ANTON POTTEGÅRD TORE BJERREGAARD STAGE
Praktisk farmakologi
??,?? %
????? % kumuleret
2. udgave
FADL’s Forlag 100 receptpligtige lægemidler
3285-FADL-Praktisk-Farmologi_tryk.indd 3
3
20/12/2017 10.54
Praktisk farmakologi 2. udgave, 1. oplag Anton Pottegård og Tore Bjerregaard Stage © 2018 FADL’s Forlag ISBN: 978-87-7749-964-7 Forlagsredaktion og projektledelse: Carl-Albert Demidoff Tekstredigering: Joachim Sømark Omslag: Lene Nørgaard Sats: Pamperin Grafisk Tryk: Opolgraf Printed in Poland 2018 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K Redaktion@fadlsforlag.dk
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. / In accordance with ministry requirements, the certification means that a ph.d.-level peer has made a written assement which justifies this book’s scientific quality.
3285-FADL-Praktisk-Farmologi_tryk.indd 4
20/12/2017 10.54
Indhold Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 100 receptpligtige lægemidler Hjerte-kar
Statiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Beta-blokkere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 ACE-hæmmere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 AT2-receptor-blokkere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Calcium-kanal-blokkere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Acetylsalicylsyre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Kalium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Thiazider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Loop-diuretika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Dipyridamol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Non-vitamin K orale antikoagulantia (NOAK) . . . . . . . . . 25 Vitamin K-antagonister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 ADP-receptor-blokkere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Digoxin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Aldosteron-antagonister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Nitrater med hurtig virkning (nitroglycerin) . . . . . . . . . 31 Nitrater med langsom virkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Gruppe 1 og 3 calcium-antagonister . . . . . . . . . . . . . . . 33 Mave-tarm
Protonpumpe-hæmmere (PPI) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Osmotiske afføringsmidler (laksantia) . . . . . . . . . . . . . 35 Peristaltik-fremmende afføringsmidler (laksantia) . . . . . . 37 Aminosalicylsyre og analoger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Kvalmestillende midler (propulsives) . . . . . . . . . . . . . . 39 Smertestillende
Paracetamol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Non-steroidal anti-inflammatory drugs (NSAID) . . . . . . . 41 Svage opioider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Stærke opioider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Centralnervesystemet
Andre antiepileptika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Selective serotonin reuptake inhibitors (SSRI) . . . . . . . . . 46
3285-FADL-Praktisk-Farmologi_tryk.indd 5
20/12/2017 10.54
Andre antidepressiva (SNRI og andre) . . . . . . . . . . . . . . 48 2. generations-antipsykotika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Benzodiazepiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Benzodiazepinlignende stoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Centralstimulerende midler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Triptaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Tricykliske antidepressiva . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Antiepileptika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 1. generations-antipsykotika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Kombinationspræparater, der indeholder levodopa . . . . . 60 Dopamin-agonister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Melatonin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Midler mod opioidafhængighed . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Kolinesterase-hæmmere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Memantin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Infektion
Øvrige penicilliner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Phenoxymethylpenicillin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Makrolider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Antivirale lægemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Systemiske svampemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Antibiotika til urinvejsinfektioner . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Mebendazol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Sulfamethizol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Fluoroquinoloner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Metronidazol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Tetracycliner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Diabetes
Metformin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Insulin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 GLP-1-analoger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Sulfonylurinstoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 DPP-4-hæmmere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Lunger
Inhalerede beta-agonister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Antikolinergika til lungesygdomme . . . . . . . . . . . . . . . 85 Inhalationssteroid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Montelukast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Immunsystemet
Steroid-næsespray . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Antihistaminer til systemisk brug . . . . . . . . . . . . . . . . 89
3285-FADL-Praktisk-Farmologi_tryk.indd 6
20/12/2017 10.54
Systemiske glukokortikoider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Antiallergika til øjne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Methotrexat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Vitaminer m.m.
Vitamin B12 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Folsyre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Jern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Diverse hormoner
P-piller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Levothyroxin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Østrogener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Minipiller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Gonadotropiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Svovlholdige imidazol-derivater . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Bevægeapparatet
Bisfosfonater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Allopurinol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Baclofen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Chlorzoxazon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Urinveje m.m.
