3 minute read

PROFIL. LEG

Legeinstallationerne skal leve efter landslejren

Anders Damkjær Andersen er forperson for udvalget for Udsmykning og legeinstallationer til FDF Landslejr 2022. Han deler her ud af, hvad udvalgsarbejdet byder på, og hvad han selv har kunnet bidrage med.

Et udvalg med fagligheden på plads Anders Damkjær Andersen er forperson for landslejrens udvalg for Udsmykning og legeinstallationer, da han både har en fordel som landsskabsarkitekt og har mange kontakter at trække på i FDF. Han har en god evne til at kunne samle, motivere og engagere de frivillige FDFere samt få tingene til at ske. Selv siger han, at det er hans netværk i FDF, der er den primære årsag til, at han fik posten, og hans faglighed er den sekundære, men lige i det her udvalg skal fagligheden ikke undervurderes. Her skal udtænkes og bygges installationer, som mange FDFere skal bruge i lang tid.

Anders Damkjær Andersen har siden fået to bygningskonstruktører med i udvalget, og det har givet et ekstra skub til diversiteten.

- Vi kan mere eller mindre noget forskelligt inden for håndværket byggeri, design, kunst og formidling. Det er det, der er omdrejningspunktet for udvalget, fortæller Anders Damkjær Andersen.

Han var selv med til at udforme en af legeinstallationerne til landslejren i 2016, og det gav ham en fordel i allerede at kende processen i arbejdet. Udvalgsarbejdet er heller ikke nyt for ham, da han tidligere været har været landsdelsleder i landsdel 8 og kender til bestyrelsesarbejde, budgetlægning og evaluering.

Kreativitet møder modstand - Det er et kreativt udvalg, hvor formålet er at designe, udvikle, udtænke og bygge legeinstallationerne på landslejren. Det er både udvalget, men også forskellige kredse, udvalg, skoler og deltagere på Seniorkursus Sletten, der skal være med til at bygge nogle af legeinstallationerne, fortæller Anders Damkjær Andersen.

Udvalget er det sted i den kreative proces, hvor der er styr på rammerne, og hvad udvalget gerne vil. Mange af legeinstallationerne er ved at tage form, og forskellige kredse har budt ind på nogle af de delelementer, der skal bygges og sættes op.

Der er også et brændende ønske om, at legeinstallationerne skal ud at leve efter landslejren. Det kan blive en realitet, hvis udvalget kan finde kredse og FDFs skoler at samarbejde med. For et par år siden kom der en ny bekendtgørelse i forhold til sikkerhedsreglerne omkring legepladser, og den inkluderer også installationer og installationskunst. Reglerne siger, at hvis

Anders Damkjær Andersen

Alder 30 år Nuværende kreds FDF K 19 Vanløse Rolle i FDF Forperson for Udsmykning og legeinstallationer på FDF Landslejr 2022 Yndlingssang i March og Lejr Mit navn er Mads Mathisen

Det er et kreativt udvalg, hvor formålet er at designe, udvikle, udtænke og bygge installationerne på landslejren.

du kan integrere med installationen, hører det ind under den nye bekendtgørelse, og derfor kan udvalget ikke gøre, som de gjorde på sidste landslejr, men er i stedet nødt til at tænke i nye baner. - Det er jo en kæmpe udfordring, for så er der pludselig rigtig mange sikkerhedsregler, vi skal overholde, og især hvis vi har en drøm om, at de skal ud at leve efter landslejren, siger Anders Damkjær Andersen. Noget godt har arbejdet alligevel ført med sig, for hvis Skanderborg Kommune godkender udvalgets ansøgninger, vil det danne grundlag for, at andre ikke skal ansøge på samme måde for at opsætte installationerne efterfølgende ved kredshuse eller FDFs skoler. ene er fantasirammen med Coratia, og den anden er med lejrens tema, mod.

Et designdogme har været, hvad legeinstallationerne skal kunne før, under og efter lejren. For en ting er, at de skal stå ti dage på selve landslejren, men hvad skal der ske med dem efterfølgende? Det har været vigtigt, at der har været en bæredygtig tilgang til projektet, samtidig med at der skulle arbejdes med forskellige modsbegreber. Både den type mod, hvor man udfordrer det man er bange for, men også det, som Anders Damkjær Andersen selv siger: - Hvor man tør stole på sig selv og andre og tør vise sårbarhed. Hvordan ser en legeinstallation ud, hvor der dyrkes et, i mangel af bedre ord, X-Factor-mod? Det mod, hvor man stiller sig op og står ved sit eget. Det er her, vi udfordrer modsbegrebet, så det bliver nuanceret og ikke så fladt eller ensidigt.

Afslutningsvis nævner Anders Damkjær Andersen, at selvom det allerede er gode kræfter, der er i udvalget, mangler de en, der kan arbejde med det æstetiske ved installationerne. - Der mangler en person, der kan sætte et kirsebær på den her flotte muffin, vi er ved at bage, siger han og fortæller, at hvis man er interesseret i at sætte det æstetiske udtryk på installationerne, kan man kontakte ham, for at få en snak om opgaven i udvalget.

This article is from: