Hvem skal levere tv til dig i fremtiden?

Da det er Dansk Kabel TV, der har udgivet en jubilæumsbog har FDA Orientering valgt at interviewe den nuværende adm. direktør Henrik Dudek om hans syn på de danske antenneanlæg, og ikke mindst fremtiden.

- Hvordan ser du udviklingen af de i hundredevis af antenneanlæg, der er opstået gennem årene? Udviklingen af de danske antenneforeninger har været en fantastisk rejse, hvor lokale folk med masser af hjerteblod og passion, har startet noget op fra ingenting for 45-50 år siden, derefter fulgt med teknikken, til i dag hvor de fleste står med opgraderede anlæg som kan levere 1G. Det viser foreningsDanmark når det er bedst. - Har antenneanlæggene en fortsat rolle at spille? Jeg tror, at hvis antenneforeningerne fortsat kan følge med på det tekniske område, samtidig med, at de formår at finde nye bestyrelsesmedlemmer og har tiden til et generationsskifte, er der fortsat en rolle at spille i den konkurrence, som er i deres lokalområde.

- Hvorfor er det vigtigt, at ejerskabet forbliver på ikke kommercielle hænder, set med dine øjne? En fastholdelse af foreningstankegangen og indkøb i puljer til bedre priser, vil altid være bedre for lokalsamfundet, og sikre at der er en reel valgmulighed mellem flere udbydere. - Har du et indblik i, hvor antenneanlæggene står i politikernes øjne? Jeg tror på at politikerne ønsker bredbånd til alle, også i de tyndt befolkede områder, adgang til bredbånd skal ligestilles med el- og vandforsyningen. Kan der i områder skabes konkurrence mellem flere udbydere, enten på samme netværk eller parallel netværk, hvor et af dem er den lokale antenneforening, hvor flere samles for at gøre noget for andre, tror jeg på at politikerne føler vi er nået langt, uanset om det er lokal eller lands politik.

- Har du andre kommentarer til udviklingen og hvordan ser du den fremadrettet mod mere og mere internetbaseret samfund?

Den Teknologiske Tidslinje

Dansk Kabel TV har udviklet sig sideløbende med den teknologiske udvikling de seneste 50 år. Lige fra de første fællesantenneanlæg til satellitter og paraboler, videre til bredbånd, internet og integrerede netværksløsninger.

På disse sider har vi samlet en oversigt over den teknologiske udvikling, som har haft en væsentlig betydning for Dansk Kabel TV’s historie. Cat. 5

Anvendes til 100Mbit Fast Ethernet

Udvikling i MHz

300 MHz 450 MHz 606 MHz 862 MHz

Docsis 1.0

Oprindelig udgivelse

Udvikling i tid 1970

Fællesantenneanlæg - Coax-anlæg

I 60’erne og 70’erne begynder de første eksperimenter med at hente signaler fra udenlandske TV-kanaler ned via høje antennemaster. Installatørerer og antenneforeninger bygger de første fællesantenneanlæg med hovedstation, forstærkere og coax-kabler, der fører signalerne ud til de danske husstande.

1980 1990

PDS Fiberstrækning

Paraboler og satellitter Internet/Bredbånd Coax

Op gennem 80’erne bliver flere TVkanaler nu sendt via satellit. Det bliver derfor muligt at hente langt flere TVkanaler ned via parabol-antenner. De store fællesantenneanlæg bliver løbende opgraderet for at følge med udviklingen i antallet af TV-kanaler I 80’erne og 90’erne dukker internettet op, hvilket stiller nye krav til fællesantenneanlæggene om ikke blot at kunne sende data frem til kunderne. Nu skal det også være muligt at sende data den anden vej. Det betyder, at mange fællesantenneanlæg igen bliver udviklet og opgraderet med såkaldt returvejsteknologi

Jeg tror på, at alle, herunder de lokale antenneforeninger, skal levere bedre og hurtigere bredbånd. Antenneforeningerne sælger ikke længere tv, men godt bredbånd, hvor den enkelte selv kan bestemme, hvad der skal downloades. Vi får nu både bredbåndet fra den faste forbindelse, men nu også fra mobilt bredbånd i 5G, hvor vi kan se frem til, at styre alt, vi har kun set en brøkdel af det bredbåndet i årene fremover kan bruges til, prøv og se 10 år tilbage, hvor var vi der? Prøv derefter at lave samme øvelse og forstil dig samfundet og brugen af bredbånd i vores samfund, jeg tør ikke komme med mit bud, men vildt bliver det.

