ORIGINALARTIKEL
»Music is the doctor« Nedslag i populærmusikkens beskrivelser af læger Af Ole D. Wolthers
Grammofonen blev opfundet i 1887 af tyskamerikaneren Emil Berliner (1851-1929), og i slutningen af 1920’erne blev det muligt med en mikrofon at optage og overføre musik til plader [1]. Siden da har populærmusikken sunget sin sejrssang over det meste af kloden [2, 3]. Det er i dag stort set umuligt at undgå at høre popsange i hverdagen. De er blevet en næsten lige så universel og obligatorisk livsledsager som menneskers berøring med læger. Ligesom ingen af os undgår at høre popmusik i dens mange genrer, undgår de færreste at få brug for den medicinske profession. Popsange beskæftiger sig ofte med sygdomme og med de mere obskure sider af lægers virke [4, 5]. Formålet med denne artikel er at undersøge populærmusikkens brug og beskrivelse af læger og medicinske procedurer, herunder anvendelsen af læger i musikalske kunstnernavne. Materiale og metode Artiklens baggrundslitteratur blev søgt i PubMed og i søgemaskinen Google [6], og følgende søgeord blev benyttet: »popular music«, »pop culture«, »doctors in music«, »doctors in popmusic«, »doctors and jazz«, »doctors and country and western«, »doctors and rock’n roll« og »disease in popular music«. Mange variationer
162 / Juni 2017
3388 Popmusikken.indd 162
over disse søgeord blev anvendt, uden at flere referencer blev fundet. Der er derudover benyttet kædesøgning i referencelister til de publicerede artikler. Specifikke kunstnere og sange er søgt i søgemaskinen YouTube [7]. Desuden er viden hentet i forfatterens eget private musikarkiv. Til afgrænsning af begrebet populærmusik er anvendt den oprindelige fra 1920’erne, da man introducerede betegnelsen »pop« om »sang(e), der appellerer til den brede befolkning« [2]. Lægen og kunstnernavnene Kunstnernavne, der indeholder et symptom, en sygdomsbetegnelse eller et lægeligt begreb (som hos det engelske band Placebo) forekommer sjældent. Derimod har en række musikere igennem tiden anvendt kunstnernavne, hvori det engelske ord for læge, doctor, indgår. I Tabel 1 vises en liste over sådanne kunstnernavne. I rækken af internationale navne adskiller den danske gruppe Dr. Dopo Jam sig ved deres na tionalitet, men også ved, at bandnavnet antyder, hvilken musik, der spilles: jam sessions i betydningen fri improvisation. Hvad Dr. Alban angår, ligger formentlig både det forhold, at forsangeren er uddannet tandlæge, og at han har afrikansk baggrund bag valget af kunstnernavn
Bibliotek for Læger
17/05/17 13.42
populærmusik
[8]. Her refererer »doctor« nemlig især til begrebet medicinmand, som i afrikansk tradition er en person med særlige, spirituelle evner. Dermed antydes en opfattelse af musik som en spirituel kunstart. Det er vel også denne opfattelse, som den afroamerikanske kunstner Dr. Dres valg af kunstnernavn bygger på. Derimod er
Tabel 1. Kunsternavne, hvori ordet læge (doctor) indgår. Debutår og nationalitet er indsat i parentes. Dr. Dopo Jam (1967, Danmark) Dr. Hook and the Medicine Show (1968, USA) Dr. John, The Night Tripper (1968, USA) Dr. Feelgood (1971, UK) Spin Doctors (1989, USA) The Saw Doctors (1989, Irland) Dr. Alban (1990, Sverige) Dr. Dre (1992, USA) Dr. Bombay (1998, Sverige/Danmark) Small Doctor (2003, USA) Blues Doctors Band (2005, Rusland) Doctor P & Dillon Francis (2012, USA)
