S A R A J U UL Ø S T ERG A A RD & M A R I A N N E Z A N G E N B E R G LY N G G A A R D
1 00
MYTER OM MAD
F A D L’S F O R L A G
MyterMAD_BODY.indd 1
04/09/2018 13.06
100 myter om mad 1. udgave, 1. oplag Sara Juul Østergaard & Marianne Zangenberg Lynggaard © 2018 FADL’s Forlag, København ISBN 978-87-93590-31-1 Forlagsredaktion og projektledelse: Joachim Sømark Omslag og sats: Karina Reinsch, ReinschDesign.dk Illustrationer: Andreas Erstling Tryk: Opolgraf Printed in Poland, 2018 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med Copydan, skal ved ønske om kopiering henvende sig til FADL’s Forlag. FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K www.fadlforlag.dk redaktion@fadlsforlag.dk
MyterMAD_BODY.indd 2
04/09/2018 13.06
INDHOLD
10 FORORD 14 INDLEDNING
18 FRUGT OG GRØNT 1. Du må ikke genopvarme persille 20 2. Kokosolie er bedre end smør 22 3. Grønne kartofler skal kasseres 23 4. Du må ikke spise rå boghvedespirer 25 5. Du kan sagtens spise skrællen på en kiwi 27 6. Du må ikke stege i planteolier 28 7. Du skal spise alle farver mad 30 8. Når du køber palmeolie, er du med til at fælde regnskoven 32 9. Kolde, kogte kartofler mætter bedre 33 10. Du må ikke spise rå hyldebær 36 11. Plantemælk indeholder det samme som komælk 37 12. Tørrede bønner skal lægges i blød 40 13. Du skal koge frosne bær, før du spiser dem 42 14. Bitter squash kan give diarré 43 15. De billige planteolier indeholder benzin 44
MyterMAD_BODY.indd 3
04/09/2018 13.06
16. Chili kan give brandsår 46 17. Din urin lugter ekstra grimt, efter du har spist asparges 48 18. Jo mørkere brød, des højere indhold af fuldkorn 49 19. Du tisser rødt, når du har spist rødbede 52 20. Du må ikke spise rå champignon 53 21. Frugter og grøntsager kan indeholde bly 55
58 ANIMALSKE FØDE VARER 22. Stegen bliver mør og saftig af at hvile efter stegning 60 23. Fars til frikadeller skal hvile i køleskabet inden stegning 62 24. En ordentlig fedtkant giver en bedre bøf 64 25. Du kan skylle fedtet af dit kød 65 26. Det er svært at gøre flæskesværen sprød 66 27. Du lukker porerne på bøffen, hvis du steger med høj varme 69 28. Du kan tørstege din engelske bøf og spare på fedtet 70 29. En kotelet skal gennemsteges 71 30. Når hakkebøffen er brun indeni, er den færdig 73 31. Råt kød på et blåt øje lindrer smerter 75 32. Du må ikke spise tun, når du er gravid 76 33. Åbnet dåsemakrel må ikke opbevares i dåsen 78 34. Omega-3 fra hørfrø er lige så godt som fra fisk 80 35. Du får tilstrækkeligt D-vitamin fra solen 82
MyterMAD_BODY.indd 4
04/09/2018 13.06
36. Smør kan sagtens stå ude 83 37. Mager mælk indeholder ingen vitaminer og mineraler 84 38. Der er et kyllingefoster i dit æg 86 39. Du behøver ikke mælk for at få kalk nok 88 40. Gamle æg er lettere at pille end nylagte æg 89 41. Ægget er friskt, hvis det går til bunds i en skål med vand 90 42. Du skal opbevare æg på køl 92 43. Der skal salt i kogevandet, når du koger æg 94
96 SLIK, SNACKS OG DRIKKE VARER 44. Popcorn feder ikke 98 45. Rørsukker er sundere end hvidt sukker 100 46. Honning kan holde sig for evigt 101 47. Billig marcipan indeholder abrikoskerner i stedet for mandler 102 48. Rødvin giver violette tænder 104 49. Gløgg kan sagtens produceres uden rødvin 106 50. Gardiner på glasset er udtryk for kvalitetsvin 107 51. Det er ligegyldigt, hvilket hævemiddel du bruger i dine småkager 109 52. Små børn må ikke spise for mange rosiner 111 53. Børn må ikke spise riskiks 113 54. Tørret frugt indeholder mindre sukker end slik 115 55. Hjemmelavede pommes frites er sundere end købte 116
MyterMAD_BODY.indd 5
04/09/2018 13.06
