Prøveopgave
HISTORIE ÅRBOG
Michael Blomsterberg Onsdag den 11. maj 2016
VIKINGETIDEN
I år 859 sejler 62 vikingeskibe sydpå mod Middelhavet. Anført af høvdingerne Bjørn Jernside og Hasting vil krigerne fra Norden plyndre Rom – verdens mægtigste og rigeste by. Men byen er velbevogtet, og vikingerne må finde på en udspekuleret plan for at få adgang til de mange rigdomme.
Vikingerne ville
EROBRE ROM 4
Historie 1 • 2016
U SH
TTE
RS
TOC
K
Viking eflåd en
LUNA/859 I slutningen af 700-tallet begynITALIEN der vikingerne at LUNA forlade Norden for at udforske resten af Europa. Det bliver startskuddet til århundreders hærgen langs de europæiske kyster, hvor de vilde krigere trækker et spor af død efter sig.
by – og ydmyge den franske konge, hvem kunne så overhovedet standse dem, spurgte Hasting. De to vikingehøvdinge vidste, at der længere sydpå var byer, som var større og rigere end Paris. Og eftersom ingen by var større, rigere og mere strålende end Rom – Den Evige Stad – satte Bjørn Jernside og Hasting i 859 kurs sydpå med 62 skibe.
Skibene satte kurs mod Rom Plyndringerne begyndte ud for Frankrigs kyst. Da skibene nåede Spanien, var de allerede godt lastet med guld, sølv, slaver og andet tyvegods. Det meste af Spanien var kontrolleret af muslimske maurere fra Nordafrika. Tidligere
LOREMIPSUM
AF MICHAEL BLOMSTERBERG
T
Første gang Paris var blevet angrebet usmørket lå tungt over Paris. Kirkeklokkerne rin- af vikinger, var i år 845, hvor den legengede til gudstjeneste, og dariske vikingehøvding Regnar Lodbrog i byens gader skyndte stu- og 5000 af hans mænd havde hærget. denter, præster og køb- Dengang måtte kong Karl den Skaldede mænd sig til aftenmesse. På de kraftige betale en enorm løsesum på 7000 pund fæstnings-mure omkring øen Ile-de-la- sølv for at få dem væk fra byen igen. Ti Cite skuede vagtposterne ud over Seinen. år senere kom vikingerne igen, men Floden var hovedvejen ind til byen; hvis denne gang blev de jaget ud af Paris af fjenden kom, ville det ske ad denne velforberedte franskmænd. Men nu – i år 857 – havde vikingervej. Det var tre dage efter jul, men julene ikke til hensigt at lade byen slippe. freden lå stadig over Paris denne aften. Med ét blandede en frygtet lyd sig Høvding Bjørn Jernside – søn af Regnar med kirkeklokkernes fredelige klang: Lodbrog – havde oplevet nederlaget to Den dybe, rungende lyd fra Paris’ store år tidligere, og nu var han vendt tilbage stormklokker genlød i gaderne. Indbyg- for at få hævn. Da plyndringen endelig gerne stimlede sammen langs flodbred- var slut, var Paris en rygende ruin. Kun den og kiggede måbende ud mod horison- fire af byens mere end 25 kirker var blevet skånet af vikingerne. ten. Floden var Efter angrebet på Paris slog sort af skibe og nordboerne sig ned sejl. Vikingerne på øen Jeufosse var vendt Ignis vid em vele i floden Seinen tilbage! s mo q optur re uisi praepra vest for Paris. num au cust, t autec Året efter fik . år 85 Bjørn Jernside 9 besøg i sin lejr. Gæsten var den 62 berømte og beryg5.000 tede vikingehøvår 86 2 ding Hasting, som havde en idé: Når vikingerne kunne plyndre Paris – Nordeuropas største
At volupta pelia dereria nimi, aci aut odi blab idus repudis ium et quiant acest eos nonsed que andenimi, offictium acesendam adit est. Historie 1 • 2016
5
VIKINGETIDEN
d, kvinder og n æ m 0 1.50 børn lorem ipsum
tårne, som blev bevogtet af plyndringstogter havde tungt bevæbnede soldater. lært nordboerne, at disse Bjørn Jernside og Hasting indsortklædte og tilslørede kriså, at det ville være selvmord gere ikke var til at spøge at angribe en så velbevogtet med. Et angreb nogle år tidby. Derfor “besluttede blasligere var endt i et knusenmefen Alstignus (Hasting), at de nederlag for vikingerne, da ingen magt kunne erobre og for en gangs skyld måtte byen, måtte den tages ved det de dengang selv betale løsemest modbydelige forrædepenge for at slippe med livet ri”, skriver den franske præst i behold. Men ikke engang og kronikør Dudo af Saint frygten for de krigeriske Quentin, der levede omkring maurere kunne slukke Bjørn år 1000. Jernsides og Hastings guldNæste morgen nærmede tørst. en gruppe vikinger sig forsigVikingeflåden forsøgte at tigt de mægtige mure. De råbsejle op ad Guadalquivirte