Bibliotek for Læger
3388 Popmusikken.indd 163
det usikkert, hvad der ligger i den dansk-svenske musikkamæleon Johnny Jakobsens valg af kunstnernavnet Dr. Bombay, der ud over til en lægelig person associerer til Indien. Mange »doctor«-kunstnernavne afspejler et særligt syn på musikkens helende evner, hvilket er bedst illustreret af den amerikanske musiker George Cummings, der i 1967 var blandt grundlæggerne af bandet Dr. Hook and the Medicine Show. Da den nydannede gruppe blev hyret til at spille i en klub, forlangte klubejeren, at bandet fik et navn, så det kunne annonceres på en plakat i vinduet. Cummings skrev da intuitivt på plakaten: »Dr. Hook and the Medicine Show: Tonic for the Soul« [9]. Den britiske gruppe Dr. Feelgood gik skridtet videre og koncentrerede selve det budskab i sit bandnavn: Musik er en kunstart, der får mennesker til at føle sig godt tilpas. Det er akkurat samme opfattelse, navnet på den amerikanske gruppe The Old Medicine Crow associerer til: Musik som medicin for mennesker, sange som sjælens balsam. Dermed ligger der også implicit en opfattelse af, at musikkens udøvere fungerer som læger i dette ords oprindelige betydning »at læge«, »at helbrede« eller udtrykt på engelsk »to heal« [10]. Det er en opfattelse, der ikke alene har motiveret en hel del »doctor«-kunstnernavne, men
Juni 2017 / 163
17/05/17 13.42
ORIGINALARTIKEL
164 / Juni 2017
3388 Popmusikken.indd 164
Bibliotek for Læger
17/05/17 13.42
populærmusik
Den amerikanske gruppe Dr. Hook and the Medicine Show debuterede i 1967, og gruppen solgte sig fra begyndelsen som »tonic for the soul«. På billedet ses en af frontfigurerne, Ray Sawyer, under en koncert i Nibehallen i 1999 (Polfoto).
Bibliotek for Læger
3388 Popmusikken.indd 165
Juni 2017 / 165
17/05/17 13.42
ORIGINALARTIKEL
166 / Juni 2017
3388 Popmusikken.indd 166
Bibliotek for Læger
17/05/17 13.42
populærmusik
Der optræder mange svært fortolkelige figurer – herunder adskillige læger – i Bob Dylans tekstunivers, og han har altid selv afvist at hjælpe sine fans på vej med en fortolkning. Som den første sangskriver nogensinde modtog Dylan i 2016 Nobelprisen i litteratur (Polfoto).
også ligger bag mange sanges beskrivelse af musikkens og lægens funktion. Musikken er læge I sangen »The doctor« (1989) med The Doobie Brothers (USA) udtrykkes tankegangen om den lægende musik eksplicit: »Music is the doctor, makes you feel like you want to You gotta listen to the doctor just like you ought to Music is the doctor of my soul«.
I »Music Doctor« (2015) med Ginger Roots and the Protectors (USA) begrundes behovet for at høre reggae med, at denne musikform giver trivsel og livskvalitet. I »Down at the doctors« (1978) fra albummet »Private practice« med Dr. Feelgood (UK) tilbyder lægerne en injektion af »The rhythm and blues«, som giver velbefindende hele natten. Samme tankegang udtrykker gruppen i sangen »Send for the doctor« (1984) fra albummet »Doctor’s orders«, hvor de opremser en række indikationer for behandling med Dr. Feelgoods musik. På samme måde synger Josh Levi (US) i sangen »Doctor« (2015), at musikken kan virke som en læge og være effektiv som smertestillende medicin. Samtidig fremhæver Josh Levi den opfattelse, at han selv i kraft af at være musiker også er læge og healer.