Midler mod impotens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Alfa-blokkere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Midler mod inkontinens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 5-alfa-reduktasehæmmere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Øjne
Antibiotika til øjne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Steroider til øjnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Kunstig tårevæske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Betablokerende midler til behandling af øjensygdomme . . 115 Prostaglandinanaloger til behandling af øjensygdomme . . 116 Smertestillende til øjne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Carboanhydrasehæmmere til behandling af øjne . . . . . . . 118 Hud
Steroidcremer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Svampemidler til huden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Antibiotika til huden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Øvrige
Lægemidler mod hæmorider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Kinin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Hostestillende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Kariesforebyggende tandpasta . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127
3285-FADL-Praktisk-Farmologi_tryk.indd 7
20/12/2017 10.54
25 håndkøbsscenarier Akne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Akut diarré . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Brug af fortrydelsespiller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Børneorm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Forkølelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Forkølelsessår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Forstoppelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Graviditetskvalme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Halsbrand (sure opstød/mavesyre) . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 Hoste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Høfeber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Lus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Mundtørhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Neglesvamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Rygeafvænning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Skedesvamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Skoldkopper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Skæl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 Svage smerter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Svage smerter hos børn under 6 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Svamp på huden/ringorm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Transportsyge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Tørre øjne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Vitaminer til gravide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Ørevoks/propper i øret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 Supplerende kapitler 1. Tilskudsregler for lægemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 2. Receptregler og lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 3. Naturlægemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 4. Kosttilskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 5. Lægemiddelinteraktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 6. Bivirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 7. Brug af lægemidler under graviditet . . . . . . . . . . . . . . 182 8. Prævention . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 9. Anatomical Therapeutic Chemical (ATC)-systemet . . . . . 190 10. Vigtige kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197
3285-FADL-Praktisk-Farmologi_tryk.indd 8
20/12/2017 10.54
INTRODUKTION
Introduktion
Hvis man vil vide alt, hvad der er værd at vide om farmakologi (læren om lægemidler), står man over for noget af en udfordring: Den samlede informationsmængde er enorm! Når man først har lært sig navnene på alle grupperne og de enkelte lægemidler, kommer virkningsmekanismerne, skarpt forfulgt af bivirkninger og doseringer, for slet ikke at tale om interaktioner mellem de forskellige lægemidler. At lære disse ting er meget rammende blevet beskrevet som at forsøge at slukke tørsten ved at drikke fra en brandhane (prøv at forestille dig det – det er ikke nemt). Vi er begge farmaceuter og ansat ved Afdeling for Klinisk Farmakologi og Farmaci på Syddansk Universitet. Vi har oplevet, først som studerende og senere som undervisere, at der manglede en bog, som trak den væsentligste viden frem på en let og overskuelig måde, og heraf kom idéen til denne bog. Bogen skal ses som en startpakke til dig, der gerne vil vide noget om lægemidler – med fokus på den væsentligste viden omkring lægemidlernes praktiske brug. Bogen vil aldrig kunne stå alene og skal således ses som et tillæg til de almindelige bøger om farmakologi. Den indeholder en prioriteret oversigt over den viden, vi mener er nødvendig for dem, der skal håndtere lægemidler i praksis og rådgive patienter om deres brug. Oprindeligt var tanken, at bogen skulle skrives til farmaceuter og farmakonomer under uddannelse, men det har vist sig, at bogen også er relevant for andre sundhedsprofessionelle faggrupper, fx læger og sygeplejersker. Bogen består af tre dele. I den første del findes information om de 100 mest anvendte lægemiddelgrupper. De er delt op efter sygdomsområde, og under hvert område er de opdelt efter, hvor meget de enkelte lægemidler bliver brugt, med de mest brugte først. For hver lægemiddelgruppe er opgivet 1) stoffernes navne, 2) lægemidlernes primære anvendelse, 3) en simpel virkningsmekanisme (skrevet i et sprog, så den også kan gengives til patienter), 4) de væsentligste bivirkninger og 5) de vigtigste ting, du bør vide om netop denne gruppe af lægemidler. Du vil undervejs kunne følge med i, hvor stor en andel af alle recepter de enkelte lægemiddelgrupper står for, og når du har læst bogens første del, vil du vide noget om 95 % af alle lægemidler, der hentes på danske apoteker. Bogens anden del handler om scenarier, som opleves i skranken på danske apoteker, og som kan løses ved brug af håndkøbslægemidler. Hvordan medicinerer man fx smerter hos små børn? Og hvordan behandles svær akne? Eller skoldkopper? Introduktion