Henrik Dudek, adm. direktør Dansk Kabel TV

TV-hovedstationer til boligforeninger

Dataswitche til boligforeninger

Cat. 5e

Forbedret Cat-5 med lavere tolerancer. Anvendes til 1000Base-T ethernet, 100 MHz Trafikshapere i boligforeninger

V-Lan tekonoligi i boligforeninger

Cat. 6

Forbedret Cat-5e med lavere tolerancer. Garanteret op til 1000Base-T ethernet, 250 MHz Cat. 6a

Garanteret op til 10GBASE-T (10 Gigabit Ethernet), 500 MHz

1218 MHz - Gigaspeed

Docsis 1.1

Oprindelig udgivelse Tilføjede mulighed for VoIP, standardiserede DOCSIS 1.0 servicekvalitetsmekanismerne

2000

Docsis 2.0

Forøgede uploadkapaciteten Drastisk forøgelse af download/uploadhastighederne, understøttelse af IPv6, introducerede kanal-bonding Drastisk forøgelse af download/upload-hastighederne, ændringer til kanalspecifikationerne

Docsis 3.0

2010

Docsis 3.1 - Gigaspeed

2020

Fiber

FTTC

Fiber-Ø-deling

Fiber MM 50 my FTTH Digital 2-vejs opbygning

CWDDM Fiberteknologi 18 kanaler

WiFi og netværksløsninger

De senere år er der sket en kraftig vækst i behovet for digitale netværksløsninger. Digitaliseringen og Internet of Things (IoT) kobler flere og flere systemer og services sammen. Den øgede datakommunikation kræver mere båndbredde. Kapaciteten på hovedstationer og i coax-kablerne øges og der rulles fiber ud

Hvem skal levere tv i fremtiden?

Tv-branchen har gennemlevet en voldsom forandring de seneste år, båret frem af den hurtige udbredelse af streamingteknologi

Kris Vetter FDA redaktør Illustrationer venligst udlånt af Future TV v. Claus Bülow Christensen

Claus Bülow Christensen, Copenhagen FutureTV, satte scenen for et webinar i samarbejde med analysefirmaet Wilke og Instituttet for Fremtidsforskning tirsdag 16. marts, hvor man især kiggede på tv-markedets nye udfordringer.

Emnerne på webinaret var: Hvor langt er techgiganterne nået med deres distributionstrategi, og hvilke produkter er de på vej med? Hvem bliver de foretrukne leverandører af tv- og streaming i den nærmeste fremtid? Hvordan påvirkes det danske tv-marked af udviklingen, og hvad ved vi på nuværende tidspunkt om danske forbrugeres adfærd og præferencer? Og hvad vil forbrugeren foretrække længere ud i fremtiden – at købe ind hos én, eller selv shoppe frit rundt? Det prøvede man at give nogle svar på i dette webinar. Indlægsholdere var: Commercial director Mette Stensbek Christensen fra Wilke og associeret partner Sofie Hvitved, Instituttet for Fremtidsforskning samt Claus Bülow Christensen fra Copenhagen Future TV. Der er tale om et broget marked med endnu flere amerikanske streamingtjenester fra mediegiganterne, og nye streamingstrategier fra techgiganterne. Wilke præsenterede nyeste indsigt i forbrugervaner og viden om nye trends på vej.

Hvem leverer hvad i fremtiden? Det har lagt stort pres på de traditionelle tv-distributører, der gennem mange år har samlet vores tv-kanaler i forskellige pakker. For nu kan tv-stationer og mediegiganter nemt selv distribuere deres indhold direkte ud til kunderne. Spørgsmålet er jo: Hvad er kunderne parate til? Kunderne orienterer sig i stigende grad, som bekendt, mod streamingløsninger. De tegner abonnement på lokale streamingtjenester som TV 2 Play og Viaplay, men i særlig grad mod de omsiggribende amerikanske streaminggiganter. I horisonten lurer store techgiganter som Apple, Google og Amazon, der hver især arbejder ihærdigt på at blive fremtidens tv- og streaming distributører. Techgiganterne (Eks. Google og Apple) har den store markedsmæssige fordel, at de allerede har data på forbrugerne Samtidig er de nye fladskærme, som danskerne køber i stor stil, udstyret med apps og funktioner, der gør dem til tv- og streaming one-stop-shops i sig selv. Især salget af fladskærme er eksploderet under Corona-krisen, hvor kunderne typisk køber større og større skærm, hele 12 procent af forbrugerne køber skærme over 65 tommer.

Claus Bülow Christensen kom i sit indlæg ind på Google som mulig fremtidig tv-leverandør (YouTube-TV) og allerede nu er det muligt i USA, at taste et givent postnummer eks. 90210 og så får man alle de tv-stationer frem som forbrugerne i dette område kan se.

- Tv bliver til streaming og mediekonercerne bliver til globale streamingaktører, samtidig med at tech-giganterne bliver til globale medie og tv-distributører, sagde Claus Bülow.