Bibliotek for Læger
3388 Popmusikken.indd 167
Lægen som healer Siden den amerikanske falsetsanger Emmet Miller (1900-1962) i 1928 udgav den første version af sangen »Lovesick blues«, er der udgivet et stort antal plader med sange om ulykkelig kærlighed. I en del af dem optræder lægen som »healer« af en patient, der er ramt af ulykkelig kærlighed, uforløst forelskelse eller seksuel frustration. Lægen konsulteres eller anråbes som en fagperson, der kan hjælpe den lidende ud af sine kvaler. Dette tema har et af sine mest prægnante udtryk i 1960 hittet »Good lovin’« med The Young Rascals (USA), hvor der indledes med linjerne: »I was feeling so bad I asked my family doctor just what I had I said, Doctor, Mr. M.D. Now can you tell me what's ailing me?«
Lægen stiller hurtigt diagnosen. Patienten har feber, fordi han får for lidt »good lovin’«. Lægen giver det råd, at den lidende skal gå hjem og bede sin kæreste om at få noget »good lovin’«. Lignende kvaler over forelskelse og sex anslås i sange som »Rock’n Roll Doctor« (1974) med Little Feat (USA), »Dr. Love« (1966) med Tom Jones (UK), »Dear doctor« (1968) med The Rolling Stones (UK), »Doctor doctor« (1975) med Labi Siffre (UK), »Medicine man« (1968)
Juni 2017 / 167
17/05/17 13.42
ORIGINALARTIKEL
med John Mayall and The Bluesbreakers (UK), »Doctor Jones« (1997) med Aqua (Danmark), »Doctor! Doctor!« (1984) med The Thompson twins (UK), »A bad case of loving you« (1979) med Robert Palmer (UK), »Call the doctor« (1971) med J.J. Cale (USA), »Dr. Love Power« (1995) med Ann Peebles (US) og »Doctor doctor« (2016) med Oh Pep! (Australien). I »Calling Dr. Love« (1976) med Kiss (USA) præsenterer fortælleren sig som en læge, der har den behandling, der skal til for at kurere kærestesorger. Leonard Cohen (Canada) er imidlertid uenig i dette synspunkt i sangen »Ain’t no cure for love« (1988). Ifølge ham findes der ingen læge, der kan stille noget op mod hverken lykkelig eller ulykkelig kærlighed: »The doctors working day and night But they will never find that cure That cure for love«.
Bob Dylan (USA) er på linje med dette synspunkt i »Baby, stop crying« (1978), hvor han pointerer, at læger ikke har særlige kvalifikationer på dette område: »Well, I don’t have to be no doctor, babe To see that you’re madly in love«.
I en række sange optræder lægen som en healer, psykoterapeut eller psykiater, der konsulteres på grund af eksistentielle eller mentale kriser. I Aretha Franklins (USA) »Dr. Feelgood« (1967) beskrives denne helende side af lægens virke i relation til generelle vanskeligheder i livet, og Mötley Crüe (USA) har samme opfattelse af lægen i en sang med samme titel (1990).
168 / Juni 2017
3388 Popmusikken.indd 168
I »The real me« (1973) med The Who (UK) beskriver fortælleren, at han er ved at miste sin identitet og sine sociale relationer og derfor søger hjælp hos en psykiater. Et lignende tema anslås i 1952-udgivelsen »Twisted«, der er en satire over psykoanalysen. Nummeret er indsunget af Annie Ross (USA) og senere genindspillet af flere kunstnere med størst succes af Joni Mitchell (USA) i 1974. Kronisk belastning og akutte kriser beskrives i »Somebody get me a doctor« (1979) med Van Halen (USA) og i »19th Nervous breakdown« (1966) med The Rolling Stones. I sangen »I need a doctor« (2011) rapper Dr. Dre (USA) og Eminem (USA) om at være ved at miste forstanden på grund af en række belastninger og om at have brug for at finde fodfæste i tilværelsen. Samme tema anslår The Eagles (USA) i »Life in the fast lane« (1976). »He’s a high class physician« (1950’erne) med Marion Williams (USA) skiller sig ud ved at være en uforbeholden lovprisning af lægen og hans mange kompetencer. Lægen er her ikke alene en højt kvalificeret healer. Han er også en subspecialiseret kirurg, diabetolog og nefrolog, og han er lige så dygtig til at kurere åndelige og psykiatriske lidelser som til behandling af fx kræft og diabetes. Man aner, hvor det bærer hen, og i de sidste vers afsløres det da også, at lægen er en metafor for Vorherre. En sådan lovprisning får læger på en hospitalsafdeling sjældent, og Cold War Kids (USA) formulerer en genkendelig frustration over fraværende læger i »Hospital beds« (2006): »Nurses are fussin', Doctors on tour somewhere in India«.