op til vagtposterne, at de floden for at plyndre det rige At volupta pelia dereria nimi, aci aut odi blab idus repudis ium et ville tale med byens råd. Efter Sevilla, men allerede ved quiant acest eos nonsed que andenimi, offictium acesendam adit. en stund ankom byens ledenflodens munding kom de i kamp med maurernes store flåde. Nord- Langskibene lå lavere i vandet for hver de skikkelser – ikke så lidt ængstelige boerne mistede to skibe med dyr last og dag – stopfyldte med plyndringsgods. for, hvad disse langhårede, pelsklædte opdagede hurtigt, at det var bedst at Men alligevel var vikingerne ikke til- krigere havde i sinde. “Vi er ikke kommet for at plyndre jer. komme videre i en fart. Vikingerne sej- fredse; de ville have det rige Rom. Vi har ikke flere kræfter – vi er udmattelede sydpå gennem Gibraltarstrædet og de efter vores mange rejser. Vi beder jer ind i Middelhavet – formentlig som de Hasting blev døbt og velsignet første vikinger på disse breddegrader. Bjørn Jernside og Hasting fortsatte langs om at indgå fred med os. Lad os købe Her fortsatte de plyndringerne langs den italienske kyst, indtil et skønt syn det, vi har brug for. Vores høvding er Spaniens sydlige kyster og krydsede mødte dem: en by af skinnende hvidt svag og nedbrudt og søger frelse genMiddelhavet til Nordafrika, hvor de tog marmor. Allerede på afstand kunne vi- nem dåben. Og hvis han skulle møde “blåmænd” – sorte afrikanere – til fange. kingerne skimte templer, søjlegange og sin død her, ønsker han at blive begraVikingerne sejlede dernæst hærgende et amfiteater. Byen lå omkranset af grøn- vet i denne by.” nordøstpå langs Spaniens og Frankrigs ne, frodige oaser, vinranker og olivensolrige kyster og nåede omsi- træer og gnistrede i solens stråler. StemLÆS MERE der til Italien. De nærme- ningen på skibene var høj. Endelig var ● Xioix Oxiox: Ixoxi Xoxiox (Xioxioxoxi Oxioxi oxi Ioxiox), Xioide sig målet. Overalt de fremme ved deres mål: Rom! xoio, Ioxiox 200X ● Xioixo, Xioxixo: Ioxioxo Xoixoxi oi xioxio OxiXioxiox Oxioxiox, Ioxioxiox 200X ● Oxioxioxio-Ixoxioxi, plyndrede og hærgede Men da vikingerne nærmede sig, oxio?, Xioxio: Xiox iooxi – I ox ixo Ooxiox Xoioxio Ioxiox, Xoixoixo, Xioxioxi 200X de, hvad de kunne virkede byen mindre indbydende. Den komme i nærheden af. var omgivet af svære mure og høje ● www.xioioxioxiox.com
dolor sit amet
Langskibene var uovervindelige En af de væsentligste årsager til vikingernes succes skal findes i deres skibe – de såkaldte langskibe.
um Lorem ips
6
Historie 1 • 2016
D
e enestående skibe kombinerede på bedste vis styrke og sødygtighed. De var stærke nok til at krydse åbent hav og manøvredygtige nok til at sejle helt op til kysten eller op ad mindre floder. Desuden gjorde skibenes smalle og symmetriske form dem lette at håndtere for vikingerne – lynhurtigt kunne de vende om eller skifte retning. Det gav vikingeskibene en fleksibilitet, som overgik andre samtidige skibstyper – og vikingehærene en stor mobilitet under krig. Ofte virkede det på fjenden som om, at vikingerne pludselig dukkede op af intet. Langskibene var 30-50 meter lange og havde typisk plads til ca. 60 mænd. Rekonstruktioner af skibene har vist, at de kunne sejle 20 km i timen. De nordiske skibe gjorde stort indtryk rundt omkring i Europa, og forskere har fundet lokale efterligninger baseret på de nordiske skibsmodeller helt i Portugal.
Plyndring hele vejen til “Rom” Bjørn Jernside, Hasting og deres trofaste vikinger drog plyndrende langs kysterne af Frankrig, Spanien, Italien og Nordafrika. Undervejs angreb de flere byer og fyldte deres skibe med slaver og plyndringsgods. Desværre for vikingerne gik det meste af den værdifulde last til grunde, da de på tilbagevejen blev overfaldet af de muslimske maurere ved Gibraltarstrædet.
1 Paris
Efter en vellykket plyndring af Paris sejler 62 vikingeskibe sydpå for at plyndre Rom.
3 Luna
Vikingerne tror, de plyndrer Rom – men hærger i stedet Luna, som de brænder ned.
2 Sevilla
På vej til Rom vil vikingerne plyndre Sevilla, men deres plan mislykkes.
4 Gibraltarstrædet
Vikingerne bliver overfaldet af maurerne på hjemvejen og mister en stor del af lasten.
! Alexandria
Ifølge nogle kilder sejlede vikingerne hele vejen til Egypten.