Sygepleje & patientinvolvering

SYGEPLEJE PATIENTINVOLVERING BIND 3

Steen Hundborg (red.)

FADL’S FORLAG

Sygepleje_B3_bog.indb 1

07/02/2019 09.27

Sygepleje & patientinvolvering – bind 3 Steen Hundborg (red.)

1. udgave, 1. oplag © 2019, FADL’s Forlag, København ISBN: 978-87-93590-36-6 Forlagsredaktion og projektledelse: Thomas Bo Thomsen Teksredaktion: Joachim Sømark Illustrationer: Birgitte Lerche og Kathinka Fennestad (hvor intet andet er anført) Omslag: Julie Panton Layout: Camilla Severinsen Sats: Kat·Art, Kathinka Fennestad Tryk: Opolgraf Printed in Poland 2019 Studenterreviewere: Randi Baunbæk Larsen, Tina Berg, Louise Brøndum Pedersen, Stine Pedersen og Anja Ziemer

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K www.fadlforlag.dk redaktion@fadlsforlag.dk Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at sikre, at oplysningerne i denne bog er korrekte. Vi kan dog ikke garantere, at den er fejlfri. Man bør derfor altid holde sig orienteret om de nyeste anbefalinger og retningslinjer, f.eks. vedrørende procedurer, doser og parametre. Forlaget og forfatterne kan ikke holdes ansvarlige for sundhedsfaglige fejl, der er sket som følge af brug eller misbrug af information i denne bog.

FAGFÆLLEBEDØMT / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.

Sygepleje_B3_bog.indb 2

07/02/2019 09.27

INDHOLDSOVERSIGT KAPITEL 1

KAPITEL 11

­Sygepleje og patient­involvering 22

Sygepleje, sorg og sorg­processer 240

KAPITEL 2

KAPITEL 12

Sygeplejens virksomheds­område 46

Sygepleje og udsatte patientgrupper 264

KAPITEL 3

Sygepleje og ­kommunikation 62

KAPITEL 13

KAPITEL 4

Sygepleje, håb, håbløshed og mestring 288

Patient- og sygeplejerske­ relationen 90

KAPITEL 14

KAPITEL 5

Sygepleje, egenomsorg og patient­ involvering 310

Sygepleje og pårørende 114 KAPITEL 15

Sygepleje og innovation 136

Sygepleje, kronisk sygdom og multisygdom 330

KAPITEL 7

KAPITEL 16

Patientforeninger 160

Sygepleje og børn 348

KAPITEL 8

KAPITEL 17

Sygepleje og den urolige patient 174

Sygepleje og ældre 370

KAPITEL 6

KAPITEL 18 KAPITEL 9

Dokumentation 396

Sygepleje og accelererede patientforløb 200

KAPITEL 19

Teori om sygepleje 418 KAPITEL 10

Værdier, etik og moral i sygepleje 220

Sygepleje_B3_bog.indb 3

KAPITEL 20

Den reflekterede sygeplejerske 446

07/02/2019 09.27

SÅDAN LÆSER DU BOGEN OPBYGNING AF VÆRKET Dette nye sæt lærebøger består af 3 dele: Bind 1: Sygepleje & klinisk beslutningstagen Bind 2: Sygepleje & klinisk lederskab Bind 3: Sygepleje & patientinvolvering.

STEEN HUNDBORG (RED.)

STEEN HUNDBORG (RED.)

STEEN HUNDBORG (RED.)

SYGEPLEJE

SYGEPLEJE

SYGEPLEJE

KLINISK BESLUTNINGSTAGEN

KLINISK LEDERSKAB

PAT I E N T I N V O LV E R I N G

BIND 1

BIND 2

BIND 3

FADL’S FORLAG

FADL’S FORLAG

FADL’S FORLAG

Værket er bygget op, så det passer til den

I hver del af bogen indgår en række elemen-

nye studieordning på sygeplejerskeuddan-

ter, som er med til at give et ensartet præg

nelsen fra 2016. Her er netop begreberne

bøgerne imellem.

klinisk beslutningstagen, klinisk lederskab og patientinvolvering strukturerende og gennemgående på uddannelsen.

OPBYGNING AF DE ENKELTE KAPITLER Hvert kapitel er bygget op på samme måde:

Sidst i hver kapitel findes der refleksions-

Først et kort resume af kapitlet med de

spørgsmål, som præsenteres med dette

vigtigste begreber og pointer ridset op. Re-

ikon:

sumeet præsenteres med dette ikon:

Ved at gennemgå disse enten alene eller i din studiegruppe, kan du afprøve den viden, du har opnået gennem læsning af det pågældende kapitel.

4

Sygepleje_B3_bog.indb 4

Sådan læser du bogen

07/02/2019 09.27

Bokse I bøgerne indgår tre bokstyper: Faktaboks, Klinisk boks og Case:

KLINISK BOKS Kliniske bokse sætter den præsenterede viden ind i en klinisk og praksisnær sygeplejefaglig kontekst.

CASE

FAKTABOKS

CASE

Faktabokse indeholder enten uddybende og supplerende viden om præsenterede emner, eller de indeholder helt ny viden, som er relevant for forståelsen af teksten.

Cases præsenterer eksempler på patienthistorier, der tager udgangspunkt i de emner, det enkelte kapitel omhandler.

FIND RUNDT I BOGEN Hvert kapitel er forsynet med fingermær-

Derudover er hvert kapitel forsynet med en

ker i siden, så det er nemt at lokalisere det.

indholdsfortegnelse og en klummetitel, som angiver, hvor langt det er. På denne måde kan du hurtigt se, hvor du er i kapitlet.

KAPITEL 3

SYGEPLEJE­ PROCESSEN SOM GRUNDLAG FOR KLINISK BESLUTNINGSTAGEN Lene Bjerregaard

justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau.

INDHOLD Indledning Sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessens faser Vurderingsfasen Sygeplejediagnose Planlægning inkl. mål Interventionen – handlingsfasen Evaluering Refleksioner om sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessens begrænsninger

Og endvidere står der, at sygeplejersken:

69 70 72 73 79 81 82 83

har viden om og kan reflektere over videnformer til systematisk at observere, diagnosticere, kommunikere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere,

3

dokumentere og justere sygepleje til patient og borger.

Ved brug af sygeplejeprocessen som metode er sygeplejersken i stand til at udnytte

84

sin viden, færdigheder og kompetencer, som de er beskrevet i bekendtgørelsen. Sy-

84

geplejepraksis indeholder både det relationelle forhold imellem patient og sygeplejerske og de kundskabsbaserede handlinger, der kommer til udtryk i sygeplejen og derved afspejler, at sygeplejen er funderet i et

INDLEDNING

spændingsfelt mellem natur-, human- og samfundsvidenskab (Scheel, 2005). Det betyder, at sygeplejersken begrunder sin syge-

Kapitlet har til formål at gøre læseren fortrolig med metoder, der er knyttet til kliniske beslutningsprocesser, og som anvendes i sygeplejen. Formålet er at identificere patientens behov og problemstillinger og på baggrund heraf rationelt og velbegrundet at planlægge og udføre den rette sygepleje. Kapitlet er bygget op om problemløsningsmetoden sygeplejeprocessen og dens faser: vurdering, planlægning, intervention og evaluering. Kapitlet indeholder en redegørelse for centrale begreber og termer som dataindsamling, fagligt skøn, klinisk beslutningstagen, klassifikation og terminologi knyttet hertil, sygeplejediagnose m.m. I kapitlet gøres læseren fortrolig med principper for kliniske beslutningsprocesser og med sygeplejeprocessen som metode til problemløsning. Der inddrages relevante eksempler til illustration af metodens centrale begreber. Kapitlet beskriver baggrunden for sygeplejeprocessens anvendelse og kritiske refleksioner i forhold til dens berettigelse; men kapitlet udgør ikke en udtømmende historisk gennemgang af sygeplejeprocessens udvikling.

Begrebet patient dækker over modtagere af sygeplejeydelser i både primær og sekundær sektor, ligesom den kliniske setting kan være begge sektorer.

Sygeplejefagets grundlag omfatter sygeple-

pleje ud fra kundskaber, der udspringer fra

jens værdigrundlag og kundskabsområder,

forskellige vidensfelter.

herunder sygeplejeteorier, metoder knyt-

I sygeplejen stilles der krav til, at pleje

tet til professionsudøvelse og sygeplejens

og behandling udføres som evidensbaseret

virksomhedsområde. Dette kapitel giver

praksis (se også kapitel 8 om evidensbase-

eksempler på metoder, som sygeplejersken

ret sygepleje). Det betyder, at sygeplejer-

kan gøre brug af i praksis.

sken må planlægge en sygepleje til patien-

I Bekendtgørelse om uddannelsen til

ten, der bygger på den bedste foreliggende

professionsbachelor i sygepleje (Uddannel-

evidens. Rycroft-Malone et al. (2004) be-

ses- og Forskningsministeriet, 2016) er det

skriver, at evidensbaseret sygeplejepraksis

beskrevet, at sygeplejersken efter endt ud-

kan begrundes i patientens perspektiv, i

dannelse kan:

sygeplejerskens egen erfaring og i det faglige skøn, i den tilgængelige forskning og i

anvende, vurdere og formidle klinisk

de lokale forhold, der kan have indflydelse

beslutningstagen ud fra forskellige for-

på den sygeplejefaglige beslutningsproces.

mer for viden i samspil med patient

Denne forståelse af evidensbaseret praksis

og borger til systematisk at observere,

tager højde for en sygeplejepraksis, hvor en

diagnosticere, vurdere, prioritere, lede,

holistisk tilgang og patientens perspektiv

koordinere, evaluere, dokumentere og

kan være styrende.

Kapitel 3 – Sygepleje processen som grundlag for klinisk beslutnings tagen

69

Sådan læser du bogen

Sygepleje_B3_bog.indb 5

5

07/02/2019 09.27

INDHOLD Sådan læser du bogen 4 Forord 15 KAPITEL 1

Sygepleje og patient­involvering 22 Introduktion til begrebet patientinvolvering 23 Effekt af patient­involvering 24 Hvor stammer b ­ egrebet fra?

24 Patientinvolvering på flere niveauer 26 Det individuelle niveau 27 Det organisatoriske niveau 28 Samfundets u ­ dvikling ift. patient­ involvering 28 Patienters selv­bestemmelsesret 29 Patient- og pårørende­involvering 31 Pårørende 33 Patientinvolvering i klinisk praksis 34 Redskaber til patient­involvering – individuelt ­niveau 36 Fælles beslutningstagen 36 Brugerstyret behandling 37 Patient Rapporterede ­Oplysninger (PRO) 38 Hvad er vigtigt for dig?-­ kampagnen 39 Redskaber til patient­inddragelse – organisatorisk niveau 39 Brugerdialog og g ­ ruppeinterviews 39 Brugerpaneler 40 Den ­Landsdækkende ­Undersøgelse af ­Patientoplevelser (LUP) 40 Fordele og u ­ lemper ved patient­ involvering 41 Refleksionsspørgsmål 42 Referencer 42

Sygepleje_B3_bog.indb 6

KAPITEL 2

Sygeplejens virksomheds­område 46 Begreber 47 Forandringer, konflikter og ­efterspørgsel 47 Virksomheds­område i et ­ udefra- og et ­indefra­perspektiv 50 Den ­sociale ­dimension – ­sygeplejerskers virksomheds­ område i formelle dokumenter 51 Bekendtgørelse om uddannelsen til professions­ bachelor i ­sygepleje 51 Lov om ­autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 53 ­Bekendtgørelse om ­autoriserede sundheds­personers ­benyttelse af ­medhjælp 54 Sundhedsloven 55 Den ­kulturelle ­dimension: ­sygeplejerskers forventninger til eget virksomhedsområde 55 Afrunding 57 Refleksionsspørgsmål 58 Referencer 59 KAPITEL 3

Sygepleje og ­kommunikation 62 Indledning 63 Kommunikation og samarbejde 64 Kommunikationsteori 64 Samtalen 64 Kommunikationsfærdigheder 66 Aktiv lytning 67 Transaktionsanalyse 68 Feedback 69

07/02/2019 09.27

Kommunikationsstrategier 70 Gensvarsmodeller 71 Alternativ og supplerende kommunikation 72 Konflikthåndtering 73 Nonverbal ­kommunikation 74 Kroppens sprog 74 Ansigtets udtryk og ø ­ jenkontakt 75 Berøring 75 Interkulturel kommunikation 76 Sprogbarrieren 77 Sociokulturelle barrierer 77 Digital ­kommunikation 78 It i pleje og behandling 78 Webkommunikation 79 Sociale medier 80 Kommunikation og patientinvolvering 81 Patientinvolvering 81 Brugerstyret behandling 81 Klinisk beslutningsstøtte 81 Beslutnings­støtteværktøjer 84 Patientens ­retsstilling 84 Afslutning 85 Refleksionsspørgsmål 86 Referencer 86 KAPITEL 4

Patient- og sygeplejerske­ relationen 90 Perspektiver på patient- og sygeplejerske­interaktioner og patientinvolvering 91 Ting og steder som del af en ­kompleks relation 93 Aktivitet og hvile 94 Senge og stole som del af sundheds­pædagogiske strategier 96 Involvering i ­komplekse processer 98 Fra normativ tolkning til situeret analyse 99

Sygepleje_B3_bog.indb 7

Mikro-, meso- og makro­ perspektiv – en situeret opmærksomhed 100 Patientinvolvering som koncept i sygeplejerske- og patientrelationen 102 Involvering – et mangetydigt koncept 102 Involvering på ­makroniveau 102 Involvering på mesoniveau 105 Involvering på ­mikroniveau 106 Afslutning 109 Refleksionsspørgsmål 109 Referencer 111 KAPITEL 5

Sygepleje og pårørende 114 Indledning 115 ”Den pårørende” 115 Patienten 117 Pårørende under forandring 118 Pårørende i dag 119 Velfærdsstatslige rammer for ”at være pårørende” 119 Pårørendes omsorgsopgaver 120 Pårørendes køn 121 Pårørende forskellige steder 121 Sundheds­professionelle og pårørende 122 Tværprofessionalitet og pårørende 122 Sygeplejefaglighed og pårørendesamarbejde 123 Pårørende­inddragelse 124 Vanskeligheder ved pårørendeinddragelse 125 Potentialer ved pårørendeinddragelse 126 Pårørendeinddragelse og sundhedsteknologier 128 Afslutning 130 Refleksionsspørgsmål 130 Referencer 131

07/02/2019 09.27

KAPITEL 6

Sygepleje og innovation 136 Hvorfor innovations­arbejde i ­sygepleje?