Bibliotek for Læger
17/05/17 13.42
populærmusik
””
I was feeling so bad I asked my family doctor just what I had I said, Doctor, Mr. M.D. Now can you tell me what’s ailing me?
Lægelige procedurer Lægens objektive undersøgelse er detaljeret og elegant beskrevet af Cole Porter (USA) i hans 1933-sang »The physician«, der jubler med en læge i hans glæde over de objektive fund: »He said my bronchial tubes were entrancing My epiglottis filled him with glee, He simply loved my larynx And went wild about my pharynx … He went through wild ecstatics when I showed him my lymphatics …«.
Tydeligvis har lægen dog ikke blik for hele patienten, idet Porter fortsætter: »He loved every part of me and yet not me as a whole«.
På det formelle plan er teksten en beskrivelse af en objektiv undersøgelse, der på trods af lægens entusiasme og detaljerede grundighed efterlader patienten med en følelse af ikke være blevet set eller forstået som menneske. En situation, mange patienter og læger kender til. På samme måde er Dr. Kitsch (1963) med Lord Kitchener (Trinidad) en allegori, der på det formelle plan beskriver det velkendte besvær, der kan være forbundet med anlæggelse af en intravenøs adgang. I allegoriens fortolkning repræsenterer sangen dog en beskrivelse af seksualakten mellem en mand og en
Bibliotek for Læger
3388 Popmusikken.indd 169
kvinde og vanskelighederne med at fuldføre denne: »She lied on in such a position It was difficult to give this injection She start holding on to the needle Making me so uncomfortable I push it in She pull it out I push it back She start to shout: Dr. Kitch, it's terrible I can't stand the size of your needle«.
»Transfusion« (1956) med Nervous Norvus (pseudonym for amerikanske Jim Drake, 19121968) beskriver transfusionsbehandling af en patient efter en trafikulykke, og i Rocky Raccoon (1968) med The Beatles (UK) tilkaldes den gindrikkende læge til revision og behandling af et skudsår. »Mr. Doctor Man« (2016) med Palaye Royale (USA) er en sang om helst at ville slippe for kirurgens kniv. I »Tommy gets his tonsils out« (1984) med The Replacements (USA) undgår Tommy dog ikke skalpellen. Sangen beskriver den operative fjernelse af mandler set fra både Tommys side – slået af skræk og rædsel som han er – og fra kirurgens, som ønsker at få operationen overstået hurtigst muligt, så han kan komme hjem til sin eftermiddagste. Kirurgen har tydeligvis interesser, der kolliderer med patientens.
Juni 2017 / 169
17/05/17 13.42
ORIGINALARTIKEL
Lægen som leverandør af euforiserende stoffer Mange sange priser narkotiske stoffer, og endnu flere beskriver en destruktiv afhængighed af dem. Som eksponent for de to typer står »Cocaine« (1976) med J.J. Cale (USA), sunget med stor succes af Eric Clapton (UK) året efter, og »The needle and the damage done« (1972) med Neil Young (Canada). Læger kan være involveret i både misbrug og tilvejebringelse af illegale medikamina, som beskrevet af Scritty Politti (UK) i »Dr. Abernathy« (2006). I sange som »Sleeping pills« (1993) med Suede (UK) og »The drugs don’t work« (1997) med The Verve (UK) beskrives og diskuteres afhængigheden af beroligende medicin. I »Mother’s little helper« (1966) (en metafor for »a little yellow pill [to get] her through her busy day«) med The Rolling Stones lægges der pres på lægen for at få denne til at udskrive, hvad der vel er et benzodiazepin. Et lignende pres udtrykkes i »Doctor, please« (1968) med Blue Cheer (USA). I »Sister Morphine« (1971) med The Rolling Stones beskrives afhængighed af fætter Kokain (»Cousin Cocaine«) og søster Morfin (»Sister Morphine«). Fortælleren er indlagt på et hospital, har abstinenser og plæderer for morfika. I Steely Dans (USA) sang »Doctor Wu« (1975) beskrives lægen som en direkte forhandler af illegale stoffer. I »Dr. Robert« (1966) med The Beatles lovprises den offentligt ansatte læge som den, man kan ringe til dag og nat, og som vil gøre alt for at give den bedste behandling. Linjerne »If you're down he'll pick you up Take a drink from his special cup
