![](https://assets.isu.pub/document-structure/210319085447-2110db9cfa8e051e258b7f1c1cd434eb/v1/cab6be713e8819322c9b078695e1678d.jpg?width=720&quality=85%2C50)
6 minute read
Streamingtjenesterne modnes
Gert Svendsen Millenium
Advertisement
Der er sket rigtig meget med udbuddet af streamingtjenester i Danmark, siden Netflix blev grundlagt i 1997, og blev lanceret i Danmark i 2012, som den nye frække spiller på markedet, der kunne levere serier og film billigere, end de etablerede udbydere på alle forbrugerens platforme.
Under Covid-19 har nedlukningen af alle kulturtilbud og kriminaliseringen af ethvert socialt samvær med flere deltagere, end hvad der kan befinde sig på en gennemsnitlig dansk familiematrikel, fået de fleste til at se sig om efter endnu mere indhold på streamingmarkedet.
Indholdsleverandørerne er klar De har indset, at den 20 år gamle forretningsmodel med tv-udbydere, der samler indhold og præsenterer det som en samlet underholdningsløsning for slutbrugeren i form af sammensatte tv-pakker, er forbi. De vil handle direkte med slutbrugerne uden fordyrende mellemled, og vi har set eksempler på, at en slutbruger kan købe de samme tvkanaler billigere direkte på tv-stationens streamingplatform, end via hans lokale antenneforening, og det viser med al tydelighed, at man som indholdsleverandør, tv-station eller streamingplatform, ønsker et opgør med de eksisterende forretningsmodeller.
For 10 år siden diskuterede man begrebet valgfrihed, og ve den tv-udbyder, der ikke var i stand til at tilbyde slutbrugerne et fuldstændigt frit valg imellem de mange tv-kanaler man tilbød. Det vakte undren hos de prisbevidste, for prisen for den enkelte tv-kanal endte tit markant højere, end hvis slutbrugeren valgte en af de samlede pakker. Men det var ligegyldigt.
Der var et markant politisk pres på tv-udbyderne om, at den form for løsning skulle tilbydes slutbrugerne uanset prisen, for man skulle ikke betale for flere kanaler end dem man ville se. Det blev aldrig en kommerciel succes, for når det kom til stykket ville slutbrugerne ikke betale den merpris for den valgfrihed, de fik mulighed for at anvende. Men så kom streamingplatformene med Netflix i spidsen og det ændrede hele den måde, hvorpå vi ser og anvender indhold. Nu kan man i princippet se alt overalt på alle de nye enheder, såsom tablets og små IP baserede tv-bokse, der via apps kan vise det indhold, man vil se, og man har bevæget sig væk fra den store fokus på valgfrihed.
Stort udbud Ser vi på udbuddet af streamingtjenester i dag, så er stort set alle de store indholdsleverandører og tv-kanaler repræsenteret med hver deres egen streamingplatform, og de kan nu oprette et kundeforhold direkte med slutbrugeren. Nogle er stadig repræsenteret hos de store tv-udbydere med både tv-kanaler og streamingtjenester, men man skal som slutbruger se sig godt for, da der kan være begrænsninger i de streamingløsninger man får tilbudt som en del af sit abonnement hos sin tv-udbyder, sammenlignet med dem man får, hvis
man indgår kundeforholdet direkte med indholdsleverandøren.
Det kan være antallet af samtidige streams, en forskel på de enheder der er understøttet, samt noget så simpelt, som tv-udbyderens oppetid på sin egen streamingplatform. Noget man med rette ikke skulle forvente er et problem i 2021, hvor streamingteknologien og netværkene er så veludviklende, at det stort set altid fungerer. Men det har vist sig at være en stor udfordring for selv de største tv-udbydere i Danmark, specielt under fodboldkampe og reaktionerne fra de berørte fodboldfans er ikke til at tage fejl af på de sociale medier. Fik slutbrugeren så den valgfrihed, man ønskede ved hjælp af nye teknologi? Både ja og nej.
Muligheder med begrænset valgfrihed Man kan i dag vælge imellem rigtig mange indholdsleverandører, der alle har deres egne abonnementsbetingelser og priser. Nogle har valgt at hæve prisen markant her på det sidste, hvilket er et valg man kan tage som udbyder. Slutbrugerne bryder sig ikke om prisstigninger, generelt og udfordringen bliver ikke mindre af, at begrundelsen bunder i de meget dyre sportsrettigheder.
Ingen kan være i tvivl om, at sport er blevet ekstremt dyrt, men netop i en nedlukningsperiode, hvor mange sportsbegivenheder enten har været aflyst eller er blevet gennemført i en noget amputeret form, kan man stille spørgsmål ved, om slutbrugeren har fået de sportsoplevelser, han har betalt for.
