Sundhedsteknologi i praksis Maj Siercke Bergstedt og Martin Sølvkjær (red.)
FADL’s Forlag
Sundhedsteknologi.indd 1
12-12-2018 13:41:09
Sundhedsteknologi i praksis Maj Siercke Bergstedt og Martin Sølvkjær (red.) 1. udgave, 1. oplag © 2019, FADL’s Forlag, København ISBN 978-87-7749-932-6 Illustrationer: Christian Dybdahl, medmindre andet er anført Forlagsredaktion og projektledelse: Thomas Bo Thomsen Redaktionsassistent: Joachim Sømark Grafisk tilrettelæggelse: Gitte Thorsted Tryk: Opolgraf Printed in Poland 2019
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K Danmark redaktion@fadlsforlag.dk www.fadlforlag.dk
Sundhedsteknologi.indd 2
12-12-2018 13:41:09
3
Indhold
Indledning
13
1 Offentlige digitaliseringsstrategier
15
Teknologi og digitalisering – nye svar på kendte politiske problemer 15 Tværgående samarbejde om den overordnede politiske retning – de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier 20 Forandringer i sundhedsvæsnet – generelle sundhedspolitiske tiltag 26 Den teknologiske udvikling sætter digitaliseringsstrategierne under pres 29 Studiespørgsmål 31
2 Partnerskabet mellem mennesket og sundhedsteknologien 33
Introduktion 33 Science and Technology Studies 35 Aktør-netværks-teori 36 Social Construction of Technology 39 Postfænomenologi 42 Teknoantropologi 45 Afslutning 47 Studiespørgsmål 48
3 Etik og sundhedsteknologi
50
Begrebsafklaring 50 Hvorfor er der behov for en etisk refleksion om teknologi i sundhedsvæsnet? 56
Sundhedsteknologi.indd 3
12-12-2018 13:41:10
4
INDHOLD n
Bestemte teknologier og deres etiske udfordringer 63 Afrunding 67 Studiespørgsmål 67
4 Kunstig intelligens i sundhedsvæsenet
69
5 Selvmonitorering og deling af egne data
90
6 Patientens cockpit
110
Indledning 69 Mekanikken bag maskinlæring 70 Anvendelse af kunstig intelligens inden for sundhedsområdet 79 Udfordringer ved at anvende kunstig intelligens inden for sundhedssektoren 82 Etiske overvejelser ved at anvende kunstig intelligens 85 Hvad kommer vi til at se i fremtiden? 86 Studiespørgsmål 88
Definition og målekategorier 91 Hvad er en måling? 94 Måling, sundhed og sygdom 95 Personlig medicin 97 Sikkerhed og fortrolighed 97 Typer af selvmonitoreringsteknologier 99 Automatiseret behandling af måledata 100 Brug af egne data, integration og overblik 102 Trin til at bruge egne data 103 Refleksion over fremtiden 105 Studiespørgsmål 107
Er sundhedsvæsenet en velsmurt maskine? 110 Patientjournalen 113 Patientskabelse – hvad er en patient? 114 Fra objektgjort patient til smart patient 117 Patienten som partner eller bruger 120 Det offentlige sundhedsvæsen som partner 121 Patientportaler 124 Digitalisering fra borgerens synspunkt 127 Studiespørgsmål 129
Sundhedsteknologi.indd 4
12-12-2018 13:41:10
n I N D H O L D 5
7 Telemedicin
132
8 Digitalt understøttet træning og rehabilitering – nye muligheder for effektive forløb
151
9 Patientuddannelse i et teknologisk perspektiv – recovery med en app som omdrejningspunkt
169
Indledning 132 Definition af telemedicin 132 Mulige gevinster ved brug af telemedicin 134 Politiske rammer for udvikling af telemedicin i Danmark 134 MedComs Danmarkskort 135 Anvendelsen af telemedicin i praksis 137 Telemedicin til forskellige brugergrupper 138 Sundhedsfaglige formål med telemedicin 140 Support og uddannelse 145 Service og logistik 146 Telemedicin på tværs af sektorer og landsdele 147 Konklusion og fremtidsperspektiv 149 Studiespørgsmål 149
Digitalt understøttet træning bliver stadig mere udbredt 151 Digitalt understøttet træning har et stort potentiale 152 Hvilke teknologier anvendes til digitalt understøttet træning og rehabilitering? 153 Erfaringer med digitalt understøttet træning og rehabilitering 157 Den sundhedsprofessionelles rolle i forandring – fra terapeut til vejleder 160 Mulig brug af digitalt understøttet træning i fremtiden 162 Sundhedsprofessionelles nye rolle 165 Studiespørgsmål 166
Mobil sundhedsteknologi Viden om recovery – det metodiske afsæt Personlig næring Hvordan går det? og Min dagbog Min plan Mit netværk og Støtte nu Mine mål Bruger-til-bruger-støtte – håb og inspiration til handling Minvej-brugerkonsulent Minvejs styrker
Sundhedsteknologi.indd 5
169 171 174 175 176 177 178 180 181 182
12-12-2018 13:41:10
6
INDHOLD n
Minvejs udfordringer 182 Perspektivering 183 Studiespørgsmål 184
10 Sundhedsfaglig simulations- og færdighedstræning 187
Indledning 187 Simulationsbaseret træning – hvad er det og hvorfor bruge det? 188 Hvad kan simulationsbaseret træning? 189 Færdigheds- og simulationstræning 191 Træning af akutte situationer 192 Teamtræning og træning i sikker mundtlig kommun ik ation 192 Socio- og psykodrama 194 Krav til uddannelsesstedet 194 Forberedelse på det enkelte uddannelsessted 196 Teknologi 197 Forberedelse 200 Tilrettelæggelse og afvikling af simulations-baseret træning 201 Etiske rammer 201 Struktur i simulationstræningen 202 At være instruktør og facilitator 204 Studiespørgsmål 205
11 Introduktion til arbejdsgangsanalyse og -design
207
Indledning 207 Metodegrundlag 209 Hvad er arbejdsgangsanalyse/-design? 212 Hvorfor udføres arbejdsgangsanalyse/-design? 214 Hvornår udføres arbejdsgangsanalyse/-design? 214 Hvilke arbejdsgange analyseres/designes? 215 Hvem deltager i arbejdsgangsanalyse/-design? 216 Hvad er et arbejdsgangsforløb? 217 Hvordan designes arbejdsgange? 221 Hvad er resultatet af arbejdsgangsanalyse/-design? 222 Cases 225 Studiespørgsmål 229
12 Sundhedsplatformen – en elektronisk patientjournal 231 EPJ-udviklingen historisk set Sundhedsplatformen – anskaffelse
Sundhedsteknologi.indd 6
231 233
12-12-2018 13:41:10
n I N D H O L D 7
Sundhedsplatformen – visioner og mål 234 SP – indhold og opdeling 236 SP – implementering 240 Perspektivering 247 Studiespørgsmål 248
13 Sundhedsteknologi i kommunen
252
14 Udvikling af sundhedsteknologi: living lab som tilgang til innovation
274
15 Fremtidens teknologi i sundhedssektoren
290
Indledning 252 Sundhedsteknologiske tiltag i forhold til Strategi for digital sundhed 2018-2022 254 Fælles Sprog III (FSIII) 262 MedCom 266 Fælles Medicinkort (FMK) 268 Afslutning og perspektivering 270 Studiespørgsmål 270
Introduktion 274 Nye udfordringer: patientcentrerede teknologier 275 Kløften mellem patienter og sundhedsprofessionelle 276 Kløften mellem brugere og designere 277 Kløften mellem design og innovation 278 Innovative tilgange 279 Case: Udvikling af Symptomdagbogen 280 Hvad er et living lab? 284 Hvordan etableres et living lab? 284 Etablering og drift af et living lab 285 Studiespørgsmål 287
Fra hospital til kommune – fra indlagt til udlagt i eget hjem 290 Fra syg til supersund 291 Fra stetoskop til data og robotter 292 Fremtidens teknologier i en dansk kontekst 294 Så hvordan kan man forestille sig fremtidens sundhedssektor? 300 Fremtidens sundhedssektor er en diskussion værd 301 Studiespørgsmål 302
Sundhedsteknologi.indd 7
12-12-2018 13:41:10
8
INDHOLD n
Essay om fremtiden
Stikord
Sundhedsteknologi.indd 8
304 306
12-12-2018 13:41:10
9
Forfatterliste
Redaktører og forfattere
Forfattere
Maj Siercke Bergstedt
Tariq Osman Andersen
Er uddannet sygeplejerske, master i Sundhedspædagogik og cand.mag. i læring og forandringsprocesser med speciale i organisatorisk læring. Uddannet på CAMES i medicinsk simulation. Ansat på Rigshospitalet, Karkirurgisk Klinik i en ph.d.-uddannelsesstilling 2017-2020. Lektor ved Professionshøjskolen København.