137 Hvad er ­innovation?

138 Tre forskellige grundtilgange til innovations­arbejde 139 Discovery Theory – innovation som bjergbestigning 140 Creation Theory – innovation som ­bjergbygning 141 Artistiske tilgange – innovation som ­bjergtagelse 142 Brugerdrevet ­innovation 144 Udviklings- og innovations­ arbejde i praksis – en empirisk undersøgelse 144 Udvikling og innovation som tidsoptimerende 145 Udvikling og innovation som fejlfinding 146 Udvikling og innovation som teknologidrevet 148 Innovation – udvikling eller afvikling af sygepleje?

149 Innovation fra ”det skønne” i sygepleje 149 ”Skønhedssaloner” som meningsfyldte innovationsrum 151 Afrunding 153 Refleksionsspørgsmål 154 Referencer 155 KAPITEL 7

Patientforeninger 160 Kort om patient­foreninger i Danmark 161 Hvem er de?

161 Hvad laver patientforeninger? 162 Hvordan er foreningerne finansieret? 164 Organisationer 164 Danske Patienter 164

Sygepleje_B3_bog.indb 8

ViBIS 164 Hvordan er patientinvolvering relevant for sygeplejersker?

165 Sygepleje, bruger­inddragelse, samarbejde og patientforeninger 166 Samarbejde mellem sygeplejersker og patientforeninger 166 Eksempel: Kræftens Bekæmpelse og samarbejde med patientforeninger 167 Afslutning 169 Refleksionsspørgsmål 170 Referencer 171 KAPITEL 8

Sygepleje og den urolige patient 174 Introduktion 175 Karakteristika ved urolige patienter 176 Motorisk aktivitet 176 Patientens svækkede ­kognitive funktioner 176 Patientens følelsesmæssige ubalance 178 Konsekvenser af den ­motoriske uro 178 Årsager til uro 179 Delir 179 Uro hos patienter med ­demenssygdomme 180 Forekomsten af urolige patienter i det danske ­sundhedssystem 180 Sygepleje til ­urolige patienter 181 Relationen til og ­kommunikation med den ­urolige patient 181 Nonverbal kommunikation 182 Verbal kommunikation 183 Kommunikation under behandling eller undersøgelse 186 Patientinvolvering og den urolige patient 187

07/02/2019 09.27

Sygepleje_B3_bog.indb 9

Forebyggende indsatser og håndtering af somatiske problemer 189 Sygeplejerskens opgaver ved udredning af delir 189 Planlægning af undersøgelser og behandlinger til den urolige patient 190 Forebyggelse af tilstødende somatiske komplikationer 191 Søvn og ro 191 Ernæring og væske 192 Udskillelser 193 Forebyg ulykker 193 Juridiske og etiske udfordringer i hjælpen til urolige patienter 194 Juridiske udfordringer 194 Etiske udfordringer 195 Afslutning 196 Refleksionsspørgsmål 196 Referencer 197

Narrativ 2: At opleve sig overset, overhørt og presset af det standardiserede program 208 Kort opsummering af de to narrativer 209 Refleksion over de to narrativer med afsæt i caring science 209 Accelererede forløb og ”gøremålstravlhed” 210 Patientinvolvering og egen­ omsorg i et accelereret forløb 211 Patientinvolvering som middel eller som værdi?

212 Patientens restitution efter udskrivelsen – en overset dimension? 213 Afslutning 214 Refleksionsspørgsmål 215 Referencer 216

KAPITEL 9

KAPITEL 10

Sygepleje og accelererede patientforløb 200 Introduktion 201 Historisk rids bag udvikling af accelererede forløb 201 Principperne bag accelererede ­operationsforløb 202 Sygeplejeopgaver ved accelererede operationsforløb 203 Præoperativ information 204 Smertebehandling og mobilisering 204 Ernæring 204 Caring science-­paradigme som referenceramme for sygepleje 205 Patientinvolvering i et accelereret forløb 206 Narrativ 1: At være til stede i nuet sammen med patienten under udførelse af standardiseret pleje 207

Værdier, etik og moral i sygepleje 220 Hvad er værdi i ­sygepleje?

221 Etiske retninger 221 Dydsetik 222 Pligtetik 225 Konsekvensetik 227 Etiske ­principper i klinisk beslutnings­tagen 229 Autonomiprincippet 229 Værdighed og integritet 230 Etiske situationer og dilemmaer i ­sygeplejen 230 Refleksionsmodel i klinisk beslutningstagen 231 Trin 1: Forberedelse 232 Trin 2: Dataindsamling 232 Trin 3: Baggrundsviden 232 Trin 4: Analyse 232 Trin 5: Handlemuligheder 232 Trin 6: Handleplan 233

07/02/2019 09.27

Afrunding 233 Refleksionsspørgsmål 234 Referencer 237 KAPITEL 11

Sygepleje, sorg og sorg­ processer 240 Introduktion 241 Sorgteori 243 Tosporsmodellen 244 Det tabsorienterede spor 245 Det restaurerende (genindførende) spor 246 Symptomer på sorg 247 Den akutte reaktion 248 Kønsmæssige forskelle på sorgens udtryk 249 Ældre og sorg 250 Børn, unge og sorg 251 Kompliceret sorg 253 Sygeplejerskens rolle i en sorgproces 255 Afrunding 259 Refleksionsspørgsmål 260 Referencer 260 KAPITEL 12

Sygepleje og udsatte patientgrupper 264 Udgrænsning og social eksklusion 265 Sygeplejen til socialt udsatte grupper 266 Socialt ­udsattes sundheds­ udfordringer 267 Kvinder og ­udsathed 269 Hjemløshed 270 Barrierer i samarbejdet med patienten 271 At skabe r­ elationer 274 Initiativer til mennesker, der er socialt udsatte 276 Stofindtagelsesrum 276

Sygepleje_B3_bog.indb 10

Betydningen af indførsel af stofindtagelsesrum 278 Rehabilitering 278 Stigmatiseringsprocessen 280 Begrebet samhandling 280 Begrebet ”at passere” 281 Afslutning 283 Refleksionsspørgsmål 284 Referencer 284 KAPITEL 13

Sygepleje, håb, håbløshed og mestring 288 Introduktion 289 Håb i samfundet 290 Håbet grundlægges i barndommen 291 En suveræn livsytring – håb og tillid 293 Håb i den kristne tro 293 Joyce Travelbee om håb 295 Kristianna Hammer om håb 296 Håb i en ­sygeplejefaglig praksis 298 Håbløshed 298 Hvad kan sygeplejersken gøre?

300 De seks S’er 300 Mestring 303 Oplevelse af sammenhæng 303 Mestring gennem problemløsning eller følelsesfokusering 304 Hvad kan vi sige?

304 Afrunding 306 Refleksionsspørgsmål 307 Referencer 307 KAPITEL 14

Sygepleje, egenomsorg og patient­involvering 310 Introduktion 311 Egenomsorg i sygeplejefaglig sammenhæng 312 Orems egenomsorgsmodel 312

07/02/2019 09.27

Egenomsorgsbehov 313 Egenomsorgshandlinger 313 Kritik af Orems teori 315 Egenomsorg i ­andre forståelser 316 Patientinvolvering som styring 317 Varierende patientinvolvering i egenomsorg 318 Egenomsorg som politik 318 Egen beslutning om egenomsorg 319 Nye roller i egenomsorgen 320 Teknologi, som understøtter nye roller i egenomsorg 322 Økonomi i egenomsorg 322 Biopolitik 323 Afslutning 325 Refleksionsspørgsmål 326 Referencer 326 KAPITEL 15

Sygepleje, kronisk sygdom og multisygdom 330 Indledning 331 Kronisk sygdom og multisygdom 332 Særlige sundhedsudfordringer ved multisygdom 332 Generelle fællestræk ved kroniske sygdomme 333 Mistet tilknytning til arbejdsliv 333 Lavere sundhedskompetencer 334 Udfordringer med sexlivet 334 Hverdagslivet med kronisk sygdom eller multisygdom 335 Et liv med usynlig sygdom 335 Afhængighed og uafhængighed 336 Et liv i bølgebevægelser 337 Unge og kronisk sygdom 337 At leve som kvinde med HIV 337 At leve som ældre mand med kronisk hjertesvigt 338 Pårørende 338 Etniske minoriteter 339

Sygepleje_B3_bog.indb 11

Sygepleje­interventioner til patienter med kroniske sygdomme og deres pårørende 340 1. Opsamling af løse ender 340 2. Tag ikke ansvaret fra ­patienterne 340 3. Guidet egenbeslutning (GEB) 341 Kommunikative kompetencer 341 Afrunding: fremtiden – organisatorisk bruger­inddragelse 343 Refleksionsspørgsmål 343 Referencer 344 KAPITEL 16

Sygepleje og børn 348 Introduktion 349 Historisk rids af børnesygepleje 349 Børn og unges rettigheder 352 Børn og unge i sundhedsvæsenet 354 Alder og udviklings­niveau 354 Det ukendte ­hospitalsmiljø 356 Personalet 356 Procedurer, ­undersøgelser og behandling 358 Mestringsstrategier 359 Afledningsteknikker 360 Valgmuligheder 360 Smerte, ubehag og ufrivillig fastholdelse 361 Samarbejde med forældrene 363 Afrunding 365 Refleksionsspørgsmål 365 Referencer 366 KAPITEL 17

Sygepleje og ældre 370 Introduktion 371 Den normale aldring 371 Biologisk aldring 372 Knogler, muskel og fedtvæv 372 Respiration og cirkulation 373

07/02/2019 09.27

Væskebalance og ­urinudskillelse 373 Ernæring, fordøjelse og ­udskillelse af afføring 373 Hjerne/kognition 374 Sanser 374 Funktionsevne 374 Psykologisk og social aldring 375 Den geriatriske patient – funktionstab, akut og kronisk sygdom 375 Skrøbelighed (frailty) 375 Multimorbiditet/multisygdom 375 Multimedicinering 376 Funktionstab 377 Akut sygdom 379 Infektioner 380 Dehydrering 381 Delirium 381 Fald 382 Underernæring 382 Obstipation og afføringsinkontinens 383 Smerter 384 Forebyggende tiltag til ældre 384 Geriatri 385 Geriatrisk helhedsvurdering som baggrund for klinisk beslutningstagen 385 Organisering 387 Patientinvolvering 387 Pårørende 388 Livets afslutning 388 Afslutning 389 Refleksionsspørgsmål 390 Referencer 391 KAPITEL 18

Dokumentation 396 Definition på sygeplejerskers dokumentation 397 Formålene med sygeplejerskers dokumentation 397

Sygepleje_B3_bog.indb 12

Sygeplejerskers dokumentation i et historisk perspektiv 398 Hvad siger loven?

400 Sygeplejerskers dokumentationspraksis 403 Patientperspektivet på sygeplejerskers dokumentationspraksis 404 Patientinvolvering i sygeplejerskers dokumentationsproces 404 Overflytning af patient og overdragelse af sygeplejerskens ansvar for patienten 405 Det faglige perspektiv på sygeplejerskers dokumentationspraksis – forskning, kvalitetssikring og fagets udvikling 406 Organisationsperspektivet på sygeplejerskers dokumentationspraksis 407 Teknologiperspektivet på sygeplejerskers dokumentationspraksis – den elektroniske patientjournal 411 Sproget i sygeplejerskers dokumentation 412 Uddannelsesperspektivet på sygeplejerskers dokumentationspraksis 412 Sygeplejerskers dokumentationspraksis i primærsektoren 413 Afrunding 413 Refleksionsspørgsmål 414 Referencer 415 KAPITEL 19

Teori om sygepleje Introduktion til sygeplejeteori Sygeplejefaglig relevans

418 419 419

07/02/2019 09.27

Hvad er en sygepleje­teoretiker?