120 TILSÆ TNINGSSTOFFER OG ØKOLOGI 56. E-numre er unødvendige 122 57. Dine fødevarer kan indeholde skjulte tilsætningsstoffer 124 58. Nitrit i fødevarer er farligt 126 59. Fødevarer kan indeholde parabener 128 60. Med økologi undgår du E-numre 129 61. Økologiske fødevarer er sundere end konventionelle 130 62. Økologiske fødevarer er et klimavenligt valg 133
138 TILBEREDNING OG SMAG 63. Risengrøden kan laves under dynen 140 64. Mad må ikke tøs op i en mikrobølgeovn 142 65. En kartoffel kan fjerne oversaltning i en gryderet 143 66. Dit hjemmebagte brød er færdigt, når det lyder hult 144 67. Mælk stopper chilibranden i din mund 146 68. Du må ikke spise for mange kanelsnegle 147 69. Du skal først salte vandet, når det koger 149 70. Du kan lave grillmad med øldåser og urtepotter 150 71. Hvis din teflonpande er ridset, må du ikke længere bruge den 152 72. Mad opvarmet i mikrobølgeovn er farlig 154 73. Babytallerkner af melamin må ikke opvarmes i mikrobølgeovnen 155 74. Grydeskeen må ikke stå nede i gryden med mad 157
MyterMAD_BODY.indd 6
04/09/2018 13.06
75. Lad vandet løbe, når du piller løg 159 76. Det er skadeligt at bruge madog bagepapir 161 77. Alle typer plastikbøtter egner sig til opbevaring af madvarer 162 78. Køkkenrulle er god til at opsuge fedtet fra stegt bacon 163 79. Til kartoffelmos skal der ikke salt i kogevandet 164 80. Rigtig kartoffelmos kan kun laves med en kartoffelmoser 166 81. Enzymer fra maden virker også i kroppen 167 82. Store mængder muskat kan give hallucinationer 169 83. Krystalsalt er sundere end almindelig salt 171 84. Du kan erstatte salt med soja i din mad 173 85. Du kan blive skæv af at spise birkes 174 86. Persille fjerner hvidløgsånde 176
178 HYGIE JNE 87. Du kan bare skære det mugne af brødet 180 88. Du kan bare skære det mugne af osten 181 89. Du skal skylle din kylling inden tilberedning 184 90. Taber du mad på jorden, har du fem sekunder til at samle den op 185 91. Skyl kun stegepanden i vand 188 92. Et skærebræt af plastik er mere hygiejnisk end et af træ 189 93. Mad kan ikke spises efter ”bedst før”datoen 190 94. Du kan nedfryse kød i den indkøbte emballage 192
MyterMAD_BODY.indd 7
04/09/2018 13.06
95. Mad tager ikke skade af at blive genfrosset 194 96. Varme rester skal køle ned, inden de sættes i køleskabet 196 97. Skyl ikke tallerknen, inden du stiller den i opvaskemaskinen 197 98. Du må ikke bruge varmt vand fra hanen til madlavning 199 99. Du skal dække din mad til, når du stiller den i køleskabet 201 100. Du kan bruge telefonen til at læse madopskriften 202
204 REFERENCER
MyterMAD_BODY.indd 8
04/09/2018 13.06
MyterMAD_BODY.indd 9
04/09/2018 13.06
F O RO R D
MyterMAD_BODY.indd 10
04/09/2018 13.06
F ORORD
Vi bruger en stor del af vores liv på at spise og drikke. Det er et menneskeligt vilkår, for uden mad og drikke duer helten ikke. Vi leger begge med mad på mange måder – både på job og privat. Vi er lektorer på Ernæring og Sundhedsuddannelsen, VIA University College. Marianne, der har en kandidatgrad i Human Ernæring, underviser blandt andet i biokemi og ernæring, mens Sara, der har en kandidatgrad i Molekylær Ernæring og Fødevareteknologi, underviser i fødevarekemi, fødevareteknologi og ernæring. Derudover underviser vi også i madkundskab på læreruddannelsen, hvor vi forbereder de kommende lærere til at arbejde eksperimenterende med mad i folkeskolen, så den kommende generation får lyst til at arbejde med mad derhjemme. I vores arbejde som undervisere støder vi på mange myter, og vi gør en dyd ud af at undersøge og formidle myterne i denne bog evidensbaseret med udgangspunkt i videnskabelige artikler og velfunderet teori. Samtidig har bogen også en praktisk vinkel, så det hele ikke drukner i evidens og teori, men kan bruges, når man er på indkøb eller laver mad. Vi er ikke hellige og bruger stadig gamle, slidte børnetallerkner, og selvom vi smider fire-fem stykker brød med mug ud, så bruger vi alligevel skiverne under, hvis vi ikke har andet brød. Vi har lært meget ved at skrive denne bog med tanke på vores stakkels mænd – Bo og Bo – som vi har hundset med og sagt, at de ikke må lade makrel
