TRO. DÅBEN

b Vand har symbolsk betydning i dåben. Det er på én gang livsnødvendigt – og livgivende. ` Ligesom vand renser, renser dåben også. Her ved en døbefont i Marstal Kirke.

Stemmen fra evigheden

Ved dåb lyder en stemme fra evigheden, som siger: ”Du er mit barn, jeg elsker dig, jeg vil altid være med dig!” Det er ikke en stemme, man kan høre med det fysiske øre. Men hvis man lytter til alt det, der bliver sagt og gjort, kan man med troens øre høre stemmen – Guds stemme. Og Gud holder det, han lover. Ham kan man tro på!

Dåbens nåde: At du er elsket, fordi du er til Det fantastiske ved dåben er Guds kærlighedserklæring. Den kommer, inden vi har sagt noget, tænkt noget, gjort noget eller ejet noget. Gud erklærer sin kærlighed til barnet, som bare ER. Gud elsker ethvert menneskebarn, fordi det eksisterer. Så er det lige meget, hvad vi tænker, siger, mener eller gør – Gud elsker os alligevel. Det hjælper ikke at være gode, søde og ordentlige – ja, ikke engang at være perfekte – Gud elsker os, fordi vi er til. Det hjælper heller ikke at være onde, dumme og modbydelige – Gud elsker os, fordi vi er til.

Gud er glad, når vi viser næstekærlighed, hjælper og passer godt på hinanden og på alt det, som er til. Og Gud bliver ked af det, når vi er ligeglade, ødelægger og er onde, dumme og sure. Men Gud elsker os, fordi vi findes og er født.

Dåben er døren ind i kirken Siden de første kristne har dåben været indgangen og begyndelsen til at være kristen og være en del af kirken. Ved dåben begynder det kristne liv – livet, hvor vi følger Kristus og forsøger at ligne ham: At være kærlig og tjene ligesom han var kærlig og tjente.

Dåben er en hellig handling – et sakramente Dåben er et sakramente, fordi (A) Jesus har sagt, at vi skal døbes: ”Gå ud – gør til disciple – idet I døber og lærer” (se Matt. 28,18-

Dåben er døren ind i kirken – og begyndelsen på livet som kristen i kirkens fællesskab.

20), og fordi (B) der er en ydre handling med et fysisk materiale, nemlig vandet, som øses over hovedet (det andet sakramente i Den Danske Folkekirke er nadveren).

Det livgivende vand – det rensende vand og det farlige vand Vand er fantastisk. Det har tre vigtige egenskaber. To, er vi grundlæggende afhængige af – det tredje er et vilkår i vores verden.

Uden vand – intet liv, siger vi. Og som tegn på liv leder vi efter vand på planeter i verdensrummet. Menneskekroppen består af 50-60 procent vand, og hjernen består af cirka 80 procent vand, så vand er faktisk livsnødvendigt. Vand er livsgivende.

Endelig bruger vi vand til at gøre rent. Vi vasker os selv, tøj og ting med vand. Vi bruger vand til at vaske madvarer og de redskaber, vi bruger til at lave mad med og spise med. Hvordan skulle vi vaske og gøre rent, hvis der ikke var vand?

Men vand er også farligt. Drukneulykker, flodbølger, tsunamier, oversvømmelser og skibe, der går ned. Vi ved, at vand er farligt, og at vi skal passe på, når der er rigtig meget vand. Vand er dødsensfarligt.

Både det at vand er livsnødvendigt, rensende og farligt, bliver brugt som billeder i dåben. binde den døbtes liv sammen med Jesu liv. Først modtager man korsets tegn. Tegnet, der viser, hvordan Jesus døde. Oprindeligt blev man, derefter dyppet ned under vandet (nu øser vi vand på hovedet), som et billede på at dø – at drukne. Man forsvinder ned under vandet ligesom Jesus forsvandt ned i jorden. Men så stiger man op af vandet, ligesom Jesus steg ud af graven påskemorgen.

Når man bliver døbt, bliver man bundet til Jesus Kristus, ved i en tegnhandling at dø med korsets tegn og opstå til liv. Det evige liv. Det evige liv begynder ved dåben og fortsætter efter vores død, for i det evige liv er døden allerede overstået.

Dåben renser Ligesom vand renser og gør rent, sådan renser dåben også. I dåben bliver vores inderste kerne vasket ren for smålighed, egoisme og selvoptagethed. Det kan vende tilbage ligesom skidt, men det det kommer aldrig til at forurene vores inderste kerne.

I dåben knyttes vi sammen med Gud I dåben bindes vores liv sammen med Jesu liv. Vi vokser sammen med Jesus Kristus. Jesus har en plads i Gud. Jesus har som Guds Søn en plads i treenigheden som en side af den kærlige treenighed. I dåben vokser Gud og mennesket sammen i Gud, med kærlighedens kraft og styrke. Vi døbes i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Dåben er vores vej ind i Gud, det er kærlighe-

b Oprindeligt blev man i dåben dyppet ned under vandet som et billede på Jesu død – for så at stige op igen.

”Dåben er vores vej ind i Gud, det er kærlighedens vej. GUNDER GUNDERSEN, TROSUDVALGET

dens vej. Det er den kærlighed, som er Gud, og som omslutter os: At vi er Guds elskede børn, fordi vi er til.

Derfra sender dåben os afsted på kærlighedens vej. Vi bliver redskaber for Gud, som er kærlighed, så vi elsker, tager til nåde og tilgiver fjender og venner. Tændt af Guds hellige ånd, usynligt og mærkbart, af kærlighedens ånd.

Forskellen på at være døbt og ikke at være døbt Hvis alle er Guds børn og elskede af Gud – hvorfor skal vi så døbes? Og hvad er så forskellen? Hør historien om bedstemorens kærlighed:

Der var engang en bedstemor. Hun og hendes datter var blevet så uvenner, at de ikke talte sammen. Datteren var så vred og såret, at hun ikke ville tale eller høre noget om sin mor. Hun ville ikke se hende eller have noget med hende at gøre. Datteren blev da mor til en lille dreng. Men da hun var så vred på sin mor, fortalte hun ikke drengen om hans bedstemor, og han vidste ikke, at han havde en bedstemor. Men bedstemoren elskede sit barnebarn, lige så højt som sine andre børnebørn også selv om drengen ikke fik det at vide.

Sådan er det også med Gud. Gud elsker hvert eneste menneskebarn, og ved dåben bliver det sagt højt og tydeligt. Barnets faddere får den opgave at fortælle det til barnet, når det bliver større. Du er døbt og hører til hos Gud, som elsker dig. Hvis man ikke er døbt, har man ikke beskeden og modtager ikke Guds kærtegn i dåben.

Inspiration om tro FDFs trosudvalg kommer gerne ud og laver workshops om andagt både i kreds, netværk og landsdel. Trosudvalget kan kontaktes på tro@FDF.dk

Gennem dødens dybe vand kom du her til livets land, druknet, død og stået op som en del af Kristi krop, som en knop på livets træ, – lille stump på voksenknæ! Hans Anker Jørgensen 1981-82