420 Klassiske teorier om sygepleje 421 Florence Nightingale (1820-1910) 421 Virginia Henderson (1897-1996) 422 Sygeplejemodeller 1955-1985 – teorier med generel og uspecifik viden 424 Behovsteoretikere 425 Interaktionsteoretikere 428 Systemteoretikere 429 Omsorgsteoretikere 431 Den postmoderne tid – nordiske omsorgstænkere fra 1980’erne 433 Moderne teori om sygepleje 436 Personcentreret pleje 437 Shared Decision Making og Self Management Support 438 McCormack og McCances model for PCC 439 Globalt perspektiv på personcentreret pleje 440 Afslutning 441 Refleksionsspørgsmål 442 Referencer 442

Refleksions­modeller 465 At skrive reflekterende 468 Tips til egen ­skriftlig refleksion 468 Tip 1: Anvend referencer aktivt i dit skriftlige materiale 468 Tip 2: Nedskriv dine ­refleksioner systematisk 469 Tip 3: Brug dit netværk 469 Refleksionsspørgsmål 470 Referencer 470 Register 473

KAPITEL 20

Den reflekterede sygeplejerske 446 Indledning 447 Definitioner af ­refleksion 447 Hvorfor refleksion?

449 Teorier om refleksion 451 John Dewey 451 Donald Schön 454 David A. Kolb 457 Jack Mezirow 459 Steen Wackerhausen 460 Marit Kirkevold 462 Refleksion som mål og middel 464 Refleksion som middel 464 Refleksion som mål 464

Sygepleje_B3_bog.indb 13

07/02/2019 09.27

Sygepleje_B3_bog.indb 14

07/02/2019 09.27

FORORD Sygeplejerskeuddannelsen fik i 2016 en ny

og bind 3 omhandler sygepleje og patient­

bekendtgørelse samt studieordninger. Am-

involvering. Kapitlerne i bind 1 har fokus

bitionen er, at undervisningen i den nye

på basisviden i sygeplejen, samtidig med at

sygeplejerskeuddannelse skal sigte mod at

begrebet klinisk beslutningstagen er ind-

give de studerende et stærkt teoretisk og

draget i et vist omfang i de enkelte kapitler.

klinisk afsæt for at forstå og håndtere sy-

Kapitlerne i bind 2 har fokus på essentielle

geplejefagets udvikling i et foranderligt og

sygeplejeområder, som er væsentlige for

stadig mere komplekst sundhedsvæsen.

at kunne praktisere sygepleje i det moderne sundhedsvæsen. 13 af kapitlerne i bind

Bekendtgørelsens fastsatte formål med

2 har fokus på sygepleje til udvalgte pa-

uddannelsen til professionsbachelor i sy-

tientgrupper. I disse kapitler introduceres

gepleje er at kvalificere de studerende til ef-

sygdomslære og evidensbaseret sygepleje

ter endt uddannelse selvstændigt at udføre

til disse patientgrupper. Begrebet klinisk

sygepleje for og med patienter og borgere i

lederskab er i et vist omfang inddraget i alle

alle aldre. Den færdiguddannede sygeple-

bidrag i bind 2. Kapitlerne i bind 3 har fokus

jerske skal selvstændigt kunne håndtere

på, at sygepleje også handler om at kunne

komplekse og udviklingsorienterede situa-

indgå i relationer, og bidragene i bind 3 er

tioner i sygepleje og intervenere med afsæt

derfor centreret om patientinvolvering.

i en evidens- og forskningsbaseret praksis i alle dele af sundhedsvæsenet. Dette skal

107 forfattere har bidraget til det samlede

ske under hensyntagen til den samfunds-

værk. Alle forfattere har en forskningsbag-

mæssige, videnskabelige og teknologiske

grund og/eller akademiske kompetencer i

udvikling samt befolkningens behov for sy-

relation til de fagområder, de har formid-

gepleje, omsorg, sundhedsfremme og fore-

let. Størstedelen af kapitlerne er skrevet at

byggelse. I arbejdet med bekendtgørelsen

forfattere, som har et indgående kendskab

har det været magtpåliggende for Danske

til sygeplejerskeuddannelsens opbygning,

Regioner og Danske Kommuner, at den fær-

indhold, progression og pædagogiske til-

diguddannede sygeplejerske selvstændigt

rettelæggelse. Kapitlerne er efterfølgende

kan varetage klinisk beslutningstagen, kli-

vurderet og kommenteret af fagfæller og

nisk lederskab og involvere patienter, bor-

sygeplejestuderende for at sikre et kompe-

gere og pårørende i sygepleje.

tent fagligt og pædagogisk niveau.

Værkets indhold er motiveret af bekendt-

Hvert kapitel er på ca. 20-30 sider. Den ny-

gørelsens og studieordningernes indhold

este forskning er inddraget i hvert kapitel,

og ambitioner. Værket er inddelt i tre bind

og læseren vil få bud på relevante sygeple-

med i alt 75 kapitler. Bind 1 omhandler sy-

jeinterventioner. Der er inddraget mange

gepleje og klinisk beslutningstagen, bind 2

tabeller, figurer, bokse m.v. for at gøre bogen

omhandler sygepleje og klinisk lederskab,

så pædagogisk som overhovedet muligt, og

Forord

Sygepleje_B3_bog.indb 15

15

07/02/2019 09.27

hvert kapitel indeholder refleksionsspørgs-

Værkets primære målgruppe er sygeple-

mål med afsæt i kapitlets indhold. Endelig

jestuderende. De tre bind er tænkt som

vil læseren kunne inspireres til yderligere

lære- og opslagsbøger med baggrund i

fordybning i referencerne, som hvert kapi-

forskningsbaseret viden om teoretisk og

tel afsluttes med. Det har været intentio-

klinisk sygepleje, som vil kunne anvendes

nen, at det faglige indhold og forfatternes

gennem hele sygeplejerskeuddannelsen.

formidling skulle have plads til udfoldelse.

Sekundære målgrupper er kliniske vejledere, afdelingssygeplejersker, uddannelses-

Alle kapitler i bind 3 har fokus på sygepleje

ansvarlige sygeplejersker, som er involveret

og patientinvolvering. Kapitel 1 introdu-

i uddannelsen af sygeplejestuderende, og

cerer begrebet patientinvolvering som et

andre, som har interesse i at være opdate-

begreb, hvor patientens perspektiv, viden,

ret på det sygeplejefaglige felt.

holdninger og behov inddrages og får betydning for de aktiviteter, som sygeplejer-

Bogens forfattere takkes for særdeles kom-

sken iværksætter for den enkelte patient.

petente og spændende bidrag. Uden jer ville værket ikke være blevet en realitet.

De efterfølgende 19 kapitler har fokus på

Stor tak til forlagsdirektør Rikke Sommer

teori og forskningsbaserede sygeplejefagli-

og chefredaktør Thomas Bo Thomsen på

ge områder, som har indflydelse på patien-

FADL’s Forlag for jeres store engagement

tinvolvering, herunder kommunikation,

og mange arbejdstimer på projektet.

pårørende, brug af patientforeninger, sorg, håb, dokumentation, egenomsorg, refleksi-

Jeg håber, at værket vil være til glæde og

on m.v. Læseren vil få en bred og nuanceret

gavn for sygeplejestuderende, undervisere

indføring i disse sygeplejefaglige områder

på sygeplejerskeuddannelsen og færdigud-

på et højt fagligt niveau. Forfatterne har

dannede sygeplejersker.

i de forskellige sygeplejefaglige områder inddraget patientinvolvering, hvor det fore-

God læselyst!

kommer relevant, da patient- og pårørendeinvolvering er et væsentligt samfundskrav

Steen Hundborg, Randers, marts 2019

til sygeplejersken.

16

Sygepleje_B3_bog.indb 16

Forord

07/02/2019 09.27

REDAKTØR OG FORFATTERE Redaktør

Marianne Eg Ph.d., MscN, forskningssygeplejerske

Steen Hundborg

Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg og

Cand.cur., SD, sygeplejerske, lektor

Center for Forskning i Klinisk Sygepleje

VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

Viborg

Randers Lisbeth Vinberg Engel Cand.cur., lektor

Forfattere

Københavns professionshøjskole København

Camilla Bernild Sygeplejerske, cand.mag., ph.d., post.doc.

Kirsten Gotfredsen

Hjertecentret, Rigshospitalet

Sygeplejerske og Master i Public Health,

København

konsulent Masterclass på Demensområdet

Grete Brorholt

Randers

Antropolog, ph.d., chefkonsulent Københavns Professionshøjskole

Charlotte Hald

København

Cand.cur., udviklingssygeplejerske Hospice Djursland

Gitte Bunkenborg

Rønde

Intensiv sygeplejerske, ph.d., post.doc., forskningsleder for MVU-området

Tina Charlotte Bitsch Hansen

Institut for Regional Sundhedsforskning

Intensiv sygeplejerske, Master i

og Holbæk Sygehus

Humanistisk sundhedsvidenskab

Holbæk

og praksisudvikling (MHH), konstitueret uddannelsesansvarlig

Pia Dreyer

for intensivsygeplejersker og

Diplomuddannet sygeplejerske, cand.cur.,

specialuddannelsen i intensiv sygepleje i

ph.d., klinisk sygeplejespecialist og lektor

Holbæk, forskningsassistent

Aarhus Universitetshospital, Intensiv

Intensiv afdeling 12-3, Holbæk Sygehus

Afdeling, og Aarhus Universitet,

Holbæk

Folkesundhed, Sygepleje Aarhus

Redaktør og forfattere

Sygepleje_B3_bog.indb 17

17

07/02/2019 09.27

Sine Maria Herholdt-Lomholdt

Trine Schifter Larsen

Sygeplejerske, cand.pæd. i generel

Pædagogisk antropolog, ph.d.-studerende

pædagogik, ph.d.-studerende

Roskilde Universitet, Center for

VIA University College,

Sundhedsfremmeforskning og Klinisk

Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

Forskningscenter samt Ortopædkirurgisk

Randers

afdeling, Amager og Hvidovre Hospital København

Anna Holm Cand.cur., ph.d.-studerende

Mia Ingerslev Loft

Intensiv afd., Aarhus Universitetshospital

Sygeplejerske, cand.cur., ph.d., post.doc.

Aarhus

Neurologisk klinik, Rigshospitalet København

Ingeborg Ilkjær Ph.d., cand.mag., sygeplejerske og lektor

Susan Hovmand Lysdal

Selvstændig

Cand.scient.san.publ., ph.d., projektleder

Frederiksberg

Kræftens Bekæmpelse, afdeling for Patient- & Pårørendestøtte

Claus Sixtus Jensen

København

Ph.d. og post.doc.

Center for Akutforskning

Ben Farid Røjgaard Nielsen

Aarhus

BA erhvervssprog, sygeplejerske og cand. cur., lektor

Kim Jørgensen

Sygeplejerskeuddannelsen, Københavns

Sygeplejerske, SD, cand.cur, ph.d.

Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole

København

Hillerød Annelise Norlyk Nanna Kappel

Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. lektor og

Sygeplejerske, ph.d., lektor

uddannelsesleder, Sektion for Sygepleje,

Sygeplejerskeuddannelsen, Københavns

Institut for Folkesundhed, Aarhus

Professionshøjskole

Universitet

København

Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed

Niels Sandholm Larsen

Aarhus

Sygeplejerske, cand.scient.soc., ph.d., lektor

Jan B. W. Pedersen

Institut for Sygeplejerske- og

Ph.d. i filosofi, cand.mag., lektor

Ernæringsuddannelser, Københavns

Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen

Professionshøjskole

Frederiksberg

København

18

Sygepleje_B3_bog.indb 18

Redaktør og forfattere

07/02/2019 09.27

Jette Lindegaard Pedersen

Lene Tanderup

Sygeplejerske, MHSc., ph.d.,

Sygeplejerske

udviklingsansvarlig sygeplejerske

SundhedsTeam, Center for Udsatte Voksne

Ældresygdomme, Aarhus

og Familier, Københavns Kommune

Universitetshospital

København

Aarhus Dorte Winther Marianne Krogsgaard Pedersen

Sygeplejerske, cand.scient.san.,

Sygeplejerske og cand.phil. i etnologi,

projektsygeplejerske

lektor

Respirationscenter Vest, Intensiv, Aarhus

Københavns Professionshøjskole, Institut

Universitetshospital

for sygepleje og ernæring

Aarhus

København Anne Pleth Cand.cur., adjunkt VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Randers Susanne Friis Søndergaard Ph.d., Master i læreprocesser (MLP) og sygeplejersker, forskningssygeplejerske Center for Forskning i Klinisk Sygepleje, Regionshospital Viborg og VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Viborg

Redaktør og forfattere

Sygepleje_B3_bog.indb 19

19

07/02/2019 09.27

Sygepleje_B3_bog.indb 20

07/02/2019 09.27

KAPITEL

1

Sygepleje_B3_bog.indb 21

07/02/2019 09.27

KAPITEL 1

­ YGEPLEJE S OG PATIENT­ INVOLVERING Marianne Eg og Susanne Friis Søndergaard

I kapitlet vil vi præsentere begrebet patientinvolvering. Vi har valgt at inddele beskrivelsen af patientinvolvering i to niveauer: det individuelle og det organisatoriske niveau. Derefter kommer vi med bud på, hvilken betydning patientinvolvering kan have for patienter, pårørende, i klinisk praksis og ikke mindst samfundet generelt. Vi vil redegøre for de vigtigste redskaber med tilknytning til patientinvolvering, heriblandt fælles beslutningstagen, Patient Rapporterede Oplysninger (PRO), brugerdialoger og paneler samt den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Til slut vil vi beskrive de væsentligste fordele og ulemper ved patientinvolvering, for selvom det er påvist, at inddragelse i egen behandling øger patienttilfredsheden og giver højere patientsikkerhed samt bedre behandlingsresultater, er der også udfordringer, som det er vigtigt at kende til som sundhedsprofessionel.