Covid-19 har skabt en helt speciel situation, som ingen kunne forudsige og som har påvirket os alle, men timingen med at lade priserne stige så markant i sådan en periode, er at bede om badwill hos slutbrugerne og reaktionerne hos de berørte sportsfans er da heller ikke udeblevet.
Vi kan også glæde os over en valgfrihed, vi har opnået, når det gælder hvilke programmer, vi ønsker at se. Vi kan vælge at se de fleste programmer, når vi selv vil, på den platform vi vil. Men så stopper valgfriheden. Ser vi på de abonnementsløsninger, som de enkelte indholdsudbydere tilbyder slutbrugerne, så ligner det til forveksling det billede, vi så på tv-pakker for 15 år siden. Stort set ingen valgfrihed, når det kommer til enkeltkanaler. Valgfriheden sniger sig i yderste konsekvens op til, at slutbrugeren kan vælge imellem funktioner, som ”med eller uden reklamer” – ”med eller uden live-kanaler” eller ”med eller uden sport” Altså meget få valg, når slutbrugeren skal vælge abonnement.
Ingen politisk interesse Det politiske fokus på valgfrihed er tilsyneladende helt fraværende. Det kan undre, at bare fordi vi har bevæget os væk fra den lineære tankegang, om hvordan man ser indhold, over i et mere ”on demand” univers, der teknisk set i mange tilfælde medfører et skift fra de traditionelle DVB-C, DVB-T og DVB-S transmissionsplatforme til IP, så er det igen helt legalt at lancere store abonnementspakker. Forskellen bliver ikke mindre af, at små IP-baserede tv-bokse som AppleTV un-
![](https://assets.isu.pub/document-structure/210319085447-2110db9cfa8e051e258b7f1c1cd434eb/v1/ad3a43adc9d77c1c7d8c4c9e55e00e19.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Dette er Svend Erik
Han graver kabler ned ved Outrup – i hånden. Svend Erik har været tekniker og fællestillidsmand i Dansk Kabel TV gennem 45 år.
Kig med når Svend Erik fortæller gode historier fra sin tid i Dansk Kabel TV.
Vi fylder nemlig 50 år.
Hør Svend Eriks historier og meget mere på www.danskkabeltv.dk/50
derstøtter de fleste streamingplatforme, så det er meget nemt at få indholdet op på sit store tv. Slutbrugeren kan endvidere glæde sig over, at fordi det er en IP-baseret boks, så skal den ikke tilsluttes hverken det jordbaserede sendenet eller antenneforeningens stik i lejligheden, så han kan undgå udgiften til antenneforeningen og retransmission. Med udsigten til den nye blankbåndsafgift, der introduceres i 2022, er der endnu flere penge at spare. Politikerne har vedtaget, at de såkaldte ”medie gateways”, som er den kategori en
Film · Serier · Dokumentar Månedsabb. Halvårligt* Årligt* Månedsabb. Årligt*
*Pris pr. md. ved halv- eller helårlig betaling *Pris pr. md. helårlig betaling Film · Serier Basis Favorit
*Pris med reklamer
Som det fremgår af grafen, er der et væld af streamningtjenester på markedet og forventningen er at endnu flere kommer til i de kommende måneder. Priserne svinger meget og i flere tilfælde kan det minde om tilsvarende tv-pakker på flow-tv. Kompleksiteten er stor og desværre gør det ikke beslutningerne lettere for de almindelige forbrugere.
AppleTV boks hører ind under, er fritaget for blankmedieafgift, selvom en AppleTV boks kan indeholde op til 64 GB hukommelse. Man må derfor konkludere, at streamingtjenesterne for alvor har fået vind i sejlene og udfordrer både den eksisterende distributionsform og de forretningsmodeller, vi kender. Der er stort set frit slag for indholdsleverandørerne til at sammensætte deres abonnementsløsninger som de vil, ligesom de platforme, tjenesterne kan afvikles på, er fritaget for de afgifter, der er pålagt antenneforeningerne.
Underholdning + Live Sport Film · Serier Total Film · Serier + 12 tv-kanaler Total + 16 tv-kanaler Basis Standard Premium Golf Film · Serier Film · Serier · Golf Månedsabb. Halvårligt* Årligt*
*Pris pr. md. ved halv- eller helårlig betaling
Forbrugerne er forvirrede og ofte ender det med, at man ”forkøber” sig for at være dækket ind. Dette resulterer i dårlige totaloplevelser og mangel på tillid til udbyderne. Læs mere i artiklen ”Hvem skal levere tv i fremtiden” hvor medie og tveksperter ser ind i fremtiden.