3285-FADL-Praktisk-Farmologi_tryk.indd 9
9
20/12/2017 10.54
INTRODUKTION
Bogens tredje og sidste del består af ti korte supplerende kapitler. Hvert kapitel omhandler et emne, som vi har oplevet, kan være svært at finde god og simpel information om. Her kommer vi blandt andet ind på receptlovgivningen, naturlægemidler og reglerne om tilskud til medicin. I de to første dele af bogen er hovedvægten lagt på de oplysninger, du bør kende om det enkelte lægemiddel. Størstedelen af dette vil være information, som kan gives videre til brugerne af lægemidlet, både i forhold til hvad de skal vide om lægemidlet, og hvad de kan gøre mht. egenomsorg. En mindre del angår baggrundsviden, som du skal have, fx om hvilke patientgrupper der ikke tåler et givet lægemiddel. Mange af oplysningerne falder ind under flere kategorier, og derfor er en stringent opdeling i lægemiddelinformation, egenomsorg og baggrundsviden ikke mulig. Du vil dog ikke være i tvivl om, hvad der er hvad, når du læser dig igennem bogen. Arbejdet med at samle alle disse informationer har vi naturligvis ikke kunnet lave uden hjælp. Bogens første udgave blev til efter en kæmpe indsats fra fire apoteksfarmaceuter som utrætteligt gennemgik hele bogen og kom med konstruktiv kritik og feedback: Marianne Brandt, Mikkel Nørreslet, Helle Carlsen og Kirsten Lindholm. Desuden vil vi gerne takke overlæge Per Damkier for værdifuld feedback til afsnittet om de receptpligtige lægemidler samt et par af de supplerende kapitler. Farmakonom Eva Twinge fortjener en særlig tak for sit uvurderlige input til de 25 håndkøbsscenarier, som ikke var blevet til noget, hvis vi ikke kunne trække på hendes store erfaring. Sygeplejerskestuderende Kirstine Pedersen og Marlene Meier samt farmaceuter Caroline Løth Dencker og Louise Moreau Kaa takkes for feedback og idéer. Stud.med. Kenneth Grønkjær Madsen takkes for hjælp med opsætning og rettelser i manuskriptet. Bogen er nu blevet opdateret til 2. udgave. Vi har i den forbindelse gennemarbejdet hele bogen på ny. Dette indebærer, at vi har udskiftet nogle lægemidler fra top 100-listen (pga. ændrede forbrugsmønstre), gennemarbejdet bogen sprogligt samt opdateret diverse referencer og regler til de gældende forhold i 2017. Det væsentligste tiltag har dog været en revurdering af det faglige indhold i top 100-listen. I den forbindelse vil vi gerne takke den lange række af læger, der er kommet med input til bogens indhold: Daniel P. Henriksen, Maja Hellfritzsch, Gitte Handberg, Erik L. Grove, Filip K. Knop, Kurt B. Stage, Jesper Ryg, Emil A. Pedersen, Anders B. Lødrup, Rikke V. Sydenham, Anna S. Vergmann, Sidsel Arnspang, Mette Reilev, Kasper S. Larsen, Ulla Geertsen og Morten Frost. Derudover vil vi gerne takke farmakonom Mette Schytte-Hansen for input til revision af de 25 håndkøbsscenarier. Slutteligt vil vi takke Ulrik 10
3285-FADL-Praktisk-Farmologi_tryk.indd 10
Praktisk farmakologi
20/12/2017 10.54
INTRODUKTION
Hesse fra Sundhedsdatastyrelsen for at oplyse tallene for de 100 mest solgte receptpligtige lægemidler i Danmark i 2016. Vi er både stolte og meget begejstrede for den store udbredelse, som bogen har fået. Vi håber, at også du vil få gavn af bogen, og at den vil gøre det nemmere at komme ind i farmakologiens spændende verden. Anton Pottegård og Tore Bjerregaard Stage
Introduktion
3285-FADL-Praktisk-Farmologi_tryk.indd 11
11
20/12/2017 10.54
3285-FADL-Praktisk-Farmologi_tryk.indd 12
20/12/2017 10.54
??,?? %
????? % kumuleret
100 receptpligtige lĂŚgemidler
100 receptpligtige lĂŚgemidler
3285-FADL-Praktisk-Farmologi_tryk.indd 13
13
20/12/2017 10.54
HJERTE-K AR
Statiner [C10AA]
Navne
Stofnavnene ender på -statin. Mest brugte er simvastatin og atorvastatin. Mindre hyppigt bruges blandt andre rosuvastatin og pravastatin. Primær anvendelse
Forebyggende mod hjerte-kar-sygdom, primært til patienter, der allerede har en af disse sygdomme (sekundær profylakse), fx tidligere slagtilfælde (apopleksi), blodprop i hjertet (myokardieinfarkt) eller har høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom (primær profylakse), såsom patienter med type 2-diabetes. Virkningsmekanisme
Nedsætter kroppens egenproduktion af kolesterol i leveren. Det er dog uklart, om dette er den eneste årsag til lægemidlernes effekt. Bivirkninger
• Kan give muskelsmerter/muskelsvaghed (en almindelig bivirkning, 1-10 ud af 100). Optræder dette vedvarende, bør man nedsætte dosis eller skifte præparat, fx til et andet statin. • Statiner kan forårsage rhabdomyolyse (1 ud af 1.000-10.000), som er en reaktion, hvor muskelvæv opløses. Rhabdomyolyse ses som meget kraftige muskelsmerter og dårlig almentilstand. Denne bivirkning er sjælden, men alvorlig, og bør føre til omgående stop af behandling (seponering) og akut lægekontakt.
