet.

Uddannelsernes intention er at uddanne professionelle læger, forstået som personer, der udøver professionen ved at træffe selvstændige, kvalificerede skøn på baggrund af teoretisk viden og etiske, moralske og politiske overvejelser.

Korrektion og justering på baggrund af refleksion er væsentlige dele af en sådan tankegang. Ifølge den amerikanske psykolog Donald Schön kan refleksionen både ske løbende og implicit som en del af praksis; dels som refleksion i praksis, og dels som refleksion over praksis. Det kan ske alene eller sammen med andre fra et ‘udefra-perspektiv’ med en dertil hørende distance.

Især medicinuddannelsen kan siges at bygge på en ‘ideal’ forståelse af professionsidentitet, der betyder, 1) at du som medicinstuderende eller yngre læge forventes at have en særlig videnskabelig funderet teoretisk viden inden for fagets

16

Bog 1 - Lægens roller.indb 16

virksomhedsområde, 2) at du skal udvikle en særlig praktisk ekspertise, samt 3) at du skal udvikle en særlig etisk og social forpligtelse til at arbejde for patienternes/borgerens/elevens bedste. Du skal nemlig som professionel blive i stand til at håndtere komplekse, flertydige og foranderlige situationer. Udfordringen er, at lægegerningen ikke bygger på en uforanderlig viden med eksakte sandheder, men at både fagets indhold og samfundets krav til lægestanden ændrer sig hele tiden – og at du skal kunne træffe professionelle beslutninger uaf hængigt af, hvad der var gyldigt for 1, 10 eller måske 20 år siden, da du blev uddannet læge.

Lægens roller I Sundhedsstyrelsens illustrative model fra 2014 omfavner rollen som ‘professionel’ alle de andre roller – med den medicinske ekspert / lægefaglige rolle i centrum. Den professionelle rolle opsummeres på følgende måde: “Den professionelle rolle indebærer, at lægen skal forvalte sin faglighed i overensstemmelse med lovgivningen, lægeløftet og sin egen personlige integritet i erkendelse af de etiske dilemmaer og den kompleksitet i opgavevaretagelsen, som lægen kan møde i sin dagligdag” (7).

Målbeskrivelserne for speciallægeuddannelsen i Danmark er bygget op omkring de 7 lægeroller, hvorunder helt specifikke kompetencer er beskrevet.

Det vil sige, at du gennem din uddannelse hele tiden vil skulle forholde dig til, hvilke kompetencer inden for de 7

1. del: Kernekompetencer i lægelig professionalisme

30/06/17 15.49

SSION

EL

Le d e r

n Su

f remmer

S am ar

eds

b ej

dh

de

r

P

FE O R

m Ko

m

un

er

MEDICINSK EKSPERT LÆGEFAGLIG ik a

to r

A

Figur 1.2. De syv lægeroller.

Hvis professionalisme er en udviklingsproces, må der være faktorer, som er mere eller mindre fremmende for denne udvikling. Så hvad skal der til? Hvordan træner man det at ‘forvalte sin faglighed’ og ‘personlig integritet’ samt det at agere i etiske dilemmaer og en kompleks dagligdag?

m

ik

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

lægeroller du har – og hvilke du mangler at opnå. Det kan f.eks. være kompetencer inden for ledelse eller forskning, som du måske ikke har beskæftiget dig så meget med endnu. Eller det kan være svært at se, hvordan det har indgået i dit uddannelsesforløb og i din hverdag.

Stop og tænk 1.4

e k ad

Passi et al. (8) kortlagde i 2010 den aktuelle forskning inden for metoder til at træne medicinstuderende i professionalisme. Konklusionen var, at der ikke findes retningslinjer for, hvordan professionalisme trænes på medicinstudiet. Der findes heller ikke valide forskningsredskaber, der kan måle på sandsynligheden for, at studerende udvikler professionalisme. De metoder, der oftest anvendes til at træne professionalisme, er 1) patientcentrerede tilgange til behandling, 2) refleksiv praksis hos studerende, 3) etiske tilgange til praksis.