Sygepleje_B3_bog.indb 22

07/02/2019 09.27

1 INTRODUKTION TIL BEGREBET PATIENT­ INVOLVERING

INDHOLD

Patientinvolvering er relevant at have

Introduktion til begrebet patientinvolvering 23 Effekt af patient­involvering 24 Hvor stammer b ­ egrebet fra?

24 Patientinvolvering på flere niveauer 26 Det individuelle niveau 27 Det organisatoriske niveau 28 Samfundets ­udvikling ift. patient­involvering 28 Patienters selv­bestemmelsesret 29 Patient- og pårørende­involvering 31 Pårørende 33 Patientinvolvering i klinisk praksis 34 Redskaber til patient­involvering – individuelt ­niveau 36 Fælles beslutningstagen 36 Brugerstyret behandling 37 Patient Rapporterede ­ Oplysninger (PRO) 38 Hvad er vigtigt for dig?­kampagnen 39 Redskaber til patient­inddragelse – organisatorisk niveau 39 Brugerdialog og ­ gruppeinterviews 39 Brugerpaneler 40 Den Landsdækkende ­ Undersøgelse af P ­ atientoplevelser (LUP) 40 Fordele og ­ulemper ved patient­ involvering 41

kendskab til og forståelse for som sygeplejestuderende, da det er en central del af sundhedsvæsenet og dermed har indflydelse på det at være sygeplejerske. Begrebet inkluderer både det curologiske og patientologiske perspektiv og indgår på flere måder i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje, hvor formålet er, at den uddannede selvstændigt skal kunne varetage klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen i samarbejde med patient, borger og pårørende om sygeplejen.

Af læringsmålene fremgår det, at den uddannede sygeplejerske skal kunne forstå og reflektere over viden om målrettede pædagogiske og kommunikative interventioner i direkte og digital kontekst med involvering af patient, borger og pårørende med respekt for forskellighed. Endvidere skal den uddannede have opnået færdigheder til at kunne anvende, vurdere og formidle klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden i samspil med patient og borger til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau.

Desuden beskrives det, at der skal opnås kompetencer til selvstændigt at håndtere at kunne indgå i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og/eller patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb (Uddannelses- og Forskningsministeriet, BEK nr. 804 af 17/06/2016).

Patientinvolvering er ikke et nyt begreb.

Det har i en eller anden form altid indgået i

Kapitel 1 – ­Sygepleje og patient­involvering

Sygepleje_B3_bog.indb 23

23

07/02/2019 09.27

sygeplejepraksis, men blot under andre be-

dermed være med til at frigøre ressourcer i

tegnelser. I de senere år er der dog kommet

sundhedsvæsenet (Wendelboe, 2016).

stor opmærksomhed på, at patienter kan

Videnscentret ViBIS blev i 2011 oprettet

og bør involveres i deres pleje- og behand-

af paraplyorganisationen for patient- og på-

lingsforløb, hvilket giver dem mulighed for

rørendeforeninger i Danmark, Danske Pa-

at få en oplevelse af indflydelse på deres

tienter, med støtte fra TrygFonden. Centret

eget sygdoms- og rehabiliteringsforløb.

indsamler og formidler den nyeste viden på området samt rådgiver og kompeten-

EFFEKT AF PATIENT­ INVOLVERING

ceudvikler sundhedsprofessionelle. ViBIS arbejder for at fremme brugerinddragelse i et samlet sundhedsvæsen ved særligt at fokusere på to overordnede opgaver: videns-

Det øgede fokus på kvalitet og effektivitet i

opbygning og kompetenceudvikling (ViBIS,

den offentlige sektor og sundhedsvæsenet

2018). Ifølge ViBIS kan der dokumenteres

har været et grundvilkår siden den øko-

positiv effekt ved systematisk inddragelse

nomiske krise i 2008/2009. Forskning har

af patienter og pårørende ift. at skabe en

vist, at brugerinddragelse kan være med

bedre indretning af sundhedsvæsenet, øge

til at spare ressourcer pga. en mere effektiv

patientsikkerheden, minimere fejlrisici,

behandling, da inddragelse i egen behand-

hæve patienttilfredsheden samt skabe hø-

ling øger patienttilfredsheden og giver hø-

jere opnåelse af compliance hos patienten

jere patientsikkerhed samt bedre behand-

(Mainz, 2017; ViBIS, 2018).

lingsresultater. En af grundene til positive

Den positive effekt ved at inddrage pa-

gevinster ved at inddrage patienter og på-

tienter og pårørende i behandlingen, som

rørende er, at det er denne gruppe, der har

er beskrevet her, har således haft stor be-

størst indsigt i det samlede sygdomsforløb

tydning for udbredelsen af patientinvolve-

(Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,

ring i det danske sundhedsvæsen.

2015). Patientinvolvering giver patienterne større tilfredshed, og det ses blandt andet i de landsdækkende tilfredshedsundersøgelser (LUP), hvor patienterne giver posi-

HVOR STAMMER ­BEGREBET FRA?

tive tilbagemeldinger på, at de ønsker sig

24

Sygepleje_B3_bog.indb 24

inddraget i deres behandling (Mainz, 2017).

Erik Riiskjær har beskæftiget sig med

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

patienters oplevelser i mødet med sund-

henviser til erfaringer fra flere hospitalssy-

hedsvæsenet som forsker, forfatter og råd-

stemer i udlandet, som viser, at patientcen-

giver for ViBIS og fremhæver i sit arbejde,

trering har indflydelse på behandlingskva-

at begrebet patientcentrering allerede i

litet og -outcome, den reducerer risikoen

1950’erne blev beskrevet af sygeplejersker

for patientskade samt har en positiv indfly-

i forbindelse med planlægning af plejen: at

delse på patienttilfredsheden. Desuden ser

plejen skulle tage udgangspunkt i en indi-

det også ud til, at der er en positiv sammen-

viduel plan for hver enkel patient, og at det

hæng med personalets arbejdsglæde, samt

skulle sikre sikkerhed, kontinuitet og sam-

at patientinddragelse i behandlingsforløb

arbejde (Riiskjær, 2014). I 1960’erne opstil-

kan reducere brugen af sundhedsydelser og

lede den amerikanske socialarbejder med

Kapitel 1 – side 22-44

07/02/2019 09.27

1

8 7 6 5 4 3 2 1

Citizen control Delegated power

Degrees of citizen power

Partnership Piacation Degrees of tokenism

Consultation Informing Therapy

Nonparticipation

Manipulation

Figur 1.1. Sherrey R. Arnsteins ”Ladder of Citizen Participation”, Journal of the American Planning Association.

kandidatgrad i kommunikation Sherry R.

mellem forskellige niveauer, har Arnsteins

Arnstein en model kaldet ”Ladder of Citi-

”Ladder of Citizen Participation” været nyt-

zen Participation”, hvor hun ved hjælp af en

tig og kan relateres til sundhedsområdet. I

stige illustrerer otte forskellige niveauer af

sidstnævnte handler det om indflydelse på

inddragelse ift. borgerne i politiske aktivi-

egen situation/helbred eller pårørendes si-

teter (figur 1.1, Arnstein, 1969).

tuation/helbred (Jønsson, Baker, Jacobsen

De to nederste trin af stigen illustrerer

& Pedersen, 2015).

niveauer, hvor borgerne ikke inddrages,

I de sidste årtier af det 20. århundrede

og bliver kaldt ”Nonparticipation”. De tre

kommer patientinvolvering for alvor på

midterste trin beskriver Arnstein, som

alles læber og forsøges defineret. I 2001 op-

”Degrees of tokenism”, hvor information,

når begrebet sit foreløbige højdepunkt, da

konsultation og forsoning er måder, hvorpå

det beskrives som ét af seks vigtige mål for

borgerne bliver hørt, men på trods af dette

høj kvalitet i sundhedssektoren af Institute

alligevel har svært ved at få indflydelse ift.

of Medicine, Washington. Desuden opstår

magthaverne. På de øverste tre trin er be-

begrebet shared decision-making (SDM),

skrevet de borgere, som har reel mulighed

som på dansk kaldes delt eller fælles be-

for at påvirke beslutningerne i samfundet.

slutningstagen, i samme periode (Riiskjær,

Dette niveau kaldes ”Degrees of citizen

2014).

power”, hvor borgerne kan indgå i part-

At inddrage patienterne i egen be-

nerskaber med de magthavende og ad den

handling har fået høj prioritet i sundheds-

vej får mulighed for at få del i magten og i

væsenet, hvilket blandt andet kan spores

sidste ende borgerkontrol (Arnstein, 1969).

i sundhedsloven, hvor det er beskrevet,

Ift. at forstå, hvor begrebet patientinvolve-

at selvbestemmelsesretten prioriteres

ring kommer fra, og hvordan der opereres

højt som mål, og at sundhedsvæsenet er

Ill. navn: Emne: Kunde: Tegner: Dato:

Fig. 1.1 Grundbog i sygeple FADLʼs Forlag Birgitte Lerche-Barl 12.2018

Ret. dato: 180119

Kapitel 1 – ­Sygepleje og patient­involvering

Sygepleje_B3_bog.indb 25

25

07/02/2019 09.27

Patienten i centrum Hvad er vigtigt for mig Patientinvolvering

Patienten som partner

På patientens præmisser

Brugerinddragelse

Figur 1.2. Begrebsforvirring.

forpligtet til at indgå i dialog med brugerne.

Af sundhedsloven fremgår det således:

PATIENTINVOLVERING PÅ FLERE NIVEAUER

§ 1. Sundhedsvæsenet har til formål at

Begrebet italesætte på flere forskellige må-

fremme befolkningens sundhed samt at

der, f.eks. patienten som partner, patient-

forebygge og behandle sygdom, lidelse

involvering, brugerinddragelse, på patien-

og funktionsbegrænsning for den en-

tens præmisser og patienten i centrum.

kelte. § 2. Loven fastsætter kravene til

At inddrage patienterne i deres egen be-

sundhedsvæsenet med henblik på at

handling og give dem indflydelse på, hvad

sikre respekt for det enkelte menneske,

og hvordan et sygdoms- og behandlingsfor-

dets integritet og selvbestemmelse og at

løb kan planlægges, giver god mening i dag.

opfylde behovet for 1) let og lige adgang

Patienter og ikke mindst pårørende er ble-

til sundhedsvæsenet, 2) behandling af

vet mere aktive og har meninger om, hvad

høj kvalitet, 3) sammenhæng mellem

de vil og hvordan. Der er dog forvirring om,

ydelserne, 4) valgfrihed, 5) let adgang

hvordan inddragelsen af patienterne skal

til information, 6) et gennemsigtigt

defineres. I det følgende vil kapitlet dreje

sundhedsvæsen og 7) kort ventetid på

sig om, hvordan begreberne, der anvendes,

behandling. § 4. Regioner og kommu-

kan forstås ift. hinanden.

ner skal i et samspil med de statslige

Ifølge ViBIS kan inddragelse af patien-

myndigheder og i dialog med brugerne

ter og pårørende ske på tre niveauer: Først

sikre en stadig udvikling af kvaliteten

det individuelle niveau, hvor patienten er i

og en effektiv ressourceudnyttelse i

direkte kontakt med sundhedsprofessio-

sundhedsvæsenet gennem uddannelse,

nelle. Dernæst et pårørendeniveau, hvor

forskning, planlægning og samarbejde

det er pårørende, der deler deres viden

m.v. (Sundheds- og Ældreministeriet,

og indsigt med de professionelle. Og til

LBK nr. 191 af 28/02/2018)

Ill. navn: Fig. 1.2 sidst det organisatoriske niveau, hvor både Emne: Kunde: Tegner: Dato:

Grundbog i sygepleje Bin FADLʼs Forlag Birgitte Lerche-Barlach 12.2018

Ret. dato: 180119

26

Sygepleje_B3_bog.indb 26

Kapitel 1 – side 22-44

07/02/2019 09.27

1 Tabel 1.1.

Forskelle på det individuelle og organisatoriske niveau ift. patientinvolvering.

Det individuelle niveau

Det organisatoriske niveau

Begreber

Patientinvolvering.

Partnerskab.

Person- og patientcentrering eller patient- og familie­ centrering.

