TRO. FASTE

Faste

Fasten handler om, hvad vi lægger os på sinde, og hvad vi forbereder os på.

Gør os faste. Man kunne godt tro, at det er fastens indhold at stramme op, få julesulet arbejdet af, så strandkroppen kan vises frem, når varmen atter tillader, at vi går rundt uden vamsen. Men fasten handler om så meget mere. Den handler om, hvad vi lægger os på sinde. Hvad vi forbereder os på. Ligesom advent der stiller os julens glæder i udsigt, så forbereder fasten os på Påskens begivenheder og livsomvæltning.

Ved gudstjenesterne læses tekster om troens konsekvens. Hvordan skal jeg forstå mig selv som menneske? Hvordan skal jeg forstå mig selv som troende menneske. Det er klart, at påskens budskab farver fastens indhold. Jeg er ikke blot skabt, men også tilgivet og frelst.

Det er ikke, fordi jeg gør en hel masse – såsom at holde mig fra kød, hjælpe ældre borgere eller ved at være flink i skolen. Det er ene og alene, fordi han, som både hænger på korset og går lyslevende ud af graven, vil mig og kommer mig i møde, så jeg kan se mig selv i et nyt lys.

Og det er det lys, jeg skal få øje på i fasten. Hvem er jeg? Det kan jo være et stort spørgsmål at tage op i kredsen, ikke desto mindre er det vigtigt at turde tage snakken. Hvem tænker vi, vi er? Når Gud er god. Når Jesus ikke foretrækker status, men tillid. Når jeg føler mig åndssvag og ubetydelig, måske knap nok elskværdig. Hvem er jeg? Måske mindre i mine egne øjne, men i Guds. Hvilken betydning får jeg gennem ham? At jeg er god nok, at livet ikke handler om, hvor meget jeg gør, men at jeg vil gøre godt, at jeg er elskværdig i Guds øjne i lige så høj grad som min nabo og den, jeg ikke magter at holde af.

Hvordan skal det så komme til udtryk i kredsens møder med børnene? Giv jer tid til at tale om, hvad mennesker er. Hvad kan vi leve uden, og hvad kan vi ikke undvære. Kærlighed, venskab, smil – eller hvad tænker du? Og hvordan kan vi så vise andre, at de er elskværdige? Ved at give dem en hånd, være behjælpelige, samle ind til gode formål, sikre at andre kan få mad, tøj eller en lækker kage. Vi kan forberede os på påsken ved at tale om

forskellene mellem Gud og mennesker. Men også ligheden. For vi er skabt i Guds billede, og vi er frelst ved hans søn, som ikke bare er Gud, men også menneske. Vi kan faste, holde os fra visse ting, som vi ikke har lyst til at savne, men som vi gør os umage med at undvære indtil påske. For at give plads til påskens livsomvæltende kærlighed i Kristus. Så gør os faste i tilliden til, at livet er godt, og døden er overvundet. Gør os faste i kærligheden til vores næste. Gør os faste i troen på os selv.

Hvorfor faste?

Lige siden den store forsamling i Nikæa i år 325, hvor fasten blev fastlagt til at vare fra askeonsdag, onsdagen efter fastelavn og frem til påskedag, har kristne verden over afholdt sig fra at indtage mad efter behag.

Fasten varer i 40 dage for at efterligne Jesus i ørkenen. Dér er der jo ikke mad og drikke i overflod, og det anses for at være forberedelsestid, ligesom han forberedte sig på det liv, han skulle føre. 40 er et tal, der går igen i Biblen. Moses er blandt andet i ørkenen sammen med hele det befriede folk i hele 40 år, inden de kommer til det forjættede land. Moses selv fik ikke sat sine ben der.

Fasten har man altså kendt til før, de indgår aftalen i Nikæa. At faste er jo ikke ukendt for andre trosretninger, herunder Islam og Hinduismen. Det at begrænse sine vaner – især madvaner – har været brugt og bruges til fordybelse alle vegne. Det er som at tune ind på andre goder i livet – og mest sit forhold til Gud.

Hvordan er det nu med påsken?

Påsken lægger ud med palmesøndag, hvor Jesus ankommer til Jerusalem sammen med sine følgere. Han vælger at ride ind i byen på et trækdyr, for at alle kan se, at det lige netop er ham, de har ventet på som befrieren. Effekten udebliver da heller ikke. Folk hylder ham, de kan se, hvem han er, at han er betydningsfuld og ham, som de har hørt om. De jubler ved at lægge deres kapper på jorden for ham og skære palmegrene af for at brede dem ud på den vej, han er på.

Så hører vi om hans vredesudbrud på tempelpladsen, hvor han jager alle sælgerne ud, fordi de ikke giver plads til bønnen, men gør Faderens hus til en røverbule. Han samler folk om sig, der lytter til ham, men fjenderne samler også mod til sig for at komme af med ham. Han er besværlig og skal ryddes af vejen.

Han mødes med sine venner til et påskemåltid. De får rigeligt indenbords, og Jesus går til den ved at dele brød ud som sit kød og dele vin ud som sit blod. Han fortæller dem, at han skal dø, men at de ikke skal være bange. Han vil være hos dem.

Judas forråder ham ved at sælge informationer om hans placering til tempelvagterne, der angriber ham i Getsemane Have, hvor Jesus sammen med vennerne var taget hen for at bede og måske sove rusen ud.

I hvert fald beder Jesus sine venner om at holde sig vågne, hvilket de ikke formår, og han beder til Gud Fader om at slippe for det, der venter. Det sker heller ikke.

Han bliver taget til fange, anklaget, pisket og sendt fra Herodes til Pilatus. Og han bliver idømt straffen på korset. Imens har alle omkring ham svigtet ham, de har fornægtet ham, sovet i timen, er flygtet og har holdt sig i baggrunden. For ingen vil sætte deres liv til. Men det gør Jesus. Han dør på korset og bliver derefter lagt i graven. Men det slutter ikke der. Han kommer stadig til sine venner og han viser dem, at kærligheden er langt større end døden. "Frygt ikke" møder han dem med og viser dem, at han er den, han er. Den de kender – og han er Gud. Han lover dem og os alle evigt liv og kærligheden sejrer.