Herudover anvendes rollemodeller ofte som en metode.

Medicinuddannelsen har derfor flere

Kap 1 · At blive professionel som læge

Bog 1 - Lægens roller.indb 17

17

30/06/17 15.49

udfordringer: Udviklingen af professionalisme er helt afgørende for kommende læger, men professionalisme består af mange elementer og der er uklarhed omkring, hvordan man bedst træner professionalisme. Beskrivelsen af professionalisme som en udviklingsproces kan give det indtryk, at man er fri til at udvikle sin egen professionelle identitet med den viden og de erfaringer, man opnår gennem sin uddannelse. Men der findes allerede idealbilleder for, hvordan en læge skal være, og der er faste organisatoriske og sociale systemer, som man skal lære at tilpasse sig, for at andre opfatter en som en ‘rigtig læge’. For at blive en del af en profession må man tilpasse sig og indgå i en proces, hvor man lærer at agere, som det forventes.

Teorier om professionel identitet kan hjælpe til at belyse, hvordan man som medicinstuderende danner sin professionelle identitet – og hvordan man formes gennem eksponering for både de synlige og usynlige regler for, hvordan man agerer som læge.

Der tegner sig et billede af, at kommende læger skal påbegynde en personlig udvikling og tilpasning, som skal gøre en i stand til at agere professionelt og ikke blot at tilegne sig det medicinsk faglige pensum og behandle patienter i klinikken. Dette sker imidlertid ikke uaf hængigt af det system, som man bliver en del af, men formes af de forventninger og regler, der allerede er lagt ud for kommende læger.

18

Bog 1 - Lægens roller.indb 18

Professionalisme og medicinuddannelsen Medicinuddannelserne har til opgave at klæde studerende bedst muligt på til at træde ud i lægelivet. Kravene til udvikling af lægelig professionalisme skaber derfor et behov for at have elementer i uddannelsen, som giver refleksive, kommunikative og etiske færdigheder. På den baggrund ændrede Aarhus Universitet (AU) i 2011 radikalt på indholdet og opbygningen af kandidatuddannelsen i medicin, så der kom et øget og eksplicit fokus på træning i at agere “professionelt” som læge, herunder at mestre alle 7 lægeroller. Det er en ændring i forhold til den ‘gamle’ ordning, hvor den medicinske og kliniske faglighed fyldte hele studiet. Rollen som ‘medicinsk ekspert’ havde i den gamle ordning en overvægt i de studerendes bevidsthed, måske på bekostning af de øvrige 6 roller: kommunikator, samarbejder, leder, akademiker, professionel og sundhedsfremmer. I den nye ordning lægges vægt på at træne kommunikation, samarbejde og ledelse – da disse kompetencer er helt centrale for det daglige arbejde som læge. Der lægges samtidig vægt på at reflektere over rollen som læge, håndtering af etiske dilemmaer samt overblik over essentielt lovstof og anvendelsen af dette. Herudover trænes forskellige færdigheder inden for forskning: præsentationsteknik, udformning af kliniske retningslinjer, kritisk læsning af artikler og generel viden om, hvordan man kan forske som læge og som studerende.

Professionssporet er kun ét eksempel på, hvordan udviklingen af professionalisme

1. del: Kernekompetencer i lægelig professionalisme

30/06/17 15.49

kan inkorporeres i medicinuddannelsen.

Andre eksempler findes f.eks. i Cruess et al. 2016 (1).

“Turning points” Stop og tænk 1.5

På hvilken måde har det at starte på medicinstudiet været et vendepunkt i dit liv? Hvad har ændret sig?

I det første afsnit af dette kapitel påstod vi, at du reelt er i gang med at udvikle en ny identitet i din uddannelse til læge.

Måske har du lagt mærke til, at dit liv har forandret sig, du har fået nye venner, har ikke tid til at engagere dig i de samme ting som før, har måske fået nye interesser og bruger næsten al din tid på studiet.