4,26 %
4,26 % kumuleret
Særlige oplysninger
• Simvastatin har en kort halveringstid, dvs. det er hurtigt ude af kroppen. Da kroppens egenproduktion af kolesterol er højest om natten, anbefaler man derfor at tage simvastatin til aftensmaden eller til natten. Dette gælder ikke for atorvastatin og rosuvastatin, som har lang halveringstid og derfor kan tages på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. • Statinerne kan interagere med en lang række lægemidler. Et eksempel er det hyppigt anvendte blodtrykssænkende lægemiddel amlodipin (se side 19), som kan hæmme omdannelsen af simvastatin og atorvastatin i kroppen. Hos brugere af disse statiner, særligt dem der bruger høje doser, og 14
3285-FADL-Praktisk-Farmologi_tryk.indd 14
Praktisk farmakologi
20/12/2017 10.54
HJERTE-K AR 4,26 %
4,26 % kumuleret
som samtidig bruger amlodipin, skal man derfor være ekstra opmærksom på bivirkninger (især muskelsmerter) og overveje at nedsætte dosis af statinet. Tilsvarende gælder ved kombination med blodpladehæmmeren ticagrelor (se side 28), som øger koncentrationen af simvastatin i blodet markant, hvorfor dosis af simvastatin ikke må overstige 40 mg hos patienter i behandling med ticagrelor. • Fra tid til anden (og langt hyppigere end for andre lægemidler) ses medieomtale af mulige bivirkninger til statinbehandling. Patienterne har stor opmærksomhed på (og ængstelse for) disse bivirkninger. Oftest kan eventuelle bivirkninger håndteres ved dosisændring eller præparatskift, og patienterne bør opfordres til lægekontakt ved overvejelser om behandlingsophør.
100 receptpligtige lægemidler
3285-FADL-Praktisk-Farmologi_tryk.indd 15
15
20/12/2017 10.54
HJERTE-K AR
Beta-blokkere [C07A]
Navne
Stofferne ender på -lol. Hyppigst anvendt er metoprolol. Mindre hyppigt bruges blandt andre propranolol, atenolol, bisoprolol og carvedilol. Primær anvendelse
Anvendes mod forhøjet blodtryk (hypertension) samt som forebyggende behandling til patienter, som har haft en blodprop i hjertet (myokardieinfarkt), har hjertesvigt (hjerteinsufficiens) eller lider af hjertekrampe (angina pectoris). Virkningsmekanisme
Virker ved at nedsætte pulsen og den mængde blod, hjertet pumper per minut. Sænker desuden blodtrykket. Bivirkninger
• Almindelige bivirkninger er træthed (mere end 10 ud af 100) samt kolde hænder og fødder (1-10 ud af 100). • Sjældnere ses søvnforstyrrelser, mareridt og depression (1-10 ud af 1.000).