Aggregatorer i deres eget lukkede kredsløb Den søgningsfunktion og datamængde som de store tech-giganter besidder giver dem umiddelbare fordele i kampen om forbrugernes gunst. Apple er på vej med et tilbud om at samle alle streamingskanaler ét sted sammen med tv-kanalerne. Det er den aggregatorrolle, som vi så ofte har omtalt her i FDA Orientering, de nu træder ind i. Det spændende er jo, om de kan overtage det danske marked, så slaget om

Udvikling i seerfænomenerne: Andelen uden tv-pakke er stabil det seneste år

Kombinerer tv-pakken med streamingtjenester

Har kun en tv-pakke

Har kun streamingabonnementer

Ingen tegn på at markedet er mættet endnu - vækst i bredde såvel som dybde

Der er bred interesse for streamingtjenesterne i markedet

tv-forbrugerne er indledt og pågående. Han påpegede også, at indhold giver økonomisk værdi og kampen om de originale film og udsendelser foregår lige nu, ligesom der bliver produceret nyt indhold som aldrig før. Værdien på nyt indhold anslås at være 70 mia. kr. alene i 2020. Disney viser med al tydelighed at købekraften hos forbrugerne er tilstede. De har rundet de 100 mio. abonnenter og tallet vokser stadig, selvom de har indført prisstigninger. Mange nye gadgets er på vej fra de store operatører, såsom en ny chromecast med fjernbetjening med mange nye funktioner.

Mette Stensbek Christensen fra Wilke kom i sit oplæg ind på status for danskernes streamingadfærd, hvad efterspørger danskerne og ikke mindst hvem har danskerne tillid til? 66 procent af danskerne har stadig en tv-pakke her i 2021 og 31 procent har kun streaming, altså er cabel cuttere. Trods det store udbud af streaming tilbud er der ingen tegn på at markedet er mættet endnu!

Antallet af streamingtjenester stiger fortsat og er nu oppe på 3,5 procent af totalmarkedet mod 2,8 procent i 2020. Samtidig er andelen, der ikke har en streamingtjeneste, faldet fra 17 til 12 procent fra 2020 til 2021. Det er tankevækkende, at de kunder Disney+ har kapret, forbliver kunder selvom mastodonten har varslet prisstigninger. Hele 55 procent vil beholder deres abonnement, 29 procent har ikke truffet en beslutning endnu, mens 16 procent forventer at opsige. Som det fremgår af oversigten, er der et væld af tilbud på streaming allerede og meget tyder på flere vil komme til, hvorfor markedspotentialet fortsat er der.

Hvad efterspørger danskerne? Ingen tvivl om, at det store udbud og brug af tjenester medfører en øget kompleksitet i markedet. Brug af ny teknologi (hastig udvikling), udbud af indhold og mængden/antallet af leverandører er med til at skabe et meget komplekst marked. Leg med tanken om, at du kunne få en tv-løsning, hvor du kunne samle dine tv- og streamingabonnementer i en pakke. Dvs. at du kunne samle din tv-pakke, hvis du har sådan en, og dine streamingtjenester i en samlet digital løsning. Løsningen ville også betyde, at du fik én samlet regning og skulle til- og framelde abonnementer ét sted. Når man spørger danskerne om hvor attraktivt dette ville være svarer 38 procent, at det ville være dejligt med en

Aggregator-løsningen appellerer ikke til alle, men er attraktiv i visse markedssegmenter

Der er overordnet stor tillid til danske udbydere

Forestil dig, at du kunne få en tv-løsning, hvor du kunne samle dine tv- og streamingabonnementer i en pakke. Dvs. at du kunne samle din tvpakke, hvis du har sådan en, og dine streamingtjenester i en samlet digital løsning. Løsningen ville også betyde, at du fik en samlet regning og skulle til- og framelde abonnementer ét sted.

aggregatorløsning, 37 procent ved ikke og 26 procent synes ikke om tanken.

Aggregator løsningen viser med al tydelighed, at løsningen kan være attraktiv i visse segmenter. En aggregator-løsning skal særligt: •Kunne tilbyde den bedste pris.........5,8 •Levere det bedste indhold...............5,4 •Levere den mest brugervenlige løsning.............................................4,9 •Håndtere personlig data mest korrekt ....................................3,6 •Levere det bedste danske indhold...3,3 •Tilbyde den bedste kundeservice....3,1 •Komme med gode anbefalinger til, hvilket indhold jeg skal se...............1,9 Altså pris, indhold, convinience, datasikkerhed og personalisering spiller væsentlige roller for an aggregators succes i forhold til kunderne. Frygten for at dele data er steget gennem de sidste år, og hele 48 procent er adspurgt ikke interesseret i at dele data. Dette kan være en udfordring, da netop disse algoritmer er udbydernes måde at kunne finde ud af, hvad kunderne ønsker og målrette tilbud og budskab. Elementer som genkendelighed og popularitet bør vægte højest. Hele 54 procent siger, at det betyder meget at filmen minder om noget man tidligere har set. 37 procent siger, at populariteten hos andre har betydning for om man skal se den. Herefter har vidensdannelse og humørtilstand, betydning for valget. Og nå de fleste af dine filmvalg sker på baggrund af algoritmer er det naturligvis ikke godt for udbyderne at forbrugerne helst undgår at dele data.