11 MyterMAD_BODY.indd 11
04/09/2018 13.06
100 MY TER
blive i dåsen i køleskabet natten over eller fylde nyt vand oveni det gamle i vandkaraflen. Vi har i denne proces også ændret vores vaner med ikke at putte salt i kogevandet til kartoflerne til mosen. I arbejdet med denne bog fandt vi til vores egen overraskelse næsten 200 myter. Vi synes selv, at vi har håndplukket de bedste. Det var fra starten vigtigt, at bogen fokuserede på mad og madlavning – og ikke på ernæring eller sundhed, så der røg en del myter fra under sorteringen. Tak til alle, der er kommet med idéer i brainstormprocessen – og med input til svar på alle myterne. Arbejdet med myterne har været en lærerig og spændende proces, og vi glæder os til at berige og underholde dig og forhåbentlig gøre dig lidt klogere på fødevarer og madlavning. Vi vil også gerne takke vores nære familie, mænd og børn, for deres tålmodighed og input til den populærvidenskabelige vinkel i bogen. Derudover takker vi vores kollegaer – i særdeleshed Karin Østergaard – for hjælp med at afklare myter.
MyterMAD_BODY.indd 12
04/09/2018 13.06
MyterMAD_BODY.indd 13
04/09/2018 13.06
FRUGT OG GRØNT
MyterMAD_BODY.indd 18
04/09/2018 13.06
FRUGT OG GRØNT
Alverdens fantastiske grøntsager, frugter og bær giver vores liv farve og smag, de gør maden spændende. Forestil dig en verden uden persille, og hvad det ville betyde for stegt flæsk, eller forestil dig en sommer uden sprøde og saftige jordbær. Det er ikke en særlig opløftende tanke, vel? Frugt og grønt er alsidige og kan bruges både til snacks, desserter og hovedmåltider, og du kan tilberede dem på alverdens måder. Men hvad er egentlig hvad? Er en avokado en grøntsag eller en frugt? Og hvad med tomaten? Botanisk set er frugtens opgave at sprede plantens frø. Det, som botanisk anses som værende frugt, er ofte det samme, som vi opfatter som frugt i daglig tale – for eksempel banan, æble osv. I forhold til grøntsager er det botanisk set en meget forskelligartet gruppe, for der er både stængler, rødder, frø, blade osv. I daglig tale bliver mange botaniske frugter dog omtalt som grøntsager, for eksempel agurk, tomat og auberginer. Hvorfor gør de det? Forvirringen opstår, da grøntsager ikke er tildelt en videnskabelig definition i modsætning til frugterne. Grøntsagerne er derimod knyttet til vores madvaner, hvor de traditionelt er brugt i det salte køkken, mens frugterne primært bruges i det søde køkken. Men selv her findes der grænsetilfælde. Vi bruger eksempelvis oftest rabarber til desserter eller søde kompotter, men da rabarberen er en stængel og ikke indeholder frø, er den en grøntsag. Så det er ikke nemt at
19 MyterMAD_BODY.indd 19
04/09/2018 13.06
holde tingene adskilt. Tommelfingerregel: Tænker du, at det, du står med i hånden, har frø, så kan du være så godt som sikker på, at det er en frugt. Nogle misforstår også 6 om dagen-kampagnen, der betyder, at du skal spise 600 g frugt og grønt om dagen. Her er det vigtigt at notere sig, at halvdelen af de 600 g skal være grøntsager, og den anden halvdel skal være frugt. Mange spiser naivt løs af frugterne og glemmer grøntsagerne, som bidrager med en masse gavnlige vitaminer, mineraler og især fibre, som frugterne ikke giver. Frugt og grønt er altså lige vigtige i en varieret kost. 100 MY TER
Nr. 1