Patientinddragelse.

På patientens præmisser.

Patient Rapporterede Oplysninger (PRO).

Hvad indeholder begrebet?

Dialog mellem patienten/ pårørende og de sundhedsprofessionelle, som inviterer patienten med i en fælles beslutningstagen ud fra patientens behov.

Der indhentes viden fra og om patienter og evt. pårørende ift. sygdomsforløb med henblik på at skabe bedre forhold for f.eks. en patientgruppe. Indgår ofte som en del af kvalitetsudvikling.

Hvem indgår?

Den enkelte patient og evt. pårørende og den sundhedsprofessionelle.

Brugere som repræsentanter for en patientgruppe.

Hvem er det vigtigt for?

Den enkelte patient og indflydelse på egen behandling.

En hel gruppe af patienter og/eller pårørende og måske ikke nødvendigvis direkte betydning for den enkelte, da et behandlingsforløb kan være afsluttet.

Anvendte metoder ift. niveauerne

Fælles beslutningstagen Brugerstyret behandling Indsatser/kampagner, f.eks.: ”Hvad er vigtigt for dig i dag?”

Brugerundersøgelser.

LUP.

patienter og pårørende er med til at udvik-

mellem patienten/pårørende og de sund-

le sundhedsvæsenets rammer – f.eks. ved

hedsprofessionelle, som inviterer patien-

at deltage i arbejds- og udviklingsgrupper

ten med i en fælles beslutningstagen ud fra

(ViBIS, 2018). I det følgende reduceres pa-

patientens egne behov. Der opnås her en

tientinvolvering til to overordnede niveau-

form for partnerskab. Man kan se patient­

er, da gruppen af pårørende i virkeligheden

involvering som en indsats, der er rettet di-

er en flydende størrelse, som bevæger sig

rekte mod patienten, som får betydning for

mellem det individuelle og det organisato-

den enkelte patients behandlingsforløb.

riske niveau. I tabel 1.1 er det vist, hvordan

Andre beskriver patientinvolvering som

det individuelle og organisatoriske niveau

et overordnet begreb, som både i Danmark

adskiller sig fra hinanden.

og internationalt problematisk anvendes synonymt med ord som patient-, bruger- el-

Det individuelle niveau

ler borgerinddragelse. Derfor kan det være

På det individuelle niveau, som beskrives

svært at skelne mellem, hvad der konkret

som patientinvolvering, er det dialogen

menes. Begrebet nævnes desuden ofte i

Kapitel 1 – ­Sygepleje og patient­involvering

Sygepleje_B3_bog.indb 27

27

07/02/2019 09.27

forbindelse med beskrivelser af person-,

begreber i Danmark, når det handler om at

patient- eller patient og familiecentrering

delagtiggøre patienter i deres egne behand-

(Lomborg, Bregnballe, Rodkjær, Handberg

lingsforløb. Ordene anvendes ofte syno-

& Ågård, 2015). Helt kort kan begrebet pa-

nymt, men Riiskjær (2014) og Lomborg et al.

tientinvolvering defineres som: ”En prak-

(2015) skelner alligevel og påpeger, at invol-

sis, der inviterer patienterne til at indgå i et

vering lægger op til en mere følelsesmæssig

partnerskab med de sundhedspersoner, de

deltagelse, og at patienten aktivt involverer

møder, når de har brug for sundhedsydel-

sig frem for at blive inddraget (patientind-

ser” (Lomborg et al., 2015).

dragelse). Sidstnævnte kan opfattes som værende en objektiv og/eller passiv proces (Lomborg et al., 2015; Riiskjær, 2014).

Det organisatoriske niveau På det organisatoriske niveau anvender Sundhedsstyrelsen begrebet brugerinddragelse, ofte i en sammenhæng, hvor det har betydning for flere mennesker, da hen-

SAMFUNDETS ­U DVIKLING IFT. PATIENT­I NVOLVERING

sigten her ofte er at få viden om patientens eller pårørendes oplevelser eller forløb,

Patientinvolvering kan ses som en reak-

som kan være med til at forbedre et be-

tion på den paternalistiske tradition, som

handlingstilbud. Derfor anvendes det ofte

har hersket inden for sundhedsvæsenet.

i forbindelse med kvalitetsudvikling med

Tidligere fremstod lægen som ekspert og

henblik på at forbedre forholdene for pa-

dermed autoritet. Dette blev opfattet me-

tienterne og de pårørende. Sundhedsstyrel-

get positivt, da det blev forbundet med, at

sen definerede dette begreb i en politik for

de sundhedsprofessionelle tog ansvar for

brugerinddragelse i 2003 således: ”Hvordan

behandlingen. Denne holdning kan sta-

borgernes og patienternes perspektiv, her-

dig opleves, hvilket følgende scenarie fra

under deres viden, holdninger og behov,

praksis viser: Et forældrepar er indlagt med

inddrages og får indflydelse på udviklingen

deres for tidligt fødte børn på en neonatal-

af sundhedsvæsenets aktiviteter” (Sund-

afdeling. De har besøg af bedsteforældrene

hedsstyrelsen, 2013). Sundhedsstyrelsen

til de nyfødte børn og sidder sammen i for-

udpeger to former for inddragelse:

ældreopholdsstuen. Da børnene skal have

»»

At brugerne indgår direkte som aktive

sondemad i løbet af den næste halve time,

parter i Sundhedsstyrelsens aktivite-

spørger sygeplejersken, om hun kan være

ter og på denne måde får indflydelse

behjælpelig med at finde mælken frem. For-

på og betydning for udvikling af sund-

ældrene og sygeplejersken bliver enige om

hedsaktiviteter.

at fordele mælken, så det bliver halv mo-

At viden om brugerforhold belyses

dermælk og halv modermælkserstatning til

gennem andre former for repræsen-

hvert af børnene. Til det spørger bedstefa-

tation og forskningsbaseret viden end

deren forundret: ”Er det da ikke personalet,

ved direkte inddragelse af brugerne.

der bestemmer det?” Og jo, sådan var det i

»»

højere grad før i tiden, men ikke i dag.

28

Sygepleje_B3_bog.indb 28

Begreberne patientinvolvering og patient­

Forskere beskriver, at patienterne har

inddragelse er i 2018 de mest anvendte

grebet muligheden for at påvirke og være

Kapitel 1 – side 22-44

07/02/2019 09.27

1 kritiske over for sundhedsvæsenet, og at det blandt andet kan skyldes den øgede fokus

FAKTABOKS 1.1.

på produktivitet i sundhedssektoren. På den måde er der sket et forhandlingsskred fra passive brugere af sundhedsvæsenet til

Ramme for medicinsk etik

aktører, der ønsker at få indflydelse på eget behandlingsforløb (Jønsson et al., 2015).

PATIENTERS SELV­ BESTEMMELSESRET Forskere beskriver, at patientinddragelse har rødder i den medicinske etik, hvor særligt principperne om ærlighed og respekt for individets autonomi har fået stor betydning i løbet af de seneste 60 år. Der blev i 1979 fremlagt en ramme for medicinsk etik af Beauchamp og Childress, hvor særligt fire forhold gjorde sig gældende ift. læge-

1. Udvise respekt for patientens autonomi.

2. Gøre godt og dermed handle i patientens bedste interesse.

3. Udvise retfærdighed, specielt ift. fordeling af behandling ved knaphed på ressourcer.

4. Pligt til at bevare patientens/pårørendes værdighed og til at fortælle sandheden.

(Jønsson et al., 2015)

gerningen, se faktaboks 1.1.

Disse etiske principper er stadig gældende og ikke kun inden for lægegerningen.

I bekendtgørelsen af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfag-

menneskerettigheder fra 1948 og Internati-

lig virksomhed § 17 står blandt andet, at

onal Council of Nurses’ (ICN) etiske kodeks

en ”autoriseret sundhedsperson er under

for sygeplejersker fra 1953.

udførelsen af sin virksomhed forpligtet

De sygeplejeetiske retningslinjer har

til at udvise omhu og samvittighedsfuld-

tre overordnede temaer, som kan samles i

hed, herunder ved benyttelse af medhjælp,

én sætning: Ansvar for at yde omsorg i den

økonomisk ordination af lægemidler m.v.”

hensigt, at patienten oplever velvære, se

(Sundheds- og Ældreministeriet, 2017).

faktaboks 1.2.

For sygeplejersker er der udarbejdet

I de sygeplejeetiske retningslinjer er

sygeplejeetiske retningslinjer, som er vej-

udgangspunktet, at enhver relation mellem

ledende ift. etiske dilemmaer og problem-

patient og sygeplejerske bygger på tillid og

stillinger, når de opstår i udøvelsen af

respekt (se faktaboks 1.3).

sygepleje inden for sygeplejerskens virk-

Disse formuleringer fra bekendtgørel-

somhedsområde, dvs. at udføre, formidle,

sen om autorisation og fra Sygeplejeetisk

lede og udvikle sygepleje (DSR, 2014; Ud-

Råd understreger, at sygeplejersker bør

dannelses- og Forskningsministeriet, BEK

stræbe efter at gøre det bedst mulige for

nr. 804 af 17/06/2016). Retningslinjerne er

patienten og dens pårørende. Patienter

baseret på dansk lovgivning og tager ud-

har krav på fuld information om deres hel-

gangspunkt i FN’s Verdenserklæring om

bredstilstand, diagnose og mulighederne

Kapitel 1 – ­Sygepleje og patient­involvering

Sygepleje_B3_bog.indb 29

29

07/02/2019 09.27

FAKTABOKS 1.2.

Tre temaer fra de sygeplejeetiske retningslinjer Ansvar: Sygeplejersken bærer et ansvar – fagligt, personligt, etisk og æstetisk – ift. de patienter, der har behov for sygepleje. Magtudøvelse kan kun forvaltes moralsk ansvarligt i solidaritet med den svage. I ansvaret ligger en forpligtelse til at yde omsorg.

Omsorg: Udspiller sig i relationen mellem mennesker, mellem sygeplejerske og patient. I relationen møder sygeplejersken patienten, sanser mennesket og møder ham/hende i en forståelse båret af næstekærlighed. Heri ligger et moralsk princip om at handle sådan, at alle får samme muligheder for at leve det bedst mulige liv.

Velvære: Er en tilstand af at føle sig godt tilpas. Velvære kan være fra korte øjeblikke af lettelse, lindring og trøst til langsigtet velvære, forstået som optimal sundhed og livskvalitet, hvor idealet er ”det gode liv”. Velvære betragtes som et overordnet mål med al sygepleje. Sygeplejen bidrager til at understøtte patienters egne tiltag for at opnå velvære (DSR, 2014).

for behandling samt om risiko for kompli-

Mindreårige: En patient, der er fyldt 15 år,

kationer og bivirkninger. Alle danskere har

kan selv give informeret samtykke til be-

adgang til deres journal via s­ undhed.dk,

handling. Forældremyndighedens indeha-

hvilket giver mulighed for at læse, hvad de

ver skal informeres herom og skal inddra-

sundhedsprofessionelle har journalført.

ges i den mindreåriges beslutning, men

Sundheds- og Ældreministeriet samt Sty-

beslutningskompetencen ligger hos den

relsen for Patientsikkerhed definerer det

15-17-årige. Denne regel tilgodeser såvel

at have fuld information om egen helbreds-

den unges selvbestemmelsesret som foræl-

tilstand, som at: ”Patientens samtykke skal

drenes pligt til at yde omsorg. Er en patient

gives på baggrund af fyldestgørende infor-

under 15 år, er det altid forældremyndig-

mation fra sundhedspersonens side, og

hedens indehaver, der skal give samtykke.

patienten kan til enhver tid tilbagekalde sit

Varigt inhabile patienter: Hvis en patient

samtykke” (Patientsikkerhed, 2009; Sund-

varigt ikke er i stand til at varetage sine

heds- og Ældreministeriet, 2015).

egne interesser, kan informeret samtykke til behandling gives af patientens nærme-

30

Sygepleje_B3_bog.indb 30

I særlige tilfælde som ved mindreårige og

ste pårørende eller en værge. De pårørende

varigt inhabile patienter gælder følgende:

eller en værge skal have information i det

Kapitel 1 – side 22-44

07/02/2019 09.27

1

FAKTABOKS 1.3.

FAKTABOKS 1.4.

Relation mellem patient og sygeplejerske (fra de sygepleje­etiske retningslinjer)

Sundhedsloven Det er sundhedsloven, som beskriver, hvordan og om hvad sundhedspersonen skal informere.

»» Respekt for selvbestemmelse, dvs. at den enkelte patient, såfremt det er muligt, bevarer magten over egen tilværelse og retten til at træffe egne valg. »» Anerkendelse af værdighed, dvs. at den enkelte patient anses som et unikt og uendeligt værdifuldt menneske. »» Hensyn til integritet, dvs. at den enkelte patients værdier, personlighed, væren, ønsker og mål i livet respekteres. »» Omhu for det sårbare liv, dvs. at den enkelte patient sikres beskyttelse og omsorg.

