8 minute read
HELT ÆRLIGT. MOTIVATION
Har du som leder oplevet at miste motivationen til at lave FDF? Føles det af og til som en pligt at skulle planlægge det ugentlige møde? Du er langtfra alene. Vi kan alle miste motivationen, men det vigtige er at komme tilbage på sporet og italesætte problemet. To ledere fortæller om at miste motivationen – og genfinde den.
To ledere deler i det følgende deres egen oplevelse med at miste motivationen – og deres vej til at finde den igen.
Maria, 26 år, FDF Bagsværd-Stengård Puslinge-/tumlingeleder og næstformand i FDFs samfundsengagementsudvalg.
- Det har aldrig været sjovt, de gange min motivation for FDF-arbejdet har været svingende. Når min motivation svigter, skyldes det gerne en eller flere af følgende ting: Jeg kan have for travlt med ting, som ikke kan skæres fra, som f.eks. studie eller betalt arbejde. I FDF-sammenhæng kan det også skyldes, hvis jeg er blevet uddelegeret en opgave, såsom at planlægge et løb, uden at have tilstrækkelig viden eller sparring undervejs. Nogle gange har jeg ikke sagt ja til den pågældende opgave, og det i sig selv kan være demotiverende. Når ovennævnte ting ikke spiller sammen, kan det være svært for mig at finde motivationen, og tiden for den sags skyld, til at kunne engagere mig tilfredsstillende i FDF-arbejdet.
Jeg lægger den tid og energi i FDFarbejdet, som jeg føler mig respekteret for. Jeg har været FDFer de sidste 20 år, og det er derfor en stor del af mig, som jeg vægter meget højt. FDF er noget, jeg prioriterer – især når jeg har en følelse af gensidig respekt i FDF-arbejdet. Selvfølgelig er der også tidspunkter, hvor jeg på forhånd ved, at jeg ikke kan lægge så meget tid og energi i det, som jeg gerne vil. Hvis jeg er forberedt på disse tider, og jeg kan finde tiden til det, så motiverer det mig også mere.
Der er også "de uforudsete" episoder i livet. Det kan tage tid at indse, at jeg står i en travl eller hård periode, især hvis det skyldes noget, jeg ikke selv kan ændre på. Eksempler kan være, ændringer i eksamenerne, flyttede forelæsninger, sygdom i familien, dødsfald osv.
Jeg har lært af alle de værst tænkelige motivationsscenarier igennem min tid som FDF-leder. Det er både, hvordan det har været at starte som leder i en ny kreds og skulle falde til og opnå en følelse af at passe ind. Men også situationer, hvor det har været svært at forberede et givent møde, hvis der har været travlt i privaten. Derudover har der også været de episoder, hvor følelsen af at gøre alt, man kan, ikke har været modtaget tilfredsstillende. Alle ting er noget, der påvirker motivationen – i hvert fald hos mig.
Heldigvis er livet én stor erfaring, og det betyder meget for mig at kunne se (langt) ud i fremtiden og planlægge både studie, arbejde, det sociale og FDF-livet. Det gør nemlig, at det har været nemmere for mig at planlægge FDF-møder, weekendture og forventningsafstemme med mig selv, hvad jeg kan finde tid til.
Det er altafgørende for mig at have en følelse af, at det er noget, jeg kan tale med lederflokken om. At man har en medleder eller to, man fortroligt kan gå til og fortælle, hvordan landet ligger, og så tage den derfra. Det er det bedste råd, jeg kan give videre – ud over at forventningsafstemme med sig selv. Det er bedre at planlægge få
”Det er altafgørende for mig at have en følelse af, at det er noget, jeg kan tale med lederflokken om. MARIA MØLHOLM, FDF BAGSVÆRDSTENGÅRD
b Kredsens lederfællesskab kan have afgørende betydning for ledernes motivation, og mange kredse arbejder derfor målrettet for at opbygge og bevare et godt lederfællesskab.
` Det er vigtigt at skabe rum for samtaler med andre ledere.
ting uden for ugemøderne på en sæson, men så at få planlagt dem godt og sjovt. Det er bedre end at måtte melde fra på grund af travlhed, eller mangel på hjælp eller viden.
Stina, 27 år, FDF Karlslunde Seniorvæbnerleder og kredsleder i FDF Karlslunde. - Jeg holder meget af arbejdet i FDF, og dette er mine tanker om det ugentlige arbejde i klasserne og at havne i hverdagens trædemølle.
Jeg har været leder i FDF i ti år og har ad nogle omgange mistet motivationen for at organisere og udføre de daglige møder. Jeg kan nu se, at der har været flere grunde til, at jeg mistede den. Jeg har selv arbejdet med motivation af frivillige via mit studie og har kunnet se tilbage på min egen mangel på samme.
I min kreds følger man typisk et hold, fra de er tumlinge eller pilte, og til holdet selv bliver assistenter. Man har gerne børnene i flere år ad gangen og kommer hurtigt igennem de fleste mødeideer, der er på repertoiret. Jeg har ofte følt, at jeg skulle opfinde den dybe tallerken til møderne, for at vi kunne holde på børnene og dele de gode budskaber, vi har i FDF.