Er adjunkt i sundhedsinformatik på Datalogisk Institut, Købehavns Universitet, hvor han forsker i patient-centreret sundheds-it. Tariq har en kandidat i softwareudvikling fra ITU og en ph.d. i it-design fra Københavns Universitet. Han har erfaring med stor-skala living lab og siden 2014 har han arbejdet i en dansk it-virksomhed, der udvikler digitale værktøjer til hjertepatienter og sundhedsprofessionelle.
Martin Sølvkjær
Er læge, teknolog og skabsdjøffer (MD, merk.dat., MPA) og har syv års klinisk erfaring. Mangeårigt praktisk og ledelsesmæssigt arbejde med sundhedsinformatik og mediko i hospitalsafdelinger, hospitaler, amter og region. Udarbejdelse af strategier for udvikling af sundhedsteknologi, censor på ledelses- og ingeniøruddannelser. Har gennem årene deltaget i udvikling af patientadministrative systemer, integrationsarbejde og implementeringer af større systemer.
Sundhedsteknologi.indd 9
Troels Andersen
Har mere end 15 års erfaring som konsulent inden for den offentlige sektor med særligt fokus på teknologidrevet innovation og udvikling af de store velfærdsområder. Troels’ primære ekspertise ligger inden for sundhedsområdet, hvor han blandt andet arbejder med digitalt understøttet genoptræning, patientrapporterede oplysninger, telemedicin, personlig medicin og digital
12-12-2018 13:41:10
10
strategi. Troels er uddannet cand. scient.pol. fra Københavns Universitet. Benjamín Olivares Bøgeskov
Er ph.d. i filosofi med speciale i Kier kegaard. Arbejder som docent på Københavns Professionhøjskole, Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelsen. Benjamin har mange års erfaring som forsker og underviser i etik og videnskabsteori. Forfatter til flere bøger og artikler omkring etiske problemstillinger.
F O R FAT T E R L I S T E n
udviklingsprojekter. Morten arbejder primært med sundhedsvæsenet og har lavet analyser af bl.a. digital understøttet genoptræning, telemedicin samt omkostninger i sundhedssystemet. Er uddannet cand. scient,pol. fra Københavns Universitet. Emma Møller Jeppesen
Er uddannet sygeplejerske og cand. pæd.psych. fra Aarhus Universitet. Anne har erfaring fra hospitalsverdenen samt hjemmepleje, lægepraksis og privat virksomhed. Har tidligere arbejdet kommunalt med implementering af velfærdsteknologi og er i dag produktchef i Suma Care.
Arbejder som konsulent inden for den offentlige sektor med fokus på sundhedssektoren. Hun har blandt andet arbejdet med patientrapporterede oplysninger, strategiudvikling og persondatabeskyttelse. Emma er uddannet fysioterapeut og har seks års erfaring som sundhedsfaglig konsulent og afdelingsleder ved en privat virksomhed, der leverer beskæftigelsesrettede sundhedstilbud til sygemeldte borgere. Emma færdiggjorde i 2017 en kandidat i Digital Innovation og Ledelse på ITU.
Nicole Fronc Dumanski
Jari Friis Jørgensen
Er sociolog fra Københavns Universitet med speciale i psykiatriske diagnoser og identitet. Nicole arbejder som implementeringsrådgiver i BridgeIT og underviser ledere, medarbejdere og borgere i kommunerne i Minvej. Stor tak til Cecilie Rosenlund, Line Mulvad og Søren Bolvig for input til kapitlet.
Har en kandidatgrad fra Informa tionsvidenskab og har senere arbejdet som forsker i menneske-maskine-interaktioner og aktør-netværks-teori. I 2004 startede han firmaet Symmetric for at få fokus på arbejdsgange og implementering af disse i sundhedsvæsenet.
Morten B. Frahm
Er professor, dr.med. ved Københavns Universitet og direktør i Copenhagen Healthtech Cluster. Er desuden ph.d., MBA, humanbiolog (cand.scient.) og fysioterapeut. Henning var i 2000 med til at
Anne Cordel
Har mere end fire års erfaring som konsulent, hvor han arbejder med strategi samt analyser af økonomiske konsekvenser og kvalitative effekter bl.a. som følge af digitale
Sundhedsteknologi.indd 10
Henning Langberg
12-12-2018 13:41:10
n F O R FAT T E R L I S T E 1 1
grundlægge Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital og blev i 2012 professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og grundlagde CopenRehab med fokus på interventionsforskning og brug af velfærdsteknologi i kommunalt regi. Simon Meyer Lauritsen
Er civilingeniør i biomedicinsk teknologi med speciale i maskinlæring fra Aarhus Universitet. Han har tidligere erfaring inden for dataanalyse samt udvikling af udstyr inden for medicinske billedmodaliteter. Han er ansat som Health Data Scientist og arbejder bl.a. med datamodellering og kunstig intelligens i sundhedssektoren.
patientinddragende telemedicin til hjertepatienter. Grit Munk
Er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og chefkonsulent i Ingeniørforeningen, hvor fokus er på nye teknologier, herunder velfærdsteknologi, privacy og cybersikkerhed, transport, robotter, rumfart og droner. Grit er koordinator for SIRI-kommissionen, der skaber opmærksomhed på muligheder og udfordringer ved kunstig intelligens i Danmark. Er medlem af tænketanken DataEthics’ advisory board. Mimi Pave Musgrove
Er læge fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere erfaring som klinisk læge fra bl.a. almen praksis, intern medicin samt endokrinologi. Hun har derudover forsket inden for infektionsmedicin og er aktuelt ansat som forsker inden for type 2-diabetes ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling på Aarhus Universitet.
Er forretningsarkitekt, uddannet master i Informationsteknologi fra IT-Universitetet i København. Har været chefkonsulent i Region Hovedstaden med ansvar for udvikling af regionens governance og teknologiske roadmap for telemedicin 20162019. Hun har tidligere erfaring fra både den private og offentlige sektor med digital forretningsudvikling og arbejder med alle aspekter af digital udvikling. Mimi er ansat som seniorkonsulent hos TrustWorks ApS.
Jonas Moll
Karin Vallgren Seyfarth
Forsker i sundhedsinformatik ved Københavns Universitet, særligt med fokus på telemedicin og fremtidens patientinddragelse. Han har en ph.d. fra Københavns Universitet, en kandidatgrad fra RUC og en ledelsesuddannelse fra Harvard Business School. Siden 2014 har Jonas drevet en it-virksomhed, der udvikler
Er uddannet sygeplejerske og master i Klinisk Sygepleje. Har arbejdet med ortopædkirurgi, kardiologi og reumatologi som klinisk vejleder, klinisk sygeplejespecialist og klinisk oversygeplejerske og herefter som lektor på Professionshøjskolen UCC på sygeplejerskeuddannelsen og efter- og videreuddannelse med
Katrine Meyer Lauritsen
Sundhedsteknologi.indd 11
12-12-2018 13:41:10
12
speciale i akutsygepleje, ernæring, respiration og kredsløb, patientsikkerhed og medicinsk simulation. Er uddannet facilitator fra CAMES og uddannet narrativ organistionskonsulent fra DISPUK. Ansat i Rudersdal Kommune som Kvalitets- og udviklingssygeplejerske. Kristina Tornbjerg
Blev landets første uddannede cand. scient. i Teknoantropologi fra Aalborg Universitet i 2014. Hun har siden da beskæftiget sig med teknologi og it inden for sundhedsvæsenet, herunder velfærdsteknologi og sundheds-it. Kristinas fokusområde er menneskelige faktorer og værdier
Sundhedsteknologi.indd 12
F O R FAT T E R L I S T E n
i en verden af data, og hun er specielt interesseret i brugerinddragelse, værdifølsomme design-/anvendelsesprocesser og innovative samskabelsesforløb. Iben Kiilsgaard Tømmerup
Er uddannet sygeplejerske og cand. pæd. i pædagogisk psykologi med speciale i stressforebyggelse og positive emotioner. I praksis har Iben bl.a. arbejdet inden for ortopædkirurgi, neurokirurgi samt i primær sektor. Iben er projektleder på Projekt BørneBuddies og lektor ved Københavns Professionshøjskole, Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelse.
12-12-2018 13:41:10
13
Indledning
Formål med bogen Sundhedsteknologi er i rivende udvikling og favner mange områder og aspekter, hvor både offentlige og private aktører er i spil. Nye terminologier og udvikling af ny teknologi stiller til stadighed krav til de sundhedsfaglige uddannelser. Både præ- og postgraduat skal uddannelserne bidrage til innovative tilgange, som kommer patienter og borgere til gode. Kommunale og statslige instanser kan både være en igangsætter og en bremse i forhold til de mangfoldige muligheder, alt efter politik og økonomi. I Danske Regioner m.fl.’s Plan for borgernes sundhedsvæsen 2015 tages der udgangspunkt i input fra borgere, patienter og sundhedspersonale: ”Gør inddragelse til en kultur, der gennemsyrer sundhedspersonalets arbejde! Få det for eksempel ind i uddannelserne af sundhedspersonale. Få det ind som et ledelsesfokus.” I planen indgår 33 indsatser, hvor det direkte adresseres, at sundhedsfaglige skal kunne forstå
Sundhedsteknologi.indd 13
sundhedsteknologi og inddrage sundhedsvæsenets brugere. Brugerinddragelse gøres til en kultur, der gennemsyrer sundhedspersonalets arbejde, og det nævnes eksplicit, at inddragelse skal være en del af uddannelserne og gennemsyre studieordningerne, hvor den ses som kerneelement. Begrebet ”brugerinddragelse” gennemsyrer de sundhedsfaglige studieordninger, som trådte i kraft efteråret 2016. Det samme gør begrebet ”borger”. Generelt har retorikken ændret sig fra patienternes sundhedsvæsen til borgernes. Målgruppen for denne bog er sundhedsprofessionelle i bred forstand, hvor mødet med sundhedsteknologi er en hverdagsting. Teknologi forstået både i færdig form og som projekter, der udvikler ny teknologi. Vi ønsker både fra teoretiske og praktiske synsvinkler at sætte studerende på sundhedsfaglige uddannelser i stand til at forstå og bidrage til et nuanceret blik på et bredt
12-12-2018 13:41:11
14
spektrum af forhold, som vedrører sundhedsteknologi, og hvor borgerinddragelse også indgår. Deling af sundhedsdata mellem forskellige sundhedsaktører kan bidrage til bedre behandling af patienter på alle niveauer, men medfører også en række tekniske og etiske udfordringer, som forskellig vis belyses i bogen. Bogen er primært tiltænkt bachelorstuderende, men kan også bruges i efteruddannelse af sundhedsprofessionelle og i kurser på kandidatuddannelser og for den færdiguddannede. Vi ønsker at sætte læseren i stand til at forstå og bidrage til et nuanceret blik på et bredt spektrum af forhold, som vedrører sundhedsteknologi, og hvor borgerinddragelse også indgår – både fra teoretiske og praktiske synsvinkler. Opbygning og afgrænsning
I bogen er det primære fokus på mødet mellem den sundhedsprofessionelle, borgeren og sundhedsteknologien. Vi opfatter sundhedsteknologi bredere end sundheds-it/sundhedsinformatik. Dermed er tekniske forhold nedtonet. Kapitlerne om digitaliseringsstrategier, menneske-maskine-interaktion og etik sætter fokus på politiske strategier, interaktion med mennesker og etiske sondringer. Kapitlet om arbejdsgangsdesign danner baggrund for at arbejde med og forstå nogle af de mekanismer, som kan medtænkes, når der skal implementeres nye sundhedsteknologier. Der er også kapitler, som afdækker
Sundhedsteknologi.indd 14
INDLEDNING n
nyere teknologier, f.eks. kunstig intelligens, selvmonitorering, patientens cockpit og telemedicin. Refleksioner om it-sikkerhed er indarbejdet i de enkelte afsnit, og GPDR (General Data Protection Regulation) nævnes, hvor det er relevant, men indgår ikke med et selvstændigt afsnit, ligesom sundhedsøkonomi med relation til sundhedsteknologi kun indirekte er berørt. Medikoteknik berøres kun sparsomt i form af menneskebårne teknologier og dataopsamling. Medikoteknik er i sig selv et stort område, hvorfor der henvises til uddybende lærebøger på dette område. Informationskompetencer for borgere og klinikere (Computer Literacy) dækkes ikke som et selvstændigt kapitel, men indgår ligeledes i flere kapitler, hvor det skønnes relevant. Robotteknologi dækkes delvist i kapitlet om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, da de fleste robotter virker på basis af kunstig intelligens. De fremtidige landvindinger, hvor robotter kan agere på egen hånd, er endnu for uklare til, at vi har villet give det plads i bogen. De teoretiske perspektiver drøftes ud fra en menneske-maskine-sammenhæng i kapitlet om menneske-maskine-interaktion. Kapitlerne i bogen er skrevet af en række specialister med forskellige baggrunde, der sikrer bredde både teoretisk og praktisk. De enkelte kapitler står som selvstændige bidrag og kan læses uden sammenhæng til de øvrige kapitler. Bogen er derfor også velegnet som opslagsbog.
12-12-2018 13:41:11
1 15
Offentlige digitaliseringsstrategier Troels Andersen og Emma Møller Jeppesen
Resumé Digitalisering af den offentlige sektor er drevet af et tæt og forpligtende samarbejde mellem staten, kommunerne og regionerne. Særligt i sundhedssektoren, hvor der er behov for at skabe tværgående løsninger, er fællesoffentlige digitaliseringsstrategier vigtige. Dette kapitel giver en introduktion samt et historisk overblik over de seneste års fællesoffentlige digitaliseringsstrategier, og hvordan deres politiske fokus og ambitionsniveau har udviklet sig. Endvidere giver kapitlet konkrete eksempler på initiativer fra en række forskellige digitaliseringsstrategier med henblik på at tydeliggøre de styringsmæssige forskelle og ligheder. Kapitlet afsluttes med en diskussion af den teknologiske udviklings betydning for, hvordan man i offentligt regi kan arbejde strategisk og styringsmæssigt med digitalisering i sundhedsvæsnet.
Sundhedsteknologi.indd 15
Teknologi og digitalise ring – nye svar på kendte politiske problemer Sundhedsområdet er som helhed præget af en stadig større teknologianvendelse. Der er ikke tale om en ny tendens: MR-scannere, pacemakere og røntgenudstyr er eksempler på teknologi, der ved deres introduktion i sundhedsvæsnet var ekstremt avanceret, men som gennem de seneste mange år er gledet ind som almindelige behandlingstilbud. Det samme gør sig gældende for en række af de digitale teknologier, som gennem de seneste årtier har vundet indpas i alle dele af sundhedsvæsnet, i første omgang til administrative formål. Et eksempel på dette er registrering af patienters ind- og udskrivning på sygehuse samt elektronisk journalføring. Gennem de seneste fem til ti år har digitaliseringen imidlertid fundet bredere anvendelse i sundhedsvæs net med et langt større fokus på
12-12-2018 13:41:11
16
O F F E N T L I G E D I G I T A L I S E R I N G S S T R A T E G I E R n 1
kommunikation med og inddragelse af patienten samt som understøttende værktøj direkte i behandlingen. Konkrete eksempler er tele medicinsk hjemmemonitorering og de digitale træningsløsninger, der i stigende omfang vinder indpas i den kommunale genoptræning og rehabilitering. I samme periode øges opmærk somheden omkring denne udvikling på alle beslutningsniveauer i sundhedsvæsnet. Digitaliseringen af sundhedsvæsnet er derfor blevet gjort til genstand for en række strategier, der på de forskellige beslutningsniveauer sætter rammer og retning for den voksende anvendelse af digitale løsninger. Mere og bedre sundhed for pengene – sundhedsvæsnets centrale udfordringer
Baggrunden for det voksende politiske fokus på teknologi og digitalisering skal findes i en række globale samfundstendenser. Disse tendenser har en væsentlig betydning for den måde, vi indretter vores sundhedsvæsen på. Den demografiske udvikling skal i den sammenhæng placeres helt centralt. Befolkningen i Danmark – og resten af den udviklede verden – bliver samlet set ældre. Således bliver der flere ældre mennesker med behov for pleje og behandling. På samme tid ser vi, at antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder, som kan levere den nødvendige pleje og behandling til de ældre, ikke vokser.
Sundhedsteknologi.indd 16
Boks 1.1. Vores demografi ændres markant Konkret bliver der i perioden fra 2017 til 2040 omkring 30 procent flere mennesker i Danmark, som er 60 år eller derover. Udviklingen blandt mennesker, der er 80 år eller derover, er endnu mere markant. Her vokser antallet med mere end 100 procent i samme periode1. Til sammenligning falder antallet af mennesker mellem 20 og 60 år med omkring 2 procent i perioden fra 2017 til 2040.
Samtidig lider vi som befolkning af stadigt flere kroniske sygdomme. 20 procent af alle danskere over 18 år lider af minimum én kronisk sygdom. Blandt danskere på 75 år og derover lider godt 45 procent af minimum én kronisk sygdom, heraf er hver fjerde såkaldt multisyg, det vil sige, at vedkommende lider af to eller flere kroniske sygdomme samtidig [1]. Figur 1.1 viser andelen af voksne med udvalgte kroniske sygdomme. Endelig er der i befolkningen en voksende forventning til serviceniveau. Uanset om der handles varer på nettet eller kommunikeres med det offentlige, er den enkelte borgers forventninger om høj service, medbestemmelse og skræddersyede tilbud stigende – og det gælder også for sundhedsvæsnet. Udviklingen drives i væsentligt omfang af, at 1 Tal baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.
12-12-2018 13:41:11
1 n O F F E N T L I G E D I G I T A L I S E R I N G S S T R A T E G I E R
17
% 50 45
28 %
40
27 %
35 30
20 %
25
73 %
72 %
80 %
20 15
8%
10
92 %
5 0
18-64 år
65-74 år
n En kronisk sygdom
75-84 år
nMultisyge
der gennem de seneste år har været et betydeligt fokus på at bruge digitale værktøjer til netop at målrette og skræddersy tilbud på tværs af digitale og ikke-digitale kanaler. Selvom denne udvikling primært har været drevet frem af private virksomheder, er der en klar afsmittende virkning på forventningerne til det offentlige serviceniveau qua de sammenligninger, den enkelte borger helt naturligt gør på tværs af forskellige servicetilbud – uanset om disse er offentlige eller private. At dette er tilfældet, afspejles i såvel fællesoffentlige digitaliseringsstrategier som tilsvarende indsatser inden for det offentlige borgerserviceområde, hvor der netop arbejdes stadigt mere målrettet med at forbedre borgernes brugeroplevelse i mødet med det offentlige. Hvis de voksende behov og forventninger skal håndteres med de behandlingsformer og plejekoncepter,
Sundhedsteknologi.indd 17
85+ år
Figur 1.1. Andelen af voksne med udvalgte kroniske sygdomme pr. 1. januar 2014, fordelt efter alder.
Boks 1.2. Sundhedsvæsnet rammes dobbelt Kombinationen af en aldrende befolkning, et voksende pleje- og behandlingsbehov og et stigende forventningspres rammer sundhedsvæsnet dobbelt. For det første stiller det krav om en voksende kapacitet. Der kommer simpelthen mange flere patienter ind ad døren nu og i de kommende år, og mange har mere komplekse behov. For det andet møder patienterne op med stadigt mere klart formulerede ønsker og krav til deres behandling og pleje. Der er med andre ord højere forventninger til serviceniveau og kvalitet i behandlingen.
som vores sundhedsvæsen i dag er bygget op omkring, vil det stille
12-12-2018 13:41:11
18
O F F E N T L I G E D I G I T A L I S E R I N G S S T R A T E G I E R n 1
urealistiske krav om større sygehuse, flere sengepladser, nye plejehjem og måske vigtigst af alt ansættelse af langt flere medarbejdere på tværs af den samlede sundheds- og plejesektor. I en situation, hvor arbejdsstyrken bliver stadigt mindre, og der i forvejen er et stærkt politisk fokus på sundhedsvæsnets samlede økonomiske ramme, fremstår denne tilgang til behandling og pleje – og dermed den måde, vi plejer at organisere os og løse vores opgaver i sundhedsvæsnet – ikke længere som en farbar vej. Og det er i den kontekst, at strategier for digitalisering af sundhedsvæsnet skal ses. Når man ser på mulighederne for at ændre behandlingsformer og plejekoncepter drevet frem af nye teknologiske muligheder, er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle patienter er lige digitale. Det vil derfor i udformningen af de konkrete tilbud til patienterne være nødvendigt at vurdere, i hvilket omfang målgruppen for et specifikt initiativ har de nødvendige kompetencer og forudsætninger, herunder også i relation til den teknologi, der anvendes. Ser man på statistikken, anvendte 85 procent af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2016 internettet dagligt eller næsten dagligt, mens kun 5 procent aldrig anvendte internettet (i 2011 var de tilsvarende tal henholdsvis 73 procent og 12 procent). Statistikken tegner et billede af, hvor bredt forankret teknologianvendelse er i befolkningen, og hvor hurtigt udviklingen går. Blandt de
Sundhedsteknologi.indd 18
borgere, der aldrig anvender internettet, er over halvdelen 75 år eller derover, hvilket svarer til omkring 140.000 mennesker. I alt er der omkring 260.000 mennesker i alderen 16-89 år, som aldrig anvender internettet [2]. Offentlige digitaliseringsstrategier – et sæt af kinesiske æsker
Det er i denne kontekst, at ny teknologi og digitalisering er blevet politisk relevant – ikke kun i sund hedsvæsnet, men på tværs af den offentlige sektor som helhed – og derfor er blevet gjort til genstand for selvstændige politiske strategier på såvel nationalt som regionalt og lokalt niveau. Ambitionen på tværs af den offentlige sektors forskellige fagområder har gennem en årrække været at identificere og implementere nye teknologiske løsninger, der kan adressere et tredobbelt krav til de offentlige serviceydelser om større effektivitet, højere kvalitet og bedre service. På sundhedsområdet retter kravene sig mod de ovenfor beskrevne udfordringer samt at kunne håndtere mange patienters ønske om større inddragelse og mere medbestemmelse. Det er imidlertid først inden for de seneste fem til ti år, at sundhedsvæsnet har fået sine egne fællesoffentlige digitaliseringsstrategier. Hvis man skal forstå betydningen af de forskellige digitaliseringsstrategier for den konkrete anvendelse af ny teknologi i sundhedsvæsnet, er det nødvendigt at se på flere
12-12-2018 13:41:12
1 n O F F E N T L I G E D I G I T A L I S E R I N G S S T R A T E G I E R
forskellige sæt af tværgående og fællesoffentlige strategier, se Boks 1.1. Det er værd at være opmærksom på, at hver enkelt myndighed og institution – eksempelvis landets fem regioner og 98 kommuner og i en række tilfælde også de enkelte sygehuse og kommunale sundhedsforvaltninger – hver især har en digitaliseringsstrategi. Her er der i højere grad tale om operationelle strategier, der skitserer ambitioner og retning for den konkrete it-understøttelse af de daglige arbejdsopgaver, eksempelvis planer for udbygning eller udskiftning af et patient- eller omsorgsjournalsystem, et laboratorieinformationssystem eller et bookingsystem. Ofte vil disse myndigheds- eller organisationsspecifikke digitaliseringsstrategier være dem, der mest umiddelbart og konkret kan mærkes af den enkelte sundhedsprofessionelle medarbejder, da det er her beslutningen om indførelse af et konkret nyt system træffes. Som det fremgår af de følgende afsnit, er de øvrige strategiske niveauer imidlertid af væsentlig betydning for den teknologi, der møder medarbejderen i dagligdagen. De forskellige niveauer af digitaliseringsstrategier skal således ses som indbyrdes afhængige og kan nærmest beskrives som et sæt af kinesiske æsker, hvor den enkelte myndighed med sin strategi opererer inden for rammerne af de sektorspecifikke strategier, der igen er afpasset – og i vid udstrækning koordineret – med de overordnede fællesoffentlige digitaliseringsstrategier. Denne
Sundhedsteknologi.indd 19
19
Boks 1.3. Tværgående og fællesoffent lige strategier De fællesoffentlige digitaliseringsstrategier aftales på tværs af stat, regioner og kommuner og kan betegnes som en overordnet retningsangiver, der sætter fokus på særlige indsatser og adresserer udfordringer af særlig tværgående relevans for de tre forvaltningsniveauer. Sektorspecifikke digitaliseringsstrategier og teknologiudspil Disse er eksempelvis de fælles kommunale og regionale digita liseringsstrategier i regi af henholdsvis Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner samt politiske udspil og strategier fra Sundheds- og Ældreministeriet. Generelle sundhedspolitiske tiltag Her kan eksempelvis nævnes de otte nationale mål for sundhedsvæsnet, værdibaseret styring og Personlig Medicin, der i stigende grad udpeger konkrete digitale løsninger og teknologier som værktøjer til brug i den generelle udvikling af sundhedsvæsnet.
sammenhæng er i vid udstrækning blevet mulig i kraft af en gradvis modning af digitaliseringspolitikken, hvor centrale statslige aktører sammen med kommuner og regioner over en længere årrække har udviklet en fælles forståelse af, hvordan der skal samarbejdes
12-12-2018 13:41:12
20
O F F E N T L I G E D I G I T A L I S E R I N G S S T R A T E G I E R n 1
om digitaliseringen, herunder ikke mindst en voksende enighed om, hvilke indsatser der bør løses i fællesskab og under hvilke præmisser.
Tværgående samarbejde om den overordnede politiske retning – de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Siden 2001 har digitaliseringen af den offentlige sektor været drevet af et stadigt tættere samarbejde mellem stat, regioner og kommuner. Arbejdet med digitalisering har i denne periode været forankret i fem på hinanden følgende, flerårige digitaliseringsstrategier, der har forpligtet de deltagende parter. Formålet med de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier har været at sikre en højere grad af tværgående koordination og forpligtelse med henblik på at fremme digitaliseringen af den offentlige sektor. Det er sket
blandt andet ved at muliggøre fælles investeringer på områder af høj kompleksitet, eksempelvis på grund af afhængigheder på tværs af myndigheder og it-systemer. Den underliggende ambition med den fælles digitaliseringsindsats er, at øget digitalisering og anvendelse af ny teknologi skal være med til at sikre, at den offentlige sektor er moderne, effektiv og sammenhængende. Centrale initiativer i de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier
De offentlige myndigheders samarbejde om mange af de løsninger, der nu opleves som en naturlig del af vores hverdag, har været forankret i de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier. Det gælder eksempelvis løsninger som NemKonto (en obligatorisk konto, som benyttes til udbetaling af offentlige ydelser) og NemID (det personlige ID, der sikrer, at borgere og virksomheder kan 2016 2011 Digital kommunikation
2007
Digital post til borgerne og virksomheder
Deling af offentlige data
NemID, NemLog-in og eIndkomst
Borgere og virksomheder betjener sig selv på nettet
Sammenhængende brugerrejser på tværs af løsninger
Udbredelse af digital velfærd
Højere informationssikkerhed
Fælles infrastruktur 2004 2001 Digitalt samarbejde
Effektive betalinger og intern digitalisering
Bedre brug og deling af data
Digital signatur
NemKonto og eFakturering
Digital Post, NemSMS, Borger.dk
Borgere kan sende e-mail til det offentlige
Virk og Sundhed.dk
Myndighederne skal beGrunddata-programmet nytte fælles it-infrastruktur
Myndighederne kommunikerer digitalt
Sikker e-mail mellem myndighederne
Figur 1.2. De fællesoffentlige digitaliseringsstrategier 2001-2020 [3].
Sundhedsteknologi.indd 20
12-12-2018 13:41:12
1 n O F F E N T L I G E D I G I T A L I S E R I N G S S T R A T E G I E R
identificere sig sikkert over for det offentlige online). Med afsæt i de muligheder for sikker kommunikation, som NemID har banet vejen for, er Digital Post og Obligatorisk Digital Selvbetjening eksempler på konkrete initiativer, der helt grundlæggende har forandret myndighedernes kommunikation til og med borgere markant. Dette er også afspejlet i den fortsatte udvikling af fællesoffentlige portaler som Borger.dk, Virk.dk og Sundhed.dk. Den koordinerede indsats, der har været drevet i regi af de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier har – sammen med en befolkning, der helt generelt er blandt de mest digitale i verden – bidraget afgørende til, at Danmark internationalt set er blandt de førende nationer, når det gælder offentlig digitalisering. Figur 1.2 giver et overblik over de centrale initiativer i hver af de fem strategier i perioden 2001-2020. De to seneste strategiperioder (2011-2015 og 2016-2020) adskiller sig fra de foregående strategiperioder, da der i langt højere grad end tidligere er blevet sat fokus på teknologianvendelsen inden for de store velfærdsområder, herunder også sundhedsområdet. Dette arbejde blev i første omgang samlet i en særskilt strategi ”Den digitale vej til fremtidens velfærd” [4] og et par år senere en strategi med specifikt fokus på digitalisering af sundhedsområdet i form af ”Digitalisering med effekt [5]. Senest er der i januar 2018 offentliggjort en
Sundhedsteknologi.indd 21
21
ny fællesoffentlig strategi for digitalisering af sundhedsområdet, ”Et sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle” [6]. På sundhedsområdet er to af de mest fremtrædende eksempler på konkrete fællesoffentlige digitaliseringsinitiativer hhv. Fælles Medicinkort (FMK) og sundhed.dk. FMK er en løsning målrettet sundhedsprofessionelle brugere, der stiller information om borgerens aktuelle medicinering til rådighed for alle aktører i sundhedsvæsenet [7]. Sundhed.dk er en fællesoffentlig portal målrettet primært borgere. Sundhed.dk giver borgeren samlet adgang til information fra officielle sundhedsfaglige kilder samt adgang til egne sundhedsdata på tværs af flere behandlingsforløb og aktører i sundhedsvæsnet [8]. Sundhed.dk kan tilsvarende bruges af sundhedsprofessionelle som sundhedsfagligt opslagsværk samt som adgang til en række patientrelaterede sundhedsdata. For de sundhedsprofes sionelle er adgangen til sundhedsdata fortrinsvis relevant i de situationer, hvor der er behov for at se data om en given patient fra andre dele af sundhedsvæsnet. Det fællesoffentlige fokus på at sikre sammenhæng på tværs af aktører og myndigheder er blevet endnu tydeligere i den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi: ”Et stærkere og mere trygt digitalt samfund” [9]. Strategien har sit primære fokus på at udvikle tværsektorielle løsninger og it-infrastruktur med henblik på at sikre deling af offentlige data.
12-12-2018 13:41:12
22
O F F E N T L I G E D I G I T A L I S E R I N G S S T R A T E G I E R n 1
Formålet er blandt andet at skabe mere sammenhængende brugerrejser for borgerne. En brugerrejse er at forstå som de samlede oplevelser, borgeren har på tværs af flere aktører i sundhedsvæsnet, eksempelvis under et behandlingsforløb. Denne udvikling er tilsvarende afspejlet i de specifikke digitaliseringsstrategier for sundhedsområdet, idet der også her er fokus på at skabe sammenhæng, eksempelvis ved at anvende digitalisering til at understøtte patientforløb, der går på tværs af sygehus, kommuner og almen praksis. Perioden fra 2011 og frem er karakteriseret ved, at parterne bag den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har arbejdet målrettet med at sikre, at nye teknologier, der viser et økonomisk eller kvalitativt potentiale, rent faktisk tages i brug i den offentlige sektor. På sundhedsområdet har fokus rettet sig mod udbredelse af nye teknologidrevne behandlingsformer, hvor erfaringer fra flere mindre og enkeltstående pilotprojekter via afprøvning i stor skala er lagt til grund for landsdækkende implementeringstiltag. Konkret gælder det eksempelvis beslutningen i regi af de årlige økonomiforhandlinger2 2 Forhandling mellem Finansministeriet, KL og Danske Regioner om kommunernes og regionernes økonomi for det kommende år. Der indgås typisk aftale i juni måned, og disse forhandlinger er gennem de seneste år i stigende grad anvendt som ramme om beslutninger vedr. tværoffentlige
Sundhedsteknologi.indd 22
om, at alle relevante borgere med KOL inden udgangen af 2019 skal tilbydes telemedicinsk hjemmemonitorering (se uddybende beskrivelse af case om telemedicinsk hjemmemonitorering i senere afsnit). Fra decentralt fokus på teknologien til centralt fokus på effekt
Ser man på de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier, fra den første blev besluttet i 2001 og frem, er der sket en tydelig bevægelse på to akser. For det første i graden af centralisering af styringen omkring strategierne, og for det andet i ambitionsniveau og viljen til at sikre resultater. Med hensyn til styringen af digitaliseringsstrategierne er der en klar bevægelse fra en langt mere decentral tilgang i starten af 00’erne til en mere tydelig centraliseret styring og koordinering af initiativer i dag. Jæger og Löfgren [10] beskriver i artiklen ”The History of the Future: Changes in Danish E-government Strategies 1994-2010”, hvordan man i de første år observerede en ukontrolleret vækst i antallet af decentrale projekter af mere eksperimenterende karakter i den offentlige sektor. Alle projekter var ønskelige og blev støttet, når blot der var teknologiske komponenter involveret. Denne manglende styring af offentlige digitaliseringsprojekter betød, at digitaliseringsinitiativer, særligt de initiativer, som har økonomiske konsekvenser for en eller flere parter.
12-12-2018 13:41:12
1 n O F F E N T L I G E D I G I T A L I S E R I N G S S T R A T E G I E R
projekter blomstrede op i alle hjørner af den offentlige sektor uden nogen generel koordinering eller evaluering. Dette billede har gradvist ændret sig, og der er – særligt i de seneste to-tre strategiperioder – kommet fokus på, at projekter og initiativer skal have en størrelse og skala, der muliggør konsolidering af erfaringer med henblik på landsdækkende udbredelse af de digitale løsninger, det drejer sig om. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra 2016 fortsætter dette fokus med en fortsat styrkelse af styring og koordinering mellem de deltagende parter og fokus på et mindre antal udvalgte projekter af tværgående relevans og med en høj vurderet effekt. Hvad angår ambitionsniveau og vilje til at opnå resultater, har der tilsvarende været en udvikling fra 2001 og frem til i dag. Dog har det været et gennemgående træk ved alle offentlige digitaliseringsstrategier, at et af formålene har været at bidrage til at opnå en højere effektivitet i den offentlige administration. Der er imidlertid gennem perioden sket et betydeligt skifte i strategiernes tilgang til og ambition om at opnå konkrete effektiviseringsgevinster. I de første fællesoffentlige strategier – og i endnu højere grad i de offentlige digitaliseringsindsatser, der går forud for den første fællesoffentlige digitaliseringsstrategi – var der i højere grad et fokus på at afprøve de nye teknologiske muligheder på tværs af den offentlige sektor. Man kan argumentere for, at der
Sundhedsteknologi.indd 23
23
i denne periode var en implicit forventning om, at investeringer i nye digitale teknologier af sig selv ville levere de ønskede gevinster i form af større effektivitet, højere kvalitet og bedre service. En anden læsning af tilgangen til digitaliseringspolitikken på det tidspunkt er, at der i de første år var en lavere modenhed og en større berøringsangst i forhold til tyngden af de nødvendige, organisatoriske og politiske konsekvenser, det kræver at høste gevinsterne. Dette har ændret sig markant i de seneste strategiperioder, hvor der er kommet et langt større fokus på gevinstrealisering – dét at høste digitaliseringens forventede effektiviseringsgevinster. Det bliver tydeligt, i og med at der mellem parterne – stat, regioner og kommuner – udarbejdes business cases, der skal bidrage til på forhånd at synliggøre, hvor store gevinster der kan forventes ved et givet initiativ, og hvor gevinsterne forventes hentet. Tilsvarende har viljen til at bruge ”hårde” instrumenter som lovgivning, eksempelvis i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening og digital post, styrket implementering og opfølgning på den fællesoffentlige digitaliseringsindsats betydeligt i retning af at sikre de resultater, der på forhånd var ønsket. Figur 1.3 illustrerer udviklingen i digitaliseringsstrategiers fokus og styring fra 2001 til 2016.
12-12-2018 13:41:12
24
O F F E N T L I G E D I G I T A L I S E R I N G S S T R A T E G I E R n 1
Fokus på at sikre effekt
2011
2016
Få udvalgte projekter identificeres og støttes mhp. national udbredelse
2007
Decentral styring
Central styring 2004
2001
Mange mindre projekter støttes lokalt
Fokus på at afprøve ny teknologi
Fælles strategier og udspil fra kommuner og regioner
Det fællesoffentlige samarbejde om digitalisering mellem stat, regioner og kommuner er gennem de seneste år blevet stadigt mere forpligtende og fokuseret på ’de store’ løsninger og initiativer, såsom udbredelse af Fælles Medicinkort (FMK) i regioner, hos praktiserende læger og kommuner. I takt hermed, har kommunerne og regionerne hver især haft et stigende behov for at igangsætte initiativer, der er særskilte for det enkelte område – eller som kan bruges aktivt til forhandlingerne om indhold og retning i den fællesoffentlige digitaliseringsindsats. Her kan nævnes udbredelsen af skærmbesøg på socialområdet i kommunerne og det stigende fokus på inddragelse af patienter ved hjælp af patientrapporterede oplysninger (PRO) på landets sygehuse. Som sådan kan man sige, at de fælles strategier og udspil, der gennem de senere år er kommet fra kommuner og regioner, ligger inden for rammerne af de fællesoffentlige
Sundhedsteknologi.indd 24
Figur 1.3. Udvikling i digitaliseringsstrategier 2001-2020.
digitaliseringsstrategier. På den ene side formes disse sektorspecifikke strategier og udspil af de fællesoffentlige strategier, på den anden side udfordrer kommuner og regioner dem. Dette er især, når det gælder de store velfærdsområder som eksempelvis social og sundhed, hvor kommuner og regioner spiller den altafgørende udførende rolle i forhold til at levere de borgerrettede tilbud og services. I forhold til sundhedsområdet varetager kommunerne de lokale sundhedsopgaver inden for forebyggelse, sundhedsfremme, pleje- og omsorg samt sundhedspleje. Kommunerne repræsenteres i fællesoffentligt regi af Kommunernes Landsforening (KL). Parallelt hermed driver landets fem regioner sygehusene, herunder psykiatrien, og forhandler endvidere overenskomst med de alment praktiserende læger og speciallæger. Regionerne repræsenteres i fællesoffentligt regi af Danske Regioner.
12-12-2018 13:41:13
1 n O F F E N T L I G E D I G I T A L I S E R I N G S S T R A T E G I E R
Den fælleskommunale digitalise- ringsstrategi for perioden 2016-2020 ”Lokal og Digital – et sammenhængende Danmark” [11] er et godt eksempel på den ovennævnte type af strategier og udspil, der på én gang sætter rammerne for særlige kommunale digitaliseringsinitiativer og samtidig spiller op imod det fællesoffentlige digitaliseringsarbejde. I relation til sundhedsområdet sætter strategien særligt fokus på, hvordan brug af velfærdsteknologi kan styrke og udvikle de kommunale kerneopgaver som eksempelvis genoptræning og hjemmepleje, og hvordan teknologi i det hele taget kan bidrage til at gøre plejekrævende borgere mere selvhjulpne. Blandt de konkrete initiativer på sundhedsområdet skal Fælles Sprog III fremhæves. Der er tale om et initiativ, som har til formål at udvikle og udbrede en fælles metode og sprogbrug omkring dokumentation og udveksling af data på social- og sundhedsområdet3. Initiativet er interessant i denne sammenhæng, fordi der netop er tale om et rent kommunalt initiativ drevet af KL i samarbejde med landets kommuner. Dette er i modsætning til de fællesoffentlige digitaliseringsinitiativer, hvor kommunerne (og regionerne) oftest forpligter sig politisk over for staten i forhold til mål og implementeringstakt. Samtidig udmærker initiativet sig ved i sit rent kommunale fokus at synliggøre, at der selv på kommunale
25
kerneområder i stigende omfang er behov for en tværoffentlig koordination i forhold til standarder for netop sprogbrug og dokumentationskrav. Formålet med den tværoffentlige koordination er at sikre, at data kan udveksles ikke bare internt i kommunen eller på tværs af kommuner, men også mellem regionens sygehuse og de kommunale pleje- og genoptræningscentre. Et andet eksempel på den ovennævnte type af fælles udspil er ”Forslag til etablering af investeringsprogram for teknologi i sundhedssektoren”, som Danske Regioner lancerede på deres generalforsamling i 2017. Hvor den fælleskommunale digitaliseringsstrategi i sin form minder meget om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, er udspillet fra Danske Regioner i langt højere grad et forsøg på at sætte en politisk dagsorden. En dagsorden, der tegner de store linjer for fremtidig teknologiudvikling og -anvendelse på sundhedsområdet og adresserer robot ter, Aug mented Rea l it y, simulering, IoT, Cloud, Big Data og Analytics, cybersikkerhed m.m. På den baggrund foreslår Danske Regioner et investeringsniveau for sundhedsteknologi, der med 4 mia. kr. er mange gange højere end de budgetter, der gennem de seneste strategiperioder har været afsat for den samlede fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
3 Fælles Sprog III ligger i forlængelse af de to tidligere initiativer Fælles Sprog og Fælles Sprog 2.
Sundhedsteknologi.indd 25
12-12-2018 13:41:13
26
O F F E N T L I G E D I G I T A L I S E R I N G S S T R A T E G I E R n 1
Forandringer i sundhedsvæsnet – generelle sundhedspolitiske tiltag Digitalisering og teknologianvendelse er de seneste år politisk set blevet stadigt mere mainstream og har ”bredt sig” fra det ovenfor beskrevne digitaliseringspolitiske set-up til den almindelige sundhedspolitik. Der er flere styringsmæssige konsekvenser af denne udvikling. For det første har sundhedsområdet fået sin egen række af sektorspecifikke handlingsplaner og digitaliseringsstrategier. Første gang var i 2011, hvor der i vid udstrækning var tale om initiativer og indsatser, der også var indeholdt i en eller flere af de ovenfor beskrevne fællesoffentlige strategier. Dette blev ved årsskiftet 2017/18 fulgt op af en ny, tværoffentlig digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsnet gældende for perioden 2018-2022. For det andet – og måske mere vigtigt – fylder digitalisering og teknologianvendelse stadig mere som værktøj til at realisere centrale, politiske mål på sundhedsområdet. Dette gør sig gældende på flere niveauer fra helt overordnede sundhedspolitiske målsætninger over administrativ styring til udbredelsen af konkrete, nye behandlingsformer. De følgende tre afsnit eksemplificerer disse tre niveauer. Nationale mål for sundhedsvæsnet
Sundheds- og Ældreministeriet indgik i april 2016 en politisk aftale sammen med Danske Regioner og KL. Aftalen hedder: ”De 8 nationale
Sundhedsteknologi.indd 26
mål for det danske sundhedsvæsen” [12]. Målene står beskrevet i Boks 1.4. Boks 1.4. De 8 nationale mål for det danske sundhedsvæsen: 1. Bedre sammenhængende patientforløb 2. Styrket indsats for kronikere og ældre patienter 3. Forbedret oplevelse og patientsikkerhed 4. Behandling af høj kvalitet 5. Hurtig udredning og behandling 6. Øget patientinddragelse 7. Flere sunde leveår 8. Mere effektivt sundhedsvæsen
De nationale mål skal sikre, at alle sundhedsvæsenets aktører – herunder primært de regionale sygehuse, kommunerne og almen praksis – arbejder i samme retning og med et fælles fokus på indsatser, der gør en forskel for den enkelte patient. Der er et udpræget fokus på at opnå bedre kvalitet og samtidig gøre det lettere at overskue, hvor der er behov for forbedringer. Det er i sig selv en pointe, at parterne bag aftalen om de nationale mål følger op på fremdriften gennem en række indikatorer, der forudsætter tilstedeværelsen af digitale registreringer af aktivitet og kvalitet på tværs af det samlede sundhedsvæsen, eksempelvis i form af indberetninger til Landspatientregistret. Mere interessant er det, at en øget brug af nye digitale løsninger på
12-12-2018 13:41:13
1 n O F F E N T L I G E D I G I T A L I S E R I N G S S T R A T E G I E R
forskellig vis vil kunne bidrage til at realisere de forskellige målsætninger. Eksempelvis vil en øget anvendelse af digitale værktøjer til håndtering af såkaldte patientrapporterede oplysninger (PRO) kunne bidrage konkret til at fremme målsætningen om øget patientinddragelse. Tilsvarende kan det tidligere nævnte initiativ Fælles Medicinkort (FMK), der er en central database indeholdende danske borgeres aktuelle lægemiddelordination, bidrage til at fremme målsætningen om øget patientsikkerhed. Denne kobling mellem konkrete digitaliseringsinitiativer og overordnede sundhedspolitiske målsætninger må forventes at blive stadigt mere udtalt i de kommende år, i takt med at fokus i digitaliseringsindsatsen flytter sig fra selve teknologien til de ønskede effekter i forhold til at udvikle den måde, vi løser sundhedsvæsnets kerneopgaver. Værdibaseret styring
Regeringen og Danske Regioner har fokus på at ændre styringen af det danske sundhedsvæsen. Med Værdibaseret styring ønsker man at skifte fra et (næsten) rent fokus på produktivitet til i højere grad at tage kvalitet i betragtning. I forlængelse af dette fokusskift påpeger regeringen i det udspil til ”Sammenhængsreform”, der er offentliggjort i foråret 2017, at man med værdibaseret styring ønsker en videreudvikling af styringen på sundhedsområdet, der fremover også understøtter, at gevinsterne ved den teknologiske og
Sundhedsteknologi.indd 27
27
behandlingsmæssige udvikling høstes. Baggrunden for værdibaseret styring er, at det primære fokus gennem en længere årrække har været at hæve produktiviteten i sundhedsvæsenet for at kunne løfte opgaven med flere ældre og kronisk syge patienter samt færre sundhedsansatte pr. patient. Danske sygehuse har derfor været underlagt produktivitetskrav. Ifølge Danske Regioner er en afledt effekt af dette dog et mindre fokus på, hvordan man samlet set, på tværs af sektorer, bedst og billigst leverer en tilfredsstillende behandling til den enkelte borger. Danske Regioner ønsker derfor at skifte fokus, således at et centralt element i styringen af sundhedsvæsenet bliver kvalitet. Med værdibaseret styrring ønsker Danske Regioner, at man i højere grad bør tilrettelægge patientforløb, der samlet set giver den største værdi for patienten. Eksempelvis skal sygehuse, foruden aktivitet og økonomi, derfor måles på deres service og ventetider, faglige resultater og patientsikkerhed [13]. På linje med opfølgningen af de otte nationale mål, se Boks 1.4, kræver en sådan omlægning af styringsgrundlaget, at der bredt i sundhedsvæsnet etableres processer og teknologisk infrastruktur, som sikrer, at der dokumenteres systematisk på de valgte målepunkter med henblik på fremover både at kunne styre på produktivitet, kvalitet og eventuelt andre parametre, der måtte være i fokus rent politisk. Samtidig bliver
12-12-2018 13:41:13
28
O F F E N T L I G E D I G I T A L I S E R I N G S S T R A T E G I E R n 1
det i denne sammenhæng et selvstændigt opmærksomhedspunkt, at ambitionerne ikke fører til unødigt tidsforbrug i relation til registrering blandt det sundhedsfaglige personale. Dette dobbelte ønske om et mere fintmasket styringsgrundlag og en mindre krævende registreringsopgave stiller krav til såvel fastlæggelsen af målepunkter som til de digitale løsninger, der skal understøtte dataindsamlingen. Her handler det om så vidt muligt at anvende allerede eksisterende data (eksempelvis data, der alligevel indsamles til andre formål, om at fremme automatiseret dataindsamling og om at undgå manuel dobbeltregistrering af de samme oplysninger i to systemer). Personlig medicin
Personlig medicin (kortlægning og anvendelse af menneskers gener og arvemasse i behandlings- og forskningsøjemed) er et sundhedspolitisk tiltag, der illustrerer, hvordan nye behandlingsformer i vid udstrækning også drives frem af en teknologisk udvikling, der åbner muligheder, som ikke var til stede for blot fem-ti år siden. Muligheden for individuelt tilpasset medicin forventes at påvirke vores behandlingsmuligheder radikalt og er derfor udpeget som et af de centrale indsatsområder for Sundheds- og Ældreministeriet, der i samarbejde med Danske Regioner har udgivet ”National Strategi for Personlig Medicin 20172020” [14].
Sundhedsteknologi.indd 28
Boks 1.5. Personlig medicin Betegnelsen dækker over en udvikling, hvor forebyggelse og behandling i stigende grad tilpasses den enkelte patients biologi og fysiologi. For at kunne tilpasse behandling til den individuelle patient er analyse af den pågældende patients genetiske arvemasse et centralt element. Gensekventering er en af måderne, hvorpå man kan opnå indsigt i hele eller dele af det enkelte menneskes arvemasse.
Gensekventering – og særligt når det gælder sekventering af hele genomer – genererer imidlertid store datamængder, der skal håndteres og analyseres. I takt med at metoderne og teknologierne til at sekventere gener er blevet forbedret, er kravene til den understøttende it-infrastruktur således også vokset. Det er derfor et centralt element i realiseringen af den nationale strategi for personlig medicin, at der etableres en sammenhængende og sikker it-infrastruktur, der både omfatter en national genomdatabase-adgang til en vifte af øvrige datakilder og mulighed for at kunne trække på beregningskapacitet i regi af såkaldte supercomputerfaciliteter. Personlig medicin er således et eksempel på en innovativ og potentielt revolutionerende teknologi, der kan ændre vores måde at diagnosticere
12-12-2018 13:41:13
1 n O F F E N T L I G E D I G I T A L I S E R I N G S S T R A T E G I E R
og behandle på. Det vidner om, at digitalisering i sundhedsvæsnet ikke blot knytter sig til mulighederne for bedre administrativ styring eller etablering af nye kommunikationskanaler mellem patient og behandler, men også griber dybt ind i sundhedsvæsnets kerneopgaver som eksempelvis det diagnostiske arbejde på sygehusene. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at personlig medicin og de muligheder, der følger med, rejser en lang række kliniske, sikkerhedsmæssige, juridiske og etiske spørgsmål i den sundhedspolitiske debat (se Kapitel 3 om etik og sundhedsteknologi). Eksempelvis er det ikke alle patienter, der ønsker at kende deres arvelige dispositioner. En politisk stillingtagen er derfor påkrævet i forbindelse med udbredelse og anvendelse af Personlig Medicin. Som sådan er Personlig Medicin et godt eksempel på, at teknologier ikke ukritisk skal tages i brug, blot fordi de er til rådighed. Med den hastigt voksende mængde af nye teknologiske muligheder er det nødvendigt at vurdere teknologierne, i forhold til hvordan de kan bidrage positivt til at realisere overordnede politiske målsætninger, eksempelvis om højere kvalitet i behandlingen.