»» Et samtykke til behandling kan både være mundtligt eller skriftligt og skal journalføres i patientjournalen. »» Patienten har ret til ikke at vide alt om sin helbredstilstand, hvilket kræver en utvetydig tilkendegivelse fra patienten om, at han/ hun ikke ønsker at blive informeret.

man som patient har forstået undersøgelses- og behandlingsmulighederne og eventuelle risici i den forbindelse. Desuden gør Sundhed.dk opmærksom på, at man som patient selv bestemmer, om en tilbudt undersøgelse eller behandling skal sættes i gang, og at man på hvilket som helst

omfang, det er nødvendigt for at varetage

tidspunkt kan trække sit samtykke tilbage

patientens interesser i den konkrete situa-

(Sundhed.dk, 2018).

tion (Patientsikkerhed, 2009; Sundheds- og Ældreministeriet, 2015).

Sundhed.dk informerer om, hvilken information man som patient har ret til, og hvordan man får den, hvilket giver patien-

PATIENT- OG PÅRØRENDE­ INVOLVERING

ter, som søger viden om deres sygdom, oplysning om deres rettighed til at få sandhe-

Mange patienter lever i dag med flere kroni-

den at vide om deres tilstand. Sundhed.dk

ske sygdomme, og de lever i længere tid med

gør opmærksom på, hvor vigtigt det er, at

deres sygdomme. Patienterne ønsker ikke

Kapitel 1 – ­Sygepleje og patient­involvering

Sygepleje_B3_bog.indb 31

31

07/02/2019 09.27

blot at overleve, men også at have et godt liv,

sundhedsprofessionelle møder forskellige

mens de lever. Frem for fokus på overlevelse

patientroller i sundhedsvæsenet.

af sygdom er det blevet mere patientorienteret med fokus på livskvalitet og tilfreds-

1. Den lydige patient, som også kan ople-

hed, som er blevet begreber, der måles og

ves som den passive og stille patient,

stræbes efter at gøre så kvalitative som mu-

2. Den medproducerende patient ind-

have fokus på, hvordan patienterne har det,

drages som aktiv samarbejdspartner i

mens de er syge og bliver behandlet.

planlægning og gennemførelse af eget

Patienter og pårørende deler i højere

behandlings- og indlæggelsesforløb.

grad deres oplevelser og erfaringer med

På den måde bliver patienten medpro-

sygdom med andre, end de gjorde tidlige-

ducerende i eget forløb. Dette skyldes

re. Det kan være via patientforeninger, som

blandt andet en blanding af effektivi-

forfatter eller på nettet i form af blogs eller

sering af behandlingen og patienternes

lignende, hvor de deler oplevelser om at

ønske om at blive hurtigt udskrevet.

være syg og mødet med sundhedsvæsenet.

3. Den rettighedsbærende patient kender

Dette sker faktisk allerede under indlæg-

til sine rettigheder og værner om det

gelsen, og forskning har vist, at patienter

princip, at alle patienter har rettighe-

har stor gavn af hinanden og den relation,

der, f.eks. information om sygdom og

der kan skabes under en indlæggelse. Der

behandling, informeret samtykke, kon-

er her tale om peer-to-peer, dvs. støtte, som

taktperson, aktindsigt, fortrolighed og

gives og modtages mellem personer, der

videregivelse af personfølsomme oplys-

deler baggrund eller erfaringer relateret til

ninger. Desuden spiller kendskabet til

f.eks. etnicitet, sygdomme eller socioøko-

rettigheder om udrednings- og behand-

nomisk baggrund (Ahlmark, Norrhäll, Jen-

lingsfrister og frit sygehusvalg ind, som

sen & Dindler, 2016).

gør, at patienten ved, hvad der kan kræ-

Patientinvolvering stiller krav til de

Sygepleje_B3_bog.indb 32

ves af sundhedsvæsenet.

sundhedsprofessionelle: De skal tage ud-

4. Den empowerede patient kan tænke

gangspunkt i den enkelte patient. Men der

kritisk og træffe selvstændige beslut-

er mange forskellige typer af sygdomme,

32

der følger lægens råd lydigt.

ligt. Det er med andre ord blevet vigtigt at

ninger på informeret grundlag.

som kræver noget forskelligt ift. pleje og

5. Patienten som risikant er skabt af sam-

behandling. På samme måde er alle pa-

fundet, som tilbyder screening, hel-

tienter unikke, de kommer med forskel-

bredstjek, forebyggende medicin osv.

lige ressourcer og kompetencer. Riiskjær

På den måde bliver patienten i en fore-

beskriver, hvordan patientroller formes af

byggende indsats introduceret for risici,

forskellige interesser, f.eks. patientforenin-

som kan påvirke oplevelsen af at være

ger, politiske partier, sundhedsprofessio-

syg eller rask.

nelle organisationer, private firmainteres-

6. Patienten som informationssøger er

ser og samfundsmæssige interesser i bred

opstået, efter at der er kommet let ad-

forstand. Patientrollerne har han define-

gang til information om symptomer,

ret og inddelt i otte typer, som her vil bli-

sygdomme og behandlingsmuligheder

ve gengivet for at give en større forståelse

via den elektroniske teknologi, blandt

for, hvordan og hvad der er på spil, når de

andet på internettet.

Kapitel 1 – side 22-44

07/02/2019 09.27

1 7. Patienten som kunde, hvor der er tale

Self-efficacy relaterer til patientens evne

om, at patienter ses som en kunde ift. at

til at tro på at kunne klare de mål, der f.eks.

købe enten ydelser i den private sektor

sættes i forbindelse med en behandling

eller f.eks. medicin og udstyr. Her spil-

(Riiskjær, 2014).

ler firmaer og reklamer en stor rolle, ift. hvordan patienten påvirkes.

8. Patienten som politiker tager udgangs-

PÅRØRENDE

punkt i resultater af f.eks. patientforeningers kamp med politikerne om ret-

Forskning har vist, at pårørende har posi-

tigheder og indflydelse. I denne rolle gør

tive effekter for patienter ift. at blive raske

patienterne sig også som forfattere eller

og minimere genindlæggelser (Socialsty-

debattører, hvor det ofte er hensigten at

relsen, 2014). De pårørende føler sig ofte

henvende sig til andre patienter og dele

oversete og magtesløse i systemet, efter-

erfaringer mhp. støtte og vidensdeling

som de placeres på sidelinjen, når én af de-

til andre patienter.

res nærmeste er i et behandlingsforløb. De pårørende har været en overset ressource

De otte patientroller er beskrevet med ud-

og har til tider været set på som besværlige,

gangspunkt i Riiskjærs beskrivelse i bogen

når de blandede sig og ønskede indflydelse

Patienten som partner (Riiskjær, 2014).

og påpegede deres nærmestes rettigheder

Disse patientroller viser, hvor man-

(Ågård, Bregnballe & Seibæk, 2017).

ge typer af patienter i sundhedsvæsenet,

Alle kender til historier om, hvor hårdt

som de sundhedsprofessionelle kan møde.

det kan være at være pårørende til en syg.

Kendskab til de forskellige roller giver den

Der sker en forandring i familien, når et fa-

sundhedsprofessionelle mulighed for at

miliemedlem bliver ramt af sygdom. I man-

tage udgangspunkt i det enkelte individ,

ge tilfælde ændres familieroller, og familie-

som det unikke menneske alle patienter

medlemmer kan udsættes for belastninger

er. Dertil kommer forskellige andre roller,

ud over bekymringen om den syge, også i

f.eks. pårørende, som også har stor indfly-

relation til evt. opgaver og ansvar for den sy-

delse på dynamikken og mulighederne for

ges behandling og pleje. Hvis ikke familien

den inddragende og sammenhængende be-

får den støtte, som de har brug for, kan på-

handling af patienten.

rørendes involvering resultere i øget fysisk

En anden vigtig pointe er, at patienten

og psykisk belastning, overgreb og forsøm-

har en form for viden om sundhed ift. sig

melser på længere sigt (Østergaard & Kon-

selv. I den forbindelse anses begreberne

radsen, 2014). Det er vigtigt, når vi inddrager

health literacy og self-efficacy som værende

pårørende, at anskue patienten som en del

fundamentale. Riiskjær konkretiserer, at

af et system, der hænger sammen og påvir-

health literacy har betydning for, om pa-

ker alle familiens medlemmer. Inden for sy-

tienten kan:

geplejen er der blevet rettet opmærksomhed

»»

læse og forstå sundhedsviden.

på dette, og i 2013 blev Dansk Selskab for

»»

kommunikere med de sundhedspro-

Familiesygepleje oprettet som et udtryk for

fessionelle.

at se patienter som en del et større system

har evnen til at kunne analysere sund-

– nemlig familien. Familiesygepleje har

hedsviden kritisk.

haft en naturlig fremtrædende rolle inden

»»

Kapitel 1 – ­Sygepleje og patient­involvering

Sygepleje_B3_bog.indb 33

33

07/02/2019 09.27

Sæt tidligt ind med kontakt, kortlægning og dialog Målret indsatsen til pårørende

Ledelse som drivkraft

i n d dr ag el s e a f p

år

ør

de

Sy

st

sk

en

em

ati

Bruger med psykisk lidelse

Følg op på indsatsen

Vær opmærksom på børn og unge

Fokus på kompetenceudvikling Samarbejde med bruger- og pårørendeorganisationer og andre aktører

Koordiner og samarbejd tværfagligt og tværsektorielt

Figur 1.3. Illustration over systematisk inddragelse af borgeren med en psykiatrisk lidelse. Illustrationen dækker også borgerne med somatiske lidelser. Figur efter Koncept for systematisk inddragelse af pårørende, Socialstyrelsen, 2014.

for pædiatrien, hvor forældres betydning

i borgerens forløb og afklarer med borgeren

ift. barnet er helt central, men familiesyge-

og de pårørende, hvordan pårørende inddra-

pleje har nu fundet vej ind i hele det danske

ges aktivt. Der er udarbejdet 8 anbefalinger

sundhedsvæsen med fokus på, hvordan hele

til systematisk inddragelse af pårørende, se

familien påvirkes, når et familiemedlem bli-

figur 1.3 (Socialstyrelsen, 2014).

ver ramt af sygdom. Dermed er det hele familien, der har brug for at blive involveret og taget hånd om. Socialstyrelsen udviklede i 2014 et koncept for systematisk inddragelse

PATIENTINVOLVERING I KLINISK PRAKSIS

af pårørende, hvor der er tale om pårørendeinddragelse, når medarbejdere inddrager

Behandlingsmulighederne har1.3 ændret sig Ill. navn: Fig.

pårørendes viden, erfaringer og ressourcer

markant inden for Kunde: de seneste 20 år.Forlag Det har FADLʼs

Emne:

Grundbog i sygepleje Bind 3

Tegner: Dato:

Birgitte Lerche-Barlach 12.2018

Ret. dato: 180119

34

Sygepleje_B3_bog.indb 34

Kapitel 1 – side 22-44

07/02/2019 09.27

1 bevirket, at patienter ikke er indlagt i så

behandling. Derfor skal der iværksættes

lang tid på hospitalet i forbindelse med de-

en styrkelse af personalets kompetencer

res behandling. Derfor kommer de tidligere

og mere systematisk brug af redskaber, der

hjem eller forbliver hjemme, hvor behand-

understøtter fælles beslutningstagen, som

lingen også kan foregå, eller kontroller ud-

skal være med til at sikre, at patienter og

føres i hjemmet enten ved hjælp af primær

pårørende i højere grad bliver hørt og ind-

sektor eller f.eks. telemedicinske løsninger.

draget i deres egen behandling. Patienten

Regeringen fremsatte i 2014 nationale

skal sættes i centrum for behandlingen, og

mål for danskernes sundhed over de næste

det kræver viden om, hvad der er vigtigt for

10 år, hvor budskabet var et sundere liv for

patienten og de pårørende (Ministeriet for

alle. Målet er, at danskerne får mulighed for

Sundhed og Forebyggelse, 2015).

at leve flere gode leveår samt at minimere

I mange sygdomsbehandlinger er der

den øgede ulighed i sundhed. Ulighed i sund-

sket en udvikling: Tidligere varetog sund-

hed tager ifølge regeringen i 2014 sin begyn-

hedsprofessionelle hele opgaven, i dag

delse allerede ved fødslen og fortsætter hele

oplæres mange patienter til f.eks. at klare

livet igennem. Dette kan have indflydelse på

medicineringen selv. Fra 2014 til 2017 arbej-

risiko for livsstilssygdomme som følge af et

dede Aarhus Universitetshospital som det

mere usundt kostmønster, rygning og fysisk

første hospital i Danmark med at imple-

inaktivitet. Vejen til at leve sundere går gen-

mentere brugerinddragelse i stor skala – på

nem forebyggelse og partnerskaber på tværs

hele hospitalet. Projektet, som er initieret af

af myndigheder, civilsamfund og det private

ViBIS, blev kaldt ”Det Brugerinddragende

(Regeringen, 2014).