Du må ikke genopvarme persille Den hjemmelavede persillesovs ligger tungt i maven efter en omgang lækker stegt flæsk, og du står med gryden med resten af persillesovsen i hånden og kigger skiftevis ned på den lækre sovs og hen på køleskabet. Det kunne jo være dejligt med lidt ekstra sovs til kartoffelresterne i morgen samt at undgå madspild – men mors gamle råd runger i baghovedet: ”Du må ikke genopvarme persille” – what to do? Så er det heldigt, at vi kan sikre dig resterne til i morgen! Generelt skal du være opmærksom, når du bruger urter i madlavningen. Først og fremmest fordi de vokser
20 MyterMAD_BODY.indd 20
04/09/2018 13.06
tæt på jordoverfladen, hvor jordbakterier har fri adgang til planten. Men også fordi urterne har en stor overflade, hvor bakterier kan leve og danne eventuelle sporer, som kan overleve varmebehandling. Specielt sporedannende bakterier er problematiske, da sporerne kan danne giftige stoffer, hvis retten afkøles for langsomt eller opbevares for længe ved høje temperaturer. Men dette kan undgås ved simple forholdsregler:
Rygtet siger også, at du skal undgå genopvarmning af persille på grund af det høje indhold af nitrat. Bakterier kan omdanne nitrat til nitrit, der i høje doser kan være sundhedsskadelig. Men indholdet af nitrat er ikke højere end i andre fødevarer såsom grønkål, rødbeder samt selleri, og overholder du de ovenstående forholdsregler, laver bakterierne ikke nitrat om til det farlige nitrit. Så myten er punkteret: Spis glad persillesovsen dagen efter.
FRUGT OG GRØNT
• Du skal skylle persillen grundigt inden brug for at fjerne jordpartikler. • Du skal nedkøle resterne hurtigt. • Du skal spise resterne inden for få dage. • Du skal genopvarme resterne grundigt (sørg for, at det koger).
21 MyterMAD_BODY.indd 21
04/09/2018 13.06
Nr. 2
100 MY TER
Kokosolie er bedre end smør Du læser på din yndlingsbloggers hjemmeside, at hun roser kokosolien til skyerne. Du kan sagtens lave kager med kokosolie i stedet for smør. Ja, du kan endda tilsætte den i kaffen. Du bliver i tvivl, om du nu skal købe de dyre dråber eller bare holde dig til smørret, rapsolien og ikke mindst mælken i kaffen. Kokosoliens fedtsyrer består af 90 % mættede fedtsyrer. Det vil sige, at kokosolien minder om smør, som også indeholder meget mættet fedt. Ét af argumenterne, for at kokosolie skulle være sundere end andet mættet fedt, er, at længden på fedtsyrerne er kortere end dem i for eksempel smør. Påstanden lyder, at de lidt kortere fedtsyrer skulle være lettere for kroppen at forbrænde. Men selvom fedtsyrerne er lidt kortere end dem, der er i smør, så viser de seneste undersøgelser, at kokosolie besidder samme ugunstige effekt som andre mættede fedtsyrer: De hæver kolesteroltallet. I diskussionerne om, hvorvidt kokosolie er sundt, henviser bloggere til øer i Stillehavet, hvor de indfødte spiser masser af kokosfedt. Disse folk udvikler ikke hjerte-kar-sygdomme. Men reelt indeholder deres kost totalt set mindre mættet fedt end i de vestlige lande. Tilmed spiser de mere frugt og grønt samt fisk og er mere fysisk aktive og oplever mindre stress. Så det er en forsimpling at tro, at hvis du spiser kokosolie, så bliver du lige så sund som de indfødte på Stillehavsøerne. 22 MyterMAD_BODY.indd 22
04/09/2018 13.06
I snakken om kokosolie falder talen også tit på palmin – for det er vel også kokosfedt? Palmin er bleget og oprenset kokosolie. Den er et mere forarbejdet produkt stort set uden smag sammenlignet med kokosolie, der har en mere mild smag og duft. Så der er forskel på kokosolie og palmin – og ikke kun på prisen. Danskerne indtager generelt for mange mættede fedtsyrer, og det er fint at finde alternativer til smør. Olier fra planteriget er gode muligheder, men kokosolien er måske ikke det bedste valg – med mindre du elsker smagen af kokos.