170 / Juni 2017
3388 Popmusikken.indd 170
He's a man you must believe Helping everyone in need No one can succeed like Doctor Robert«
er af nogle udlagt sådan, at dr. Robert foruden piller tilbyder leverance af ulovlige narkotiske stoffer. Det er dog en fortolkning, som én af sangskriverne har lagt afstand til [11]. En noget mere eksplicit beskrivelse af lægen som leverandør af ulovlige stoffer høres i »Doctors and dealers« (2006) med Dirty Pretty Things (UK). I »Comfortably numb« (1979) med Pink Floyd (UK) giver lægen en intravenøs injektion med et stimulerende stof til en patient, så vedkommende kan gå på scenen og gennemføre aftenens show. Lægers honorarkrav Det forhold, at læger motiveres af også mere legitime økonomiske interesser beskrives i flere sange. Det er fx tilfældet i 1975-sangen »You shouldn’t call the doctor (if you can’t afford the bill)« (fra et album med titlen »Malpractice«) med Dr. Feelgood. Samme tema anslår The Eagles (USA) i »Life in the fast lane« (1976), hvori det hedder: »Call the doctor, I think I'm gonna crash«
med den lakoniske tilføjelse: »Doctor says he’s comin’, But you gotta pay him cash«.
Lægers honorarkrav omtales også af Louden Wainwright III (USA) i »The doctor« (1992), hvori det fornuftige i at kradse honoraret ind i tide fremhæves:
Bibliotek for Læger
17/05/17 13.42
populærmusik
»Dr. Robert, you’re a new and better man« synger The Beatles på albummet »Revolver« (Pladecover).
»I went to the doctor and the doctor said Shucks that's just about all, you owe me 300 bucks And you can call me in the morning That is if you're not dead«.
Bibliotek for Læger
3388 Popmusikken.indd 171
Lægers seksuelle relationer til deres patienter Læger kan være erotisk tiltrækkende, sådan som The Freshies (UK) beskriver det i sangen »Dancin’ doctors« (1979). Og læger kan blive tiltrukket af patienter. I allegoriens fortolkning kan
Juni 2017 / 171
17/05/17 13.42
ORIGINALARTIKEL
Cole Porters sang »The physician« (1933) som omtalt fortolkes som et i patientens øjne utilfredsstillet seksuelt forhold til en læge, der ikke klart deklarerer sin kærlighed til patienten. At læger kan have seksuelle relationer til deres patienter, som klart ville overskride Lægeforeningens etiske regelsæt [12], antydes i Leonard Cohens sang »I’m your man« (1988), hvori der leges med en forbudt erotisk læge-patient-relation: »If you want a doctor I’ll examine every inch of you«.
I duetten »Goodness gracious« (1960) med Peter Sellers (UK) og Sophia Loren (Italien) bekræfter patient og læge eksplicit hinanden i en gensidig seksuel tiltrækning. Under den objektive undersøgelse synger den kvindelige patient således: »If you have eyes to see The face that makes my pulses race Is right in front of me«.
Hertil svarer den mandlige læge prompte: »Oh, there is nothing I can do For my heart is jumping too«.
I Graham Parker and The Rumours’ (UK) sang »Lady Doctor« (1976) er det den mandlige patient og den (i popmusikken sjældne!) kvindelige læge, der har et forhold: »Baby let that lady mess on with you«.
172 / Juni 2017
3388 Popmusikken.indd 172
Fortælleren i »Night nurse« (1982) med Gregory Isaacs (Jamaica) ringer derimod efter natsygeplejersken, som han har et forhold til, idet han udtrykkeligt gør opmærksom på, at han ikke ønsker at blive tilset af den mandlige læge. I sangen »Leopard-skin pill-box hat« (1966) beskriver Bob Dylan med karakteristisk ironisksarkastisk distance en helt igennem upålidelig læge: »Well, I asked the doctor if I could see you It’s bad for your health, he said Yes, I disobeyed his orders I came to see you But found him there instead You know, I don’t mind him cheatin’ on me But I sure wish he’d take that off his head Your brand new leopard-skin pill-box hat«.