3,27 %
7,53 % kumuleret
Særlige oplysninger
• Ved behandlingsophør efter længere tids behandling med beta-blokkere bør man overveje nedtrapning, da øjeblikkeligt stop kan medføre hjertebanken, forværring af hjertekrampe m.m. • Benyttes som 3.- eller 4.-valg i behandlingen af forhøjet blodtryk (hypertension), oftest i kombination med anden blodtrykssænkende behandling. Til patienter med visse lidelser, fx efter blodprop i hjertet, hjertesvigt eller hjertekrampe, er betablokkere dog førstevalgs-behandling. • Betablokkere opdeles i selektive og non-selektive, alt efter om de virker specifikt på én eller to forskellige beta-receptorer. De selektive, fx metoprolol, virker overvejende på hjertet, mens de non-selektive, fx propranolol, også påvirker lungerne. Dette er uden betydning, medmindre man er lungesyg (fx astma), hvor de non-selektive bør undgås. • Carvedilol har en særlig virkning, idet det foruden at være en non-selektiv betablokker også har en alfa-blokerende virkning (se side 108). 16
3285-FADL-Praktisk-Farmologi_tryk.indd 16
Praktisk farmakologi
20/12/2017 10.54
HJERTE-K AR
ACE-hæmmere [C09A]
Navne
Stofnavnene ender på -pril. Mest brugte er enalapril og ramipril. Mindre hyppigt bruges blandt andre lisinopril og trandolapril. Primær anvendelse
Behandling af forhøjet blodtryk (hypertension), særligt hos personer med diabetes. En anden vigtig anvendelse er hjertesvigt (hjerteinsufficiens). Virkningsmekanisme
Hæmmer et enzym (angiotensin-converting enzyme (ACE), heraf navnet), der er involveret i reguleringen af blodtrykket. Bivirkninger
• En almindelig bivirkning er tør og irriteret hoste (1-10 ud af 100), der ikke forsvinder af sig selv. Et skift til AT2-antagonister (se side 18) kan løse dette problem. • En ikke-almindelig bivirkning er en allergisk reaktion kaldet angioødem (1 ud af 1.000). Angioødem medfører hævelse af læber, tunge, luftveje og kan i værste fald lukke for luftvejene. Symptomer på dette bør føre til, at man akut søger læge.
2,97 %
• Bør ikke bruges i kombination med AT2-antagonister (se side 18) pga. øget risiko for bivirkninger. Kombinationsbehandlingen kan sjældent forekomme, men skal være sat i gang og styret af en speciallæge. • Anvendes ofte i kombination med andre blodtrykssænkende lægemidler og fås i kombinationstabletter med thiazider (se side 22).
10,5 % kumuleret
Særlige oplysninger
100 receptpligtige lægemidler
3285-FADL-Praktisk-Farmologi_tryk.indd 17
17
20/12/2017 10.54
HJERTE-K AR
AT2-receptor-blokkere [C09C]
Navne
Stofnavnene ender på -sartan. Langt mest brugt er losartan. Mindre hyppigt bruges blandt andre candesartan. Primær anvendelse
Behandling af forhøjet blodtryk (hypertension), særligt hos personer med hjertesvigt (hjerteinsufficiens) og diabetes. Virkningsmekanisme
Virker ved at binde til og hæmme en receptor (angiotensin 2-receptoren), der er medvirkende til at øge blodtrykket. Dette får blodtrykket til at falde. Bivirkninger
• En almindelig bivirkning er svimmelhed (1-10 ud af 100). • En sjælden bivirkning er en allergisk reaktion kaldet angioødem (1 ud af 1.000-10.000). Angioødem medfører hævelse af læber, tunge, luftveje og kan i værste fald lukke for luftvejene. Symptomer på dette bør føre til, at man akut søger læge. • Bør ikke bruges i kombination med ACE-hæmmere (se side 17) pga. øget risiko for bivirkninger. Kombinationsbehandlingen kan forekomme, men skal være varetaget af en specialist. • Anvendes ofte i kombination med andre blodtrykssænkende lægemidler og fås i kombinationstabletter med thiazider (se side 22).
2,59 %
13,09 % kumuleret
Særlige oplysninger
18
3285-FADL-Praktisk-Farmologi_tryk.indd 18
Praktisk farmakologi
20/12/2017 10.54
HJERTE-K AR
Calcium-kanal-blokkere (Gruppe 2) [C08CA]
Navne
Stofnavnene ender på -dipin. Langt mest brugt er amlodipin. Mindre hyppigt bruges felodipin, lercanidipin og nifedipin. Primær anvendelse
Forhøjet blodtryk (hypertension). Virkningsmekanisme
Får de små muskler i blodkarrene til at slappe af, hvilket nedsætter modstanden i karrene og derved nedsætter blodtrykket. Bivirkninger
• Kan give hævede ankler (1-10 ud af 100). Dette kan ikke behandles med diuretika og bør, såfremt det er til gene for patienten, føre til dosisreduktion eller skift af behandling. • Kan give ansigtsrødme (flushing) og hovedpine i begyndelsen af behandlingen (1-10 ud af 100). Særlige oplysninger
2,48 %
15,57 % kumuleret
• Brug af amlodipin kan give anledning til bivirkninger hos brugere af simvastatin og atorvastatin (se side 14). • Amlodipin anvendes også forebyggende mod hjertekramper (angina pec toris).
100 receptpligtige lægemidler
3285-FADL-Praktisk-Farmologi_tryk.indd 19
19
20/12/2017 10.54