Nr. 3
Grønne kartofler skal kasseres Du planlægger dagens aftensmad, og du husker, at der er kartofler i køleskabet. Du køber ind til hakkebøffer, bearnaise og bønnesalat med feta. Men da du kommer hjem og tager kartoflerne ud af køleskabet, ser du, at en stor del af dem er blevet grønne i spidsen, og et par stykker er spiret. Nu er gode råd dyre. Du mindes, at din far har sagt, at du skal smide grønne kartofler ud. Men kan du ikke bare skære det grønne af? Kartofler, der er blevet udsat for lys, bliver grønne, da de tror, at de skal vokse sig til en kartoffelplante. Det er deres natur. Men i denne spiringsproces producer
F rugt og grønt
23 MyterMAD_BODY.indd 23
04/09/2018 13.06
100 MY TER
kartoflen store mængder af giftstoffet solanin, som forsvarsstof mod planteædende dyr, sygdomme og insekter. Kartoflen har ligget beskyttet nede i jorden, men skal nu til at danne grønne stængler, der skal op i luften, hvor større farer lurer.
Spiser mennesker dette stof, kan det bl.a. give hovedpine, mavesmerter og diarré, og desværre kan stoffet ikke fjernes ved kogning eller anden tilberedning. Egentligt findes stoffet i små mængder i hele kartoflen allerede
24 MyterMAD_BODY.indd 24
04/09/2018 13.06
Nr. 4
F rugt og grønt
inden spiring, men det er så små mængder, at det ikke giver symptomer. Forgiftninger i Danmark er sjældne, men i områder i verden, hvor der er mangel på fødevarer, registreres forgiftninger og i værste tilfælde død, da folk kan være nødt til at spise store mængder af grønne kartofler. Solanin kan også dannes, hvis kartoflerne bliver stødt, eller hvis de er blevet angrebet af skimmelsvamp. Når kartoflen bliver grøn, og solanin dannes, bevæger det sig langsomt ud i resten af knolden, og så kan det spores i hele kartoflen. Koncentrationen er dog langt højere i den grønne del. Derfor kan myten bekræftes, og rådet er, at du skal smide hele kartoflen ud og ikke kun den grønne del.
Du må ikke spise rå boghvedespirer Danmark er et land med mange goder, men én ting kan danskere godt mukke over: Der er alt for mange kolde og våde måneder. Vi elsker, når foråret kommer, alting spirer op og giver kulør til den gråbrune baggrund. Men en nyere trend er at tage foråret med ind i køkkenet og spire alle slags frø samt kerner og bruge dem i salater eller juice dem til en farverig og velsmagende vitaminbombe. Og i mange henseender er det en rigtig god idé,
25 MyterMAD_BODY.indd 25
04/09/2018 13.06
100 MY TER
dog skal man være opmærksom på, at ikke alt, der kan spire, kan spises. Nogle frø, bønner og linser indeholder naturlige giftstoffer, der i større eller mindre grad kan være skadelige for mennesker. Et eksempel er boghveden, der i stigende omfang er blevet populær at spire. Men i den yderste skal på boghveder findes fagopyrin, som overføres til spiren, når den vokser ud af skallen. Dette stof kan trænge ud i hud og øjne, efter at du har spist boghvedespirerne. Når du derefter går en tur i solen, vil øjnene være mere lysfølsomme, og huden disponeret for udslæt og øget følsomhed over for varme og kulde. Og her vil hverken solbriller eller solcreme kunne give tilstrækkelig beskyttelse. Hele boghvedefrø eller mel af boghvede indeholder så lidt fagopyrin, at det intet betyder. Så undgå boghvedespiren eller lad den være pynt i vindueskarmen, og brug i stedet spirer af eksempelvis karse, almindelige ærter eller hvidløgsfrø. Du skal også være varsom med at spire frø, som du normalt koger, før du spiser dem, eksempelvis kidneybønner og hestebønner. Det er på grund af deres indhold af lektiner, som kan give diarré og opkast.