Sangen »One of us cannot be wrong« (1967) med Leonard Cohen peger mere direkte på, at der kan være en høj pris at betale for læger ved at indgå i et etisk set problematisk forhold til patienter. Fortælleren har hjertesorg, fordi han er blevet skilt fra sin kone, og han opsøger lægen og fortæller om sin sorg. Det viser sig så, at lægen faktisk har et forhold til fortællerens ekskone. Lægen har tydeligvis svært ved at tackle denne konflikt: »And I hear from the nurse That he's gotten much worse And his practice is all in a ruin«.
I Bright Eyes’ (USA) sang »Bowl of oranges« (2002) beskæftiger man sig med samme tema, nemlig at lægen kan miste sig selv og selv have brug for at
Bibliotek for Læger
17/05/17 13.42
populærmusik
””
Nogle sange beskriver mere eller mindre utilsløret lægen som en seksualkrænker.
komme i terapi. Nogle sange beskriver mere eller mindre utilsløret lægen som en seksualkrænker. Sangen »Dr. Brown« (1968) med Fleetwood Mac (UK) handler om lægen, der kan kurere alle kvinder uden at give dem nogen form for piller, og det antydes, at der i stedet er tale om en seksuel behandling. I Fairport Conventions (UK) »Doctor of physics« (1970) advarer en far sin datter mod »Doctor Monk«, der begår seksuelle overgreb på unge piger. En tilsvarende beskrivelse af lægen som seksualkrænker høres i »Trust me, I’m the doctor« (2008) med The Blizzards (Irland). Fortælleren rejser her til udlandet sammen med en gruppe andre mænd for med henvisning til lægerollens autoritet at udnytte piger seksuelt. Dansksprogede sange I og med at den grammofonpladeformidlede populærmusik først blev udbredt i den engelsksprogede del af verden, er der en tradition for, at sange med bred folkelig appel synges på engelsk. Sådan har det også været i Danmark. Det betyder ikke, at der ikke er skrevet danske sange, der indeholder beskrivelse af læger og sygdomme. Det danske firserband 40 i feber er et sjældent eksempel på et symptom anvendt i et kunstnernavn. Gruppen Mabel gengav i Melodi Grand Prix-vinderen »Boom boom boom« (1978) lægens beroligende ord til den forelskede:
Bibliotek for Læger
3388 Popmusikken.indd 173
»Det er helt naturligt, hjertet hamrer løs Når man er forelsket i en pi’ Hvis man mærker kæmpeslag så bli’r man let nervøs Det er kærlighed, der banker på indeni«.
Gruppen Bamses Venner beskriver i sangen »Se, min læge er alligator« (1975) en i bedste fald mislykket læge-patient-kommunikation, i værste fald en helt igennem inkompetent læge i linjerne: »Har jeg ondt i højre arm Skærer han i min endetarm«.
Niels Skousen synger i »Palads af glas« (1975) om »den store doktor (…) som (…) kommer, han giver os det hvide snit«.