Hospital”, og hele 18 afdelinger har ændret

Med udfasningen af Den Danske Kvali-

arbejdsgange og udviklet indsatser sam-

tetsmodel (DDKM) i 2015 på de danske sy-

men med patienterne. Projektet afsluttedes

gehuse blev der etableret et nyt nationalt

i efteråret 2018. Der blev udviklet værktøjer

kvalitetsprogram med fokus på at skabe

og strategier, som skal gøre det nemmere

større værdi for patienten. Det skulle være

for hospitalerne at inddrage patienterne i

behandling med patienten i centrum ift.

deres behandling, blandt andet ved hjælp

inddragelse og sammenhæng samt høj kva-

af en værktøjskasse, hvor metoderne fælles

litet uanset bopæl i Danmark. En nytænk-

beslutningstagen og brugerstyret behand-

ning inden for kvalitetsarbejdet opstod,

ling indgår.

hvor en tredelt ambitiøs målsætning blev

Danske Regioner fremhæver, at fokus

nedskrevet:

skal være på, hvad der er vigtigt for den

»»

Forbedret sundhedstilstand i befolk-

enkelte borger i mødet med sundhedsvæ-

ningen.

senet. Borgerens stemme skal være helt

»»

Høj patientoplevet og erfaret kvalitet.

central, og det er først og fremmest be-

»»

Lave omkostninger pr. behandlet bor-

handlingens effekt på patientens livskvali-

ger.

tet, der skal være omdrejningspunktet for sundhedsvæsenet. Derfor støtter Danske

I det nationale kvalitetsprogram for sund-

Regioner op om processen med at udbrede

hedsområdet fra 2015-2018 beskrives det,

og udvikle patient- og pårørendeindsatsen.

at patienten skal være omdrejningspunkt

Der ønskes helt konkret, at patientens egne

for en inddragende og sammenhængende

ressourcer skal anvendes langt mere aktivt

Kapitel 1 – ­Sygepleje og patient­involvering

Sygepleje_B3_bog.indb 35

35

07/02/2019 09.27

i behandlingen, altså patientens ønsker, vi-

Fælles beslutningstagen

den, erfaringer og observationer (Danske

På det individuelle niveau er de mest an-

Regioner, 2018).

vendte redskaber fælles beslutningstagen

I Danmarks fem regioner er mange til-

og brugerstyret behandling. Fælles beslut-

tag og indsatser iværksat mhp. at øge pa-

ningstagen er en metode, hvor der i mødet

tientinvolvering. Der ses indsatser, som

og via dialog mellem den sundhedsprofessi-

både er rettet mod specifikke sygdomsom-

onelle og patienten/pårørende deles viden.

råder, men også somatik, psykiatri, alder,

De sundhedsprofessionelle deler sin faglige

teknologi, patient, pårørende, hospitaler,

viden med patienten, mens patienten deler

kommuner, praktiserende læger osv. Alle

sin viden om sig selv ift. symptomer, syg-

har til formål at gøre det bedst muligt for

dom, og hvad der er vigtigt for patienten.

patienterne/borgerne.

Et redskab til at opnå fælles beslut-

Ift. forskningsprojekter opleves en stig-

ningstagen er CollaboRATE, som Center for

ning i, hvordan patienter og pårørende ind-

Fælles Beslutningstagen ved Sygehus Lil-

drages. Hvor de førhen deltog i forskningen

lebælt har oversat og valideret. Redskabet

som dem, der udelukkende leverede data/

har 3 spørgsmål til patienten, der kan be-

empiri til/om det, der skulle undersøges,

svares på en skala fra 0 til 9. CollaboRATE

er de i dag i højere grad involveret i selve

afdækker, i hvor høj grad patienter føler, at

forskningsaktiviteterne, da dette anses

sundhedspersonalet har lyttet til patien-

som en styrke for forskningens resulta-

ternes behov og ønsker samt aktivt brugt

ter og samfundsrelevans. Udviklingen er

patienternes præferencer i beslutnings-

startet i England og USA, men Danmark er

processen om den videre behandling (Cffb,

godt på vej. En af de seneste tendenser er,

2018). Formålet med fælles beslutningsta-

at patienter og/eller pårørende sidder med

gen er, at patienter og pårørende får mulig-

i bedømmelsesudvalg, der skal fordele mid-

hed for at reflektere over, hvad der er vig-

ler til forskningsprojekter, og dermed være

tigt for dem, og hvordan et behandlingsvalg

med til at vurdere, hvad der giver mest nyt-

kan tilpasses deres værdier og ønsker for

te fra et patientperspektiv.

livet. Disse præferencer skal være med til at forme beslutningen, når parterne sammen

REDSKABER TIL PATIENT­INVOLVERING – INDIVIDUELT ­N IVEAU

vælger behandling (se faktaboks 1.5).

En fælles beslutningstagen kræver, at de sundhedsprofessionelle kan kommunikere på en åben, empatisk og respektfuld måde samt formidle viden om risici præcist og neutralt, så patienten og/eller den pårø-

Der er udviklet mange forskellige redska-

rende kan forstå budskabet og dermed reelt

ber til involvering af patienter og pårørende

blive inddraget.

i sundhedsvæsenet. I det følgende nævnes

Bregnballe og kollegaer har i en artikel-

nogle af de mest anvendte. Her skelnes mel-

serie i Sygeplejersken beskrevet begrebet

lem det individuelle og det organisatoriske

patientinvolvering, og i den forbindelse

niveau.

har en af artiklerne haft fokus på fælles beslutningstagen. De henviser til, at fælles beslutningstagen er det, som på engelsk

36

Sygepleje_B3_bog.indb 36

Kapitel 1 – side 22-44

07/02/2019 09.27

1

FAKTABOKS 1.5.

FAKTABOKS 1.6.

De fire grundprincipper for fælles beslutningstagen

Tre kategorier for brugerstyret behandling

»» Både patient og behandler skal være aktivt involveret i beslutningstagen. »» Begge parter skal dele deres viden. »» Begge parter skal dele deres præferencer. »» Parterne skal nå til enighed.

(ViBIS, 2018)

»» Brugerudført behandling: Patienten oplæres til selv at udføre større eller mindre dele af sin behandling. »» Brugerinitieret kontakt: Patienten overvåger egne symptomer og har mulighed for at kontakte sundhedsvæsenet efter behov. »» Brugerstyret planlægning: Patienten har mulighed for at planlægge og tilrettelægge, hvornår undersøgelser eller kontroller skal finde sted. Det kan ske via webbooking, hvor patienten bestemmer konsultationstidspunkt ved at bestille en mødetid på internettet, som passer med patientens hverdag.

(ViBIS, 2018)

kaldes ”shared decision-making”. Artiklen omhandler, hvordan behandler og patient systematisk deler viden, så de i fællesskab kan træffe beslutning om behandlingen.

Metoden er velegnet, når der skal vælges mellem forskellige muligheder, hvor den ene ikke er entydigt bedre end den anden, f.eks. ved kirurgisk kontra medicinsk abort eller fjernelse af bryst kontra brystbevarende operation ved brystkræft. Derfor kan metoden ikke anbefales til beslutninger, der skal træffes hurtigt, f.eks. i akutte situationer, hvor der skal træffes beslutninger

Rodkjær, Ågård, Handberg & Lomborg,

på meget kort tid for at undgå yderligere

2015).

forværring af en kritisk tilstand. Metoden er derimod anvendelig, når der skal træffes store beslutninger om behandling, men

Brugerstyret behandling

også ift. langvarige behandlingsforløb. Her

Brugerstyret behandling er en metode, hvor

kommer sygeplejerskers vigtige funktion i

patienten i samråd med sundhedsprofessi-

spil, når det handler om at kunne uddanne,

onelle er med til at beslutte og planlægge,

rådgive og i det hele taget hjælpe patienter

hvornår kontrolbesøg og indlæggelser skal

til at involvere sig i beslutninger vedrø-

placeres i behandlingsforløbet. Det kan

rende deres egen behandling (Bregnballe,

også omfatte eventuelle monitorerings-,

Kapitel 1 – ­Sygepleje og patient­involvering

Sygepleje_B3_bog.indb 37

37

07/02/2019 09.27

behandlings- og plejeopgaver, som patien-

PRO-data giver de sundhedsprofessio-

ten selv kan og vil varetage. Eksempler på

nelle mulighed for at vurdere det enkelte

dette ses i mange forskellige patientkatego-

patientforløb, men kan også bruges i for-

rier, hvor patienter selv varetager opgaver,

bindelse med kvalitetsudvikling. Morten

f.eks. måling af blodsukker og insulintag-

Freil, som er direktør i Danske Patienter og

ning.

ViBIS, giver udtryk for, at PRO giver sund-

Samrådet sker ved, at man systematisk

hedsvæsenet mulighed for at styre efter

afdækker og inddrager patientens viden,

det, der giver mest værdi for patienterne.

præferencer og behov, så disse får konkret

Ved at patienter adspørges systematisk om,

betydning for tilrettelæggelsen af behand-

hvordan de havde det før, under og/eller ef-

lingsforløbet. På denne måde sikrer man, at

ter et behandlingsforløb, kan der indsamles

forløbet passer bedst muligt til patientens

nyttig viden om patienternes forløb. Der er

liv (se faktaboks 1.6).

udviklet et PRO-redskab, som typisk er et spørgeskema.

Studier viser, at processen med at

Patient Rapporterede ­Oplysninger (PRO)

indrapportere PRO-data kan minimere

Regeringen, Danske Regioner og Kommu-

res livskvalitet (Danske Regioner, 2018).

nernes Landsforening (KL) har understre-

PRO-data skal ikke erstatte eksisterende

get vigtigheden af patientinddragelse som

data om patienterne, men supplere dem

en del af den nationale kvalitetsstrategi.

og være med til at synliggøre evt. oversete

I den forbindelse er der opstået et nyt be-

problemer i behandlingen samt være med-

greb, nemlig Patient Rapporterede Oplys-

virkende til at forbedre kommunikationen

ninger (PRO), som er patienternes egne

og relationen mellem patienten og de sund-

oplevelser af behandlingens effekt og sund-

hedsprofessionelle. På den måde kan det

hedsgevinst. De bygges på oplysninger fra

være med til at øge patienttilfredsheden

patienten om fysisk og psykisk helbred,

med behandlingen.

funktionsniveau og livskvalitet. Danske regioner definerer PRO således:

patienternes symptomer og forbedre de-

Et af de mest afprøvede teknologiske redskaber til PRO-data er AmbuFlex, som anvendes til mere eller mindre bru-

Patientoplevede effektmål, ofte kal-

gerstyret behandling inden for en række

det patientrapporterede outcome mål

patientgrupper. Formålet er at involvere

(PRO), er oplysninger om patienters

patienten, og ved at patienten besvarer et

oplevede symptomer, funktionsevne,

elektronisk spørgeskema, vurderes det,

helbredsmæssige status og livskvalitet.

hvilket tilbud patienten skal gives ift. am-

Med PRO-data kan man vurdere patien-

bulant konsultation. Målet er at undgå

ters nytte af et behandlingsforløb – og

”unødvendige” besøg i ambulatoriet, og det

er derfor et direkte mål for sundheds-

anvendes derved som et kommunikations-

væsenets opfyldelse af sin kerneopgave.

og vurderingsredskab, hvor patienten gø-

Målet er, at PRO fremover er et centralt

res medansvarlig for eget sygdomsforløb

element i kvalitetsudvikling. (Danske

(ViBIS, 2018).

Regioner, 2018)

38

Sygepleje_B3_bog.indb 38

Kapitel 1 – side 22-44

07/02/2019 09.27

1 Hvad er vigtigt for dig?-­ kampagnen

involvere andre relevante problemstillinger

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har via

pårørende er med til at dele deres viden om

et samarbejde med TrygFonden arrangeret

og oplevelser af sygdomsrelaterede forløb,

kampagnen ”Hvad er vigtigt for dig?” Den

kan de være med til at træffe beslutninger

sætter fokus på patienten og gør de sund-

i f.eks. udvalg, råd eller andre lignende fora.

hedsprofessionelle opmærksomme på at

Det handler altså ikke om inddragelse ift.

lade patienterne sætte dagsordenen ud

deres eget forløb, men retter sig mod del-

fra det, som de oplever er vigtigst for dem.

tagelse i udvikling af tiltag, der kan gavne

Kampagnen har også fundet sted andre ste-

fremtidige patienter og/eller pårørende i

der i Europa, og håbet er, at den skal være

sundhedsvæsenet. Det ses ofte i forbindelse

en tilbagevendende event for sundhedspro-

med kvalitetsudvikling af sundhedsvæse-

fessionelle hvert år. Målet med kampagnen

net: Ved at involvere patienter og pårørende

er at øge patientsikkerheden ved at samle

som repræsentanter for en gruppe – som er

og dele gode råd, viden, redskaber og inspi-

med til at udvikle eller evaluere på indsat-

ration til, hvordan patienter får den bedst

ser i sundhedsvæsenet – sættes patienters

mulige behandling, når de er i kontakt med

og pårørendes behov i centrum, og de bliver

sundhedsvæsenet. Der stilles materiale til

hørt i forbindelse med udviklingsmulighe-

rådighed for de enkelte afdelinger til under-

der og nye forbedringstiltag.

i forbindelse med sygdom. Når patienter og

visning af og oplæg til personalet. Desuden leveres plakater til afdelingerne og badges for dig?” (Dansk Selskab for Patientsikker-

Brugerdialog og ­g ruppeinterviews

hed, 2018). Arrangementet har eksisteret

En af de mest anvendte metoder er bruger-

siden 2016 og har givet god reklame for pa-

dialog. Brugerdialog foregår ved at sam-

tientinvolvering.

le en mindre gruppe af patienter og/eller

til personalet, hvor der står ”Hvad er vigtigt

pårørende og skabe trygge rammer for en struktureret dialog mellem dem og relevant

REDSKABER TIL PATIENT­ INDDRAGELSE – ORGANISATORISK NIVEAU

og udvalgt personale, f.eks. fra den afdeling, som har igangsat brugerdialogen.