26 MyterMAD_BODY.indd 26
04/09/2018 13.06
Nr. 5
Du kan sagtens spise skrællen på en kiwi
F rugt og grønt
Din veninde serverer en ny, lækker opskrift på frugtsalat med råcreme, og dine tænder løber i vand. Men frygten melder sig, da du opdager, at kiwien stadig har den brune, behårede skræl på. Du er vant til, at kiwien bliver halveret, og frugtkødet bliver spist med en ske, og hvis den tilføjes i en frugtsalat, så bliver den i hvert fald skrællet først. Men i mange andre lande spiser man faktisk skrællen på frugten, og med madspild i baghovedet giver det måske mening at spise skrællen på kiwien. Men kan det virkelig passe? Hvis vi ser nærmere på kiwien, så gælder det samme for den som for andre frugter. Vitaminerne og mineralerne findes der, hvor frugten vokser mest – i den yderste del af frugten, skrællen og lige under. Der er også flere beskyttende stoffer i dette område, nemlig antioxidanter, vitaminer og mineraler, da det jo er her, at frugten har mest brug for dem i deres forsvar mod lys, luft og skadedyr. Det samme gør sig også gældende for andre frugter – hvis du hører til dem, der piller det hvide lag under skrællen på appelsinen af, så skal du vide, at det faktisk også godt at spise, for det indeholder nemlig fibre, vitaminer og mineraler. Ud over det kommer det selvfølgelig
27 MyterMAD_BODY.indd 27
04/09/2018 13.06
an på, om du synes, at det smager godt, eller om det er ubehageligt at spise den behårede skal på kiwien. Det er et individuelt anliggende, men for sundheden og madspildets skyld kan du sagtens spise skrællen. Husk blot, hvis du vælger at spise skrællen på din kiwi, at du sørger for at vælge økologiske kiwier, da de er ubehandlede og ikke har været udsat for sprøjtemidler. Nr. 6
100 MY TER
Du må ikke stege i planteolier Du skal stege frikadeller til aftensmad og skal vælge, hvilket fedtstof de skal steges i. Du vil gerne prøve at lave dem lidt sundere og har hørt, at olie skulle være bedre end smør. Men kan du bruge alle olier, eller er der nogle typer, der egner sig bedre end andre? I denne myte er der flere facetter i spil, nemlig sundheden, hvor godt olierne tåler at blive opvarmet, og hvilken olie du synes smager bedst. Starter vi med sundheden, består fedtstofferne af forskellige fedtsyrer, og en lille huskeregel er, at hvis de er faste ved stuetemperatur, så består de primært af fedt fra dyr, også kaldet animalsk fedt. Denne type består overvejende af mættede fedtsyrer, som vi skal begrænse i vores kost, da et for stort indtag kan medføre øget risiko for eksempelvis hjerte-kar-sygdomme. Hvis
28 MyterMAD_BODY.indd 28
04/09/2018 13.06
F rugt og grønt
fedtstofferne er flydende ved stuetemperatur, består de af fedt fra planter, vegetabilsk fedt. Disse olier består af umættede fedtsyrer, som er gode for os, da de indgår i vigtige processer i vores krop. Denne forskel i opbygning, altså at smør består primært af mættede fedtsyrer og olier af umættede fedtsyrer, har også stor betydning for deres tolerance over for opvarmning. De mættede fedtsyrer tåler bedre opvarmning, mens de umættede nemmere ødelægges og omdannes til sundhedsskadelige stoffer. Fedtsyrerne i olierne er umættede i forskellige grader, og jo mere umættede de er, jo mere ustabile er de over for opvarmning. Oliven- og rapsolie er velegnede at stege i, da de indeholder flere af de fedtsyrer, som er mindst umættede. Derimod er eksempelvis solsikke- og vindruekerne