Allegorisk fortolket handler denne sang om kapitalismens – eller med et mere nutidigt ord: finansverdenens – undertrykkelse og fremmedgørelse af mennesker. I sangen »Tusind farver« (2013) synger Rasmus Seebach om depression og om livet med en psykisk lidelse. Sanne Salmonsen beskæftiger sig i »Vis mig hvem du er« (2009) med samme tema, og i »Overgir mig lang-
Juni 2017 / 173
17/05/17 13.42
ORIGINALARTIKEL
somt« (2009) synger hun om angst i relation til at være ramt af en blodprop i hjernen. Sangskrivere og det ufortolkelige En undersøgelse af læge-patient-forholdet, der alene omfattede tekster inden for rock’n’rollgenren viste i 2006, at lægen oftest var repræsenteret ved sin funktion som helbreder af kærlighedssyge [13]. Dette blev forklaret ved, at sangskrivere og musikere er følsomme mennesker, der ikke sjældent søger læge på grund af psykiske vanskeligheder. De har ofte været i behandling og dermed oplevet lægen i rollen som netop »healer« af sjælekvaler. Sådanne lægeerfaringer projiceres over i sange, der handler om ulykkelig kærlighed [13]. En følelsesmæssig sarthed hos sangskrivere (og et hårdt musikerliv) medfører også ofte erfaringer med medicinering, stoffer og alkoholmisbrug, som ikke overraskende afspejler sig i det tekstlige indhold. På samme måde kan en patientoplevet overskridelse af intimitetsgrænser motivere til musikalske associationer om overgreb med lægen som krænker. Temaet om lægen som leverandør af afhængighedsskabende stoffer stammer formentligt fra en tid med en langt mere liberal ordination af benzodiazepiner og morfika, end vi kender i dag [14]. Populærmusikken er en konstant muterende, dynamisk og opportunistisk kunstart, som det ikke er muligt absolut eller definitivt at beskrive. Af samme grund er denne gennemgang da heller ikke hverken komplet eller definitiv. Dertil kommer, at popmusik indeholder en mængde mere eller mindre fragmentariske sangtekster og personbeskrivelser, der ligesom Dr. Filth i Bob Dylans »Desolation Row« (1965) unddrager sig umiddelbar fortolkning. Og det er netop en af popmusikkens primære pointer: Den skal først og fremmest fungere hos et ungt publikum på et dansegulv, og her forbeholder
174 / Juni 2017
3388 Popmusikken.indd 174
musikken og sangene sig retten til at rumme det umiddelbart uforståelige, uforklarlige eller ufortolkelige.
Overlæge, dr.med., BA Ole D. Wolthers Børne og Allergi Klinikken Randers E-mail: akk.odws@dadlnet.dk INTERESSEKONFLIKTER: ingen. Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig på Bibliotek for Lægers hjemmeside.
Bibliotek for Læger
17/05/17 13.42
populærmusik
Litteratur 1. http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik,_teletrafik_og_kommunikation/Elektroakustik/grammofon (30. sep 2016). 2. https://da.wikipedia.org/wiki/Popmusik (30. sep 2016). 3. https://www.theguardian.com/music/2012/ mar/15/readers-recommend-songs-doctorsresults3. (30. sep 2016). 4. Wolthers OD. De syge sange. Ugeskr Læger 2016;178:V68935. 5. Wolthers OD. Doctors in popular songs: the dark side of the moon? Br J Gen Pract 2017 (i trykken). 6. https://www.google.com (30. sep 2016). 7. https://www.youtube.com/?gl=DK&hl=da (30. sep 2016). 8. https://da.wikipedia.org/wiki/Dr._Alban (1. okt 2016). 9. https://en.wikipedia.org/wiki/Dr._Hook_ %26_the_Medicine_Show (30. sep 2016). 10. http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=læge,2 (6. okt 2016). 11. https://en.wikipedia.org/wiki/Doctor_Robert (1. okt 2016). 12. www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/R%C3%A5dgivning%20 og%20regler/ETIK/LAEGEFORENINGENS_ ETISKE_REGLER (6. okt 2016). 13. Lazarus A. The doctor-patient relationship in rock and roll music. J Med Pract Manage 2006;22:162-5. 14. Stepney R, Stepney NS. Healer, dealer, heart stealer: portrayals of the doctor in popular music. BMJ 2014;349:g7179.
Bibliotek for Læger
3388 Popmusikken.indd 175
SUMMARY Ole D. Wolthers “Music is the doctor”. Depictions of doctors in popular music Bibl Læger 2017:209:162-175. Popular song lyrics may reflect songwriters’ experiences with or phantasies about doctors. The aim of this review is to analyse pop songs’ descriptions of doctors, their use of the term “doctor” and depiction of medical problems and procedures. Moreover, the article highlights the perceived healing aspect of popular music. The term “doctor” is quite frequently used in band names. Descriptions of medical procedures are often allegories of sexual activities, and doctors may even be described as sexual offenders. Further, many songs contemplate, whether doctors would be able to heal people with lovesickness. Finally, doctors are often described as highly appreciated drug providers.
Juni 2017 / 175
17/05/17 13.42