Dialogen styres af en facilitator, som holder fokus på konceptet, hvor patienter og de pårørende komme til orde først, dvs. de fortæller om deres oplevelser, uden at

Inden for det organisatoriske niveau er de

personalet afbryder. Derefter sker et ”sce-

mest anvendte redskaber brugerdialog,

neskift”, hvor personalet kan stille spørgs-

brugerpaneler og den Landsdækkende Un-

mål, f.eks. få uddybet, hvad patienterne og

dersøgelse af Patientoplevelser (LUP).

de pårørende har fortalt. På den måde kan

Ved at involvere en specifik gruppe af

de to grupper skiftes til at uddybe og fortæl-

patienter eller pårørende kan sundhedsvæ-

le mere om deres oplevelser og udspørge og

senet opnå viden om gruppens oplevelser af

være nysgerrig på at kende hele historien

et udvalgt emnefelt, som man er interesse-

(Koncern HR, 2015). Efter brugerdialogen

ret i. Emnet kan være sygdomsspecifikt eller

kan der udarbejdes en rapport, hvor de

Kapitel 1 – ­Sygepleje og patient­involvering

Sygepleje_B3_bog.indb 39

39

07/02/2019 09.27

måde kan patienternes og de pårørendes

Den ­L andsdækkende ­Undersøgelse af ­Patientoplevelser (LUP)

oplevelser af forløbet bidrage til kvalitets-

Den Landsdækkende Undersøgelse af Pa-

udvikling på den pågældende afdeling.

tientoplevelser (LUP) er et redskab til ud-

vigtigste områder kan beskrives, og der kan gives forslag til udviklingspunkter. På den

En anden metode er fokusgruppein-

vikling af kvalitet og gennemføres årligt

terviews. Her samles en mindre gruppe af

på vegne af de fem regioner. Hvert år får

patienter og/eller pårørende, som via den

næsten 300.000 patienter et spørgeskema

interaktion og dynamik, der opstår i sam-

tilsendt, som omhandler en indlæggelse el-

talen, kommer frem til det, som der var lagt

ler et ambulant besøg på en afdeling, de har

op til ift. formålet med fokusgruppeinter-

været på. Det er en landsdækkende under-

viewet. Interviewet styres af en moderator,

søgelse og gennemføres af de fem regioner,

og der er evt. en observatør med, som stiller

der på den måde giver landets sygehuse –

nogle spørgsmål til gruppen ud fra en in-

afdeling for afdeling og afsnit for afsnit –

terviewguide, der er styret af formålet for

systematisk feedback fra patienterne, som

fokusgruppeinterviewet.

kan bruges til kvalitetsudvikling (se fakta­ boks 1.7).

De patienter, der modtager et spørge-

Brugerpaneler

skema, udvælges fra Landspatientregistret.

Et brugerpanel kan være et fast udvalgt

Der bliver udtrukket en tilfældig stikprøve

panel, som er oprettet på hospitalet. De va-

på 400 patienter pr. afdeling/ambulatori-

retager nogle konkrete opgaver, som hospi-

um. For at kunne sikre patienternes ano-

talet har bedt dem om. Det kan f.eks. være

nymitet samt pga. risiko for statistisk

at evaluere eller kommentere på patient-

usikkerhed i resultaterne vil afdelinger/

information eller lignende. Sådanne pane-

ambulatorier, der har færre end 30 udskri-

ler findes i mange patientforeninger, hvor

velser i inklusionsperioden, ikke indgå i un-

formålet kan være at opnå en gevinst for

dersøgelsen, og afdelinger med færre end

den enkelte patient eller pårørende ved at

20 besvarelser bliver også sorteret fra.

deltage i et forum sammen med ligestillede,

Resultaterne fra LUP-undersøgelsen

eller panelet kan have til formål at løse en

bliver både opgjort på landsplan og for de

konkret opgave.

enkelte regioner, sygehuse og afdelinger/

Inden for børn og unge-området ses

ambulatorier (LUP, 2018). Dermed kan man

ungepaneler, hvor Rigshospitalet var fore-

sige, at sundhedsvæsenet kan bruge LUP til

gangssted med etableringen og inddragel-

at få et overblik over patienternes oplevel-

sen af de unge patienter, som ofte falder

ser og udpege, hvilke indsatsområder der er

mellem to stole: hverken at tilhøre små-

behov for at arbejde videre med for at for-

børns- eller voksenafdelinger. Derved op-

bedre den patientoplevede kvalitet.

stod et ønske om at inddrage denne alders-

Dog skal LUP-resultater ses i den sam-

gruppe for at høre, hvordan de oplevede at

menhæng, at patienter stilles samme

være indlagt på en børne- og ungeafdeling.

spørgsmål. Svarene er derfor ikke differen-

Ungepanel.dk er nu et veletableret bruger-

tieret og bliver da heller ikke så nuancerede

panel, som har skabt et nationalt netværk

som ønsket.

for andre ungepaneler.

40

Sygepleje_B3_bog.indb 40

Kapitel 1 – side 22-44

07/02/2019 09.27

1 grund kan der opstå konflikt: Patienten kan opleve manglende inddragelse og interesse,

FAKTABOKS 1.7.

mens de sundhedsprofessionelle kan opleve, at de ikke kan tilbyde det, som patien-

Formål med LUP

terne ønsker.

»» At identificere og sammenligne forskelle i patienters oplevelser inden for udvalgte temaer »» At give input til kvalitetsforbedringer »» At kunne følge patienternes oplevelser og vurderinger systematisk over tid.

det nationale kvalitetsprogram. Regioner-

Patientinvolvering har en central rolle i ne har det på dagsordenen, men bygger nu supersygehuse, som er mere specialiserede og intensive, og som kalder på, hvordan patienterne kan involveres (Vrangbaek, 2015).

I en patientundersøgelse fra 2016 svarede 55 % af patienterne, at de oplever, at sundhedsvæsenet ”i høj grad” er til for dem som patienter (Wendelboe, 2016). Dette kan tolkes positivt, men også at der er lang vej endnu.

ViBIS pointerer, at der blandt sund-

FORDELE OG ­U LEMPER VED PATIENT­INVOLVERING

hedsprofessionelle er stor velvilje til at inddrage, men der efterspørges samtidig viden, rammer, kompetencer og konkrete redskaber til at løfte opgaven.

Arbejdspresset i sundhedsvæsenet er blevet så hårdt, at det kan være vanskeligt at have tid til at lytte til patienten og inddrage den enkelte og dennes individuelle ønsker for behandling og pleje. Tid får ofte skylden for, at man gør, som man ”plejer”, frem for at være åben og lydhør over for den enkelte patient og/eller pårørende.

Nogle patienter undlader at fortælle om deres ønsker eller viden om deres tilstand, fordi de er bange for, at de sundhedsprofessionelle opfatter det som manglende autoritetstro eller samarbejdsvillighed. Omvendt har mange patienter og pårørende googlet deres symptomer og rettigheder før mødet med sundhedsvæsenet, så de er velforberedte og stiller krav til de sundhedsprofessionelle og ikke mindst udfordrer, hvad der er muligt i systemet. På den måde bliver de nærmest til professionelle patienter. Af den

Kapitel 1 – ­Sygepleje og patient­involvering

Sygepleje_B3_bog.indb 41

41

07/02/2019 09.27

REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Øvelsen kræver, at I er minimum tre deltagere i gruppen. Hermed opnår I de bedste betingelser for at kunne arbejde refleksivt. I skal i studiegruppen anvende én af refleksionsmodellerne, som er beskrevet i kapitel 20. I skal reflektere over begreberne: det individuelle og det organisatoriske niveau. I skal arbejde refleksivt med følgende spørgsmål: 1. Redegør for begrebet patientinvolvering.

2. Hvilke redskaber er de vigtigste for henholdsvis det individuelle og det organisatoriske niveau?

3. Hvem har hhv. det individuelle og det organisatoriske niveau betydning for?

Referencer Ahlmark N, Norrhäll O, Jensen PH & Dindler C. 2016. Peer til peer i arbejdet med udsatte mennesker. En sammenfatning

etiske_retningslinjer_2014.pdf.

Jønsson AR, Baker VH, Jacobsen CB & Pedersen LH. 2015. Brugerinddragelse:

Folkesundhed. Syddansk Universitet

forhandlinger af autoritet, relation og

Participation. Journal of the American Planning Association, 35(4), 216-224.

Bregnballe V, Rodkjær LØ, Ågård AS, Handberg C & Lomborg K. 2015. Fælles

viden. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 22, 5-17.

Koncern HR. 2015. Brugerdialog – et kraftfuldt værktøj. Region Midt, Koncern HR. Lomborg K, Bregnballe V, Rodkjær LØ,

beslutningstagen – en metode til

Handberg C & Ågård AS. 2015. Patient­

patientinvolvering. Sygeplejersken, 12,

involvering – et begreb med praktisk

74-76.

Cffb. 2018. Din behandling – en fælles

potentiale. Sygeplejersken, 12, 70-73.

LUP. 2018. Landsdækkende Undersøgelse af

beslutning. www.cffb.dk/i-praksis/

Patientoplevelser. patientoplevelser.dk/

maaleredskaber/.

lup/landsdaekkende-undersoegelse-pa-

Danske Regioner. 2018. Patientinddragelse. www.regioner.dk/sundhed/kvalitet-ogstyring/patientinddragelse.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 2018.

Sygepleje_B3_bog.indb 42

dsr.dk/sites/default/files/479/sygepleje-

af udvalgt litteratur. Statens Institut for Arnstein SR. 1969. A Ladder Of Citizen

42

DSR. 2014. De sygeplejeetiske retningslinjer.

tientoplevelser-lup/lup.

Mainz J. 2017. Basal kvalitetsudvikling, 1. udg., Munksgaard.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Hvad er vigtigt for dig? www.facebook.

2015. Nationalt kvalitetsprogram for

com/events/102727320591891/.

sundhedsområdet 2015-2018.

Kapitel 1 – side 22-44

07/02/2019 09.27

1 Regeringen. 2014. Sundere liv for alle. Na-

Vrangbaek K. 2015. Patient involvement

tionale mål for danskernes sundhed de

in Danish health care. J Health Organ

næste 10 år.

Manag, 29(5), 611-624.

Riiskjær E. 2014. Patienten som partner

Wendelboe B. 2016. Løsningen er det pa-

– En nødvendig idé med ringe plads.

tientcentrerede sundhedsvæsen. Dansk

School of Business and Social Science,

Selskab for Patientsikkerhed.

Aarhus Universitet. Syddansk Universi-

Ågård AS, Bregnballe V & Seibæk L. 2017.

tetsforlag.

Pårørende- og patientinvolvering, in: Pii

Socialstyrelsen. 2014. Koncept for systema-

KH &. Fredskild TU (red.), Patientinddra-

tisk inddragelse af pårørende. socialsty-

gelse i praksis – erfaringer, metoder og

relsen.dk/udgivelser/koncept-for-syste-

perspektiver (1. udg., pp. 65-86), Gads

matisk-inddragelse-af-parorende.

Forlag.

Styrelsen for Patientsikkerhed. 2009. Infor-

Østergaard B & Konradsen H. 2014. Dansk

meret samtykke. stps.dk/da/borgere/

Selskab for Familiesygepleje har set da-

patienters-retsstilling/informeret-sam-

gens lys. Sygeplejersken, 8, 2014.

tykke/.

Sundhed.dk. 2018. Information og Samtykke. www.sundhed.dk/borger/behandling-og-rettigheder/patientvejledning/ information-og-samtykke/https://www. sundhed.dk/borger/behandling-og-rettigheder/patientvejledning/information-og-samtykke/.

Sundheds- og Ældreministeriet. 2015.

Information og samtykke. sum.dk/Sundhed/Patientrettigheder/Information%20 og%20samtykke.aspx.

Sundheds- og Ældreministeriet. 2017.

Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. LBK nr. 990 af 18/08/2017.

Sundheds- og Ældreministeriet. 2018. Bekendtgørelse om sundhedsloven. LBK nr.

191 af 28/02/2018.

Sundhedsstyrelsen. 2013. Politik for brugerinddragelse. Sundhedsstyrelsen.dk.

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

2016. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr.

804 af 17/06/2016.

ViBIS. 2018. Danske Patienter. www.danskepatienter.dk/vibis.

Kapitel 1 – ­Sygepleje og patient­involvering

Sygepleje_B3_bog.indb 43

43

07/02/2019 09.27

Sygepleje_B3_bog.indb 44

07/02/2019 09.27