Hvem har danskerne tillid til? De såkaldte cablecuttere har større forventninger til tech-aktørerne og deres tillid til de nuværende aktører er væsentlig lavere end hos de forbrugere der har tv-pakker. Google forventes at kunne konkurrere på pris og anbefalinger.

Det nye begreb er den flydende forbru- aldrig behøver at vælge? (F.eks. Netflix Danskernes tv/streamingforbrug er ikke ger, defineret ved høje forventninger og Direct). mættet endnu, og der er plads til både stor illoyalitet. Der er en massiv efterspørgsel efter kunye formater og abonnementer. De opfører sig ikke længere som de ratering! Hvis ikke behovet for større brugerven- plejer, de er ikke loyale overfor brands lighed opfyldes bedre, er der risiko for, og det handler ikke så meget om, hvem - Vi vil se en strøm af hyper-personaat pris og indhold bliver de eneste kon- de er, men i højere grad om, hvordan de liserede digitale assistenter der hjælper kurrenceparametre. opfører sig i den pågældende situation. dig (Beyond Chatbots / Googles eller Det er nødvendigt med mere værdiska- De har et højt krav til fleksibilitet og Tiktok’s ”For You”-sider), sagde Sofie belse, hvis danskerne ikke skal blive service til enhver tid - og det er slut med Hvitved. mere skeptiske overfor datadeling. ’one size fits all”. De største danske udbydere The next generation of algostår stærkt i forbrugernes bevidsthed, men der er også “ Meget af min vågne tid går med at rithms er på vej!. ”Vi ser dig” - og giver dig det perspektiv, åbenhed for leverandører uden- prøve at lokalisere, hvor serier og du mangler! Men hvordan sikfor det traditionelle felt. rer I jer, at brugerne vil dele Google forventes at levere på film, jeg får anbefalet, rent faktisk deres data med jer? de områder, hvor de danske leverandører er udfordret – pris kan ses. Og jeg er nok ikke alene Hvordan bliver udviklingen mod den cookieløse fremtid? og personalisering. om at være forvirret. Vi bruger Hvem skal guide danskerne indenfor disse valg? Og hvilke Men som nævnt tidligere, er ekstremt meget tid og ikke mindst værdisæt skal algoritmerne det efterhånden en videnskab at holde styr på, hvad der ud- mange penge på streaming... bygges op efter? kommer på hvilke platforme. Netflix , HBO Nordic, Viaplay, DPlay, I fremtiden, forudser eksperten, får forbrugerne brug for Sofie Hvitved, Institut for Amazon, Apple TV og Disney+ en time out, bare 15 minutter fremtidsforskning, kom i sit indlæg ind på fremtidens forbrugere og hvordan vores va– det myldrer frem med tjenester ” citat fra bekendt af Mette Stensbeck fra Wilke hvor man kan være anonym. Hos Institut for fremtidsforskning fokuserer man ud fra et ner, behov og forventninger vil nordisk perspektiv, fordi man være på lang sigt? opfatter vores tankegang og Hun konkluderede, at Covid-19 har fået Manglende fleksibilitet og unødigt udgangspunkt i Norden ens. udviklingen i mediebranchen til at ac- tidsforbrug i forbrugssituationer tolere- Derfor er tilliden til de danske streamcelerere. res ikke af fremtidens forbruger, som ingleverandører også højest. Institut for fremtidsforskning er ikke sat grundlæggende er blevet mere utålmo- Dog er den generelle tillid til institutioi verden for, at forudsige fremtiden, men dig. ner og brands faldende, hvorfor tiden er Anticipatory media derimod sikre, at vi er forberedt på det, der kommer. Vi bliver nødt til at skifte vores mindset fra at tro, at vi kan forudsige udviklinAlgoritmerne vinder Hvad er fremtiden for et valg? Valg er sjældent ønsket som et mål i sig inde til at fokusere mere på værdiskabelse for forbrugerne. - Det kan siges meget enkelt: Lær at gen, til at gøre os forberedte på såvel selv. forstå de mulige fremtider, så I kan tage de foretrukne sandsynlige og mulige Hvad nu hvis du kunne få en personlig beslutninger i dag, sagde Sofie Hvitved fremtider. kuratering (udvælgelse) så perfekt, at du afslutningsvis.