Hvis du lige har forladt medicinstudiet og netop er begyndt uddannelsen som yngre læge, har du fået nye kolleger, har måske ikke tid eller mulighed for at holde venskaber fra medicinstudiet ved lige og bruger næsten al din tid på arbejde. Denne type omvæltning kaldes en transition og er velbeskrevet i forskning og faglitteratur.

Begreberne turning points eller transitioner beskriver menneskelige reaktioner og processer i overgangen fra en fase i livet til en anden. En transition er nært knyttet til det at udvikle en identitet – i dette tilfælde en professionel identitet. I psykologien blev transitionsbegrebet tidligere anvendt i forbindelse med studier i aldring og karriereafslutning og blevet beskrevet som:

“an event or non-event [which] results in a change in assumptions about oneself and the world, and thus requires a corresponding change in one’s behavior and relationships”.

(Schlossberg, 1981, p. 5, refereret i Stambulova et al. 2009) (9).

Denne generelle psykologiske definition er senere blevet udfordret på dels den smalle definition af transition som en begivenhed eller ikke-begivenhed, og dels den ofte negative ladning af begrebet i forhold til aldring og karriereafslutning. For eksempel viser studier af eliteatleters karrierebaner, at adaptionen til karriereafslutningen tager omkring et år og derfor ikke kan lokaliseres til en bestemt begivenhed, og at langtfra alle atleter oplever karriereafslutningen som en negativ livsbegivenhed. Denne nye forståelse af en transition som en coping-proces med potentielle positive eller negative udfald afspejles i flere nyere studier af transitioner, hvor der skelnes mellem normative og non-normative transitioner (9).

Normative transitioner er forventelige overgange i karriereforløb, dvs. at overgangene er indlejrede i velkendte strukturer, hvilket gør det muligt at forberede sig på overgangen. For eksempel kan overgangen fra studie til arbejdsliv være en normativ transition, der forløber inden for forventelige strukturer.

Non-normative transitioner er overgange, der initieres af uventede hændelser, og derfor er de i mindre grad mulige at forberede sig på, hvilket kan forklare, at non-normative transitioner ofte opleves som vanskeligere at håndtere.

Kap 1 · At blive professionel som læge

Bog 1 - Lægens roller.indb 19

19

30/06/17 15.49

Bridges (10) tilbyder en tretrinsmodel for, hvordan voksne opfatter og tilpasser sig overgange. Modellen fremhæver tre faser i overgangen, som mennesker går igennem, når de oplever forandringer: fase 1) en afslutning, fase 2) en neutral zone og fase 3) en ny begyndelse. Faserne har ikke klare grænser, idet mennesker er i mere end én af faserne på samme tid (11). Udgangspunktet for overgangen fra en fase til den næste er ikke den nye situation, men slutningen på den eksisterende situation, hvori der gives slip på den gamle virkelighed og den gamle identitet. Den neutrale zone er beskrevet som det ingenmandsland mellem den eksisterende situation (den gamle virkelighed) og den nye situation, mellem den gamle følelse af identitet og de nye indtryk. Dette er en tid, hvor det gamle er væk, og det nye endnu ikke er et sted, man føler sig tryg – en tid med kaos, forvirring, angst, tvetydighed og usikkerhed (10). Den nye start er præget af nye holdninger, forståelser og identiteter.

Lignende forståelse af transitioner udtrykkes i en undersøgelse af universitetsstuderendes oplevelser af “førsteårstransitionen” ( first-year transition) fra et tilhørssted (home) til et andet (university) (12) – en transition, der vel at mærke kan resultere i en “in-between-ness” eller et “betwixt space”, hvor studerende kan have oplevelsen af ikke at høre hjemme, svarende til det, som ovenfor benævnes den neutrale zone/ingenmandslandet.

Markørerne for at transitionen finder sted, kaldes turning points (11):

20

Bog 1 - Lægens roller.indb 20

“an event(s) or an experience(s) within the first six to eight weeks at university that both stands out and also triggers and results in the student developing (or not) a sense of belonging to university life”. (Palmer et al, 2009, p. 38) (12).