Vi kan som ledere kan af og til glemme, at børn er glade for gentagelser og for at have et frirum, hvor de ikke skal præstere hele tiden. For dem gør det ikke altid noget, at der bliver bygget raftetårne flere møder i træk – eller at et helt møde går med at hoppe i mudder. Det er jo også noget af det, FDF kan. Alligevel var det her, jeg som leder oplevede at miste motivation og overvejede, om mine frivilligkræfter var bedre brugt et andet sted.
I min kreds er vi privilegerede, ift. at de fleste børn og unge kommer fra bedre stillede familier. De kommer typisk fra et godt grundlag. Det har i perioder fået mig til at overveje, om mit engagement nyttede mere andre steder som fx i en organisation, der arbejder med flygtninge eller udsatte børn.
Jeg vil altid gerne yde mit bedste, når jeg går ind i et projekt. Til gengæld har jeg også en tendens til at involvere mig i for meget og derfor blive stresset eller nedslået over, at jeg ikke får gjort tingene ordentligt.
Jeg startede sent i FDF som senior og blev hurtigt assistent på et tumlingehold, hvor jeg ikke skulle andet end at lege med børnene og komme til møderne. Nu er jeg i gang med at følge mit andet hold op fra pilte, hvor jeg er hovedansvarlig for holdet, og selvom vi har en god kemi i ledergruppen, har den her demotivation sneget sig ind fra tid til anden.
I stedet for at stoppe har jeg taget pauser fra klassearbejdet og engageret mig i kredsledelsen og FDF-arbejde uden for kredsen som fx i et udvalg til landslejren. Jeg har også accepteret, at jeg har haft brug for pauser, og at jeg ikke behøver at lave verdens mest opfindsomme møde hver gang. Vi skal turde tale om motivation lederne imellem og bruge hinanden, når det er svært. Det har for mig været vigtigt for at genfinde lysten.
Sparring med andre ledere er med til at holde motivationen oppe.
”Jeg har accepteret, at jeg har haft brug for pauser, og at jeg ikke behøver at lave verdens mest opfindsomme møde hver gang. STINA HYLLESTED, FDF KARLSLUNDE
Gode råd til at arbejde med motivation Hvis man selv har mistet motivationen, er der mange tiltag, der kan anvendes for at få motivationen op igen.
Et af de vigtigste råd er at italesætte, når manglen på motivation opstår og sparre med sine medledere, så de ved, at der er noget, der ikke fungerer. Trivselssamtaler kan her være et essentielt redskab at implementere i kredsarbejdet.
En andet råd kan være at prøve en anden kreds af, hvis det er kemien i kredsen, der ikke fungerer. Her kan man undersøge, om der er en anden kreds, der fungerer bedre i forhold til de værdier, der er vigtige for en selv. Selvom vi har de samme grundværdier i FDF, kan kredsene have deres fokus liggende forskellige steder.
Motivation på skemaet Dennis Jim Frederiksen fra FDF Kærby har tidligere afholdt et modul, der hed ”FDFlederens motivation” på FDFs eget lederkursus på Sletten.
Han underviste efter modellen KIS – Kompetence, Interesse og Selvbestemmelse. Det er hans egen danske oversættelse af den kendte motivationsteori, self-determination theory, udviklet af to amerikanske forskere, Edward Deci og Richard Ryan, som skelner imellem indre og ydre motivation.
Indre motivation er, når vi udfører en aktivitet for aktivitetens egen skyld. Vi gør det altså ikke for at "få noget ud af det", men fordi aktiviteten i sig selv tiltaler os. Deci & Ryan har undersøgt, hvad det egentligt kræver, for at en aktivitet kan blive oplevet som indre motiverende, og de peger på, at mennesket har nogle grundbehov, som skal udfyldes, for at en aktivitet (i denne sammenhæng FDF) kan være indre motiverende. 1) Vi skal for det første føle os kompetente, når vi udfører aktiviteten. Det er vigtigt, at man føler, at man er god til en aktivitet, for at den kan være indre motiverende. Den oplevelse (eller mangel på samme) får man ofte fra det fællesskab, man er en del af. Komptencefølelsen er tæt forbundet med, at man kan føle sig anerkendt som en, der har noget værdifuldt at bidrage med til det fællesskab, man er en del af. 2) Der skal også være noget grundlæggende ved selve aktiviteten, som interesserer en. Den kan være spændende, bringe mig glæde, opleves som dybt meningsfuld, smuk, noget nyt, anderledes osv. 3) Endeligt er det vigtigt at man oplever autonomi eller selvbestemmelse, hvis aktiviteten skal være indre motiveret. Det handler om, at man oplever en tillid til, at man selv kan tage gode beslutninger og lave spændene aktiviteter. Denne peger også tilbage på lederfællesskabet.
