TIRSDAG 19. MAJ NR. 93 / 2015
Milliardærens hemmelige mødested Diskretion er altafgørende, når et kræsent klientel mødes på Fænø. Milliardær Flemming Skouboes private ø i Lillebælt er garanti for arbejdsro, gourmetmad og privatliv i luksusrammer. Side 4-9
Foto: Magnus Møller
10 Aalborg skaber kongressucces på gammeldags manér 20 Nye momsregler giver optimisme på hotellerne 22 Disco, varm mad og minutstram styring i Wallmans
Den perfekte søvn er blevet endnu bedre hastens.com/borsen
4
Møder og konferencer
Det lille fartøj sejles af Christian Nissen, der er en ud af fem faste medarbejdere på Fænø.
Redigering Eva Brünnich | Layout Linda Frøkjær
Turen fra Middelfart til Fænø tager ikke mere end fire minutter.
Ølejr med gourmetmad og arbejdsro
Tirsdag 19. maj 2015
Møder og konferencer
Tirsdag 19. maj 2015
De nye gæstehuse er bygget af høj kvalitet og fyldt med dansk møbelarkitektur i rå mængder.
Milliardæren Flemming Skouboe lejer sin private ø i Lillebælt ud til møder og konferencer, der garanteret ikke ligner noget, du har prøvet før
Af Jens Bertelsen
A
llerede ved det lille færgeleje uden for Middelfart mærker man, at turen går til et usædvanligt konferencested. På den anden side af vandet starter færgen den fire minutter lange sejltur over for at hente os. Målet er Fænø, milliardæren Flemming Skouboes lille paradis ude i Lillebælt. Centralt i landet, tæt på motorvejen, og alligevel øredøvende stille. “Der er mange sjove episoder med leverandører og andre, der har taget fejl og stået på Fanø og ikke på Fænø,” siger Annette Reimann af-
væbnende og får stemningen helt ned på jorden. Hun er personlig assistent for Flemming Skouboe og tager sig af udlejningen af Fænø. Dermed er hun formentlig den møde- og konferencevært herhjemme, der har den mest spektakulære arbejdsplads. “Fænø” står der på siden af den klassiske sorte Mercedes firehjulstrækker, hun bruger til at vise gæster rundt. Hun er ikke uvant med, at PA’erne, personlige assistenter fra store virksomheder, lige skal besigtige øen, inden der skrives kontrakt på et møde for en bestyrelse, et teambuildingkursus, strategiseminar eller en minikonference. “Vi har haft nogle, der ville grille på stranden eller skyde
paintball i skoven, og den slags siger vi nej til. Vi gør meget ud af at afstemme forventningerne på forhånd. Vi
“Vi har haft nogle, der ville grille på stranden eller skyde paintball i skoven. Den slags siger vi nej til” Annette Reimann, ansvarlig for udlejning af Fænø er ikke billige, og vi vil være sikre på, at vores kunder får en god oplevelse,” siger Annette Reimann. Rundturen giver et hint om,
hvorfor det ikke er billigt at booke et møde på Fænø. Vi kører en tur omkring gæstehusene, som Flemming Skouboe har fået tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen og Kolding-tegnestuen Mejeriet, der også fungerer som Skouboes husarkitekt. Der er fire gæstehuse, hvoraf de tre er helt nye. De erstatter de gamle huse på øen, der var alt andet end bevaringsværdige og derfor blev revet ned. De nye huse er bygget af høj kvalitet, fyldt med dansk møbelarkitektur i rå mængder og store glaspartier med udsigt til råvildt og Lillebælt. Når man da ikke bliver stående for at glo på kunstværkerne, der hænger tæt med signaturer som Carl Henning Fortsætter side 6
5
6
Møder og konferencer
Tirsdag 19. maj 2015
Der er fire gæstehuse, hvoraf de tre er helt nye.
“I princippet er det en nutidig fortolkning af et herregårdsmiljø,” siger Flemming Skouboe selv om Fænø.
Pedersen og Lars Nørgård. Husene har luksuriøse soveværelser og køkkener, men det er ikke meningen, at man selv skal stå og stege sine bøffer. “Man lejer øen for en periode, og man får maden fra Henne Kirkeby Kro. Det er konceptet,” siger Annette Reimann.
Obligatorisk gourmet Kroen på den jyske vestkyst ejes af Flemming Skouboe og er kendt for Michelin-kokken Paul Cunninghams kompromisløse køkken. Og ja, inviterer man gæster på Fænø, er det obligatorisk, at maden og serveringen håndteres af personale, der tager turen fra Vestjylland.
Det er blevet tid til at spørge til prisen, og som forventet gives der ikke noget klart svar. Udgangspunktet er dog et dagsmøde, der koster 45.000 kr. For de penge får man øen for en dag, uden overnatning, og oveni kommer kuvertprisen på maden fra Henne Kirkeby Kro. “Det er helt individuelt, og vi kan ikke tale om et typisk arrangement. Men den samlede pris kommer nemt over 100.000 kr., det siger sig selv,” fortæller Annette Reimann. Et par rådyr lister dovent henover den smalle asfaltvej, der fører os til øens ældste hus, fyrhuset. Det ligner ikke et fyrtårn, men det er det faktisk. Fra førstesalen sender en gammeldags lampe et klart
Aldrig tænkt som et privat hjem Af Jens Bertelsen
M
ed 2,4 mia. kr. på kontoen efter salget af LM Glasfiber for 14 år siden er det nok ikke for pengenes skyld. Men 66-årige Flemming Skouboe lejer altså sin drengedrøm, øen Fænø, ud til enhver, der kan bruge den til noget fornuftigt, men hvorfor nu det? “Det enkle svar er, at det hele tiden har været meningen. Det har aldrig været tanken, at vi udelukkende ville bruge øen og faciliteterne til private formål,” siger Flemming Skouboe. Han fortæller, at hovedbygningen Fænøgård hverken var tænkt som et privat hjem eller et konferencecenter, men noget midt imellem. “I princippet er det en nutidig fortolkning af et herregårdsmiljø. Altså tilpas privat til ikke at være hotel-robust og upersonligt, men så rigeligt at have de moderne
bekvemmeligheder, som et kræsent klientel forventer,” siger Flemming Skouboe. Selv bor han midt i Kolding med sin hustru, Hanne, men der rejses meget, og derfor nyder han at bruge Fænø til jagt og afslapning. Hvis øen ikke var åben for andre, ville den stå mennesketom langt det meste af året. “Er kvaliteten i orden, skulle sådan et sted jo også gerne blive smukkere af at blive brugt,” siger Flemming Skouboe, men tilføjer hurtigt: “Men helst ikke dagligt, det slider”.
Arkivfoto: Polfoto
... Ølejr med gourmetmad og arbejdsro
lys ud gennem vinduet, så de nordgående skibe kan vige uden om øen.
Dinesen og Hästens Resten af huset er selvfølgelig gennemrenoveret med tykke Dinesen-plankegulve, Hästens-senge og dagligstuemøbler fra Fredericia Furniture, der bor få kilometer væk, i hvert fald i luftlinje. Bøgeskoven er sprunget ud, og køreturen ad de små veje til øens hovedbygning er betagende. Agerbruget er væk, og Fænø præges nu af skove, som Flemming Skouboe har sat sit præg på. Det gav sig selv, for stormen i 1999 tog hårdt ved Fænø, og da han købte øen året efter, skulle der ryddes op. Der er plantet over 600.000 træer og buske på øen, og de står ikke i snorlige rækker. “Vores ejer kan godt lide, at der er lidt kant på det hele. Han har gjort sig mange tanker
jebe@borsen.dk
»Man ejer øen den tid, man er her. Vi sætter diskretion højt«
Fortsætter side 8
Tirsdag 19. maj 2015
Møder og konferencer
7
Anette Reimann er personlig assistent for Flemming Skouboe og tager sig af udlejningen af Fænø.
Prøv et møde- og konferencecenter, der ikke kræver GPS.
dgi-byen.dk/konferencer
CPH Conference til · Fra Øksnehallen
· 50 m fra Hovedbanen og konferencecenter · Mødemidt i København · Eget p-hus
MØDER · KONFERENCER · EVENTS
8
Møder og konferencer
Tirsdag 19. maj 2015
Det skal føles som et privat hjem at besøge Fænø – men med et tvist af luksusmøbler.
... Ølejr med gourmetmad ... om, hvordan der skal være,” siger Christian Nissen, som er uddannet herregårdsjæger og skytte. Han tager imod på Fænøgård, som er hovedbygningen på øen. Bygget op med samme fodaftryk, som en gammeldags herregård med hovedbygning og længer, men i denne udgave har Schmidt Hammer Lassen tegnet stregerne. Udefra giver det et bombastisk udseende med de store flader af røde mursten, men indenfor virker det rart – og privat. “Det er unikt, fordi du også får en snert af det private med. Det er et privat hjem, du besøger,” siger Annette Reimann. Her samles folk typisk i caféen, inden mødet eller festen holdes i gildesalen med meterhøje Michael Kvium-malerier malet til stedet. Som på en
gammel herregård er der bibliotek og dagligstuer, men her er det indrettet med moderne kunst, lækre sofaarrangementer og elegante kig fra etage til etage. Hvor der typisk ville være en hestestald, er der nu parkering for Flemming Skouboes man-
ge hestekræfter. Da vi besøger øen, holder en Porsche, Lamborghini og BMW klar til afgang i garagerne. De følger dog ikke med, når man lejer øen.
Diskretion frem for alt Når festen er slut, er der afgang til de ti værelser i hovedbygningen eller til gæstehusene rundt på øen. Der kan ikke sove mere end 30 personer på øen, når personalet også skal have en seng at sove i. Til et dagsmøde er der plads
FAKTA Fænø Fænø er en ø på ca. 400 hektar, beliggende i Lillebælt sydvest for Middelfart. ■■ Den nybyggede herregård Fænøgård, opført i 2003-2004, er den største ejendom på øen. ■■ Gæstehuse, herregård og færgeleje er forbundet med et 20 km stort vejnet. ■■ Hele øen blev i 2000 købt af Flemming Skouboe for 54 mio. kr., hvilket også er ejendomsvurderingen i dag. ■■ Fem ansatte passer på øen og den lille færge, der sejler til Fyn på fire minutter. ■■
jb
til lidt mere end det dobbelte. En konference på Fænø bliver således ikke en konference i traditionel forstand. Alene det faktum, at færgen kun kan transportere ti personer ad gangen, sætter nogle begrænsninger, og det skaber problemer, hvis flere end 7585 personer skal deltage i det samme program på øen. På Fænø fortæller man ikke, hvem der tidligere har besøgt øen. Det tiltaler åbenbart også det kræsne klientel, der er i målgruppen. “Man ejer øen for den tid, man er her. Vi sætter diskretion højt sammen med en utrolig god service,” siger Annette Reimann. Køreturen til færgen er kort, og sejltiden til Fyn er som sagt bare fire minutter. Det lille fartøj sejles af Christian Nissen, der lige som de fire andre faste medarbejdere på Fænø har mange kasketter. Sådan må det være, når man arbejder på Danmarks største privatejede ø. jebe@borsen.dk