Turning points er således de begivenheder og erfaringer, som studerende refererer til som betydningsfulde for deres udvikling af tilhørsforhold eller ej i de første 6-8 uger på universitetet. På samme måde er overgangen fra medicinstudiet til arbejdet som læge et turning point, der er betydningsfuldt for, hvordan den enkeltes professionelle identitet og professionsidentitet udvikler sig.

Din transition kan dermed forstås som en udviklingsproces i tre faser: 1) afslutningen på det gamle, 2) en neutral zone (in-between-ness/a betwixt space/ingenmandsland) og 3) en ny begyndelse.

Transitionen forløber over tid, hvor din forståelse af dig selv og omverdenen ændres som resultat af det, som du oplever i løbet af din uddannelse og kliniktid.

Stop og tænk 1.6

Med udgangspunkt i de tre faser, som er beskrevet ovenfor: Hvilken fase er du så i lige nu? Er du ved at afslutte, i ingenmandsland eller i gang med en ny begyndelse?

1. del: Kernekompetencer i lægelig professionalisme

30/06/17 15.49

Take-home-messages − At blive professionel læge er en udviklingsproces, hvor din personlige identitet smelter sammen med den nye fagprofessionelle identitet. − En profession kan også kaldes et community of practice, som er et fællesskab med både tavse og italesatte regler, normer og værdier for, hvordan man skal agere i praksis. − De 7 lægeroller beskriver de roller, du som læge skal leve op til: medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. − Transitioner er overgange fra en fase i livet til en anden. Når du begynder på medicinstudiet, og når du begynder på dit lægeliv, er du i transition, hvilket betyder, at din forståelse af dig selv og omverdenen ændres. − Medicinuddannelsen bidrager til din udvikling af en professionel identitet.

Litteratur (1) Cruess RL, Cruess SR, Steinert Y. Teaching Medical Professionalism. Supporting the Development of a professional identity. 2nd ed.

Cambridge: Cambridge University Press; 2016.

(2) Irby DM. Parting the Clouds Three Professionalism Frameworks in Medical Education. Academic Medicine 2016;91(12):1606-11.

(3) Arnold JC. Medical Professionalism as Developmental Transformation University of Arizona; 2011.

(4) Wear D, Castellani B. The Development of Professionalism: Curriculum Matters. Academic Medicine 2000;75(6):602-11.

(5) Wenger E. Communities of practice. Learning, meaning, and identity. Cambridge: Cambridge University Press; 1998.

(6) Heggen K. Profesjon og identitet.

In: Molander A, Terum LI, edi-

(7)

(8)

(9)

(10) (11)

tors. Profesjonsstudier.Oslo: Universitetsforlaget; 2008. p. 321-32. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/ nyheder/2013/det-danske-synpaa-laegerollerne[27-01-2016 20:26:27] Passi V, Doug M, Peile E, Thistlethwaite J, Johnson N. Developing medical professionalism in future doctors: a systematic review. International Journal of Medical Education 2010;1:19-29.

Stambulova N, Alfermann D, Statler T, Côté J. ISSP position stand: Career Development and Transitions of Athletes. International Journal of Sport & Exercise Psychology 2009 Dec;7(4):395412.

Bridges W. Transitions: making sense of life’s changes. London: Nicholas Brealey Publishing; 2001.

Bridges W. Managing transitions:

Kap 1 · At blive professionel som læge

Bog 1 - Lægens roller.indb 21

21

30/06/17 15.49

Making the most of change. London: Nicholas Brealey Publishing; 2002.

(12) Palmer M, O’Kane P, Owens M. Betwixt spaces: student accounts of turning point experiences in the first-year transition. Studies in Higher Education 2009;34(1):3754.

22

Bog 1 - Lægens roller.indb 22

1. del: Kernekompetencer i lægelig professionalisme

30/06/17 15.49