Den teknologiske udvik ling sætter digitalise ringsstrategierne under pres På alle beslutningsniveauer i sundhedssektoren er der en voksende erkendelse af, at hastigheden hvormed
Sundhedsteknologi.indd 29
29
nye teknologier slår igennem er så høj, at det er nødvendigt at tænke og handle anderledes i arbejdet med afprøvning og udbredelse af ny teknologi. Den hastige teknologiske udvikling betyder, at det er blevet svært at forudsige såvel de nye digitale muligheder som de afledte forventninger hos borgerne og de samfundsmæssige gevinster selv nogle få år ud i fremtiden. I en situation, hvor der fortsat – og med god grund – arbejdes med flerårige strategier for digitalisering af sundhedsvæsnet, er der i stigende grad en risiko for, at konkrete initiativer bliver overhalet af en ny, teknologisk virkelighed, inden den når at blive realiseret. Det gælder særligt i de situationer, hvor teknologien griber ind i sundhedsfaglige kerneopgaver som diagnostik, behandling og pleje, og hvor vi derfor skal holde et krav om højere implementeringshastighed op mod et grundlæggende princip om, at der skal være evidens for, at nye behandlingsformer og -metoder virker efter hensigten. Beslutningen om, at alle relevante borgere med KOL inden udgangen af 2019 skal tilbydes telemedicinsk hjemmemonitorering, er typisk for den tilgang til udbredelse af sundheds- og velfærdsteknologi, der har præget de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier gennem de seneste år. Det er samtidig et eksempel på, hvorfor de fællesoffentlige strategier og beslutningsprocesser kan siges at være udfordret af den teknologiske udvikling.
12-12-2018 13:41:14
30
O F F E N T L I G E D I G I T A L I S E R I N G S S T R A T E G I E R n 1
Kort fortalt er telemedicinsk hjemmemonitorering en behandlingsform, hvor borgere ved hjælp af eksempelvis blodtryksmåler, vægt og andet måleudstyr koblet til tablet eller smartphone får mulighed for selv at måle værdier, som sundhedsfagligt personale kan følge op på og rådgive på baggrund af. Dermed kan behovet for fysisk fremmøde til ambulant kontrol på sygehuset erstattes af dialog via telefon eller web – og potentielt livstruende akutte situationer kan i en række tilfælde opdages, før de udvikler sig. I det konkrete telemedicinske initiativ rettet mod borgere med KOL er ibrugtagningen af ny teknologi langsomt modnet fra en række lokale pilotprojekter over nationalt koordinerede forsøg i stor skala til en forpligtende beslutning mellem parterne på sundhedsområdet – staten, regionerne og kommunerne – om landsdækkende udbredelse. Herefter har parterne i fællesskab etableret en national styregruppe,
der følger op på fem decentrale implementeringsprogrammer svarende til hver af de fem regioner samt kommunerne i de pågældende områder. Det er sket med henblik på at sikre, at de fastsatte mål for udbredelse nås. Figur 1.4 giver et overblik over det samlede forløb. Samlet set kommer der efter alt at dømme til at gå omkring 10-12 år fra de første pilotprojekter med telemedicin på KOL-området til fuld landsdækkende udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering. Undervejs har de anvendte digitale løsninger flere gange ændret sig, og igangsatte forskningsprojekter har i flere omgange kæmpet med, at den teknologi, der var taget i anvendelse ved projektets start, var forældet. Som nævnt i indledningen er det ikke nyt, at de teknologier, der ligger til grund for nye behandlingsparadigmer, er under fortsat forandring. Hastigheden, hvormed denne teknologiske udvikling foregår, er imidlertid steget væsentligt, og det
CENTRALT Løsningen testes i erfaringsskabende pilotprojekt, der viser, at der er både kvalitative og økonomiske gevinster. Løsningen er så god, at den formidles.
Ideen bliver til en løsning, der implementeres lokalt på afdelingen.
DECENTRALT
En idé fødes på en lungemedicinsk afdeling. LOKALT INITIATIV
Det besluttes, at løsningen skal udbredes nationalt inden for en defineret tidshorisont, og der tildeles en pulje til implementering og national udbredelse af løsningen. Der etableres en fælles offentlig styregruppe, der skal koordinere evt. forudsætningsprojekter samt monitorere udvikling og fremdrift i såvel centrale som lokale projekter. Der etableres endvidere et sekretariat til at understøtte styregruppens arbejde.
Løsningen udbredes nationalt over en given periode.
NATIONALT UDBREDT
Figur 1.4. Proceslinje fra en idé til national udbredelse af en konkret teknologisk løsning.
Sundhedsteknologi.indd 30
12-12-2018 13:41:14
1 n O F F E N T L I G E D I G I T A L I S E R I N G S S T R A T E G I E R
har i sig selv konsekvenser for, hvordan ny teknologi kan og skal tages i brug i sundhedsvæsnet, herunder hvordan der på tværs af den offentlige sektor arbejdes med digitaliseringsstrategier.
Studiespørgsmål 1. Hvilke aktører deltager i digitaliseringen af den offentlige sektor? 2. Hvad er forskellen på digitaliseringsstrategier med hhv. central og decentral styring? 3. Hvad tror du, digitaliseringsstrategier og anvendelse af sundhedsteknologi betyder for dit fagområde i fremtiden (reflekter over krav til kompetencer, arbejdsopgaver, kommunikation, foranderlighed)? 4. Find 1-3 sundhedsteknologiske projekter, som du tror, kunne ende med national udbredelse. 5. Hvilke sundhedsteknologier tror du, kommer til at forandre vores sundhedsvæsen i de kommende år?
Referencer 1. Statens Serum Institut. Borgere med multisygdom, 2015, sundhedsdatastyrelsen.dk/-/media/ sds/filer/find-tal-og-analyser/
juni 2018). 4. Regeringen, KL og Danske Regioner. Den digitale vej til fremtidens velfærd. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Økonomistyrelsen, 2011. 5. Regeringen, KL og Danske Regioner. Digitalisering med effekt, National Strategi for Digitalisering af Sundhedsvæsnet 2013-2017. Sundhedsog Ældreministeriet, 2013. 6. Sundheds- og Ældreministeriet, Finansministeriet, KL et al. Et sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle, Strategi for digital sundhed 20182022. Sundheds- og Ældreministeriet, 2018. 7. Sundhedsdatastyrelsen. Fælles Medicinkort (FMK) – Sundhedsdatastyrelsen, 2017, sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registreog-services/om-faelles-medicinkort (4. juni 2018). 8. Sundhed.dk. Visioner Og Mål – Sundhed.dk. 2016, www.sundhed.dk/ borger/service/om-sundheddk/omorganisationen/visioner-og-maal/ (4. juni 2018). 9. Digitaliseringsstyrelsen et al. Et stærkere og mere trygt digitalt samfund. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020. Digitaliseringsstyrelsen, 2016. 10. Jæger, B og Löfgren, K. The History
sundhedsvaesnet/multisygdom/borgere-
of the Future: Changes in Danish
multisygdom.pdf (4. juni 2018).
E-Government Strategies 1994-2010.
2. Danmarks Statistik. It-anvendelse i befolkningen 2016, 2016, www.dst.dk/ pubfile/20738/itbef2016 (4. juni 2018). 3. Digitaliseringsstyrelsen. 15 Års Fælles
Information Polity 2010;15;253-269 11. KL. Lokal og digital – Et Sammenhængende Danmark. KL, 2016. 12. Sundheds- og Ældreministeriet, KL og
Digitaliseringsstrategier, 2017, www.
Danske Regioner. Nationale mål for
digst.dk/Strategier/Strategi-2016-
sundhedsvæsenet, 2016, www.sum.
2020/15-aars-digitaliseringsstrategi (4.
dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/
Sundhedsteknologi.indd 31
31
12-12-2018 13:41:14
32
O F F E N T L I G E D I G I T A L I S E R I N G S S T R A T E G I E R n 1
Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2016/ Nationale-maal/SUM-Nationale-maal-Lapril-2016.ashx (4. juni 2018). 13. Danske Regioner. Danske Regioner – Værdibaseret Styring, 2017, www. regioner.dk/sundhed/kvalitet-ogstyring/vaerdibaseret-styring (4. juni 2018). 14. Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner. Personlig Medicin Til Gavn for Patienterne. National Strategi for Personlig Medicin 2017-2020. Sundheds- og Ældreministeriet, 2016.
Sundhedsteknologi.indd 32
12-12-2018 13:41:14