olie ikke særlig stabile ved opvarmning, da de indeholder de fedtsyrer, som er meget umættede. Dog skal man under alle omstændigheder være opmærksom på, at man ikke steger ved meget høje temperaturer, når der bruges olier, da det kan ødelægge dem. Sidst, men ikke mindst betyder smagen også noget for din madoplevelse. For med den type af fedtstof, du vælger, kommer der også smagskomponenter. Smør indeholder eksempelvis en række mælkeproteiner og lidt kulhydrat, som bidrager til den karakteristiske smørsmag. Det samme gælder for olierne. Alt efter hvilken type du vælger, kan de godt smage af de planter, som de kommer fra, eksempelvis kan rapsolien smage af raps. Så her er det indlysende, at du vælger en, du kan lide. 29 MyterMAD_BODY.indd 29
04/09/2018 13.06
Så myten kan aflives. Du må meget gerne bruge planteolier til at stege dine frikadeller i. Vælg dog enten rapseller olivenolie. Og ønsker du ikke, at frikadellerne skal smage af hverken oliven eller raps, så undgå de koldpressede olier, der ofte smager mere af den plante, som de kommer fra. Vil du derimod gerne have smagen af smør, kan du tilsætte en klat på din pande sammen med olien. Men husk ikke at lade dine frikadeller ligge for længe på panden. Derved vil frikadellerne nemlig suge meget af det fedt, de ligger i, og så spiser du ekstra fedt, som du måske gerne vil undgå.
100 MY TER
Nr. 7
Du skal spise alle farver mad Diverse dameblade strutter med sundhedsbudskaber: ”Spis alle regnbuens farver, det styrker dit helbred” eller: ”Naturens farver signalerer powermad”. Men hvad ligger der egentlig bag disse budskaber, og har de ret? Uden at sige for meget tvister dameblade eller andre populære blade for den sags skyld oftest sandhederne, så de bliver til kæmpe nyheder med lette løfter om et sundere liv. Men på trods af deres ofte lidt lemfældige omgang med sproget har de dog fat i roden af sandheden. Det er desværre bare næsten aldrig så nemt, som de lover.
30 MyterMAD_BODY.indd 30
04/09/2018 13.06
F rugt og grønt
Kompleksiteten i denne myte betyder, at farverig mad ikke er et ikke et quick fix, da du skal have fat i meget forskelligt mad for at få alle naturens fantastiske farver. Og det er ikke kun fra frugt og grønt, men også fra dyreriget – altså alle farver. De fleste ved, at vi skal spise mad for at få byggeklodser til at opbygge vores krop – herunder protein, kulhydrater og fedt. Derudover skal vi også have en masse livsvigtige vitaminer og mineraler. Hvad folk måske ikke ved, er, at vores mad indeholder mange andre stoffer, som betyder meget for vores sundhed. Og her spiller alle de mange smukke farver en vigtig rolle. Et eksempel: De blå og violette farver, som findes i eksempelvis blåbær og rødkål, kaldes overordnet for anthocyaniner. Disse farver har vist sig at være gavnlige for mange processer i vores krop, blandt andet forebygger de almindelig forkølelse, type 2-diabetes, visse former for kræft og hjerte-kar-sygdomme. Og det er faktisk muligt at spise sig til, at disse farver virker forebyggende – dog skal du spise små mængder gennem hele livet og desværre ikke bare lige en masse over et par uger. Men myten er fuldstændig korrekt. Vi skal spise alle farver fra alle vores fødevarer. Og Og husk, at det ikke kun gælder frugt og grønt: Også fisk, kød og mælkeprodukter har farver og indeholder komponenter, som er sunde for vores krop.
31 MyterMAD_BODY.indd 31
04/09/2018 13.06